Genåbningen af Danmark er i gang skridt for skridt.

Søndag kan højskoler, biografer, teatre og en række andre kulturinstitutioner åbne igen.

På baggrund af Epidemikommissionens anbefalinger åbner dette fra søndag 16. januar:

Højskoler, aftenskoler og Folkeuniversitetet Udendørs idrætsarrangementer, hvor tilskuere har billetter og sidder ned Zoologiske haver, akvarier, forlystelsesparker og omrejsende tivolier Museer, kunsthaller og aktivitetscentre

De ovenstående ting genåbnes med krav om coronapas og mundbind eller visir. Sidstnævnte krav gælder dog kun indendørs.

Det bliver ikke tilladt at stå op de pågældende steder. Desuden bortfalder arealkravet i Folkekirken og andre trossamfund fra natten til 16. januar.

Coronapassets gyldighed vil også blive forkortet, så det fremover kun vil gælde fem måneder efter andet vaccinestik eller tidligere smitte.

Disse restriktioner anbefales fortsat

Det er dog ikke alle restriktioner, der bliver ophævet.

Følgende forbliver i første omgang lukket til og med 31. januar.

Natteliv Spillehaller og kasinoer Legeland og badeland Forsamlingshuse og selskabslokaler Regeringen i mindretal

Den seneste del af genåbningen er ikke sket ikke uden sværdslag på den politiske arena, da forhandlingerne i denne uge gik ind i sin afgørende fase.

Regeringen havde som udgangspunkt lagt op til et loft på 500 personer ved indendørs kulturarrangementer. Men de blå partier samt Radikale Venstre satte foden ned og ønskede efter et møde i Epidemiudvalget at tillade op til 1500 personer - fordelt i 3 sektioner af 500 - efter en såkaldt superliga-model, der har været brugt tidligere i forbindelse med genåbning.

Dermed kom regeringen i mindretal og måtte gå til forhandlingsbordet igen for at få en aftale i stand.

Regeringen kunne presses

Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, sagde til TV 2, at man måtte bøje sig for flertallet. Også selv om den nye aftale i sidste ende gik imod anbefalingerne fra eksperter og fagfolk i Epidemikommissionen, som i første omgang ellers anbefalede et forsamlingsloft på 350 personer.

- Det er klart, at når der er et flertal i Folketingets epidemiudvalg, så retter vi os selvfølgelig efter det. Derfor arbejder vi også på, at den her sektionering, det man kalder superliga-modellen - det kan træde i kraft fra på søndag, sagde S-ordføreren.

Venstres kulturordfører Jan E. Jørgensen var tilfreds med en indrømmelse fra regeringens side.

- Det viser, at regeringen kan presses, hvis de radikale ellers er med os, sagde han torsdag til TV 2, da aftalen var en realitet.

Kompromis med sundhedsfaglighed

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, havde som regeringens støtteparti ellers advaret mod at gå imod Epidemikommissionens indstilling.

- Det er ærgerligt, at man begynder at gå på kompromis med sundhedsfagligheden, og at man politisk vil begynde at opfinde sine egne løsninger, lød kritikken fra Hvelplund.

Når der åbnes for at lukke 1500 mennesker ind til kultur- og sportsarrangementer, skal det ske i tre sektioner à 500 personer. Hver sektion skal have egen indgang, egne toiletforhold og barfaciliteter.

Kommissionen vurderer i øjeblikket også næste trin i genåbningen, som kan træde i kraft ved månedens udgang.

For eksempel gælder det fortsat, at serveringssteder skal lukke for udskænkningen klokken 22 og have sidste gæst ude af døren klokken 23. Også natklubber, forsamlingshuse og legelande skal fortsat holde lukket til og med 31. januar, hvor næste trin i genåbningen planmæssigt står for døren.

Ankesagen om Novak Djokovic' visum til Australien er gået i gang i Melbourne.

Det skriver avisen The Guardian.

For den serbiske tennisstjerne er det sidste skud i bøssen for at nå til Australian Open, hvor han søger at kæmpe med om en 21. grand slam-titel, der vil være rekord.

34-årige Djokovic fik fredag inddraget sit visum af immigrationsminister Alex Hawke.

Hawke sagde i den forbindelse, at serberens fortsatte tilstedeværelse i landet udgør en sundhedsrisiko for Australien, fordi han "styrker vaccineskepsissen" og "afskrækker folk" for at få et tredje stik med en coronavaccine.

I dokumenter, der er kommet frem under retsmødet søndag, går Djokovic' anke ifølge The Guardian blandt andet på, at det var helt uretfærdigt, at Hawke drog sine konklusioner på tennisstjernens vaccineskepsis på baggrund af offentlige udtalelser.

Ministeren skulle have henvendt sig personligt, mener Novak Djokovic.

- Der forelå ikke ministeren noget som helst bevis på, at Hr. Djokovic nogensinde har opfordret nogen til ikke at blive vaccineret. Hvis intet andet afslører Hr. Djokovic' opførsel, at han kerer sig dybt om sit privatliv fremfor noget standpunkt, lyder det i en udtalelse fra tennisspillerens advokater.

Men den køber Alex Hawke ikke. Ifølge ham var der intet, som serberen kunne sige, der kunne ændre på hans offentlige udtalelser om vaccination.

