Regeringen har tænkt sig at følge indstillingerne fra Epidemikommissionen, og dermed tyder meget på, at dele af kulturlivet kan genåbne fra søndag.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag middag.

- Vi har tænkt os at følge indstillingerne, og vi er fuldt ud opmærksomme på, at det er svært for store dele af dansk kunst- og kulturliv at have de her restriktioner, som har været gældende i en periode. Og det håber vi på opbakning fra Folketinget til.

Siden midt i december har stort set hele det danske kulturliv været lukket, men Epidemikommissionen, der rådgiver regeringen om coronasituationen, mener, der er plads til at løsne grebet.

Konkret har kommissionen indstillet til, at blandt andet højskoler, zoologiske haver, udendørs idræt med tilskuere og museer kan genåbne fra søndag. Derudover mener kommissionen også, at biografer, teatre og spillesteder med siddende publikum kan genåbne med maksimalt 350 gæster.

Kritik fra blå blok: - Ikke en reel genåbning

Netop loftet på 350 gæster får stor kritik fra de blå partier og teaterbranchen.

- Det er slapt, og jeg mener ikke, det er en reel genåbning af kulturlivet, når der er en begrænsning på 350 gæster. Der kan sidde langt flere i de store teatersale, og hvis dem på scenen så ovenikøbet også tæller med, holder det ikke en meter, siger Det Konservative Folkepartis kulturordfører, Birgitte Bergmann, til TV 2.

Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, mener ikke, det er holdbart, hvis et teater, der har solgt 1000 billetter til en forestilling, skal ringe til 650 gæster og aflyse.

- Hvorfor må der kun være 350 gæster, når tusindvis af mennesker kan gå i Magasin og H&M? Vi vil prøve at presse tallene op, siger Jan E. Jørgensen til TV 2.

Men trods kritikken lægger statsminister Mette Frederiksen ikke op til, at det ønske bliver indfriet. Senere på eftermiddagen har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) imidlertid sagt, at regeringen alligevel er indstillet på at hæve loftet til 500.

Der er også et ønske fra borgerlig side om, at restauranter og barer skal have lov til at holde åbent til midnat.

Her lægger Epidemikommissionen op til, at de nuværende regler om sidste udskænkning klokken 22 og lukning klokken 23 skal videreføres frem til udgangen af januar.

Partier mødes til eftermiddag

Folketingets partier mødes i Epidemiudvalget klokken 15.15. Her skal der tages endelig stilling til, hvad der skal ske med restriktionerne.

På forhånd har flere af regeringens støttepartier signaleret opbakning til indstillingerne fra Epidemikommissionen.

Efter mødet er der indkaldt til pressemøde klokken 18. Her deltager sundhedsminister Magnsu Heunicke (S), kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Det hjælper ikke kulturlivet meget, når der i Epidemikommissionens indstilling til nye restriktioner lægges op til, at der maksimalt må være 350 gæster i biografer og teatre.

Sådan lyder det fra flere af de store borgerlige partier.

- Det er slapt, og jeg mener ikke, det er en reel genåbning af kulturlivet, når der er en begrænsning på 350 gæster. Der kan sidde langt flere i de store teatersale, og hvis dem på scenen så ovenikøbet også tæller med, holder det ikke en meter, siger Det Konservative Folkepartis kulturordfører, Birgitte Bergmann, til TV 2.

Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, mener ikke, det er holdbart, hvis et teater, der har solgt 1000 billetter til en forestilling, skal ringe til 650 gæster og aflyse.

- Hvorfor må der kun være 350 gæster, når tusindvis af mennesker kan gå i Magasin og H&M? Vi vil prøve at presse tallene op, siger Jan E. Jørgensen til TV 2.

Teaterbranche: - Det er næsten ikke til at bære

I brancheforeningen Dansk Teater er der heller ikke meget forståelse for den foreslåede grænse på 350.

