Hvis du er blevet vaccineret to gange og i den nuværende store smittebølge med Omikron også er blevet konstateret smittet med coronavirus, har det ifølge de danske sundhedsmyndigheder ingen betydning for anbefalingen om et tredje stik.

Men det har det i Norge.

Her er sundhedsmyndighedernes anbefaling anderledes. Faktisk bliver tidligere smittede regnet som fuldt vaccineret med kun et stik. Og det gælder, uanset hvornår man har været smittet.

På samme måde skal norske børn i alderen 12 til 15 år, som har haft påvist smitte med covid-19, ikke vaccineres.

I Danmark er anbefalingen, at smittede børn i samme aldersgruppe skal vaccineres to gange.

Det er også tilfældet med børn i alderen 5 til 11 år – som i Norge og Sverige ikke bliver tilbudt en vaccine, medmindre børnene er i risikogruppe.

Der er anden viden, og det er den, som blandt andet de norske myndigheder har taget med i deres anbefalinger

Ole Frilev Olesen, direktør, European Vaccine Initiative

Forskellen er ifølge affilieret professor i global sundhed og direktør for European Vaccine Initiative Ole Frilev Olesen, at Norge har medtaget andre videnskabelige studier i deres anbefalinger, mens Danmark holder sig stringent til vaccineproducenternes studier.

Og det er overforsigtigt, siger både direktøren og en professor.

I Danmark går vi med livrem og seler

Ole Frilev Olesen siger til TV 2, at der nu – i modsætning til da de første vaccinationer blev rullet ud – er stor evidens fra en række studier for, at en kombination af smitte og et enkelt stik giver en meget bred beskyttelse. Og at den beskyttelse også ser ud til at være bedre end beskyttelsen fra to vaccinestik hos ikkesmittede.

- Med vacciner får den vaccinerede et højt niveau af antistoffer, men det er kun rettet mod et specifikt område af virus. Smitte svarer til, at man bliver ”vaccineret” med hele viruspartiklen, siger direktøren fra European Vaccine Initiative, der er en nonprofit-vaccineudvikler i EU-regi.

Studierne stammer fra lande som Israel, USA, Storbritannien og Sydafrika, og de får direktøren til at kalde de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger for overforsigtige.

Professor i immunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen kalder det ”livrem og seler-princippet":

- For hvis du ser nøgternt på det, så er det at blive smittet måske bedre og i hvert fald mindst lige så godt som at få tredje stik, fordi du ved, infektion booster dit immunforsvar.

Ole Frilev Olesen forklarer, at vaccinerne blev godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, på baggrund af de kontrollerede studier fra producenterne, som bygger på to vaccinestik.

- Men der er også anden viden, og det er den, som blandt andet de norske myndigheder har taget med i deres anbefalinger, siger Ole Frilev Olesen til TV 2.

Den ubekendte naturlige immunitet

Også ifølge Camilla Foged, som er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet og sidder i regeringens ekspertgruppe, giver smitte en bredere immunitet, fordi immunsystemet lærer at genkende hele virussen og ikke kun en målrettet del som ved vaccination.

Der er ingen tvivl om, at vaccinerne beskytter mod alvorlig sygdom, og ifølge et studie fra SSI er vaccinen også 55 procent effektiv til at beskytte mod smitte med Omikron den første måned efter andet stik.

Men hvor længe den naturlige immunitet varer, er stadig ubekendt. Det samme er graden af immunitet.

Det vil sige, at nogle får god immunitet, mens andre kan blive smittet ret hurtigt igen. Derfor har Sundhedsstyrelsen ifølge Camilla Foged ”hele tiden holdt på”, at tidligere infektion ikke rigtigt tæller, når det gælder immunitet.

- Men det er absolut relevant at holde godt øje med nye data. Især nu, hvor så mange bliver smittet med Omikron, siger hun til TV 2.

Hun nævner også, at det er relevant i forbindelse med de mange dobbeltvaccinerede 12-17-årige, der formentlig når at blive smittet med Omikron, før det tredje stik bliver godkendt til den aldersgruppe af EMA.

Det moralske spørgsmål

Professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet Jens Lundgren siger i en mail til TV 2, at spørgsmålet om vaccination af tidligere smittede har været diskuteret mange gange ”i regi af Sundhedsstyrelsen", men at der endnu ikke er gode nok data til at ændre anbefalingerne.

- Derfor har pragmatismen rådet, nu hvor vi ikke ved svaret på de studier, der er i gang, siger Jens Lundgren.

Ifølge Ole Frilev Olesen er det dog unødvendigt.

- Samtidig er det også et moralsk spørgsmål. WHO anbefaler jo heller ikke flere stik, så længe der er mange millioner rundt om i verden, som endnu ikke har fået deres første stik, siger han.

I Sverige er anbefalingerne næsten som i Danmark

I Sverige skelner man i anbefalingen af antal vaccinestik heller ikke til tidligere smitte. Det har dog været diskuteret, om tidligere smittede skal anbefales et tredje stik, siger den svenske professor ved Karolinska Institutet Matti Sällberg til det svenske medie Aftonbladet.

- Men jeg vil sige, at uanset om man har haft covid eller ej, skal man tage det tredje stik i overensstemmelse med anbefalingerne, siger han.

Jeg ville personligt vente længere

Ole Frilev Olesen

To andre svenske professorer anbefaler også tredje stik, men siger samtidig, at personer, der har været smittet mellem andet og tredje stik, sagtens kan vente flere måneder, før de lader sig vaccinere.

- I tidligere studier har vi set, at infektionen hos personer, som har fået to doser vaccine og siden er blevet smittet, agerer nogenlunde som en ekstra vaccinedose, siger Ali Mirazimi, der er professor i klinisk virologi ved Karolinska Institutet.

- Smittede kan vente længere med tredje stik

I Danmark anbefaler myndighederne, at man venter en måned efter overstået smitte, før man lader sig vaccinere en tredje gang.

Baseret på studier mener Ole Frilev Olesen og Jan Pravsgaard Christensen – ligesom flere svenske eksperter – at "der sagtens" kan gå længere tid.

- Jeg ville personligt vente længere. Hvis man er blevet smittet med Omikron, er man blevet boostet og kan sagtens vente i seks måneder, siger Ole Frilev Olesen.

