Eksdronning Anne-Marie deltager ikke i kranselægningen på kong Frederik IX og dronning Ingrids grav ved Roskilde Domkirke i forbindelse med dronningens 50-års regentjubilæum. Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Hendes mand - ekskonge Konstantin - er smittet med coronavirus. Hun kan derfor ikke rejse til Danmark.

Kongefamilien vil den 14. januar klokken 12 lægge en krans på gravmælet for Frederik IX i anledning af 50 året for kongens død.

Kronprinseparret deltager

Ved Frederik IX's død i 1972 blev dronning Magrethe samtidig Danmarks regent.

Dronningen vil tage med tog til Roskilde og besøge den ottekantede grav ved domkirken.

Ved kransenedlægningen vil dronningens søster prinsesse Benedikte, kronprinseparret samt prins Joachim og prinsesse Marie deltage.

Ekskongen har i løbet af december været indlagt på et privathospital med alvorlige helbredsproblemer.

Det meste af sit liv har ekskonge Konstantin levet i landflygtighed i London sammen med Anne-Marie og parrets fem børn.

Konstantin måtte som 27-årige flygte ud af Grækenland sammen med eksdronningen og deres fem børn i 1967. Kongen havde forud for flugten forsøgt at vælte det daværende diktatur.

I 1974 gjorde det græske folk ham til ekskonge, da et flertal ved en folkeafstemning foretrak en republik fremfor et monarki.

Kongehuset oplyser i en pressemeddelelse, at dronningen ud over kransenedlægningen vil markere regentjubilæet den 14. januar med et statsråd på Christiansborg Slot og ved en officiel markering i Folketinget.

Havde det været sommeren 2020, ville hun stå med julelys i øjnene med udsigt til den genåbning af kulturlivet, der blev præsenteret onsdag aften.

Men det er januar 2022, og spillestederne har i næsten to år måttet leve med restriktioner af varierende grad.

Så udsigten til siddekoncerter med begrænset kapacitet og publikum med mundbind kan ikke længere vække glæde hos Mia Fuglsang Holm, der er leder af spillestedet Radar i Aarhus.

- Vi har prøvet siddekoncerter, vi har prøvet mundbind, musikerne har forsøgt at tilpasse sig, og vi er simpelthen bare ved at være slidte, fordi vi i meget lang tid ikke har måttet opleve koncerter, som koncerter skal være, siger hun til TV 2.

Radar er et regionalt spillested med plads til 300 stående gæster. På et normalt år har spillestedet omkring 105 arrangementer.

Efter pressemødet onsdag aften kan stedet igen slå dørene op for publikum fra på søndag 16. januar. Men med krav om blandt andet mundbind og siddende gæster vil Radar ikke kunne tilbyde publikum det produkt, som livemusik skal være, mener Mia Fuglsang Holm.

- Det er selvfølgelig både meget frustrerende og ulykkeligt, siger hun.

Frygter publikum og frivillige forsvinder

Ifølge Dansk Live, der repræsenterer landets festivaler og koncerter, er kravet om siddepladser et problem for mange spillesteder, fordi de baserer forretningen på ståkoncerter.

- Det betyder, at der skal aflyses og udskydes flere koncerter. Det er en ærgerlig tendens, siger sekretariatschef Esben Marcher til Ritzau.

Derfor mener han, at mange spillesteder reelt fortsat vil være tvangslukkede. Han er dog mere bekymret for spillestederne på den lange bane, fordi publikum kan miste tilliden til, at planlagte koncerter faktisk bliver gennemført.

Tendensen fra efteråret viser nemlig, at restriktioner får mange til at vente med at købe billetter. Derfor kan det tage lang tid, før publikum vender tilbage til koncerterne.

Det er også en bekymring hos Rader i Aarhus. Men lederen af spillestedet er også bange for, at medarbejderne begynder at falde fra.

Radar har omkring 45 medarbejdere året rundt. Heraf er cirka 38 frivillige, som normalt kommer til gratis koncerter og sociale arrangementer som belønning for deres indsats.

Men næsten to år med op- og nedlukninger og forskellige restriktioner har påvirket gejsten hos både musikere og medarbejdere, mener Mia Fuglsang Holm.

- De er så slidte af restriktioner, påbud, begrænsninger, kontrol, afstand og afspritning, at jeg frygter rigtig meget, at hverken vores medarbejdere eller publikum tager imod den her meget lille genåbning, siger hun.

