Det kan være svært at sætte sig ind i, når man ikke selv har prøvet det.

Men med VR-briller kan lægefagligt personale og studerende få en smagsprøve på, hvordan det er at være i for eksempel en psykose, og dermed få nemmere ved at forstå patienterne.

En af dem, der har prøvet det, er Ida Hansen, der er nyuddannet læge.

- Patienterne kan nogle gange se ting, som er enormt uhyggelige. Og det kan være rigtig svært at sætte os ind i, hvor uhyggeligt det rent faktisk er, siger hun.

Den nyuddannede læge var efterfølgende også overrasket over oplevelsen med VR-briller.

- Jeg fik faktisk gåsehud, fordi man både ser ting, men man hører også hele tiden nogen, der siger: 'du skal dø, du skal dø', siger Ida Hansen.

Kan bruges fagligt

Med VR-brillerne får studerende og nyuddannede læger muligheden for at forstå patienterne bedre.

Meningen er nemlig, at det skal give en anden forståelse, end lægerne kan få ved at læse i en bog.

- At kunne lave de her visuelle, mere sanselige skildringer af, hvad det vil sige at arbejde i psykiatrien eller være patient. Det er det, man med VR-formatet har fået en unik mulighed for at kombinere, siger Kamilla Pedersen, der er medicinsk uddannelsesforsker på Aarhus Universitet og har været med til at udvikle konceptet.

Ida Hansen havde også en oplevelse af, at hun kom nærmere på en forståelse af patienterne efter at have forsøgt sig med VR-brillerne.

- Det bringer en anden dimension til at kunne forstå patienterne, selvom vi aldrig kommer til at forstå dem 100 procent, siger den nyuddannede læge.

Det er også muligt at opleve situationerne fra lægens side med VR-brillerne.

Julius van Overeems fritidsaktiviteter er ikke som de fleste 13-åriges.

Regnskaber, at skrive mails, indkøb af varer og undervisning i iværksætteri fylder nemlig en stor del af hans fritid. Sidste år åbnede han sin første forretning. En bod på BK Frems hjemmebane, Valby Idrætspark, hvor han sælger kager, chips og saftevand – særligt henvendt til børn og familier.

Forretningen er vokset siden da og tæller nu også en tuktuk-bod med søde sager, der bliver kørt ud på både Hvidovre og Brøndby Stadion resten af sæsonen, når der er kamp.

- Kunderne kigger da lidt, når de kan se, at jeg er så ung. Men folk synes også, at det er fedt, siger Julius van Overeems til TV 2 Kosmopol.

Senest har den 13-årige investeret 8000 kroner af sine konfirmationspenge i en splinterny slushice-maskine med tre kamre, så kunderne kan købe den kolde drik i tre forskellige farver.

Måtte droppe at sælge solsenge

Idéen kom til den unge mand på en ferie på den græske ø Kreta. Her så han, at nogle tjente penge på at leje solsenge ud – en forretning, han straks blev inspireret af og ville kopiere, når han kom hjem.

- Men vejret er jo ikke så meget til solsenge i Danmark, så sammen med min far fandt jeg på at bygge en bod, som kunne stå på BK Frems stadion.

Sammen byggede de boden af gamle paller og materialer fra genbrugspladsen.

Julius van Overeem er kommet på Valby Idrætspark med sin far, siden han var lille, så der var allerede god kontakt. Og der gik da heller ikke længe, før han sidste sommer fik ja til at sætte den hjemmebyggede bod op på stadion.

- Vi har et rigtig godt samarbejde med Julius. Han henvender sig mere til børn og børnefamilier, så det er et produkt, der passer godt til vores fans, siger direktør i BK Frem, Frans Barkler, til TV 2 Kosmopol.

Julius van Overeem har endda inspireret boldklubben til at investere i en hoppeborg, så der kommer endnu flere familievenlige tilbud på stadion.

Den 13-åriges kagebod er en del af en større tendens på stadions, fortæller boldklubbens direktør:

- Når man ser på udviklingen af stadions, går man mere og mere op i, hvordan man inkluderer kvinder og børn, så man kan få hele familien med til kamp.

Tendens, at stadions skal være mere familievenlige

Julius van Overeem står selv i boden og betjener kunderne.

