Der er det seneste døgn registreret 40.348 tilfælde af covid-19. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) mandag.

Af de bekræftede tilfælde er 2501 testet positive for coronavirus mindst en gang før.

Smittetilfældene er fundet i 194.180 PCR-test. Dermed er 20,78 procent af testene positive for coronavirus. Det er også det, der hedder positivprocenten.

Mandag stiger det samlede antal indlagte med 81 til 894. Det inkluderer både mennesker, der er indlagt med og på grund af coronavirus.

Blandt dem er 43 patienter på landets intensivafdelinger, og af dem har 29 af dem brug for hjælp til at trække vejret.

Det hidtil højeste antal indlagte under epidemien var 4. januar 2021. Her var 964 personer indlagt med corona.

- Vi står et bedre sted

Selv om antallet af indlagte stiger, står vi et andet og bedre sted, end vi gjorde for et år siden, siger professor og overlæge Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital.

- Der er en meget stor samfundssmitte, og det ser vi ved, at antallet af indlagte stiger. Men alvoren af sygdommen er aftagende med den nye omikronvariant. Så det er ikke kritisk, siger han.

Han henviser til, at omikron giver et mildere forløb end deltavarianten. Tal fra seruminstituttet viser, at omikron giver 36 procent mindre risiko for indlæggelse sammenlignet med delta.

- Det ser vi jo også ved, at antallet af indlagte på intensiv ikke er steget. Det ligger på et meget stabilt niveau, siger Henrik Nielsen.

Professoren minder også om, at en stor del af de 894 indlagte er indlagt af andre årsager end covid-19.

Årsager til indlæggelser

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der er offentliggjort mandag, viser, at mellem 30 og 40 procent af de indlagte med en positiv PCR-test er indlagt af en anden årsag end covid-19.

Yderligere er 13 personer, der inden for den seneste måned er testet positive for covid-19, afgået ved døden inden for det seneste døgn.

Det samlede dødstal for epidemien i Danmark er 3621.

Der er foruden PCR-test blevet foretaget 220.979 lyntest - også kendt som antigentest - men grundet stor usikkerhed er de ikke med i den samlede opgørelse.

Onsdag har regeringen bebudet en plan for, hvad der skal ske med de tilbageværende restriktioner, som står til at udløbe efter 31. januar.

Fra og med i dag kan man afslutte sin selvisolation, når man ikke længere har symptomer på coronavirus, og der er gået fire dage fra man blev testet.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- De lempede anbefalinger vil betyde, at der sker mere smitte. Vi kan ikke stoppe alle smittekæder, men vi kan reducere smitten mest muligt. Derfor har vi i anbefalingerne taget højde for, at man skal isolere der, hvor der er størst risiko for smitte, nemlig i perioden lige inden man får symptomer, og når man har symptomer, siger Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Blandt de nye anbefalinger er, at man ikke længere skal isolere sig, hvis man deler husstand med en, som er smittet. Se alle de nye anbefalinger herunder.

Balance mellem anbefalinger og situation

De seneste uger har set en meget omfattende samfundssmitte med mere end 40.000 daglige smittede, senest i dag hvor Statens Serum Institut (SSI) oplyser, at der er registreret 40.348 nye coronasmittede. Og de mange smittede udgør et problem i forhold til at opretholde væsentlige samfundsfunktioner, skriver styrelsen.

Samtidig har vi ikke set en stigning i antallet af indlæggelser på intensivafdelinger, og det har fået styrelsen til at lave ændringen.

- Den senere tids markante stigning i antallet af smittede har haft store konsekvenser for samfundet. Virkelig mange mennesker har måttet selvisolere sig, og mange arbejdspladser har haft meget svært ved at fungere, siger Helene Probst.

Omfattende immunitet

Sundhedsstyrelsen anslår, at lidt over en million personer har været smittet med omikron, siden varianten spredte sig i starten af december sidste år.

De skriver videre, at en meget omfattende befolkningsimmunitet er grunden til, at de ikke længere ser en sammenhæng mellem antal smittede og antal indlæggelser.

