Danmark står et betryggende sted i epidemien, når krav om mundbind, gyldigt coronapas og de øvrige restriktioner falder bort tirsdag.

I hovedstaden og Region Sjælland har smittekurven toppet, siger Tyra Grove Krause, faglig direktør på Statens Serum Institut (SSI).

- Meget tyder på, at smitten har toppet i de områder, hvor den har været mest udtalt. I hovedstaden og Region Sjælland så vi allerede i slutningen af sidste uge et faldende smittetal, særligt blandt skolebørn.

- Så det er supergod timing, i forhold til at restriktionerne lettes.

Til gengæld kan smitten den kommende tid stige i de dele af landet, hvor den har været mindre udbredt, ligesom SSI forventer, at flere ældre smittes.

- Derfor er det vigtigt fortsat at have en indsats, der beskytter dem, siger Tyra Grove Krause.

Brug for at alle er opmærksomme

Samme opfordring har enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg. Hun minder om at holde afstand, vaske hænder ofte, lufte ud og blive hjemme ved sygdom.

- Der er helt generelt brug for, at vi alle sammen er lidt ekstra opmærksomme på hinanden.

- Særligt når vi er steder, hvor der er mange mennesker eller på sygehuset eller plejehjemmet, hvor vi ønsker at holde så meget smitte ude som muligt, siger hun i en pressemeddelelse.

I døgnet fra søndag til mandag er der registreret 29.084 smittede, viser tal fra SSI.

Tallet er betydeligt lavere end dagene i sidste uge, hvilket kan skyldes, at weekendens storm har forhindret en del i at blive testet.

Højt mørketal

Men også på dage med smittetal på den anden side af 40.000 gemmer sig et stort mørketal.

Tidligere har undersøgelser fra SSI vist, at antallet af påviste tilfælde skulle ganges med lidt mere end to for at få det reelle antal smittede. Den næste tid skal det ifølge Tyra Grove Krause sandsynligvis ganges med tre for at få et korrekt billede af smittesituationen.

Når mørketallet forventes så højt, skyldes det flere omstændigheder. Dels peger en rekordhøj positivprocent i den retning. Flere end 26 procent af det seneste døgns testede er positive, hvilket vidner om udbredt samfundssmitte.

Men det spiller også ind, at mange har så milde eller ingen symptomer, at de slet ikke opdager, at de er smittede. Andre nøjes med en hjemmetest.

Endelig kan færre uvaccinerede ventes at stille sig i kø i testcentrene, når kravet om et gyldigt coronapas forsvinder.

Det skal for eksempel ikke længere vises i fitnesscentre og på restauranter.

Tirsdag forsvinder stort set alle coronarestriktioner fra det danske samfund.

Det sker, samtidig med at coronavirus ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Nedenfor kan du læse om de restriktioner, der nu er væk:

Her var der krav om coronapas:

- Restauranter, caféer og udskænkningssteder.

- Kollektiv transport - i DSBs InterCity- og InterCityLyn-tog.

- Videregående uddannelser, ungdoms- og voksenuddannelser, efteruddannelser, folkehøjskoler, sprogcentre og forberedende uddannelsestilbud.

- Offentlige og private arbejdsgivere har kunnet kræve af deres medarbejdere, at de skulle vise coronapas.

- Liberale serviceerhverv eksempelvis hos tatovører og frisører.

- Svømmehaller og træningscentre samt indendørs og udendørs idrætsarrangementer med betalende tilskuere.

- Biografer, teatre, kulturskoler.

- Folkekirken.

- Besøgende i fængsler og arresthuse.

- Besøgende på sociale tilbud og plejehjem. På sygehuse var der krav om coronapas for besøgende med undtagelse af nære pårørende.

Her var der forbud mod salg og udskænkning af alkohol:

- Barer og andre serveringssteder måtte ikke sælge alkohol mellem 22 og 05 og skal lukke klokken 23.

- Det var ikke tilladt for butikker at sælge alkohol mellem klokken 22 og 05.

Her var der krav om mundbind:

- Kollektiv transport.

- Biblioteker, musik- og kulturskoler, foreningslokaler og museer.

- Svømmehaller, fitnesscentre og indendørs idrætsarrangementer med betalende tilskuere.

- Køreskoler og køreprøver.

- Indendørs i zoologiske anlæg, akvarier, forlystelsesparker og omrejsende tivolier.

- Butikker og banker.

- Liberale erhverv - eksempelvis tatovører og frisører - og bemandede solarier.

- Køreskoler, køreprøver og på borgerservice.

- Indendørs på restauranter, caféer, udskænkningssteder og takeawaysteder, når man ikke sidde rned.

- Fællesområder på hoteller.

- Besøgende og patienter der ikke er indlagt på sygehuse.

