Elene Nielsen sad i et tog. Hun havde ingen erindring om at være stået på det, og hun anede ikke, hvor hun var.
Hun kunne se på billetten, at hun var på vej til København. Men hvorfor var hun det?
Indtil for nogle år siden var det ikke ualmindeligt for Elene Nielsen at opleve hukommelsestab, der efterlod hende desorienteret og forvirret.
Hun lider af dissociativ identitetsforstyrrelse (DID). Hendes personlighed er splittet i flere identiteter, og det er ikke unormalt at opleve hukommelsestab, når en af de andre identiteter overtager kroppen.
Elene Nielsen er langt fra den eneste i Danmark, der lider af DID.
Udenlandsk forskning peger på, at omkring en procent af befolkningen opfylder kriterierne for diagnosen. Ifølge Morten Kjølbye, uddannelseskoordinerende overlæge i psykiatrien i Region Nordjylland, er det nok ikke et dårligt bud at sige, at det samme gør sig gældende i Danmark.
Alligevel er DID en overset diagnose i Danmark. Udover selve lidelsen må Elene Nielsen også kæmpe med en manglede forståelse, der forhindrer hende i at få den rette behandling.
- Vi er ikke særlig fokuserede på at spotte tilstanden. Nogle fagpersoner mener, at DID er en Hollywood-diagnose, der simpelthen er for fantastisk til at være rigtig, siger Morten Kjølbye.
En ny dokumentar sætter fokus på lidelsen. I ’Mit Spaltede Jeg’ følger TV 2 Elene Nielsen og to andre kvinder med DID for at få et indblik i livet med flere identiteter.
Fløj til månen
Elene Nielsen tilbragte 20 år i psykiatrien, før en psykolog første gang nævnte DID som en mulig diagnose.
Men vi skal helt tilbage til barndommen for at forstå, hvorfor hun udviklede DID.
Elene Nielsen voksede op i et hjem med alkohol, vold og seksuelle overgreb.
- Som barn, når overgrebene fandt sted, fløj jeg rent mentalt til månen. Jeg forlod min krop og havde et indre billede af at gå på månen. Jo flere gange jeg tog den rejse, jo sværere var det at komme tilbage i kroppen, forklarer hun.
Hun havde en oplevelse af at være delvist ude af kroppen og gå ved siden af sig selv.
Og hun lagde mærke til, at hun var en helt anden person, når hun var skole, end når hun var derhjemme.
Hun brugte sin barndom på at skjule livet derhjemme, så den del af hende, der blev udsat for traumer, kunne ikke tage i skole eller til fritidsaktiviteter. Derfor udviklede hun ubevidst nye personlighedsdele, der kunne tage sig af de kontrastfyldte situationer.
- Jeg var ikke bevidst om det dengang, men når jeg ser tilbage, ved jeg, at jeg allerede havde flere delpersoner på det tidspunkt, siger Elene Nielsen.
Manglende forståelse for traumer i psykiatrien
DID er en spaltning af identiteten, hvor dele af ens identitet ikke kan integreres, forklarer Morten Kjølbye.
- Man har ikke en oplevelse af at være en samlet person. Det er lidt ligesom en skuespiller, der har forskellige roller, siger han.
Lidelsen opstår ofte på grund af traumer i barndommen, ligesom ved Elene Nielsen.
- Når man bliver udsat for traumer og reagerer med dissociation, er det en form for overlevelse, fordi det forhindrer, at man bliver overvældet af ubærlige og intense følelser, siger Morten Kjølbye.
Elene Nielsen gik 20 år uden at få den rette diagnose. Hun er langt fra den eneste, der har ventet længe på at få diagnosen DID.
Morten Kjølbye mener, at der er en manglende forståelse for traumers betydning i psykiatrien. Og det kan medføre, at fagpersonalet overser DID som en mulig diagnose.
