Udenlandske studier har tidligere indikeret det, og nu ser en danske analyse ud til at bekræfte det.

Risikoen for indlæggelse er mindre, hvis man er smittet med Omikron-varianten end for Delta-smittede.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI), der har gennemført studiet med flere andre, i en pressemeddelelse.

Studiet er udgivet som et såkaldt "preprint" og er derfor ikke set igennem af uvildige forskere.

Der er ifølge faglig direktør Tyra Grove Krause flere gode nyheder i studiet.

Det første er den mindre risiko for indlæggelse ved smitte med Omikron-varianten, der er den dominerende i Danmark.

- Det gør vi (ser den lavere risiko, red.) både blandt uvaccinerede og vaccinerede. Det er tegn på, at Omikron i sig selv er mindre alvorlig en Delta.

- Derudover kan vi hen over studieperioden se, at vaccination kan forebygge tre ud af fire indlæggelser – både Omikron- og Delta-relaterede – blandt personer, der tester positive, siger hun i meddelelsen.

Flere smitterekorder

I løbet af vinteren har det mere været reglen end undtagelsen, at antallet af daglige coronatilfælde skulle opgøres i fem cifre og ikke fire.

Det toppede onsdag med knap 39.000 tilfælde, mens det sidste vinter kun få gange nåede over 4000.

Trods flere uger med rekord på rekord var antal af indlagte onsdag på 821, hvilket er lavere end sidste vinter, hvor det toppede med 964 indlagte i januar.

Tæt på 190.000 personer, som er testet positive for covid-19 fra 21. november til 19. december, indgår i studiet.

Her er der set på, hvor mange af dem der endte med at blive indlagt, samt hvilken variant de var smittet med.

Knap 39.000 var smittet med Omikron, mens resten vurderes at have været smittet med Delta, der var den dominerende i samfundet.

Ser ikke på alvorsgrad

Blandt de Omikron-smittede blev 222 indlagt svarende til 0,6 procent af de smittede. For Delta-smittede gjaldt det 2213 eller 1,5 procent.

Når der tages højde for forskelle i ting som køn, alder og underliggende sygdomme, kommer forskerne frem til, at risikoen er 36 procent mindre for de Omikron-smittede.

Mens studiet har kigget på antallet af indlæggelser, er der ikke kigget på, hvor alvorlige selve indlæggelserne er.

- Dog peger flere studier fra udlandet på, at Omikron også er forbundet med et mildere indlæggelsesforløb, vurderet ud fra den kortere indlæggelsestid og mindre risiko for intensivbehandling og død i forhold til Delta, siger Tyra Grove Krause fra SSI.

117 nytestede og smittefrie elever fra Høng Efterskole satte sig lørdag i busser mod skiferie i Sverige. Tre coronasmittede lod de blive hjemme.

Men to og et halvt døgn senere var busserne hjemme igen.

Coronasmitten var eksploderet, og onsdag var i alt 99 af skolens 120 elever smittet. Det samme var størstedelen af skolens ansatte.

Det virker, som om myndighederne tror, vi ikke kan administrere det og bare vil lukke ned

Thorkild Specht, forstander på Høng Efterskole

Det fortæller skolens forstander, Thorkild Specht, som har set sig nødsaget til at lukke efterskolen og tilbyde virtuel undervisning. Det sker på trods af, at han hverken har fået det godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet eller Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Så må vi se, om der er nogen, der kommer efter os, siger han onsdag til TV 2.

Fire ansatte til undervisning, køkken og nattevagter

Forstanderen fortæller, at han tirsdag ringede til både Børne- og Undervisningsministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed. Han ville have ministeriet til at godkende, at skolen overgik til virtuel undervisning. Og så håbede han, at Styrelsen for Patientsikkerhed ville godkende en midlertidig lukning af skolen.

- Vi havde 4 ud af 16 ansatte tilbage, der ikke var smittet. De skulle så både undervise, være i køkkenet og stå for døgnbemanding af eleverne, siger Thorkild Specht.

Det var ifølge forstanderen ikke realistisk at få til at fungere. Men hverken de mange smittede elever eller få tilbageværende raske ansatte var ifølge myndighederne nok til en nedlukning.

