TDC's netværk er igen oppe at køre, efter en landsdækkende netværksfejl torsdag ramte teleudbyderen.

Det oplyser TDC's pressechef, Louise Klinge, til TV 2.

Fejlen ramte som "udgangspunkt" kun TDC's erhvervskunder og gjaldt både for ind- og udgående opkald - på både fastnet- og mobiltelefoner.

TDC undersøger nu, hvor mange kunder der blev ramt af nedbruddet.

TV 2 har været i kontakt med Yousee Mobil, som bruger TDC's netværk. Også deres kunder har været ramt af dagens nedbrud.

Foruden Yousee bruger en række mindre teleselskaber TDC' netværk - eksempelvis Telmore.

Tidligere på dagen oplyste TDC, at der ingen indikationer var på, at fejlen skulle have påvirket opkald til alarmcentralen.

Flere offentlige institutioner ramt

Flere andre myndigheder, blandt andet Sundhedsstyrelsen og Ankestyrelsen oplyste tidligere, at borgere ikke kunne ringe til dem.

Region Hovedstaden skrev på Twitter, at det ikke var muligt for TDC-kunder at ringe til lægevagten på 1813.

Derfor opfordrede regionen til, at man lånte en telefon, der ikke har TDC som udbyder, hvis man skal ringe 1813.

Døden er en naturlig del af det at være menneske, og det er ikke en tragedie, hvis sygdom på et tidspunkt forhindrer os i at leve videre.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen på pressemødet onsdag aften.

Her blev hun bedt om at forholde sig til den kritik, en overlæge på Rigshospitalet fremsatte i Altinget 3. januar.

Morten Ziebell skrev en kronik, hvor han stillede spørgsmålet: Hvorfor må man ikke dø mere?

Han har oplevet en acceleration i opfattelsen af, at ingen må dø, og ser politikeres udtalelser om, at man ikke må dø af corona, som en del af årsagen. Som da statsministeren på et af de første coronapressemøder omtalte hvert eneste dødsfald som en tragedie:

- 187 er ulykkeligvis døde. Hvert eneste dødsfald er en tragedie. Mine tanker og medfølelse går til jer efterladte, sagde statsministeren 6. april 2020.

Men det var ikke rimeligt, mener Morten Ziebell, som er ledende overlæge på hjerne- og neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet.

- Det kan man ikke tillade sig at sige, sagde han til TV 2 5. januar 2022.

- Vi skal ikke være bange for at dø

Men det mener statsministeren godt, at man kan. Det er vigtigt at forstå hendes ord i den sammenhæng, de blev sagt dengang, understregede hun.

- Det, jeg mente, var, at hvis vi havde ladet pandemien rase, ville vi givet vis have haft mange flere dødsfald – også dødsfald, vi kunne have undgået – og det, synes jeg faktisk, havde været en tragedie, sagde Mette Frederiksen på pressemødet onsdag aften, hvor hun annoncerede, at alle coronarestriktioner ophæves i næste uge.

Udtalelsen var ikke et udtryk for, at statsministeren er "forskrækket i forhold til døden", lød det.

I sin kronik skrev Morten Ziebell, at en mand sidst i firserne, som er "mæt af dage", ikke kan få lov til at dø i ro og fred. Fordi døden er blevet et problem, som skal løses og bekæmpes.

Pointen med hans indlæg, skrev han, var, at det er blevet skamfuldt at dø i Danmark, og at sundhedsvæsenet har spillet fallit, når vi dør, selvom det skal ske for os alle en dag.

- Vi skal ikke være bange for at dø. Når nogle spørger, om man ikke på et tidspunkt skal have lov til at dø i fred, mener jeg, at det skal man, sagde Mette Frederiksen.

- Så hvis jeg spørger dig, om ethvert dødsfald er en tragedie i dag, vil du så svare nej, spurgte Altingets journalist.

- Nej, svarede statsministeren. Det er det, hvis man vælger at lade en pandemi rase uden at gøre det, man har mulighed for. Jeg står ved den danske strategi, som jo har været den samme i to år.

Strategien har ifølge Mette Frederiksen handlet om tre ting: at undgå overdødelighed og for mange alvorligt syge, at undgå overbelastning af sundhedsvæsnet og at få den danske økonomi godt gennem pandemien.

Danmark har fået titlen som det første land i EU, der vil skrotte coronarestriktionerne.