- Da vi hørte regeringens udmeldinger i går, var der jubelstemning over, at vi nu endelig får gang i kulturlivet og få publikum tilbage. Men det er desværre ikke virkeligheden, for i dag ser vi så, at der foreslås en endnu mindre åbning af kulturlivet end før, vi havde vaccinerne, siger direktør Peter Mark Lundberg til TV 2 og tilføjer:

- Det virker total ulogisk, og hvis det bliver vedtaget, betyder det, at rigtig, rigtig mange tusinde danskere ser ind i at få deres billetter aflyst. Det er næsten ikke til at bære.

Socialdemokratiet: Logisk med begrænsninger

Epidemikommissionen, der står bag indstillingen, består af blandt andet af embedsfolk, men også repræsentanter for sundhedsmyndighederne.

Traditionelt følger regeringen og dens støttepartier indstillingerne, men om det også sker denne gang, bliver først endeligt afgjort på et møde i Folketingets epidemiudvalg klokken 15.15. Det er her, restriktionerne bliver diskuteret.

Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, vil over for TV 2 ikke forholde sig specifikt til deltagergrænsen på 350 personer, da Epidemikommissionens indstillinger ikke officielt er offentliggjort. Men han siger generelt:

- Vi har igennem to år i forskellige former haft begrænsninger på deltagere. Og når det er et greb, myndighederne har anbefalet, er det, fordi det minimerer risikoen for smitte. Og særligt nu, hvor vi står med en meget smitsom variant, som også kan bryde igennem vaccinerne, synes jeg, der er meget logik i at arbejde med antalbegrænsninger på store arrangementer, siger Kasper Sand Kjær til TV 2.

Han tilføjer, at der også skal drøftes kompensation til de dele af kulturlivet, der fortsat vil være underlagt restriktioner.

Vil forlænge åbningstider

Deltagertallet er ikke det eneste, Venstre og Det Konservative Folkeparti vil prøve at rykke på mødet onsdag eftermiddag. De vil også forsøge at forlænge åbningstiderne for barer og restauranter.

Med de nuværende restriktioner skal sidste udskænkning senest være klokken 22, mens barer og restauranter skal lukke klokken 23. Men det må kunne forlænges, mener Jan E. Jørgensen fra Venstre.

- Hvis vi kan presse det bare en time, vil det være en lille, men vigtig sejr. Især på almindelige restauranter giver reglen ikke meget mening.

Birgitte Bergmann fra Det Konservative Folkeparti er enig.

- Vi mener godt, man kan have åbning til midnat. Det betyder meget for ’second seating’, så det vil være meget vigtigt, siger hun.

Men heller ikke i forhold til åbningstider vil Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær forud for mødet i epidemiudvalget klokken 15.15 være alt for konkret.

- Det må vi drøfte. Vores udgangspunkt er, at vi lytter til sundhedsmyndighederne og deres vurdering af, hvad der er forsvarligt at åbne nu.

De nuværende restriktioner i kulturlivet udløber natten til søndag.

Coronapasset bør være godkendt til brug, syv dage efter at man har fået konstateret smitte, så det flugter med øvrige anbefalinger.

Sådan lyder opfordringen fra Dansk Industri (DI) forud for et møde i Epidemiudvalget onsdag.

- Der er ikke helt ræson i reglerne. De er ikke helt sammenhængende.

- Det giver ikke mening, at du bliver betragtet smittefri efter syv dage i isolation uden symptomer, men dit coronapas først er grønt efter 14 dage, siger politisk direktør i DI Emil Fannikke Kiær.

Stor forvirring på arbejdspladser

Som det er i dag, bliver coronapasset grønt, 14 dage efter at smitten er konstateret.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bliver sat ned til 11 dage. Men ifølge DI er syv dage mere passende, fordi det vil være mere i overensstemmelse med de andre regler.

Ifølge anbefalingerne kan man betragte sig som smittefri og begive sig ud i samfundet efter 48 timer uden symptomer eller syv dage efter den positive test, hvis man slet ikke har haft symptomer.

- Udfordringen er, at du for eksempel som medarbejder kan være helt symptomfri og ifølge retningslinjerne kan gå rundt i samfundet fuldstændig frit, men hvis en virksomhed har krav om et grønt coronapas, så kan du ikke møde ind på arbejde.

- Det skaber stor forvirring og betyder rigtig meget for arbejdspladser, hvis de mangler kolleger, som i virkeligheden ikke er syge og derfor godt kunne komme på arbejde, siger Emil Fannikke Kiær.

