Hvis personer ønsker at rejse til Danmark i februar, vil der fortsat være restriktioner at forholde sig til, selv om stort set alle restriktioner i samfundet forsvinder, når januar slutter.

Indrejsekravet til Danmark forlænges nemlig i fire uger, men der er dog lempelser.

Eksempelvis kan personer med vaccinebevis eller tidligere smittede indrejse uden krav. Det oplyser Sundhedsministeriet.

Personer, som ikke er vaccineret eller tidligere smittet, skal tage en test senest et døgn efter indrejse, hvis de kommer fra EU eller Schengen-lande. Medmindre de har en negativ test taget før indrejse. For en kviktest betyder det 48 timer inden indrejse. For PCR-test er det 72 timer inden indrejse.

Hvis man ikke er vaccineret eller tidligere smittet og rejser fra lande uden for EU eller Schengen, skal man være opmærksom på status på det land, man rejser fra.

Hvis det er et risikoland, er der krav om test et døgn efter indrejse. Hvis det er et højrisikoland, er der krav om test og isolation efter indrejse.

Forskel på EU, Schengen og andre lande

Foruden at stort set alle coronarestriktioner ophører ved januars udgang, så vil covid-19 heller ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom, når kalenderen viser februar.

Som det er nu, skal indrejsende kunne vise dokumentation for en negativ coronatest foretaget forud for rejsen til Danmark. Dog kan personer med bopæl i Danmark få foretaget testen inden for 24 timer efter indrejsen.

Der gælder krav om isolation i ti dage - afhængigt af, hvor man kommer fra. Der er ikke et krav om isolation, hvis man indrejser fra et EU- eller Schengenland.

Onsdag fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at stort set alle restriktioner vil blive fjernet fra 1. februar. Men regeringen slog fast, at der fortsat manglede at komme afklaring omkring indrejsekravene.

Det er altså nu på plads. Og der er glæde hos Dansk Erhverv.

- Testkravet har været en hæmsko for turismen, særligt i København, der jo har været hårdt ramt som følge af coronakrisen, siger Lars Ramme Nielsen, markedschef i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar.

- Hoteller og andre virksomheder i oplevelsesøkonomien ser stadig langt efter de internationale gæster, der er altafgørende for en rentabel forretning.

- Indtil nu har det været sådan, at skulle en tysker eller italiener for eksempel flyve til København, så skulle vedkommende selv før afrejse have lavet og betalt en test, som kan koste dyrt. Nu ryger testkravet fra på tirsdag, og det er en rigtig god nyhed, siger han.

Lars Ramme Nielsen tilføjer, at Dansk Erhverv ønsker alle testkrav fjernet. Skal der være testkrav, skal det være for personer, som kommer fra lande med "en bekymrende corona-variant", mener han.

Hos Dansk Industri håber politisk direktør Emil Fannikke Kiær på snarlig ensartede rejseregler i EU. Lempelserne i Danmark er en god begyndelse, mener han.

- Det har været et par turbulente år under coronakrisen, og der er i den grad brug for at få turismen og erhvervsrejser op i gear hurtigst muligt, så de hårdt ramte brancher kan genvinde det tabte, hvilket den klare lempelse af testkrav ved indrejse vil hjælpe meget på, siger han i en skriftlig kommentar.

Der blev sat to nye rekorder med fredags smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det seneste døgn er der konstateret 53.655 smittetilfælde med corona, hvilket er en ny top oven på torsdagens 51.033 prøver.

Samtidig er der nu 967 indlagte med corona på landets sygehuse, hvilket er højere end den hidtidige rekord på 964, der blev sat 4. januar sidste år.

Af den seneste tendensrapport fra SSI fremgår det, at 60 procent af dem, der var indlagt og havde corona i uge 1, var indlagt på grund af corona.

40 procent af de indlagte var altså indlagt, fordi de fejlede noget andet.

Og selvom patienter altså ikke nødvendigvis er indlagt på grund af covid-19-infektion, er de mere krævende at have liggende, fordi der skal tages særlige forholdsregler for at undgå, at smitten spreder sig blandt andre patienter.

