Verdens rigeste folk er blevet endnu rigere under pandemien.

Således har verdens ti rigeste mænd, der blandt andet tæller Elon Musk og Jeff Bezos, fordoblet deres formuer siden pandemiens begyndelse fra omkring 700 milliarder dollar til 1500 milliarder dollar.

Samtidig er 160 millioner mennesker verden over blevet skubbet ud i fattigdom, og uligheden har vokset sig endnu større.

Det viser en ny rapport fra den britiske hjælpeorganisation Oxfam, der blandt andet arbejder for at bekæmpe ulighed i verdens fattigste lande.

- Vi kæmper ikke kun mod en pandemi, men også mod en eksplosiv stigende ulighedskrise.

- Verdens allerrigeste er blevet vanvittig meget rigere under coronakrisen, mens befolkninger i lavindkomstlandene har mistet deres livsgrundlag, siger Trine Pertou Mach, fungerende generalsekretær og politisk chef i Oxfam, i en pressemeddelelse.

Ny dollarmilliardær hver 26. time

Ifølge rapporten har coronapandemien været med til at skabe en hidtil uset stigning i uligheden globalt.

Der er kommet en ny dollarmilliardær til hver 26. time siden pandemiens begyndelse, og verdens dollarmilliardærer haft den største årlige formuestigning, siden man begyndte at registrere milliardærformuer.

Derimod har verdens fattigste betalt en høj pris i form af arbejdsløshed, sygdom, uddannelsestab og sult. Det har i sidste ende kostet menneskeliv, lyder det i rapporten.

- Ulighed koster liv. Coronakrisen har varet i knap to år, og det er tydeligt, at det er verdens fattigste, marginaliserede grupper, piger og kvinder, der er hårdest ramt.

- Samtidig sidder en lille rig elite og skummer fløden. Det er fuldstændig uacceptabelt, siger Trine Pertou Mach i pressemeddelelsen.

Oxfam vurderer, at 5,6 millioner mennesker årligt dør alene på grund af utilstrækkelige sundhedssystemer.

Dertil kommer millioner, som dør af sult eller bliver skubbet ud i ekstrem fødevareusikkerhed, hedder det.

Bør man lade sig teste, selvom man netop er blevet rask efter coronasmitte?

Ja, vurderer Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet. For selvom man har styrket immunitet efter smitte, er der stadig sandsynlighed for, at man kan blive smittet igen kort efter og viderebringe virussen til andre.

- Risikoen for at smitte andre er væsentligt nedsat, men den er der. Derfor mener jeg, at det er hensigtsmæssigt, at man lader sig kvikteste – også selvom man lige har været smittet, siger han til TV 2.

Ifølge anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen behøver man hverken at blive pcr- eller kviktestet op til 12 uger efter, at man er konstateret positiv med coronavirus. Det skyldes, at man kan teste positiv, selvom man er rask og ikke længere smitter.

Dog anbefaler styrelsen, at man bliver testet, hvis man har symptomer på virussen.

God idé at blive kviktestet

Myndigheder og eksperter er enige om, at PCR-testen er ubrugelig op til 12 uger efter smitte. Årsagen er, at der er stor risiko for, at man tester positiv grundet virusrester i kroppen, selvom man ikke længere bærer virussen.

Men det samme gælder ikke for kviktesten, vurderer Jan Pravsgaard Christensen.

- Kviktesten tester positiv, når der er reel virus til stede i kroppen. Der er dog en vis usikkerhed ved testtypen, da den kan teste falsk positiv eller falsk negativ. Men alligevel er den brugbar, da den kan opspore virus og forhindre potentiel smittespredning, siger professoren.

Jan Pravsgaard Christensen mener, at især børn bør kviktestes, når de vender tilbage til skoleklasserne efter smitte. For det er især børnene, som har båret smitten i løbet af vinteren.

I forlængelse af implementeringen af onlineundervisning fra 15. december efterfulgt af juleferie faldt smitten blandt skolebørnene. Men 5. januar fik de lov til at komme tilbage på skolerne, og ifølge Sundhedsstyrelsen er det uundgåeligt, at smitten vil stige blandt de yngre igen.