Flertal vil hæve publikumsloft

Spillesteder, teatre, biografer med mere har været lukket siden 17. december. Nu får de i første omgang lov til at åbne med et loft på 500 gæster indendørs efter ønske fra regeringen. Eksperterne i Epidemikommissionen havde anbefalet et loft på 350 personer.

Der er dog et flertal uden om regeringen, som ønsker loftet hævet til 1500 personer, som skal være fordelt i tre sektioner med 500 i hver.

Ifølge Venstres Jan E. Jørgensen vil flertallet allerede torsdag bede Folketingets epidemiudvalg om at tage stilling til forslaget.

- Det vil i sidste ende betyde, at det nye loft på op til 1500 træder i kraft søndag 16. januar, siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er forsigtig med at gå for langt væk fra eksperternes anbefalinger, men er villig til at fremlægge forslaget for Epidemikommissionen, sagde han på onsdagens pressemøde.

Mens mange danskere i øjeblikket bliver indkaldt til et tredje vaccinestik, stod det ved et pressemøde onsdag klart, at et fjerde stik meget vel kan blive tilbudt gruppen af ældre og sårbare i samfundet.

Og det giver mening, lyder det fra Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI), til TV 2.

Vi kan ikke forhindre smitte i befolkningen, men vi kan sørge for at beskytte de allermest udsatte

Tyra Grove Krause, faglig direktør i SSI

Alligevel ser noget ud til at have ændret sig for coronasituationen, mener hun.

Bevæger sig mod influenzatilstand

Selvom smitten med Omikron-varianten er høj, bevæger samfundet sig mod mildere tilstande, der kan sammenlignes med influenza, lyder det fra SSI's faglige direktør.

- Det er rigtigt, at vi bevæger os lidt mere hen imod sådan et influenzalignende mønster, hvor strategien vil være den samme. Vi kan ikke forhindre smitte i befolkningen, men vi kan sørge for at beskytte de allermest udsatte mod at blive alvorligt syge, siger Tyra Grove Krause.

Ifølge SSI-direktøren vil myndighedernes strategi for vaccination altså fremover komme til at minde om den, der benyttes ved de almindelige influenzavarianter, som den ældre del af befolkningen ligeledes bliver tilbudt vaccination mod.

I slutningen af 2020 var det også de ældre, der stod forrest i køen til at blive tilbudt en stik med de dengang helt nye coronavacciner.

- Det er i øjeblikket overvejelserne, om plejehjemsbeboerne og de allerældste skal have fjerde stik. Det er en gruppe borgere, som er i størst risiko for at blive alvorligt syg. Det er rigtig vigtigt at sørge for, at den her gruppe er ekstra godt beskyttet, siger Tyra Grove Krause.

Det giver god mening

Tyra Grove Krause fortæller, at SSI ikke er i besiddelse af data, som understøtter varigheden af fjerde stiks beskyttelse mod alvorlig sygdom. Der er en sandsynlighed for, at immuniteten aftager, som man har set det med tredje stik, fortæller den faglige direktør.

- Risikoen for at blive smittet er med Omikron meget større, og så har vi kendskab til, at der er noget vigende immunitet efter vaccinationen. Derfor giver det god mening at give dem, der er allermest udsatte, det ekstra stik.

Data fra stadigt flere studier peger på, at varianten Omikron forårsager mildere sygdomsforløb end den hidtil dominerende variant, Delta.

Nye tal fra et amerikansk studie, der endnu ikke er fagfællebedømt, viser, at risikoen for at dø af Omikron er hele 90 procent lavere end ved smitte med Delta.

Alt i alt bakker data op om, at Danmark inden for en overskuelig fremtid kan vende tilbage til "normaltilstande", fortalte Tyra Grove Krause 3. januar til TV 2.

Her lød hendes bud, at man vil se smitten "klinge af" inden for de næste to måneder.

De hundredvis af kontroversielle ankeloperationer, som blev udført på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, kunne ende med "masseskade" for patienter og "politianmeldelse" af læger.

Sådan lød advarslen i en mail i december 2018. Det var overlæge og kirurg på Hvidovre Hospital Lars Ebskov, som på vegne af alle fod- og ankelkirurger på Hvidovre Hospital kom med en klar opfordring til en række kollegaer på Bispebjerg og privathospitalet Hamlet.