- Det er supersjovt, også selvom jeg ikke kan følge med i fodboldkampen, siger han.

Efterhånden har han fået et par trofaste kunder, der kommer igen og igen – og så har han også haft kendisser i boden.

- Jokeren og en fodboldkommentator har været forbi.

Den bedste indtjeningsdag har indtil videre været på Brøndby Stadion, hvor han på en dag havde mere end 200 handler igennem og omsatte for 7500 kroner.

Og for nylig måtte han også indkalde en ven til at hjælpe ham i boden.

Udfordret på sin unge alder

I Danmark må man omsætte for 50.000 kroner om året uden at være momsregistreret, og man må sælge fødevarer til foreninger og festivaler uden at være registreret, hvis man holder sig under bagatelgrænsen på 10-12 gange årligt.

Og her kommer udfordringen for Julius van Overeem.

Til sommerferien har han haft åbent i boden ni gange, hvor han forventer at ramme omsætningsloftet på 50.000 kroner.

Først når han fylder 15 år, kan han få et cvr-nummer, så han kan fødevaregodkendes og momsregistreres.

Men to år er lang tid at vente for Julius van Overeem.

- Det er noget, jeg gerne vil opnå – altså at starte min egen virksomhed med cvr-nummer.

Anpartsselskab giver muligheder

Indtil da er han i gang med at samle 40.000 kroner sammen, så han kan starte et anpartsselskab. Så kan en voksen over 18 år stå som direktør, og Julius van Overeems kan få de nødvendige godkendelser, så forretningen kan vokse.

Forbillederne er da også serieiværksættere som Jesper Buch, der grundlagde JustEat, og Jonas Højmark, der har et vinduespudserfirma og er ejendomsinvestor.

På den lange bane er drømmen noget andet end kageboder:

- Jeg drømmer om at investere i ejendomme en dag.

Lærer noget andet end i skolen

Indtil da arbejder han løs i sine kageboder til fodboldkampe i weekenderne, mens han passer sin skole i hverdagen.

Også selvom han føler, at det er sjovere at arbejde i sin kagebod end at have dansk.

- Jeg lærer noget andet end i skolen. Jeg har lært at lave regnskab, og hvordan man giver god kundeservice ved at smile til kunderne og sige tak, når de køber noget.

Den kommende pinseferie skal da heller ikke bruges på at drive den af. Han skal stå i boden på Valby Idrætspark lørdag, og mandag får han tuktuk-boden kørt ud til Brøndby Stadion.

Siden oktober er inflationen i Danmark faldet markant.

Men priserne i supermarkederne er stadig høje, og det kunne tyde på, at nogen "skummer fløden", mens forbrugerne bøder for det, mener Enhedslisten.

Derfor vil partiet have igangsat en undersøgelse af sammenhængen mellem høje priser på dagligvarer og faldende inflation.

For hvis det viser sig, at der er tale om kunstige prisstigninger, skal der reageres fra politisk side, lyder det.

- Nogle selskaber i nogle brancher har 10, 20 eller 30-doblet deres overskud, mens helt almindelige danskere har stået nede i supermarkedet og måttet vende hver en krone, siger finansordfører Pelle Dragsted (Ø).

Helt konkret skal der ifølge Enhedslisten nedsættes et ekspertudvalg, som skal granske priserne på fødevarer og energi og skabe grundlag for politisk regulering af markedet, forklarer han, for at få svar på særligt ét spørgsmål:

- Hvorfor betaler vi stadig så høje priser for dagligvarer, når produktionsomkostningerne er tilbage til niveauet før krisen?

De seneste inflationstal fra Danmarks Statistik viser, at mens inflationen nærmest er blevet halveret siden oktober, er priserne stort set på samme niveau.

I 2023 er der sket et lille fald i priserne, men det skyldtes ifølge Danmarks Statistik, at biler, møbler og tobak trækker ned.

Prisforum sat på pause

Skulle der blive nedsat en kommission efter Enhedslistens ønsker, ville det ikke være første forsøg på at se nærmere på mistænkelige prisstigninger.

I august 2022 igangsatte den socialdemokratiske regering sammen med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forum for Forbrugerpriser med henblik på at skærpe prisovervågningen.