Indtil videre er 11,32 procent af de 0- til 9-årige færdigvaccinerede.

Kan vise falsk positiv

Allan Randrup Thomsen, som er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, vurderer også, at der er potentiel risiko for, at man kan blive smittet kort tid efter smitte og viderebringe den.

Men risikoen er meget minimal, påpeger han.

- Det boostede immunforsvar vil bekæmpe virussen i kroppen så hurtigt, at den ikke når at opformere sig væsentligt. Jeg vil ikke sige, at det ikke kan lade sig gøre, at den opformeres, men min vurdering er, at det vil ske ret sjældent, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Han tilføjer, at hvis en person tester positiv på en kviktest hurtigt efter smitte, så er der større sandsynlighed for, at svaret er upålideligt.

Hvis vedkommende efterfølgende tager en pcr-test og tester positiv grundet virusresterne, kan man ende i isolation uden grund. Derfor er Allan Randrup Thomsen enig med Sundhedsstyrelsen i, at man hverken bør lade sig pcr- eller kviktestes inden for 12 uger efter smitte.

Region Midtjylland, der står for indkøb på vegne af staten, regioner og kommuner, har købt 65 millioner selvtest uden at sende opgaven i udbud først. Prisen på de mange test er 1,4 milliarder kroner.

Det skriver Politiken.

Regionen havde i første omgang sendt det planlagte indkøb i udbud, så virksomheder kunne byde ind på opgaven, men i midten af december annullerede man det og foretog i stedet købet hos fire udvalgte leverandører.

Konsekvens af Omikron

Regionen og Styrelsen for Forsyningssikkerhed forklarer, at købet er foretaget som en direkte konsekvens af, at coronavarianten omikron var på fremmarch i det danske samfund på daværende tidspunkt.

Carina Risvig Hamer, der er lektor i udbudsret ved Københavns Universitet, mener dog, at beslutningen ser kritisabel ud.

- Det overrasker mig, at myndighederne så langt ind i pandemien stadig ikke har fået styr på det. Det her er indkøb uden konkurrenceudsættelse, og det ser kritisabelt ud, hvad der foregår, siger hun til avisen.

- Man går for langt i brugen af den her undtagelsesbestemmelse i udbudsloven, lyder det.

Udbudsloven giver i ekstreme situationer mulighed for akut indkøb uden at sende eksempelvis en indkøbsforespørgsel i udbud.

Brudte principper

Indkøbet møder også kritik fra de to brancheorganisationer Dialab og Medicoindustrien, der mener, at man har brudt principperne for udbudslovgivningen.

Henrik Lundgaard Sedenmark, der er sekretariatschef hos Dialab, peger blandt andet på, at reglerne siger, at man kun må købe ind til akut behov, hvis det sker uden udbud.

Da Region Midtjylland først sendte det i udbud, efterspurgte man 8,2 millioner selvtest, men endte altså med at købe sig 65 millioner.

I et skriftligt svar til avisen skriver regionen, at man blot "har ageret indkøbsfunktion for Styrelsen for Forsyningssikkerhed og indkøbt i den takt, det er blevet efterspurgte herfra".

Østrigs regering har søndag fremlagt reglerne for, hvordan vaccinepligten i landet kommer til at udmønte sig. Det skriver flere østrigske medier, heriblandt medierne Kurier og Kronen Zeitung.

Vaccinepligten kommer til at gælde alle over 18 år, men gravide samt grupper, som af helbredsmæssige årsager ikke kan vaccineres, er undtaget.

Regeringen har delt planen op i tre forskellige faser:

I fase 1, som gælder fra februar indtil 14. marts, får man ingen bøder ved manglende vaccination. Dette er den indledende fase, som skal give uvaccinerede tid til at blive vaccineret. I fase 2, som gælder fra 15. marts, bliver der foretaget stikprøver, hvor uvaccinerede får bøder. Man kan maks få fire bøder på et år. Fase 3 sættes kun i værk, hvis tilslutningen til vaccinationsprogrammet stadig ikke er tilstrækkelig. Her vil der blive sendt rykkere ud til folk med en vaccineindkaldelse, og dem, der udebliver fra vaccination, får en bøde. I denne fase kan man maks få to bøder på et år.