- Undervisningsministeriet siger, vi skal gennemføre fysisk undervisning på skolen, hvis der er elever, der er i stand til at komme på skolen. Og det mener de jo, der er, når der stadig er nogen, der ikke er smittet, siger han.

Og Styrelsen for Patientsikkerhed ville ifølge Thorkild Specht ikke lukke skolen, fordi der stadig var lærere, der kunne undervise, og fordi antallet af smittede elever ikke var højt nok.

Forstanderen mener, at Styrelsen for Patientsikkerhed agerer ud fra "skrivebordsparagraffer". I stedet ville han ønske, at det var op til skolerne selv at vurdere, om det er muligt og forsvarligt at holde en skole åben.

- Det virker, som om myndighederne tror, vi ikke kan administrere det og bare vil lukke ned. Men sådan er det jo ikke. Især ikke på en efterskole. Eleverne har kun ét år, så vi vil jo give dem så meget som overhovedet muligt, siger han.

Opfordrer forældre til at bakke op

De første elever begyndte søndag eftermiddag at blive sløje, efter at skolen var ankommet til skistedet i Sverige. De blev isoleret, og det samme gjorde deres nære kontakter. Ti af dem testede positive.

Morgenen efter var yderligere 30 smittet. Her besluttede forstanderen, at skolen måtte retur til Danmark, og eleverne kørte hjem i busser iført mundbind og med krav om kun at handle på ubemandede tankstationer og om at blive i busserne på færgen.

Natten til tirsdag trillede busserne igen ind på efterskolens grund, og det var altså tirsdag, da smittetallet var steget til 67, at forstanderen kontaktede myndighederne.

Onsdag var alle elever hentet, og 99 var smittet.

Forstanderen har skrevet ud til forældrene, at eleverne lovmæssigt har krav på at komme tilbage på skolen, men at han håber, at forældrene alligevel bakker op om den virtuelle undervisning derhjemme.

- Indtil videre er der udelukkende opbakning til det, siger Thorkild Specht.

Kan ikke lukke på grund af personalemangel

TV 2 har kontaktet Børne- og Undervisningsministeriet og Styrelsen For Patientsikkerhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed understreger, at den ikke kan lukke en skole midlertidigt på grund af for eksempel personalemangel. Den slags kan kun ske med sundhedsfaglige begrundelser.

- Når vi lukker en skole, gør vi det derfor kun i de helt særlige tilfælde, for eksempel hvis der er tale om i forvejen syge børn, som er særligt udsatte ved sygdomsforløb med covid-19, skriver Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, i en mail til TV 2.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser til TV 2, at ministeriet ikke ønsker at kommentere på konkrete sager.

Men de påpeger, at en skole kun kan indføre virtuel undervisning, når "dette er nødvendigt som følge af påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller foranstaltninger efter regler, som er fastsat af børne- og undervisningsministeren i medfør af epidemiloven".

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), er sygemeldt med stress.

Det oplyser Aalborg Kommune til Nordjyske.

Viceborgmester Helle Frederiksen overtager de nødvendige funktioner, mens han er væk. Kommunen kan ikke oplyse yderligere.

Helle Frederiksen er blevet orienteret om sygemeldingen og kan ikke fortælle nærmere om årsagen, siger hun til Nordjyske.

48-årige Thomas Kastrup-Larsen har siden 2014 været borgmester i Aalborg, der er landets fjerdestørste by. Han har været medlem af byrådet i Aalborg siden 1998.

Ved det seneste kommunalvalg i november fik han 14.500 personlige stemmer, hvilket er knap en halvering fra valget i 2017.

På Facebook har borgmesteren torsdag eftermiddag selv kommenteret sygemeldingen:

- Jeg har gennem et stykke tid haft ret kraftige stress symptomer. Så kraftige at jeg ikke kunne ignorere dem længere. Jeg har derfor været ved lægen, og fået den klare besked, at jeg skulle sygemelde mig. Jeg er simpelthen nødt til at respektere mit helbred.

- Jeg har en plan om at komme stærkt tilbage, men bliver foreløbigt nødt til at koble helt ud af de politiske arbejde for en periode. Pas godt på vores skønne kommune, mens jeg kommer til hægterne igen, skriver Thomas Kastrup-Larsen.