4,7 millioner personer har fået to stik med en coronavaccine, og 3,5 millioner har fået den tredje såkaldte boostervaccine.

Coronasmittede medarbejdere lægger i øjeblikket stort pres på landets arbejdspladser.

Det er også tilfældet i Hvidovre Kommune og særligt i Bredalsparkens Børnehave, hvor 59 børn har deres hverdag.

Her er 9 ud af 11 medarbejdere sygemeldt mandag.

Derfor har fire af kommunens pædagogiske vejledere mandag været nødt til at skifte arbejdsdagen på rådhuset ud med en i den berørte institution.

Det bekræfter Hvidovre Kommune over for TV 2 Lorry.

Vi slukker hele tiden brande med den spand vand, vi kan finde

Susan Bjerregaard, direktør for Børn og Velfærd i Hvidovre Kommune

Kommunens borgmester, Anders Wolf Andresen (SF), glæder sig over, at det er lykkedes at finde en løsning, selvom den ikke er optimal.

- Det, som jeg tænker meget over, er børnenes tarv og at gøre det så godt som muligt for dem. Det er ikke pædagoger og ansigter, som de kender, men det er dygtigt og veluddannet personale, som vi har sendt derud, siger han til TV 2 Lorry.

Landets højeste incidenstal

Hvidovre Kommune har de seneste dage haft landets højeste incidenstal. Ved søndagens coronaopgørelse var incidenstallet 6171.

I sidste uge lød sygefraværet på mellem 20 og 22 procent i kommunens 29 dagtilbud. Og det har haft store konsekvenser for både ansatte, børn og forældre.

Derfor måtte man flere steder forkorte åbningstiden, mens man altså mandag gik skridtet videre og sendte pædagogiske vejledere ud for at passe børn.

Susan Bjerregaard er direktør for Børn og Velfærd i Hvidovre Kommune. Hun fortæller, at man løbende arbejder på at finde løsninger.

- I denne her situation arbejder vi time for time, dag for dag. Hvis vi står med to eller flere institutioner i morgen, som er ramt på den måde, så er næste træk, at vi må se på, om vi eventuelt kan låne personale fra andre institutioner, hvor sygefraværet er lavere. Det vil være en svær, men nødvendig beslutning, siger hun til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Vi slukker hele tiden brande med den spand vand, vi kan finde.

Susan Bjerregaard understreger, at forældre til børn i den ramte institution er blevet informeret på forhånd.

Flere kommuner ramt

Det er ikke kun i Hvidovre, at coronasmitten gør det svært at holde institutioner og kommunale tilbud åbne.

I Egedal forsøger kommunen at løse problemet ved at rekruttere pensionister og seniorer til daginstitutioner, mens Frederikssund Kommune har iværksat et tiltag, hvor man kan sende en sms til borgmesteren, hvis man som ledig ønsker at indgå i et vikarteam.

I Københavns Kommune har man iværksat et nødberedskab med administrativt og akademisk personale, der kan give en hånd med, hvis det bliver nødvendigt.

Fredag opfordrede Kommunernes Landsforening og Dansk Industri til at forkorte den nuværende isolationsperiode på syv dage.

Det er Sundhedsstyrelsen, der laver anbefalingerne til isolation. Styrelsen meddelte søndag, at den er i gang med at se på anbefalingerne om isolation med en forventning om at ændre den i begyndelsen af denne uge.

Mandag træder strenge restriktioner i kraft i Frankrig for personer, som ikke er vaccineret mod covid-19. Det sker, mens smittetallene i landet stiger.

Fra mandag vil personer, som ikke er vaccineret eller har været smittet med coronavirus, ikke længere have lov til at gå på restauranter og barer eller til kultur- og sportsarrangementer.

Det er heller ikke tilladt for de uvaccinerede at rejse med fjerntog.

Tiltaget kommer, i takt med at Frankrig indfører vaccinepas. Indehavere af et sådant pas skal fremvise passet som bevis for, at de enten er vaccineret eller tidligere smittet for at deltage i det offentlige liv.

Det er således ikke længere nok at kunne fremvise en negativ coronatest.