- Det er forkert at sige, at de ikke udgør en belastning af sygehusvæsnet, også selvom at de ikke er indlagt på grund af covid.

- 967 indlagte er en væsentlig belastning, og vi er jo oppe på omkring 300 nyindlagte per døgn. Det tal vil formentlig fortsat stige, siger Christian Wejse, lektor og afdelingslæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Flere indlagte sidste vinter

Han hæfter sig på positivsiden ved, at antallet af indlagte fredag på intensiv er nede på 33 personer, af dem er 19 personer i respirator og får hjælp til at trække vejret.

Og selvom antallet af døde med corona i løbet af det seneste døgn er steget med 26 til 3700, er det heller ikke nødvendigvis alarmerende, mener Christian Wejse.

- Når der har været over en halv million smittede de sidste 30 dage, så vil nogen af dem have været smittet med covid, selvom det ikke nødvendigvis er årsagen til, at de er døde. Derfor bliver dødstallet også en mindre retvisende indikator fremover, siger Christian Wejse.

Han forventer på samme måde, at smittetallet også mister sin værdi, når vi ikke længere behøver coronapas i samme grad som tidligere.

- Hvis der er færre, der bliver testet, kan antallet af bekræftede tilfælde godt falde, selvom det reelle antal stiger. Derfor kan det være svært at sige, hvornår smitten topper, når mørketallet stiger.

De smittede i fredagens tal er fundet blandt 245.522 pcr-tests. Det er den type test, hvor man bliver podet i halsen.

Det giver en positivprocent på 21,7. Det vil sige, at over hver femte test har været positiv.

Blandt de konstateret smittede er der 3263 reinfektioner. Det er personer, der er testet positive for corona mindst én gang før.

26. januar 2022 vil blive husket for alt andet end det triste januarvejr.

Der kom nemlig det pressemøde, som langt de fleste har set frem til i snart to år. Genåbningen af Danmark er en realitet, og fra den 1. februar forsvinder coronarestriktionerne i Danmark.

Nogle af dem, der har været hårdest ramt af coronanedlukninger, er skoleeleverne.

- Det er den rigtige vej at gå, at vi endelig kan vende tilbage til en normal hverdag og få lov at gøre det, vi er bedst til sammen med børnene, siger skoleleder på Løgstør Skole, Klaus Toft.

I snart to år har han, sammen med hundredevis af andre skoleledere landet over, forsøgt at navigere i retningslinjer, anbefalinger og krav fra regeringen samtidig med, at elevernes trivsel og læring skal sikres i så høj grad som muligt. Det har til tider været svært med hjemsendelser, online undervisning og zoneopdelte skoler.

Men selvom hverdagen vender mere tilbage til, hvad vi husker fra før corona, så bliver alt ikke som før lige med det samme.

- Hverdagen kommer hurtigt, men jeg tror der går noget tid, inden børnene vænner sig til det igen og kommer ind i den gamle rytme, siger skolelederen.

Overgang fra restriktioner til frihed er ikke uproblematisk

Derfor skiller Løgstør Skole sig ikke af med alle coronarestriktionerne den 1. februar. Fremover skal forældrene stadig aflevere børnene udenfor, og der vil stadig være fokus på håndhygiejne.

Noget tyder da også på, at det ikke er en dårlig idé at vente med at afskaffe alle restriktioner. Særligt for den yngre del af befolkningen.

En ting er, at de er vaccineret i mindre grad end resten af samfundet. Noget andet er, at det netop er den gruppe, der har båret den tungeste byrde under coronanedlukningerne.

Det mener Ida Koch hvert fald. Hun er ungdomspsykolog, og har skrevet en bog om, hvordan coronaens nedlukninger har påvirket danskerne.

- Coronasituationen har ramt alle grupper i samfundet, men der er ingen tvivl om, at store børn og unge - og måske også små børn - har været hårdest ramt. Det viser alle undersøgelser, siger hun.

Derfor mener hun også, at man skal passe på, hvis genåbningen bliver for brat.

- Så kan der komme endnu flere alvorlige psykiske sygdomme - depression, angst, OCD og så videre, siger Ida Koch.