I de første undersøgelser fra Konkurrencestyrelsen, som TV 2 fik aktindsigt i, stod det klart, at der var markant højere priser på nogle produkter i Danmark end i nabolandene – herunder energi.

Men efter folketingsvalget er Forum for Forbrugerpriser nu blevet sat på pause, indtil Folketinget genåbner på den anden side af sommerferien med den forklaring, at inflationen er faldet markant. Forummets endelige konklusion lød da også på, at der ikke var bemærkelsesværdige forskelle på priserne i Danmark sammenlignet med landene omkring os.

Pelle Dragsted kalder forummet for ”tandløst” og mener ligeledes ikke, at forklaringen på at sætte arbejdet på pause holder, da faldet i inflation ikke kan mærkes i den almene danskers hverdag endnu:

- Jeg tror, at hvis du går ud og spørger danske folkepensionister, førtidspensionister, deltidsansatte og lavtlønnede, om de synes, at den her inflationskrise er overstået, så vil meget få forstå, hvad du taler om.

Han mener, at der stadig er et behov for at undersøge markedet grundigt, og at Konkurrencestyrelsens arbejde derved ikke er slut.

- Der er stadig nogen, der skummer fløden, siger han.

Peger på mejerierne

Derfor må det være en politisk opgave at gå ind og først og fremmest sikre, at der ikke er kunstige prisstigninger med stor fortjeneste for virksomhederne, og dernæst regulere markedet.

- Hvis vi ser på fødevarer herhjemme, så ved vi alle sammen godt, at det eksempelvis er ganske få mejerier, der sidder på markedet. Det er nogle selskaber, der lige nu høster nogle meget store profitter med meget høje priser.

Tilbage i september 2022 rakte TV 2 ud til en række større leverandører, herunder mejerigiganten Arla, for at spørge, om de stod bag kunstige prisstigninger.

Dengang blev det slået fast af Arla Foods pressechef, Jesper Skovlund, at ”der ikke er nogen kunstige prisstigninger fra vores side”.

Det har TV 2 fulgt op på efter dagens udmelding fra Enhedslisten, og koncernen svarer nu, at de er mindre påvirket af krigen i Ukraine samt inflations- og energikrisen. Desuden er afregningsprisen, altså deres omkostninger for at købe mælk hos andelshaverne, blevet lavere.

Men prisen på mælk er stadig ikke kunstigt høj trods de lavere omkostninger, hævder Arla i et skriftligt svar til TV 2. Arla oplyser også, at fremtidsudsigterne for den pris, koncernen selv betaler for mælk, ser stabil ud.

Supermarkedernes dårlige resultater

Mens der har været historier om historiske overskud med milliardindtjeninger på eksempelvis energimarkedet, så er fortællingen en anden hos dagligvarekæderne.

Her viste eksempelvis Salling Group i 2022 deres dårligste resultat i 21 år, hvor de trods alt fik et overskud på 972 millioner kroner. I april præsenterede Coop derimod et underskud på 628 millioner kroner.

Hos Venstre maner man derfor til besindighed hos Enhedslisten og stiller sig afvisende over for politisk indblanding i markedet lige nu.

- Dagligvarebranchen har i hvert fald ikke skummet fløden overhovedet. Det handler om, mener vi, at der skal være et gennemsigtigt marked. Det skal fungere derude, og det tror vi sådan set også, at det gør, siger erhvervsordfører Hans Andersen (V).

Han peger ligeledes på, at Forum for Forbrugerpriser allerede har haft markedet under observation.

- De har jo sådan set allerede været inde og kigge på området, og de har ikke konkluderet, at der her var tale om, at priserne var stukket helt af i forhold til europæisk niveau, siger ordføreren.

For de rød-grønne er det dog ikke kun et spørgsmål om at regulere markedet her og nu, men også at have værktøj klar til fremtidige kriser, forklarer Pelle Dragsted.

- Det er en vanvittig periode, vi har været igennem. Vi skal se på, hvad der er sket, hvordan det kunne ske, og hvordan vi kan undgå, at det sker igen, siger han.

Der er stor forskel på, hvordan de ældste folkeskoleelever sover.

Særligt unge, hvis forældre ikke har en lang videregående uddannelse, har bekymrende søvnvaner og får en bemærkning til søvn i deres sundhedsplejerskejournal.