Har udløst voldsom debat

Der vil i første omgang være undtagelser for dem, som har besluttet sig for at blive vaccineret i den nærmeste fremtid. Disse personer kan slippe afsted med at fremvise en negativ test for at få adgang til de forskellige steder.

De strenge restriktioner har udløst en voldsom debat i Frankrig.

Ifølge det franske forfatningsråd må restriktionerne for de uvaccinerede kun gælde, så længe pandemien kræver det.

Samtidig må uvaccinerede ikke nægtes adgang til politiske begivenheder, besluttede forfatningsrådet fredag aften.

390.000 nye tilfælde lørdag

Franske myndigheder håber, at tiltagene vil hjælpe med at bremse spredningen af covid-19.

Frankrig har de seneste syv dage registreret 3300 smittetilfælde per 100.000 indbyggere. Lørdag registrerede landet 390.000 nye smittetilfælde.

På trods af de høje smittetal planlægger Frankrig at lempe restriktionerne for de vaccinerede borgere fra februar.

Blandt andet vil det ikke længere være obligatorisk at bære mundbind udendørs. Samtidig vil kapacitetsbegrænsningerne for sport- og kulturarrangementer samt et krav om at arbejde hjemme bortfalde gradvist.

Fra midten af februar får også natklubber lov til at genåbne.

Omikronvarianten har sendt coronapandemien ind i en ny fase og kan muligvis gå hen og blive enden på pandemien i Europa.

Det siger direktøren for den europæiske afdeling af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Hans Kluge, søndag i et interview med nyhedsbureauet AFP.

- Det er sandsynligt, at regionen bevæger sig i retning af et slutspil for pandemien, siger Kluge.

Denne virus har overrasket os mere end én gang, så vi skal være meget forsigtige, siger

Hans Kluge, WHO

Han tilføjer i samme ombæring, at 60 procent af befolkningen i Europa kan blive smittet inden marts.

Når først bølgen af omikronsmitte aftager i Europa, forventer WHO-chefen, at der "i flere uger og måneder vil være global immunitet", siger han.

- Det vil enten være takket være vaccinerne, eller fordi folk opnår immunitet på grund af smitte, siger Kluge.

Han tilføjer, at smitten også kan aftage, når vejret bliver varmere.

- Så vi forventer, at der vil være en stille periode, inden covid-19 muligvis kommer tilbage hen mod slutningen af året. Men ikke nødvendigvis, at pandemien kommer tilbage.

En virus fuld af overraskelser

En række undersøgelser tyder på, at den mere smitsomme omikronvariant giver mildere sygdomsforløb blandt vaccinerede personer, end deltavarianten gør.

Det har givet håb om, at corona er ved at ændre sig fra at være en pandemi til at være en mere endemisk sygdom ligesom almindelig influenza, altså ikke udbredt globalt på samme tid. Det vil gøre det lettere for sundhedsmyndigheder over hele verden at håndtere.

- Der er megen snak om endemisk. Men endemisk betyder, at det er muligt at forudsige, hvad der vil ske. Denne virus har overrasket os mere end én gang, så vi skal være meget forsigtige, siger Hans Kluge.

I Danmark er næsten alle de nye coronasmittetilfælde, der konstateres, med omikronvarianten.

New Zealands populære premierminister, Jacinda Ardern, har aflyst sit bryllup, efter at øriget har indført nye restriktioner for at bremse spredningen af coronavarianten Omikron.

Det oplyser hun søndag lokal tid.

Myndighederne i New Zealand har indtil videre haft held med at inddæmme den nye og særdeles smitsomme coronavariant, og forhindret den i at sprede sig i samfundet.

Lørdag kunne premierministeren dog fortælle, at der var blevet registreret ni tilfælde af Omikron-varianten blandt en familie, der var rejst fra Nordøen til Sydøen i New Zealand for at deltage i et bryllup.

Det fik regeringen til at indføre nye restriktioner fra midnat søndag som blandt andet øgede krav til brug af mundbind og begrænsninger på forsamlinger, hvilket altså også går ud over premierministeren.

