Normalt er det indholdet i breve og pakker fra udlandet, som bliver kontrolleret, men postvæsnet i Kina har nu også fokus på selve indpakningen.

Breve og pakker, som ankommer til Kina fra udlandet, skal desinficeres, og desuden opfordrer postvæsnet befolkningen til at holde igen med udenlandske bestillinger.

Det sker, efter at myndigheder har udpeget postforsendelser som en mulig årsag til nylige udbrud af coronasmitte med varianten omikron.

Kina var i slutningen af 2019 det første land i verden til at registrere virusset bag covid-19.

Myndighederne fik i løbet af uger inddæmmet virussets udbredelse. Blandt andet ved at afskære byer med smitteudbrud fra den øvrige del af landet og beordre millioner af borgere til ikke at forlade deres hjem.

Adskillige mindre udbrud

Siden har Kina fastholdt en striks politik om, at udbrud skal slås ned omgående.

Men aktuelt kæmper myndigheder med at få has på adskillige mindre smitteudbrud. Deriblandt et i hovedstaden Beijing, som er i gang med at forberede sig til vinter-OL i februar.

Tirsdag har Kina meldt om 127 nye smittetilfælde.

De seneste dage har embedsfolk sagt, at i visse tilfælde kan smitte være overført til personer via pakker fra udlandet.

Deriblandt en kvinde i Beijing, som ifølge myndigheder ikke har været i kontakt med andre smittede personer, men blev testet positiv med en variant, der kendes fra Nordamerika.

Kinas postvæsen beordrede mandag medarbejdere til at desinficere indpakningen på alle forsendelser fra udlandet.

Desuden skal ansatte, der sorterer breve og pakker fra andre lande, sørge for at blive revaccineret mod covid-19.

Som en yderligere foranstaltning skal indenlandsk post i Kina håndteres adskilt fra udenlandsk post.

Meget lille risiko for smitte via overflader

Om tiltagene sættes i værk på baggrund af videnskabelige beviser, på at smitte kan overføres fra overfladen af en pakke eller brev, er ikke oplyst.

Men både Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, har sagt, at risikoen for at blive smittet med corona via overflader er meget lille.

Coronavirusset bliver overført gennem luften via mikroskopiske vanddråber, når en smittet person for eksempel taler, hoster eller ånder.

CDC har sagt, at på de fleste overflader forsvinder 99 procent af spor på virusset efter tre dage.

Mens mere end 80 procent af den danske befolkning har fået mindst to doser af coronavaccinen, går det noget mere trægt, når det gælder de yngste danskere.

46 procent af danske forældre til børn mellem 5 og 11 år har takket ja til tilbuddet om to vaccinestik mod coronavirus, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Dermed ligger forældrenes opbakning til vaccinerne lavere end det mest pessimistiske scenarie på 50 procent, myndighederne fremlagde i slutningen af november i deres børnevaccinationsnotat.

Det, der blev beskrevet som "best case"-scenariet, var 90 procent, og håbet var, at 75 procent ville takke ja, fortæller Bolette Søgaard, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Men på trods af de nyeste tal er hun optimistisk.

- Jeg tror, at vi kommer et godt stykke deropad, siger hun til TV 2.

Nyt år, færre bookinger

De seneste uger har antallet af vaccinebookinger været markant lavere end før årsskiftet, viser Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse.

Fra 1. december til juleaften blev der dagligt vaccineret mellem 2000 og 12000 børn under 12 år. Efter nytår har det daglige tal for vaccinationer i aldersgruppen maksimalt ligget på 2100, og den seneste uge har antallet af bookinger været under 1000.

Zoomer man ind på de forskellige aldersgrupper, er tilslutningen størst blandt de ældste børn, og jo yngre børnene bliver, des færre har taget imod tilbuddet om vaccinen.

Smittede må vente

Den langsommere udrulning skyldes sandsynligvis en cocktail af flere ting, mener Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet og rådgiver Sundhedsstyrelsen om vaccination.

Den første er, at mange børn har været smittet med covid-19 den sidste måned, og derfor ikke har kunnet blive vaccineret, fordi der skal gå 30 dage efter den positive test.

- Det forhindrer jo forældrene i at booke tid, så det er nok en del af forklaringen. Men det er ikke den eneste grund, siger Camilla Foged.

