Det kan snart være slut med restriktioner.

Statsministeriet har indkaldt til pressemøde om coronasituationen onsdag aften klokken 18.30.

Flere medier skrev allerede tirsdag, at Statsministeriet ville indkalde til pressemøde onsdag. Men nu er det altså bekræftet.

I et brev til Folketingets Epidemiudvalg fremgår det, at regeringen vil fjerne alle restriktioner fra 1. februar.

Epidemikommissionen, som rådgiver regeringen om corona, kom sent tirsdag aften med en indstilling til regeringen om, at restriktionerne ikke bør forlænges, når de udløber den 31. januar.

Det har regeringen tilsyneladende valgt at lytte til.

Ikke længere samfundskritisk

Samtidig har kommissionen indstillet, at corona fra 5. februar ikke længere skal betegnes som samfundskritisk. Men det mener regeringen altså, skal ske tidligere.

Ophævelsen af restriktionerne sker på et tidspunkt i epidemien, hvor smitten er høj.

Særligt de sidste dage er der set historisk høje smittetal.

Forventningen fra Statens Serum Institut (SSI) er, at smitten vil stige yderligere, indtil den begynder at falde lidt inde i februar.

Sæsoneffekt i marts

Herefter vil immunitet i befolkningen og sæsoneffekten i løbet af marts sætte ind.

Selv om omikronvarianten er yderst smitsom, er indlæggelsestallene ikke fulgt med smittetallene. Det er netop det, som Epidemikommissionen lægger vægt på i sin vurdering.

- Der er tale om en ny epidemisituation, hvor en høj og stigende smitte ikke i samme grad som tidligere omsætter sig i indlæggelser på sygehuse, står der i indstillingen.

På trods af at coronasmittede ikke bliver så syge, at der er behov for indlæggelse, volder de mange smittede problemer.

Plejehjem, daginstitutioner og skoler beretter om, at de i øjeblikket har svært ved at få vagtplanerne til at hænge sammen.

Sygefraværet kan give yderligere udfordringer de næste uger, lyder vurderingen fra SSI.

Næsten alle restriktioner kan meget snart være fortid i Danmark.

Epidemikommissionen har indstillet til, at det efter 31. januar ikke længere er nødvendigt med restriktioner på eksempelvis natteliv og krav om coronapas, og den indstilling er regeringen klar til at følge.

Det betyder også, at kravet om mundbind i eksempelvis supermarkeder og offentlig transport vil blive fjernet.

Det vil være god stil at stadig bruge mundbind

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet

Spørger man professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet Jens Lundgren, skal vi dog ikke være for hurtige med at smide mundbindet i skraldespanden.

Omikron-varianten spreder sig fortsat i stor stil trods de nuværende restriktioner, og her har særligt de ældre været gode til at undgå smitte, siger Lundgren.

Han mener derfor, at det kan være en god idé at beholde mundbindet på, når man bevæger sig rundt i meget befolkede områder, for så minimerer man risikoen for at smitte andre, mens smittetrykket endnu er højt.

- Det vil være god stil at stadig bruge mundbind. Jeg er med på, at det stadig ikke er et krav, men på den måde kan vi godt prøve at hjælpe hinanden, indtil Omikron-epidemien brænder ud af sig selv, siger han til TV 2.

Mindretal er fortsat bekymret

At regeringen nu er mindre bekymret for epidemiens udvikling stemmer godt overens med den generelle bekymring i samfundet.

Det siger Michael Bang Petersen, der er professor på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet, som afdækker danskernes adfærd under corona.

Selvom der generelt er en mere løssluppen indstilling over for corona, ser han også et mindretal, som endnu er bekymrede.

- Vi kan se, at mens den samfundsmæssige bekymring har været faldende, er den personlige bekymring for coronavirus steget. Det kan være, at der er ældre borgere og folk i risikogrupper, som ser på den her genåbning med lidt større bekymring, siger han til TV 2.

Forventer et bredt farvel til mundbind

Når restriktioner tidligere er blevet fjernet, har Michael Bang Petersen set en tydelig tendens til, at danskerne straks smider mundbindet ud, så snart det ikke er påkrævet længere.

På samme måde har han også registreret, at danskerne har meget villige til at tage mundbindet på, når myndighederne har påkrævet det.

- Vores data er nogle helt vanvittige kurver, hvor det går meget stejlt opad, når mundbindet bliver påkrævet, og så dykker det fuldstændig, når det bliver taget ud.

Men situationen denne gang skiller sig alligevel ud fra de tidligere erfaringer. De gange stod vi med en meget lav smitte, hvor vi lige nu står i den modsatte ende med en udbredt samfundssmitte.