Flere ting peger i retning af, at der sker noget på restriktionsfronten meget snart.

For det første udløber de gældende restriktioner midnat 16. januar.

Og senere onsdag mødes Folketingets Epidemiudvalg for at afgøre, hvilke restriktioner der skal videreføres, og hvilke der skal droppes.

TV 2 har erfaret, hvilke anbefalinger Epidemikommissionens kommer med.

Men hvad er dine ønsker til, hvilke restriktioner der skal droppes? Du kan stemme herunder.

Et flertal i Folketingets Epidemiudvalg er blevet enige om at løfte en række coronarestriktioner fra 16. januar. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke på et pressemøde onsdag aften.

Hævelsen af restriktionerne sker på baggrund af anbefalinger fra coronaekspertgruppen kaldet Epidemikommissionen.

På baggrund af kommissionens anbefalinger åbner dette fra søndag 16. januar:

Højskoler, aftenskoler og Folkeuniversitetet Udendørs idrætsarrangementer, hvor tilskuere har billetter og sidder ned Zoologiske haver, akvarier, forlystelsesparker og omrejsende tivolier Museer, kunsthaller og aktivitetscentre

De ovenstående ting genåbnes med krav om coronapas og mundbind eller visir. Sidstnævnte krav gælder kun indendørs.

Derudover indstiller Epidemikommissionen, at følgende åbner med krav om coronapas og mundbind/visir og desuden en deltagerbegrænsning på 350 personer indendørs:

Biografer Spillesteder og teatre Steder, hvor der afholdes foredrag og konferencer

Folketingets Epidemiudvalg har på dette punkt åbnet yderligere op, end kommissionen anbefalede, da deltagerbegrænsningen ser ud til at blive hævet til 1500 personer i indhegnede områder af 500.

Det bliver ikke tilladt at stå op til de pågældende steder. Desuden bortfalder arealkravet i Folkekirken og andre trossamfund fra natten til 16. januar.

Coronapassets gyldighed vil også blive forkortet, så det fremover kun vil gælde fem måneder efter andet vaccinestik eller tidligere smitte.

Disse restriktioner anbefales fortsat

Det er dog langt fra alle restriktioner, der bliver hævet. Følgende forbliver i første omgang lukket til og med 31. januar.

Natteliv Spillehaller og kasinoer Legeland og badeland Forsamlingshuse og selskabslokaler

Derudover skal serveringssteder fortsat stoppe udskænkning af alkohol fra klokken 22 og holde lukket fra klokken 23 til klokken 5. Der er desuden et generelt forbud om salg af alkohol fra klokken 23 til klokken 5.

Arealkravet på to kvadratmeter per gæst for siddende gæster og fire kvadratmeter for stående gæster bibeholdes.

De eksisterende coronapas- og mundbindskrav samt kravet om pladsbillet i InterCity- og InterCityLyn-tog forbliver.

Anbefalingen, om at ansatte på både offentlige og private arbejdspladser så vidt muligt arbejder hjemmefra, består, men Epidemikommissionen lægger op til, at opfordringen gradvist lempes "snarest".

Restriktioner udløber søndag

Lempelserne sker på baggrund af anbefalinger fra Epidemikommissionen. Epidemikommissionen består af en lang række embedsmænd fra ministerier og sundhedsmyndigheder, og den kan kun komme med anbefalinger til regeringen, som så bruger disse til at foreslå restriktioner i Epidemiudvalget.

Regeringen har traditionelt fulgt indstillingerne fra Epidemikommissionen.

Alle Folketingets partier – med undtagelse af Alternativet, Frie Grønne og Kristendemokraterne – er repræsenteret i Epidemiudvalget, og hvis restriktioner skal vedtages her, må der ikke være et flertal imod restriktionerne.

Næste genåbning kan blive stor

Epidemikommissionen har i sine anbefalinger forud for onsdagens beslutning om lempelse af restriktionerne forholdt sig til, hvordan den videre genåbning af samfundet skal foregå.

Her lægger kommissionen op til "få større trin, frem for flere mindre trin".