En anden årsag kan være, at flere eksperter har rejst tvivl om, hvorvidt Sundhedsstyrelsens oprindelige argumenter for, at børnenes forældre burde takke ja til vaccinen, ikke står ligeså stærkt nu, som de gjorde tidligere.

- Der har været en del diskussion, om det egentlig er nødvendigt, og det, tror jeg også, har påvirket tilslutningen, siger Camilla Foged.

Argumentationen, der forsvandt

Da planen om at tilbyde børn mellem 5 og 11 år de to vaccinestik blev præsenteret på et pressemøde, var et af hovedargumenterne, at det kunne være med til at nedbringe smitten, fordi "vaccinen kan være med til at reducere smitten betydeligt."

Og doserne til de yngste var et af flere værktøjer til at få "kontrol med epidemien", der i høj grad var drevet at en florerende smitte blandt de yngste.

Men så kom Omikron-varianten, der med sin evne til at undvige immunitet - både opnået ved vaccination eller smitte - vendte op og ned på, hvor godt vaccinens effekt beskytter mod at smitte videre.

Derudover er smitten ikke længere drevet af børn som i efteråret, men også de yngre voksne. Og så har det været diskuteret om effekten af de to stik vil indtræde for sent, fordi mange børn først vil være færdigvaccineret i februar.

Bør opdatere notat

Set i det lys mener Camilla Foged, at det vil være fornuftigt at tilpasse anbefalingerne den viden, vi løbende tilegner os om Omikron. Ikke nødvendigvis for at ændre anbefalingen, men for at klæde forældre bedst muligt på.

- Det er en anden epidemi nu. Så det er helt fair at opdatere de her notater - også for at det bliver lettere for forældrene at vurdere og tage en kvalificeret beslutning, siger Camilla Foged.

Vi har bestemt ikke smitten under kontrol

Bolette Søgaard, Enhedsschef i Sundhedsstyrelsen

Hun forstår godt, hvis debatten kan gøre forældre usikre på, hvad der er den "rigtige" beslutning i forhold til børnenes vaccinetilbud.

- Det her handler om afvejning af meget små risici på begge sider - både for at takke ja eller nej - som let kan blive talt op. Det, tror jeg, er vigtigt at huske, siger Camilla Foged.

Holder fast i anbefaling

Bolette Søborg fortæller, at Sundhedsstyrelsen lige nu "kigger på data, der var til grund for anbefalingerne af vaccinationerne af børn."

Alligevel understreger hun, at styrelsen fortsat anbefaler, at de 5-11-årige bliver vaccineret - også selv om hun medgiver, at Omikron har gjort vaccinerne mindre effektive mod smitte.

- Men de er stadig effektive mod smitte, bare på et lavere niveau og i lidt kortere tid, siger hun.

Den sidste tid er antallet af covid-indlagte på landets intensivafdelinger ligget lavt og stabilt. Er det ikke et tegn på, at vi netop har epidemien under kontrol?

- Vi har bestemt ikke smitten under kontrol, siger Bolette Søgaard og peger på, at der mandag blev konstateret det højeste antal smittede danskere nogensinde.

Blandt andet derfor mener Sundhedsstyrelsen, at lige nu er "det helt rigtige tidspunkt at takke ja til vaccinen" til de 5-11-årige.

- Der er stadig de samme gode argumenter for at lade sit barn vaccinere - både for at hindre smittespredning og beskytte børnene selv, siger Bolette Søgaard.

Det vakte opmærksomhed flere steder i verden, da kunstneren Jens Haaning leverede to tomme lærreder til kunstmuseet Kunsten i Aalborg.

Haaning skulle genskabe to værker, der viste henholdsvis en dansk og en østrigsk årsløn i kontanter, men i stedet meddelte han, at de 532.549 kroner, han havde modtaget, i stedet var indgået i et nyt kunstværk kaldet "Take the Money and Run".

Kunstneren selv, der har beholdt pengene, mener, at hans værk er en protest mod sin aflønning. Museet mener, at han er løbet fra deres aftale, og nu har de anlagt et civilt søgsmål mod ham.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi nok engang starter med coronapandemien.

Højeste smittetal, men en knækket kurve

Der er det seneste døgn registreret yderligere 28.780 tilfælde med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Dermed har vi endnu engang slået en ærgerlig rekord.