Det fremgår af en ny rapport, der undersøger børn og unges søvn.

- Den højeste forekomst af bemærkninger til søvnen ser vi blandt de unge af forældre, som maksimalt har en grundskoleuddannelse.

- Og den laveste ser vi blandt de unge, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, siger Lis Marie Pommerencke. Hun er forsker ved Statens Institut for Folkesundhed.

Snak om søvn

Rapporten er udarbejdet af Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed.

Den bygger på nationale registerdata og data fra blandt andet 8786 unge, der er undersøgt af sundhedsplejersken i skoleåret 2021/2022.

Inden elever forlader folkeskolen, er der indlagt et tilbud om en undersøgelse af en sundhedsplejerske.

Her er formålet at lave en samlet vurdering af den unges helbred og sundhed, umiddelbart inden den unge forlader skolen.

Det indebærer også en snak om søvn. Og det er altså her, at sundhedsplejersken noterer, hvis den unges søvn er bekymrende.

Tydelige kønsforskelle

Rapporten tegner desuden også et billede af tydelige kønsforskelle, siger Lis Marie Pommerencke.

- Vi ser, at der er en højere forekomst af bemærkninger til søvnen blandt pigerne. Vi ved fra forskning, at brug af digitale medier og mistrivsel hænger stærkt sammen med unges søvnmønstre.

- De kønsforskelle, som vi ser i rapporten, kan have mange årsager. Men det kan tænkes, at digital mediebrug og mistrivsel kan være med til at forklare forskellen, siger hun med henvisning til tidligere forskning.

Sociale medier kan spolere søvnen

Sociale medier er i en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed i 2022 blevet koblet sammen med for lidt og for dårlig søvn for de unge.

Resultaterne pegede på, at digitale medier medfører, at de unge kommer senere i seng, sover i kortere tid og vågner tidligt om morgenen.

Lis Marie Pommerencke påpeger, at forskning viser, at unge fra lav social klasse har et større forbrug af sociale medier. Det kan være en af forklaringerne på, at denne gruppe har dårligere søvnvaner.

Natten til lørdag i en lille by i det østlige Grønland. Her sidder Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen omkring et bord og smiler til hinanden. Begge er kendt som "cykeldrengene" fra programmet 'Alene i vildmarken',

De to er kort forinden blevet hentet fra indlandsisen med en helikopter efter at have forsøgt at blive de første til at krydse Grønlands enorme iskappe på cykel.

Turen skulle egentlig have været 600 kilometer lang, men et uheldigt sammentræf af strid storm og ekstreme frostgrader satte en stopper for fuldførelsen af den ambitiøse mission.

- For cirka to uger siden begynder vi at lugte lunten, da det ene stormvejr efter det andet rammer os.

- Vi bliver ramt af 40 graders frost og får de første frostskader i ansigtet. Næse, kinder, fingre, fødder, betændelse i armene, vabler på hælene, og alt ser rigtig mørkt ud, fortæller Nicklas Flenø Mikaelsen.

Svindende rationer

En uge inden at holdet løb tør for mad, begyndte de to at øjne, at det kunne blive en livstruende situation, hvis ikke der blev handlet på det, fortæller Nicklas Flenø Mikaelsen.

- Vi samles i teamet og bliver enige om at rationere endnu mere og indtager endnu mindre, og det mærker vi selvfølgelig fysisk og mentalt. Vi bliver jo trætte på ingen tid, og mentalt er der intet overskud. Det var forfærdeligt, fortæller han.

Fredag måtte der trækkes i nødbremsen. En helikopter fløj ud for at hente de to ekstremcykelryttere ud fra den grønlandske indlandsis med 500 kilometer tilbagelagt – 350 af dem til jernhest.

- Vi er fantastisk stolte over vores præstation. Det, vi har gjort her, er der ikke nogen, der har gjort før, siger Nicklas Flenø Mikaelsen.

- Personligt blev jeg super ærgerlig. Jeg blev skuffet i øjeblikket, men ret hurtigt blev jeg ramt af klarhedens lyn.

- Vi jagtede at få en masse modstand. Stof til eftertanke og til refleksion. Det var lige præcis det, vi fik. Så når dagen er omme, er jeg simpelthen så stolt af vores bedrift.