- Mit bryllup vil ikke blive afholdt, siger Jacinda Ardern søndag til en gruppe journalister.

- Sådan er livet. Jeg er ikke anderledes end - tør jeg sige det - tusindvis af andre newzealændere, der er blevet meget hårdere ramt af pandemien.

- I de værste tilfælde har folk ikke kunnet være sammen med deres kære, hvis de har været alvorligt syge. Det er langt, langt værre end enhver form for tristhed, som jeg måtte opleve, siger hun.

Forbered jer på tusindvis af smittede

Premierministeren tilføjer, at hun føler med folk, der måtte være fanget i en lignende situation som hende selv.

Trods de nye restriktioner advarer Jacinda Ardern i en tale søndag, om at newzealænderne skal forberede sig på at se tusindvis af smittetilfælde om dagen i de kommende uger og måneder, nu hvor Omikron er begyndt at sprede sig i samfundet.

- Jeg ved, at det vil gøre folk dybt bekymrede at høre om den slags smittetal. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sænke smittespredningen og reducere antallet af smittetilfælde, siger hun.

New Zealand har ifølge tal fra landets sundhedsministerium i gennemsnit registreret 51 smittetilfælde om dagen de seneste 21 dage.

Langt størstedelen af disse har været med Delta-varianten, og er blevet opdaget blandt folk, der er rejst ind fra udlandet, og som derfor hurtigt er blevet sat i isolation.

I alt har landet under epidemien registreret 15.479 smittetilfælde og 52 dødsfald.

For Merete Andersen fra København var 2017 et år, hun sent vil glemme.

Ad to omgange fik hun konstateret antibiotikaresistente bakterier i kroppen. Det førte til hårde sygdomsforløb med flere infektioner og indlæggelser.

Hun er langtfra den eneste, som har oplevet at blive syg af antibiotikaresistente bakterier – men hun er en af de heldige.

Hver gang jeg stødte ind i en person, som bare var lidt forkølet, ville jeg få en infektion

Merete Andersen, førtidspensionist, som tidligere har været ramt af antibiotikaresistente bakterier

Ifølge en helt ny rapport fra WHO offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet mistede 1,2 millioner mennesker i 2019 livet som følge af infektioner med antibiotikaresistente bakterier. Til sammenligning døde 860.000 mennesker af aids samme år, mens 640.000 mistede livet til malaria.

Værst står det til i ulandene, hvor dødeligheden er høj. I forbindelse med rapporten fortæller den malawiske læge Watipaso Kasambara til BBC, at det stigende antal resistente bakterier skyldes et overforbrug af antibiotika.

Men de 1,2 millioner er ifølge WHO for ingenting at regne i forhold til de dødstal, vi risikerer i fremtiden.

Ifølge WHO vil dødstallet i 2050 være på ti millioner årligt.

Også i Danmark er der i disse år fokus på de antibiotikaresistente bakterier, og Ute Wolff Sönksen, som er fagchef for overvågningsprogrammet DANMAP hos Statens Serum Institut (SSI), kalder udviklingen bekymrende.

Selvom dødsfaldene hovedsageligt vil findes i lande uden for Vesten, vil det stadig påvirke os i Danmark, da de antibiotikaresistente bakterier vil sprede sig til andre dele af verden.

- En høj forekomst af antibiotikaresistente bakterier globalt fører på sigt til påvirket produktion, forsyningsvanskeligheder, øget arbejdsløshed og fattigdom – fuldstændig som vi har oplevet med coronapandemien. Derfor kan det være en god ide at understøtte de sårbare lande, så det ikke vil blive et stort problem for os også, siger Ute Wolff Sönksen til TV 2.

Rammer flere tusinde danskere årligt

År for år udvikler flere bakterier resistens over for antibiotika. Og det er et problem, forklarer Ute Wolff Sönksen.

- Antibiotikas formål er at dræbe eller hæmme vækst af bakterier. Så hvis bakterierne er resistente over for antibiotika og samtidig gør en person syg, kan det være svært at behandle vedkommende, siger hun.