Samtidig er det samlede antal indlagte steget med 68 personer til 802, hvilket også er det højeste antal indlagte, vi har set denne vinter.

Det er dog ikke alt, der ser sort ud, for ifølge professor og overlæge Henrik Nielsen, så tyder tallene på, at Danmark står på toppen af coronapandemien.

Og tal fra landets intensivafdelinger tegner ligeledes et mere positivt billede end smittetallene, for her ser kurven ud til at være knækket. Mandag er 52 personer indlagt på intensivafdelingerne, og det er det laveste tal siden 5. december.

Overlæge på Rigshospitalets intensivafdeling Anders Perner forklarer, at hvor de tidligere så mange indlagte, der var syge af Delta-varianten, så er de personer, der bliver indlagt nu, smittet med Omikron-varianten. Og her er langt de fleste indlagt af andre årsager end coronasmitten.

Russere bekymret for invasion

Lige nu står omkring 100.000 russiske soldater ved grænsen til Ukraine, men det er ikke kun Ukraine og Vesten, som er bekymret for en mulig invasion. Den eskalerende konflikt er nemlig også begyndt at præge bevidstheden hos den russiske befolkning.

Det forklarer TV 2s korrespondent Uffe Dreesen, som befinder sig i Rusland. Her har russerne taget den officielle propaganda til efterretning og frygter en forestående invasion fra NATO og Ukraine.

I et interview med CNN fredag afviste talsmanden for den russiske præsident, at Rusland vil angribe først, og at de ikke truer nogen med en militær indsats. De er dog klar til modreaktioner, hvis det skulle blive nødvendigt.

USA og Rusland forhandler i øjeblikket om en mulig deeskalering af situationen.

Masseskyderi i Jylland

En 27-årig mand fra Hobro erkender at have haft planer om masseskyderier på skoler i Nord- og Østjylland. Men han nægter at have til hensigt at gøre alvor af planerne. Det kom frem, da sagen mod nordjyden i dag begyndte.

Ifølge politiet har den 27-årige gennem fem år forberedt sig på at angribe skoler, og han har blandt andet anskaffet sig to skydevåben, foretaget rekognosceringer på flere navngivne skoler og indhentet oplysninger om ringetider, antal elever og undervisningsskemaer. Derudover har han også skrevet et manifest, hvor han beskriver sit ønske om at udføre et masseskyderi og sin planlægning af udførelsen af det.

Manden blev anholdt 16. december 2020 – tre dage efter at han havde oprettet en ordre på det mørke internet, det såkaldte Dark Web, på køb af en automatriffel. Han nægter sig skyldig i anklagen om drabsforsøg og afviser, at han havde i sinde at gøre alvor af planerne.

Politikere vil have flere stærekasser

Efter en treårig forsøgsordning med 20 af de såkaldte stærekasser, der fotograferer fartsyndere, vil både transportminister Benny Engelbrecht og Venstre have opsat endnu flere langs de danske veje.

Forsøgsordningen vurderes at være en succes og har på de 11 strækninger, hvor stærekasserne var opsat, sænket hastigheden med ti kilometer i timen i snit – og de har desuden inddbragt statskassen 220 millioner kroner.

Flere stærekasser er en god ide, hvis man spørger Rådet for Sikker Trafik, men de kan ikke stå alene. For der er også brug for en vis uforudsigelighed i kontrollerne og mere politi på vejene. I oktober viste en undersøgelse lavet for trafikrådet, at syv ud af ti bilister ønsker mere fartkontrol.

De ultrarige er dobbelt så rige

En ny rapport fra den britiske hjælpeorganisation Oxfam, der blandt andet arbejder for at bekæmpe ulighed i verdens fattigste lande, viser, at verdens rigeste er blevet endnu rigere under pandemien.

Således har verdens ti rigeste mænd, der blandt andet tæller Elon Musk og Jeff Bezos, fordoblet deres formuer siden pandemiens begyndelse fra omkring 4600 milliarder kroner til næsten 9800 milliarder kroner.

Ifølge rapporten er der kommet en ny dollarmilliardær til hver 26. time siden pandemiens begyndelse, og verdens dollarmilliardærer har haft den største årlige formuestigning, siden man begyndte at registrere milliardærformuer.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor to mænd stod tiltalt for omfattende tyveri og hæleri for mere end 1,6 millioner kroner ved Retten i Aalborg.