Bøderammen går fra 600 til 3600 euro (cirka 4460 kroner til 26.800 kroner).

Regeringen tager de drastiske metoder i brug, for at få vaccinationsraten højere op. I skrivende stund er knap 75 procent af den østrigske befolkning ifølge John Hopkins University færdigvaccineret.

Det handler ikke om kampen mellem de vaccinerede og de uvaccinerede

Karl Nehammer, Østrigs kansler

Den relativt nyudnævnte østrigske kansler, Karl Nehammer, der har været smittet med coronavirus, åbnede søndagens pressemøde med et eksempel fra eget liv:

- Jeg kan med overbevisning sige: Vaccination er nyttig og beskytter. Jeg blev testet positiv. Og vaccinationen gav mig en god følelse af, at jeg hverken skulle på hospitalet eller på en intensivafdeling, sagde kansleren.

Karl Nehammer understregede, at han ved, der er østrigske borgere, som er bange for at lade sig vaccinere, og at regeringen "tager denne frygt meget alvorligt". Han opfordrede ligeledes folk, som ikke tør lade sig vaccinere, til at tale med deres læge.

- Det handler ikke om kampen mellem de vaccinerede og de uvaccinerede - det handler om at understrege det, vi allerede ved fra eksperterne, sagde Nehammer og opfordrede vaccineskeptikere til at fokusere på, hvor mange mennesker i Østrig der allerede er blevet vaccineret.

- Må se virkeligheden i øjnene

Regeringen besluttede allerede i november sidste år at indføre vaccinationskrav som det første land i Vesteuropa og som det første EU-land. Det fortalte Østrigs daværende forbundskansler Alexander Schallenberg på et pressemøde i november. Dengang blev de nøjagtige detaljer i planen dog ikke offentliggjort.

- I lang tid, måske for længe, blev det antaget, at det ville være muligt at nå en høj vaccinationsrate uden krav. Nu må man se virkeligheden i øjnene, sagde Schallenberg ifølge østrigske ORF.

Dengang var omkring 66 procent af den østrigske befolkning færdigvaccineret, hvilket var i den lave ende blandt vesteuropæiske lande.

Direktør i Tænketanken Europa Lykke Friis kaldte på daværende tidspunkt vaccinekravet for "radikalt."

- Det er meget bemærkelsesværdigt. Nu kaster de håndklædet i ringen og siger, at de kun kan undgå en femte, sjette og syvende bølge, hvis de indfører det, de ikke ville: en vaccinepligt, sagde hun til TV 2.

Nedlukning for uvaccinerede

Efter udmeldingen i november gik titusindvis af mennesker på gaden i landet og demonstrerede mod vaccinationskravet under sloganet "fred, frihed, intet diktatur", og også forud for regeringens udmelding i dag har tusinder af borgere ifølge Reuters demonstreret mod vaccinekravet i hovedstaden Wien.

Tilbage i november beskrev professor Michael Bang Petersen, som leder HOPE-projektet herhjemme, at spørgsmålet om coronavacciner har skabt en kløft i den østrigske befolkning.

- Man kan måske løse den sundhedsmæssige krise ved hjælp af tvang. Men det kommer til at skabe udfordringer for det samfund, der kommer ud af krisen, lød det fra professoren, der samtidig advarede mod vaccinetvang.

Det har desuden også vakt opmærksomhed, at Østrig tidligere har haft indført nedlukning for uvaccinerede borgere, men TV 2s korrespondent Uffe Dreesen fortalte på daværende tidspunkt, at der overordnet var forståelse for det nye initiativ blandt de østrigske borgere.

Under nedlukningen fik østrigere, der ikke var vaccineret, kun lov til at forlade hjemmet, såfremt de havde et vigtigt ærinde.

Også Tyskland strammede i starten af december 2021 reglerne for ikkevaccinerede, som betød, at de blev udelukket fra store dele af det tyske samfund som eksempelvis forretninger og kultur- og fritidsaktiviteter.

Nedlukningen betyder, at de østrigere, der fortsat ikke er blevet vaccineret, kun har lov til at forlade hjemmet, hvis de har et vigtigt ærinde. Det tæller for eksempel arbejde, indkøb og gåture.