- Hvad end Hr. Djokovic kunne have fortalt ministeren som svar på hans syn på vacciner, ville ikke have ændret på karakteren af hans tidligere offentlige udtalelser og den opfattelse, som Australiere har af hans syn på vaccination, sagde ministeren inden retssagen.

Retssagen gik i gang søndag klokken 9.30 lokal tid. Det svarer til lørdag aften klokken 23.30 i Danmark.

Noget tyder på, at alle ønsker en hurtig proces.

Derfor er der tre dommere på sagen fra start af. Normalt har man i sådan en sag kun en enkelt dommer, men med mulighed for at anke til tre dommere.

Men med kun en enkelt dag tilbage, inden grand slam-turneringen Australian Open løber af stablen, er den mellemregning sprunget over.

Det er uvist, hvornår der foreligger en afgørelse i sagen.

Steffen Holmer Glyseth skal om syv uger læne sig tilbage i en ski-lift i Østrig med udsigt over de hvidklædte Alper.

Men nye regler risikerer at spolere hans planer.

For de østrigske myndigheder har oplyst til den danske ambassade, at det ikke længere er muligt at rejse ind i Østrig uden at gå i karantæne, hvis man ikke kan fremvise en negativ PCR-test.

Og det kan Steffen Holmer Glyseth muligvis ikke, fordi han i starten af januar var smittet med coronavirus. Har man været det, vil man kunne teste positiv for virussen i månederne efter, at sygdomsforløbet sluttede.

- Det smarte ville jo være at aflyse rejsen og forhåbentlig få pengene igen. Alternativt skal vi stå tæt på dagen og få svaret om, at vi måske ikke kan komme afsted, siger han til TV 2.

Giver ingen mening

Indtil nu har danskere kunnet undgå at skulle i ti dages karantæne i Østrig, såfremt man var vaccineret med tredje stik og kunne fremvise enten en negativ test eller en lægeerklæring, der viser, at man har været smittet og nu er immun.

Og det er sidstnævnte mulighed, myndighederne i Østrig har sløjfet.

Det kan sagtens være, rejserestriktionerne ser anderledes ud, når vi kommer et par uger frem

Erik Brøgger, direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice

Det ærgrer både Steffen Holmer Glyseth og Majbritt Jensen, som er administrerende direktør i turistbureauet Højmark Rejser, der specialiserer sig i skirejser.

- Jo flere, der bliver smittet med corona i Danmark, desto flere vil også blive ramt af den her regel, og derfor håber jeg, at myndighederne snart finder ud af, at det ikke giver nogen mening, siger hun til TV 2.

Direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice Erik Brøgger påpeger, at danskere godt kan rejse ind i Østrig uden at vise en negativ test, men at man så skal være forberedt på at skulle i isolation.

- Og det må man jo gøre op med sig selv, om man har lyst til, lyder det fra Erik Brøgger.

I forhold til Steffen Holmer Glyseths situation siger Brøgger, at Udenrigsministeriet både er i dialog med Østrig og andre lande.

- Og der er lang tid til om nogle uger, som det ser ud i øjeblikket. Det kan sagtens være, rejserestriktionerne ser anderledes ud, når vi kommer et par uger frem.

Desuden er det ifølge Erik Brøgger værd at bemærke, at Danmark sammen med andre lande befinder sig i en særlig kategori for Østrig. Det skyldes, at Danmark var et sted, hvor Omikron bredte sig særligt meget, da varianten først blev opdaget.

- Det er anderledes nu. Derfor må man forvente, at blandt andet Østrig overvejer, om rejserestriktionerne skal ændres, lyder det fra direktøren.

Har tid til at overveje, hvad de gør

Steffen Holmer Glyseth skal afsted med fem andre fra sin familie, og de er sammenlagt tre familiemedlemmer, der har været smittet med coronavirus for nylig.

Da der stadig er et godt stykke tid, til de skal afsted, håber han, at der vil være gået tilstrækkeligt længe, når han får lavet en PCR-test, til at den vil vise negativ.

- Vi er måske nogle af de heldige. Lige nu kan jeg kun være nervøs for dem, der skal afsted om meget kortere tid end mig. Vi har trods alt tid til at nå at overveje, hvad vi gør, siger han.

Desuden frygter han, at de tre fra hans familie, som ikke har været smittet endnu, når at blive smittet, inden de skal afsted, og de derfor også risikerer ikke at kunne teste negativ inden skiferien.

Steffen Holmer Glyseth håber presset på de østrigske myndigheder bliver så stort, at de ændrer reglerne. Hans strategi er at blive testet så tæt op af afrejsedagen som muligt, så sandsynligheden for, at testen er negativ, formentlig bliver større.

Hvis familien da ikke ender med at aflyse.

Under en debat mellem Jakob Ellemann-Jensen (V), Sofie Carsten Nielsen (R) og Mette Frederiksen (S) fik sidstnævnte undervejs sporet samtalen ind på tonen i dansk politik.

Jeg har været her i snart 20 år, og jeg har aldrig oplevet en politisk debat af den karakter

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Tonen har ifølge statsministeren "ændret sig meget", og det er blevet "helt omkostningsfrit" at påstå ting om sine kollegaer, mener hun.

- Vi skal tale ordentligt til hinanden. Vi skal tale ordentligt om hinanden. Og forfald aldrig nogensinde til det, der er så let, og påstå ting om hinanden, der ikke er rigtige, sagde Mette Frederiksen.