Det skriver det amerikanske medie Politico efter gårsdagens pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte en genåbning fra næste uge.

Under hele pandemien har Danmark været et skridt foran

Det svenske medie Expressen

Og det har fået flere lande til at vende opmærksomheden mod Danmark.

Forbløffer naboerne

Det gælder blandt andet vores naboland mod syd, hvor den tyske tabloidavis Bild skriver om lempelserne under overskriften "Was ist denn mit Dänen los?"

På dansk kan det oversættes til "Hvad er der i vejen med danskerne?"

Avisen hæfter sig ved, at myndighederne vil genåbne samfundet til trods for de rekordhøje smittetal.

- Et skridt foran

Også på den anden side af Øresundsbroen vækker den danske genåbning opsigt.

For samme dag den danske statsministers udmelding om en genåbning faldt, forlængede de svenske myndigheder landets coronarestriktioner med to uger.

- Under hele pandemien har Danmark været et skridt foran og haft mere omfattende restriktioner end Sverige, står der i den svenske avis Expressen.

- Når Danmark genåbner samfundet, er de igen et skridt foran.

Bider mærke i stabile coronatal

Fokus bliver også rettet mod Danmark i de britiske og amerikanske medier.

Blandt andet i The Guardian og The Washington Post, som bider mærke i, at Danmark og Sverige går i to forskellige retninger i deres coronastrategi.

Det bemærker også det amerikanske finansmedie Bloomberg, som skriver, at Danmark er et skridt foran sine nordiske naboer – også selvom Omikron har spredt sig hurtigere i Danmark i forhold til andre lande.

Ønsker at fastholde ét krav

Fra tirsdag i næste uge vil der ikke længere være krav om mundbind og coronapas.

Dog kan hospitaler og plejehjem godt kræve, at besøgende skal bære mundbind.

Derudover må alle erhverv åbne igen – heriblandt natteliv, spillehaller, legeland og forsamlingshuse.

Forsamlingskravet om 500 personer indendørs ophører, og serveringssteder må igen udskænke alkohol og holde åbent til langt ud på natten.

Ved indrejse til Danmark ønsker regeringen dog fortsat at fastholde krav om test for personer, som ikke er vaccineret eller tidligere smittet.

Afskaffelsen af restriktionerne kræver opbakning fra et flertal i Folketinget.

Tusindvis af danskere smittes hver dag med corona, og rekorden for flest nye smittede på et døgn overgås på ugentlig basis.

Onsdag blev det afgjort, at danskerne på trods af udbredt smitte i samfundet kan se frem til en normaliseret hverdag og et liv næsten helt uden coronarestriktioner.

Men er vi virkelig der, hvor vi tør tro på, at coronaepidemien i Danmark ebber ud, og hvordan ved vi, at udviklingen, vi har set de seneste to vintersæsoner, ikke gentager sig efter sommeren? De spørgsmål vender vi tilbage til.

For med udgangen af januar skal coronavirus ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og det betyder, at de restriktioner, der er betinget af den kategorisering, ikke videreføres efter 31.januar.

Det fortalte statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag aften. Det sker på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen.

Corona kommer igen til efteråret enten som Omikron eller som en ny variant med et nyt navn fra det græske alfabet

Viggo Andreassen, lektor i matematisk epidemiologi Deja-vu til efteråret er "ikke utænkeligt"

Viggo Andreassen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, mener heller ikke længere, at det ville kunne forsvares at fastholde corona som samfundskritisk.

Det skyldes i høj grad sammenhængen mellem de høje smittetal og de dertilhørende relativt lave indlæggelsestal.

Alligevel mener lektoren, at vi skal være meget forsigtige med at antage, at vi i denne omgang vinker endegyldigt farvel til corona.

Der kan være et ubehageligt deja-vu i vente, når sommeren er forbi. Særligt for de, der tror, at coronaen synger på sidste vers.

- Corona kommer igen til efteråret enten som Omikron eller som en ny variant med et nyt navn fra det græske alfabet. Men omfanget af det kan vi ikke sige noget om endnu, siger Viggo Andreassen.

Dog er han overbevist om, at eventuelle restriktioner bliver i mindre omfang, end det vi så i 2021 og 2020.

- Al den erfaring og læring fra de seneste to år har gjort os langt bedre i stand til at håndtere udviklingen af både eksisterende og nye varianter, siger han.

