Det var måske her, det hele startede - coronapandemien, som har påvirket hele verden i over to år.

Nogle af de allerførste coronatilfælde blev registreret på et såkaldt vådmarked i Wuhan, hvor først en flagermus og siden et skældyr har været nævnt som den mulige smittekilde.

Alligevel findes disse vådmarkeder stadig overalt i Kina og i andre asiatiske lande.

De kinesiske myndigheder lukkede ganske vist tusindvis af vådmarkeder i forbindelse med udbruddet i Wuhan, og styret bandlyste kort efter handlen med vilde dyr.

Men de fleste markeder slog dog dørene op igen efter et par måneder, da samfundet genåbnede. Det vakte stor glæde for de kinesere, som foretrækker at handle på disse markeder.

På et lokalt vådmarked i Changning-distriktet i Shanghai møder TV 2 Fan Pei, som er i gang med at købe grøntsager, og hun er ikke i tvivl om, at det er her, man finder de bedste varer.

- Jeg synes, at det er mere frisk, fordi der kommer varer hver dag. I supermarkederne ligger det nogle gange natten over.

Det er især de ældre kinesere, der handler på markedet, mens mange unge bestiller dagligvarer online for at spare tid. Der er også en voksende gruppe kinesere, som er bekymrede for fødevaresikkerheden.

Der er stor forskel på kvaliteten og hygiejneforholdene på markederne i Kina, og det her er tydeligvis et af de pænere, selvom det absolut ikke er rent set med danske øjne. I en bod med levende fisk er der gammelt blod på møblerne, og vægten ser ikke ud som om, at den er blevet gjort ren længe.

Her møder TV 2 hr. Zhang, og vi spørger, om han slet ikke er bekymret for fødevaresikkerheden.

- Overhovedet ikke. Kontrollen er rigtig god her, og man får tjekket sin temperatur, når man går ind, siger han.

Eksperter advarer om sundhedsrisiko

Vådmarkederne er en vigtig del af madkulturen i Kina, men også i blandt andet Vietnam og Thailand. Grunden til, at det hedder et vådmarked, er, at gulvet ofte er vådt, fordi de handlende står og renser fisk og andre dyr på stedet og derefter spuler gulvet.

Markederne er kontroversielle, fordi mange eksperter, inklusive den amerikanske virusekspert Anthony Fauci, mener, at de udgør en sundhedsrisiko og bør lukkes permanent.

Problemet med mange vådmarkeder er foruden dårlig hygiejne, at mikroorganismer, dyr og mennesker, som normalt aldrig mødes, lever tæt sammen fra morgen til aften og skaber grobund for, at diverse sygdomme kan flytte sig for eksempel fra dyr til mennesker. Især hvis der er tale om eksotiske, vilde dyr, som er mest udbredt i Sydkina.

SARS-epidemien startede også på et marked

Det var netop på et marked med vilde dyr i det sydlige Kina, at SARS-epidemien startede i 2003. Her var desmerkatten den hovedmistænkte smittekilde.

Umiddelbart efter blev handlen med desmerkatte og andre vilde dyr gjort forbudt i en periode, men forbuddet blev aldrig ordentligt implementeret til trods for advarsler om risikoen for nye epidemier.

Først i foråret 2020 indførte man et permanent forbud mod handlen med vilde dyr på de kinesiske markeder. Men det betyder ikke, at man ikke længere kan købe slanger, skældyr og påfugle i Kina.

Forbuddet dækker nemlig kun vilde dyr til at spise, og det er stadig tilladt at handle med vilde dyr til medicinsk brug og pelsavl. Derfor frygter eksperter nu, at der er opstået et nyt sort marked, hvor forholdene ikke nødvendigvis er bedre.

Levende fjerkræ forbudt, men let at finde

I Shanghai bandlyste de lokale myndigheder også handlen med levende fjerkræ i forbindelse med det første udbrud af covid-19 i Wuhan i 2020. Men hvor der er en efterspørgsel, er der tilsyneladende også et udbud.

Selvom de levende fjerkræ er væk fra de officielle vådmarkeder, tager det ikke lang tid at finde en levende kylling i en lille beskidt bod i udkanten af byen. Der er stadig mange kinesere, som mener, at kød skal være helt friskslagtet, og det tager tid at ændre kultur og vaner.

Sundhedsstyrelsen overvejer lige nu, om det fortsat giver mening at anbefale vaccination af børn i alderen 5 til 11 år mod coronavirus.

Det siger styrelsens direktør, Søren Brostrøm, til Politiken.

- Vi er i gang med at revurdere anbefalingen af to årsager.

- Dels fordi omikron er noget andet end delta og giver færre indlæggelser. Dels fordi sæsonskiftet er på vej, og smittekurven vil knække på grund af stor befolkningsimmunitet, siger Søren Brostrøm til mediet.

Var den rigtige beslutning i november

Tilbage i november sidste år kom anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen om, at forældre skulle lade deres børn fra 5 til 11 år vaccinere.

Der var brug for mere immunitet blandt børnene, lød det.

Og det var den rigtige beslutning dengang, holder Søren Brostrøm fast i. Det har styrelsen "aldrig været i tvivl om".