Diskussionen om tonen og ønsket om at forbedre den er langt fra ny. Tværtimod har Mette Frederiksen flere gange det seneste år rettet fokus mod måden, politikerne taler til og om hinanden.

Blandt andet da debatten i marts 2021 kredsede om 'X Factor'-duoen Neva og Ida, som under deres deltagelse i programmet havde fået mange hadbeskeder på sociale medier. Her foreslog statsministeren under en debat i Folketingssalen, at politikerne kunne indgå en aftale om ikke at bruge nedsættende ord om hinanden.

- Jeg har været her (i Folketinget, red.) i snart 20 år, og jeg har aldrig oplevet en politisk debat af den karakter, som jeg nogle gange hører i salen eller på sociale medier, tilføjede Mette Frederiksen.

Formen er ny, retorikken den samme

Men kan det virkelig passe, at den hårde tone nåede nye højder, da Socialdemokratiet indtog ministerkontorerne i sommeren 2019?

Nej, mener politisk kommentator Hans Engell, som har fulgt politik på tæt hold siden starten af 1980'erne og selv sad i Folketinget fra 1984 til 2000.

Socialdemokraten Svend Auken blev i 1990 beskyldt for at være på valium-piller, nævner Engell som blot ét af flere eksempler på, at tonen altid har været hård og personlig. Men dem vender vi tilbage til senere i artiklen.

For selvom tonen ifølge Engell ikke er blevet hårdere, er retorikken til gengæld blevet synlig på en helt anden måde efter sociale mediers frembrud.

Nogle politikere mister pusten og glæden ved politik

Hans Engell, politisk kommentator

Tidligere var det kun aviserne, politikerne behøvede at bekymre sig om, pointerer Engell. Men i dag er hver eneste dansker redaktør af sin egen udgivelse og kan skrive hvad som helst til hvem som helst.

- Det er dér, du virkelig mærker forskellen. Og det er der, nogle politikere mister pusten og glæden ved politik.

De retoriske svadaer, der fra tid til anden sendes politikerne imellem, er dog ikke noget nyt fænomen, fastholder Engell. Det handler alene om måden, det nu kommunikeres på.

Aggressive og fjendtlige dueller

Om tonen er blevet hårdere de seneste år er svært at måle objektivt, siger Christian Kock, der er professor i retorik ved Københavns Universitet og blandt andet har forsket i politisk debat og retorikhistorie. Men ser man på et gennemsnit, er der ifølge ham ikke tvivl om, at tonen er blevet mere aggressiv og fjendtlig.

- Måske er det ikke så meget, at tonen er blevet hårdere. Men argumentationen mod hinanden er blevet dårligere. Der er flere personangreb og flere dårlige, irrelevante betragtninger, der trækkes ind som argumenter, siger Christian Kock til TV 2.

Om det er decideret nyt er til gengæld en anden sag. For ifølge Christian Kock skete den største retoriske forandring allerede, da tv-kanalerne i slutningen af 90'erne begyndte at lave skarpere og mere personificerede debatter og samtidig kaldte dem "dueller".

- Snart hørte man Nyrup og Fogh gå i kødet på hinanden med en ringeagt og aggressivitet, som blev opfattet som ny dengang. Sidenhen har vi fået de sociale medier, hvor det går endnu mere heftigt for sig. Her får politikernes forsøg på at nedgøre hinanden en ny dimension af fjendtlighed, siger Christian Kock.

I et forsøg på at gå den politiske tone efter i sømmene har TV 2 været en tur i arkivet. Herunder får du otte eksempler på kampagner, budskaber og citater gennem de seneste årtier i dansk politik.

1982: "Så må den flok lusepustere og slingrefise tvinges til at tage konsekvensen"

Vi lægger fra land med ord sagt bag lukkede føre. For det sker fra tid til anden, at den slags slipper ud.

Den flok lusepustere og slingrefise

Anker Jørgensen (S)

Havde Anker Jørgensen i 1982 vidst, at der i den socialdemokratiske gruppe sad personer, der efterfølgende ville berette om mødets indhold til Ekstra Bladet, var ordene måske faldet anderledes. Men ifølge avisens kilder gav den daværende partiformand den hele armen og talte om kollegaerne i Det Radikale Venstre i et sprog så skarpt, at det ikke blev ført til protokols.

- Nu er vi to gange blevet væltet af de radikale, og så må den flok lusepustere og slingrefise tvinges til at tage konsekvensen og bekende kulør over for de borgerlige, sagde Anker Jørgensen ifølge Ekstra Bladet.

Citatet er siden blevet til titlen på en bog skrevet af Hans Engell. Her kan man læse, hvordan den daværende radikale formand, Niels Helveg Petersen, blev konfronteret med citatet og tørt konstaterede, at han ikke ønskede at konkurrere med Anker Jørgensen på skældsord.

1990: "Svend Auken er på valium"

Socialdemokratiets formand Svend Auken blev af politiske iagttagere under valgkampen i 1990 beskrevet som nærmest svævende rundt på Christiansborg med en statsmands attitude.

Noget måtte være los, mente tilsyneladende den daværende gruppemand for Konservative, nu afdøde Lars Peter Gammelgaard, som gik til medierne og sagde, at Auken var på valium – et vanedannende lægemiddel, der bruges mod angst, uro og abstinenser.