Ole Frilev Olesen har tidligere slået på tromme for, at smittede børn også kan nøjes med ét vaccinestik i stedet for to, sådan som de danske myndigheder ellers anbefaler.

Ud over i Norge bliver tidligere smittede i blandt andet Holland, Frankrig og Estland også anset for fuldt vaccineret med ét vaccinestik.

TV 2 har flere gange forsøgt at få svar fra Sundhedsstyrelsen på, hvorfor styrelsen anbefaler det samme antal vaccinestik til tidligere smittede og personer, der ikke har været smittet. Styrelsen er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser.

Efter at danskerne i snart to år har måtte leve med mundbind, coronapas og skiftevise nedlukninger, bør det snart få en ende.

Det siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Han mener, at det er på tide at droppe coronaens særstatus som samfundskritisk sygdom - og dermed også alle nuværende restriktioner, der er forbundet med virussen.

- Jeg kommer selvfølgelig til at lytte til, hvad sundhedseksperter siger til det her.

- Men som politikere har vi ansvaret for det fulde billede og for, hvad det har af konsekvenser for de unge mennesker, for kulturlivet og for erhvervslivet, siger Ellemann.

Han ved, hvad han taler om, for han er netop vendt tilbage til Christiansborg efter en positiv test og en uge derhjemme takket være en løbsk virus i den yngste datters børnehave.

Var ved at tage livet af hans far

Formanden slap nådigt med feber og ondt i hovedet en halv dag, men han oplevede også i efteråret, hvordan sygdommen var ved at tage livet af hans far, tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

- Pointen er, at omikronvarianten er en helt anden type sygdom end den, der ramte os for to år siden. Så selv om der er en stor stigning i antallet af smittede, er der ikke en tilsvarende stigning i antallet af indlagte, siger han.

- Det vigtigste er, at vi får genindført det proportionalitetsprincip, der blev lagt til side af regeringen, da coronaen ramte. Vi skal behandle corona som enhver anden sygdom, siger han.

Jakob Ellemann-Jensen erkender, at smittetallene fortsat er høje, og at det er umuligt at spå om, hvordan smittebilledet ser ud om 14 dage.

- Men vi bliver også nødt til at leve. Hele mit liv har det været kontroversielt at lukke samfundet. Derfor er det pudsigt, at vi har nået et punkt, hvor det er kontroversielt at åbne et samfund igen.

- Vi skal tilbage til normalen igen, hvor man går på arbejde, og hvor teatre, biografer og koncertsteder har åbent og hvor unge mennesker kan passe deres skole og se deres venner, siger han.

Ser frem til at forhandle ny sundhedsreform

Foruden de kommende diskussioner om fremtidige coronarestriktioner ser Jakob Ellemann-Jensen også frem til at forhandle en ny sundhedsreform med regeringen. Her bliver corona også et omdrejningspunkt.

- Vi har haft influenzaepidemier med jævne mellemrum, og vi kommer også til at have coronaepidemier fremover.

- Derfor skal vi ruste os til, at corona vil være i samfundet fremadrettet. Vi skal beskytte de udsatte og de ældre, men vi skal ikke lukke ned, bare fordi der er en af der nyser.

De nuværende restriktioner udløber 31. januar. Og 5. februar har corona ikke længere status som samfundskritisk sygdom, medmindre et flertal i Folketingets Epidemiudvalg stemmer for at forlænge den.

Tiden fra, at man bliver konstateret smittet med covid-19, til man har et gyldigt coronapas igen, bør forkortes til mellem fire og syv dage.

Sådan lyder det fra flere eksperter og Dansk Industri forud for et møde i Epidemikommissionen tirsdag.

Som reglerne er nu, bliver coronapasset grønt igen, 11 dage efter man er konstateret smittet med corona.

Mandag anbefalede Sundhedsstyrelsen, at smittede kan afslutte selvisolation, når de ikke længere har symptomer på coronavirus, og der er gået fire dage fra testtidspunkt.

På samme måde ville det give mening at forkorte tiden, så man får et grønt coronapas tilbage hurtigere, mener Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen og tidligere lægelig direktør på Hvidovre Hospital.

- Det giver god mening at sammenholde det, så i det øjeblik, man ikke er i isolation mere, har man også et coronapas, siger formanden.

Det er Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, enig i.

Ifølge ham ville det være "logisk" at lade retningslinjerne for isolation og coronapas følges ad, så passet bliver gyldigt igen, når isolationen kan ophæves.

- Det er hele tiden en afvejning af på den ene side ikke at sende folk tilbage i samfundet, mens de er smittefarlige, og på den anden side ikke have hele befolkningen til at sidde isoleret derhjemme. Der er størst risiko for at smitte, lige når man får symptomer, så der er en lille nyttevirkning ved de sidste dage, siger Jens Lundgren.

DI frygter, at virksomheder vælger paskrav fra

Da Sundhedsstyrelsens anbefalinger for isolation blev ændret mandag, tog de glædeligt imod det hos Dansk Industri.

Det var en vigtig ændring for de mange virksomheder, som i øjeblikket oplever rekordhøjt sygefravær blandt andet som følge af isolationsreglerne. Men der skal mere til, lyder det fra politisk direktør i Dansk Industri Emil Fannikke Kiær.

- Der er ikke rigtigt sammenhæng, som det er nu, og det giver en masse forvirring ude på arbejdspladserne, siger Emil Fannikke Kiær.

Han frygter, at uoverensstemmelsen mellem isolationsreglerne og coronapasset kan betyde, at nogle virksomheder fravælger kravet om coronapas.

- Rigtigt mange arbejdspladser har jo indført det for at holde smitten nede og give medarbejderne tryghed. Men hvis man skal undvære medarbejdere i 11 dage, selvom de er blevet raske, kan det jo betyde, at man ikke indfører kravet, siger Emil Fannikke Kiær.

Et ærgerligt resultat, mener han. Og netop derfor bør reglerne for coronapasset give mening i praksis, sådan at så mange virksomheder som muligt bruger det.

- Der er jo mange virksomheder, hvor det fysiske fremmøde er nødvendigt. Og her har coronapasset været en af grundene til, at vi har kunnet holde smitten nede i lang tid. Det er et vigtigt redskab, og derfor er det nødvendigt, at de kan se en sammenhæng.