- Vi kan ikke tage en blodprøve eller et røntgenbillede, når vi diagnosticerer. Vi er afhængige af, hvad patienten svarer på vores spørgsmål, og hvis vi ikke spørger ind til traumer, så får vi jo ikke noget at vide, siger han.
Andre diagnoser tager opmærksomheden
Kort efter Elene Nielsen fik diagnosen, valgte hun alligevel at stoppe i psykiatrien og søge hjælp i det private, hvor hun mærker en større forståelse for traumers kompleksitet.
Hun mener, at psykiatrien fokuserer alt for meget på symptomerne og ikke nok på de bagvedliggende årsager, som ofte er traumer.
- Vi spørger hele tiden, ”hvad er der galt med dig?” Vi spørger aldrig, ”hvad er der sket med dig?” Siger Elene Nielsen.
Den manglende viden om traumer og DID betyder, ifølge Morten Kjølbye, at personer, der opfylder kriterierne for DID, ofte får en anden diagnose - ofte skizofreni.
Elene Nielsen har tidligere fået behandling for paranoid skizofreni. I dag er det tydeligt for hende, at det var en fejldiagnosticering, hvilket psykiatrien også erkendte.
Det er et problem, når patienter ikke får den rigtige diagnose, da det betyder, at de ikke får den relevante behandling. Eksempelvis behandles skizofreni hovedsageligt med medicin, mens behandlingen ved DID er langvarig samtaleterapi.
Eksister lidelsen overhovedet?
Det er ikke alle eksperter, der deler Morten Kjølbyes vurdering.
- Dissociationsbegrebet er blevet så udvandet, at der ikke er nogen klar definition af, hvad dissociation er. Før man har det, giver det ikke mening at tale om dissociative tilstande som DID, siger Lennart Jansson, overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup.
Han understreger, at personer med skizofreni sagtens kan have dissociative symptomer. Derfor står der også i diagnosekriterierne for DID, at symptomerne ikke må skyldes psykoselidelser som skizofreni.
Lennart Jansson forklarer, at diagnosesystemet er hierarkisk opdelt i 10 kategorier. Så hvis man eksempelvis har en diagnose i kategori to, hvor skizofreni hører til, kan man ikke med de samme symptomer få en diagnose i kategori 4, som DID tilhører.
- Så trumfer den ene diagnose den anden. Hvis man har dissociative fænomener og en psykose, bør man derfor få en psykose diagnose, siger Lennart Jansson.
Han fortæller, at han ikke har personlig erfaring med DID, da han aldrig har været i kontakt med nogen, hvor diagnosen har været på tale.
- Man hører om den i retspsykiatriske sammenhænge, hvor patienter forsøger at frisige sig kriminalitet ved at sige, at en anden personlighed udførte den, siger Lennart Jansson og fortsætter:
- Det er muligt, at det er en overset diagnose. Jeg skal ikke udelukke, at den findes og er underdiagnosticeret.
Frygter at blive set som farlig
Elene Nielsen har først for nylig fortalt flere af sine nærmeste om diagnosen. I lang tid afholdt hun sig fra at tale om den af frygt for at blive set som ”sindssyg eller farlig”.
Men i takt med, at hun selv blev klogere på diagnosen, valgte hun at åbne op. I dag ser hun DID som en overlevelsesmekanisme, der har reddet hendes liv.
- Når man hører om personlighedsspaltning, så tænker folk automatisk på gyserfilm og meget farverige mennesker, der markant skifter personlighed. Det er vigtigt for mig at vise, at der også er en anden udgave af DID, siger Elene Nielsen.
Terapien i det private har hjulpet Elene så meget, at hun ikke længere oplever fulde personlighedsskift. I stedet lever hun i dag i sameksistens med sine forskellige dele. Derfor er det også flere år siden, Elene sidst har stået på et tog uden at kunne huske det.
I dokumentaren 'Mit spaltede jeg' kan du møde Elene Nielsen og to andre kvinder, der lider af DID. Dokumentaren kan ses på TV 2 PLAY nu eller mandag klokken 20.50 på TV 2.