Gammelgaard måtte efterfølgende forklare, at der var tale om en spøg. Men så let slap han ikke.

Valium-anklagen blev pludselig en central del af valgkampen, og da journalister ville se beviser for påstanden, måtte den konservative gruppeformand direkte beklage sin udtalelse.

1998: "Er det lejerne, som skal betale for Jensens skattelettelse?"

I de afgørende dage op til folketingsvalget i 1998 landede en pamflet i mange danskeres postkasser.

Afsenderen var Boligselskabernes Landsforening og Lejernes Landsorganisation, hvis tætte relationer til Socialdemokratiet dengang var velkendte. De formelle bånd blev klippet i 1995, men samarbejdet var fortsat velsmurt, da danskerne skulle til stemmeurnerne tre år senere.

"Er det lejerne, som skal betale for Jensens skattelettelse?", stod der skrevet med store bogstaver over sedlen, der samtidig viste et billede af daværende Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensens private hjem.

- Her bor Jensen i et dejligt hus tæt på Øresund i Gentofte. Huset er vurderet til 3,5 millioner kroner. En fjernelse af lejeværdien som foreslået af de borgerlige partier vil betyde en årlig skattelettelse for Jensen på 54.393 kroner og en stigning i formuen på cirka 1 million kroner. (..) Synes du, at Jensen og hans lejeværdivenner kan være det bekendt? Vi mener nej!, lød det.

Venstre var ikke i tvivl om, at der var tale om socialdemokratisk bestillingsarbejde. Og at Uffe Ellemann-Jensen endte med et nederlag, er et bevis på, at "skræmmekampagnen lykkedes", skriver partiet i dag.

1999: "Stuerene, det bliver I aldrig"

Nogle klip vil aldrig blive glemt. Og mon ikke vi her har at gøre med et af dem.

Poul Nyrup Rasmussen (S), statsminister fra 1993 til 2001, havde under sin åbningstale i 1999 en direkte besked til medlemmerne af Dansk Folkeparti:

- Stuerene, det bliver I aldrig.

Dansk Folkeparti havde foreslået, at hele familier skulle udvises, hvis ét familiemedlem begik en lovovertrædelse. Det fik debatten til at udvikle sig i en "hadsk" retning, hvilket statsministeren knyttede følgende kommentar til:

- Jeg kan godt forstå, at der bliver sagt meget barske ting heroppe fra (talerstolen, red.) om Dansk Folkeparti. Jeg synes, at de alle sammen var velbegrundede.

Pia Kjærsgaard (DF) har efterfølgende kaldt det en "modbydelig bemærkning" og sagt, at Nyrup "skulle have vasket sin mund med sæbe".

2001: Nyrup rev sider ud af Foghs bog

Der var højlydt jubel fra en flok ellevilde DSU’ere, da de to kandidater til statsministerposten Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen i 2001 mødtes til debat.

Her havde Nyrup, som dengang var på genvalg som statsminister, medbragt et eksemplar af Venstre-formandens bog 'Fra socialstat til minimalstat'.

Nyrup læste undervejs i debatten op fra bogen for at understrege, at den tidligere så liberale Anders Fogh Rasmussen med sin snak om at styrke velfærdsstaten ikke længere stod fast på de værdier, han havde engang.

- Så river vi også den side ud, lød det gentagne gange fra Nyrup, mens han til stor begejstring for sine støtter i salen løsrev side efter side fra bogryggen.

Bogen var udgivet otte år tidligere, og Fogh havde på forhånd lagt afstand til den. Derfor virkede han da heller ikke udpræget tynget af Nyrups stunt.

2015: "De har lovet før. Nu lover de igen"

Helle Thorning-Schmidt og resten af regeringen var i 2015 i gang med at "snyde sig til magten", lød det fra Inger Støjberg, som dengang var politisk ordfører for Venstre.

Hun havde taget opstilling foran Crowne Plaza på Amager i København for at vise de fremmødte medier det enorme banner, som partiet havde fået plastret på den 85 meter høje bygning ved motorvejen. Banneret viste en silhuet af Helle Thorning-Schmidt med en næse som Pinocchio.

- De har brudt løfterne ét for ét. Og når banneret nu hænger her, så er det selvfølgelig fordi, det her er arnestedet for den nuværende regering og Helle Thorning-Schmidts løftebrud, lød det fra Støjberg.

Hvorfor bruger I ikke jeres kampagnekroner på at skrive om jeres retninger på det her store banner, i stedet for at rakke ned på andre partier?

- Jeg synes ikke, det her er at rakke ned, jeg synes, man må betegne det som folkeoplysning. Det er jo ikke mig, Venstre eller Lars Løkke Rasmussen, der har brudt de her løfter. Det er Helle Thorning-Schmidt.

2015: "Folkets panderynker kan ikke fjernes med botox"

Det kan gå stærkt under en debat. Også lidt for stærkt.

Da Thomas Danielsen (V) i 2015 live-kommenterede en duel mellem sin daværende formand Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt (S), fik han på Twitter skrevet:

- Nej, HTS (Helle Thorning-Schmidt, red.) folkets panderynker kan ikke fjernes med botox.

Kommentaren blev hurtigt kritiseret af politiske med- og modstandere, og Danielsen måtte dagen efter til tasterne igen. Denne gang for at beklage.