Hans forventning er alligevel, at de fleste pakker mundbindet væk, når det ikke længere er nødvendigt.

- Men vi vil formentlig se folk, som bevæger sig ud i samfundet med mundbind på, som har nogle mere personlige bekymringer. På den måde går vi i retning af tilstande, som vi har set i andre lande, hvor der er større variation i, hvordan man agerer, lyder det fra Michael Bang Petersen.

46.747 personer er bekræftet smittet med coronavirus, af dem har 3028 også tidligere fået en positiv PCR-test.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

De positive prøver er fundet i 213.616 PCR-test, og dermed var det mere end en femtedel af prøverne - 21,81 procent - der påviste coronavirus.

Tallet kaldes positivprocenten og er det højeste i den periode, hvor alle har kunnet få foretaget en coronatest. Antallet af smittede er også i den høje ende, selv om smittetallet har været over 40.000 i fem ud af de seneste syv dage.

I opgørelsen stiger det samlede antal personer, der er indlagt med coronavirus, med 20 til 938. Det er dog langtfra alle, der er indlagt på grund af smitten.

En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at mellem 30 og 40 procent af de indlagte med en positiv PCR-test er indlagt af en anden årsag end covid-19.

- Epidemien går stadig rundt i samfundet. Men jeg bider især mærke i, at antallet af intensivpatienter og antallet af dødsfald holder sig stabile.

- Faktisk falder antallet af intensivpatienter, siger Lone Simonsen, der er professor og leder af pandemiforskningscentret på Roskilde Universitet.

Hun mener, at det nu er et godt tidspunkt at gentænke den måde, vi opfatter coronavirus på.

- Nu er det en sygdom, der ikke giver den alvorlige sygdom, som vi havde før omikron og vaccinerne.

- Vi må se det hele igennem. Både den måde, vi overvåget på, og vi skal opføre os lidt over for den, som vi opfører os på over for influenza, siger hun.

25 i respirator

Der er onsdag 40 personer med coronavirus, der er så syge, at de er indlagt på en intensivafdeling, heraf får 25 hjælp af en respirator til at trække vejret.

Det er henholdsvis 4 og 3 færre end tirsdag.

Der er registreret 21 dødsfald. Dermed har i alt 3656 personer i Danmark, der var smittet med coronavirus, mistet livet under pandemien.

Onsdag klokken 18.30 holder regeringen et pressemøde om coronasituationen.

I et brev til Folketingets Epidemiudvalg fremgår det, at regeringen vil fjerne alle restriktioner fra 1. februar.

Lone Simonsen kunne dog godt tænke sig, at man ventede en lille smule længere med at fjerne samtlige restriktioner.

- Der er en ting, jeg ikke helt forstår endnu, og det er, hvordan virus optræder, når den virkelig spreder sig til alle borgere, siger hun.

Et farvel til de gældende restriktioner er onsdag aften blevet en realitet.

Epidemiudvalget har godkendt regeringens indstilling til, at alle restriktioner forbundet med kategoriseringen som samfundskritisk sygdom ophører 31. januar.

Kategoriseringen af coronavirus som samfundskritisk sygdom stod i forvejen til at udløbe 5. februar.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har onsdag holdt møde med Epidemiudvalget, hvor alle Folketingets partier er repræsenteret.

- Alle bakker op om, at Danmark skal blive fri fra restriktioner, sagde sundhedsministeren på pressemødet onsdag.

Disse restriktioner står til at ophøre

Hvilke restriktioner kan vi vinke farvel til fra 31. januar?

Nuværende restriktioner tæller lukning af følgende erhverv, som nu kan åbne:

Natteliv Spillehaller og kasinoer Legeland og badeland Forsamlingshuse og selskabslokaler

Udover genåbningerne vil man også kunne se frem til at smide mundbindet. Myndighederne vil dog anbefale ledelserne på landets hospitaler og plejehjem, at de opretholder krav om både mundbind og coronapas for gæster og pårørende, kom det frem på onsdagens pressemøde.

Ved indendørs arrangementer lyder kravet i øjeblikket, at der må samles 500 personer indendørs, men det krav vil også ophøre.

Derudover vil serveringssteder igen kunne udskænke alkohol fra kl. 22 og igen holde åben mellem klokken 23 og 05. Det generelle forbud om salg af alkohol fra klokken 23 til 05 vil også frafalde.