Rådet fra Ida Koch er derfor klart:

- Gå langsomt ud i verden. Grib mulighederne lidt efter lidt. Og glem ikke, at alle har været igennem en svær periode, fortæller hun til TV2 Nord.

Stigende smitte vækker ikke bekymring

Selvom det meste af Danmark har set frem til at coronaen finder sin plads i skyggen af det danske samfund, så er det alligevel langt fra alle, TV2 Nord møder på gaden i Hobro torsdag eftermiddag, der ville have truffet den samme beslutning som Mette Frederiksen og hendes regering gjorde i aftes.

- De kunne godt lige have ventet to uger mere, siger Tommy Høst. Han er vagt, og bor i Hobro.

Han henviser til, at smittetallene for det seneste døgn torsdag slog endnu en rekord. 51.033 blev registreret smittet det seneste døgn.

Også 86-årige Henny Dalsgaard fra Hobro mener, at man burde have set tiden an.

- Jeg føler ikke, jeg har set et bevis for, at det ikke stadigvæk skulle være farligt, forklarer pensionisten.

Hun har dog stadig tiltro til de danske sundhedsmyndigheder og vil følge deres retningslinjer.

- Jeg tror på, at de ved bedst. Så når de siger, det er sikkert, så tror jeg, det er sikkert.

Klar på mere smitte

Selvom den stigende smitte også skaber udfordringer på Løgstør Skole, så er der heller ikke bekymring at spore på skolelederens kontor.

- Der er naturligvis altid en risiko, og lige nu har vi haft cirka fem til syv smittede hver dag siden den første januar. Og det vil formentlig ikke ændre sig i den positive retning de næste par uger, siger Klaus Toft, og fortsætter:

- Men alligevel bliver vi nødt til at finde en måde at vende tilbage til normalen igen. Og det bliver formentlig allerede fra næste uge af.

- Der er så mange ting, vi har misset de seneste år. Vi har meget, der skal indhentes, afslutter han.

Torsdagen har været præget af et voldsomt blæsevejr med voldsomme vindstød tæt på regulær storm. Det blev samtidig en dag, hvor Danmark nu kan se frem til en hverdag uden restriktioner, selv om smittetallet for første gang under pandemien rundede 50.000.

Velkommen til dagens overblik.

Dansk coronakurs vækker stor opsigt i udlandet: - Hvad er der i vejen med danskerne?

Danmark er blevet det første land i EU, der vil tilsidesætte alle coronarestriktioner.

Det har fået udlandet til at skele mod nord og spørge, hvad der har fået den danske regering og myndigheder til at tage den beslutning på et tidspunkt, hvor der i Danmark og flere andre steder i Europa ses meget høje smittetal.

Både i nabolandene Tyskland og Sverige har den danske genåbning tiltrukket fokus og affødt spørgsmål. Svenskerne har netop besluttet at forlænge deres restriktioner med yderligere to uger, mens eksempelvis England og Holland også er ved at genåbne samfundet trods udbredt Omikron-smitte.

Eksperter svarer på læsernes spørgsmål om coronasituationen

Selv om vi er mere end to år inde i pandemien, har det ikke dæmpet hverken lysten til at spørge eller blive klogere på, hvad coronavirus er for en størrelse.

Det kunne ses og mærkes på tv2.dk, hvor en håndfuld eksperter sammen med to politikere torsdag stillede sig til rådighed for læserne.

En stor del af spørgsmålene kredser naturligt nok om, hvorfor man kan åbne samfundet på et tidspunkt, hvor smittetallene højere end nogensinde. Men også spørgsmål om vacciner, senfølger og udsatte fylder stadig meget i den kollektive bevidsthed.

Du vil med sikkerhed blive klogere undervejs i den meget lange tråd.

Danskere forvirrede over isolationskrav efter pressemøde

Selv om coronarestriktionerne er passé fra på tirsdag, vil smitten ikke forsvinde fra den ene dag til den anden.

Men hvordan skal man forholde sig til selvisolation?