Plan for restriktioner kommer onsdag

Onsdag vil regeringen fremlægge en plan for, hvilke restriktioner der forlænges eller ophæves efter 31. januar.

Det sker på baggrund af anbefalinger fra Epidemikommissionen, som regeringen vil fremlægge for Folketingets partier på et møde i Epidemiudvalget onsdag eftermiddag.

Regeringen har blandt andet bedt kommissionen vurdere, om covid-19 fortsat skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Den nuværende kategorisering står til at udløbe 5. februar, og flere partier har sagt, at det er på tide at kigge på, om den skal afskaffes.

Om 14 dage kan vi have flokimmunitet i Danmark.

Sådan lyder det nu fra Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

- Så når vi toppen af epidemien, siger han til TV 2.

Årsagen er en høj vaccinationstilslutning i kombination med udbredt coronasmitte, herunder smitte af vaccinerede.

Tirsdag i sidste uge rundede Danmark for første gang 30.000 smittede på et døgn, og mandagens antal af nysmittede det seneste døgn lød på 40.348. På syv dage er i alt 278.195 konstateret smittet i pcr-tests. Det er næsten fem procent af hele den danske befolkning i løbet af én uge.

I en pressemeddelelse anslog Sundhedsstyrelsen mandag, at lidt over en million danskere har været smittet med Omikron-varianten, siden den dukkede op herhjemme i begyndelsen af december.

Én ting, jeg er helt sikker på bliver et stort fokusområde i 2022, er ikke alene at opnå flokimmunitet men også at fastholde den

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet

Flokimmunitet betegner, hvornår der er så stor immunitet i befolkningen, at en sygdom ikke længere kan sprede sig bredt i samfundet. Og mens den kommer nærmere, træder vi ind i en periode, hvor vi skal lære at leve med sygdommen som tilbagevendende, siger Viggo Andreasen.

Ifølge forskeren står vi nu på tærsklen til, at coronavirus overgår fra at være epidemisk til endemisk, som man kender det fra blandt andet skoldkopper.

- Det, vi er ved at opleve med corona lige nu, er faktisk den overgang, og der kan man se fra pandemi-influenza, at overgangen er sådan nogle bølger af sygdom, hvor bølgerne bliver mindre og mindre, hver gang sygdommen kommer tilbage, siger han.

Afgørende at fastholde immuniteten

Professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet Jens Lundgren påpeger ligeledes, at corona ikke bare forsvinder ved flokimmunitet.

- Én ting, jeg er helt sikker på bliver et stort fokusområde i 2022, er ikke alene at opnå flokimmunitet, men også at fastholde den, siger han til TV 2.

Ifølge professoren vil coronavirus også cirkulere i samfundet næste vinter.

- Og det er ikke godt, hvis vi har tabt immuniteten i mellemtiden. Så hen over sommer og efterår skal vi være sikre på, at vi har bevaret en høj grad af befolkningens immunitet, siger Jens Lundgren.

Risikoen for nye varianter af coronavirus, som er mere smitsomme og farlige, truer stadig. Men Jens Lundgren forsikrer, at den brede immunitet fra Omikron-smitten og en mulig variantvaccine hen over sommeren vil gøre, at risikoen for, at sådanne varianter vil skabe store problemer, er mindre næste vinter end nu.

- Alt i alt så ser jeg en lysere fremtid end det, vi har været igennem de sidste par år.

SSI og WHO bakker op

Statens Serum Institut (SSI) vurderer, ligesom eksperterne, at der kan være ”betydelig befolkningsimmunitet inden for de næste uger”.

Det oplyser faglig direktør i SSI Tyra Grove Krause i et skriftligt svar til TV 2.

Søndag lød det også i et interview med direktøren for den europæiske afdeling af WHO, Hans Kluge, at Europa er på vej ud af pandemien, selvom corona ikke forsvinder.

Han forventer, at 60 procent af befolkningen i Europa kan være smittet inden marts. Og når bølgen af smitte aftager, forventer han, at der ”i flere uger og måneder vil være global immunitet”.

Tyra Grove Krause understreger, at immuniteten dog ikke vil vare ved, da immunitet med coronavirus – både når det gælder vaccination og smitte – ikke er livsvarig, som det er tilfældet med blandt andet mæslinger.

- Det betyder, at virus ikke forsvinder og vil kunne give nye bølger, når der er tilstrækkeligt med modtagelige i befolkningen, og betingelserne for smitte er bedre som for eksempel i vinterhalvåret, skriver hun til TV 2.

Samtidig forventer SSI, at der kan komme nye varianter, som danskerne har mindre beskyttelse mod.

- Det kan også betyde, at det kan blive relevant at give et 4. stik.

Coronasmitten spreder sig hastigt i Danmark og resten af Europa. Men skal det give anledning til, at man skruer op for restriktioner og indfører nye tiltag?

Ja, mener nogle europæiske lande. Nej, lyder det fra andre.

Demonstrationer efter vaccinepligt

Flere lande i Europa har valgt at indføre nye tiltag – blandt andet Østrig, hvis smittetal er steget med 66,8 procent i løbet af de sidste syv dage.

Som det første land i Europa vedtog det østrigske parlament torsdag en omstridt lov om vaccinepligt for alle over 18 år. Formålet med det vidtgående tiltag er at forhindre, at hospitalerne bliver for pressede på grund det høje antal ikkevaccinerede patienter med covid-19.

Indtil videre er 70,8 procent af befolkningen er vaccineret.

Hvis de ikkevaccinerede nægter at smøge ærmet op og få stikket, vanker der store bøder på op mod 3600 euro – svarende til 27.000 kroner. Og det har fået titusinder af østrigere til at gå på gaden og demonstrere imod loven.

Også Tyskland strammede i starten af december 2021 reglerne for ikkevaccinerede. De er blevet udelukket fra store dele af det tyske samfund som eksempelvis forretninger og kultur- og fritidsaktiviteter.

Åbner en måned efter nedlukning

Til gengæld har vores naboland mod syd løsnet tøjlerne. Eksempelvis må elever nu vende tilbage til skolebænken – også selvom antallet af smittede er steget med 49,7 procent i Tyskland på bare en uge.

I England har premierminister Boris Johnson meddelt, at en række tiltag vil blive udfaset – heriblandt selvisolation, coronapas og krav om mundbind. Også anbefalingen om hjemmearbejde vil blive droppet.