I knap syv år har Søren Brostrøm været direktør for Sundhedsstyrelsen, og han har i al den tid talt til danskerne om sundhed.

Men de seneste to år har kommunikationen foregået i et hidtil uset tempo, og i den forbindelse har han sagt meget – både rigtigt og forkert, siger Søren Brostrøm nu i TV 2-programmet 'Presselogen'.

- Vi har været udsat for ganske meget kritisk journalistik de sidste to år, så det er ikke mængden af kritisk journalistik, der har manglet, siger Søren Brostrøm.

Det har ved Gud været generende og skabt ekstraarbejde for mig

Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen

Han mener, at kritikken mestendels har været på sin plads, men at journalistikken om coronahåndteringen kunne have været bedre, hvis den var blevet varetaget af journalister med mere viden om sundhed.

Derfor opfordrer han medier til at styrke fagjournalistikken på sundhedsområdet.

- Hvis man virkelig vil give mig og Sundhedsstyrelsen kvalificeret modspil, kræver det, at journalister kan begrave sig lidt mere i stofområdet. Ellers kan man ikke se skoven for bare træer, siger Søren Brostrøm.

Fokus på Slotsholmen

Søren Brostrøm har desuden haft et ønske om, at journalister bevarede helhedsblikket. At de også bedrev sundhedsjournalistik, der ikke handlede direkte om coronavirus. Eksempelvis om hvordan mennesker med psykiske lidelser har haft det under epidemien.

Men mange medier har haft svært ved at få pennen og blokken med vest for Valby Bakke, mener han.

- Det bliver rigtig meget til, at man fokuserer på en lille bitte ø, der hedder Slotsholmen, snarere end at komme ud og se på, hvad der i virkeligheden berører rigtige mennesker, siger Søren Brostrøm.

Den seneste tid har der på tværs af mediebilledet fundet en debat sted om, hvor mange der var indlagt af corona og med corona. Her mener Søren Brostrøm, at medierne med fordel kunne have sendt journalister ud på sygehusene.

Det har handlet om det politiske niveau

Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske

- Der kunne man have fundet patienter, som ikke er indlagt på grund af corona, men som er testet positive. Så kunne man både have talt med patienter og personale om, hvad det giver af særlige udfordringer, siger han.

- Det skal kritiseres

Har det været nemt at stå på pressemøde efter pressemøde og stille op til interview efter interview til den ene kritiske historie efter den anden?

Ikke just.

- Det har ved Gud været generende og skabt ekstraarbejde for mig og min organisation, siger Søren Brostrøm.

Men det har været en nødvendighed, som Sundhedsstyrelsen ifølge Søren Brostrøm har håndteret så godt, som det har været muligt. Undervejs, erkender han, har han selv og styrelsen sagt en masse ting, som viste sig at være forkert eller ikke at holde.

- Det skal kritiseres, siger han.

Derfor vil han heller ikke hælde de danske medier ned ad brættet.

- Tværtimod har jeg været ekstremt imponeret over den store indsats og det stærke håndværk under den her epidemi. Det har jeg kæmpestor respekt for, siger Søren Brostrøm.

Problemerne har ikke været på sygehusene

Ansvarshavende chefredaktør hos Berlingske, Tom Jensen, mener ikke, at det er et problem, hvis journalistikken i høj grad har stillet skarpt på magtens centrum.

Ifølge ham har det nemlig i høj grad været på Slotsholmen og ikke på sygehusene ude i landet, problemerne har været.

- Det har været den politiske ageren, lukketheden i beslutningsprocesserne, epidemiloven – både den nye og den gamle – og minksagen, der har været kritisable, siger Tom Jensen og fortsætter:

- Det har handlet om det politiske niveau.

Midt i skisæsonen har de østrigske myndigheder oplyst den danske ambassade om, at man nu ændrer indrejsereglerne.

Det betyder, at danske turister udover at være vaccineret med tredje stik nu ikke kan komme udenom at skulle fremvise en negativ PCR-test. Noget, som potentielt kan ramme danske skiturister, der har været smittet med covid-19 for nylig og derfor stadig kan risikere at slå ud på en test.