Det spørgsmål forvirrer mange. I artiklen her kan du læse mere om, hvordan du skal forholde dig, hvis du selv er smittet eller hvis du i et eller andet omfang har eller har haft kontakt til den syge.

Sundhedsstyrelsen siger til TV 2, at de seneste anbefalinger om selvisolation fra 24. januar også vil gælde, når de sidste coronarestriktioner ophæves.

Regeringen vil give varmecheck til familier med høje varmeregninger

De høje energipriser rammer tusindvis af danskere denne vinter, men nu er der måske en økonomisk håndsrækning på vej.

Det er særligt gruppen af gas- og fjernvarme-kunder, der er hårdt ramt af de stigende el- og varmeregninger.

De forskellige partier i Folketinget er enige om, at det haster med en løsning. Men ikke hvad løsningen skal være.

Omkring en halv million danskere oplever stigende energipriser, der koster en gennemsnitlig familie flere tusinde kroner om året.

Tiltalt for plan om masseskyderier: Jeg har ikke noget liv tilbage

En 27-årig mand fra Hobro, der er tiltalt for at planlægge et eller flere masseskyderier, var mere optaget af at ville dræbe sig selv end andre.

Det hævdede han på torsdagens retsmøde i Aalborg, som nu er inde i sin sidste fase.

Den tiltalte har forklaret, at han var stærkt inspireret af tidligere skoleskyderier i USA og Canada.

Han planlagde således to til tre angreb, der skulle finde sted i august 2018.

En mentalundersøgelse har vist, at den tiltalte er og var sindssyg, og derfor kan han ikke straffes med fængsel.

***

Hvad ved vi om senfølger? Bliver et fjerde vaccinestik nødvendigt? Og hvad har pandemien egentlig kostet det danske samfund?

Spørgelysten var enorm, da det torsdag blev muligt for TV2.DK's læsere at stille spørgsmål til fire eksperter og to politikere i tidsrummet fra 8.00 til 17.00.

Flere end 2000 spørgsmål blev der afgivet, og det førte til 107 svar.

Spørgsmålene har spændt vidt - lige fra undren over tredje stik til isolationsregler og coronapassets varighed. Svarene afspejler også, at selv eksperter og fagfolk kan have forskellige holdninger til samme spørgsmål.

Herunder har vi samlet en række udvalgte spørgsmål, som gik igen blandt de spørgelystne danskere.

Sygeplejersker og andre frontmedarbejdere, der er blevet langtidssyge efter at have behandlet covid-patienter, kæmper med hårde senfølger og risikoen for en fyreseddel.

Den historie kunne man onsdag møde hos TV2 ØSTJYLLAND.

I dag står Melissa Laumann frem. Da covid-19 ramte landet, stod hun i forreste række og behandlede coronapatienter. Det blev hun syg af, og da senfølger som migræne og træthed siden gjorde, at hun ikke kunne passe jobbet, blev hun fyret.

Det mener både fagbevægelsen FOA og flere sundhedsordførere på Christiansborg er helt urimeligt, og Melissa Laumann synes heller ikke, at snoren var lang nok.

- Altså, man skal i hvert fald ikke blive opsagt efter to måneder. Så skal man i hvert fald sige minimum et år eller et eller andet, og eventuelt sætte en fond i gang. Få indsamlet nogle midler, så dem der lider af voldsomme senfølger og ikke kan komme tilbage på arbejdspladsen kan få hjælp til at komme i gang, siger Melissa Laumann.

Vrede ordførere

Idéen om en fond luftede også koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen onsdag.

Uanset hvad, så er det en urimelig situation at sætte de syge sundhedsansatte i, mener flere sundhedsordførere, som TV2 ØSTJYLLAND i dag har talt med.

De peger samstemmende på, at både beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren allerede i efteråret lovede at hjælpe dem, der nu mister jobbet, fordi de stillede sig i forreste række, da coronaen ramte Danmark.

Blandt andre SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi er i en situation, hvor dem, der stod allerforrest, da den her pandemi ramte, også risikerer deres eget job og indtægt efterfølgende. Det lovede beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren i efteråret, at sørge for, der blev sat en stopper for, og jeg kan forstå, det ikke er tilfældet endnu, og det er uacceptabelt, harcelerer SF’eren.