Politiet anholdt de tiltalte, da en gruppe mænd brød ind i en lagerhal, hvor de stjal intet mindre end 49 havetrampoliner, der skulle køres væk i en lastbil. Så langt kom de dog ikke, da politiet stod og ventede på dem.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Kinas præsident, Xi Jinping, advarede mandag om, at en konfrontation mellem stormagter kan få "katastrofale følger".

Han fremsatte advarslen i åbningstalen på netmødet Verdens Økonomiske Forum, som heller ikke i år kunne arrangeres i Davos på grund af pandemien.

Xi kaldte sig selv en fortaler for multilateralisme og advarede mod konflikter mellem de store lande.

- Vores verden i dag er langt fra rolig, og vi hører retorik, som avler had og fordomme, sagde han ifølge en officiel oversættelse af talen, som blev streamet online.

- Historien har vist igen og igen, at konfrontation ikke løser problemer. Den skaber kun katastrofale følger.

Kina har været en succes

Xi advarede mod protektionisme, unilateralisme og magtpolitik, hvilket er et begreb Kinas tidligere har brugt om USA.

Han advarede også mod "små eksklusive cirkler" og blokke, som polariserer verden, hvilket øjensynligt refererede til alliancer mod Kinas, som fremmes i Europa og Asien af præsident Joe Biden.

I sin tale fremhævede Xi også, at Kina, hvorfra pandemien kommer, har været en succeshistorie under coronakrisen.

- I alt har Kina sendt over to milliarder vaccinedoser til 120 lande verden over. Yderligere en milliard doser vil snart være på vej. 600 millioner af disse vil blive sendt til afrikanske lande, mens 150 millioner doser skal gå til lande i det sydøstlige Asien, sagde han.

Vil samarbejde om klimaforandringer

Det internationale vaccinesamarbejde Covax har til sammenligning indtil nu leveret en milliard doser til fortrinsvis udviklingslande.

Xi understregede også, at Kina er beredt til at samarbejde med andre lande om at bremse den globale opvarmning. Han kom dog ikke med nogle konkrete udspil.

Et reelt møde i Verdens Økonomiske Forum, WEF, som årligt finder sted i Davos i januar, er udskudt til sommer på grund af pandemien. Flere end 3000 ledere, økonomer og toppolitikere fra 115 lande plejer at deltage.

For nylig begyndte Israel at tilbyde et fjerde vaccinestik til udsatte borgere.

Efter at flere borgere siden har fået et fjerde stik med vaccination mod corona, er der begyndt at komme data for, hvad vaccinerne gør i forhold til den nye og mere smitsomme omikronvariant.

Nu tyder det ifølge et studie fra Israel på, at et fjerde vaccinestik ikke er i stand til at give fuld beskyttelse mod omikronvarianten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ikke offentliggjort i tidsskrift

Studiet er foreløbigt og endnu ikke offentliggjort i et tidsskrift.

Studiet viser dog, at antallet af antistoffer er steget efter det fjerde vaccinestik.

- Vaccinerne førte til en stigning i antallet af antistoffer. Endda lidt mere end hvad vi så efter det tredje stik, siger Gili Regev-Yochay ifølge Reuters.

Ud over at være læge er Gili Regev-Yochay tilknyttet hospitalet Sheba Medical Center i byen Ramat Gan i Israel. Her leder hun den afdeling, der arbejder med epidemiologi og infektionssygdomme.

Hurtigste land til at udrulle vacciner

Sidste år var Israel det hurtigste land i verden til at udrulle første vaccinationer mod coronavirus. Det har givet landet et form for forspring, og derfor bliver det også fulgt med stor interesse, hvad landet gør sig af erfaringer på området.

I december sidste år begyndte landet at tilbyde et fjerde vaccinationsstik til de borgere, der er særligt sårbare overfor corona.

Herhjemme forventer de danske myndigheder også at ville tilbyde et fjerde stik til særligt sårbare borgere.

Det vil eksempelvis være plejehjemsbeboere og de allerældste i samfundet.

Der er det seneste døgn registreret yderligere 28.780 tilfælde med corona. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

De prøver, der er positive for coronavirus, er fundet blandt 170.095 pcr-prøver. Det giver en positivprocent på over 16,9 procent. Det betyder, at knap hver sjette, der er blevet testet, har fået et positivt prøvesvar.