Ét krav står til at blive forlænget

Regeringen ønsker dog fortsat at fastholde krav om test for visse personer ved indrejse til Danmark, fortæller Magnus Heunicke på pressemødet. Det vil primært gælde for personer, som ikke er vaccineret eller tidligere smittet.

Det kræver opbakning fra et flertal i Folketinget, og her afventer regeringen stadig svar.

Sundhedsministeren forventer svar på fredag, siger han.

Fra 1. februar vil regeringen have stort set alle coronarestriktioner fjernet. Sådan lyder udmeldingen fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en mail til Folketingets partier onsdag.

Og mens udsigten til en genåbning vækker glæde hos mange brancher, er der bekymring at spore hos andre.

Det gælder blandt andet hos Danmarks Lærerforening og pædagogernes fagforening, BUPL.

- Vi skal ikke alene kigge på det sundhedsmæssige, og hvad erhvervslivet og arbejdsmarkedet har brug for. Man skal også kigge på, hvad man tilbyder familier i øjeblikket. Der er nogle steder, hvor det hele er ved at brænde sammen, siger Elisa Rimpler, der er formand for BUPL, til TV 2.

Sammen med lærernes fagforening ønsker BUPL en konkret plan for, hvordan deres medlemmer skal klare de næste måneder, hvis smitten fortsætter med at stige.

For hvis ikke politikerne ”forholder sig til virkeligheden” risikerer daginstitutioner og skoler at stå i store bemandingsproblemer, lyder det fra begge fagforeninger.

Tyr til nødløsninger

I sidste uge var der 7250 smittede medarbejdere på daginstitutionsområdet. Det svarer til, at hver 10. medarbejder ikke var der, siger Elisa Rimpler.

Vi skal give børnene et godt børneliv, og det gør vi ikke lige nu

Elisa Rimpler, formand for BUPL

I nogle kommuner har man været så hårdt ramt, at man har været nødt til at tage alternative metoder i brug for at fortsætte pasning af børnene.

Således måtte man i Bredalsparkens Børnehave i Hvidovre Kommune få fire af kommunens pædagogiske vejledere til at skifte arbejdsdagen på rådhuset ud med en arbejdsdag i institutionen.

I Frederikssund Kommune har de iværksat et tiltag, hvor man kan sende en sms til borgmesteren, hvis man som ledig ønsker at indgå i et vikarteam.

Elisa Rimpler mener dog ikke, at det er holdbart at skifte personalet ud med personer, som børnene aldrig har set.

- Vi skal give børnene et godt børneliv, og det gør vi ikke lige nu, siger hun og tilføjer, at hun savner, at politikerne tager større hensyn til børnenes tarv, når de genåbner samfundet.

Skoleklasser sendes hjem

Også i folkeskolen har man været nødt til at sende hele klasser hjem, mens lærere holder øje med to-tre klasser ad gangen, fordi deres kollegaer er smittede. Det fortæller formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, til TV 2.

Det har skolelederen på Frydenhøjskolen i Hvidovre, Gerhard Grubb Waaent, mærket på egen krop.

Alene tirsdag havde skolen 17 medarbejdere hjemme. Derfor har ledelsen måttet gå ind og overtage noget af undervisningen, mens mange klasser bliver undervist af vikarer.

- Vores kerneydelse bliver langt hen ad vejen leveret. Men alt det, der kan gøre skoledagen lidt mere spændende, bliver vi nødt til at lægge på is, fortæller skolelederen til TV 2.

Børne- og Undervisningsministeriet har tilladt skolerne at lave virtuel undervisning for de elever, der er hjemsendt med covid-19.

Men de virtuelle timer må ikke træde i stedet for den almindelige undervisning, og derfor skal skolen erstatte timerne på et andet tidspunkt, fortæller Gerhard Grubb Waeent.

Derfor mener han ikke, at det giver mening at lave virtuel undervisning, selvom over halvdelen af en klasse ikke kan møde fysisk op, da det vil skabe alt for lange skoledage i slutningen af året.

Skolelederen savner derfor mere fleksibilitet fra ministeriets side af, hvilket formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, er enig i.

- Vi har brug for redskaber til at dæmpe smitten og sende klasser hjem fleksibelt for at kunne stoppe smitten. Det, der foregår på skolerne, har ikke ret meget med undervisning at gøre, hvis lærerne skal holde øje med flere klasser ad gangen, siger han.

Nødpasning og fortsat testning

Hvilke konkrete redskaber der er brug for er op til politikerne at bestemme, siger Gordon Ørskov Madsen.

Selv foreslår han fortsat at teste børnene, lade eleverne blive i egne klasser og sende klasser hjem, uden at man bagefter skal indhente den forsømte undervisning, da det ikke kan lade sig gøre.