- Smitten spredte sig især i den aldersgruppe, de bragte virus videre til forældre og bedsteforældre, som kunne blive alvorligt syge af deltavarianten.

- Børnene har bidraget med nogle procentpoint til den samlede befolkningsimmunitet, som er årsag til, at covid-19 ikke er en samfundskritisk sygdom, siger han til Politiken.

Hverken Norge eller Sverige anbefaler vacciner til børn

Hvor Danmark anbefaler vaccination af de 5- til 11-årige, er det ikke tilfældet i vores nordiske nabolande.

Hverken Norge eller Sveriges sundhedsmyndigheder anbefaler en generel vaccination af børn i den aldersgruppe.

41,8 procent af børn i alderen 5 til 11 år i Danmark har fået første vaccinestik mod coronavirus. 31,9 procent er færdigvaccineret.

Tilbage i november håbede Sundhedsstyrelsen, at 70 procent i den målgruppe ville lade sig vaccinere.

Der er tirsdag fundet 45.366 nye coronasmittede i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Der er i det seneste døgn foretaget 159.049 coronaprøver, og andelen af prøver, som er positive, lander dermed på 28,52 procent, hvilket er rekordhøjt.

Antallet af indlagte, som er smittet med corona, stiger med 42, mens antallet af indlagte på landets intensivafdelinger falder med fire til i alt 28 patienter.

15 er døde med virussen i det seneste døgn.

Samtidig er kontakttallet beregnet til 1, hvilket er et fald fra sidste uges tal på 1,2. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Kurverne ser ud til at være ved at knække, skriver ministeren blandt andet.

Kontakttallet betegner, hvor mange personer en smittet person smitter, og når tallet ligger på 1, betyder det, at 10 smittede personer smitter yderligere 10.

"Helt utroligt lavt"

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, sagde tidligere på dagen til TV 2, at det ikke er de høje smittetal, han fokuserer på.

- Mit blik er på de alvorligt syge. Jeg sidder og kigger på tal for indlagte på intensivafdelinger, som i øvrigt er faldet og faldet og er helt utroligt lavt, sagde han.

Og netop tallet for intensivpatienter smittet med covid-19 er altså faldet yderligere tirsdag.

Ud over tallet for indlagte på de danske intensivafdelinger kigger Søren Brostrøm desuden på, hvor mange der er indlagt med alvorlig coronalungebetændelse. Noget, som kan være en forløber til, at man bliver så syg, at man skal indlægges på en intensivafdeling.

Tyra Grove Krause, faglig direktør på Statens Serum Institut, har desuden sagt til Ritzau, at Danmark lige nu står et betryggende sted i epidemien.

- Meget tyder på, at smitten har toppet i de områder, hvor den har været mest udtalt. I Hovedstaden og Region Sjælland så vi allerede i slutningen af sidste uge et faldende smittetal, særligt blandt skolebørn, lyder det fra Tyra Grove Krause.

I alt 54 vandløb nær brandøvelsespladser er blevet undersøgt for PFAS-forbindelser, herunder PFOS.

I 27 vandløb er der taget prøver fra fisk. Alle prøverne var under PFOS-grænseværdien på 9,1 mikrogram per kilo, som skal beskytte menneskers sundhed.

Det gennemsnitlige indhold var næsten 40 gange mindre end grænseværdien, nemlig 0,24 mikrogram per kilo.

På hvert sted blev der indfanget mellem en og fem fisk af arterne ørred, aborre, gedde og skalle.

I de andre 27 vandløb er der taget vandprøver i stedet for fisk. Her overskrider ni vandprøver miljøkvalitetskravet for PFOS. Det er på 0,65 nanogram per liter.

Det oplyser Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

Positiv nyhed for sportsfiskere

Styrelsen gik i gang med at undersøge væv fra fiskene samt vandprøver fra vandløb i efteråret sidste år.

PFAS er en gruppe af giftige stoffer. Det sundhedsskadelige fluorstof PFOS hører til denne gruppe. Det fandtes tidligere i blandt andet skum til brandslukning.

Miljøstyrelsen overvåger forekomsten af PFAS-forbindelser i vandmiljøet som led i det nationale overvågningsprogram Novana.

For Danmarks Sportsfiskerforbund er det en positiv nyhed, som dog ikke overrasker fiskebiolog Kaare Manniche Ebert.

- Mange af de fisk, som befinder sig i de små vandløb, er havørreder. Det er en art, som opholder sig i ferskvand i to år, og som så trækker ud i havet. Når den gør det, vejer den cirka 30 gram.

- Så hvis ørreden har opholdt sig i giften og er blevet inficeret, betyder dét, at den drøner ud i havet og tager to kilo på, at det mulige indhold af gift i vævet bliver fortyndet.

- Så vi havde i forhold til havørreder ikke forventet noget. Men det er positivt, at arter som aborre og gedde, som hele tiden opholder sig i ferskvand, ikke er tæt på grænseværdierne.

De ni vandprøver, der overskrider grænseværdierne, får dog fiskebiologen til at rynke brynene.

- En ting er, at lystfiskerne kan spise de fisk, der fanger, men hvordan giftstoffet påvirke hele fødekæden i synergi med alt mulig andet gift i vandløbene, ved ingen noget om.