- Forældre og besøgende på grundskoler og dagtilbud.

- Forældre, besøgende og elever på uddannelser og institutioner, der laver danskuddannelse.

Her var der deltagerbegrænsning på maksimalt 500 siddende gæster:

- Biografer, teatre, koncerter, foredrag og lignende.

- Indendørs idrætsarrangementer med betalende publikummer-

Kilder: coronasmitte.dk

Den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) over antallet af døde med coronavirus er misvisende - særligt efter omikronvarianten er blevet den dominerede i Danmark.

Det siger en række professorer til Jyllands-Posten.

Det skyldes, at en afdød person tæller med i opgørelsen, hvis personen har haft en positiv PCR-test inden for de seneste 30 dage. Og altså ikke nødvendigvis, fordi personen er død af coronavirus.

Siden 6. januar er antallet af coronapatienter på intensivafdelinger faldet fra 82 til 32 mandag. Men i den samme periode har der alle dage undtagen én været over 10 coronadødsfald om dagen.

- Når vi har en kvart million smittede, som går rundt i samfundet, vil der også være nogle af dem, som kommer galt af sted i trafikken eller falder ned af et stillads – og dør af det, siger Jan Pravsgaard Christensen, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.

- Viser det sig, at de har – eller har haft – covid-19 inden for de seneste 30 dage, optræder de i statistikken over coronadødsfald. Men det er ikke reelt, for en stor del af disse dødsfald omhandler mennesker, der ikke er døde pga. covid, men med covid i kroppen.

Han påpeger, at man tidligere i pandemien "omtrent 1:1" kunne sige, at "årsagen var forholdsvis entydig", når coronapatienter på intensiv døde på hospitalerne.

Statens Serum Institut undersøger data

Ifølge Lone Simonsen, epidemiprofessor på Roskilde Universitet, er det mere retvisende at se på overdødeligheden i stedet.

- Fra januar er der sket en svag stigning i overdødeligheden i Danmark, kan vi se. Men overdødeligheden er stadig enormt lav i forhold til andre lande. Sammen med Norge har vi guldmedalje i coronabekæmpelse, siger Lone Simonsen til avisen.

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, stemmer i og siger til Jyllands-Posten, at "dødstallene vildleder i øjeblikket".

Han mener, at man bør stoppe helt med at offentliggøre de daglige dødsfald med coronavirus.

SSI oplyser i en mail til avisen, at det er for tidligt at sige noget om dødeligheden omkring omikronvarianten, men at data er i gang med at blive undersøgt.

Tidligere på måneden lød beskeden til TV 2, at seruminstituttet ville justere opgørelsesmetoden for coronadødsfald.

Elene Nielsen sad i et tog. Hun havde ingen erindring om at være stået på det, og hun anede ikke, hvor hun var.

Hun kunne se på billetten, at hun var på vej til København. Men hvorfor var hun det?

Indtil for nogle år siden var det ikke ualmindeligt for Elene Nielsen at opleve hukommelsestab, der efterlod hende desorienteret og forvirret.

Hun lider af dissociativ identitetsforstyrrelse (DID). Hendes personlighed er splittet i flere identiteter, og det er ikke unormalt at opleve hukommelsestab, når en af de andre identiteter overtager kroppen.

Elene Nielsen er langt fra den eneste i Danmark, der lider af DID.

Udenlandsk forskning peger på, at omkring en procent af befolkningen opfylder kriterierne for diagnosen. Ifølge Morten Kjølbye, uddannelseskoordinerende overlæge i psykiatrien i Region Nordjylland, er det nok ikke et dårligt bud at sige, at det samme gør sig gældende i Danmark.

Alligevel er DID en overset diagnose i Danmark. Udover selve lidelsen må Elene Nielsen også kæmpe med en manglede forståelse, der forhindrer hende i at få den rette behandling.

- Vi er ikke særlig fokuserede på at spotte tilstanden. Nogle fagpersoner mener, at DID er en Hollywood-diagnose, der simpelthen er for fantastisk til at være rigtig, siger Morten Kjølbye.

En ny dokumentar sætter fokus på lidelsen. I ’Mit Spaltede Jeg’ følger TV 2 Elene Nielsen og to andre kvinder med DID for at få et indblik i livet med flere identiteter.

Fløj til månen

Elene Nielsen tilbragte 20 år i psykiatrien, før en psykolog første gang nævnte DID som en mulig diagnose.

Men vi skal helt tilbage til barndommen for at forstå, hvorfor hun udviklede DID.

Elene Nielsen voksede op i et hjem med alkohol, vold og seksuelle overgreb.