- Vi vil med denne skrivelse på det kraftigste opfordre til, at MAN OPHØRER MED DENNE TYPE KIRURGI, indtil resultaterne er gjort op på BBH (Bispebjerg Hospital, red.) og indtil, at Patienterstatningen har fået analyseret sagerne, skrev Lars Ebskov i mailen, som Radio4 og TV 2 har fået aktindsigt i.

På det tidspunkt havde flere end 500 patienter fået foretaget den kontroversielle operation, hvor man som patient får indopereret en fiberwire som erstatning for ledbånd inde i anklen. Ledende overlæge Henrik Palm havde beordret stop for operationerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i maj 2018. Alligevel fandt kirurgerne fra Hvidovre det nødvendigt at sende opfordringen ud i en bredere kreds.

- Vi er fuldt bevidste om, at vores fremfærden kan virke stærkt intimiderende, og det undskylder vi meget. Vi gør det, fordi vi er bekymrede, og vi gør det for at sikre patienterne, og så gør vi det for, at der ikke er læger, der bliver hårdt ramt af en masseskadesag, som kan ende med politianmeldelse, stod der videre i mailen.

Eksperter peger på lovbrud

Bekymringen fra overlægen, om at operationerne kan ende som en politisag, er ikke grebet ud af den blå luft. To eksperter peger begge på, at loven er blevet brudt, fordi de flere end 500 patienter ikke er blevet ordentligt orienteret, inden de er blevet opereret.

- Jeg har set det skriftlige materiale, som patienterne har fået, og det er efter min vurdering ikke tilstrækkeligt. Der får de ikke oplysninger om manglen på viden omkring den her operation, og dermed har de ikke haft grundlag for at træffe et informeret valg. Og det har de jo krav på ifølge sundhedsloven, siger Karsten Juhl Jørgensen, professor ved Cochrane Danmark, som er en forskningsenhed tilknyttet Syddansk Universitet (SDU).

Kent Kristensen, sundhedsjurist og lektor ved SDU, vurderer over for Radio4 og TV 2, at affæren kan ende som en politisag, da han vurderer, at behandlingerne skulle have været anmeldt som et forsøg til den Videnskabsetiske Komité.

- Det kan sidestilles med uagtsom legemsbeskadigelse efter straffeloven. Og i de tilfælde vil der være tale om, at patienterne har lidt et overgreb.

Mener du, at der skal køres en sag hér?

- Ja, det mener jeg, siger Kent Kristensen og forklarer, at straffen både kan være bøde og fængsel.

Foreløbig har 40 patienter fået erstatning for skader efter ankeloperationerne. Fælles for sagerne er, at de eksperter, som har undersøgt sagerne for Patienterstatningen, ikke kan se nogen grund til, at patienterne overhovedet blev opereret.

- I de 40 sager, som vi har anerkendt, er der et mønster, som viser, at der efter vores lægers vurdering ikke har været tilstrækkelig operationsindikation forud for operationen. Med andre ord har man ikke haft tilstrækkelig grund til at udføre operationerne, siger Martin Ericksen, vicedirektør i Patienterstatningen.

Kontroversiel behandling

Lærke Haveman, 24 år, er en af de patienter, der har fået tilkendt erstatning. Patienterstatningens lægekonsulent vurderer, at Lærke Haveman er blevet skadet af en ”kontroversiel” behandling, da der ikke var grund til at udføre operationen.

Lægekonsulenten skriver blandt andet, at der i Lærke Havemans tilfælde er lavet en "MR-scanning, hvor ledbånd beskrives normale. På trods af dette beskriver operatør (kirurgen, som opererede, red.) skade på ledbånd på indersiden".

Kenth Esbensen, tidligere overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som stod for operationerne sammen med en kollega, afviser kritikken, som, han mener, kommer fra læger, der ”ikke er kompetente”.

- Han har fordrejet virkeligheden, siger Lærke Haveman.

- Han har været i en situation, hvor han har brugt sin autoritet til at overbevise mig om en unødvendig operation. Og tre år efter er jeg stadig så mærket af skaderne, at jeg ikke ved, hvad jeg skal med mit liv om halvt år. Eller bare om en uge. Jeg er begrænset i alt, hvad jeg gør.