En særlig undervariant af Omikron er så fremtrædende, at den nu udgør knap halvdelen af alle danske Omikron-tilfælde.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Undervarianten har fået navnet BA.2, og i ugen omkring nytår var 20 procent af alle smittede i Danmark ramt af den. Her få uger efter har den spredt sig hastigt, så den nu udgør 45 procent af de danske smittetilfælde.

Den har kurs imod at overtage Omikron-tilfældene i Danmark

Anders Fomsgaard, overlæge og professor hos Statens Serum Institut (SSI)

Det giver dog ikke anledning til bekymring, forsikrer Anders Fomsgaard, som er overlæge og professor hos SSI.

- Indtil videre har vi ikke kunnet finde biologiske forskelle på BA.2 og BA.1, som er den dominerende og kendte variant af Omikron. Umiddelbart ser det ikke ud til, at man bliver sygere af BA.2, siger han til TV 2.

Forskel i særlig protein

Også i andre lande oplever man en stigning i BA.2-smittetilfælde – heriblandt i Norge, Sverige og Storbritannien. Dog har stigningen ikke været lige så drastisk som herhjemme.

Anders Fomsgaard har ikke en forklaring på, hvorfor BA.2 har spredt sig hurtigere i Danmark end i andre lande.

Men han fortæller, at SSI løbende arbejder på at undersøge forskelle mellem BA.1 og BA.2.

- Vi ved, at de to undervarianter er ret forskellige i spike-proteinet, som man laver vaccinerne ud fra.

Ifølge coronasmitte.dk baserer vaccinerne sig på, at kroppens immunforsvar lærer at genkende spike-proteinet. Derfor kan det have betydning for vaccinernes effektivitet, hvis virus muterer, og spike-proteinet kommer til at se anderledes ud.

Overlægen fra SSI forklarer, at man indtil videre ikke kan finde tegn på, at vaccinen er mindre effektiv over for BA.2-varianten end den oprindelige Omikron-variant.

BA.2 vil overtage

I pressemeddelelsen skriver SSI, at der indtil videre er fundet tre varianter af Omikron. Udover BA.2 og den dominerende BA.1-variant findes også BA.3.

Selvom BA.2 stormer frem herhjemme, er det faktisk BA.1 som i øjeblikket er den dominerende variant - ikke bare Danmark, men også resten af verden.

Men Anders Fomsgaard vurderer, at det er et spørgsmål om tid, før BA.2 udgør størstedelen af smittetilfældene.

- Den har kurs imod at overtage Omikron-tilfældene i Danmark.

Den 9. januar udgjorde Omikron ifølge en vurdering fra SSI omkring 96 procent af alle smittetilfælde i Danmark.

Det er gået den rigtige vej i et stykke tid, men nu skulle den være god nok: Omikron-smitten er i kraftig tilbagegang i Sydafrika.

Landet, hvor varianten dukkede op for cirka to måneder siden og blev epicenter, mens resten af verden forberedte sig på et nyt, ukendt scenarie og en ny bølge.

Eksperter siger til amerikanske CBS, at antallet af smittede i Sydafrika nu styrtdykker lige så hurtigt, som det steg, da Omikron meldte sin ankomst og blev opdaget af sydafrikanske videnskabsmænd.

Tal fra New York Times viser en tilbagegang i den daglige smitte på 48 procent de seneste 14 dage.

Sydafrikanerne følte sig svigtet

Vacciner kombineret med meget høje infektionsrater fra de første bølger har boostet sydafrikanernes kollektive immunitet, siger vaccineprofessor Shabir Madhi til CBS. Og det har på dramatisk vis reduceret antallet af alvorligt syge under den fjerde bølge, lyder det.

Landet har generelt været hårdt ramt med 94.000 døde ud af en befolkning på cirka 60 millioner.

- Omikron står for kun 5 procent af alle dødsfaldene under hele epidemien, siger Shabir Madhi.

Han udelukker ikke, at der kan komme flere mutationer og varianter, men dagene med voldsomme dødsfald er ovre, vurderer han og understreger, at han er meget optimistisk.