- Som barn, når overgrebene fandt sted, fløj jeg rent mentalt til månen. Jeg forlod min krop og havde et indre billede af at gå på månen. Jo flere gange jeg tog den rejse, jo sværere var det at komme tilbage i kroppen, forklarer hun.

Hun havde en oplevelse af at være delvist ude af kroppen og gå ved siden af sig selv.

Og hun lagde mærke til, at hun var en helt anden person, når hun var skole, end når hun var derhjemme.

Hun brugte sin barndom på at skjule livet derhjemme, så den del af hende, der blev udsat for traumer, kunne ikke tage i skole eller til fritidsaktiviteter. Derfor udviklede hun ubevidst nye personlighedsdele, der kunne tage sig af de kontrastfyldte situationer.

- Jeg var ikke bevidst om det dengang, men når jeg ser tilbage, ved jeg, at jeg allerede havde flere delpersoner på det tidspunkt, siger Elene Nielsen.

Manglende forståelse for traumer i psykiatrien

DID er en spaltning af identiteten, hvor dele af ens identitet ikke kan integreres, forklarer Morten Kjølbye.

- Man har ikke en oplevelse af at være en samlet person. Det er lidt ligesom en skuespiller, der har forskellige roller, siger han.

Lidelsen opstår ofte på grund af traumer i barndommen, ligesom ved Elene Nielsen.

- Når man bliver udsat for traumer og reagerer med dissociation, er det en form for overlevelse, fordi det forhindrer, at man bliver overvældet af ubærlige og intense følelser, siger Morten Kjølbye.

Elene Nielsen gik 20 år uden at få den rette diagnose. Hun er langt fra den eneste, der har ventet længe på at få diagnosen DID.

Morten Kjølbye mener, at der er en manglende forståelse for traumers betydning i psykiatrien. Og det kan medføre, at fagpersonalet overser DID som en mulig diagnose.

- Vi kan ikke tage en blodprøve eller et røntgenbillede, når vi diagnosticerer. Vi er afhængige af, hvad patienten svarer på vores spørgsmål, og hvis vi ikke spørger ind til traumer, så får vi jo ikke noget at vide, siger han.

Andre diagnoser tager opmærksomheden

Kort efter Elene Nielsen fik diagnosen, valgte hun alligevel at stoppe i psykiatrien og søge hjælp i det private, hvor hun mærker en større forståelse for traumers kompleksitet.

Hun mener, at psykiatrien fokuserer alt for meget på symptomerne og ikke nok på de bagvedliggende årsager, som ofte er traumer.

- Vi spørger hele tiden, ”hvad er der galt med dig?” Vi spørger aldrig, ”hvad er der sket med dig?” Siger Elene Nielsen.

Den manglende viden om traumer og DID betyder, ifølge Morten Kjølbye, at personer, der opfylder kriterierne for DID, ofte får en anden diagnose - ofte skizofreni.

Elene Nielsen har tidligere fået behandling for paranoid skizofreni. I dag er det tydeligt for hende, at det var en fejldiagnosticering, hvilket psykiatrien også erkendte.

Det er et problem, når patienter ikke får den rigtige diagnose, da det betyder, at de ikke får den relevante behandling. Eksempelvis behandles skizofreni hovedsageligt med medicin, mens behandlingen ved DID er langvarig samtaleterapi.

Eksister lidelsen overhovedet?

Det er ikke alle eksperter, der deler Morten Kjølbyes vurdering.

- Dissociationsbegrebet er blevet så udvandet, at der ikke er nogen klar definition af, hvad dissociation er. Før man har det, giver det ikke mening at tale om dissociative tilstande som DID, siger Lennart Jansson, overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup.

Han understreger, at personer med skizofreni sagtens kan have dissociative symptomer. Derfor står der også i diagnosekriterierne for DID, at symptomerne ikke må skyldes psykoselidelser som skizofreni.

Lennart Jansson forklarer, at diagnosesystemet er hierarkisk opdelt i 10 kategorier. Så hvis man eksempelvis har en diagnose i kategori to, hvor skizofreni hører til, kan man ikke med de samme symptomer få en diagnose i kategori 4, som DID tilhører.

- Så trumfer den ene diagnose den anden. Hvis man har dissociative fænomener og en psykose, bør man derfor få en psykose diagnose, siger Lennart Jansson.

Han fortæller, at han ikke har personlig erfaring med DID, da han aldrig har været i kontakt med nogen, hvor diagnosen har været på tale.

- Man hører om den i retspsykiatriske sammenhænge, hvor patienter forsøger at frisige sig kriminalitet ved at sige, at en anden personlighed udførte den, siger Lennart Jansson og fortsætter:

- Det er muligt, at det er en overset diagnose. Jeg skal ikke udelukke, at den findes og er underdiagnosticeret.