Beslutningen er taget på baggrund af en vurdering fra regeringens eksperter. De siger, at Omikron-bølgen sandsynligvis allerede har nået sit højdepunkt. I løbet af den sidste uges tid er antallet af smittede faldet med 32,2 procent i England.

I december blev Holland tvunget ud i endnu en nedlukning på grund af den hastige spredning af Omikron-varianten. Men nu har landet åbnet delvist op. Restauranter og caféer skal fortsat holde lukket, mens blandt andet butikker og frisører må åbne dørene.

På en uge er smitten i Holland steget med 17,5 procent.

Lempelse af restriktioner

Indtil videre virker det til, at Danmark vil gå England og Hollands vej.

Mandag meddelte Sundhedsstyrelsen, at nære kontakter til coronasmittede ikke længere skal gå i selvisolation. Det begrundede de med, at en stor del af befolkningen er immune efter vaccination eller tidligere smitte.

I en pressemeddelelse fra 20. januar skriver Sundhedsministeriet, at regeringen onsdag vil fremlægge en plan for Epidemikommissionen om yderligere lempelse af restriktionerne.

- Trods høje smittetal ser vi en opmuntrende udvikling i antallet af indlæggelser – særligt på intensiv. Det skyldes ikke mindst den store vaccinetilslutning, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.

Han tilføjer, at den store vaccinetilslutning giver et solidt grundlag for epidemikontrol.

Vil nedkategorisere covid-19

Herhjemme er antallet af smittede steget med 58 procent på en uge.

Til trods for det vil regeringen også bede Epidemikommissionen om at vurdere kategoriseringen af covid-19.

I øjeblikket er covid-19 klassificeret som en samfundskritisk sygdom, men det står til at udløbe 5. februar.

Hvis Epidemikommissionen vælger ikke at forlænge kategoriseringen af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, skal regeringens forslag om restriktioner igennem Folketinget og ikke længere Epidemikommissionen.

Tyskland har forlænget landets coronarestriktioner som følge af den hurtige spredning af omikronvarianten.

Det oplyser den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Beslutningen er truffet i fællesskab med lederne fra de 16 delstater i Tyskland.

- Nu er det tid til, at vi holder kursen, siger Scholz efter mødet med delstatslederne.

Regeringen vil tage mandagens beslutning op til genovervejelse, hvis smittetallene stiger eller falder drastisk.

"Langt flere" skal vaccineres

Indtil videre mener lederne, at det er for tidligt både at lempe eller stramme restriktioner taget den nuværende situation i betragtning.

Samtidig har lederne vedtaget et mål om, at flere skal vaccineres i Tyskland.

I øjeblikket er det knap 75 procent af befolkningen, der har fået mindst et stik mod coronavirus.

- Det skal være langt flere endnu, siger Scholz mandag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Lederne er også blevet enige om at øge testkapaciteten for at håndtere de mange smittede.

I mellemtiden kræver nogle politikere, at vaccinerne bliver obligatoriske, ligesom det er tilfældet i Østrig.

Forventer smittetop i februar

Den tyske befolkning er underlagt flere restriktioner for at dæmme op for smitten, der flere gange i sidste uge var over 100.000 nye smittetilfælde om dagen.

Sundhedsminister Karl Lauterbach sagde tidligere denne måned, at han forventer, at smittebølgen vil toppe i midten af februar.

Restriktionerne betyder blandt andet, at kun folk, som har fået et booster-stik eller tester negativt efter at være blevet fuldt vaccineret eller have været syge, har adgang til barer og restauranter.

Samtidig er det kun tilladt at samles ti mennesker eller to husstande privat, hvis der er uvaccinerede personer til stede.

Næste gang, at forbundskansleren og delstatslederne skal drøfte coronarestriktioner, bliver 16. februar, oplyser Scholz ifølge Reuters.

- Oooh, lyder det fra Louie på knap to år.

- Oooh, gentager Maria Brask Mainz og søger sønnens blik.

Han retter fokus over på den store fladskærm, hvor der kører et afsnit af ‘Gurli gris’. Hans absolutte favorit.

- Ooooh, siger han så igen, inden hans mor gentager lyden.

- Det er vores samtaler, ikke Louie? Griner Maria Brask Mainz og stryger Louie over hans lyse hår.

- Når han gerne vil, skal vi udnytte det, fortsætter hun.

Oftest trisser Louie nemlig rundt i sin egen verden.

Han er svær at få øjenkontakt med – nogle gange selv for hans forældre. Og til trods for at han fylder to år om en måned, har han endnu ikke et sprog.

Men efter et halvt år med mange bekymringer ved familien i dag hvorfor. Og de er ved godt mod, selvom de nu også ved, at de får et helt andet liv, end de havde regnet med.

Tirsdag ruller sæsonens sidste afsnit af ‘Årgang 20’ over skærmen.

Men siden dokumentarholdet stoppede med at følge familiernes 2021, har Maria og Daniel Brask Mainz fra Lyngby fået et vigtigt og længe ventet svar om deres søn.

For det viser sig, at der har været hold i de bekymringer, som både Louies pædagoger, læger og de selv har haft de seneste måneder.

Efter en udredning i psykiatrien fik Louie i december konstateret tidlige tegn på autisme – en spædbarnsdiagnose, der svarer til infantil autisme.

Den endelige diagnose vil han først få, når han er fyldt to år. Men den nye viden har allerede været en stor omvæltning for den lille familie.

Her fortæller ‘Årgang 20’-parret om de måneder i 2021, hvor meget ændrede sig – og hvad det har betydet for deres hverdag og deres tanker om fremtiden.

Den første bekymring

Maria og Daniel Brask Mainz knugede hinandens hænder, inden de skulle ind og have svaret på Louies udredning.

De havde et eller andet sted på fornemmelsen, hvad de ville høre den dag i starten af december.

Forud var gået mange møder med Louies vuggestue, specialpædagoger fra kommunen, læger og børnepsykologer, der alle havde samme mistanke som dem selv.

At Louie havde autisme.

Vi ville jo ikke ændre Louie på nogen måde alligevel. Han er helt perfekt, som han er

Maria Brask Mainz

Den første bekymring var kommet et par måneder efter Louies 1-års fødselsdag.