- Så vi skal have styr på det, for det kan smadre nogle meget vigtige fødekæder, påpeger Kaare Manniche Ebert.

Overvågningen af PFOS i vandløb sker normalt i fisk, som giver det mest sikre resultat.

Vandprøverne giver til sammenligning et øjebliksbillede af den aktuelle påvirkning, skriver Miljøstyrelsen.

Tirsdag sløjfes næsten alle restriktioner i det danske samfund, og det kan undre i en tid, hvor de daglige smittetal sætter rekord.

Men direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm fokuserer ikke på de høje smittetal. Det siger han til TV 2.

- Mit blik er på de alvorligt syge. Jeg sidder og kigger på tal for indlagte på intensivafdelinger, som i øvrigt er faldet og faldet og er helt utroligt lavt, siger han.

Meget tyder på, at smitten har toppet i de områder, hvor den har været mest udtalt

Tyra Grove Krause, faglig direktør på Statens Serum Institut

I skrivende stund er 32 personer indlagt på landets intensivafdelinger med covid-19, og heraf får 15 hjælp til at trække vejret med en respirator.

Ud over tallet for indlagte på intensivafdelingerne kigger Brostrøm også på, hvor mange der er indlagt med alvorlig coronalungebetændelse. Noget, som kan være en forløber til, at man bliver så syg, at man skal indlægges på en intensivafdeling.

Kan begynde at se bagkanten

Søren Brostrøm siger, at der altid vil være en risiko ved de beslutninger, der bliver truffet, og at det er to faktorer, som bevirker, at restriktionerne nu kan løftes.

Det er dels, at Omikron-varianten ikke giver lige så alvorlige forløb med sygdom og død som tidligere varianter af covid-19, hvilket han betegner som det vigtigste.

- Og så er det dels, at vi har en tårnhøj immunitet i befolkningen. Primært en immunitet, vi har fået fra vores store vaccinetilslutning, men vi har også fået en stigende immunitet fra Omikron-smitten, og de ting supplerer hinanden til at give et rigtig godt fundament, så vi nu kan åbne samfundet og lade smitten brede sig endnu mere, lyder det fra direktøren.

Han fortæller, at vi på grund af den høje immunitet vil se smitten aftage inden sæsonskiftet, når vinter bliver til forår.

- Og det gør jo også, at vi kan begynde at se bagkanten, fastslår Brostrøm.

Stort mørketal

Samme melding kommer fra Tyra Grove Krause, faglig direktør på Statens Serum Institut, der siger til Ritzau, at Danmark står et betryggende sted i epidemien.

- Meget tyder på, at smitten har toppet i de områder, hvor den har været mest udtalt. I Hovedstaden og Region Sjælland så vi allerede i slutningen af sidste uge et faldende smittetal, særligt blandt skolebørn.

- Så det er supergod timing, i forhold til at restriktionerne lettes, lyder det fra Tyra Grove Krause.

Hun påpeger til gengæld, at smitten den næste tid vil stige de steder, hvor den har været mindre udbredt, og at der desuden gemmer sig et stort mørketal bag de i forvejen høje daglige smittetal.

Tidligere har undersøgelser fra SSI vist, at antallet af påviste tilfælde skulle ganges med lidt mere end to for at få det reelle antal smittede. Den næste tid skal det ifølge Tyra Grove Krause sandsynligvis ganges med tre for at få et korrekt billede af smittesituationen.

Tirsdag har vi vinket farvel til coronarestriktionerne i Danmark, og sygdommen kategoriseres ikke længere som samfundskritisk.

I næsten to år har pandemien været i landet. Og en af de personer, som har været med i forreste række, er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

Når han tænker tilbage, står en ting klart:

- Det er nok meget godt, at vi ikke vidste, hvor hårdt det ville blive, siger professoren.

Før pandemien var han et ukendt ansigt i den brede befolkning, men gennem de seneste to år har han i aviser, på tv-skærme og gennem ekspertgrupper gjort danskerne klogere på virussen.

Herunder ser han tilbage på 14 afgørende øjeblikke under pandemien i Danmark.

27. februar 2020: Patient 0

TV 2-journalist Jakob Tage Ramlyng var den første dansker, der blev bekræftet smittet med coronavirus. Før det havde covid-19 været en virus, der huserede i udlandet.

Allan Randrup Thomsen genkalder sig, hvordan han tidligere på måneden - 7. februar - havde været i GO' aften Live på TV 2. Her udtrykte han bekymring for, at virussen snart ville nå Danmark. Ved siden af ham sad direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm. Han delte ikke professorens bekymring.

- Jeg var overbevist om, at det bare var et spørgsmål om tid, før den var her, og jeg fik desværre ret, siger Allan Randrup Thomsen.

Allerede dagen efter blev den næste smittede fundet, og under to uger senere lå tallet på 514.

11. marts 2020: Danmark lukkes ned

Smitten bredte sig så hurtigt, at regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen tyede til drastiske metoder.

På et pressemøde 11. marts 2020 var beskeden klar: Danmark skulle lukkes ned.

Allan Randrup Thomsen kan huske, at han den aften sad i studiet på TV 2, hvor han sammen med Hans Engell skulle kommentere pressemødet.