2016: "Den lille svindler, der nu er statsminister"

Vi skal forbi endnu et eksempel på ord sagt bag lukkede døre. I dette tilfælde ytret af Mogens Lykketoft (S), et af Folketingets længst siddende medlemmer, som kan skrive både minister og partiformand cv'et.

Den lille svindler, der nu er statsminister

Mogens Lykketoft (S) om Lars Løkke Rasmussen

Da han i 2016 kunne fejre sin 70-års fødselsdag, inviterede han en gruppe gæster til reception på Christiansborg. Her indledte han med en kort tale, som få dage senere blev mailet ud til de flere end 50 deltagere. Herunder blandt andre Poul Nyrup Rasmussen, Mette Frederiksen og Uffe Ellemann-Jensen.

Her kaldte han den siddende regering for "den mest fladpandede populistiske regering, vi har haft i min levetid":

- Med en dybt utiltalende politik og nogle dybt usympatiske personer på nøgleposter. Det er sørgeligt, at den forrige regering var så talent- og profilløs, at den banede vejen tilbage for den lille svindler, der nu er statsminister, sagde Lykketoft.

På det tidspunkt sad Lars Løkke Rasmussen på statsministerposten, som han havde overtaget fra Lykketofts partifælle Helle Thorning-Schmidt.

Også dén episode har fået plads i politisk kommentator Hans Engells bog 'Lusepustere og slingrefise', hvor der står, at talen brød alle spilleregler for "personlig nedrakning og giftigheder" mellem politikere.

Engell skriver samtidig, at Lykketoft måtte have vidst, at talen ville slippe ud, når han sendte den til så bred en kreds af politikere fra partier på begge sider af den politiske midte.

Amerikanske tilstande?

Og lad os så rette blikket tilbage mod debatten mellem de tre partiledere lørdag.

For med opfordringen fra Mette Frederiksen om at tale ordentligt til og om hinanden fulgte også en ophedet beskyldning om, at Venstres retorik tenderer til amerikanske tilstande.

En påstand, som Jakob Ellemann-Jensen på ingen måde kunne nikke genkendende til.

- Hver gang der er nogen, der er uenige med én, kan man ikke pege og sige, at det er amerikanske tilstande. Der må være plads til politisk uenighed, svarede V-formanden.

Midt i højsæsonen for skiturismen er Udenrigsministeriets rejsevejledning for Østrig blevet opdateret.

Og på ét punkt byder den på potentielt dårligt nyt for flere danske skiturister i den kommende tid.

Med de opdaterede regler vil flere nemlig risikere at blive ramt af ti dages karantæne som det første i Østrig.

Lægeerklæring bliver nu ugyldig

Har man været smittet med coronavirus, vil man kunne teste positiv for virussen selv i måneder efter, at sygdomsforløbet sluttede – også selvom man ikke smitter andre.

Hidtil har det været muligt at undgå karantæne ved indrejse i Østrig ved brug af en lægeerklæring, der viser, at man har været smittet og nu er immun.

Den del kan imidlertid ikke længere lade sig gøre, har de østrigske myndigheder oplyst over for den danske ambassade.

"Det er ved at være grotesk"

Nu er det kun gyldigt at være vaccineret med tredje vaccinestik og være i besiddelse af en negativ pcr-test.

Kan man ikke fremvise sådan en, må man i udgangspunktet gå i ti dages karantæne, som kan tilbringes på hoteller eller i en feriebolig.

Det ærgrer Majbritt Jensen, der er administrerende direktør i turistbureauet Højmark Rejser, der specialiserer sig i skirejser.

Det er ved at være grotesk, hvad der foregår

Majbritt Jensen, adm. direktør, Højmark Rejser

- Jo flere, der bliver smittet med corona i Danmark, desto flere vil også blive ramt af den her regel, og derfor håber jeg, at myndighederne snart finder ud af, at det ikke giver nogen mening, siger hun.

25. december indførte Østrig regler, der betød, at indrejsende danskere skal gå i ti dages karantæne, medmindre de har fået et boosterstik og kan fremvise en negativ pcr-test.

Årsagen var, at Danmark af Østrig blev klassificeret som et højrisikoland på grund af udbredt smitte med Omikron-varianten, der dengang var særligt fremtrædende i Danmark.

- Grunden til, at vi kom på den her liste i sin tid, er, fordi vi var nogle af de eneste, der havde Omikron-tilfælde. Det er jo ikke længere tilfældet, så det er ved at være grotesk, hvad der foregår, siger Majbritt Jensen.

Hun understreger, at det er for tidligt at sige, om det får udtalte negative konsekvenser for rejsebureauet.

- Hvor mange det er, kan jeg ikke vurdere på stående fod, men det er klart, at nogle vil komme i klemme, fordi de ikke har mulighed for at få testen på baggrund af, at de har været smittet indenfor de sidste uger, siger Majbritt Jensen.

Det seneste døgn er der registreret yderligere 25.034 tilfælde med corona.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

Ud af de 25.034 smittetilfælde er 1644 reinfektioner. Det vil sige, at der er tale om en person, som før har været smittet med corona.

De 25.034 coronatilfælde er fundet blandt 223.342 PCR-prøver. Det er de test, hvor man podes i svælget.

Andelen af positive prøver i forhold til antallet af PCR-prøver er 11,2 procent. Det betyder, at lidt mere end hver tiende PCR-prøve har vist et positivt svar for corona.