Jo mere antibiotikum man bruger, desto større er chancen for, at bakterier i kroppen udvikler resistens. Hvis en bakterie bliver resistent, vil den være modstandsdygtig over for antibiotika og dermed ikke blive påvirket af medicinens tilstedeværelse.

I dag findes der flere typer antibiotikaresistente bakterier, og nogle af de mest velkendte er VRE, CPE og MRSA. VRE og CPE plejer at ramme mennesker på hospitaler, men MRSA har de seneste år spredt sig ude i samfundet.

Årligt bliver flere tusinde danskere registreret positive med bakterier, der er antibiotikaresistente, og med omtrent tre et halvt tusinde tilfælde om året er det især MRSA, der dominerer, oplyser Ute Wolff Sönksen.

Hun tilføjer, at der er to befolkningsgrupper, som er i højere risiko for at få infektioner med antibiotikaresistente bakterier. Den ene er indlagte patienter, som skal have et længere behandlingsforløb eller skal opereres. Den anden type er personer med svækket immunsystem.

"Rædselsfulde" måneder

En af dem var Merete Andersen, som i dag er førtidspensionist. Ud over at være immundefekt lider hun af en tarmsygdom og knoglesygdommen AL amyloidose.

I starten af 2017 blev hun i forbindelse med en arbejdsprøvning eksponeret for flere bakterier, end hun var vant til. Og det medførte, at hun på bare en uge blev alvorligt syg med både kvalme og diarré.

Det er især klogt at spritte af og vaske hænder ofte

Ute Wolff Sönksen, fagchef for DANMAP hos Statens Serum Institut

- Jeg fik efterfølgende taget en prøve, som konkluderede, at jeg havde en infektion og bakterier i kroppen, som var resistente over for penicillin, fortæller Merete Andersen.

- De efterfølgende måneder var rædselsfulde. Jeg var drænet for energi og kunne knap nok gå.

Resistensen vendte tilbage

På grund af sin immundefekt er Merete Andersen vant til at få infektioner cirka fire gange om året. Men da hun havde de antibiotikaresistente bakterier i kroppen, fik hun en til to infektioner om måneden.

- Hver gang jeg stødte ind i en person, som bare var lidt forkølet, ville jeg få en infektion, siger hun.

Under sit behandlingsforløb blev Merete Andersen behandlet med andre antibiotikamidler, og i maj måned samme år testede hun negativ for antibiotikaresistente bakterier.

Men efter en måned fik hun igen konstateret bakterier i kroppen, som var antibiotikaresistente, og først i september var de væk igen.

- Jeg er ekstremt påpasselig med at få bakterier på min krop og går meget op i hygiejne. Derudover forsøger jeg så vidt som muligt at undgå penicillin og antibiotika, da jeg har en frygt for, at mine bakterier bliver resistente igen.

Større stigning efter pandemien

Ifølge SSI har restriktioner og det øgede fokus på hygiejne under coronapandemien haft stor indflydelse på at mindske spredningen af antibiotikaresistente bakterier.

- Derfor er det en god idé at holde fast på de gode vaner – også efter pandemien. Det er især klogt at spritte af og vaske hænder ofte, lyder det fra Ute Wolff Sönksen.

På hospitalerne har man set en mindre stigning end sædvanligt i antallet af infektioner, oplyser SSI.

Men det er ikke nødvendigvis et tegn på bedring. For sundhedspersonalet har rettet en stor del af deres opmærksomhed mod covid-19-patienterne, forklarer fagchefen for DANMAP.

- Det er typisk i forbindelse med operationer på hospitalerne, at der er risiko for, at man kan få en infektion og muligvis udvikle antibiotikaresistente bakterier. Men mange operationer er blevet udskudt.

Ute Wolff Sönksen tilføjer, at vi derfor kan forvente, at stigningen i antallet af infektioner vil blive større, når coronapandemien når sin ende, og vi vender tilbage til en normal hverdag.

Men så længe vi holder fortsat fast i god hygiejne og begrænser brugen af antibiotika mest muligt, bør vi kunne holde antibiotikaresistente bakterier stangen, fortæller hun.

Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi har besluttet, at han ikke vil stille op til præsidentvalg i Italien.