Sydafrikanerne kan godt trænge til lidt medgang. Det var deres forskere, der lidt tilfældigt opdagede Omikron, da de forskede i hiv.

Samvittighedsfuldt delte de deres opdagelse med resten af verden, men så gik der ikke længe, før alverdens lande lukkede for flyforbindelserne til Sydafrika. Mange sydafrikanere følte sig uretfærdigt behandlet over at have delt deres viden.

Optimisme – men forsigtigt

Men nu giver udviklingen i Sydafrika håb for resten af verden. Man skal dog ikke være jubeloptimist.

Amerikanske Anthony Fauci, der er præsidentens øverste rådgiver i disse spørgsmål, råder til en lidt mere forsigtig optimisme.

For et par dage siden sagde Fauci, at det er et åbent spørgsmål, om vi kommer til at se tilbage på Omikron som pandemiens dødsstød.

- Jeg håber det. Men det kommer kun til at ske, hvis der ikke dukker en ny variant op, som undviger vores immunforsvar, sagde han.

Mærkelige restriktioner

Nu er livet vendt tilbage i Sydafrika, der er gang i butikkerne, restauranterne er glade, og trafikken kører.

Men de har virkelig også måttet holde for. Ikke mindst under epidemiens første dage, da regeringer verden over vedtog restriktioner og begrænsede folks adfærd. En af de mere opsigtsvækkende restriktioner i Sydafrika var, at folk ikke måtte købe cigaretter.

Også i Storbritannien, der har været hårdt ramt, går det nu nedad med smittetallene.

- Vi er der næsten. Det er begyndelsen på enden. Skulle en ny variant dukke op, vil det for de fleste af os bare føles som lidt ubehag, siger professor Julian Hiscox fra University of Liverpool til BBC og fortsætter med de ord, vi alle sammen helst vil høre:

- Jeg tror, at livet i 2022 vil vende tilbage til det, det var før pandemien.

Østrig lemper fra på mandag restriktionerne for indrejsende fra en række lande, heriblandt Danmark.

Det bekræfter Udenrigsministeriet over for TV 2.

De nye regler vil betyde, at blandt andre danske skiturister fra på mandag kan rejse frit ind i Østrig, hvis de er vaccineret enten tre gange mod covid-19 eller har fået to stik og kan fremvise en negativ PCR-test.

Danmark, Holland, Norge og Storbritannien er hidtil af de østrigske myndigheder blevet kategoriseret som højrisikolande på grund af smitten med Omikron.

Og siden december har de krævet, at danske skiturister både har fået det tredje stik og kan fremvise en negativ PCR-test. Det har blandt andet skabt problemer for nyligt coronasmittede

Men fra på mandag slækker de østrigske myndigheder altså kravene.

Forskellige muligheder for indrejse

Ifølge Udenrigsministeriet betyder de nye regler, at alle rejsende fra 15 år (født før 1. september 2006) kan rejse ind i Østrig uden krav om karantæne, hvis man kan fremvise ét af følgende:

Hvis man ikke kan opfylde ovenstående krav om dokumentation, kan man fortsat rejse ind i Østrig, men skal gå i 10 dages karantæne med mulighed for at teste sig fri.

I de tilfælde, hvor man ikke kan fremvise den nødvendige dokumentation ved indrejse, skal man forud for indrejse foretage en online registrering. Man skal registrere sig, uanset om man indrejser med fly, bil eller tog.

Det danske coronapas anerkendes som dokumentation for vaccination, immunitet efter overstået smitte samt for PCR-testresultater.

Indførelsen af vaccinationspligt i Østrig per 1. februar gælder ikke for borgere, der ikke er bosiddende i Østrig.

Glæde hos rejsebureau

Mens mange familier har ventet i spænding på, om deres ferieplaner til alperne kunne gennemføres, har spændingen været ligeså stor hos de mange rejsebureauer, der sælger skirejser til Østrig.

Og Lempelsen af indrejseregler til Østrig fra på mandag er en stor lettelse for Højmark Rejser, som sælger skirejser.

- Det betyder alt for os. Sæsonen er reddet. Det gælder både for os og for alle de turister, der har været usikre på, om de kunne komme afsted, siger administrerende direktør Majbritt Jensen til Ritzau.