- Jeg tænkte bare: "Av for pokker". Jeg var imponeret over handlekraften, men også over, hvor meget man med ét kan lukke et samfund som det danske ned, siger han.

Med udsigten til en stor nedlukning strømmede mange danskere til dagligvarebutikkerne rundt om i landet. Her stod de i lange køer for at købe toiletpapir og andre fornødenheder.

17. marts 2020: Dronningens tale til nationen

I en historisk tale til nationen opfordrede dronning Margrethe danskerne til at bryde smittekæderne og kaldte coronavirus for en "farlig gæst".

- Jeg plejer kun at se hende tale til nytår. Men det her var anderledes. Det var en rigtig "vågn op"-tale, siger Allan Randrup Thomsen.

Majestæten kom i sin tale også med en opsang til de danskere, som stadig afholdt arrangementer og tog til fester:

- Det, synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det er tankeløst, lød det fra dronningen.

27. marts 2020: Mennesketomme gader

Under nedlukningen var gaderne rundt om i Danmark næsten tomme for liv.

Allan Randrup Thomsen husker billederne af de mennesketomme byer fra medierne. Og set med hans briller var de et godt tegn, husker professoren.

- Folk tog virkelig det her alvorligt, og det var meget betryggende, siger han.

Danskerne begyndte dog igen at indtage byens rum i takt med den gradvise genåbning, som startede i april 2020 og tog til hen over sommeren.

22. august 2020: Krav om mundbind indføres

I sensommeren steg smitten dog igen, og restriktionerne blev flere. Fra lørdag 22. august trådte kravet om mundbind i kraft.

Før havde det været en anbefaling i offentlig transport, men fra august kostede det danskerne en bøde, hvis de lod masken blive i tasken.

Med mundbindene fulgte også en stor diskussion om effektiviteten af maskerne, som Allan Randrup Thomsen deltog i.

- Jeg var overrasket over, at det blev indført, for der lå jo ikke noget benhård evidens på, at det virkede, siger han.

Siden er der kommet flere studier til, og professoren forudser, at mundbindet også i fremtiden bliver en del af værktøjskassen ved luftvejsinfektioner.

4. november 2020: - Virus er muteret i mink

I midten af juni blev en nordjysk minkbesætning ramt af coronavirus, og hele bestanden på gården blev aflivet. Men smitten fortsatte med at brede sig på de danske landbrug og muterede til varianten cluster 5.

Det var egentlig ikke selve varianten, der bekymrede Allan Randrup Thomsen. Men smitten på minkfarmene havde bevist, at coronavirus havde evnen til at smitte dyr, mutere i dem og derefter finde tilbage til mennesker.

- Det var ikke en holdbar situation. Den næste mutation kunne være endnu værre, og det var virkelig svært at begrænse smitten, siger han.

På et pressemøde 4. november meddelte Mette Frederiksen, at alle mink i Danmark skulle slås ned - uden undtagelse.

Få dage senere lukkede store dele af Nordjylland ned som følge af varianten.

24. december 2020: En isoleret jul

For at undgå smitte i julen, blev mange danskere testet for coronavirus for at kunne fejre højtiden med familien uden smitten som ubuden gæst.

Men ikke alle gik fri, og flere måtte derfor fejre julen 2020 i isolation uden deres nærmeste.

- Vi stod i en kritisk situation, fordi vi ikke havde vaccineret folk endnu, men smitten var høj. Det var en vandring på gløder, siger Allan Randrup Thomsen.

Professoren husker, at han dengang gjorde sig upopulær hos mange danskere, da foreslog at dele Danmark op ved Storebælt, så danskerne ikke rejste på tværs af landet for at fejre jul - måske med coronavirus i bagagen.

Blandt andet indkøbscentre og stormagasiner var lukkede. Det samme var frisører, massører sammen med skoler og sfo'er.

27. december 2020: Første dansker vaccineres

Men der var også lyspunkter i vinteren 2020.

Om morgenen 27. december kunne 79-årige Leif Heiselberg som den allerførste dansker lægge arm til en coronavaccine.

Allan Randrup Thomsen genkalder sig, at han den dag skulle have kommenteret vaccinerne på TV 2 News. Men interviewet måtte aflyses, så fotograf og journalist i stedet kunne komme til Ældrecenter Øst i Odense og fange billederne af den første vaccination.

- Det var en helt fantastisk dag. Vi var helt oppe at køre, for det her kunne virkelig gøre en forskel, siger Allan Randrup Thomsen, som selv forsker i vacciner.

Sidenhen er 4.744.927 danskere fulgt i Leif Heiselbergs fodspor og blevet vaccineret mindst to gange. Det svarer til mere end 80 procent af befolkningen.

5. januar 2021: Den engelske variant

Den engelske variant, B.1.1.7, begyndte at brede sig rundt om i verden i december 2020 og fandt også vej til Danmark. Den var mere smitsom end de tidligere varianter, og det skabte bekymring.

På et pressemøde 5. januar trådte Mette Frederiksen endnu en gang frem i Spejlsalen og præsenterede nye restriktioner: Forsamlingsloftet blev sænket til fem personer, og statsministeren appellerede til, at alle ikke-nødvendige aftaler blev skrinlagt.