Allerede kendt problematik

Lignende toner lyder fra Dansk Folkepartis Liselott Blixt.

- I samrådet havde vi en lyttende minister, der sagde, at der var sat penge af til kriseberedskab, og at regioner og kommuner skulle gøre, hvad der var nødvendigt for at fastholde deres medarbejdere. Spørgsmålet er bare, om man gør det. Vi har altså et ansvar over for de mennesker, der faktisk har været i frontlinjen for at passe på mange af dem, der fik corona, lyder det fra Liselott Blixt.

Også Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten, melder sig på banen.

- Det er klart, at det er særdeles utilfredsstillende. Også fordi det er en problematik, vi har rejst, og både beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren har tilkendegivet, at det her er en problemstilling, der skal løses. Derfor er jeg helt uforstående over for, at vi stadig står med problemer af den kaliber her, lyder det fra Peder Hvelplund.

DF kræver redegørelse

Alle tre er de enige om, at der hurtigst muligt skal gribes ind, så de sygeplejerskerne i forreste række ikke bare stryges af lønningslisten i regionerne og kommunerne.

- Vi har brugt rigtig mange milliarder på at holde hånden under samfundet på grund af corona, og vi skal også kunne holde hånden under de medarbejdere, der er kommet i klemme her, understreger Kirsten Normann Andersen (SF, der i dag har bedt sundhedsministeren sikre, at kommuner og regioner har penge til at holde hånden under de syge sygeplejersker.

Liselott Blixt kræver samtidig en redegørelse.

- Jeg vil bede ministeren redegøre for, hvad man har brugt af de penge, man har sagt, der er afsat til området og for hvordan man har hjulpet de her mennesker, lyder det fra DF’eren.

På tirsdag er restriktioner fortid, og covid-19 vil ikke længere være en samfundskritisk sygdom. Igen.

Genåbningen kan dog betyde et uoverskueligt pres på sygehusene, hvis der kommer markant flere sygemeldinger. I værste fald risikerer sygehusene kun at kunne opretholde akutte behandlinger. Det siger Overlægeforeningens formand Susanne Wammen, der er overlæge på Rigshospitalet.

- Forhåbentlig er det kun i en kortere periode, indtil smittekurven knækker, men indtil da må fokus være på de mest syge patienter. Vi må ikke ende i en situation, hvor vi ikke har ressourcer til at behandle akut og kritisk syge patienter, siger hun.

Selvom Omikron-varianten har fjernet presset på intensivafdelingerne, så er der stadig høj samfundssmitte - også blandt sygehuspersonale. Derfor er landets overlæger bekymret for sygehusenes kapacitet.

Det viser en undersøgelse lavet af Overlægeforeningen på vegne af TV 2.

Ud af 135 adspurgte overlæger svarer knap fire ud af fem, at de er under ekstraordinært højt pres i januar grundet sygdom blandt de ansatte.

Samtidig svarer tre ud af fire, at de frygter for deres afdelings kapacitet, hvis ikke smittetallene falder inden foråret.

Der har ikke været fuld bemanding på sygehusene i måneder nu grundet sygdom blandt ansatte, siger Susanne Wammen, og det betyder flere aflysninger.

- Hvis du nu brækker benet og har åbent brud, så skal du nok blive opereret. Men lad os sige, du har et korsbånd, der bliver revet over, så kan det godt være, du må klare dig med en skinne de næste tre måneder.

Ked af politikernes løfter

Et stort emne på sygehusene lige nu er behandlingsgarantien, som blev genindført sidste uge.

Den betyder, at patienter har ret til behandling på privathospital, hvis de ikke kan få behandling i det offentlige sundhedsvæsen inden for 30 dage.

I øjeblikket er det majoriteten, der ikke kan få tilbudt behandling inden for tidsfristen, og sygehusene sender derfor mange videre til privathospitalerne.

Det er dog langt fra alle, der kan sendes videre, forklarer Susanne Wammen. For højtspecialiserede operationer skal udføres i sygehusvæsenet.