Har tabt sig meget

De to befinder sig nu i den østgrønlandske kystby Tasiilaq. De er i god behold, men kan mærke, at turen har sat sit præg på krop og helbred.

- Emil og jeg sidder her, og klokken er 01.15 om natten. Vi sidder og smiler og gennemgår det, vi har oplevet. Både det traumatiske i det, men også, at vi nu engang er i sikkerhed og har en varm seng at sove i, fortæller Nicklas Flenø Mikaelsen.

Begge har tabt sig 11 kilo.

- Vi har fået lidt at spise – måske også lidt for meget, så vi måtte ned og ligge. Vores syn flakker. Vi er ikke vant til at se kontraster endnu – og ligeledes det med selskab. Alle de mennesker, der er omkring os, er meget svært at kapere.

Turen over indlandsisen skulle have varet cirka 30 dage. Under turen måtte de 2 drenge stå imod snestorme, temperaturer ned til minus 38 grader og 9 stillestående dage i et telt på grund af storm.

Det kan blive en dyr affære, hvis man er så uheldig, at man er blevet smittet med klamydia.

Klamydiabehandlingen, man kan købe på apoteket, er lige nu meget dyrere end sædvanligt.

Kuren mod sygdommen er gået fra at koste 55 kroner til over 300 kroner, fordi flere af de danske apoteker er løbet tør for den billige klamydiakur.

Det gælder blandt andet Løve Apotek i Aarhus. Her har de bemærket de stigende priser, og de ser kunder, der forlader apoteket, efter at de har fået prisen på kuren at vide.

- De fleste betaler, men vi har oplevet, at der er kunder, som vender om og går, efter at de får prisen at vide, siger Marianne Schmidt, der ejer apoteket.

Den billige kur er udsolgt

Den anbefalede klamydiamedicin, doxycyclin, sælges under flere forskellige mærker på landets apoteker, men alt efter mærket kan prisen variere kraftigt.

Lige nu er det ikke muligt for apotekerne at skaffe den billige behandlingskur hjem, og det ærgrer Marianne Schmidt.

- Det er lang tid, vi ikke har kunnet skaffe den billige medicin. Det er træls ikke at kunne give kunderne det, der kan behandle dem, siger hun.

Flere går hjem uden medicin – men ikke i Åbyhøj

Ved Bruuns Apotek i Aarhus anslår en medarbejder, at to ud af fem kunder går ud af butikken uden klamydiamedicinen på grund af prisen.

Ved apoteket i Åbyhøj står det dog anderledes til.

- Vi oplever ikke, at der er nogen, der går uden at købe medicinen, selvom den koster 300 kroner, siger Lene Hurup, ejer af Åbyhøj Apotek.

Klamydia og corona

Ifølge Marianne Schmidt, ejeren af Løve Apotek i Aarhus, skyldes manglen på den billige klamydiamedicin blandt andet et efterslæb fra corona, hvor medicinmarkedet internationalt har været presset, og der har været problemer med forsyningskæden.

- Jeg har aldrig oplevet, at der er så mange præparater i restordre som lige nu. Det er et kæmpestort problem, siger hun.

Ejeren forsikrer, at det ikke er apotekerne, der tjener penge på de højere priser.

- Vi har ingen interesse i at sælge dyrere varer, for uanset hvad tjener vi kun 13 kroner og 46 øre på at sælge et lægemiddel. Det gør ingen forskel, om det er den til 300 eller den til 55 kroner, siger Marianne Schmidt.

Lægemiddelstyrelsen har udstedt et påbud til Uldum Apotek nær Horsens efter medieomtale om salg af Wegovy.

Det oplyser Lægemiddelstyrelsen på baggrund af en aktindsigt til Ritzau.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan Uldum Apotek har udskrevet recepter på slankemidlet Wegovy til patienter, der ikke lever op til kravene.

Apoteket har gjort det i samarbejde med treated.dk. Det har Lægemiddelstyrelsen påbudt apoteket at ophøre med.

Berlingske beskrev i slutningen af maj, hvordan mediets journalist havde fået udskrevet Novo Nordisks slankemiddel Wegovy til trods for at have oplyst en historik med spiseforstyrrelse og en normal bmi.

Hun fik det udskrevet gennem en britisk hjemmeside, treated.dk, som sendte recepten videre til Uldum Apotek, og dagen efter modtog hun slankemidlet.