Barejer er forsigtig optimist

I baren Ved Stranden 10 i indre København glæder ejer Christian Nedergaard sig over udsigten til at kunne holde åben uden restriktioner.

Helt overordnet er barejeren træt efter to lange og opslidende år, men også glad over fremtidsudsigterne, selvom han frygter, at epidemien endnu ikke er overstået.

- Jeg er forsigtig med at være optimist. Jeg tror på det, men vi har noget af et arbejde med at få genskabt tilliden til hinanden fra samfund til individ, siger han.

Christian Nedergaard ejer to vinbarer i København, og han frygter, at dette blot er en pause fra restriktioner.

Helt konkret er der nogle af tiltagene fra tiden med coronarestriktioner, som Christian Nedergaard har valgt at bibeholde, uanset om han er pålagt restriktioner eller ej.

Eksempelvis er flaskerne med håndsprit fremover en fast del af inventaret på bordene. Det samme gælder de mere strikse regler om at blive hjemme fra arbejde, hvis man er sløj.

Havde foretrukket at vente et par uger endnu

Selvom Viggo Andreassen har fuld forståelse for optimismen hos bar- og restauratørejerne, så havde han foretrukket, at lempelsen af restriktioner blev udskudt yderligere "et par uger".

- Vi skal forvente, at epidemien tager mere fart, og antallet af syge på nuværende tidspunkt er allerede ret stort, siger han.

Derfor vil der med de lempede restriktioner ske en yderlige stigning i smittetallene, og det vil ifølge lektoren presse landets skoler, institutioner og hospitaler i en periode.

- Jeg er grundlæggende enig i Epidemikommissionens indstilling, men jeg havde blot foretrukket, at lempelserne først skete, når smittekurverne var begyndt at falde, siger han.

Selvom Viggo Andreassen mener, at vi er nået langt i epidemien, er han ikke overbevist om, at vi er ved at nå til vejs ende.

Den holdning er det dog ikke alle, der deler.

WHO: Omikron kan blive slutningen på pandemien i Europa

Omikron-varianten har sendt coronapandemien ind i en ny fase og kan muligvis gå hen og blive enden på pandemien i Europa.

Sådan lød udmeldingen fra direktøren for den europæiske afdeling af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Hans Kluge, søndag i et interview med nyhedsbureauet AFP.

Viggo Andreassen er helt enig i, at der kan opnås flokimmunitet, men konstaterer samtidig, at den kan forsvinde igen, i takt med at immuniteten udvandes.

- Vi troede også, at det var slut i efteråret, og der viste det sig, at vores vacciner ikke var så effektive, som vi troede, siger han.

Også hos Statens Serum Institut (SSI) er man fortrøstningsfuld i forhold til at opnå flokimmunitet.

Årsagen er en høj vaccinationstilslutning i kombination med udbredt smitte, herunder smitte af vaccinerede.

Viggo Andreassen mener, at vi i første omgang skal glæde os over, at vi i løbet af foråret og sommeren kan nøjes med at betragte corona som "en meget stor influenza-epidemi".

- Vi ved dybest set ikke, hvordan vores verden ser ud til august, så vi må vente og se, hvilken epidemi vi står med til den tid.

Landets restauranter har været hårdt presset under corona, men på tirsdag melder hverdagen sin ankomst, når de fleste restriktioner fjernes.

Det skaber glæde hos brancheorganisationen Horesta, der repræsenterer restauranter og hoteller. En branche, der er gået glip af milliarder i omsætning under epidemien.

To års undtagelsestilstand for branchen er ifølge direktør Jannick Nytoft slut, men selv om tirsdag bliver glædens dag, er der stadig udfordringer.

- Der er ingen tvivl om, at mangel på arbejdskraft kommer til at være en af de helt store udfordringer i resten af 2022 - og måske også længere frem, siger han.

Aktuelt må restauranter kun have åbent til klokken 23.00, ligesom der skal vises coronapas, hvis man vil nyde maden indenfor på restauranten.

Men på tirsdag bortfalder de, hvilket kan give branchen mere at lave.

Trods restriktionerne har man dog allerede kunnet mærke manglen på hænder, fortæller Jannick Nytoft.

Ekstra tiltag for at få gang i turismen

Der har været særdeles godt gang i økonomien den seneste tid, og antallet af ledige i Danmark var i november, hvor de nyeste tal er fra, på det laveste niveau siden 2008.

Direktøren peger på, at dele af branchen kan skrue op for aktiviteten fra den ene dag til den anden. Men andre steder går det langsommere.