Frygter at blive set som farlig

Elene Nielsen har først for nylig fortalt flere af sine nærmeste om diagnosen. I lang tid afholdt hun sig fra at tale om den af frygt for at blive set som ”sindssyg eller farlig”.

Men i takt med, at hun selv blev klogere på diagnosen, valgte hun at åbne op. I dag ser hun DID som en overlevelsesmekanisme, der har reddet hendes liv.

- Når man hører om personlighedsspaltning, så tænker folk automatisk på gyserfilm og meget farverige mennesker, der markant skifter personlighed. Det er vigtigt for mig at vise, at der også er en anden udgave af DID, siger Elene Nielsen.

Terapien i det private har hjulpet Elene så meget, at hun ikke længere oplever fulde personlighedsskift. I stedet lever hun i dag i sameksistens med sine forskellige dele. Derfor er det også flere år siden, Elene sidst har stået på et tog uden at kunne huske det.

I dokumentaren 'Mit spaltede jeg' kan du møde Elene Nielsen og to andre kvinder, der lider af DID. Dokumentaren kan ses på TV 2 PLAY nu eller mandag klokken 20.50 på TV 2.

Tirsdag bliver coronarestriktionerne ophævet, og vi kan vinke farvel til mundbind og håndsprit for denne omgang.

Men der er fortsat en meget voldsom smittespredning i samfundet, der blandt andet har resulteret i, at mere end hver tiende dansker har været smittet med coronavirus i januar måned.

Og den ekstremt smitsomme Omikron-variant betyder også, at selvom alle restriktionerne officielt er blevet ophævet, så vil danskerne fortsat møde smittereducerende tiltag i samfundet.

Her kan du få et overblik over flere af de steder.

Supermarkeder

I butikker under COOP, Salling Group, Rema og Dagrofa vil der fortsat være en række af de coronaregler, som danskerne allerede er vant til. Det oplyser de til TV 2.

Det gælder både i forhold til håndsprit, plastikglas ved kassen og for enden af båndet og afstandsmærker på gulvet. Og den skiller, vi tidligere brugte til at adskille varer, er fortsat væk. Til gengæld vil det fremover være frivilligt for kunder og personale at benytte mundbind.

- Vi er selvfølgelig glade for, at situationen nu er så god, at vi kan droppe restriktionerne. Kunder og medarbejdere har længe været vant til at bruge håndsprit, holde afstand med mere. Derfor vil der lidt endnu være håndsprit til rådighed og afstandsmarkeringer, mens det er op til den enkelte medarbejder, om de vil bære mundbind. De enkelte købmænd vurderer lokalt, hvad der giver mening for deres lokalområde, siger Janni Ravn Madsen, der er kommunikationskonsulent i Dagrofa.

Kvickly i Dalum er en af COOP’s butikker, og derfor vil kunder også tirsdag blive mødt af skilte, plastikvægge og håndspritdispensere.

- Vi har stadig et samfundsmæssigt ansvar for, at smitten ikke løber løbsk. Så selvom vi ikke længere har et krav om mundbind, så betyder det ikke, at det hele er overstået, og vi er nødt til at være forsigtige, siger Berit Hendriksen, der er varehuschef i Kvickly Dalum, til TV 2.

- Ved fortsat at gøre brug af en række anbefalingers som afstand og håndsprit, så kan vi være med til at beskytte både kunder og medarbejdere, så alle kan føle sig trygge i vores butik.

Skoler og institutioner

I skoler og dagtilbud vil det fremover være op til de enkelte institutioner og kommuner, hvorvidt de ønsker at bibeholde nogle af de retningslinjer og krav, der ellers ophæves tirsdag.

Over hele landet oplever skoler, at det kan være svært at gennemføre undervisningen, fordi smitten blandt medarbejdere og elever er så høj, og på Herstedøster Skole i Albertslund betyder det, at de fortsætter med samme regler som nu. Det gælder både mundbind, afstand og sprit.

- Det er lige tidligt nok at fjerne restriktionerne. Smittetrykket er fortsat højt både her i kommunen, men også i hele landet, derfor beholder vi reglerne lidt endnu, siger Martin Greve Korsbæk, der er afdelingsleder i udskolingen på Herstedøster Skole i Albertslund, til TV 2.

- Vores forventning er, at forældrene vil tage godt imod det, og at de synes, vi har håndteret det godt indtil nu. Vi holder fast i alle de gode ting med spritdispensere, mundbind og god udluftning i klasserne.

Butikker og restauranter

Hos SMVdanmark, der repræsenterer de små og mellemstore virksomheder, og Horesta, der er brancheorganisation for restauratørerne, er de meget glade for, at coronarestriktionerne er fortid.