Når Maria Brask Mainz så sin søn sammen med andre børn, slog det hende, hvordan Louie løb rundt i sin egen verden. Hans jævnaldrende havde en helt anden kontakt til deres mødre og hinanden.

- Det var lidt vildt at se, at der var så stor forskel, siger hun.

Da Louies vuggestue henvendte sig i juli 2021, tog bekymringen til.

Pædagogerne havde også bidt mærke i Louies manglende kontakt til andre børn og voksne – og at hans sprog lod vente på sig. Derfor foreslog de, at specialpædagoger skulle observere ham i vuggestuen.

- Og det kunne vi faktisk godt forstå, forklarer Maria Brask Mainz.

I forvejen havde Louie brugt en stor del af sit første år på hospitalet, da han lider af nyresygdommen hydronefose.

- Men vi var nervøse for, at det ikke kun var Louies nyre, der var noget galt med, siger hun.

Ustyrlige grædeture

Derhjemme havde Maria og Daniel selv oplevet nætter, hvor Louie græd ustyrligt. Og de kom hyppigere og hyppigere.

Første gang var parret i chok. Louie skreg i flere timer og spændte fuldstændig i kroppen.

- Man måtte slet ikke røre ved ham. Hvis vi tog ham op, lå han nærmest lige i luften, siger Maria Brask Mainz.

Derfor havde familien allerede selv talt med sundhedsplejersken, fordi de syntes, at det var værre end almindelig gråd. Og det skulle vise sig, at de havde ret.

Efter at have udelukket andre grunde til Louies manglende sociale kontakt blev han henvist til børnepsykiatrien. Og tre uger senere begyndte den udredning, som resulterede i diagnosen ‘tidlige tegn på autisme’.

Men selvom Maria og Daniel havde regnet med at få netop det svar, var det alligevel overvældende at høre det og se det skrevet ned på et stykke papir.

- Det er en diagnose for livet, og det var hårdt at få at vide, siger Maria Brask Mainz.

- Jeg blev ked af det, og der kom mange følelser frem, fordi vi følte os hørt og anerkendt i alle de bekymringer, vi har haft omkring Louie.

Nu har vi endelig en grund. Det, synes jeg, er rigtig rart

Maria Brask Mainz

Da Daniel Brask Mainz hørte svaret, fik han med det samme tanken: “Okay, hvad kan vi så gøre for at hjælpe ham? Er der noget, vi kan begynde med allerede i morgen?”.

- Men der skal man også lige lære at dæmpe det lidt. For det er bare noget, der tager pisselang tid. Så det handler om lige at trække vejret og tage imod al den hjælp, man kan få, siger han.

For nu, hvor familien ved, at Louie lider af autisme, er der hjælp at hente. Og der er også mange ting, der bliver nemmere.

Hverdagen i Lyngby er allerede fuldstændig omlagt, så den passer bedre til Louies behov. Han går kun i vuggestue fire timer om dagen - og bare dét er hårdt for ham.

- Han er simpelthen så træt, når han kommer hjem, siger Maria Brask Mainz.

Af samme grund har hun valgt at stoppe sin uddannelse som socialrådgiver. Louies hverdag og de mange hospitalsbesøg – der både knytter sig til hans nyresygdom og til autismen – kræver, at en af hans forældre går hjemme.

- Det handler om rutiner, rutiner, rutiner, siger Maria Brask Mainz.

Måske taler han først, når han er fem. Vi kan ikke forvente, at tingene sker hurtigt

Daniel Brask Mainz

Derfor begynder dagen altid med bleskift, havregrød og ‘Gurli gris’. Og den slutter præcis klokken 19.

- Hvis han kommer i seng halv syv, så bryder hele hans verden sammen, siger Maria Brask Mainz.

Sker der noget uden for rutinerne, reagerer Louie på et senere tidspunkt. Typisk om natten med såkaldte nedsmeltninger, hvor han græder i flere timer.

Det betyder også, at Maria og Daniel Brask Mainz har skruet meget ned for deres sociale liv.

- Vi kan slet ikke gøre alt det, vi har lyst til, for det kan Louie ikke rumme, siger Maria Brask Mainz.

Men på det punkt har visheden om Louies diagnose allerede været en hjælp.

- Nu har vi endelig en grund

Hvor de før prøvede at tage Louie med til fødselsdage i familien eller andre sammenkomster, kan de nu forklare, hvorfor de ikke kan komme.

Det samme gælder de mange undersøgelser, Louie har været til på hospitalet.

- Der har han rigtig svært ved, at lægerne sådan skal røre ved ham. Og der er det bare meget nemmere at kunne sige: “Han har autisme, det er derfor”, forklarer Maria Brask Mainz.

Det samme gælder, når hun og Daniel bliver konfronteret med ting, som Louie ikke kan.

I begyndelsen skete det ofte, når han skulle hentes i vuggestuen. Eller hvis de til et forældremøde kunne høre, hvordan alle andres børn var begyndt at tale, mens de samtidig vidste, at Louie ikke havde sagt sit første ord.

- Der blev vi hele tiden mindet om, at Louie ikke var ligesom alle de andre. Og det var svært, fordi vi ikke kunne sige, hvorfor var han ikke som alle andre, siger Maria Brask Mainz.

- Men nu har vi endelig en grund. Det, synes jeg, er rigtig rart, fortsætter hun.

Samtidig er familien meget taknemmelige for den hjælp, Louie har udsigt til at få.

Fra februar skal han blandt andet have tilknyttet en specialpædagog i vuggestuen, indtil han kan begynde i specialinstitution – forhåbentlig inden for nogle måneder.

Derudover får familien også besøg af en søvnsygeplejerske, der skal gennemgå Louies dag og nat for at afhjælpe de nedsmeltninger, han får.

Og ikke mindst handler det for Maria og Daniel om at suge så meget viden til sig som overhovedet muligt i nærmeste fremtid, hvor de blandt andet skal på en række kurser for forældre til børn med autisme.

Det gør alt sammen en stor forskel.

- Det er virkelig rart at begynde at få noget afklaring og nogle konkrete ting, vi skal. Så vi er ved rigtig godt mod, siger Maria Brask Mainz.

- Det er så rart at tale med nogen, der forstår Louie, så vi selv bedre kan forstå ham.