- Det var virkelig en streg i regningen, siger Allan Randrup Thomsen.

- Nu regnede vi lige med, at det hele gik den rigtige vej, og så kom en ny variant på banen.

På grund af den nye variant lå Danmark på højeste risikoniveau i varslingssystemet, som blev brugt til at beskrive alvoren af pandemien i Danmark.

14. april 2021: Blodpropper og vacciner

Selvom vaccinerne skulle være vejen ud af pandemien, var ikke alle stik lige gode.

I april blev AstraZenecas vaccine taget ud af det brede, danske vaccinationsprogram, fordi man konstaterede en sammenhæng mellem vaccinen og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper. I maj røg Johnson & Johnson-vaccinen samme vej.

Og selvom der var tale om sjældne bivirkninger, var beslutningen ifølge Allan Randrup Thomsen den rigtige.

- Vaccinerne havde fået et dårligt ry, og de skulle ikke presses ned i halsen på folk. Heldigvis kunne vi klare os uden, siger professoren.

Sommer 2021: EM og (sol)stik

Sommeren 2021 stod i vaccinens tegn. Hen over de varme måneder lagde en stor del af befolkningen arm til et stik, mens mange af restriktionerne i landet blev hævet.

Danskerne var samlet om EM, og gaderne blev farvet i rødt og hvidt af de store menneskemængder. Et syn af forsamlede mennesker, som længe havde været fortid.

Selvom Allan Randrup Thomsen nød at se det danske landshold tæske gennem kampene, lå der også en uro i baghovedet.

- Vi talte jo meget om supersprederbegivenheder. Og det her var en oplagt en af slagsen, siger professoren.

- Jeg må indrømme, at jeg var bekymret.

Men en høj vaccinetilslutning og det varme sommersejr gav ham lidt mere ro i maven.

6. november 2021: 3. stik på programmet

Efter sommeren kom den stigende smitte igen - og det samme gjorde samtalen om vaccination.

Myndighederne åbnede op for, at ældre og sårbare skulle have et tredje stik. I starten af november var invitationerne sendt ud, og i månederne efter blev resten af befolkningen over 18 år også tilbudt at smøge ærmet op på ny.

Det kom til dels bag på Allan Randrup Thomsen, at tredje stik så hurtigt blev nødvendigt. Samtidig vidste han dog godt, at det kunne være en udfordring at opnå langvarig immunitet mod smitte, selvom vaccinerne stadig beskyttede mod alvorlig sygdom.

- Det er fornuftigt at vaccinere igen og på høje tid, situationen taget i betragtning. Men jeg havde da håbet, at vi kunne have holdt noget længere, siger han.

27. november 2021: Omikron indtager Danmark

I slutningen af november 2021 blev den endnu mere smitsomme Omikron-variant for første gang bekræftet i Danmark.

- Jeg frygtede, at det var et deja-vu i forhold til vinteren før, den engelske variant og Delta, som også var mere smitsomme og satte en kæp i hjulet på det hele, siger Allan Randrup Thomsen.

Men et lyspunkt viste sig hurtigt.

For mens smittetallene steg, gjorde kurven over alvorligt syge det modsatte.

26. januar 2022: - I aften er en milepæl

Nu kan vi begynde at se frem mod et forår og en sommer, som efter alt at dømme ikke kommer til at stå i coronavirussens og restriktionernes tegn.

Sådan lød den glædelige nyhed fra statsminister Mette Frederiksen 26. januar.

Fra 1. februar kategoriseres covid-19 ikke længere som en samfundskritisk sygdom i Danmark, og restriktionerne er væk.

Men selvom Allan Randrup Thomsen også spår en forholdsvis coronafri sommer, havde han gerne set pandemien toppe i landet, før restriktionerne var fortid.

- Jeg ville gerne have ventet lidt længere. Vi kan forvente, at smittetallene fortsætter med at stige den næste tid, siger han.

- Men så kommer foråret.

Endnu en gang kan Danmark vinke farvel til coronapas, mundbind og et samfund, der er præget af coronavirussens tilstedeværelse.

Til stor glæde for blandt andre unge i nattelivet.

Men for 61-årige Carina Topp Jørgensen og hendes 67-årige ægtefælle Frank Jørgensen vækker det, der for andre er nyvunden frihed, stor bekymring.

- Vi passer på os selv og på andre og vil meget gerne blive ved med at bruge visir eller mundbind, både når vi handler og andre steder. Vi er stadig utrygge og bange for at blive smittet, siger Carina Topp Jørgensen.

Hun har KOL, mens hendes mand er kræftsyg, og han forklarer, at han ikke har det godt med, at samfundet nu kan køre på fuldt blus uden mundbind og coronapas, fordi han i forvejen konstant skal passe på.

- Jeg er bange. Jeg bliver gerne hjemme, så har jeg det bedst, men jeg vil jo også gerne ud, siger Frank Jørgensen.

Frigør ikke folk fra at bruge fornuften

Carina Topp Jørgensen og Frank Jørgensen er ikke alene om at være bekymrede over, at restriktionerne nu bortfalder.

28 procent svarer i en Megafon-måling foretaget for TV 2, at de ikke føler sig trygge ved, at coronarestriktionerne bortfalder.