- Det kan være nogle, der er meget afhængige af udenlandske gæster, eller messer og konferencer, hvor det tager lidt længere tid, siger han.

Netop de udenlandske gæster har der været mangel på under corona, og det har blandt andet udfordret landets hoteller.

Hos brancheorganisationen Dansk Industri mener man, der er brug for ekstra tiltag for at gang i turismen igen.

Direktør Lars Sandahl Sørensen siger, at Danmark skal genvinde relevansen blandt de internationale kunder.

- Det kræver investeringer - både af virksomheder, men også af os som samfund, så vi kan få genetableret det, der engang var på turismeområdet, siger direktør Lars Sandahl Sørensen.

Mens mange danskere onsdag har fulgt onsdagens genåbingsnyheder med glæde, har andre set mere bekymret til.

En række udsatte danskere kan nemlig se frem til en hverdag med rekordhøje smittetal uden restriktioner til at dæmme op for smitten.

Én af dem er David Rasmussen. Han er 34 år og lider af diabets 1.

Selvom han for tre uger siden har været igennem et mildt coronaforløb, ser han alligevel frem til en fuld genåbning med uro.

- Vi er stadig nogle, der har kroniske lidelser. Det er ikke kun corona, vi er nervøse for, men også forkølelser og influenza, fordi det gør det sværere at leve med den kroniske lidelse, siger David Rasmussen, der sidder i bestyrelsen i Diabetesforeningen.

Personligt er han glad for, at han på grund af sit arbejde kan undgå at rejse med offentlig transport, og at han kan arbejde meget hjemmefra.

Foran ham står nu en hverdag, hvor han fortsat vil forsøge at holde sig fra forretninger. Stod det til ham, havde landets politikere ventet 14 dage med at give samfundet fri, så smittekurven til den tid måske havde toppet.

Alene står han ikke med den betragtning. I en pressemeddelelse advarer Astma- og Allergiforeningen mod, at ”lyn-genåbningen” med daglige smittetal på 46.000 vil føre til, at flere sårbare danskere vil isolere sig, mere end de gør nu.

Et kram, der lader vente på sig

En, der kender til at isolere sig under pandemien, er 55-årige Gitte Andersen, der er bosat 16 kilometer fra Herning.

Hun har to autoimmune sygdomme, hvor den ene påvirker hendes luftveje, og det har medført, at hendes ”immunforsvar er lig nul”, som hun selv udtrykker det.

Den nylige genåbning kommer ikke til at ændre på hendes coronavaner i hverken den ene eller anden retning. Hun venter hellere og ser tiden an, og indtil da vil hun fortsat holde sig fra bestemte lokale forretninger, fortæller hun.

- Fordi kunderne holder ikke afstand i de butikker, selvom de holder afstand andre steder i byen. Og så vil jeg forsætte med at komme på bestemte tidspunkter af døgnet.

I de to år, pandemien har stået på, har Gitte Andersen kun set ti forskellige mennesker, og den kreds bliver ikke udvidet lige foreløbigt.

Det er farligt at leve, fordi man dør af det

Martin Eriksen, astma og KOL

Muligvis vil hun begynde at løsne lidt op hen over sommeren.

- Måske kan jeg begynde at give krammere igen der. Mit ældste barnebarn har ikke fået en krammer i to år. Det glæder jeg mig til, men det skal komme langsomt, siger hun.

Hvis man enten møder 55-årige Gitte Andersen eller 34-årige David Rasmussen, er det ikke til at se, at de lider af en sygdom.

Derfor håber de begge, at folk fortsat vil forsøge at vise hensyn på deres vej.

David Rasmussen erkender, at det kan være svært at huske på, men hvis én beder dig holde lidt afstand i supermarkedskøen, så bør du respektere det, siger han.

Gitte Andersen håber, at folk vil stoppe med at kigge skævt til hende, når hun går med sit ’hold afstand’-skilt på tøjet.

- Det er farligt at leve, fordi man dør af det

Og så er der 41-årige Martin Eriksen fra Fredericia. På syvende år lider han af astma og KOL, men det giver ham ikke bekymrede coronatanker.

- Hvis jeg skulle bekymre mig om alle de ting, kunne jeg ikke leve. Det er farligt at leve, fordi man dør af det, siger han.

Igennem hele pandemien har han ikke taget yderligere forbehold på grund af sin sygdom. Han er dog vaccineret, ligesom han bliver vaccineret mod influenza.