Opererede uden grund

TV 2 og Radio4 har fået aktindsigt i en stribe mails sendt mellem ankelkirurger fra københavnsområdet. Her fremgår det, at kirurger fra andre sygehuse og privathospitaler har modtaget utilfredse patienter, som har fået foretaget det kontroversielle indgreb på Bispebjerg og Frederiksberg.

- Jeg har haft en del igennem hos mig med svære problemer, lyder det i en mail fra en overlæge på CPH Privathospital. Overlægen gør det samtidig klart, at han – efter at have vendt patienternes scanningsbilleder med andre læger – vurderer, at der i de fleste tilfælde slet ikke var grund til at udsætte patienterne for operationen.

I mailudvekslingen fremgår det også, at overlægen "ikke kan finde hoved eller hale" i de journaler, som patienterne har fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og at han i materialet "ikke kan finde de test, som indicerer kirurgi (giver anledning til at operere, red.)".

- Jeg er skideligeglad

Tidligere overlæge Kenth Esbensen afviser udsagnene fra både lægekollegerne og Patienterstatningen. De ved ikke, hvad de taler om, mener han.

- Altså, i bund og grund, så er min holdning, at jeg er skideligeglad, om Lars Ebskov og andre ikke synes, at de patienter skulle have været opereret. Jeg kunne mærke og høre på patienterne, at de har fået det bedre af det. At der så er nogle, der har problemer, det er jeg ked af. Selvfølgelig. Det giver sig selv, siger han.

Når andre læger og radiologer ikke kan få øje på de skader på ledbåndene i patienternes ankler, som Kenth Esbensen opererede dem for, så skyldes det – ifølge Kenth Esbensen - at de ikke er dygtige nok til deres job.

- Noget af problemet er, at de her mange skeptiske mennesker, de kan jo ikke – åbenbart – kigge på en MR-scanning ordentligt.

Er du bedre til at se på en MR-scanning, end radiologer er?

- Ja. Det har jeg været i årevis, siger Kenth Esbensen.

Ingen andre kan se skaderne

Martin Ericksen, vicedirektør i Patienterstatningen, som foreløbig har givet erstatning til 40 patienter, der lever med invaliderende skader efter de omstridte ankeloperationer hos Kenth Esbensen og hans kollega, afviser, at det handler om almindelig faglig uenighed blandt eksperter.

- Det er ikke tilfældet her. Det er ikke bare vores læger, som vi har haft til at vurdere sagerne. De er ansat på flere forskellige sygehuse, og opfattelsen er ens. I de her sager har der manglet indikation for operationen, siger Martin Ericksen og fortsætter:

- Vi har fem læger med subspecialet (fodkirurger, red.) til at vurdere sagerne. Og så har vi som nævnt også haft nogle af sagerne ude af huset ved eksterne fod- og ankelkirurger til at vurdere sagerne. Det overordnede billede er, at der ikke har været indikation, og det vil sige, at operationerne skulle ikke være udført.

Må ikke arbejde som læge

Den i dag 65-årige Kenth Esbensen, der som overlæge stod i spidsen for operationerne, har ikke længere lov til at virke som læge. Han er gået på efterløn, og Styrelsen for Patientsikkerhed suspenderede i juli 2020 hans autorisation. Begrundelsen er fjernet i den version af afgørelsen, som Radio4 og TV2 har fået aktindsigt i.

Men det fremgår, at styrelsen vurderer, "at der er begrundet mistanke om", at Kenth Esbensen "som læge vil kunne være til fare for patientsikkerheden".

Kenth Esbensen vurderer selv, at han og en kollega udførte den kontroversielle operation flere end 700 gange fra 2007, til de blev stoppet i 2018, og en undersøgelse af forløbet blev sat i gang. Den har identificeret lidt over 500 patienter, hvis ankler var under kniven. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har kontaktet dem alle, og omkring 200 patienter er vendt tilbage på henvendelsen. Foreløbig er 120 af dem inviteret til at få deres tilstand undersøgt på hospitalet.

Region Hovedstaden, som ejer og driver Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, vil ikke udtale sig om sagen, men henviser til hospitalet.

Her siger Henrik Palm, ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling, som standsede operationerne, da han kom til i foråret 2018 og satte den omfattende undersøgelse i gang, at han "beklager dybt" over for patienter, der er blevet skadet af operationerne.

- Andre må vurdere, om vi er ude i decideret lovbrud. Og så må vi se, om der skal politi ind i sagen. Jeg vil ikke udelukke noget, siger Henrik Palm.