For selvom hun og Daniel føler, at de har en god forbindelse til deres søn, er der også meget, som er helt nyt for dem.

- Man har jo set andre børn vokse op og tænkt meget over, hvordan man selv skulle være forælder. Men det må vi bare pakke væk nu og starte på en frisk. For der gælder nogle helt andre ting, fortsætter Daniel Brask Mainz.

Lærer at forstå

- Åh nej, begynder han nu at snurre rundt om sig selv igen? Siger Maria Brask Mainz spørgende og rejser sig op.

Louie har tulret rundt med sin gåvogn for sig selv. Sådan vil han det faktisk helst.

Men nu drejer han rundt om sig selv. Det er noget, han er begyndt at gøre for nylig. At snurre og snurre, indtil han til sidst bliver rundtosset og falder.

- De siger, det er stimulerende adfærd, forklarer Daniel Brask Mainz.

- Hvis der er noget stress omkring ham, så kan han måske finde ro i at kigge ned på det samme punkt eller i at blive rundtosset.

Maria løfter Louie op og tager ham med hen i sofaen.

Hans snurren er bare en af de reaktionsmønstre, som forældrene har lært at forstå.

På den måde bliver Maria og Daniel stille og roligt klogere på Louie – og på hvad han har godt af.

Skru ned for forventningerne

I begyndelsen gik Maria Brask Mainz lange ture med Louie, når han kom hjem fra vuggestue. Eller tog ham med på legepladsen. Det virkede sundere, end hvis han bare så ‘Gurli gris’ hele tiden.

Men at begrænse Louies skærmtid er ikke noget, Maria og Daniel skal gå op i.

I stedet er de blevet rådet til at slippe den dårlige samvittighed. At se ‘Gurli gris’ kan give Louie den ro, han har brug for efter en dag i vuggestuen.

Vi har da følt, at vi har været lidt uheldige. For jeg synes, godt nok der har været meget

Maria Brask Mainz

- Og når han så får lov til at lige at sidde og slappe af, kan han faktisk godt rumme at gå på legepladsen bagefter, siger Maria Brask Mainz.

Generelt er det faktisk den største læring, forældreparret har gjort sig på nuværende tidspunkt. At de skal skrue ned for forventningerne. For Louie kommer eksempelvis ikke til at tale, når andre børn taler.

- Måske taler han først, når han er fem. Vi kan ikke forvente, at tingene sker hurtigt, siger Daniel Brask Mainz.

- Så de her samtaler med fagpersonalet har allerede hjulpet os til, at vi ikke sammenligner ham med andre og til at forstå, at han tager tingene i sit eget tempo, fortsætter Maria Brask Mainz.

Det har også betydet, at familien allerede har indset flere ting om deres og Louies fremtid.

Maria og Daniel Brask Mainz ved allerede, at de kommer til at få et helt andet liv, end de regnede med.

Mange af de ting, de forestillede sig, er pludselig meget langt fra deres hverdag.

For Louie kan ikke rumme børnefødselsdage, hvor hele børnehaven kommer hjem til kage. Eller en jul med sammenkomster flere dage i træk.

Og hvad nu hvis han aldrig kommer til at gøre noget, han ikke må?

Sådan sagde Maria Brask Mainz til sin mand, den dag de fik svaret på Louies udredning.

For hvor andre forældre måske bekymrer sig om det, deres børn vokser op og roder sig ud i, så er det lige omvendt for Maria og Daniel.

- Når andre tænker: “Åh nej, gør de det”, så tænker vi: “Åh nej, gør han aldrig det”. Kommer han aldrig til at være en sur teenager, der er træt af sine forældre? Spørger hun.

Efter at Louie har fået diagnosen, har Maria og Daniel Brask Mainz også nogle gange tænkt: "Hvorfor skulle det her også lige ramme vores familie?"

For Louie har i forvejen brugt meget af sine første år på hospitalet på grund af sin nyresygdom. Samtidig har han været indlagt med meningitis, gulsot og flere infektioner – og oven i har Maria Brask Mainz for nylig åbnet op om, at hun selv kæmper med spiseforstyrrelsen bulimi.

- Så vi har da følt, at vi har været lidt uheldige. For jeg synes godt nok, der har været meget sammenlignet med andre, der kommer hjem med deres lille nyfødte. Vi tager hele turen, siger Maria Brask Mainz.

Men trods det er familien optimistiske.

- Vi er jo stadig os, som Daniel Brask Mainz siger.

- Det nytter ikke noget, at man bare sætter sig ned og græder over det. Vi ville jo ikke ændre Louie på nogen måde alligevel. Han er helt perfekt, som han er. Så nu skal vi bare finde ud af, hvordan vi får det til at fungere bedst muligt for Louie, så vi får den gladeste dreng overhovedet, lyder det fra Maria Brask Mainz.

Men selvom de har nok at se til, føler parret ikke, at udfordringerne har påvirket deres forhold i en negativ retning.

Til trods for at Maria og Daniels 2021 på mange måder har været et hårdt år, er de gode til to ting. Nemlig at huske at være positive. Og at huske hinanden.

- Vi hygger os stadig rigtig meget og sørger for at give hinanden plads til lige at tage noget tid for os selv, gå på dates eller ligge en hel aften i sofaen, hvis Louie bliver passet af sine bedsteforældre, siger Maria Brask Mainz.

Derfor er de også sikre på, at Louies autisme ikke på nuværende tidspunkt får betydning for deres deltagelse i ‘Årgang 20’.

Vi er jo stadig os

Daniel Brask Mainz

Faktisk sætter de pris på at kunne få lov til at sætte fokus på børn med diagnoser. For som de siger: Der findes mange børn med diagnoser – og der kommer flere og flere af dem.

- Så vi synes, at det er fint at vise den side af livet også. Og at man sagtens kan fungere som en familie alligevel, siger Maria Brask Mainz.

Ud over det er der også en anden tanke, der har fæstnet sig.

- Hvis vi meldte os ud nu, fordi Louie var anderledes, ville han måske, når han bliver større spørge: “Hvorfor kunne vi ikke være med på grund af det?”. Og så ville vi have bekræftet ham i, at han var så anderledes, at vi ikke kunne være med.

Men det synes Maria og Daniel Brask Mainz på ingen måde, at deres søn er. For som lægerne sagde den dag, de fik svaret på hans udredning.