- Da min datter fik corona, var jeg sammen med hende og kyssede hende i stedet for at sende hende hjem til hendes mor, siger han.

Når januar bliver til februar, og restriktionerne sløjfes, er der særligt én ting, Martin Eriksen glæder sig til: de sene timer på værtshusene hver anden weekend, når børnene er hos mor.

- Jeg glæder mig til at leve et normalt liv, uden at tænke på at tingene lukker tidligt og at skulle huske mundbind og coronapas. Det bliver dejligt, siger han.

Covid-19 skal ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og dermed er Danmark fra 1. februar helt fri fra restriktioner.

Det kunne statsminister Mette Frederiksen onsdag aften meddele med smil på læberne og sænkede skuldre.

Men coronaen er her, og den vil fortsat være iblandt os, slog hun samtidig fast.

Så selvom restriktionerne bortfalder, vil vi stadig mærke den virus, vi har levet med i snart to år.

Her følger, hvad der blev sagt på pressemødet om myndighedernes fortsatte bekæmpelse af pandemien.

Mundbind og coronapas

- Ældre, sårbare og alvorligt syge har vi stadigvæk et særligt og vigtigt ansvar for at passe på, og det ansvar bliver vi nødt til stadigvæk at løfte sammen, sagde Mette Frederiksen.

Det vil sige, at myndighederne fortsat anbefaler brug af mundbind og coronapas visse steder i samfundet.

Her nævnte både Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus besøgende på hospitaler og plejehjem.

Det vil være op til ledelserne på plejehjemmene og hospitaler at opretholde krav om mundbind og coronapas, og det anbefaler myndighederne dem at gøre, lød det fra sundhedsministeren.

Test

- Vi er i gang med at skrue ned for testkapaciteten, men vi kommer ikke til at forlade sådan noget som hjemmetest og heller ikke PCR-test, sagde Magnus Heunicke.

Myndighederne anbefaler, at man tager en hjemmetest, inden man mødes med mange mennesker, særligt ældre og sårbare.

Danmark "fastholder også et PCR-spor", så man kan få bekræftet eventuelle positive hjemmetests og blive testet, hvis man har symptomer.

Epidemikontrol

Myndighederne fortsætter med en stærk epidemiovervågning, lød det fra Magnus Heunicke.

Det vil blandt andet være i kraft af testdata, data fra udlandet, spildevandsovervågning, indberetninger fra læger og en omfattende variantovervågning, som ifølge sundhedsministeren er i "verdensklasse".

- Det gør, at vi i Danmark kan reagere hurtigt, hvis der sker en uforudset ændring af epidemien, sagde Magnus Heunicke.

Test ved indrejse

Epidemikommissionen har anbefalet, at der fortsat skal være krav om test ved indrejse til Danmark foreløbigt indtil 28. februar. Det vil primært gælde for personer, der ikke er vaccinerede og ikke er tidligere smittede.

Det kræver, at regeringen får opbakning fra Folketingets partier, og regeringen forventer at få svar fra partierne på fredag.

Høj immunitet

Der vil fortsat være høj smitte i Danmark, og det vil med statsministerens ord blive "bøvlet" det næste stykke tid på grund af sygdom.

Men når restriktionerne ikke længere skønnes nødvendige fra 1. februar skyldes det ifølge direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm for det første, at Omikron-varianten giver mildere symptomer, men også at vi har en "enorm høj" immunitet i befolkningen.

Sundhedsstyrelsen har forsøgt at beregne immuniteten. Det har vist, at omkring 80 procent af befolkningen fordelt over alle aldre er rigtig godt beskyttet mod alvorlig sygdom, lød det fra Søren Brostrøm.

Han fortalte, at cirka en fjerdedel af immuniteten i befolkningen er kommet fra smitte, mens tre fjerdedele er kommet fra vaccinerne.

Ny vaccination?

Coronavirus er uforudsigelig, og derfor er det ikke sikkert, hvad fremtiden bringer.

Men regeringen og myndigheder arbejder ud fra et fremtidsscenarie i tre faser. Nye nedlukninger regnes bestemt ikke som en del af scenarierne, understregede Mette Frederiksen. Hun kunne dog ikke udelukke, at det kan komme på tale at vaccinere alle endnu engang.