Kirurgen, der var kollega til Kenth Esbensen, har endnu ikke reageret på Radio4 og TV 2s henvendelser.

Næsten hver anden dansker rammes i løbet af livet af en psykisk lidelse. Ti procent af befolkningen - lige nu 587.000 danskere - er dagligt ramt.

Det stigende antal psykiske lidelser betyder årlige samfundsudgifter på 110 milliarder. Det viser beregninger baseret på tal fra OECD.

Så der er tunge og livstruende fakta bag det store faglige udspil til psykiatrien, som Sundhedsstyrelsen torsdag offentliggør i tæt samarbejde med alle relevante partnere på området.

Det skal føre til en lovet politisk 10-års-plan.

- Måden, vi håndterer stigende psykisk sygdom på, er en trussel for folkesundheden. Det er et voksende sygdomsområde, som rammer mange tidligt i livet, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.

- Psykisk sygdom er i dag helt almindeligt. Det, vi tilbyder, er ikke tilstrækkeligt. De seneste ti år er vi ikke kommet meget videre på psykiatrien, siger hun.

Vil have langsigtet plan

Som Danmark før med stor succes har gjort på kræft- og hjerteområdet, efterlyser hun en lang målrettet indsats for psykiatrien de næste ti år.

- Vi må ikke igen ende med, at vi gør en lille smule i en masse forskellige hjørner, for det flytter ikke noget, siger hun.

Derfor er der også i de 37 anbefalinger i Sundhedsstyrelsens tykke rapport en akut prioritering.

- Det gælder blandt andet den tidlige indsats til børn og unge, som vi i dag ikke kan være bekendt i et velfærdssamfund.

- Det samme gælder de meget alvorligt psykisk syge som skizofrene og bipolare sindslidelser, hvor jeg kan være bekymret for, om folk er klar over, hvor virkelig syge de er, siger Helene Probst.

Afventer udspil fra regeringen

Rapporten, som nu skal føre til et udspil fra regeringen, har meget bred opbakning fra de mange interessenter inden for psykiatrien.

I forståelsespapiret fra 2019 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten lovede regeringen at lave en aftale om en 10-års plan for psykiatrien med forpligtende mål.

Jane Heitmann er formand for Folketingets Sundhedsudvalg og sundhedsordfører for Venstre. Hun er med på, at der er brug for en ekstraindsats.

- Sundhedsstyrelsens oplæg er spot on, efter at psykiatrien i alt for mange år har haft lillebrorrollen i sundhedsvæsenet, siger hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ønsker ikke at kommentere rapporten før de kommende politiske forhandlinger.

Omikronsmittede har langt lavere risiko for hospitalsindlæggelse end smittede med Delta-varianten af coronavirus.

Det viser en ny undersøgelse af 70.000 coronasmittede lavet af to amerikanske universiteter ifølge nyhedsbureauet AFP.

Studiet er endnu ikke fagfællebedømt, hvilket betyder, at det ikke er blevet set efter i sømmene af uvildige forskere, der ikke har arbejdet med studiet.

Men skulle tallene vise sig at holde stik, kan det give grund til optimisme.

90 procent lavere risiko for at dø

For selvom studiet viser, at Omikron-varianten er mere modstandsdygtig over for vacciner, viser det også, at den giver anledning til markant mildere sygdom.

De, der var smittede med Omikron-varianten, havde 90 procent mindre risiko for at dø med covid-19. Det var sammenlignet med smittede med Delta-varianten.

Risikoen for at blive indlagt med covid-19 faldt også til halvdelen for de Omikron-smittede - og med hele 75 procent for intensivindlæggelser.

Halvanden dag på hospitalet

Studiet viser også, at dem, som blev indlagt med Omikron, var på hospitalet i markant kortere tid. I gennemsnit brugte de halvanden dag på hospitalet, mens de Delta-smittede i gennemsnit lå indlagt i fem dage.

Studiet er endnu ikke fagfællebedømt, men direktør for USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse (CDC) Rochelle Walensky siger, at undersøgelsen er justeret for en lang række faktorer.

- Studiet er justeret for nøgleparametre som alder, køn, tidligere infektion, vaccination og kroniske lidelser, siger hun.

Omikron-varianten er den dominerende i Danmark og har været det siden midten af december.

Mere end en halv million danskere står til at miste deres coronapas på grund af nye regler.