På daginstitutionsområdet skal der være mulighed for at indføre nødpasning, reducere åbningstiden eller antallet af børn samt give forældrene mulighed for at være hjemme hos deres børn, når sygemeldingerne blandt pædagogerne hober sig op, siger BUPL’s formand, Elisa Rimpler.

Det er Epidemikommissionen, der tirsdag har indstillet til, at det efter 31. januar ikke længere er nødvendigt med restriktioner.

Kommissionen begrunder sine anbefalinger med, at den høje smitte med Omikron ikke kan aflæses i indlæggelsestallene, hvilket vil sige, at folk ikke i lige så høj grad bliver alvorligt syge.

Normalt er meningen med en ferie at få slappet af. Men det er der ikke meget af lige nu for Nikolaj Vesselbo fra Gentofte.

I uge syv skal han sammen med sin kone og to børn på skiferie i Sank Anton i Østrig. Men gennem de seneste uger er landets indrejseregler skiftet flere gange – og derfor holder Nikolaj Vesselbo vejret.

Selvom jeg selv er i branchen, kan jeg også godt blive lidt forvirret

Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark

- Jeg tror, det er rimeligt sandsynligt, at nogle i familien kommer afsted. Men jeg ved ikke, om alle kommer med. Det er jo ikke til at vide endnu, siger han.

Efter Østrig mandag lempede indrejsereglerne, kan Nikolaj Vesselbos 16-årige søn godt komme ind i landet. Men om han vil få det store ud af det er usikkert.

Østrig overvejer nemlig nu at ændre gyldighedsperioden for 2. vaccinestik til bare 180 dage for adgang til hoteller, restauranter og skilifter. Men i Danmark tilbydes unge under 18 år slet ikke et 3. stik, og dermed vil gyldigheden for 2. vaccinestik for de fleste være udløbet.

Derfor holder Nikolaj Vesselbo nøje øje med, om restriktionerne ændres.

- Jeg kunne simpelthen ansætte en jurist til at holde øje med reglerne, der ændrer sig hele tiden. Det er jo spændende, men også lidt frustrerende, siger Nikolaj Vesselbo.

Skiftende indrejseregler forvirrer

Danmarks Statistik anslår, at cirka 380.000 danskere på en normal sæson rejser på vinterferie i februar. Langt de fleste tager på skiferie.

Men gennem de seneste måneder har danske vinterferiefavoritter som Østrig, Italien og Norge ad flere omgange strammet og lempet indrejsereglerne.

Det har skabt usikkerhed blandt tusindvis af danske ferierejsende.

Hos Topdanmark, der er et af landets største forsikringsselskaber, oplever man omkring 40 procent flere kundehenvendelser end i samme periode i 2020. Det fortæller privatdirektør Carsten Elmose.

- Det er lidt atypisk, hvad vi har travlt med. Normalt ringer folk, fordi de har en skade. Men her ringer de meget inden rejsen for at finde ud af, hvordan de er stillet, hvis der sker noget, siger han til TV 2.

Forsikringsselskabet har været nødt til at indkalde ekstra personale for at bemande telefonerne.

Og ifølge Carsten Elmose er mange af Topdanmarks kunder forvirrede over de skiftende indrejseregler.

- Selvom jeg selv er i branchen, kan jeg også godt blive lidt forvirret nogle gange, fordi det hele er så meget i bevægelse, siger Carsten Elmose.

Du kan få et overblik over de gældende regler på danskernes favoritdestinationer her.

Afbestillinger er mere end fordoblet

For mange har coronakrisen da også allerede stukket en kæp i hjulet på deres ferieplaner.

Topdanmark og Tryg oplyser til TV 2, at antallet af afbestillingssager er steget med henholdsvis 200 og 150 procent sammenlignet med samme periode i 2020.

Hos Skinetworks, der star bag rejseselskaberne Danski, Nortlander og Slopetrotter, oplever man også mange annulleringer lige nu. Det fortæller bureauchef Martin Aadal Nielsen.

- Vi kommer ikke til at nå op på det antal skirejser, vi havde håbet på. Vi håbede på 60.000 solgte rejser i løbet af den her sæson, men hvor vi ender helt nøjagtigt er svært at sige, siger han til TV 2.

Samtidig har blandt andet de skiftende regler på danskernes favoritdestinationer gennem de seneste måneder gjort et indhug i salget.

Men efter at Østrig fra mandag lempede reglerne for danske rejsende, har flere skiglade danskere fået gejsten tilbage, fortæller Martin Aadal Nielsen.