Fase 1: Resten af vinteren. Restriktionerne bortfalder, vaccinationsindsatsen fortsætter med fjerde stik til særligt sårbare, og der vil stadig gælde regler for indrejse. Fase 2: Foråret og sommeren. Danmark er åbent med kram og festivaller, og covid-19 kommer "forhåbentlig" ikke til at spille en rolle. Fase 3: Efteråret og vinteren. Sæsonen vil igen være imod os, og nye varianter kan opstå. Vi skal muligvis vaccineres igen, og der kan blive behov for flere tests.

Du kan læse mere om de tre faser her:

Smilet var bredt, da Mette Frederiksen under onsdagens pressemøde kunne fortælle, at Danmark har nået en "milepæl".

- I aften kan vi sænke skuldrene og finde smilet frem. Vi kan nu fjerne de sidste coronarestriktioner i Danmark, sagde hun.

Men det er kun fem måneder siden, vi sidst fik den melding.

Dengang varede glæden to måneder. Herefter var coronapas, mundbind og nedlukninger igen en del af vores hverdag.

Vil det samme ske igen?

På pressemødet understregede Mette Frederiksen, at corona er uforudsigelig, og derfor er det svært at give et klart svar. Men hun er "meget mere optimistisk" end sidste gang.

- Helt grundlæggende er det vores klare vurdering, at vi står på kanten til en helt ny og meget bedre situation.

Tilbageslag til efteråret

Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, er dog knap så sikker på, at vi har sat et punktum i pandemien.

- Vi risikerer tilbageslag. Den ene variant vil afløse den anden, nogle mere og mindre farlige, siger han til TV 2 efter pressemødet.

Han mener grundlæggende, at vi burde gå langsommere frem og ikke åbne alt på én gang.

Dog anerkender han, at de rekordhøje smittetal langt fra kan aflæses i indlæggelsestallene, og det er et fornuftigt argument for at lempe.

- Det er bare vigtigt, at vi ikke lukker øjnene og tror, at fordi corona ikke længere kategoriseres som samfundskritisk, så er sygdommen væk. Det er den bestemt ikke, siger han.

Arbejder med tre faser

Ifølge Mette Frederiksen er regeringen og sundhedsmyndighederne helt klar, skulle der opstå nye, alvorlige varianter.

- Vi kunne ikke drømme om at læne os tilbage. Vi er klar, hvis det sker, sagde statsministeren på pressemødet.

Hun uddybede, at myndighederne vil gribe året an ved at inddele det i tre faser.

Resten af vinteren. Her bortfalder restriktionerne, sårbare borgere får et fjerde stik med coronavaccine, og der vil stadig gælde regler for indrejse. Foråret og sommeren. Denne fase bliver den mest bekymringsfrie, hvor corona forhåbentlig ikke vil spille en rolle. Efteråret og vinteren. Sæsonen vil igen være imod os, og nye varianter kan opstå. Vi skal muligvis vaccineres igen, og der kan blive behov for flere tests.

Du kan læse mere om faserne herunder.

Har taget fejl før

Da det blev pressens tur til at stille spørgsmål, kredsede mange af journalisterne også om fremtiden.

Hvorfor er du så optimistisk nu? Hvordan ser det ud næste vinter? Og kan vi risikere nedlukninger igen?

Mette Frederiksen understregede hver gang, at hvis de sidste to år har lært os noget, så er det, at man ikke kan give garantier.

- Jeg har taget fejl flere gange. Jeg har sagt, at der ikke ville komme en bølge to. Det var forkert. Der kom både en bølge to en bølge tre. I flere lande er man endda i en bølge fire, sagde hun.

Lige nu er der dog ingen udsigt til, at det går galt igen i Danmark. Så meget kunne hun konkludere.

- Vi er meget, meget optimistiske. Vi arbejder bestemt ikke med nedlukninger som en del af scenarierne, sagde Mette Frederiksen.

Alle restriktioner udløber 1. februar. Her vil corona heller ikke længere være kategoriseret som en samfundskritisk sygdom. Få det fulde overblik her.

1. februar er Danmark helt fri af restriktioner.

Mens restriktionerne bortfalder, og vi kan nyde sommeren, gør regeringen klar til, at der i efteråret måske opstår nye alvorlige varianter.

Derfor har regeringen opridset tre faser, fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag aften.

- Helt grundlæggende er det vores klare vurdering, at vi står på kanten til en helt ny og meget, meget bedre situation, lyder statsministerens generelle coroanaprognose.