Kommissionen vurderer i øjeblikket, at næste trin i genåbningen kan indeholde en lempelse af hovedparten af de øvrige restriktioner på kultur- og erhvervsområdet samt begrænsningerne på serveringsteder.

Mere end en halv million danskere står til at miste deres coronapas fra næste uge.

Det sker, efter det onsdag er kommet frem, at der er opbakning blandt Folketingets partier i Epidemiudvalget til at forkorte coronapassets gyldighed.

Epidemiudvalget har således tilsluttet sig de ændringer, som Sundhedsstyrelsen og regeringen har lagt op til, nemlig at det fra 16. januar maksimalt må være fem måneder siden, at folk over 18 år fik andet vaccinestik, hvis deres digitale pas skal være gyldigt.

Det rammer mange af de 610.776 danskere, der har modtaget en invitation til tredje vaccinedosis uden at booke tid til eller få stik nummer tre.

Mere præcist har 503.525 danskere, der blev vaccineret for mindst fem måneder siden, ikke omsat invitationen til en booking eller et stik, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Det kan nu komme til at koste det grønne coronapas.

Ændring handler om flere ting

Sundhedsstyrelsen begrunder anbefalingen af at ændre coronapasset med, at der "cirka tre måneder efter andet stik indtræder et betydeligt fald i vaccineeffektiviteten mod smitte med Omikron".

Det samme har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lagt vægt på, samtidig med at han har understreget, at vaccinerne stadig er effektive imod alvorlig sygdom. Derfor kalder han vaccinerne for "et meget vigtigt våben" og har opfordret til, at Epidemiudvalget følger myndighedernes indstilling.

I det notat, der ligger til grund for anbefalingen, skriver Sundhedsstyrelsen, at et grønt coronapas fortsat kan være med til "at reducere risikoen for, at bæreren af coronapas enten er smittet eller kan blive smittet", hvis man sætter perioden efter andet stik ned.

Derudover er formålet med at ændre coronapasset at sætte farten op under revaccinationerne, lyder det fra Michael Bang Petersen. Han er professor i statskundskab og leder af HOPE-projektet, der kortlægger danskernes adfærd og reaktioner under coronapandemien.

- Målet er, at langt flere skal takke ja, og at de skal gerne gøre det hurtigere, siger han.

Metaltrætheden melder sig

Det er ikke første gang, at coronapasset ændres. Faktisk er det sket flere gange i løbet af passets ti måneder lange levetid – blandt andet i juli, i november og senest i midten af december.

Så vil endnu en ændring møde opbakning?

Michael Bang Petersen ser flere årsager til at tro, at det strammede coronapas vil få en god del af de hundredtusinder af danskere, der mangler at blive revaccinerede, til at takke ja til tredje stik:

For det første er opbakningen til coronapasset høj: 90 procent af danskerne svarede i december, at de støttede op om det digitale pas. For det andet er støtten til tredje stik tilsvarende høj – 90 procent svarede, at de vil takke ja til boostervaccinen. Og for det tredje har en bred vifte af politiske partier meldt ud, at de støtter stramningen af coronapasset.

- Tilsammen gør det det nærliggende tro, at der er forståelse for at ændre coronapasset, siger Michael Bang Petersen.

Coronapasset har været en livline, noget sikkert i det usikre

Winni Johansen, ekspert i krisekommunikation

Alligevel har to år med pandemien slidt på vores villighed til at tilpasse os skiftende restriktioner, lyder det.

- Vi har en oplevelse af, at restriktionerne er hårdere, fordi vi er så langt henne nu. Der melder sig en metaltræthed – ikke fordi, vi ikke tager krisen alvorligt, men vi synes simpelthen ikke, at det er sjovt længere, siger Michael Bang Petersen.

Trætheden bliver giftig

Coronapasset har ifølge Winni Johansen, der er professor på Aarhus Universitet og ekspert i krisekommunikation, fungeret som en "redningsplanke" til at bevare noget normalitet gennem pandemien.

Derfor er det ekstra uhensigtsmæssigt at ændre på netop den restriktion, mener hun.