Begge oplyser til TV 2, at mange af deres medlemmer fortsat vil tilbyde håndsprit og følge anbefalinger om afstandskrav, men også at enkelte fortsat vil kræve coronapas og brug af mundbind.

- Flere af vores medlemmer har givet udtryk for, at de vil fortsætte med at benytte flere af tiltagene. Det gælder særligt med hensyn til håndsprit og hjemmearbejde. Men helt generelt er vi rigtigt glade for, at der ikke længere er nogen krav, og at virksomhederne selv kan vurdere, hvordan de bedst beskytter deres kunder og medarbejdere, siger Mia Amalie Holstein, der er vicedirektør i SMVdanmark.

Og den opfattelse deler de hos Horesta.

- Vi rigtigt glade for, at vores virksomheder selv kan tilpasse, hvilke restriktioner de har brug for, og at der ikke længere er krav til dem. Mange af vores medlemmer vil også fremadrettet gøre brug af flere af anbefalingerne, men enkelte steder vil der i forhold til deres bemanding være krav om mundbind og brug af coronapas, siger politisk direktør i Horesta, Kristian Nørgaard, til TV 2.

En af de virksomheder, der har valgt at beholde alle kravene, er Hotel Faaborg. Det er en enkeltmandsvirksomhed, og en nedlukning på grund af smitte kan være katastrofal. Det siger Charlotte Stiller, der ejer hotellet, til TV 2.

- Hvis jeg bliver smittet, så skal jeg lukke mit hotel, og om lidt er der ikke længere nogen hjælp at hente, og det har jeg ikke råd til. Så foruden brugen af sprit og de generelle anbefalinger beholder jeg kravet om både mundbind og coronapas, siger hun.

Helt konkret betyder det, at gæsterne skal fremvise coronapas, når de tjekker ind, samt at de skal fremvise det i restauranten, hvor de også skal benytte mundbind. På resten af hotellet behøver de ikke bruge mundbind.

- Jeg skriver, når gæsterne booker, hvordan reglerne er, og indtil videre har jeg ikke fået nogen reaktioner, siger Charlotte Stiller.

Plejehjem og hospitaler

På sygehuse og plejehjem opfordrer myndighederne fortsat til, at der stilles krav om anvendelse af coronapas og mundbind for besøgende for at beskytte sårbare og ældre.

Samtidig anbefaler Epidemikommissionen, at man forebygger smitte med regelmæssige test.

Landbrugsstyrelsen har været under lup, efter at styrelsen er blevet kritiseret for at have haft for dårlig kontrol af udbetaling af landbrugsstøtte.

Og det er endt med, at der rettes alvorlig kritik af styrelsen. Den har i visse tilfælde har afgivet urigtige og misvisende oplysninger og altså overtrådt sandhedspligten for offentlige myndigheder, fastslår en ekstern udredning.

Det oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Det var ministeriet, der sidste år bestilte den eksterne udredning af et konkret sagsforløb i styrelsen.

Bestillingen kom, efter at Statsrevisorerne på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen slog fast, at Landbrugsstyrelsen siden 2005 havde vidst, at nogle landmænd kunne omgå støtteloftet med en særlig finte.

Finten bestod i, at man kunne omgå reglerne ved at dele en bedrift op i flere, så der kunne søges om mere støtte.

Bag den eksterne udredning, der nu er færdiggjort, står Jens Møller, der er tidligere direktør hos Folketingets Ombudsmand, samt advokat Anders Valentiner-Branth.

Minister vil råde bod på styrelsen

Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer landbrug og fiskeri, siger i pressemeddelelsen, at han tager vurderingen fra dem alvorligt.

- Den lader til at bekræfte behovet for den oprydningsplan og omorganisering af Landbrugsstyrelsen, som jeg har iværksat.

- Nu vil Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sammen med relevante myndigheder lave en grundig gennemgang af udredningen for at vurdere, hvad den kan give anledning til, herunder i forhold til eventuelle personalesager, siger han i pressemeddelelsen.

Oprydningsplanen består af syv punkter, herunder at der skal udføres kontrol af bagvedliggende ejerforhold på alle tilskudsordninger, hvor der kan være en risiko for at omgå regler ved at opdele bedrifter.

Den hårde kritik, styrelsen fik af Statsrevisorerne i maj sidste år, førte til, at den daværende direktør i Landbrugsstyrelsen, Jette Petersen, blev afskediget senere samme måned.

Lars Gregersen er den nuværende direktør i Landbrugsstyrelsen, der har cirka 1100 ansatte.

Undervarianten BA2, der er den dominerende variant i Danmark, er mere smitsom end undervarianten BA1. Begge er undervarianter af omikron.