Samtlige oppositionspartier på Christiansborg er enige om, at det er tid til at afskaffe mundbindene igen. Det bekræfter de over for TV 2.

Partierne mener, det skal være slut med at bruge mundbind for eksempel offentlig transport, butikker og øvrige offentlige steder, hvor det har været et krav siden slutningen af november.

Fremover skal de enkelte institutioner i sundhedssektoren selv kunne bestemme, om de ansatte og pårørende skal bære mundbind eller ej.

Partierne har netop sendt deres forslag til Folketingets Epidemiudvalg.

- Vi skal ind i en periode nu, hvor vi ophæver restriktionerne, og der er mundbind en af dem. Derfor foreslår vi det nu, så vi kan komme i gang med at vende tilbage til en normal hverdag, siger formand i Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, til TV 2.

Det er Venstre, de Konservative, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, der alle mener, det er tid til at afskaffe mundbindene.

Vil fjerne alle restriktioner om lidt

De nuværende coronarestriktioner i samfundet står til at udløbe om 11 dage - den. 31 januar.

Inden da skal Folketingets Epidemiudvalg tage stilling til, om nogle eller alle restriktioner skal videreføres eller ej. De Konservative er klar til at lade alle restriktioner løbe ud ved månedens udgang, siger partiets sundhedsordfører, Per Larsen.

- Vi vil gerne starte den her debat, inden vi når til den 31,. og her er mundbind en stor belastning for de mange mennesker, der skal arbejde med mundbind på i butikker og andre steder, siger Per Larsen.

Konservatives sundhedsordfører forventer ikke, at alle borgere vil smide mundbindet i det offentlige rum, lige når det afskaffes. Men han kalder det "dobbeltkonfekt", at der både er krav om coronapas og mundbind i dele af den offentlige transport.

Han peger samtidig på, at mundbind nok ikke har den afgørende effekt for samfundssmitten med den høje vaccinationstilslutning og en løbende større naturlig immunitet i befolkningen.

- Det skal være frit for folk, om de vil bære mundbind, når de for eksempel går ind og handler. Vi synes ikke, det skal være et krav længere. Jeg fornemmer, at der er et stort ønske i befolkningen om at komme af med det.

Professor vil vente lidt endnu

Kravet om mundbind i det offentlige rum er løbende indført og fjernet igen under coronapandemien herhjemme. I november blev der genindført krav om mundbind i den kollektive trafik og butikker. Siden fulgte også krav for gæster på restauranter og barer.

Med den nuværende situation, hvor Omikron-varianten har vist sig at være mildere, er det ikke længere belastningen af sygehusene, der er det største samfundsproblem, men i stedet hvordan det påvirker arbejdsstyrken. Det siger professor i infektionssygdomme Rigshospitalet Jens Lundgren, der fortsat ser fornuft i at beholde kravet om mundbind et stykke tid endnu.

- På nuværende tidspunkt giver det mening, at vi forsøger at bremse nogen af de smittekæder, der bliver genereret, når vi er sammen indenfor som i for eksempel den kollektive trafik eller andre steder, hvor vi klumper os sammen indenfor, siger Jens Lundgren om forslaget fra de borgerlige partier.

Spis det ikke!

Så klart lyder Fødevarestyrelsens råd, efter at der er fundet giftstoffet aflatoksin i et parti af et krydderi.

Det er produktet 'Ginger Powder' fra producenten TRS, der nu er fundet aflatoksin i, melder Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside. Det er importøren Golden Foods, der nu tilbagekalder produktet.

Stoffet er konstateret i 100 grams poser med ingefærpulveret, der - af uforklarlige årsager - har bedst før-dato 31. februar 2022.

Aflatoksin er et giftstof, der produceres af skimmelsvampe og ifølge Fødevarestyrelsen kan være kræftfremkaldende, hvis man indtager det.

Ifølge Fødevarestyrelsen er krydderiet solgt i specialbutikker over hele landet. På flere webshops sælges produktet også.

Har man købt produktet, anbefales man at smide det ud eller levere det tilbage til den butik, hvor det er købt.