Derfor sælger Skinetworks flere rejser lige nu end i en normal januar.

- For at sige det som det er, er det også lige nu, vi har ekstra gode tilbud på hylderne. For vi har ikke fået fyldt vores fly og hoteller på samme måde som normalt, siger bureauchefen.

Håber på at reglerne ændrer sig

Selvom reglerne i eksempelvis Norge er mere lempelige, holder Nikolaj Vesselbo og hans familie fast i planerne om at tage til Sankt Anton i Østrig.

- At skifte hest i et vadested er måske ikke det smarteste, for der kan bare komme nogle andre regler et andet sted, siger han.

Selv mener Nikolaj Vesselbo da også, at håbet er lysegrønt.

Han tror nemlig, der er gode chancer for, at Østrig ændrer regler, så de tager højde for, at tusindvis af danske unge ikke endnu er blevet tilbudt 3. stik.

- Det giver jo ikke nogen mening at lukke dem ind i landet, uden at de kan købe et skikort eller gå på restaurant.

Anna Nygaard Drivsholm og Maiken Søholt arbejdede med coronapatienter som sygeplejersker på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. I november 2020 fik de selv covid-19, og i dag kæmper de stadig med alvorlige senfølger fra sygdommen.

De er to af fem sygeplejersker på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, der har kæmpet med senfølger. To er raskmeldte, en er på deltid, mens Anna Nygaard Drivsholm og Maiken Søholt er hårdest ramt.

Faktisk er senfølgerne så alvorlige, at de begge stadig er fuldtidssygemeldt.

Kvinderne kæmper med problemer som voldsom hovedpine, ekstrem træthed og koncentrationsbesvær.

Og de peger begge på problemer i et system, der ikke kan hjælpe dem.

Jeg knækker fuldstændig. Jeg er fysisk dårlig. Jeg bliver utilpas, og jeg har ramt muren

Maiken Søholt, sygeplejerske Sygemeldt i et år

34-årig Maiken Søholt blev smittet med covid-19 10. november 2020. Hun oplevede at have de gængse coronasymptomer, men ellers intet, hun selv så som alvorligt.

Men da hun skulle tilbage på arbejde, opdagede hun, at der var noget helt galt.

- Jeg var træt og havde konstant hovedpine. Jeg havde svært ved at koncentrere mig og huske ting, siger Maiken Søholt til TV 2 ØSTJYLLAND.

Hun tog kontakt til en læge, der i februar 2021 sygemeldte hende fuldt ud. Coronasenfølgerne blev meldt som en arbejdsskade, men der er endnu ikke faldet en afgørelse i sagen.

Først i januar i år kom hun igen tilbage på arbejde. Her var planen, at hun skulle arbejde to timer om dagen, to dage om ugen.

Men første dag tilbage gik det igen galt.

- Jeg knækker fuldstændig. Jeg er fysisk dårlig. Jeg bliver utilpas, og jeg har ramt muren. Jeg har hovedpine, er træt og får kvalme, fortæller Maiken Søholt.

Derfor vælger hun endnu engang at melde sig syg.

Det er svineri, når der bliver brugt så mange penge på for eksempel test, men man ikke har råd til at hjælpe os sygeplejersker

Maiken Søholt, sygeplejerske Vi har behov for at se fremgang

20. januar bliver Maiken Søholt kaldt ind til et møde med sin nærmeste leder.

- Der fik jeg at vide, at de havde behov for at se fremgang hos mig, så jeg igen kan komme på fuldtid. De fortæller, at de også har en afdeling, der skal fungere, siger Maiken Søholt.

TV 2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med infektionsmedicinsk afdelings tillidsrepræsentant, der var med til mødet. Hun bekræfter, at Maiken Søholt fik at vide, at de havde behov for at se fremgang hos hende.

Maiken Søholt tolker selv udtalelsen som en klar besked. Kom tilbage på arbejde, eller du bliver fyret.

- Jeg føler mig uretfærdigt behandlet, da jeg har hjulpet de her patienter, og nu betaler jeg den ultimative pris. Der bliver ikke taget hånd om det, og nu kan det ende som en fyring. Jeg kan ikke engang søge nyt arbejde på grund af senfølgerne, siger hun.

Maiken Søholt understreger, at hun ikke har noget problem med sin nærmeste leder, da hun har fuld forståelse for deres situation. Hun mener i stedet, at det er et problem i systemet.