Ud over pcr-testene er der taget 230.663 antigentests – også kendt som lyntests – men det bliver ikke medregnet i smittetallene på grund af for stor usikkerhed.

Blandt de smittede er der 1815 reinfektioner. Det er personer, der har haft coronavirus mindst én gang før.

Rekordmange indlagte denne vinter

Det samlede antal indlagte stiger med 68 til 802 personer. Det er det højeste antal indlagte denne vinter.

Ifølge Henrik Nielsen, professor og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling ved Aalborg Universitetshospital, kan Danmark lige nu stå på toppen af denne bølge af epidemien, når det kommer til antallet af indlagte. Det bygger han på, at den store stigning i antallet af indlæggelser fra efteråret og hen over julen efterhånden er fladet ud og nu befinder sig stabilt i niveauet 700 til 800 indlagte.

- Hvis det følger epidemiernes matematiske love, betyder det, at når stigningen ikke længere er helt tydelig over uger, så er vi her i midten af januar ved toppen af denne bølge.

- Så kan vi afvente lidt, hvornår det begynder at falde. Mit bud vil være, at det begynder at falde inden for januar, og de kommende uger vil der så stille og roligt være færre indlagte frem mod foråret, siger Henrik Nielsen.

Fald i intensivpatienter

Af de indlagte er der 52 personer på landets intensivafdelinger. Det er syv personer færre end søndag.

37 indlagte personer har brug for hjælp til at trække vejret og er i respirator. Det er fire færre end søndag.

Yderligere 11 smittede personer er døde. Det bringer det samlede dødstal op på 3505 personer.

Det seneste døgn har 20.681 personer fået 3. stik med en vaccine. Samlet set kan 57,1 procent af befolkningen nu kalde sig revaccineret.

Flere ordførere på Christiansborg efterlyser nu en genindførsel af den såkaldte behandlings- og udredningsgaranti.

Den sikrer patienter retten til at vælge et privathospital, hvis de ikke kan blive undersøgt eller behandlet på et offentligt sygehus inden for 30 dage.

Garantien blev kort før jul sat på pause i fire uger frem til 30. januar. Det skete for at undgå, at sygehusvæsnet bliver overbelastet på grund af coronapatienter.

Men nu ser det ud til, at kurven for intensivindlæggelser er knækket, efter søndagens coronatal viste, at 59 var indlagt med corona på landets intensivafdelinger. Antallet har nemlig ikke været lavere siden 5. december sidste år.

Nu bør suspenderingen af behandlingsgarantien blive sløjfet med det samme, mener Venstre.

- Vi har hele tiden syntes, at det her har været virkelig mærkeligt, at man har suspenderet det udvidede frie sygehusvalg, lyder det fra Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre.

Ganske uhensigtsmæssigt

Blå blok var imod suspenderingen, men efter en indstilling fra Epidemikommissionen vedtog regeringen og dens støttepartier SF, Enhedslisten og de radikale, at suspendere garantien.

Den beslutning er de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, ikke tilfreds med. Han istemmer sig Venstres ønske om at få behandlingsgarantien genindført med det samme:

- Der var mennesker, som havde fået en indkaldelse og var klar. Og så aflyser man det lige pludselig, og så skal hospitalet til at omstille sig til at lave nogle andre ting, og det er ganske uhensigtsmæssigt.

- Jeg tror faktisk, at der er gået kapacitet tabt på den baggrund, siger Per Larsen.

Sundhedsfaglig vurdering bør bestemme

Martin Geertsen fortæller, at Venstre har givet udtryk for, at hvis det offentlige sygehusvæsen havde behov for yderligere kapacitet, ville det give mening at købe hos privathospitalerne.

I et skriftligt svar til Ritzau påpeger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) dog, at man allerede gør brug af privathospitaler.

- Alle fem regioner udsætter i øjeblikket en lang række planlagte operationer, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering kan udsættes.

- Vi bruger både den private og den offentlige kapacitet, og alle regioner har lavet aftaler med private aktører på i alt 109 lokationer om at bruge kapacitet, så vi sikrer en optimal udnyttelse af netop kapaciteten, siger Heunicke.

'Helt afgørende'

Ligesom sundhedsministeren mener Enhedslisten heller ikke, at det er nogen god idé at genindføre behandlingsgarantien på nuværende tidspunkt, da sundhedsvæsenet fortsat er under pres.