Den seneste måned er en tiendedel af befolkningen blevet smittet med coronavirus.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Siden 19. december er der registreret 617.913 smittetilfælde. Det svarer til 10,6 procent af den danske befolkning. Heraf er en mindre andel blevet smittet igen.

Onsdag bød på det hidtil højeste antal daglige smittetilfælde med 38.759.

SSI anslår i sin seneste prognose, at smitten ventes at stige frem til slutningen af januar, hvor antallet af daglige smittetilfælde kan ende på op mod 55.000.

Med det høje antal af smittetilfælde følger også et stort antal nære kontakter, som skal gå isolation.

Erhvervslivet og flere af de borgerlige partier i Folketinget har opfordret til at forkorte isolationsperioden, fordi mange arbejdspladser kæmper med stort sygefravær.

Det er Sundhedsstyrelsen, der står for at udarbejde retningslinjer omkring isolation.

EL anerkender udfordring med isolation

Anbefalingerne lyder, at man kan ophæve isolationen syv dage efter en positiv test, hvis man ikke har symptomer. Hvis man har symptomer, kan man ophæve, 48 timer efter at de forsvundet.

Hos Enhedslisten anerkender sundhedsordfører Peder Hvelplund, at det er en udfordring med alle dem, der skal isolere sig, men han læner sig op ad myndighedernes anbefalinger.

- Det handler om at finde balancen, så vi på den ene måde sikrer, at vi kan holde både skoler, institutioner og erhvervsliv åben og sikre, at folk kan komme på arbejde, men samtidig undgår, at vi får smittet alt for mange.

- Det er jo det, som isolationsbestemmelserne er med til, så vi ikke oplever, at epidemien stikker af, så vi bliver endnu mere belastet, siger Peder Hvelplund.

Antallet af smittetilfælde den seneste måned er sammenlignet med samme periode sidste år omkring ti gange så højt, men antallet af indlæggelser og døde er lavere.

Det skal ses i lyset af, at størstedelen af befolkningen er vaccineret, og at risikoen for at blive indlagt med omikron er mindre end med de varianter, der tidligere har været dominerende i Danmark.

Hun havde egentlig fået klagen afvist. Men efter Lærke Havemans sag om en fejlslagen ankeloperation har været beskrevet hos både TV 2 og Radio4, er Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vendt på en tallerken.

De genoptager nu hendes klage over kirurgen Kenth Esbensen.

Det sker, selvom nævnet for mere end et år siden slog fast, at der ikke var anledning til at kritisere kirurgens behandling af Lærke Haveman.

- Jeg tænkte: 'Shit, hvor er det fedt'. Det er jo det, jeg altid har håbet på ville ske. Men disciplinærnævnet er jo øverste instans, og der er ikke andre steder at gå hen, så jeg troede ikke, at det ville ske, siger Lærke Haveman.

Kirurgen Kenth Esbensen blev i sidste uge kendt i den brede offentlighed, da det kom frem, at han er hovedperson i en sag, hvor hundredvis af patienter har fået lavet en yderst kontroversiel ankeloperation. En operation, der ifølge eksperter burde have været meldt som eksperimentel behandling.

Indgrebet er næsten ikke blevet brugt i resten af landet, men på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har flere end 500 patienter fået operationen, som, eksperter mener, mange af dem ikke burde have haft.

Lærke Haveman er én af de patienter.

Skulle Lærke overhovedet være opereret?

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er en uvildig myndighed, som kan udtale kritik af eksempelvis læger og samtidig foreslå sanktioner af lægen. Men to gange havde de afvist Lærke Havemans sag mod Kenth Esbensen.

I et skriv til Lærke Haveman erkender disciplinærnævnet nu, at de aldrig tog stilling til, om der overhovedet var grundlag for at operere hende. Selv kalder nævnet det for en ”væsentlig sagsbehandlingsfejl”.

Nævnet overså, at Kenth Esbensens vurdering af scanningsbillederne af anklen var direkte modstridende med radiologens vurdering. Radiologen vurderede, at Lærke Havemans ledbånd var intakte, men Kenth Esbensen mente, at de var revet over.