Det viser et dansk husstandsstudie, der fortsat er under fagfællebedømmelse, skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Er en person i hjemmet smittet med BA2, er der generelt 39 procent risiko for, at en anden person i samme hjem bliver smittet inden for den første uge. Med BA1 er der 29 procent risiko for videresmitte.

BA1 er den oprindelige omikronvariant i Danmark, der blev konstateret første gang i slutningen af november.

Studiet er baseret på 8541 husstande med 17.945 beboere i perioden 20. december til 18. januar.

Det er forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og SSI, der står bag studiet.

Videre viser studiet, at ikkevaccinerede beboere i højere grad bliver smittet i forhold til dem, der er vaccinerede. Revaccination med tredje stik beskytter desuden bedre end to vaccinestik.

Men vaccinerede har stadig større risiko for at blive smittet med BA2 end med BA1.

Ikkevaccinerede videresmitter selv desuden væsentligt mere med BA2. Smitterisikoen med begge undervarianter reduceres, hvis man er vaccineret mod coronavirus.

Kan forlænge smittebølgen

26. januar fortalte SSI's faglige direktør, Tyra Grove Krause, at BA2 nu er den dominerende variant af omikron i Danmark.

Dengang lød det, at det ikke ser ud til, at BA2 er farligere end BA1. Dette er dog ikke undersøgt i studiet.

BA2's vækst i Danmark betyder også, at det kan være skubbet, hvornår smitten topper i Danmark.

- Vi følger selvfølgelig udviklingen tæt, og hvis BA2 er mere smitsom, kan det betyde, at smittebølgen bliver højere og vil strække sig længere ind i februar i forhold til de tidligere fremskrivninger, sagde Tyra Grove Krause i slutningen af januar.

I december forventede Statens Serum Institut, at epidemien ville toppe i slutningen af januar eller starten af februar.

Den folkekære forfatter Flemming Quist Møller er mandag død 79 år gammel.

Det fortæller forfatterens søn, Carl Quist-Møller, til TV 2 Lorry.

- Han faldt om ved morgenbordet med en blodprop i hjertet i mandags - for en uge siden. Han faldt om i det hus i Taarbæk, hvor han er vokset op og også har boet de sidste år af sit liv. Han blev lagt i koma på Rigshospitalet. Her har vi siddet omkring ham i en uge, siger Carl Quist-Møller til TV 2 Lorry.

- Søndag kunne lægerne se, at der ikke var mere at gøre. Mandag omkring klokken 12 åndede han ud med de nærmeste omkring sig. Vi holdt alle om ham, mens hans gode ven og musiker Christian Sievert spillede ‘Samba Glænø’ på Flamenco-guitar. Vinduet stod åbent, siger sønnen i telefonen fra sit tegneværksted.

Multikunstneren Flemming Quist Møller, der både gjorde sig som tegner, børnebogsforfatter, musiker, filmmanuskriptforfatter og sågar skuespiller, er især kendt for sine folkekære værker.

Disse tæller blandt andet debutbogen Cykelmyggen Egon fra 1967, Bennys badekar fra 1969, Snuden fra 1980 samt Jungledyret Hugo fra 1989, som han samarbejdede med sønnen Carl Quist-Møller om.

Flere af Flemming Quist Møllers værker udkom både som børnebøger og tegnefilm.

I 2005 fulgte Flemming Quist Møller op på debutbogen Cykelmyggen og Dansemyggen, der også udkom som tegnefilm i 2007.

Gjorde verden til et bedre sted

- Han var en super fed far. Kærlig og inspirerende. Han var et omvandrende leksikon. Han var et talende vandfald - dog ikke så meget de senere år. Han var fantasifuld, vidende og nysgerrig. Han var first mover på en masse ting, siger Carl Quist-Møller.

- Jeg synes, han har gjort sit for at gøre verden til et bedre sted. Han har været forudseende i forhold til klima og i forhold til børneopdragelse. Han har været nysgerrig på fremmede kulturer, og han kunne lade sig inspirere af det og tage de bedste ting med hjem.

- Han var glad for at se på fugle, han var tegner, forfatter og trommeslager. Han var kunstner med mange strenge at spille på, men han brugte ikke ordet kunstner om sig selv. Han vidste så meget om alt. Alt fra kunsthistorie og billedkunst til politik. Alt, hvad han har skrevet, har han skrevet i hånden. Han læste så meget hele tiden. Han kunne læse avisen, før han kom i skole. Han interesserede sig for kunst og musik, fra han var helt lille, siger Carl Quist-Møller.

Priser i stribevis

Flemming Quist Møller blev født den 19. maj 1942 og voksede op i Taarbæk nord for København.

Efter at være blevet uddannet på det københavnske animationsfilmselskab Bent Barfod Film mellem 1960 og 1961 blev han siden autodidakt multikunster, hvor det især var som forfatter, illustrator, musiker og filminstruktør, han siden skulle blive landskendt.