Når det bliver bedre, vil vi mægtig gerne ud at spise

Carina Topp Jørgensen

Spørger man Jens Lundgren, som er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, var det en fin beslutning at ophæve restriktionerne.

- På den anden side frigør det ikke folk fra at bruge deres sunde fornuft. Og der er nogle - specielt den svagelige, ældre del af befolkningen - som vil blive mere syge, hvis de bliver smittet, og derfor helt relevant forsøger at beskytte sig, lyder det fra Jens Lundgren.

Han mener, det er en god idé at holde fast i mundbindet i situationer, hvor man eksempelvis er samlet mange mennesker indenfor. Hans argument er, at rigtigt mange i det danske samfund er smittet i øjeblikket, og at mundbindet kan reducere risikoen for at smitte hinanden.

- Mundbindet, synes jeg, er en god idé at bære de næste uger, indtil Omikron-epidemien stilner af, siger professoren.

Plan om hvem der skal vaccineres

I forhold til teststrategien mener Jens Lundgren, at vi i hvert fald skal have fokus på, at test skal bruges, hvis man udvikler symptomer, eller hvis man skal være sammen med folk, der er sårbare.

- Men jeg tror, at vi skal have snakket hele test-opsætningen igennem i løbet af februar, samt hvordan vi får droslet ned på en relevant måde, siger han.

Derudover handler det ifølge professoren allerede nu om at tænke fremad mod næste vinter. For efter denne vinter vil immuniteten i befolkningen langsomt blive mindre, og derfor mener han, vi skal forvente, at coronaen vender tilbage til næste vinter.

- Vi vil bruge rigtigt meget energi de næste seks-otte måneder på at få en dyb forståelse af det her, og det skal lede ud i en plan om, hvem der skal vaccineres og med hvilken vaccine, siger han.

I Kongens Lyngby hos ægteparret Carina Topp Jørgensen og Frank Jørgensen betyder frygten for corona, at de fortsat vil være forsigtige, når de gebærder sig i samfundet, og eksempelvis vil bruge mundbind eller visir, når de handler.

- Jeg tør ikke andet end at blive ved med at bruge det, siger Carina Topp Jørgensen og tilføjer, at hun i hvert fald vil beskytte sig en måned endnu.

Ægteparrets familie har været smittet, mens Carina Topp Jørgensen og Frank Jørgensen er gået fri.

- Jeg er bange for, at det skal gå i vores lunger, når vi begge to er så syge. Jeg tør ikke leve med den risiko. Jeg håber på, smittetallet bliver bedre, og når det bliver bedre, vil vi mægtig gerne ud at spise, slutter Carina Topp Jørgensen.

Tirsdag ophæves det krav om coronapas, der har været i InterCity- og InterCityLyn-tog siden 19. december sidste år.

Vi har været ramt og er stadig ramt af et meget højt sygefravær

Tony Bispeskov, informationschef hos DSB

Fra 19. december til og med 30. januar har DSB udskrevet i alt 2761 bøder til folk, der ikke havde coronapas med sig i toget.

Det oplyser Tony Bispeskov, der er informationschef i DSB.

Han fortæller dog, at antallet af personer, der skal betale en bøde for manglende coronapas, vil være en del lavere.

- Vi ved ikke endnu, hvor mange der får eftergivet deres bøder. Man kan få den eftergivet, hvis man kan dokumentere efterfølgende, at rejsen havde relation til ens arbejde eller studie.

- Der er noget behandlingstid, så vi forventer, at antallet af kontrolafgifter i hvert fald kommer under 2000, når det hele er gjort op, siger Tony Bispeskov.

Mundbind, coronapas og pladsbilletkrav

Tony Bispeskov understreger, at der i perioden har været flere hundrede tusinde passagerer i togene.

- Derfor skal man se det sådan, at langt de fleste har haft både pladsbillet, coronapas og selvfølgelig deres normale billet i orden, siger han.

Kravet om mundbind, coronapas og pladsbillet i togene ophører tirsdag sammen med de fleste andre restriktioner.

Samme dag ophører kategoriseringen af coronavirus som en samfundskritisk sygdom.

Informationschefen fortæller, at der er en del af dem, der bruger DSB, der er bekymrede, fordi restriktionerne ophører.

Rammer driften

Men DSB vil fortsætte med forskellige af de tiltag, der er blevet iværksat under epidemien.

- Vi fortsætter med den ekstraordinære rengøring. Og vores budskab om, at man bruger sin albue, når man går ind og ud af toget, hoster i ærmet og holder afstand, vil vi stadig kommunikere til kunderne, siger Tony Bispeskov.

Ud over smitteforebyggende tiltag vil coronaepidemien også kunne ses på driften.

- Vi har i lighed med andre virksomheder været ramt og er stadig ramt af et meget højt sygefravær, og derfor har vi også aflyst nogle afgange på forhånd.

DSB vil frem til 20. februar have planlagte aflysninger på enkelte regional- og S-togsafgange, oplyser Tony Bispeskov.

22-årige Line Bay rejser sig fra sin plads ved hjørnebordet på Nørre Bodega på Nørrebro i Købehavn. Rutineret spænder hun det blå stykke stof over næse og mund.

- Wuhuuu, går på toilet med mundbind for sidste gang, kommenterer hendes veninde hujende.