Derfor lavede han den kontroversielle operation på Lærke Haveman - men uden succes. Siden fulgte han op med en re-operation af anklen, og i dag lever den 23-årige kvinde med nedsat bevægelighed i hendes venstre ankel, og hun har mistet følelsen i store dele af sit venstre ben.

- Alle de andre ankelspecialister, som jeg har været ved siden, har alle sagt til mig, at jeg aldrig skulle have haft den operation. Derfor gav det absolut heller ingen mening, at de afviste mine klager, siger Lærke Haveman.

Nævnet har kendt til det siden december 2020

I december 2020 forsøgte Lærke Haveman at få genåbnet klagen. Dengang havde en speciallæge fra Patienterstatningen vurderet, at hun var opereret uden grund og noteret uenigheden mellem Kenth Esbensen og radiologen. Det sendte hun så videre til disciplinærnævnet.

Blot ni dage senere kom afvisningen, da nævnet ikke vurderede, at der var ”nye og væsentlige oplysninger”.

Det er de selvsamme oplysninger, der nu et år senere er grunden til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns erkendelse af en ”væsentlig sagsbehandlingsfejl”.

- Jeg har absolut ingen tillid til systemet. De afviste mig første gang, og nu - efter det har været i medierne - så vupti kommer de pludselig på nye tanker. Det er da påfaldende, og for mig kan det jo nærmest virke som om, at det er disciplinærnævnet, der er til fare for patientsikkerheden, når de først tager sager alvorligt, efter de har været beskrevet i medierne, lyder det fra Lærke Haveman.

Ekspert: Kirurg bør få kritik

Det er ikke kun de ankelspecialister, som Lærke Haveman har mødt undervejs, der bakker hende op. Kent Kristensen, lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet, er heller ikke i tvivl.

- Det er en forkert afgørelse, hvis man lægger vægt på, at der i journalen står, at der er indikation for at gennemføre et indgreb, og MR-scanningerne viser noget andet. Det skal i de sager føre til kritik. Hvis ikke af behandlingen, så af den måde, der er journalført på.

Siden 2004 og frem til januar 2021 har den omstridte kirurg haft 22 sager i disciplinærnævnet. TV 2 og Radio 4 er ikke bekendt med, hvor mange af disse sager der omhandler ankeloperationen.

Kent Kristensen mener, at hvis der er lignende sager i bunken, hvor kirurgen ikke er enig med radiologen, bør nævnet også genoptage dem.

Disciplinærnævn vil ikke forklare sig

Kenth Esbensen har ikke ønsket at kommentere udviklingen i klagesagen mod ham. Da TV 2 i sidste uge interviewede ham, lagde han dog ikke skjul på, at han ikke havde meget til overs for hverken de kolleger, der kritiserede ham, eller radiologerne, der kiggede på scanningsbillederne.

- Noget af problemet er, at de her mange skeptiske mennesker, de kan jo ikke – åbenbart – kigge på en MR-scanning ordentligt, lød det fra Kenth Esbensen, inden han gjorde det klart, at han i årevis har været bedre end radiologer til at kigge på scanningsbillederne.

TV 2 og Radio4 har forsøgt at få et interview med Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn men uden held.

Vi ville gerne spørge til Lærke Havemans sag og samtidig spørge om nævnet ikke burde genoptage alle klagesager rettet mod Kenth Esbensen, set i lyset af sagen og Kenth Esbensens tidligere udtalelser til TV 2 og Radio4. Lizzi Jakobsen, som er direktør for Styrelsen for Patientklager, der sekretariatsbetjener nævnet, har dog ikke ønsket at stille op til interview.

Patienterstatningen vurderer overfor Radio 4 og TV 2, at 33 patienter har fået udført operationen, uden at der kunne findes en dokumenterbar, lægefaglig grund til indgrebet.

30 af patienterne er opereret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, mens de sidste fem er blevet opereret på andre hospitaler i hovedstadsområdet. Fælles for kirurgerne bag de 35 ubegrundede operationer er, at de alle har alle været kolleger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Af tidligere artikler har det fremgået, at tallet var 40 patienter, men Patienterstatningen har efterfølgende nedjusteret deres egne tal.

Du kan høre andet afsnit af Radio 4's program om sagen hér.