- Vi har stadigvæk et forholdsvist højt antal indlagte og kapacitetsudfordringer. Derfor er det helt afgørende, at den prioritering, der foregår i sundhedsvæsenet, sker ud fra sundhedsfaglige kriterier.

- Det kræver, at vi både suspenderer behandlingsgarantien, men at vi også udnytter kapaciteten i det private, så vi sikrer, at de patienter, der har størst behov for behandling, også er dem, der får behandling først, siger Peder Hvelplund, coronaordfører i Enhedslisten.

Hos de radikale ser man positivt på en genindførsel af behandlingsgarantien. Det skal dog ikke ske, uden at de sundhedsfaglige eksperter siger god for det, lyder det fra sundhedsordfører Christina Thorholm.

- Vi har jo fået nogle prognoser for, hvordan det skulle se ud i slutningen af januar, som viste, at der var et massivt pres. Derfor mener vi, at det er godt lige at få et udsagn fra de sundhedsfaglige.

Patienters mulighed for at vælge et privathospital, hvis det offentlige sygehus ikke kan levere udredning og behandling til tiden, blev indført i 00’erne af daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

Fra mandag skal man i Grækenland betale en månedlig bøde på 100 euro, svarende til cirka 750 danske kroner, hvis man er 60 år eller ældre og ikke er vaccineret mod coronavirus.

Det sker for at øge vaccinetilslutningen blandt de ældre græske borgere.

Den nye lov blev vedtaget i november og er mandag trådt i kraft.

De græske sundhedsmyndigheder vil nu overlevere navnene på ikkevaccinerede ældre borgere til finansmyndighederne, der står for at udskrive bøderne. Pengene vil gå til hospitaler i Grækenland.

Meget simpel måde at slippe for bøde

Premierminister Kyriakos Mitsotakis sagde i sidste uge til det græske medie ANT1, at der er en meget simpel måde, hvorpå man kan slippe for bøde.

- Du kan blive vaccineret, og så skal du ikke betale en bøde, lød meldingen.

Tiltaget betragtes i Grækenland allerede som værende vellykket. Siden straffen blev offentliggjort for seks uger siden, er omkring 217.000 borgere på 60 år eller mere blevet vaccineret mod coronavirus.

Det har hævet andelen af vaccinerede i aldersgruppen til 90 procent.

Premierminister Mitsotakis har afvist at ville indføre obligatorisk vaccination for andre aldersgrupper. Årsagen er, at det primært er de ældre, der bliver alvorligt syge og har brug for behandling på hospitalet.

Grækenland har under coronapandemien bekræftet knap 22.000 coronarelaterede dødsfald. Det viser tal fra statistikbanken Worldometer.

Der er lidt over ti millioner indbyggere i Grækenland.

Det svarer derfor til godt 2100 coronadødsfald per en million indbyggere. Danmark har haft cirka 600 coronadødsfald per en million indbyggere.

En 27-årig mand fra Hobro erkender at have haft planer om masseskyderier på skoler i Nord- og Østjylland. Men han nægter at have til hensigt at gøre alvor af planerne.

Det fremgår, da sagen mod ham mandag er indledt ved Retten i Aalborg.

Efter oplæsningen af anklageskriftet forklarer mandens forsvarsadvokat, Ulrik Henriksen, at hans klient nægter sig skyldig i anklagen om drabsforsøg.

Hans klient skrev et manifest og foretog rekognosceringer på flere skoler, men det var ifølge advokaten ikke planen at gøre alvor af tankerne.

Det var fantasier, lyder det fra advokaten.

Anskaffede våben og researchede skoler

Den tiltalte sidder tavs ved siden af sin advokat. Han er slank og har langt, mørkt hår.

Politiet mener, at den 27-årige mand gennem fem år gjorde forberedelser til angreb på en eller flere skoler i Jylland.

Manden anskaffede sig blandt andet to skydevåben, og desuden skrev han et manifest med beskrivelse af sit ønske om at udføre et masseskyderi og sin planlægning af udførelsen af det.

Han foretog også rekognosceringer på flere skoler og indhentede oplysninger om ringetider, antal elever og undervisningsskemaer.

Specialanklager Kim Kristensen nævner tre skoler, som manden søgte oplysninger på - Tilst Skole ved Aarhus, Mariagerfjord Skole samt Borremose Efterskole i Himmerland.