Men indrejserestriktionerne giver ingen mening med den situation, vi står i i øjeblikket med udbredt Omikron-smitte i stort set hele verden. Faktisk giver det ikke mening at opretholde rejserestriktioner indenfor EU's grænser, så længe de rejsende er vaccineret med tredje stik.

Det mener Eskild Petersen, som er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aalborg Universitet.

- Jeg vil argumentere for, at man indenfor EU's grænser kan rejse frit, hvis man er vaccineret, siger han.

Det vil ifølge ham også være med til at vise folk, at "man har en fordel ved at være vaccineret."

Kombination af tredje stik og tidligere smitte giver god immunitet

Inden Østrig lavede reglerne om, var det muligt for tidligere smittede at fremvise en lægeerklæring, der dokumenterede, at man har været smittet for nyligt i stedet for en negativ PCR-test.

Det skyldes, at man stadig kan teste positiv, selvom man har overstået et sygdomsforløb med covid-19.

Man har en glimrende immunitet med både vaccine og tidligere smitte

Eskild Petersen

Ifølge Eskild Petersen kan man teste positiv i flere uger efter.

- Selvom virus er død og borte, vil man finde genetisk materiale fra virus i luftvejene, men det er ikke udtryk for, at du er smitsom. Hvis du har overstået et sygdomsforløb og føler dig fuldstændig rask, vil du ikke længere være smitsom, siger han.

Eskild Petersen tilføjer, at man er rigtig godt beskyttet mod smitte, hvis man både har fået tredje vaccinestik og har været smittet med covid-19 for nylig, og udover at kombinationen giver en god immunitet, vil den formentlig også være mere langvarig, siger han.

- Man har en glimrende immunitet med både vaccine og tidligere smitte, lyder det.

Han påpeger dog, at fremvisning af en negativ test ved indrejse vil give en større sikkerhed for, at de personer, der rejser ind, ikke aktuelt er smittede. Men i det store billede mener han ikke, det giver mening at opretholde rejserestriktionerne for vaccinerede indenfor EU's grænser.

- Min pointe er, at det er ligegyldigt i den store sammenhæng, fordi der er udbredt smitte indenfor landets grænser. Så ja, det vil håndtere smitten, men det vil ikke hjælpe Østrig efter min opfattelse, fordi der allerede er udbredt smitte, siger Eskild Petersen.

Restriktioner kan hurtigt ændre sig

Den østrigske regering ønsker at hive vaccinationsraten, som ligger på knap 75 procent, højere op, og derfor valgte landet i november sidste år som det første land i Vesteuropa og som det første EU-land at indføre vaccinekrav.

Regeringen har søndag fremlagt reglerne for, hvordan vaccinepligten kommer til at udmønte sig, og der vil blandt andet blive uddelt bøder til borgere, der nægter at lade sig vaccinere.

Vi kan ikke pålægge andre lande at have de samme synspunkter som os

Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet

Eskild Petersen fremhæver vaccinemodstanden i landet som dets "primære problem".

- Det er min overbevisning, at deres rejserestriktioner ikke vil hjælpe dem med den indenlandske smitte, siger han og tilføjer:

- Hvad gør det fra eller til, hvis et land får 10 eller 50 smittede udefra? Jeg mener, at rejserestriktioner er noget, man kan gribe til i starten, hvor der er smitte, man ikke vil have ind i landet. Men nu, hvor man i forvejen har en udbredt indenlandsk smitte blandt landets egne borgere, mener jeg ikke, det giver nogen mening. Desværre kan vi ikke stoppe Omikron, lyder det fra Eskild Petersen.

Direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice, Erik Brøgger, sagde lørdag til TV 2, at Udenrigsministeriet er i dialog med både Østrig og andre lande om den aktuelle situation, og at situationen konstant ændrer sig.

- Det kan sagtens være, rejserestriktionerne ser anderledes ud, når vi kommer et par uger frem, sagde han.

Danmark har siden Omikrons indtog været på Østrigs risikoliste. Det skyldes, at Danmark var et sted, hvor Omikron spredte sig særligt meget, da varianten først blev opdaget. Men det er anderledes nu, lød det lørdag fra Brøgger.