40 i respirator

Der er det seneste døgn også foretaget 257.082 kviktest. Det er de test, hvor man podes i næsen.

Det fremgår ikke af SSI's tal, hvor mange kviktest der har vist et positivt svar for corona. Det skyldes, at der er for stor usikkerhed med testresultaterne.

På landets hospitaler er der lørdag indlagt 711 patienter med corona. Det er et fald på 46 personer i forhold til fredag.

Antallet af indlagte dækker over personer, der er indlagt på grund af corona og med corona.

Ud af de 711 indlagte er 59 indlagt på intensiv. Og af de 59 er der 40, som får hjælp af en respirator.

Yderligere 16 smittede personer er døde. Det vil sige, at der nu samlet under epidemien har været 3484 coronarelaterede dødsfald i Danmark.

I snart to år har smitte blandt familie, venner og kolleger haft konsekvenser for millioner af danskere.

Med kort varsel har mange måttet rydde kalenderen og se sig selv isoleret hjemme eller på hotel, mens de ventede på svar på, om de var smittet med coronavirus.

Vi kan snart se en situation, hvor det ikke giver mening for store dele af befolkningen at gå i isolation

Allan Randrup Thomsen, professor, KU

Nu lysner det dog ifølge en række eksperter i horisonten.

Omikron-varianten har indtaget Danmark og sendt smittetallene i vejret, men den gode nyhed er, at risikoen for alvorlig sygdom hos den enkelte person er meget lavere. Vi går en influenzalignende tilstand i møde, sagde Statens Serum Instituts faglige direktør, Tyra Grove Krause, torsdag til TV 2.

Derfor vil det inden længe også være tid til at kigge på behovet for isolation, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.

- Jeg vil mene, at vi snart, men ikke endnu, kan se en situation, hvor det ikke giver mening for store dele af befolkningen at gå i isolation, siger han.

Mindre sygdomsfremkaldende

Forklaringen er særligt den høje vaccinetilslutning, der er i Danmark, påpeger professoren.

- Jeg forestiller mig – og har hørt det samme fra mange af mine kolleger – at vi efterhånden har fået grundlagt en basal immunitet over for dette virus i langt de fleste individer, og derfor vil infektionerne have svært ved at få tag i befolkningen, siger Allan Randrup Thomsen.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener, at man bør kigge på retningslinjerne en måned ud i fremtiden ad gangen.

Han ser dog stadig god fornuft i at fastholde retningslinjerne for isolation.

- Ideen om isolation er jo at forhindre, at smitten spreder sig. Det skal vi for at få afbrudt smittekæderne. Det er for samfundets skyld. Derfor er der stadig god grund til at isolere, siger Hans Jørn Kolmos.

Han påpeger, at man kalder det et isolationskrav, men at det ikke er et reelt krav. Ifølge Kolmos bliver det formuleret på denne måde, fordi rådet skal være konkret og håndterbart.

Myndighederne kan godt påbyde borgere at lade sig isolere ifølge Epidemiloven, men det er kun sket en håndfuld gange. Senest skete det i marts 2021.

Retningslinjerne beror faktisk på en konsensus om frivillighed og kollektiv ansvarlighed, siger Kolmos.

- Vi er stadig i en situation, hvor vi skal passe på hinanden, og det giver god mening at lade sig isolere, selvom vi har en variant, der ikke er ligeså sygdomsfremkaldende som tidligere varianter, vurderer han.

Allan Randrup Thomsen mener da også, at det fortsat vil være nødvendigt at skærme de sårbare i samfundet på eksempelvis plejehjem og sygehuse, og her vil isolation ved sygdom være vigtigt.

- Men vi vil formentlig se en ikke ubetydelig smitte i perioder, hvor det er meget nemt for virus at brede sig, som i vintermånederne. Derfor begynder det at ligne influenza.

Bliv hjemme, hvis du er smittet

Omikron-varianten er fortsat en joker i covid-19-lotteriet. Der er nemlig stadig sparsom viden om Omikron. Derfor skal man holde tungen lige i munden, mener Allan Randrup Thomsen.

- Foreløbigt befinder vi os stadig i en pandemisituation med restriktioner, og derfor giver det god mening, at der indtil videre opretholdes et isolationskrav. Måske kan det ændre sig i foråret, hvis situationen bliver mindre alvorlig.

Desuden bør man stadig blive hjemme, hvis man er smittet – uanset hvad, siger Hans Jørn Kolmos.

- Grunden til, at man går i isolation som nærkontakt, er for at beskytte andre mod smitte. Det gælder også, når man er syg. Du går jo heller ikke på arbejde med influenza, siger han.

Storbritannien lemper

I Storbritannien har man netop annonceret, at selvisolationsperioden bliver kortet ned til fem dage i stedet for de gældende syv.

Det skriver The Guardian.

Det meldte landets sundhedsminister, Sajid Javid, ud torsdag. Forkortelsen skal være med til at afhjælpe de personaleproblemer, som landet oplever grundet mange sygemeldinger.

Med den nye ændring i de britiske retningslinjer for isolation skal man altså være isoleret i fem hele dage og må forlade den på sjettedøgnet.

Ændringen træder i kraft mandag.

For flere begyndte det med en mærkelig lyd. De har beskrevet det som en summen eller klikken.

Andre hørte ingen lyd, men mærkede en pludselig opstået varme, trykken i hovedet og smerte.