Her følger de tre faser, som hun og regeringen ser dem:

FASE 1:

Resten af vinteren

Restriktioner bortfalder Udbredt samfundssmitte i en rum tid Vi skal stadig passe på de sårbare Vaccinationsindsatsen fortsætter – blandt andet med fjerde stik til de allermest udsatte Enkelte regler for til indrejsende til Danmark Myndighederne vil have generelle smitteforebyggende anbefalinger Det bliver ”i høj grad” enkelte borgeres, virksomheders og institutioners opgave at efterleve dem

Til fase 1 tilføjer Mette Frederiksen, at det vil blive ”bøvlet i lang tid”, mange vil være syge, der vil komme aflysninger, og vagtplaner bliver svære at få til at hænge sammen.

FASE 2:

Løber over foråret, hen over sommeren og ind i efteråret

Et åbent Danmark, hvor covid-19 ”forhåbentlig” ikke kommer til at spille en rolle Myndighederne overvåger smittetallene og forbereder sig til, at fase 3 indtræffer (på baggrund af ekspertgruppes anbefalinger) FASE 3:

Begynder et stykke inde i efteråret, måske først til vinter

Sæsonen vil igen være imod os – risiko for, at nye varianter kan opstå Meget muligt, at vi skal vaccineres igen – måske blot nogle grupper, måske alle danskere Mulighed for at der bliver behov for ”flere test”

Mette Frederiksen afsluttede sin redegørelse for de tre faser med at understrege, at det er med optimisme, at regeringen nu kigger fremad.

- Foråret er på vej, dagene bliver længere. Foran os ligger en sommer med krammet tilbage, samvær, koncerter, fester og festivaler igen. Alt det, mange af os har savnet.

Fra 1. februar vil corona ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom i Danmark.

Dermed bliver vi også fri for alle restriktioner.

Sådan lyder den glædelige nyhed fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag.

- I aften kan vi sænke skuldrene og finde smilet frem. Vi kan nu fjerne de sidste coronarestriktioner i Danmark, siger hun.

Statsministeren uddyber, at det kan virke paradoksalt med de rekordhøje smittetal, der er netop nu. Men fordi de færreste bliver alvorligt syge og indlagte med corona, er det muligt at genåbne Danmark helt igen.

- Det er med optimisme, at vi kigger fremad. Foran os venter et forår og en sommer med lyse nætter, kram og festivaler, siger Mette Frederiksen smilende.

Bred politisk opbakning

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har onsdag holdt møde med Epidemiudvalget, hvor alle Folketingets partier er repræsenteret.

- Alle bakker op om, at Danmark skal blive fri fra restriktioner, siger han på pressemødet.

Regeringen ønsker dog fortsat at fastholde krav om test for visse personer ved indrejse til Danmark, fortæller Magnus Heunicke. Det vil primært gælde for personer, som ikke er vaccineret eller tidligere smittet.

Det kræver opbakning fra et flertal i Folketinget, fordi corona ikke længere er samfundskritisk.

Sundhedsministeren forventer svar på fredag, siger han.

Mundbind og coronapas visse steder

Magnus Heunicke fortæller også, at en række smitteforbyggende tiltag fortsat bør gælde. Den anbefaling lød også tirsdag fra Epidemikommissionen.

- Vi anbefaler eksempelvis, at man tager en hjemmetest, inden man skal være sammen med mange, særligt sårbare mennesker, siger Magnus Heunicke.

Der vil også fortsat være mulighed for PCR-test, så man kan få bekræftet sin positive hjemmetest.

Desuden vil hospitaler og plejehjem blive opfordret til fortsat at kræve mundbind og coronapas for besøgende.

- Det forventer vi klart, at der vil blive bakket op om. Ingen har jo lyst til at bringe smitten ind på et plejehjem, siger sundhedsministeren.

Tak til danskerne

At vi nu er kommet ud på den anden side, skyldes udelukkende danskernes kraftpræstation, lyder det fra Mette Frederiksen.

Hun retter derfor en tak til alle.

- Tak. Tak for at så mange tog ansvaret på sig. Tak til alle, der har taget imod vaccinerne. Tak til alle jer der har passet på hinanden og på vores fællesskab og vist det samfundssind, som vi ikke har kunnet være foruden.

Danmark er det land i verden, hvor flest har taget imod vaccinen.

I alt har 80,6 procent af befolkningen fået mindst to stik. 60 procent har fået tre stik.