I løbet af sit mangeårige virke modtog han en stribe priser og udmærkelser.

Blandt andet modtog han i 2006 Gyldendals Børnebogspris, Kulturministeriets Illustratorpris i 1983, mens han også blev tildelt en Æres-Bodil i 1993 for sine animationsfilm.

I 2019 blev Quist Møller tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

Den 20. april er der premiere på ‘De forbandede år 2’, som han har skrevet manuskript til. Han har nået at se den færdigklippet, siger hans søn, Carl Quist-Møller.

- Han fortalte instruktør, Anders Refn, at det er et mesterværk. Han havde ingen hængepartier lige nu. Han var rimelig afklaret med det, han havde nået. Da han var ung, sagde han altid, at alt over 60 år, det betragter jeg som bonusår. Forleden sagde han, ‘nu er der gået 19 år, det er meget godt klaret,' siger Carl Quist-Møller.

Mandag er sidste dag med coronarestriktioner i Danmark. Til glæde for de fleste, men genåbningen og udsigten til en hverdag uden restriktioner skaber også utryghed blandt en del af befolkningen.

Nu går vi mod lysere tider, og jeg glæder mig til at se folk smile uden mundbind

Lars Østergaard, ledende overlæge

Og selvom restriktionerne forsvinder, så betyder det ikke, at coronavirus med ét er fortid. Sådan lyder det fra ledende overlæge i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard.

- Fra i morgen er corona formelt ikke længere en almen farlig sygdom. Men der kan stadig være udfordringer ved, at mange er smittet på samme tid, siger han.

Knap hver tredje vil stadig bruge mundbind

Faktisk siger en del danskere, at de fortsat vil bruge mundbind og flere andre af de tiltag, der blev indført under pandemien, men som nu bliver afskaffet fra officielt hold.

Det viser en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken.

Således erklærer 30 procent af de adspurgte danskere sig enige eller overvejende enige i, at de fortsat vil bruge mundbind efter 1. februar, mens 55 procent har det modsatte standpunkt.

Der er da heller ingen grund til at kaste afstand, mundbind og håndsprit over bord, mener Lars Østergaard, som kommer med en tommelfingerregel:

Afstand virker bedst, dernæst kommer mundbind og til sidst sprit.

- Det er tre relativt simple måder, hvorpå vi alle kan bidrage til at få reddet stormen af de næste tre-fire uger. For vi har nok ikke set toppen af smitten endnu, siger han.

42 procent vil fortsat bære mundbind i offentlig transport

I Megafon-målingen er danskerne også blevet spurgt ind til, hvor de fortsat vil bruge mundbind, og her svarer 42 procent, at de fortsat vil bruge dem i offentlig transport, mens 24 procent vil bære mundbind i detailhandlen.

11 procent svarer, at de fortsat vil bruge mundbind på restauranter og beværtninger, mens ti procent vil bære mundbind på arbejdspladsen. Kun to procent vil bære mundbind ved private arrangementer.

Nu er det op til den enkelte at opveje, hvor meget ulempe man skal påføre sig i forhold til effekten, mener Lars Østergaard.

For der er forskel på, om man stikker forbi supermarkedet og køber to liter mælk, eller om man er buschauffør og skal køre i otte timer.

I det første tilfælde bør det, ifølge overlægen, ikke være en stor gene at tage mundbind på i de få minutter, man køber ind. Men for buschaufføren kan mundbindet være til stor gene i otte timer.

Når det kommer til fortsat at holde afstand, så erklærer 80 procent af de adspurgte danskere sig "helt enig eller overvejende enig", mens kun ni procent er uenige.

Desuden svarer 55 procent, at de fortsat vil undgå steder med mange mennesker, hvor det ikke er muligt at holde afstand til andre. 30 procent er overvejende uenig eller helt uenig.

91 procent vil isolere sig ved smitte

På spørgsmålet om, hvorvidt man vil følge anbefalingerne om at lade sig isolere, hvis de bliver smittet med covid-19 efter 1. februar, erklærer 91 procent sig enig eller overvejende enig, mens fire procent er uenige.

Og mens en række virksomheder glæder sig til at kunne åbne igen og slippe for restriktioner, er danskerne delte i forhold til, hvorvidt deres arbejdsplads bør indføre coronarestriktioner efter på tirsdag.

Her er 29 procent helt enige eller overvejende enige, mens 30 procent er overvejende uenige eller helt uenige.

Desuden oplyser 28 procent af de adspurgte danskere i Megafon-målingen, at de ikke føler sig trygge ved, at coronarestriktionerne nu bortfalder.