- Jeg er ked af, at man fra politisk hold siger, at man genindfører behandlingsgarantien, og at man nu kan blive behandlet, siger overlægen.

TV 2 har tidligere beskrevet, hvordan en enkelt afdeling på Hvidovre Hospital i øjeblikket aflyser 16 højtspecialiserede operationer hver uge grundet sygdom. Nogle får aflyst deres operationer flere gange.

Og det billede er gældende over hele landet, siger overlægernes formand.

- Det må være forfærdeligt for patienten. Hvis de har familie eller er i arbejdsalderen, så er det jo ikke et spørgsmål om den enkelte person, for det påvirker også deres omgivelser.

Hun tilføjer, at hvis man som tidligere nævnt har et revet korsbånd, der ikke kan behandles, kan det få alvorlige konsekvenser for eksempelvis håndværkeren.

Tusindvis af læger smittet i januar

Over hele landet er hobetal af danskere blevet syge med covid-19, siden Omikron-varianten begyndte at brede sig som ringe i vandet.

De stigende smittetal har både skabt begejstring og bekymring, fordi de på den ene side kan give Danmark flokimmunitet og på den anden side presser samfundsnødvendige erhverv.

Det afspejles også på hospitalerne, hvor læger ringer og melder sig syge oftere og oftere.

Mens der fra epidemiens begyndelse frem til den sidste uge i 2021 var registreret 2889 smittetilfælde blandt hospitalslægerne, er yderligere 2653 blevet smittet på blot fire uger. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

- Vi er langt fra at have været smittet alle sammen. Den her udvikling bliver ikke brudt af, at vi genåbner. Jeg hilser velkommen, at samfundet åbner, men der vil gå noget tid, før vi har nok personale på arbejde, siger Susanne Wammen.

I alt har 5542 hospitalslæger været smittet. Sidste uge alene testede 1141 hospitalslæger positive for coronavirus.

Sygehusene kan i de kommende uger derfor blive nødt til at prioritere patienter med akutte sygdomme og skader, fordi der ikke er det nødvendige personale, siger Susanne Wammen.

- Det er et problem, at vi står med daglige sygemeldinger. Selvom isolationstiden er sat ned, så er en medarbejder stadig ude af drift, når de er syge, og det kan mærkes.

Sygehusenes pukkel er stor

De mange udskudte operationer og andre behandlinger har skabt en pukkel i sundhedsvæsenet, som vil tage længe at få udmøntet, siger Danske Regioners formand Stephanie Lose (V).

Hun mener ikke, at problemet med sygehusenes kapacitet bliver bedre af, at færre bliver indlagt med coronavirus, så snart pandemien har toppet. Det sagde hun onsdag til TV 2.

- Det tager desværre længere tid at opbygge den ekstra kapacitet, det kræver, end det gør at opbygge en pukkel, lød det fra Stephanie Lohse.

Hun så gerne, at al kapaciteten i det private sundhedsvæsen aktiveres, og at sundhedsvæsnet får øget fokus på rekruttering og fastholdelse i den kommende tid.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) svarede onsdag aften i tv-programmet Lippert på TV 2 NEWS på, om regeringen har en plan, der sørger for, at danskerne ikke sidder fast på lange ventelister for at få operationer.

- Det er sammen med vores regioner - vi vil bruge både det offentlige og private kapacitet og måned for måned sikre, at vi kommer tilbage til normalen.

Minkavlernes formand, Tage Pedersen, fik indtryk af, at der var trykket på panikknappen i embedsapparatet den 3. november 2020.

Tage Pedersen var gået fra et møde med daværende fødevareminister Mogens Jensen (S), der havde gjort det klart, at der skulle fart på minkaflivningerne.

Ikke længe efter ringede Henrik Studsgaard, departementschefen i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, til minkformanden.

Torsdag fortæller Tage Pedersen i Minkkommission om opkaldet, hvor han beskriver topembedsmanden som urolig og stresset.

- Nu skal det gå endnu hurtigere, end det skulle for en halv time siden. Det bekymrer mig, siger Tage Pedersen.