- Derfor må man forvente, at blandt andet Østrig overvejer, om rejserestriktionerne skal ændres, lød det fra direktøren.

Må underkaste sig lokale myndigheder

Niels Høiby, der er overlæge og professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, mener modsat Eskild Petersen, at der er god grund til, at Østrig nu laver krav om fremvisning af en negativ test, fordi man ikke er 100 procent beskyttet mod smitte, selvom man har fået tredje stik og tidligere har været smittet.

- Og hvis man har en form for immundefekt, kan man faktisk udskille virus betydeligt længere tid end andre, siger han.

Men han er enig i Eskild Petersens betragtninger om, at vi er ved at være et sted, hvor det i det store billede ikke giver mening at opretholde rejserestriktioner.

- Der har han en pointe. Men vi kan ikke pålægge andre lande at have de samme synspunkter som os. Det er meget få lande, der har de samme testaktiviteter, som vi har, og derfor må man underkaste sig de lokale myndigheders vejledninger, lyder det fra Niels Høiby.

Overlægen mener, at Omikron er så udbredt, at vi snart kommer til et tidspunkt, hvor det kun er dem, der er i risiko for et alvorligt forløb med covid-19, der skal beskytte sig selv.

- Mit bedste gæt er, at vi kommer dertil omkring påske, siger Niels Høiby.

Det seneste døgn er der registreret yderligere 26.169 tilfælde med corona.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

Ud af de 26.169 smittetilfælde er 1614 reinfektioner. Det vil sige, at der er tale om en person, som før har været smittet med corona.

De 26.169 coronatilfælde er fundet blandt 187.175 PCR-prøver. De er de test, hvor man podes i svælget.

Hver syvende positiv

Andelen af positive prøver i forhold til det samlede antal foretagne PCR-prøver er 14 procent. Det svarer til, at cirka hver syvende prøve har været positiv.

Det seneste døgns positivprocent er den hidtil højeste under epidemien.

Ifølge Kasper Karmark Iversen, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge ved Herlev-Gentofte Hospital, kan den rekordhøje positivprocent skyldes, at det med selvtest er blevet endnu lettere at blive testet for corona.

- Jeg tror, at en del af det kan forklares med, at folk først er testet positive i en kviktest enten derhjemme eller i et kviktestcenter.

- Og så får de lavet en PCR-test for at verificere, at det er rigtigt nok, siger Kasper Karmark Iversen.

Der er det seneste døgn også foretaget 159.214 kviktest. Det er de test, hvor man podes i næsen.

Det fremgår ikke af SSI's tal, hvor mange kviktest der har vist et positivt svar for corona. Det skyldes, at der er for stor usikkerhed med testresultaterne.

Stigning i antallet af indlagte

På landets hospitaler er der søndag indlagt 734 patienter med corona. Det er en stigning på 23 personer i forhold til lørdag.

Antallet af indlagte dækker over personer, der er indlagt på grund af corona og med corona.

Ud af de 734 indlagte er 59 indlagt på intensiv. Og af de 59 er der 41, som får hjælp af en respirator.

Yderligere 10 smittede personer er døde. Det vil sige, at der nu samlet under epidemien har været 3494 coronarelaterede dødsfald i Danmark.

I vaccinationsindsatsen er yderligere 34.123 personer blevet revaccineret det seneste døgn.

Dermed er over 3,3 millioner borgere - eller 56,7 procent af befolkningen - nu revaccineret mod corona.

Det seneste døgn er der registreret yderligere 26.169 tilfælde med corona.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

Ud af de 26.169 smittetilfælde er 1614 reinfektioner. Det vil sige, at der er tale om en person, som før har været smittet med corona.

De 26.169 coronatilfælde er fundet blandt 187.175 PCR-prøver. Det betyder, at 14 procent af prøverne, hvor man bliver podet i halsen, har vist et positivt resultat for corona.

Yderligere 23 indlæggelser

På landets hospitaler er der søndag indlagt 734 patienter med corona. Det er en stigning på 23 personer i forhold til lørdag.

Antallet af indlagte dækker over personer, der er indlagt på grund af corona og med corona.