Medieomtale gav myndighederne et praj

- Blandt andet gennem medieomtale blev Lægemiddelstyrelsen opmærksom på Uldum Apoteks samarbejde med den udenlandsk baserede onlinevirksomhed Treated.dk om salg af lægemidlet, skriver styrelsen til Ritzau.

Styrelsen oplyser, at den har modtaget dokumentation for, at Uldum Apotek har ophørt forhandling af lægemidler til Treated via deres hjemmesider samt forsendelse af lægemidler på vegne af Treated via deres hjemmesider.

Lægemiddelstyrelsen sendte 11. maj et huskebrev ud til alle landets apoteker.

Styrelsen havde set det nødvendigt at minde apotekerne om lovgivningen vedrørende udlevering af recepter fra onlinelæger efter medieomtale af Wegovy.

Både Berlingske og Politiken har beskrevet, hvordan danskere kunne få fat i den receptpligtige medicin selv om de ikke var svært overvægtige. Blandt andet gennem udenlandske onlinelæger, som Berlingskes journalist gjorde.

Man må ikke agere grossistvirksomhed

Danske apoteker må gerne behandle recepter udskrevet af læger, der har en autorisation i et EU- eller EØS-land. Men de må ikke agere grossistvirksomhed, oplyser Lægemiddelstyrelsen.

- Efter en nærmere undersøgelse af sagen udstedte LMST (Lægemiddelstyrelsen) derpå et påbud til apoteket om at ophøre med at forhandle lægemidler til Treated via deres hjemmesider, herunder treated.dk, som grossistvirksomhed, skriver styrelsen.

Det har ikke været muligt at få yderligere afklaring om indholdet af de påbud, der er sendt til apoteket.

Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere oplyst, at den vil tage initiativ til drøftelser med andre relevante lande om ordination af Wegovy i midt juni.

Antallet af personer, der indløser en recept på Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy, stiger fortsat i Danmark.

I april i år var der i alt 42.466 personer, der indløste en recept på Wegovy Flextouch, som bruges til vægttab og -kontrol.

Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Væksten aftager

Måneden inden indløste knap 38.000 personer en recept på slankemedicinen. Det er en stigning på cirka 13 procent fra måneden forinden.

Fra februar til marts steg antallet af brugere med 49 procent. Så stigningen i Wegovy aftager.

- Vi har nok ikke set toppen endnu, men det kunne godt være et tegn på, at stigningen bliver mindre markant fremover, siger Mette Keis Jepsen, afdelingschef i styrelsen, i en skriftlig kommentar.

Afventer tal for maj

Men det er bestemt ikke dårligt nyt for Novo, at stigningen aftager.

Det siger senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

- Der er færre arbejdsdage i april end i marts. Blandt andet på grund af påske. Det kan have en indvirkning på de her tal. Derfor vil jeg gerne se udviklingen i maj, før vi endeligt kan konkludere, at væksten i antallet af brugere af Wegovy er klart aftagende, siger han.

Slankemidlet er godkendt af sundhedsmyndighederne til personer, som er svært overvægtige eller overvægtige med vægtrelaterede sygdomme.

Potentielt en stor bid af målgruppen

Ifølge Novo Nordisk selv lever næsten 900.000 danskere med svær overvægt.

- Hvis Wegovy vel og mærket er brugt hensigtsmæssigt, så har man formået at opdyrke omkring fem procent af de 900.000 danskere. Det er rigtig, rigtig hurtigt og meget for et lægemiddel på kun fem måneder, siger Søren Løntoft Hansen.

Sundhedsdatastyrelsen oplyste i slutningen af april, at Wegovy på få måneder er blevet det dominerende lægemiddel til vægttab.

Salget af Wegovy har givet Novo Nordisk en omsætning på 4,6 milliarder kroner i første kvartal.

Både Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har haft et vågent øje på salget af det populære slankemiddel, siden det for alvor indtog markedet.

Det sker blandt andet på baggrund af flere historier om udenlandske onlinelæger, der udskriver receptpligtig medicin til personer, som ikke opfylder kravene.

Fester, introturer og andre arrangementer, som skolerne og tutorer arrangerer for de nye elever, bør være alkoholfri de to første måneder i det nye skoleår.