Bonus ville dække omkostninger

Studsgaard nævnte muligheden for en tempobonus - at minkavlere kunne få en kontant betaling for hvert dyr, de slog ned inden en given dato - og han ville vide, om minkbranchen mon ville være med på den idé.

Efter at have vendt det i bestyrelsen i Kopenhagen Fur vender Tage Pedersen tilbage med et "ja" til embedsmanden.

Hvis minkbranchen skal aflive dyrene på cirka halv tid i forhold til det normale i pelsningssæsonen, vil det nemlig kræve ekstra hænder, skiftehold og i nogle tilfælde nattevagter.

En bonus for aflivning vil derfor kunne dække nogle af de ekstra omkostninger, som branchen forventer, fortæller Tage Pedersen.

Men telefonen ringer senere på aftenen 3. november 2020. Det er Henrik Studsgaard igen, og nu er han endnu mere bekymret, husker Tage Pedersen.

- Der er han endnu mere i panik, siger Tage Pedersen.

Minkformanden fortæller, at han ikke kunne få at vide, hvorfor panikken voksede, men han fik et indtryk af, at embedsværket havde trykket på panikknappen.

Det var den 3. november, at det blev besluttet i regeringens koordinationsudvalg, at alle danske minkbesætninger skulle slås ned.

Det var af hensyn til folkesundheden, da der var frygt for, at fremtidige vacciner ikke ville være særligt effektive over for fremtidige vacciner.

Den 4. november får minkavlernes formand efter tre udsættelser et opkald fra fødevareministeren, som overbringer beskeden om minkbranchens de facto lukning.

Samme eftermiddag går statsminister Mette Frederiksen (S) på tv og fortæller, at alle mink skal aflives. Senere blev det klart, at der ikke var lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet på dette tidspunkt.

Tage Pedersen spurgte ikke regeringen eller embedsværket, om der var lovgrundlag for beslutningen.

- Jeg havde ikke fantasi til at spørge nogen om, om man kan det.

- Hvis man ved alt skal spørge, om staten har lov til det, så bliver det et svært samfund at være i, siger minkavlernes formand.

Sygeplejersker, SOSU'er, læger og andet personale ansat af Region Midtjylland, hvor Hedensted og Horsens kommuner ligger, kan se frem til en fyring, hvis de bliver langtidssygemeldt med senfølger efter coronasmitte.

Sådan lyder det fra Region Midtjyllands koncerndirektør, Ole Thomsen.

For ham er fyringer nogle gange den ultimative løsning, som regionen kan være tvunget til at benytte.

- Jeg kan ikke se, at vi kan have medarbejdere ansat og hæve løn i 10 eller 20 år, uden at de faktisk arbejder på hospitalerne, så der skal findes en eller anden løsning på det hul, sagde Ole Thomsen onsdag aften til TV2 Østjylland.

Ifølge koncerndirektøren har regionen "med tålmodighed og opfindsomhed" gjort, hvad de kunne for at hjælpe medarbejderne tilbage på arbejde, og han er heller ikke uden forståelse for, at sundhedspersonalet har været udsat for en særlig belastning, påpeger han.

- Vi har været vant til at behandle smitsomme sygdomme, men det her har haft en volumen, som vi ikke er vant til, så derfor anerkender jeg, at der kan opstå et hul for nogle medarbejdere, der er langtidssyge, og har svært ved at se, at de kan vende tilbage til deres arbejde, og der har vi ikke en anderledes løsning end vi har til andre, der ikke kan vende tilbage til deres arbejde, siger Ole Thomsen, som kalder det "skrækkeligt når nogen bliver syge af deres arbejde".

27-årig plejede at knokle

En af dem, der kan blive ramt af fyring er 27-årige Anna Nygaard Drivsholm, der som sygeplejerske er blevet langtidssyg af at arbejde med coronapatienter.

- Jeg plejer at sammenligne det med, at når der har været soldater i krig. Så står der en masse klar til at tage imod dem og hjælpe dem, også på sigt. Det skærer mig i hjertet, at vi ikke har samme sikkerhed endnu. Det er er lidt tankevækkende, at os, der går i front ved at hjælpe i pandemien, os der falder i krigen, at vi ikke selvfølgelig skal have hjælp så lang tid, vi har brug for det.