Det er mandag aften 31. januar, og klokken nærmer sig midnat. Det samme gør dermed tidspunktet, hvor Danmark de facto siger farvel til de sidste coronarestriktioner.

Det præger stemingen på den brune bodega, der er proppet til bristepunktet. Folk glæder sig til mere frihed og færre regler, og fra anlægget spiller 'The Final Countdown' af bandet Europe.

Rart med grænser

Men blandt kolde fadøl og jam fra jukeboksen lurer også en anden følelse. En følelse, der kan være svær at italesætte, når resten af landet samstemmende er gået i fejringshumør.

- På en måde har det været rart, at der har været nogle grænser og regler. Når alt er åbent, kan jeg godt få en frygt for at gå glip af noget, siger 24-årige Caroline Rosendal.

Veninderne rundt om bordet nikker. De spiller Meyer, pulser hjemmerullede cigaretter og vender i fællesskab knap to år med corona.

- Jeg kan godt lide at gå ud og tage på bar. Men jeg elskede faktisk, da alt var lukket. Jeg bagte boller klokken 6 om morgenen og havde generelt meget mere overskud, supplerer Nanou Enghave på 24 år.

Det har været en pain in the ass at skulle overvåge folk

Alexander Vestergaard, bartender

Siden midten af december har skruen endnu en gang under pandemien været strammet om barer, restauranter og natteliv. Sidste servering har skullet overstås klokken 22, og lukketiden har været en time efter.

Netop de regler er ophævet denne mandag aften, selvom det som bekendt først er tirsdag 1. februar, at landets restriktioner ophører.

Det besluttede regeringen fredag for at imødekomme en ellers noget spøjs situation, hvor gæster skulle forlade barer og værtshuse klokken 23, vente en time på gaden og derefter kunne gå ind og fortsætte festen igen.

- Natteliv, barer og restauranter er nogle af dem, der har været hårdt ramt under flere nedlukninger. Vi skal ikke lade firkantede skrivebordsregler spænde ben for en god genåbning, forklarede erhvervsminister Simon Kollerup (S) på Facebook.

Kravet om mundbind gælder dog fortsat indtil midnat.

Spørger man bartender på Nørre Bodega Alexander Vesterby har det ikke været sjovt igennem to år at lege vagthund og sørge for, at regler om coronapas, mundbind og afstandskrav er blevet overholdt.

Han fortæller, at der den seneste tid har været flere episoder med festhungrende mennesker, der har forsøgt at snyde sig til en af barens coronasikrede 42 pladser ved at komme ind ad døren uden overtøj.

Dermed skulle det ligne, at de allerede havde været der.

Andre gange er det coronapasset, der har vakt sure miner.

- Det har været en pain in the ass at skulle overvåge folk, siger Alexander Vesterby.

En forløsning

Denne dag markerer et farvel til den slags situationer og en tilbagevenden til en god, gammeldags bodega, hvor der er plads til alle.

Også til de mere vante værtshusgæster, der under pandemien har måttet kæmpe om pladsen med mange unge, der ikke har haft andre steder at gå hen.

- Det er en forløsning. For det her skal både være stedet for de ældre, for de unge, dem med sene aftenvagter, de studerende, CBS-typerne og sutterne. Mødestedet på tværs har manglet, siger han.

- Hvem er jeg uden corona?

Uden for baren sidder netop en stor gruppe unge. De kender hinanden fra højskole, og humøret er højt, men ligesom blandt veninderne indenfor, har den forestående coronafrie hverdag også her sat tankerne i gang.

Genåbningen giver ondt i maven, siger en. For nu skal man igen omstille sig til en ny virkelighed, hvor det modsat under nedlukningen handler om at være på og ude hele tiden.

En anden forklarer, at pandemien har fyldt hele hans voksne liv, efter at han sidste år fyldte 18. Det er svært at tro på, at restriktioner reelt er fortid, lyder det.

Og for en tredje ved navn Toivo Ty Terjesen er fremtiden decideret "skræmmende".

- Det bliver den største omvæltning endelig at kunne leve sit liv igen. Men hvilket liv? Hvad lavede jeg egentlig inden pandemien? Hvem er jeg uden corona? siger han og tiltrækker sig en del af gruppens opmærksomhed, mens han hæver stemmen:

- Hvordan skal man vide det efter at have siddet på sit eget værelse i så lang tid? Hele livet har jo været udsat på grund af corona!

Smider mundbind på jorden

Klokken slår nu 23.58, og rundt omkring ved bordene på Nørre Bodega tager nogle en pause fra det, de ellers var i gang.

1. februar nærmer sig. Det samme gør et så godt som restriktionsfrit Danmark.

Og da klokken passerer midnat, tyder noget på, at der blandt bekymringer og uvished om fremtiden trods alt også er plads til lettelse og glæde.

I hvert fald stiller flere sig op, klapper og råber begejstret, mens de på slaget 12 svinger mundbind i luften og lader dem falde til jorden.

Ingen samler dem op. Festen fortsætter. Fra nu af uden regler.

1.013.760 minutter. 16.896 timer. 704 dage.

Det er ved at være længe siden, at Danmark registrerede sit første smittetilfælde 27. februar 2020.