Sådan lyder opfordringen torsdag fra Sundhedsstyrelsen, som Danske Gymnasier bakker op om. I stedet skal festkulturen dreje sig om det sociale fællesskab, hvor alle elever er inkluderet.

Men forslaget er ”enormt problematisk”, siger Madeleine Steenberg Williams, forkvinde i Danske Gymnasiers Sammenslutning (DGS).

- Vi står overfor en kulturændring, når det handler om unges alkoholforbrug. Det kommer forbud ikke til at løse, siger hun til TV 2.

Forventninger om at drikke

Madeleine Steenberg Williams mener, at unge mennesker vil drikke "lige meget hvad".

- For det er den forventning, de har.

Det medgiver Henrik Nevers, som er formand for Danske Gymnasier og til daglig rektor på Roskilde Gymnasium.

Han mener dog, at eleverne har "alt for store forventninger" til, hvor meget alkohol man skal drikke, når man starter på gymnasiet.

Derfor har Roskilde Gymnasium valgt at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om ikke at have alkoholarrangementer helt frem til oktober i starten af skoleåret.

Flere alkoholfrie tiltag

Forbuddet vækker bekymring hos DGS-forkvinden, som frygter, at "flere unge mennesker kommer til skade, når det kommer til alkohol, fordi der ikke er trygge rammer".

Andre tiltag er mere oplagte og ikke lige så ”voldsomme”, lyder det fra Madeleine Steenberg Williams.

- Løsningen er mere oplysning, så vi unge kan tage et mere kvalificeret valg, når vi vælger at drikke. Det bør ikke handle om forbud. For vi har forventningerne, og hvis ikke skolerne faciliterer det, så tager vi bare et andet sted hen, som er meget mere usikkert, siger forkvinden.

Hun peger på flere løsninger for at ændre elevernes forventninger til, at alkohol skal være centrum for festerne:

Skolerne skal servere alkoholfrie alternativerSikre at alkohol bliver et tilvalg for dem, der ønsker at drikkeSkolerne skal oplyse bedre – herunder fortælle, hvilke konsekvenser blandt andet binge-drinking harRart med muligheden

Både gymnasier og ungdomsuddannelser har de seneste år forsøgt sig med alkoholfri fester – noget, som enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø, håber, at alle uddannelser vil tilslutte sig.

Han vil også have forældrene på banen for at være med til at skabe en kulturændring.

- Det er vigtigt, at de bakker op og ikke lægger hus til forfester, hvor eleverne drikker sig fulde inden festerne, når skolerne prøver at lægge en ny linje for alkoholkulturen blandt børn og unge i Danmark, siger Niels Sandø til TV 2.

Men gymnasieeleven Gustav Aagaard er uenig. Han mener ikke, at alkohol skal være forbudt til fester på skolen:

- Jeg synes, at det generelt er rart, at man kan drikke til fester, og at de serverer alkohol. Det behøver ikke at være hård alkohol. Men det bliver nemmere at socialisere og løsne sig lidt op med alkohol, siger han.

Der er noget stort under opsejling i Stillehavet.

Vejrfænomenet El Niño er langsomt ved at samle kræfter, og når det ifølge prognoserne når sin fulde styrke i løbet af efteråret, har det potentialet til at blive vildere end normalt.

En såkaldt super-El Niño, som kan kaste grus i maskineriet på hele den globale økonomi.

Ifølge et nyt studie fra Dartmouth College vil fænomenet koste verden i omegnen af 20.000 milliarder kroner – svarende til cirka 16 gange Danmarks statsbudget.

Men selvom El Niño først og fremmest rammer lande omkring Stillehavet, behøver man ikke være kaffebonde i Brasilien for at mærke konsekvenserne. Det fortæller råvareanalytiker i Saxobank Ole Sloth Hansen.

- Er der en global nedgang i væksten i den størrelsesorden, er det noget, vi alle sammen vil kunne mærke på et eller andet niveau, siger han til TV 2.

Forekommer med 10-15 års mellemrum

El Niño er et globalt klimafænomen, der cirka hvert fjerde år udløses af temperaturændringer i Stillehavet mellem Sydamerika og Australien.

Under normale omstændigheder skubber den såkaldte passatvind varmt overfladevand fra det østlige Stillehav mod vest. Men under en El Niño svækkes passatvindene.