Endelig anskaffede han sig en bil samt såkaldt taktisk beklædning, der efter politiets vurdering skulle bruges ved udførelsen af angrebet.

"Hævnens dag"

Manden blev anholdt 16. december 2020 – tre dage efter at han havde oprettet en ordre på det mørke internet – det såkaldte Dark Web - på køb af en automatriffel.

Det er politiets opfattelse af man med anholdelsen har afværget et forestående angreb, forklarer Kim Kristensen i sin forelæggelse af sagen.

- I den her sag er der heldigvis ingen, der er blevet slået ihjel. Men det er anklagemyndighedens opfattelse, at han havde planlagt at slå flere ihjel, siger han.

Politiet har ransaget den 27-åriges computer og her fundet to manifest-lignende skriverier på henholdsvis 149 og 178 sider.

Kim Kristensen har oplæst flere passager fra de to skrifter, og de rummer blandt andet planer om en "hævnens dag".

- Børn er uskyldige, men det bliver de ikke ved med at være. De bliver værre og værre med alderen. Et barn, der sidder med en iPad kunne lige så godt være død, hedder det blandt andet i manifestet.

Mentalundersøgt

Den tiltalte har gennemgået en mentalundersøgelse, og den viser, at lægerne har fundet ham sindssyg.

Anklagemyndigheden går efter at få ham idømt en dom til anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

Sagen i Aalborg forløber over seks dage, og der ventes dom 3. februar.

Antallet af intensivpatienter med corona på landets hospitaler har ikke været lavere siden 5. december sidste år. Dermed ser kurven for intensivindlæggelser ud til at være knækket.

Søndag var der 59 indlagte med corona på landets intensivafdelinger.

Også det generelle indlæggelsestal ser ud til at være faldende. 4. januar var der 794 indlagte med coronavirus på de danske hospitaler, hvilket var det højeste indlæggelsestal siden januar 2021. Søndag var der 734.

En af forklaringerne kan være, at den mildere Omikron-variant er blevet den klart mest dominerende i Danmark.

- Hvor vi tidligere har set mange Delta-smittede, ser vi nu, at patienterne på intensivafdelingen på Rigshospitalet bliver indlagt med Omikron-varianten og ikke er syge af Omikron. Langt de fleste patienter er indlagt af andre årsager end corona, siger Anders Perner, overlæge på intensivafdelingen på Rigshospitalet, til TV 2.

Her er de fleste af sengene på intensiv fordelt på patienter med lungebetændelser, blodforgiftning, hjerneblødninger og trafikofre, fortæller Anders Perner. Det er tilfældigt, at de også tester positiv for særligt Omikron-varianten.

Derfor går Rigshospitalet nu resten af vinteren i møde med mindre bekymring for pladsmangel.

- Det er fantastisk nyt for os. Vi var bekymrede på grund af lav kapacitet generelt, men nu ser det meget fornuftigt ud. Det kan væltes af en influenzaepidemi, men den ser heller ikke ud til at komme lige nu, siger Anders Perner.

Der er grund til at slå koldt vand i blodet i 14 dage

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Slå koldt vand i blodet

Ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, skal vi dog huske, at det stadig er generende for hospitalerne, når patienter tester positiv for corona. De skal nemlig isoleres af hensyn til resten af hospitalets patienter – også selvom de ikke er syge af infektionen.

Alligevel kan vi godt begynde at ånde lettet op, siger han til TV 2.

- Dels fordi Omikron ikke ser så alvorlig ud, men nok først og fremmest fordi vores vacciner er rigtigt effektive til at beskytte os mod at havne på et sygehus eller en intensivafdeling.

På trods af de gode tal for intensivindlæggelser mener Viggo Andreasen, at vi lige skal se tiden an, inden vi helt genåbner samfundet igen.

- Lige nu er der bestemt ikke grund til panik. Men vi har lige lavet en genåbning søndag i forhold til kulturliv, biografer og den slags. Derudover har vi stadigvæk en skoleåbning (5. januar, red.), som vi ikke helt har set konsekvenserne af endnu.

- Så vi har faktisk lidt taget forskud på glæderne. Og der er grund til at slå koldt vand i blodet i 14 dage, før vi tager den næste genåbning, hvis tallene stadig ser så positive ud, som de gør lige nu, siger han.