- Coronapasset har været en livline, noget sikkert i det usikre, og det rokker man på nu, siger Winni Johansen.

Hun mener ligesom Michael Bang Petersen, at vores metaltræthed er vokset over tid – og at den nu strækker sig ud over selve virussen, så den også gælder dem, der taler om den.

Der er ikke nogen tvivl om, at folk synes, at restriktioner er mere belastende nu

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab

Winni Johansen peger på de mange pressemøder, der bliver vist på tv og dækket massivt i medierne, som eksempel på, at vi kort og godt er "dødtrætte" af at forholde os til coronavirussen.

I begyndelsen bed størstedelen af os mærke i detaljerne og fulgte med direkte, når Søren Brostrøm og Mette Frederiksen talte, men efterhånden er flere blevet tilbøjelige til at læse den korte opsummering dagen efter, lyder det fra Winni Johansen.

- Man skal virkelig ikke undervurdere den her træthedsdimension. Den gør det ekstra giftigt at skulle kommunikere og stiller større krav til myndigheder og politikere, siger hun.

Der, hvor vi er nu, kalder hun det for "alfa og omega", at der bliver tænkt over variation i kommunikationskanaler, retorikken og de budskaber, man formidler.

Gode nyheder skaber sværere kår

Paradoksalt nok kan det få restriktionerne til at virke værre, hvis tingene omkring os bliver bedre.

Derfor kan meldinger om, at vi om to måneder kan have en normal hverdag, eller at færre bliver indlagt med Omikron-varianten, være en del af forklaringen på, at Michael Bang Petersens data fra HOPE-projektet viser en faldende tillid til myndighedernes anbefalinger og en tilsvarende faldende bekymring over pandemien.

- Der er ikke nogen tvivl om, at folk synes, at restriktioner er mere belastende nu, end de var i december, siger Michael Bang Petersen.

Han mener, at selvom danskerne generelt har en høj tillid til systemet, så understreger udviklingen, at myndighederne og politikerne ikke kan tage den for givet.

- Det viser, at man ikke kan hvile på laurbærrene og regne med, at befolkningen har uendelig tillid, siger han.

Professorer og sundhedseksperter er ikke bange for at tage store ord i munden, når de skal gøre status over antallet af døde i Danmark i forbindelse med coronaepidemien, der snart har varet i to år.

To af dem bruger over for Berlingske endda betegnelsen 'mirakel' om det faktum, at overdødeligheden i Danmark i de to år har været lavere end antallet af personer, der er registreret som døde med corona.

Det vil med andre ord sige, at restriktioner og ændret adfærd formentlig har betydet, at der er færre end normalt, der er døde af andre årsager end corona - for eksempel influenza.

- Det er faktisk et mirakel, som jeg har forsøgt at gøre opmærksom på længe, siger Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX-centret på Roskilde Universitet.

Overdødelighed på 2500

Magasinet The Economist har på baggrund af tal fra verdenssundhedsorganisationen WHO regnet sig frem til, at vi i Danmark har haft en overdødelighed på 2500 de seneste to år.

Det svarer nogenlunde til overdødeligheden i perioden 2017-2019, hvor influenzaepidemier og dårlige vacciner også gjorde sit til, at antallet af døde lå højere end forventet.

Dermed er Danmark kommet langt mere skånsomt igennem epidemien end andre lande, hvor overbelastede sygehuse og sundhedsvæsner har betydet, at corona er endt med at koste andre end de coronasmittede livet.

The Economist mener således, at selv om det officielle antal døde på verdensplan ligger på 5,5 millioner mennesker, ligger det reelle antal døde som følge af virussen nok et sted mellem 11,8 og 22,1 millioner døde.

Den lave overdødelighed i Danmark vil i sagens natur føre til en diskussion af, om restriktionerne har været for skrappe, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

- Der skal man bare huske på, at det har været meget svært at planlægge ret meget ud i fremtiden under den her pandemi, siger han til Berlingske.

I Danmark blev det nye år indledt med godt nyt fra Statens Serum Institut (SSI) med den positive udmelding om, at risikoen for at ende på hospitalet med Omikron-varianten er halvt så stor som med Delta.