En del af dem er unge mellem 15 og 17 år, der har fået deres andet stik for fem-seks måneder siden, men som stadig ikke har fået invitation til den tredje vaccinedosis og dermed frygter et coronapas i udu.

TV 2 er onsdag aften druknet i spørgsmål fra folk under 18 eller deres forældre, der spørger, hvad de gør, når coronapassets kortere gyldighed indtræder søndag.

Hvad er løsningen? Er det slut med fitness, cafebesøg og ture i biffen? Eller skal de bare testes konstant for at have grønt lys til alt fra badminton til skiferie i Østrig?

Gælder til de fylder 18 år

Ifølge Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund er der ingen grund til bekymring.

- Hvis de unge mellem 15-17 år har fået andet stik, gælder coronapasset, indtil de fylder 18 år. Og når de er fyldt 18 år, modtager de en invitation til tredje stik, siger Peder Hvelplund til TV 2.

Han siger samtidig, at der kan komme et "hul" fra det øjeblik, man runder 18 år og til det øjeblik, man modtager tredje stik og dermed forlænger sit coronapas.

- Det problem er Sundhedsstyrelsen blevet gjort opmærksom på, så de kan sende invitationer ud, siger Peder Hvelplund.

Selv om nogle under 18 år måske kunne ønske at fremskynde deres tredje stik, fordi coronapasset nærmer sig udløb, er det ikke muligt.

Mangler dispensation

Forklaringen er, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ikke har givet dispensation til at vaccinere de 15-17-årige endnu.

Ifølge Camilla Foged, professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, kan der gå flere uger, før godkendelsen fra EMA til den aldersgruppe er en realitet.

- Der er set enkelte tilfælde af hjertehindebetændelse hos unge mennesker, så vi skal være helt sikre på, at det tredje stik er sikkert for den aldersgruppe, siger Camilla Foged til TV 2.

Hun tilføjer, at der forventes en afklaring fra EMA på brugen af tredje vaccinestik til de 15-17 årige "inden alt for længe".

Det skal være dyrt at være ikkevaccineret, hvis man er borger i Canadas største provins, Quebec.

Det har Quebecs premierminister, Francois Legault, gjort klart, efter at han meddelte, at der fremover vil blive indført ekstra skat for personer, der ikke er vaccineret.

Dermed melder Quebec sig ind i rækken af områder og lande, der skruer bissen på for at overtale flere til at lade sig vaccinere.

Fancois Legault siger ifølge BBC, at det endnu ikke er besluttet, hvor høj skatten vil være, men understreger, at det vil være ”et signifikant beløb”.

- Det er et spørgsmål om at være rimelige over for 90 procent af befolkningen (de vaccinerede, red.), siger han.

Foruden den kommende særskat har Quebec indført vaccinekrav, hvis man vil handle i spiritusforretninger og cannabisbutikker.

Provinsen har omkring otte millioner indbyggere, hvoraf lidt under 90 procent er vaccineret. Det er Canadas geografisk største provins og næstmest befolkede.

Lignende tiltag i Europa

Politikerne i Quebec er langt fra de første, der laver regler, som opdeler samfundet i grupper af vaccinerede og ikkevaccinerede.

Rundt om kloden er tiltag som månedlige bøder, dyre hospitalsregninger og forbud mod at gå på restaurant blevet taget i brug.

Østrig har indført et decideret vaccinekrav, der betyder, at østrigerne risikerer bødestraf eller fængsel, hvis de ikke er vaccineret før 1. februar.

I støvlelandet Italien er der ligeledes vaccinekrav, der dog gælder for italienere over 50 år, som skal være vaccineret inden 15. februar.

Bryder man vaccinekravet, vil man få en bøde hver eneste måned, indtil man bliver vaccineret.

Både Tyskland og Frankrig har gjort livet besværligt for ikkevaccinerede og indført regler om, at man blandt andet ikke må gå på restaurant, hvis ikke man er vaccineret.

Uden for Europas grænser bliver det også mere besværligt og muligvis også meget dyrt at lade være med at blive vaccineret – eksempelvis i Singapore, hvor ikkevaccinerede selv får lov til at betale deres hospitalsregninger.

Desuden har en lang række lande vedtaget indrejseforbud for ikkevaccinerede, herunder Australien, hvilket for nyligt gav tennisstjernen Novak Djokovic store problemer.