“Når I går ud af denne her dør, så er Louie stadig præcis den samme skønne dreng, som han var, inden I gik ind”.

For han er deres Louie.

Se sæsonens sidste afsnit af 'Årgang 20' på TV 2 tirsdag klokken 20 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

Statens Serum Institut (SSI) vurderer ligesom Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og flere eksperter nu også, at det i Danmark er muligt at opnå befolkningsimmunitet inden for de næste uger.

Det oplyser faglig direktør i SSI, Tyra Grove Krause, i et skriftligt svar til TV 2.

Årsagen er en høj vaccinationstilslutning i kombination med udbredt smitte, herunder smitte af vaccinerede.

- Det vil medføre, at smittetallene vil falde, da det simpelthen er sværere for virus at finde modtagelige i vores samfund, oplyser Tyra Grove Krause.

Immunitet varer ikke ved

Søndag lød det i et interview med direktøren for den europæiske afdeling af WHO, Hans Kluge, at 60 procent af befolkningen i Europa kan blive smittet inden marts. Og når bølgen af smitte aftager, forventer han, at der ”i flere uger og måneder vil være global immunitet.”

Tyra Grove Krause understreger i sit svar, at en befolkningsimmunitet ikke vil vare ved, da immunitet med coronavirus - både når det gælder vaccination og smitte - ikke er livsvarig, som det er tilfældet med blandt andet mæslinger.

- Det betyder, at virus ikke forsvinder og vil kunne give nye bølger, når der er tilstrækkeligt med modtagelige i befolkningen, og betingelserne for smitte er bedre som for eksempel i vinterhalvåret.

Samtidig forventer SSI, at der kan komme nye varianter, som danskerne har mindre beskyttelse mod.

- Det kan også betyde, at det kan blive relevant at give et 4. stik.

Immunitet tæller også i sommervejret

WHO-chefens forventning om ”global immunitet i flere uger og måneder” falder sammen med forår- og sommermånederne, hvor smittespredningen vil være mindre blandt andet af den simple årsag, at vi opholder os mere udenfor.

Alligevel vil en flokimmunitet i de varmere måneder ifølge professor i immunologi ved Københavns Universitet, Jan Pravsgaard Christensen, have en betydning for en eventuel smittespredning, når vi igen når efterår- og vintersæsonen.

- For selvom virus går i dvale på grund af vejret, så kommer den til at gå endnu mere i dvale, fordi den har svært ved at overleve i en meget immun befolkning. Det betyder også, at efterår- og vintermånederne kommer til at starte på et lavere niveau, siger han til TV 2.

Jan Pravsgaard Christensen fremhæver samtidig, at der til den tid på grund af flokimmunitet er en vis basisimmunitet i en stor del af befolkningen.

Også Hans Kluge fremhæver, at coronavirus ikke nødvendigvis vil vende tilbage som en pandemi til efteråret.

Flokimmunitet var aflyst

SSI aflyste ellers forhåbninger om flokimmunitet i den danske befolkning i august sidste år, da den smitsomme delta-variant blev dominerende.

Begrundelsen lød på det tidspunkt, at en egentlig flokimmunitet mod deltavarianten kun kunne opnås, hvis vaccinerne var 100 procent effektive mod de varianter, der var i spil, og at der var en 100 procent vaccinationsdækning.

Siden har den endnu mere smitsomme Omikron-variant gjort sit indtog – og der er forsat ikke en 100 procent vaccineeffektivitet eller -dækning.

Så hvad har ændret sig?

Delta var ikke smitsom nok

Jan Pravsgaard Christensen forklarer det med, at selv om delta-varianten var meget smitsom, så var den i virkeligheden ikke smitsom nok. Den spredte sig langsommere, end det er tilfældet med Omikron, hvor store dele af samfundet samtidig har været åbent.

- Inden virussen har nået rækken rundt og kommer tilbage til folk, så er der gået for lang tid, og så har folk igen været modtagelige, inden tilstrækkeligt mange var blevet smittet. Nu går det lynende hurtigt, og så bliver det sværere for virus at finde modtagelige til at smitte, siger han.

Han tror også på, at der i Danmark vil være flokimmunitet, men at det nærmere sker i marts end i februar.

- Dels booster den omfattende smitte dem, som er blevet vaccineret, og den inddrager nogle af dem, der ikke er blevet vaccineret. På den måde ender en større del af befolkningen med immunitet. Og en god immunitet, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Ny undervariant kan true

Fredag forklarede overlæge og virusforsker ved SSI Anders Fomsgaard at den hastigt voksende undervariant af Omikron kaldet BA.2 muligvis kunne true en gruppeimmunitet.

Ifølge Tyra Grove Krause er der endnu tale om teoretiske overvejelser om, hvorvidt de to Omikron-undervarianter – BA.1 og BA. 2 – er så forskellige fra hinanden, at det er muligt at blive smittet med Omikron to gange på kort tid.

- Meget peger på, at BA.2 har et større spredningspotentiale end BA.1, og det kan betyde, at vi får en højere og lidt senere indtrædende top på epidemikurven, oplyser hun.

Fremover kan du afbryde din selvisolation efter smitte med coronavirus, når du ikke længere har symptomer, og så er den amerikanske frygt for en russisk indtrængen i Ukraine blevet så stor, at USA's præsident Joe Biden har beordret familie til ansatte på den amerikanske ambassade til at forlade landet.

Men vi starter et helt andet sted.

TV 2 erfarer: Krisemøde i 3F tirsdag

Hovedbestyrelsen i Fagforeningen 3F er indkaldt til ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde tirsdag formiddag.

Det oplyser flere af hinanden uafhængige kilder til TV 2.

Indkaldelsen kommer i kølvandet på en artikel i B.T., som beskriver, at Per Christensen, der gennem otte år har været formand for 3F, har levet et dobbeltliv med flere forskellige kvinder.

Afsløringerne har ført til selvransagelse hos både mediefolk, der i flere år kendte til 3F-formandens dobbeltliv uden at omtale det, og hos politikere, der udtrykte støtte til Per Christensen inden de havde læst B.T.'s historie.