Samme optimisme har der været i Spanien. Her har premierminister Pedro Sánchez forklaret, at man bør begynde at håndtere udviklingen af covid-19 mere i stil med influenza.

Det sker på baggrund af, at næsten hele den spanske befolkning er vaccineret, Omikrons mildere sygdomsforløb, samt at dødeligheden er faldet betydeligt.

WHO advarer

Men hos Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer man mod at betragte covid-19 som en såkaldt endemi – en sygdom, der har en stabil, vedvarende forekomst i et afgrænset område i modsætning til en epidemi – altså hvad der eksempelvis svarer til influenza.

Catherine Smallwood, der er seniorofficer for WHO i Europa, understreger, at Omikron stadig spreder sig markant og endnu ikke har stabiliseret sig.

- Vi har stadig en enorm mængde usikkerhed og en virus, der udvikler sig ganske hurtigt med dertilhørende nye udfordringer. Vi er bestemt ikke et sted, hvor vi er i stand til at kalde det en endemi, siger hun ifølge Reuters.

Pfizer forudser endemi i 2024

I december meldte medicinalselskabet Pfizer, der står bag en af coronavaccinerne, at covid-19 vil kunne betragtes som en endemi i 2024.

I den forbindelse udtalte Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet:

- Jeg tror, at vi vil se, at virussen opfører sig som andre virusser om vinteren, hvor det udmønter sig som en sæsoninfluenza. Den vil stadig være her, men vi vil kunne håndtere den, vurderede han over for TV 2.

Storbritannien vil lede vejen til endemi

Også i Storbritannien har begrebet endemi været luftet i regeringen.

Undervisningsminister Nadhim Sahawi fortalte søndag til BBC, at Storbritannien bør være førende i at vise vejen fra pandemi til endemi.

- Jeg håber, at vi bliver en af de første store lande til at demonstrere over for verden, hvordan man går fra pandemi til endemi og så håndtere det i så lang tid, det nu engang må vare. Om det så er fem, seks, syv eller ti år, siger han.

Spanien har allerede planer for corona som endemi

I Spanien er man ifølge dagbladet El Pais i gang med den sidste del af arbejdet i planerne for, hvordan covid-19 skal håndteres i samme stil som andre luftvejsinfektioner.

Det sker blandt andet på grund af, at man ikke længere finder det holdbart at lave en detaljeret smittesporing af hver enkelt borger, når den spreder sig så markant, men ikke forårsager lige så stor dødelighed.

Men denne overbevisning skal man altså være varsom med ifølge WHO.

Det gælder også i Danmark, hvor WHO's ledende talsperson, Dr. Margaret Harris, ikke kunne genkende SSI’s udmelding om, at danskerne kan få deres normale liv tilbage om to måneder.

- Vi har ikke data til at lave den slags forudsigelse, sagde hun sidste uge i TV 2-programmet 'Lippert'.

Hun tilføjede, at Omikron-varianten skaber et stort smittepres verden over, og der derfor skal gøres alt for at bringe smitten ned.

En smittebølge skyller lige nu ind over Europa, efter Omikron-varianten har gjort sit indtog.

Fælles for de fleste EU-lande er, at de i skrivende stund oplever markante stigninger i smittetallene, og dagligt bliver der sat nye smitterekorder.

Alligevel er der stor forskel på, hvor stor en trussel de europæiske lande mener, Omikron-varianten udgør.

Og mens eksempelvis Østrig lukker ned og indfører strenge restriktioner, vil Spanien til at behandle virussen som en influenza.

Straffer ikkevaccinerede

I Østrig er man gået så langt i bestræbelserne på at inddæmme smitten, at man fra tirsdag har valgt at sende både uniformerede og civilklædte betjente på gaden for at sørge for, at landets coronarestriktioner overholdes.

Restriktionerne i Østrig, der er nogle af de strengeste i Europa, omfatter blandt andet, at ikkevaccinerede kun må forlade deres hjem for at arbejde, handle eller dyrke motion.

Fra februar planlægger Østrig at indføre et krav om, at landets borgere skal være vaccineret mod coronavirus. Hvis ikke man er vaccineret, skal det kunne straffes med en bøde på op til 3600 euro (knap 27.000 kroner) i kvartalet.