Vi har ikke brug for en plan lige nu. Vi har brug for mere viden, og det skal vi nok få.

Jens Lundgren

Siden er det ene smittetilfælde blevet til en dråbe i havet af knap 1.700.000 danskere, der har været registreret smittet med covid-19.

Og nu står vi ved en skillevej. Restriktionerne er blevet ophævet fra dags dato, og covid-19 er ikke længere en samfundskritisk sygdom.

Vi har stået her før, men denne gang er det anderledes, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet. For Omikron-varianten har vist sig at give mildere sygdomsforløb, samtidig med den smitter mere. Færre bliver alvorligt syge.

Så spørgsmålet er nu, hvilken betydning sygdommen vil få for livet fremover.

- Jeg kan aflede fra sidste vinter, at man aldrig må undervurdere sin fjende, lyder det fra Jens Lundgren.

Han har haft en fremtrædende rolle i medierne siden epidemiens begyndelse og været en af de toneangivende fagpersoner, som regeringen løbende har spurgt til råds.

Han kan ikke spå om fremtiden, siger han, men han har et bud på, hvad der kan ske. Og så vurderer han – med en masse forbehold – at selvom det i øjeblikket er farvel til restriktionerne, er der stadig risiko for et ærgerligt gensyn.

Vi mangler mere viden om ny variant

Først og fremmest er det vigtigt at huske på, det er set før, at Danmark har ophævet restriktionerne. Senest i sommeren 2021.

I senefteråret samme år begyndte smittetallene pludselig at stige markant, hvilket igen førte til restriktioner, påpeger Jens Lundgren, som mener, at vi skal være bedre forberedt til næste vinter.

- Det er nu, vi skal være virkelig skarpe. Vi skal bruge al den erfaring og viden, vi har indsamlet under epidemien, og så forhindre, at der opstår store problemer senere på året.

Om kort tid vil epidemien dog formentlig dø ud, mener Jens Lundgren. Der er dagligt registreret omkring 50.000 smittede, men det reelle tal er mellem to til fire gange højere, siger han.

- Det betyder, at smittekæden ikke kan blive ved. En person, der er smittet, vil have sværere ved at møde nogen, der ikke har været smittet med Omikron og derfor har immunitet.

Der er dog ikke nok viden om Omikron-varianten til, at det i øjeblikket er muligt at lægge en plan for fremtiden.

- Vi ved ikke, hvor lang tid immunitet fra Omikron holder. Det vil vi finde ud af de næste seks til ni måneder, og det vil være meget afgørende for planen for næste vinter, siger Jens Lundgren.

Derfor er det altså ikke udelukket, at man fra politisk side bliver nødt til at genåbne værktøjskassen med restriktioner. Men det er bestemt ikke sikkert.

- Vi skal have en plan. Planen kan også være ikke at gøre noget. Men under alle omstændigheder skal den skal være bygget på data og facts.

Influenza og coronavirus er to forskellige ting

På det seneste har der med jævne mellemrum været tale om, at epidemien bevæger sig hen mod ’influenzalignende tilstande’.

Men det er vigtigt at understrege, at influenza og coronavirus er to forskellige ting, og det er afgørende for forståelsen af situationen, mener Jens Lundgren.

- Det kan godt være, det giver mening i folkemunde at sammenligne det med influenza, men det giver ikke mening medicinsk. Influenza er meget anderledes.

Han siger, at vi dog godt kan bruge erfaringer fra influenza til at håndtere denne pandemi, men at det er vigtigt at forstå, at det er to forskellige sygdomme.

Mens der de sidste 100 år har været flere pandemier forårsaget af influenza, er den nuværende pandemi den første, som er forårsaget af en coronavirus.

Af samme årsag er det meget svært at forudse, hvordan en coronaviruspandemi udvikler sig og ender, siger professoren.

Derfor mener han også, at man fra politisk side skal passe på med at erklære selve epidemien ovre for hurtigt.

- Igen kan jeg referere tilbage til august-september sidste år, hvor det ikke gik at holde samfundet åbent, og folk nærmest blev sure og vrede, da man genindførte restriktioner.

Restriktioner er ikke nødvendige lige nu

I øjeblikket står Danmark i en meget god situation. Selvom smittetallene stiger hastigt, og derfor snart når toppen, så er det ikke noget, der er kritisk for samfundet, mener Jens Lundgren.

Af samme årsag er det den rigtige beslutning at fjerne restriktionerne.

For restriktioner er noget, der er lavet til at håndtere situationen her og nu, og det er der ikke behov for i øjeblikket, mener Jens Lundgren.

Og på trods af varslerne om, at det ikke kan kaldes et definitivt farvel til coronavirus, vil der formentlig gå længe, før epidemien igen skaber ravage.

- Nu skal forskning her i foråret, sommeren og i tidligt efterår være med til at designe en plan for, hvordan næste vinter kan håndteres, så vi står bedre, siger Jens Lundgren og tilføjer:

- Jeg kan ikke sige lige nu, hvordan vi skal håndtere det i fremtiden, for planen er ikke defineret. Men det er der heller ingen grund til, for vi har ikke brug for en plan lige nu. Vi har brug for mere viden, og det skal vi nok få.