- Det er svineri, når der bliver brugt så mange penge på for eksempel test, men man ikke har råd til at hjælpe os sygeplejersker. Vi bliver svigtet, når vi får en arbejdsskade, der kan koste os vores arbejdsevne. Det er jeg dybt skuffet over, siger hun.

Jeg har tænkt, at det ville være nemmere at gøre en ende på det hele

Anna Nygaard Drivsholm, sygeplejerske Det ville være nemmere at gøre en ende på det hele

27-årig Anna Nygaard Drivsholm havde kun været færdigudannet sygeplejerske i fire måneder, da hun blev smittet med covid-19 25. november 2020, og ligesom Maiken Søholt var hun kun syg med almindelige influenzalignende symptomer.

Men også Anna Nygaard Drivsholm opdagede, at der var noget galt, da hun skulle tilbage på arbejde.

- Jeg kunne mærke, at jeg ikke var mig selv. Jeg var følsom over for lyd og lys, og jeg fik kvalme, hvis der skete for meget. Jeg havde svært ved at kigge på skærme, fokusere og huske. Og jeg havde svært ved at multitaske, det kunne jeg slet ikke, siger Anna Nygaard Drivsholm.

Anna valgte at knokle videre i håbet om, at det ville gå over. Men især trætheden var voldsom, hvor hun ofte sov 12-14 timer i døgnet.

- Jeg kunne ikke forstå, at jeg var blevet så doven. Jeg har aldrig været en, der bare ligger på sofaen, siger hun.

Trætheden var så voldsom, at Anna ikke længere kunne komme igennem hverdagen. Hun havde ikke overskud til venner, motion, madlavning eller rengøring, fortæller hun. Når hun var derhjemme lå hun mest i soveværelset med alt lyset slukket.

- Der har været mange dage, hvor jeg har tænkt, at jeg ikke kan holde det ud. Jeg har tænkt, at det ville være nemmere at gøre en ende på det hele. Det er så invaliderende. Jeg føler mig meget handicappet, siger Anna Nygaard Drivsholm.

Det skærer mig i hjertet, at vi ikke har samme sikkerhed i endnu

Anna Nygaard Drivsholm, sygeplejerske, AUH Bekymret for fremtiden

Anna Nygaard Drivsholm fortæller, at hun indtil videre er glad for den hjælp, hun har modtaget på Aarhus Universitetshospital. Men hun er bekymret for en fremtid, hvor hun endnu ikke ved, hvornår hun bliver rask – eller om hun skal leve med senfølgerne resten af sit liv.

- Hvad skal der ske med mig? Kan jeg overhovedet arbejde? Bliver det her taget alvorligt og seriøst? Folk har svært ved at sætte sig ind i det her med træthed og hovedpine. Det kan man ikke, før man har prøvet det, siger Anna Nygaard Drivsholm.

Hun mener, at problemet ikke bliver prioriteret nok politisk.

- Jeg plejer at sammenligne det med, at når der har været soldater i krig, står der en masse klar til at tage imod dem og hjælpe dem, også på sigt. Det skærer mig i hjertet, at vi ikke har samme sikkerhed endnu, siger hun og fortsætter:

- Det er er lidt tankevækkende, at vi, der går i front ved at hjælpe i pandemien, vi, der falder i krigen, at vi ikke selvfølgelig skal have hjælp så lang tid, vi har brug for det.

Fyring i Region Sjælland

I sommer blev en sygeplejerske fra Region Sjælland fyret efter for meget sygefravær grundet coronasenfølger.

Kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Kreds Midtjylland Anja Laursen er ikke bekendt med, at der endnu har været lignende fyringer i Midtjylland, men hun fortæller, at de følger situationen nøje.

- Vi kæmper for, at de bliver udredt rigtigt, at de bliver behandlet ordenligt, og at der tages hensyn til dem og deres problemer, siger Anja Laursen.

Hun understreger dog også, at det ikke nødvendigvis altid er den rette beslutning at blive på arbejdspladsen, hvis man har alvorlige senfølger.

- Vi vil gå langt, men det skal også være rimeligt for dem. De skal ikke fastholdes på et arbejde, de ikke kan tage sig af. Så der skal kigges meget individuelt på sagerne, siger Anja Laursen.

Har særlig fokus

Løn- og personalechef på Aarhus Universitetshospital Janni Hedegaard oplyser i et skriftligt svar til TV 2 ØSTJYLLAND, at de har været ekstra opmærksomme på personer i samme situation som Anna Nygaard Drivsholm og Maiken Søholt.