Nu kan du afbryde selvisolation tidligere

Fra og med i dag kan man afslutte sin selvisolation, når man ikke længere har symptomer på coronavirus, og der er gået fire dage, fra man blev testet.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- De lempede anbefalinger vil betyde, at der sker mere smitte. Vi kan ikke stoppe alle smittekæder, men vi kan reducere smitten mest muligt. Derfor har vi i anbefalingerne taget højde for, at man skal isolere der, hvor der er størst risiko for smitte, nemlig i perioden lige inden man får symptomer, og når man har symptomer, siger Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Mandag blev der registreret 40.348 nye smittede med coronavirus. Mere end hver femte test var positiv - positivprocenten var på 20,78.

USA beordrer ambassadeansattes familier til at forlade Ukraine

Familiemedlemmer til ansatte på den amerikanske ambassade i Ukraine beordres nu til at forlade landet, og også amerikanske statsborgere i Ukraine opfordres nu til at forlade landet, skriver CNN.

Det sker ifølge det amerikanske udenrigsministerium på grund af en stigende bekymring for russisk indtrængen i Ukraine.

Samtidig udtrykker Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba skuffelse over Tyskland, som han anklager for at underminere fællesskabet blandt de vestlige allierede og opmuntre Ruslands præsident Vladimir Putin til angreb.

- Tysklands aktuelle udtalelser er skuffende og strider mod denne støtte og indsats, skriver han på Twitter.

Messerschmidt: Spørgsmålet er, om folk tror på mig som person

For Dansk Folkepartis (DF) nyvalgte formand Morten Messerschmidt var mandag dagen derpå efter den overbevisende sejr i Herning i kampen om formandsposten søndag.

I en åbenhjertig udtalelse til TV 2 erkender han, at partiets fremtid afhænger af medlemmernes tillid til, at han kan skabe forsoning.

- Spørgsmålet er i virkeligheden, om folk tror på, at jeg som person kan få forsonet alle de forskellige retninger, der har været i ledelsen, siger han til TV 2.

Søndagens formandsvalg til DF’s ekstraordinære årsmøde stod mellem Martin Henriksen, Merete Dea Larsen og Morten Messerschmidt. Sidstnævnte fik 60,5 procent af de delegerede stemmer og overtog dermed formandsposten fra Kristian Thulesen Dahl.

Danmark klar til semifinale efter endnu en EM-sejr

Med den sjette sejr ud af lige så mange mulige - denne gang 35-23 over Holland - er de danske håndboldherrer sikre på at komme i semifinalen ved EM i Ungarn og Slovakiet.

Her kan danskerne komme til at møde Sverige eller Norge, men før deres afgørende kamp mod Norge tirsdag er svenskerne - som så mange andre EM-deltagere - udfordret af smitten med coronavirus.

Mandag oplyste det svenske håndboldforbund, at to af deres bedste spillere er testet positiv for coronavirus. Det drejer sig om bagspiller Felix Claar og målvogter Andreas Palicka, der nu isoleres.

- Nu er der nye betingelser for os inden kampen mod Norge, og vi vil kæmpe om en semifinaleplads også uden Andreas og Felix, siger den svenske landstræner Glenn Solberg før skæbnekampen mod Norge.

Hvis man fremover bliver smittet med covid-19, vil der være kortere tid i selvisolation end tidligere. Samtidig skal nære kontakter ikke længere gå i selvisolation, medmindre man får symptomer.

Det er nogle af hovedpunkterne i Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for selvisolation.

Få et overblik over de nye anbefalinger her:

Anbefalinger til selvisolation

Ved betydelige symptomer:

Der anbefales selvisolation fra symptomerne begynder og at tage en PCR-test hurtigst muligt. Ved et positivt testsvar fortsætter selvisolation, indtil symptomerne ophører. Det kan dog ikke være kortere end fire døgn fra det tidspunkt, man tog testen.

Ved lette symptomer og asymptomatiske personer:

Hvis man bliver testet, anbefales der ikke selvisolation, mens man venter på svar. Det gælder dog ikke, hvis man er husstandskontakt eller øvrig kontakt (se definitioner længere nede) og får symptomer. Ved en positiv test, uanset om det er PCR- eller kviktest, anbefales selvisolation med det samme. Får man en positiv kviktest, anbefales det at tage en PCR-test hurtigst muligt. Ved et positivt testsvar anbefales man at selvisolere i fire dage fra det tidspunkt, man blev testet på. Hvis der undervejs opstår betydelige symptomer, fortsætter selvisolationen, til symptomerne ophører. Dette kan dog ikke være kortere end fire døgn fra tidspunktet, man blev testet på. Anbefalinger til husstandskontakter

Husstandskontakter defineres som personer, der bor sammen med smittet person, er kæreste til en smittet person og ikke bor sammen, er værelseskammerat på en efterskole, højskole, lejrskole eller lignende med en smittet person, eller er overnattende gæst eller legekammerat til en person med covid-19.

Anbefalingerne til husstandskontakter er:

At blive testet med en hurtigtest eller PCR-test tre døgn efter, den smittede person blev testet positiv. Der anbefales ikke selvisolation, med mindre man får symptomer. Hvis man som husstandskontakt eller tilsvarende har været smittet inden for de sidste 12 uger, anbefales test ikke, med mindre man får symptomer på covid-19. Man bør have ekstra fokus på at efterleve Sundhedsstyrelsens seks råd til at forebygge smitte. Hvis man som husstandskontakt eller tilsvarende får lette eller betydelige symptomer på covid-19, anbefales man at gå i selvisolation med det samme og blive testet hurtigst muligt med en PCR-test. Anbefalinger til øvrige kontakter

Øvrige kontakter defineres som personer, der har været tæt på en smittet uden for hjemmet i smitteperioden.

Det kan være at sidde ved siden af eller over for den smittede, at være til middag eller lignende med den smittede, at dyrke kontaktsport eller sidde i bil med en smittet, eller at være klassekammerat til en smittet elev.

Anbefalingerne til øvrige kontakter er:

Ekstra fokus på Sundhedsstyrelsen seks råd til at forebygge smitte. Der kan foretages en kviktest tre døgn efter den smittede persons testtidspunkt. Får man lette eller betydelige symptomer, anbefales man at gå i selvisolation med det samme og hurtigst muligt få en PCR-test. Ved et positivt svar træder anbefalingerne til selvisolation i kraft (se længere oppe i artiklen).