Tiltagene er indført for at sætte skub i landets vaccineudrulning, hvor knap 73 procent af befolkningen er færdigvaccineret på nuværende tidspunkt.

Men det er ikke kun østrigerne selv, som bliver ramt af landets coronaregler. Også udlændinge, herunder danske skigæster, kan risikere at skulle i karantæne i 10 dage ved indrejse.

Dette kan kun undgås, hvis man har fået tredje boosterstik, samt en maksimalt 48 timer gammel negativ PCR-test eller et bevis på, at man har været smittet inden for de seneste tre måneder.

En ny influenza?

I Spanien vil man derimod til at se på covid-19 med noget mildere øjne.

Mandag meldte Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, ud, at landet har tænkt sig at ændre den måde, virussen bliver overvåget på.

Det betyder, at de spanske sundhedsmyndigheder fremover skal behandle covid-19 som en endemisk sygdom – det vil sige en sygdom som for eksempel influenza – i stedet for en pandemi.

Premierministeren begrundede ændringen med, at Omikron-varianten ser ud til at have et mildere forløb, og at dødeligheden er faldet markant.

Det nye overvågningssystem vil ikke blive indført endnu, mens Spanien i skrivende stund går gennem en sjette coronabølge, men den spanske sundhedsminister, Carolina Darias, har allerede debatteret emnet med sine sundhedsministerkolleger i EU. Det skriver blandt andre EU-mediet Euractiv.

Hovedtema ved EU-topmøde

Netop EU-landenes særskilte coronaregler var hovedtema ved et topmøde i Bruxelles 16. december.

Det er meget svært for EU at koordinere en fælles politik

Olivier Rubin, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC

Selvom der ikke noget nyt i, at de europæiske nationer griber pandemien an på forskellige måder, begyndte de første lande kort før jul at indføre krav om en negativ test – foruden et gyldigt coronapas.

På mødet gav EU-landenes ledere håndslag på, at de europæiske restriktioner bør baseres på objektive kriterier og ikke hæmme rejser mellem EU’s medlemsstater.

Det har dog ikke fået mange af de europæiske nationer til at droppe kravet om en negativ test, hvilket blandt andet gør sig gældende i Norge, Sverige, Finland og Italien.

Det skyldes, at det er op til hvert enkelt EU-land at indføre de restriktioner, som de finder nødvendige. Det fortæller Olivier Rubin, der er professor på RUC og blandt andet forsker i katastrofer og politik.

- Sundhedsområdet er undtaget i EU, og ansvaret ligger primært hos de enkelte lande. Så det er meget svært for EU at koordinere en fælles politik, siger han til TV 2.

National politik fremfor EU-politik

Ifølge Olivier Rubin har en befolkning større tendens til at orientere sig mod den nationale politik fremfor den europæiske.

For selvom landene har indført forskellige strategier, viser undersøgelser, at hovedparten af det enkelte lands befolkning støtter den nationale strategi, siger professoren og henviser blandt andet til HOPE-projektet, som hver uge følger danskernes holdninger og adfærd under coronakrisen.

Således viser den seneste rapport fra projektet, at et flertal af danskerne mener, at regeringen har ført den nødvendige politik.

Det er dog ikke i alle europæiske lande, at opbakningen til coronahåndteringen er lige stor.

I weekenden gik tusindvis af demonstranter på gaden for at protestere mod de nye vaccinekrav, som mange lande er i gang med eller overvejer at indføre.

Alene i Frankrig var over 100.000 mødt op i lørdags for demonstrere mod et nyt lovudkast, der i realiteten vil forbyde ikkevaccinerede at deltage i det offentlige liv. Det skriver BBC.

Og i Tyskland krævede demonstranter et stop mod de restriktioner, der ligeledes er blevet indført mod den del af befolkningen, som ikke er vaccineret. På flere offentlige steder i Tyskland er det nemlig allerede et krav, at man kan bevise, at man er vaccineret for at kunne komme ind.

Det er gået stærkt med smittetallene, siden Omikron-varianten meldte sin ankomst i november.