Derfor bevæger det varme overfladevand sig i stedet mod det østlige Stillehav ved Sydamerikas kyst, hvor havet derfor bliver markant varmere end normalt og bidrager til højere globale temperaturer.

Flere områder vil opleve ekstrem tørke, oversvømmelser og hedebølger, men de allerstørste konsekvenser mærkes i landområder, der grænser op til Stillehavet.

I Nord- og Sydamerika vil det normale vejr nærmest blive vendt på hovedet med blandt andet regn til ørkenområder. Men også i Sydøstasien, hvor størsteparten af klodens fødevarer bliver produceret, vokser risikoen for tørke.

Hvor kraftig El Niño bliver, er endnu usikkert, men en del prognoser peger på, at den i år bliver relativt kraftig – en såkaldt “super-El Niño”, som forekommer med 10 til 15 års mellemrum.

Kan påvirke danske priser

Selvom Asien og Sydamerika ligger langt fra Danmark, kan vi ifølge Ole Sloth Hansen ikke helt ignorere, når vejret slår kolbøtter omkring Stillehavet.

Her produceres fødevarer som ris, sukker, kaffe, korn, majs og soja, der købes og sælges i enorme mængder på verdensmarkedet. Og lige nu er beholdningen i verdens lagre lave.

- Så vi er sårbare, hvis vi får en høst, der på en eller anden måde slår fejl i de områder, fortæller råvareanalytikeren.

Allerede nu er prisen på Robusta-kaffebønner, der ofte bruges til at producere instantkaffe, steget til det højeste niveau i 15 år, skriver Reuters.

Men sidste gang en kraftig El Niño ramte, dykkede produktionen med 40 procent i Brasilien. Det var i 2016, og nu frygter eksperter, at vejrfænomenet kan gå ud over høsten igen.

For stiger prisen på råvarer ét sted i verden, kan det sprede sig som ringe i vandet.

- Vi er koblet op på det globale marked på alle mulige mærkelige måder. Det vil på et eller andet niveau skinne igennem i de danske priser, hvis priserne stiger i Asien og Sydamerika, siger Ole Sloth Hansen.

Udsigt til dårligste hvedehøst i to årtier

Så længe der er tale om “luksusvarer” som sukker og kaffe, behøver en dårlig høst dog ikke at få den store betydning herhjemme.

Prisen på råvarer udgør nemlig her kun en lille del af prisen på det færdige produkt i supermarkedet

Men El Niño påvirker også vejret i blandt andet USA, hvor vinterens hvedehøst i Kansas allerede spås til at blive den dårligste i mere end to årtier.

- Begynder vi at frygte for hvede- eller sojaproduktionen, som også bruges som foder, begynder det at påvirke prisen på mælk og kød, advarer Ole Sloth Hansen.

Men faktisk er det vejret herhjemme, der bekymrer råvareanalytikeren mest.

Kan ramme energipriserne til vinter

Jo længere væk fra Stillehavsområdet man kommer, des mindre bliver vejret påvirket af El Niño.

Men i Europa kan en af følgerne være, at vinteren i blandt andet Danmark bliver koldere og mindre regnfuldt. Og det er ifølge Ole Sloth Hansen det sidste, vi har brug for.

Sidste år fik blandt andet en frygt for gasmangel de europæiske energipriser til at skyde i vejret. Og selvom der er udsigt til, at de europæiske gaslagre i år bliver fyldt på rekordtid, risikerer vi noget lignende til næste vinter.

Særligt, hvis det bliver koldere end normalt.

- Når vi går ind i vinteren, har vi stadig brug for import på en daglig basis, selvom gaslagrene er fyldte. Det er der, det kan blive kritisk, hvis det for alvor bliver koldt, siger råvareanalytikeren.

Sidste år blev faren for, at danskerne ligefrem måtte klare sig uden strøm i perioder, netop afbødet af blandt andet en mild vinter og gode sparevaner i de danske hjem.

Men bliver vi modsat nødt til for alvor at skrue op for varmen i år, er det ikke sikkert, at vi er lige så heldige, advarer Ole Sloth Hansen:

- En vinter i dybfryseren kan gå hen og blive problematisk med høje energipriser igen.