Én ting er anderledes i forhold til sidste sommer

Lars Østergaard vurderer, at det er helt fint, at mundbind og afstand nu går over til frivillig basis.

- Så kan man jo ikke klantre nogen for noget. Men jeg kunne godt finde på fortsat at bruge mundbind, siger han.

Til forskel fra sidste sommer, hvor mange af restriktionerne også blev ophævet, og mange danskere hurtigt kastede mundbind og håndsprit over skulderen, så er én afgørende faktor anderledes denne gang, mener Lars Østergaard.

- Sidste sommer kendte mange danskere stort set ingen, der var smittet. I dag har langt de fleste oplevet coronavirus tæt på. Hvis man er rask, har man skullet arbejde lidt hurtigere, mens kollegaerne er blevet syge, og situationen kan være med til at gøre en forskel, så vi gør en ekstra indsats for at passe på hinanden, siger han.

Professor: Vi vil ikke te os, som var det 2019

Michael Bang Petersen, der er professor på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet, som afdækker danskernes adfærd under corona, har ingen forventninger til, at vi alle straks strømmer hæmningsløst ud i det genåbnede samfund og "ter os, som var det 2019".

- Folk går forsigtigt til værks. Mange unge går på natklub, men de lidt ældre vil holde sig for sig selv og i bund og grund tage det ansvar på sig, som det er, at undgå at blive smittet, vurderer han.

Allerede fra mandag aften kan restauranter, barer og natklubber holde åbent til efter klokken 23. Tirsdag genåbnes blandt andet legelande, badelande og selskabslokaler. Desuden vil der ikke længere være krav om mundbind i butikker eller offentlig transport.

Og vi skal have lov til at glæde os over genåbningen, lyder det fra Lars Østergaard, som ved, hvad han selv ser mest frem til.

- Nu går vi mod lysere tider, og jeg glæder mig til at se folk smile uden mundbind, siger han.

På Store Lusedag mandag, som er 31. januar, opfordres forældre til at lade deres børn tjekke for lus. Men i år er der nærmest ingen lus at finde.

De små kløende kryb formerer sig nemlig ved at springe fra hovedbund til hovedbund, men når børnene i snart to år har holdt afstand på grund af coronaepidemien, så skaber det trange kår.

Det mærker man hos de nordjyske apoteker, der har oplevet et markant fald i salget af lusemidler.

- Salget står faktisk helt stille i længere perioder ad gangen under coronaen. Vi plejer ellers at sælge mange lusemidler i forbindelse med skolestarten, men det har vi slet ikke gjort denne gang, siger Lise Munk Madsen, der er farmakonom hos Aalborg Løve Apotek.

Salget af lusemidler faldt med mellem 30 og 40 procent på flere danske apoteker i 2020. Som lægemiddelkyndig er farmakonomen fra Aalborg-apoteket ikke i tvivl om, hvad det dalende salg skyldes.

- Afstandskravet gør jo, at de ikke får lov at være så tætte, så det gør jo helt naturligt, at lusene ikke kan hoppe videre. Du skal jo være tæt på andre mennesker, før de kan overleve - de skal jo have blod at suge, fortæller hun.

Er ved at komme tilbage

Hos Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker er næstformand Dorte Fischer enig i, at luseangrebene er langt færre end før coronaepidemien. Men hun og de øvrige sundhedsplejersker i teamet fornemmer, at lusene er ved at kravle sig tilbage i vores hovedbunde.

- De er begyndt at komme tilbage, men helt klart i mindre grad end tidligere. I takt med at vi krammer mere og putter mere, så kommer de lige så stille, siger hun.

Hun lufter også teorien, om at vi kan være på vej ind i et antiluseår. Engang imellem forsvinder lusene nemlig tilsyneladende uden grund – for så at komme tilbage igen.

- Vi ser, at man som samfund døjer med lus i for eksempel 30 år, og så forsvinder de igen. Måske er vi ude i sådan noget, men det ved vi endnu ikke.

Fjern lusenes levebrød

Store Lusedag har eksisteret i godt 20 år. Her har gruppen bag - med biolog Alice Olsen i spidsen - opfordret landets børnefamilier til at kæmme håret igennem for at undgå, at lusene med det latinske navn Pediculus humanus capitis formerer sig hos kammeraterne.

- Hvis alle familier tjekker for og fjerner lus på samme dag, så "smitter" vi ikke længere hinanden, da menneskehoveder er hovedlusenes eneste levested. Tjek for lus, og fjern dem samtidig ved kæmning, siger Alice Olsen på hovedlus.dk.

Lus findes oftest hos børn mellem tre og ti år. Det er nemlig dem, der har mest fysisk kontakt i daginstitutioner og skoler. Højsæson for lusene er fra august til november.