Derfor bød tirsdag også på en markering af, at det samlede antal smittede i Danmark talmæssigt runder en slags milepæl.

Velkommen til dagens overblik.

Det samlede antal smittetilfælde i Danmark runder én million

Det begyndte som en tilsyneladende inferiør virus et sted i Kina. Men på to år har coronavirussen grebet ind i vores hverdag på en måde, mange ikke havde fantasi til at forestille sig, da de første bulletiner indløb i begyndelsen af januar 2020.

Ved tirsdagens opgørelse med 22.396 smittede runder det samlede tal i Danmark én million bekræftede tilfælde.

Antallet af indlagte viser dog en svagt faldende tendens, og samtidig betegner sundhedsminister Magnus Heunicke (S) epidemien som "stabil".

De nye tal kommer på en dag, hvor landets sundhedsordførere ifølge TV 2s oplysninger er blevet indkaldt til møde onsdag, hvor Heunicke og regeringen forventer, at man vil kunne åbne for mere af kulturlivet.

Er epidemien ved at være slut? Vi står i hvert fald et bedre sted nu, siger eksperter

Det er svært at spå om fremtiden. Og når der er corona indblandet, tør de færreste belært af erfaringer lægge hovedet på blokken i forhold til skråsikre prognoser.

Men er vi trods mutationer og markant høje smittetal ved at kunne øjne en afslutning på epidemien?

Det mener nogle af landets fremmeste eksperter at kunne fornemme - uden dog at udstede garantier.

Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter siger, at Omikron-varianten markerer begyndelsen på “slutspillet” efter en januar, hvor smitten i samfundet vil toppe.

Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet mener, at der også fremover er forbehold at tage, men at immunforsvaret hos mange tidligere smittede vil være en stærk modstander af epidemien.

Boris Johnson ramt af ny skandale efter lækket e-mail fra havefest

Skandalerne bliver ved med at hobe sig op for Storbritanniens premierminister, Boris Johnson.

Der er også denne gang tale om en fest, som er afholdt på et tidspunkt, hvor myndighederne ellers havde dekreteret nedlukning af landet.

Festen fandt sted 20. maj 2020, og på daværende tidspunkt måtte briterne maksimalt mødes med én person fra en anden husstand udendørs.

Den britiske premierminister er tidligere blevet beskyldt for at have været vært for en række julearrangementer i julen 2020, og de mange beskyldninger om ureglementerede fester har gjort indhug i opbakningen til Boris Johnson.

Det britiske arbejderparti Labour har efter den seneste afsløring sagt, at premierministeren vil stå over for ”alvorlige spørgsmål”, hvis det bliver bekræftet, at han deltog i festen.

På kort tid er boligrenten blevet firdoblet

I løbet af de seneste 13 måneder er boligrenten blevet firdoblet, og det gør det både sværere at få lov at låne og dyrere, hvis banken siger ja.

Det er ikke meget mere end godt et år siden, at man blot skulle betale en halv procent i rente, hvis man bad om et boliglån med fast rente over 30 år.

I dag vil et tilsvarende lån typisk blive udbudt med en rente på to procent, og det har stor betydning for hele boligmarkedet – både købere og sælgere risikerer nemlig at blive ramt, når renten stiger.

De stigende renter kan få indflydelse på et boligmarked, som ellers har oplevet stigende priser og tendenser til ophedning ved salg af fast ejendom.

Jyske Bank forventer dog ikke, at rentestigningen vil være nok til, at boligpriserne ligefrem begynder at falde.

Dronningens 50-års regeringsjubilæum markeres med ny mønt

Der tales ofte om, at det pengeløse samfund er en nærtstående realitet.

Ikke desto mindre bliver der nu mulighed for at købe en ganske særlig mønt, som skal blive stående for eftertiden.

14. januar kan dronning Margrethe fejre 50 år på tronen. I den anledning udsender Nationalbanken derfor en erindringsmønt.

Erindringsmønten udkommer i tre udgaver: en 500-krone sølvmønt, en 20-krone til almindelig cirkulation og en 20-krone, hvor motivet står ekstra skarpt.

Mønterne kan fra 14. januar købes i Den Kongelige Mønts webshop.

***