Efterfølgende fik mange symptomer som svimmelhed, kvalme, søvnforstyrrelser, tinnitus og hovedpine.

Den mystiske lidelse blev første gang registreret blandt amerikanske diplomater i Cuba i 2016 og fik betegnelsen "Havana-syndromet", men siden har den spredt sig rundt om i verden.

I alt menes der at have været omkring 200 formodede tilfælde hos amerikanske diplomater og efterretningsfolk.

Senest kom det torsdag frem i Wall Street Journal, at der også har været formodede tilfælde hos udsendte i Paris og Geneve.

Men efter fem år leder de i USA fortsat efter en forklaring. Det siger den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, i et interview med MSNBC:

- Vi har vores efterretningstjenester, vi har forsvarsministeriet, vi har udenrigsministeriet og vores videnskabsmænd, der alle prøver at komme til bunds i dette. I dag ved vi stadig ikke med sikkerhed, hvad der er sket, og vi ved ikke med sikkerhed, hvem der er ansvarlig.

Ifølge mange eksperter peger pilen dog mod Rusland.

Mistanke om mikrobølgeangreb

Der er fortsat ingen faste beviser, og de manglende svar har de seneste år været grobund for mange spekulationer.

Blandt eksperter er den førende teori, at symptomerne skyldes angreb med kraftige målrettede mikrobølger eller højenergivåben.

Samme konklusion nåede USA's nationale videnskabsakademi for godt et år siden frem til i en rapport bestilt af regeringen.

Der bliver gjort rigtig skade på rigtige mennesker

William Burns, CIA-direktør

Ifølge The New York Times har der i alt været omkring 750 mulige tilfælde af syndromet hos regeringsansatte og deres familier, men amerikanerne har selv afskrevet mange af sagerne, fordi de enten ikke passede med symptomerne, eller fordi de kunne forklares med andre årsager.

En enhed hos efterretningstjenesten CIA, der søger efter en forklaring på den mystiske sygdom, har derfor fokuseret sin efterforskning på de omkring 200 tilfælde, der ikke kan forklares.

- Hvad jeg ved efter at have snakket med med adskillige af mine kolleger, som har været ramt, er, at der bliver gjort rigtig skade på rigtige mennesker, sagde CIA-direktør William Burns ifølge The New York Times ved en kongreshøring i november.

Rusland er i fokus

Når russerne igen og igen bringes under mistanke for at stå bag, skyldes det ifølge tidligere chefanalytiker ved Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo, at Rusland er et af få lande, som behersker den teknologi, der menes at være brugt.

Men teknologien er svær at spore, så indtil videre er mistanken mod russerne kun på formodningsstadiet.

- Hvis det rent faktisk forholder sig sådan, er det et spil med meget høj risiko, siger Jacob Kaarsbo.

Et muligt motiv kunne ifølge nogle teorier være, at russiske efterretningstjenester har forsøgt at hacke sig ind på computere og telefoner og derigennem udsendt elektroniske signaler, som også har ramt diplomaterne.

Tidligere leder af CIA's Rusland-operationer John Sipher forklarede i oktober i et interview med NPR, at netop russerne er kendt for at være klar til at løbe store risici.

- De er meget aggressive. De kunne finde på at bruge alverdens virkemidler for at indsamle efterretninger mod os. Jeg har holdt kontakten til mange, og der er en udbredt opfattelse af, at russerne formentlig har udført handlinger, der har påvirket helbredet hos amerikanske diplomater og efterretningsofficerer, sagde han.

Russisk eksperiment?

Mistanken deler han med en af russernes egne.

Boris Volodarsky er tidligere medlem af GRU Spetsnaz, den russiske militære efterretningstjenestes elitestyrke, men er i dag uddannet historiker og medlem af Royal Historical Society i London.

- I lighed med andre eksperter mistænker også jeg, at dette kan være russiske eksperimenter, og det er faktisk muligt, at en af GRU's enheder kan være involveret, sagde Volodarsky i oktober til TV 2 Norge.

I interviewet hæftede han sig ved, at udvikling af direkte energivåben, genetiske våben og psykotroniske våben (der kan påvirke menneskers psyke, red.) indgik i Ruslands statslige våbenprogram for 2011-2020.

Den tidligere GRU-kaptajn påpegede, at sådanne våben har til formål at sætte mennesker ud af spil, ikke at forårsage massedød.

USA truer med konsekvenser

Selv har Rusland på det klareste afvist at have noget at gøre med det såkaldte "Havana-syndrom".

Senest i november, efter en historie i Washington Post om at CIA-direktøren William Burns skulle have advaret russerne om konsekvenser, hvis de viser sig at stå bag.

Noget, som den russiske regerings talsmand, Dmitri Peskov, i øvrigt også benægtede.

- Vi kan klart afvise enhver antydning, tanke eller udtalelse om angivelig indblanding fra russisk side i disse sager. Vi har ikke noget at gøre med det, sagde Peskov.

I interviewet med MSNBC udtaler den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken, at USA har drøftet sagen med russerne, selvom man ikke ved, hvem der står bag.

- Vi har gjort det klart, at hvis de er ansvarlige, eller hvem end der er ansvarlig for den sags skyld, vil blive ramt af alvorlige konsekvenser, siger Blinken.

For blot halvanden måned siden blev det første tilfælde af coronavarianten Omikron fundet i Danmark.