- Sagerne bliver behandlet individuelt, og vi har haft særlig fokus på de medarbejdere, der har pådraget sig covid-19 på arbejdspladsen. Således har vi været mere afventende end normalt på, at de kan begynde at vende tilbage på arbejde, skriver hun.

Derudover oplyser hun, at der efter længere tids sygdom iværksættes initiativer, der skal få medarbejderne tilbage igen.

- Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, forsøger vi at finde løsninger, der kan støtte medarbejderen i at vende tilbage til arbejde, og der bliver lavet en plan for tilbagevenden efter længerevarende sygdom, skriver Janni Hedegaard.

Kan ikke udelukke fyring

Hospitalsdirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen fortæller, at han generelt set er tilfreds med hospitalernes indsats i forhold til sygeplejersker med coronasenfølger.

- Jeg har hørt om nogle enkelte af de her forløb, hvor hospitalerne har gjort alt muligt for at hjælpe sygeplejerskerne. Så jeg synes, at arbejdspladserne har taget vidtstrakte hensyn og nok også mere, end vi normalt gør, siger Ole Thomsen.

Han fortæller desuden, at han ikke kan afvise, at sygeplejersker med coronasenfølger kan risikere at få en fyreseddel, hvis de ikke kommer tilbage i arbejde.

- Jeg vil ikke sige, at man kan regne med løn fra Region Midtjylland i mange år uden at arbejde. Der vil være grænser for, hvor langt vi kan strejke det. Det ville selvfølgelig være ulykkeligt også for nogle, der har stået i fronten af den her krise, men der ville være situationer, hvor vi ikke kan gå længere, siger Ole Thomsen og tilføjer:

- Jeg tror, at vi vil sige, at hvis vedkommende vil søge en stillig i Region Midtjylland i fremtiden og er fit for fight, så er det meget sandsynligt, at vi vil ansætte vedkommende igen.

Ifølge hospitalsdirektøren er der heller ikke udsigt til, at Anna Nygaard Drivsholms drøm, om at sygeplejerskerne kan få noget hjælp i stil med soldaterne, bliver til virkelighed.

- Jeg tror ikke, at der er andre lignende programmer udover i militæret. For at være kynisk så er der andre situationer, hvor man kan få en arbejdsskade, hvor man ikke kan arbejde længere, hvor man også bliver nødt til at bruge det almindelige system med arbejdsulykker. Det ville være et nationalt anliggende, hvis der skulle laves noget lignende, siger Ole Thomsen.

Regeringen er klar til at følge indstillingerne fra Epidemikommissionen og fjerne alle restriktioner fra 1. februar.

Samtidig opfordrer sundhedsminister Magnus Heunicke til, at covid-19 fra samme dato ikke længere kategoriseres som samfundskritisk sygdom.

Det skriver han i en mail til Folketingets partier.

Få indlagte

Som TV 2 kunne fortælle tirsdag, har Epidemikommissionen indstillet til, at det efter 31. januar ikke længere er nødvendigt med restriktioner som eksempelvis nedlukning af natteliv, krav om coronapas, mundbind med videre.

Epidemikommissionen begrunder sine anbefalinger med, at den høje smitte med Omikron ikke kan aflæses i indlæggelsestallene. Folk bliver altså ikke i lige så høj grad alvorligt syge.

Samlet set er sygehuskapaciteten ifølge kommissionen aktuelt ikke kritisk udfordret af corona, og flere regioner begynder at nedskalere deres beredskab.

Test ved indrejse

De eneste restriktioner, kommissionen anbefaler at opretholde, er krav om test og isolation ved indrejse til Danmark. De bør videreføres fire uger fra 31. januar. Denne del er regeringen enig i.

Restriktionerne skal drøftes i Folketingets Epidemiudvalg senere onsdag, og så har partierne fået frem til på fredag til at gøre indsigelser, hvis de er uenige i regeringens indstillinger.

Magnus Heunicke har klokken 12.15 onsdag et møde med Folketingets sundhedsordførere, hvor han vil orientere dem om kommissionens indstilling og regeringens beslutning.

Forud for mødet har samtlige partier givet udtryk for, at de bakker op om at lade alle restriktioner løbe ud.

TV 2 har forsøgt at få en uddybende kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke, men han har ikke ønsket at stille op til interview.

Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer om, at en undervariant af Omikron er på vej frem.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

WHO betragter ikke varianten som værende af bekymring, men organisationen overvåger den nøje, efterhånden som antallet af tilfælde stiger.

Undervarianten, der omtales som BA2, er i vækst i blandt andet Danmark og Storbritannien. Varianten er også blevet påvist i USA, men den menes at være meget sjælden i landet.