Det oplyser han i en meddelelse lørdag, to dage inden valget går i gang.

Beskeden om, at han trækker sig som kandidat, kom frem på et møde mellem partierne på den italienske højrefløj lørdag aften.

Berlusconi holder fast

Berlusconi fastholder, at han har den nødvendige opbakning. Men for at udvise "national ansvarlighed" trækker han sit kandidatur, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Italien har brug for samling, udtaler Berlusconi og nævner coronapandemien.

- Jeg vil fortsætte med at tjene mit land på andre måder, tilføjer han.

På forhånd blev Berlusconi anset for at være uden de store chancer. Den 85-årige tidligere premierminister er en person, der deler vandene i Italien. Han er belastet af tidligere sexskandaler og en dom for skattesnyd.

Svækket helbred

Desuden er hans helbred svækket. Han har flere gange været hospitalsindlagt i de seneste år.

Politiske iagttagere mener, at det mest sandsynlige udfald er, at Italiens nuværende premierminister, 74-årige Mario Draghi, bliver præsident efter den afgående Sergio Mattarella.

Italiens parlament tager mandag hul på processen med at vælge landets næste præsident.

Det sker ved en hemmelig afstemning. Hvis en kandidat får mindst to tredjedeles opbakning fra parlamentet i en af de tre første afstemningsrunder, er vedkommende valgt som præsident.

Hvis det ikke sker, bliver der holdt flere runder, til en kandidat har et almindeligt flertal bag sig.

Smittetallene i Danmark er på sit absolut højeste for tiden.

I den seneste uge har antallet af positive slået rekord næsten hver eneste dag, og det mærker især Lolland Kommune. Mange af kommunens medarbejdere er lige nu ikke i stand til at møde op på arbejde. Enten fordi de selv er syge, fordi de er nærkontakter, eller fordi de har syge børn hjemme, som de er nødt til at passe.

Situationen gør det svært for kommunen at fastholde serviceniveauet. På skole- og dagtilbudsområdet er der for tiden omkring 100 medarbejdere, der ikke kan møde op.

- I nogle situationer er der jo nogle, der må holde øje med langt flere børn, end de er vant til, fordi der findes ingen ledige. Der er ingen vikarer, og de, der har arbejde, er syge, forklarer borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Kommunen forsøger at holde flest mulige tilbud og institutioner åbne som normalt. Men hvis smitten fortsætter som nu, og flere medarbejdere bliver syge, kan åbningstiderne risikere at blive ændret.

- Alt er i spil. Der er jo ikke nogen, der kan gøre for det her, udtaler Holger Schou Nielsen og tilføjer:

- Det er jo en sygdom, hvor det ser ud til, at næsten alle i Danmark skal smittes, og det vil sige, at hvis man skal følge de restriktioner, der er med mange sygefraværsdage, så kommer der til at mangle bemanding i de offentlige systemer.

Ældreområde er i nødberedskab

På ældreområdet er cirka 50 ansatte lige nu hjemme på grund af coronavirus. I forvejen har kommunen været i nødberedskab siden jul, og med de stigende smittetal er endnu flere nødsaget til at sygemelde sig.

Den største prioritering er derfor lige nu at sikre, at alle får den pleje, der er sundhedsfagligt nødvendig. Borgmesteren understreger, at der ikke bliver gået på kompromis med opgaver, som er vigtige for den enkeltes helbred. Derimod må borgere undvære ting såsom rengøring.

- Når vi har et fravær på op til 20 til 30 procent af personalet, og der ikke findes afløsere eller vikarer, så bliver det jo de opgaver, man bedst kan undvære at få løst.

Der er dog mange pårørende, som giver en ekstra hånd med praktisk hjælp til de ældre. For kommunen er det en stor hjælp for at få tingene til at hænge sammen.

Håber man går væk samfundskritisk sygdom

Som reglerne er nu, skal man som smittet være isoleret enten i syv dage, hvis man ingen symptomer har, eller indtil 48 timer efter at ens symptomer er forsvundet. Det betyder, at der som udgangspunkt går lang tid, før personale kan komme tilbage efter sygdom.