Varianten er nu den dominerende i samfundet, men er mildere end Delta-varianten, som udgjorde størstedelen af smittetilfældene førhen.

Vi mangler en forklaring

Anders Fomsgaard, overlæge og professor hos SSI

Allerede nu er der dog en undervariant af Omikron i vækst i Danmark, og den undrer forskerne på Statens Serum Institut (SSI).

Det fortæller Anders Fomsgaard, overlæge og professor hos SSI.

Fire procent Delta

Undervarianten omtales foreløbigt som BA2. Den dominerende og kendte variant af Omikron – den som har overtaget epidemien i Danmark og resten af verden – omtales BA1.

- Danmark er det land i verden med flest tilfælde (af Omikron, red.), og vi ser lidt interessant, at antallet af BA2-undervarianter stiger – nærmest på bekostning af BA1, siger Anders Fomsgaard.

I uge 50 udgjorde BA2 blot to procent af de prøver, hvor man har analyseret for coronavarianter. Det tal er nu steget til 28 procent i uge 1.

Samtidig er andelen af tilfælde af BA1 faldet fra 72 til 68 procent. De sidste fire procent udgøres af Delta-varianten.

Endnu ikke væsentlige forskelle

At undervarianten af Omikron begynder at hale ind på den kendte Omikron-variant, er det, der undrer Anders Fomsgaard.

For den ser ikke ud til at opføre sig anderledes ved eksempelvis at være mere smitsom eller resistent over for vacciner, og derfor giver den heller ikke anledning til bekymring.

- Vi kan endnu ikke se nogle væsentlige forskellige på dem, der er inficeret med BA2 i forhold til alder, vaccinestatus, gennembrudsinfektioner, sygdom eller den geografiske spredning. Så tilsyneladende er der endnu ikke noget, der siger, at den ene skulle opføre sig anderledes end den anden.

- Så vi mangler en forklaring, siger han.

De to undervarianter adskiller sig ved at have "betydelige forskelle" i det, der hedder spike-proteinet.

Udarbejder risikovurdering

I sig selv er det ikke underligt, at Omikron muterer. Men når mutationen sker i spike-proteinet, kan advarselslamper blinke.

- Når vi ser, hvor forskellene er i spike, så er det der, hvor den binder sig med receptoren. Det er ofte der, hvor antistoffer også binder sig. Så vi leder efter i forsøg, om BA2 er mere resistent (mod vacciner, red.) end BA1. Men det er ikke noget, vi i øjeblikket kan se ude i samfundet, siger Anders Fomsgaard.

Coronavaccinerne i Danmark virker ved, at kroppens immunforsvar lærer at genkende spike-proteinet. Derfor kan en mutations ændring af spike-proteinet betyde, at varianten kan være mere smitsom eller modstandsdygtig over for vacciner.

SSI er lige nu i gang med at lave en risikovurdering af BA2. Men Anders Fomsgaard pointerer, at der lige nu er relativt få tal at bygge det på, da det er en ny observation.

Han fortæller videre, at varianten også er set i Sverige og Norge. Desuden har SSI gjort Verdenssundhedsorganisationen, WHO, opmærksom på, hvordan BA2 adskiller sig fra BA1.

Det israelske medie Jerusalem Post skrev torsdag, at der også er fundet omkring 20 tilfælde af BA2 i Israel.

USA opfordrer alle amerikanere til at bruge to bestemte typer mundbind, der skulle være sikrere end almindelige mundbind mod coronavirus.

Mundbindene af typerne N95 og KN95 bruges oftest af sundhedspersonale og anses for at være bedre til at filtrere virus fra luften.

De har tidligere været en mangelvare i USA, og derfor har de været forbeholdt de ansatte i sundhedsvæsenet.

Men USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) anbefaler nu, at alle bruger dem.

- Mundbind er et vigtigt værktøj for at forhindre spredningen af covid-19, og det er vigtigt at huske, at ethvert mundbind er bedre end intet mundbind, melder CDC.

750 millioner mundbind

I en opdateret vejledning, som CDC har lagt på sin hjemmeside fredag lokal tid, fremgår det, at mundbindstyperne ikke længere er en mangelvare, og hvis de bliver båret korrekt, giver de den bedste beskyttelse.

Den opdaterede vejledning kommer, dagen efter at præsident Joe Biden meddelte, at regeringen planlægger at stille "mundbind af høj kvalitet" til rådighed gratis for borgerne.

Han sagde også, at USA nu har et lager på over 750 millioner N95-mundbind, og at endnu flere er på vej.

I maj sidste år meddelte CDC, at fuldt vaccinerede amerikanere kunne smide deres mundbind, da pandemien var på tilbagegang.

Skrumper i øst, vokser i vest

Men allerede i juli sagde CDC, at fuldt vaccinerede skulle bære mundbind indendørs på offentlige steder i områder, hvor coronavirus spredte sig hurtigt.

Ifølge CDC er 99,5 procent af USA i øjeblikket underlagt anbefalinger om mundbind.

USA har for tiden et dagligt gennemsnit på 1800 coronarelaterede dødsfald og 780.000 nye smittede om dagen. Der bor omkring 333 millioner i landet.

Den omikronrelaterede stigning ser ud til at aftage i de områder, hvor varianten ramte først, blandt andet i de nordøstlige og sydlige delstater. I vestlige stater derimod stiger antallet af nye tilfælde.