Ifølge WHO er varianten blevet fundet i mere end 40 lande. Det inkluderer også Filippinerne, Indien, Sverige og Singapore.

De første meldinger lyder, at den ikke ser ud til at være mere dødelig end tidligere varianter.

Rekord i smittetilfælde

I mellemtiden er Omikron-varianten fortsat en bekymring hos WHO, og antallet af nye smittetilfælde verden over har igen sat rekord den seneste uge.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge WHO er der i løbet af de seneste syv dage blevet registreret 21 millioner nye smittetilfælde, hvilket er det højeste siden pandemiens begyndelse.

Det svarer til en stigning på omkring fem procent fra den foregående uge. Til gengæld er stigningen faldet fra 20 procent ugen før.

- De lande, der oplevede en hurtig stigning i Omikron-tilfælde i november og december, er begyndt at se et fald i antallet af nye tilde, lyder det fra WHO ifølge AFP.

Mens det er Omikron-varianten, der dominerer på verdensplan, er Delta-varianten på tilbagetog. Delta-varianten var den klart mest dominerende variant før Omikron.

Omikronvarianten tegner sig for 89,1 procent af de smittede den seneste uge, mens Delta-varianten udgjorde 10,7 procent på verdensplan.

Den seneste uge har WHO desuden registreret cirka 50.000 coronarelaterede dødsfald verden over. Det er nogenlunde det samme dødstal som ugen før.

Den canadiske musiker Neil Young sætter foden ned.

Nu skal det være slut med, at musiktjenesten Spotify lægger platform til spredning af misinformation. Hvis ikke, så kapper han båndet til den, lyder det fra Neil Young, der blandt andet er kendt for hittet 'Heart of Gold' fra 1972.

I et åbent brev – som siden er blevet fjernet – udtrykte Neil Young ifølge onlinemagasinet Rolling Stone frustration over, at Spotify tillader vaccineskeptikeren Joe Rogan at have en podcast på tjenesten.

- Jeg vil have min musik fjernet fra deres platform. De kan have Rogan eller Young. Ikke begge, skrev musikeren i brevet, som blev udgivet på hans hjemmeside.

Spotify har købt særlige rettigheder

På Spotify er den amerikanske podcastværts program, 'The Joe Rogan Experience', i øjeblikket den mest populære podcast i en række engelsktalende lande – heriblandt i USA, Canada og Storbritannien.

I podcasten, der har kørt siden 2009, kaster Rogan sig ud i både politiske og samfundsmæssige debatter med alt fra kendte til kontroversielle personer. Tidligere gæster har været forretningsmanden Elon Musk, komikeren Kevin Hart og endda radioværten Alex Jones, som er en kendt konspirationsteoretiker.

Rogan underskrev i 2020 en aftale med Spotify, hvor han gav tjenesten særlige rettigheder til hans program. Det tjente han 100 millioner dollars på – svarende til 660 millioner kroner, skriver BBC.

Og det falder ikke i god smag hos Young.

- Spotify spreder misinformation om vaccinerne, hvilket potentielt kan forårsage dødsfald blandt dem, som tror på det, lyder det fra musikeren.

Samtidig mener han, at Spotify har et ansvar for at forhindre spredningen af usandheder på platformen – også selvom virksomheden ikke har en misinformationspolitik.

Et bestemt afsnit vækker vrede

Tidligere på måneden blev der skrevet et andet åbent brev til Spotify. Her var det 270 læger, videnskabsfolk og undervisere, som kritiserede musiktjenesten for præcis det samme som Young, skriver The Guardian.

De anklager Rogan for at have "en bekymrende historie med at broadcaste falske oplysninger – især vedrørende coronapandemien." Afsenderne beder derfor Spotify om at "etablere en klar og offentlig politik, som kan moderere misinformation på platformen."

I brevet rejses der især kritik af en særlig episode af 'The Joe Rogan Experience' fra december. Her er virologen Robert Malone inviteret som gæst. Han var med til at udvikle teknologien bag mRNA-vaccinerne, men siden er han blevet beskyldt for at sprede falske informationer om vaccinerne.

- Malone har brugt 'The Joe Rogan Experience' til at promovere flere grundløse påstande – inklusivt usandheder om coronavaccinerne og en ubegrundet teori om, at samfundets ledere har "hypnotiseret" befolkningen. Mange af disse påstande er allerede blevet miskrediteret, står der i brevet.

Spotify har endnu ikke svaret på beskyldningerne fra hverken Neil Young eller de 270 læger, videnskabsfolk og undervisere, oplyser både The Guardian og BBC.