Statsministeren har afvist danske særregler

Spørgsmålet om at lave bestemte regler for mennesker, som af forskellige årsager ikke vil lade sig vaccinere, har også været oppe at vende i Danmark.

På et pressemøde i november sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at hun synes, at det var dybt urimeligt, at nogle nægtede at tage mod vaccinerne mod covid-19.

- Jeg kan ikke understrege nok urimeligheden i, at en lille gruppe potentielt ødelægger det for de fleste af os. Så der er i mine øjne ikke nogen undskyldning – heller ikke af moralsk karakter – for, at man ikke går hen og bliver vaccineret, sagde statsministeren for rullende kameraer.

Hun afviste dog få dage efter, at danskerne skulle deles op efter vaccinestatus.

- Jeg synes ikke, jeg placerer et A- eller B-hold, men jeg bliver som landets statsminister nødt til at sige, at alle har et ansvar, og vaccinen er vores supervåben, sagde hun og tilføjede:

- Hvis der er for mange, der bliver ved med ikke at lade sig vaccinere, så kommer epidemien stadig til at hvirvle rundt i vores samfund med kæmpestore både menneskelige og økonomiske konsekvenser.

En Megafon-måling lavet for TV 2 og Politiken fra november viste, at der på tidspunktet ellers var opbakning til at gøre det.

65 procent svarede, at ikkevaccinerede burde blive underlagt særregler, som ikke gjaldt for dem, der havde smøget ærmet op på et af landets mange vaccinationssteder.

Omvendt mente 27 procent, at det var en dårlig idé med de særligt målrettede restriktioner.

Danmark vækker opsigt på den globale scene, når det handler om at gå i krig mod corona.

Det konstaterede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på onsdagens pressemøde, som fandt sted i Eigtveds Pakhus i København.

- Hele verden kigger med. De danske data er blandt verdens bedste, når det handler om at samle viden om Omikron, siger Magnus Heunicke.

Stærkt overvågningsapparat

Det er Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, der står for indrapportering og analyse af de mange test, der finder sted hver dag.

Noget af det, der er lykkedes i Danmark, er at afkoble stigningen i smittede fra indlæggelsestal på hospitalerne.

Magnus Heunicke, sundhedsminister (S).

Undervejs i pandemien har Danmark haft en høj grad af sekventering, som har gjort os i stand til at være på forkant med udviklingen af Omikron.

På den måde har de danske myndigheder fået verdens bedste overblik over, hvilke varianter der er i omløb i samfundet, og hvor hurtigt de spreder sig.

Omikron, som er coronavirussens seneste knopskydning, har på bare seks uger udkonkurreret Delta som mest dominerende virusvariant og udgør nu 96 procent af de smittede.

- Det er så stærkt et overvågningsapparat, vi har. Og det er en del af grunden til, at vi på forsvarlig vis kan tage et stort skridt mod genåbning og et mere normalt samfund, siger Magnus Heunicke.

Kan agere på bevægelser i pandemien

Den seneste uge er der i gennemsnit foretaget 412.000 daglige PCR- og kviktest. Og det er ifølge sundhedsministeren baggrund for, at Danmark er kommet godt igennem to år med en hidtil ukendt og uforudsigelig virus.

- Vi har på grund af de mange test lave mørketal, stor viden og kan agere på forskellige bevægelser i epidemien, siger sundhedsministeren.

På pressemødet blev Heunicke spurgt om, hvorfor det stadig er nødvendigt med restriktioner. For selv om Omikron-varianten har ført høje smittetal med sig, siden den blev opdaget i slutningen af november, er antallet af indlæggelser ikke fulgt med.

- Noget af det, der er lykkedes i Danmark, er at afkoble stigningen i smittede fra indlæggelsestal på hospitalerne. Andre steder er der lande, som slås med stigende indlæggelsestal. Så det er frugten af mange forskellige indsatser, men først og fremmest vores danske revaccinationsindsats, siger Heunicke,

Næste led i genåbningen er planlagt fra 31. januar.

- Vi følger selvfølgelig udviklingen meget tæt og havde ikke støttet genåbningen, hvis det ikke havde været på en klar indstilling både fra vores egne og fra eksterne eksperter, siger ministeren, som også lagde op til, at særligt udsatte grupper nu kan få et fjerde vaccinestik.