Holger Schou Rasmussen så dog gerne, at de regler bliver ændret.

- Min appel er, at man måske går lidt væk fra, at det er en samfundskritisk sygdom. Så når man er rask, kan man komme tilbage på arbejdet med det samme igen.

Tænker du ikke, at man så risikerer at få smitte ind på plejehjemmene, hvor der er mange sårbare?

- Vi har det jo sådan set allerede. Når der er over 40.000 smittede dagligt i Danmark, så er det inde overalt. Det vil sige, at det kommer ind overalt. Det ser ikke ud til, at hverken vacciner eller restriktioner umiddelbart stopper smitten. Så synes jeg lige så godt, man kan rive plasteret af.

Lolland Kommune regner med, at de nuværende tilstande vil fortsætte de kommende uger.

Der er det seneste døgn registreret 36.120 tilfælde af covid-19. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Af de bekræftede smittetilfælde er 2285 testet positive for coronavirus mindst en gang før.

Smittetilfældene er fundet i 240.592 PCR-test. Dermed er 15,01 procent af testene positive for coronavirus. Det er også det, der hedder positivprocenten.

De 36.120 smittetilfælde er nogenlunde på niveau med de andre dage i denne uge, hvor der dagligt er konstateret mellem knap 28.000 og knap 47.000 smittede dagligt.

Det rekordhøje niveau vil fortsætte den kommende uge og kan medføre omkring 50.000 daglige smittetilfælde, vurderer Viggo Andreasen, der er lektor på Roskilde Universitet (RUC) med speciale i matematisk epidemiologi.

Isolationsreglerne virker som ny lockdown

Dertil kommer alle dem, der skal i isolation, fordi de er defineret som nære kontakter. Dermed kan op mod en halv million mennesker i Danmark være i isolation ved udgangen af næste uge, vurderer lektoren.

- En meget stor del af dem, der bliver nære kontakter, ender med at være smittede. Vi kan se, at omikron (variant af coronavirus, red.) smitter rigtig godt i hjemmet. Så der er stor sandsynlighed for, at man bliver smittet, hvis man bor sammen med en person, der er testet positiv for coronavirus, siger han.

Som retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen er i dag, skal man i isolation, hvis man for eksempel bor sammen med en person, der er konstateret smittet. Det gælder dog ikke, hvis man har fået et tredje stik med en coronavaccine.

Viggo Andreasen mener, at der på nuværende tidspunkt er god grund til at lempe reglerne for, hvor længe man skal være isoleret som nær kontakt.

- Jeg tænker, at det er klart, vi bliver nødt til at lempe reglerne, for med de regler, vi har nu, vil det næsten komme til at virke som en lockdown (nedlukning, red.). Og et så voldsomt et indgreb i samfundets funktion kan ikke rigtig begrundes i, hvor meget rigtig alvorlig sygdom, der er i omikron og corona i det hele taget.

- På den anden side vil det være en fordel for os, hvis vi kan trække epidemien lidt langdrag. Så jeg tænker, at en lempelse af reglerne - men ikke en fuldstændig afskaffelse - vil være den smarteste strategi, siger han.

220 nye indlæggelser

Der er foruden PCR-test blevet foretaget 261.348 lyntest - også kendt som antigentest - men grundet stor usikkerhed er de ikke med i den samlede opgørelse.

Lørdag falder det samlede antal indlagte med 32 til 781. Det inkluderer både mennesker, der er indlagt med og på grund af coronavirus.

Blandt dem er der 45 patienter på landets intensivafdelinger, og af dem har 28 brug for hjælp til at trække vejret og er i respirator.

Der er 220 nye indlæggelser i løbet af det seneste døgn.

SSI's seneste opgørelse viser, at det i uge 52 var hver tredje coronasmittede patient, der var indlagt af andre årsager. Den andel kan være steget yderligere, da omikronvarianten i 2022 udgør stort set alle smittetilfælde.

Yderligere 25, der inden for den seneste måned er testet positiv for covid-19, er afgået ved døden. Det samlede dødstal er 3596.