Hun er en af flere sygeplejersker, der har haft rigtig svært ved at komme tilbage i arbejde, og TV2 Østjylland kender til mindst et eksempel på en sygeplejerske fra Silkeborg, der endte med den ultimative løsning – fyring.

Løsningen kan være en fond

Der er flere tilfælde, hvor medarbejderne kun kan arbejde så få timer, at det ifølge koncerndirektøren ikke hænger sammen, og modsat forsvaret har hospitalerne ikke en veteranordning for dem, der er gået i stykker af jobbet.

- Og så kan vi komme i situationer, hvor vi kan blive nødt til at afskedige, og det er meget, meget ulykkeligt. Det er det altid, hvis man bliver afskediget, fordi man er langtidssyg, men vi kan komme dertil, og så har vi faktisk ikke noget alternativ.

Ifølge koncerndirektøren skal der findes en løsning, og det skal ske i samarbejde mellem Sundhedsministeriet og regionerne.

Han ved, at Sundhedsministeriet og ministeren allerede er opmærksom på problematikken, bemærker han.

- Jeg mener, at det er noget, der skal oprettes en fond for at understøtte, skabes en lov for at skabe rammer for, siger Ole Thomsen.

Der har været 51.033 nye smittetilfælde med coronavirus det seneste døgn, oplyser Statens Serum Institut.

Dagens smittetal er det højeste under epidemien i Danmark.

Samtidig er der torsdag 955 indlagte på de danske hospitaler, som er testet positive for coronavirus. Det er 17 flere end onsdag.

Det er dog ikke alle indlagte, der er på hospitalet på grund af coronavirus.

37 af de indlagte er så syge, at de ligger på en intensivafdeling, og 22 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Der er registreret yderligere 18 coronarelaterede dødsfald.

Som at snuble i målet

Den nye smitterekord ærgrer professor emeritus på Aarhus Universitet, Eskild Petersen.

- Epidemien udvikler sig stadig. Der er ingen tvivl om, at selvom Omikron-varianten giver lavere chance for at blive indlagt på intensiv, så vil det meget høje smittetal give flere indlæggelser, siger han.

Ikke mindst genåbningen, som træder i kraft på tirsdag, betyder blandt andet, at nattelivet kan vende tilbage for fuld kraft. Og det vil få indlæggelsestallet til at stige, lyder vurderingen fra Eskild Petersen.

Samtidig forventer han dog, at smittetallet vil toppe indenfor de næste par uger.

Derfor undrer det ham også, at regeringen allerede fra 1. februar vil slippe restriktionerne.

- Vi har klaret det rigtig fint meget af tiden. Hvorfor stopper vi så lige her? Som jeg ser det, er det som at snuble i målet. Vi er næsten der, hvor vi gerne vil være. Hvorfor så puste til ilden til sidst, spørger Eskild Petersen.

Kan virke paradoksalt

På onsdagens pressemøde uddybede statsminister Mette Frederiksen (S), at genåbningen kan virke paradoksal med de rekordhøje smittetal, der er netop nu. Men fordi de færreste bliver alvorligt syge og indlagt med corona, er det muligt at genåbne Danmark helt igen, lød det.

- Det er med optimisme, at vi kigger fremad. Foran os venter et forår og en sommer med lyse nætter, kram og festivaler, sagde statsministeren.

En række smitteforbyggende tiltag bør dog fortsat gælde, ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke. Den anbefaling lød også tirsdag fra Epidemikommissionen.

Det gælder eksempelvis hjemmetest, hvis man skal være sammen med særligt sårbare. Der vil også fortsat være mulighed for PCR-test, så man kan få bekræftet sin positive hjemmetest.

Desuden vil hospitaler og plejehjem blive opfordret til fortsat at kræve mundbind og coronapas for besøgende.

Danmark er det land i verden, hvor flest har taget imod vaccinen.

I alt har 80,6 procent af befolkningen fået mindst to stik. 60 procent har fået tre stik.