Parat til at give fjerde stik

Indtil videre har kun en meget lille gruppe danskere, herunder en række gigtpatienter, fået tilbudt fjerde stik i forsøget på at styrke deres svækkede immunforsvar over for coronasmitten.

Men i slutningen af denne uge og starten af næste uge vil flere modtage tilbud om at blive vaccineret igen.

- Det er en fokuseret gruppe af dem, der er i allermest risiko. Det er kræftpatienter, patienter i immunterapi og personer med immunsygdom, forklarede Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen.

De positive takter betyder i forhold til genåbning, at dele af kulturlivet kan sige goddag til publikum efter en måneds nedlukning.

Fra og med søndag kan blandt andet højskoler, tivolier, biografer, teatre, kulturhuse og indendørs idrætsarrangementer nemlig slå dørene op.

Derudover bekræftede Magnus Heunicke på pressemødet, at coronapassets gyldighed nu forkortes til fem måneder.

Danmark står foran en genåbning efter den seneste måneds restriktioner, og det er måske et kærkomment varsel om, at vi går lysere tider i møde.

Dagen er i hvert fald tiltaget med 30 minutter, siden vendepunktet 21. december. Og hurra for det.

Kulturliv frygter at genåbne for tomme sale

Onsdag er det blevet besluttet, at kulturinstitutioner fra 16. januar igen kan åbne op for sine gæster.

Men selv om kulturlivet igen kan se frem til at møde sit publikum, er der blandet frygt i gensynsglæden.

Hos Dansk Live, der repræsenterer festivaler og spillesteder, frygter man at måtte spille koncerter for tomme sale.

Også hos teaterlivet er der frygt for, at de seneste års nedlukninger får konsekvenser for tilstrømningen.

Sceneinstruktør Niels Erling siger til TV 2, at det kan være svært at fylde salene med så kort varsel.

En halv million danskere kan miste coronapas fra næste uge

Mere end en halv million danskere står til at miste deres coronapas fra næste uge.

Sundhedsministeren fortæller på onsdagens pressemøde, at Folketingets partier i epidemiudvalget bakker op om en forkortelse af coronapassets gyldighed.

Dermed lyser passet nu kun grønt i fem måneder efter andet stik.

Det er ikke første gang, at coronapasset ændres. Faktisk er det sket flere gange i løbet af passets efterhånden ti måneder lange levetid – blandt andet i juli, i november og senest i midten af december.

Boris Johnson undskylder for havefest

En brødebetynget Boris Johnson gav onsdag den britiske offentlighed en undskyldning for at have arrangeret en havefest på et tidspunkt, hvor Storbritannien var under nedlukning.

Premierministeren begrundede sin dårlige dømmekraft med, at han troede, arrangementet i Downing Street 10 var i kategorien "arbejdsmøde".

Undskyldningen falder, efter at det mandag kom frem, at Johnsons ledende privatsekretær, Martin Reynolds, havde inviteret flere end 100 ansatte for at "få det bedste ud af det gode vejr".

Keir Starmer, der er leder for arbejderpartiet Labour, har krævet, at Boris Johnson træder tilbage øjeblikkeligt.

Over 100 pædofile bor i samme landsby i USA

Kan man have en mindre landsby med flere end hundrede pædofile beboere?

I den amerikanske delstat Florida findes fænomenet, som på mange måder står i skarp kontrast til den vestsjællandske landsby, som TV 2 søndag kunne fortælle om.

De pædofile i Pahokee har alle afsonet deres fængselsstraf og udgør halvdelen af den lille bys beboere.

Resten af livet må de ikke bo inden for en radius på 300-650 meter af skoler, dagplejer, børnehaver, parker og idrætshaller.

Fælles for pædofilidømte i USA er, at de resten af livet vil være registreret som seksualforbrydere med offentligt tilgængelige registre på, hvor de hver især bor.

Mand tiltalt for at levere sæd til kvinder uden tilladelse

Fra oktober 2017 til marts 2020 leverede en mand uden tilladelse sæd til kvinder i Danmark.

Sådan lyder anklagen mod en 54-årig mand, som skal have transporteret og leveret sæd til kvinder i Danmark.

Det er ifølge tiltalen sket uden at have tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvilket er en overtrædelse af vævsloven.

Ifølge politiet risikerer manden en bøde på 100.000 kroner, såfremt han findes skyldig. Der ventes at falde dom i sagen i slutningen af måneden.

***