Yderligere 10 smittede personer er døde. Det vil sige, at der nu samlet under epidemien har været 3494 coronarelaterede dødsfald i Danmark.

En samlet blå blok i Folketinget forsøger at presse sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til straks af genindføre patienters ret til at vælge et privathospital, hvis de ikke kan blive undersøgt eller behandlet på et offentligt sygehus inden for 30 dage.

Udrednings- og behandlingsgarantien blev kort før jul sat på pause i fire uger. Det skete for at undgå, at sygehusvæsnet bliver overbelastet på grund af coronapatienter.

Nu mener blå blok, at den risiko er "stærkt reduceret". Der er derfor ikke andet for, end at ministeren må sløjfe suspenderingen.

- Jeg går derfor stærkt ud fra, at ministeren tager sagen op som det første mandag, så patienterne kan få deres rettigheder igen. Danskerne har krav på god og hurtig udredning og behandling, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

Ret til behandling på privathospital

Garantien betyder, at patienter, der bliver henvist fra deres praktiserende læge, inden for 30 dage enten skal have stillet en diagnose eller have en plan for det videre udredningsforløb.

Fra man er blevet udredt, har man krav på behandling inden for 30 dage.

Hvis det offentlige ikke kan klare det inden for tidsfristen, har man ret til at få behandling på et privathospital.

Udnytte kapaciteten

Venstre og resten af blå blok har hele tiden været imod suspenderingen.

Men efter en indstilling fra Epidemikommissionen vedtog regeringen og dens støttepartier at suspendere patienternes ret til at vælge privathospital, når det offentlige ikke kan levere, i foreløbig fire uger.

Det er Epidemikommissionen, som rådgiver Folketinget og regeringen om coronasituationen.

- Vi anerkender selvfølgelig, at der er travlt på de offentlige hospitaler. Men det er jo lige præcis derfor, at man skal bringe privathospitaler i spil, så vi kan udnytte alt kapacitet og sørge for, at patienterne kommer til, siger Martin Geertsen.

Prioritering ud fra sundhedsfaglige kriterier

Hos Enhedslisten understreger sundhedsordfører Peder Hvelplund, at sundhedsvæsenets kapacitet fortsat er under pres.

- Det er derfor afgørende, at vi sikrer, at prioriteringen foregår ud fra sundhedsfaglige kriterier.

- Derfor må vi inddrage kapaciteten i det private for at sikre, at den bruges til at løse de mere akutte opgaver frem for de opgaver, som ellers er omfattet af behandlingsgarantien, siger han.

Muligheden for at vælge et privathospital, hvis det offentlige sygehus ikke kan levere udredning og behandling til tiden, blev indført i 00’erne af daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

Tusindvis af danskere vil fra og med søndag opleve, at deres coronapas ikke længere er gyldigt.

Årsagen er, at Folketingets Epidemiudvalg i onsdags besluttede at forkorte gyldigheden af coronapasset til fem måneder for dem, der endnu ikke har fået tredje vaccinestik, eller som har haft coronapas i kraft af, at de tidligere har været smittet.

Det sker, fordi det har vist sig, at den dominerende omikronvariant har været bedre til at trænge igennem vaccinerne, end det var tilfældet med delta.

Og så kan det være med til at opfylde et politisk mål om, at flere lader sig vaccinere tredje gang, så smitten spreder sig langsommere.

Test dig til coronapas

Der gælder dog særlige regler for personer under 18 år.

Børn fra 14 år og ned behøver ikke fremvise coronapas. De 15-17-årige har stadig et gyldigt coronapas, hvis de har fået to stik.

Forskellen i reglerne skyldes, at tredje stik ikke er godkendt til personer under 18 år. Først den dag man fylder 18 år, vil reglerne om udløb gælde.

Hvis man ikke er vaccineret, kan man få coronapas, hvis man er testet negativ.

Er der tale om en PCR-test, gælder passet i 72 timer fra testtidspunktet. Er det derimod en lyntest, gælder det kun i 48 timer.

Derudover vil man have et gyldigt coronapas, hvis man er testet positiv for corona inden for de seneste fem måneder.

Her gælder det dog, at man først får sit coronapas 11 dage efter påvist smittet. Det gælder også, hvis man er vaccineret.