En grossist i fødevarer snød de offentlige kasser for godt 31 millioner kroner, da han købte og solgte ris, sodavand og andre varer.

Det konkluderer Retten på Frederiksberg, som sent tirsdag straffer den 58-årige Karim Bahadori med fængsel i tre år for momssvig.

Hverken her eller i udlandet må han drive virksomhed. Oveni kommer en tillægsbøde på godt 31 millioner kroner, ligesom han skal betale erstatning på 31.371.012 kroner til Skattestyrelsen.

Til kriminaliteten anvendte han 22 såkaldte skraldemandsselskaber. De gik konkurs, og momsen blev aldrig betalt.

Undervejs i processen har Karim Bahadori nægtet at være indehaver af firmaet IN Import Export Foods, hvorfra lovovertrædelserne udgik, men retten er blevet overbevist af blandt andet udsagn fra en tidligere ansat.

"Grand Theft Europe"

For et par år siden fik den nu dømte omtale af medierne Finans og Information i artikelserien "Grand Theft Europe". Den handler om en række momssvindlere og om myndighedernes sene indgreb. Formodede svindlere sendte lastbiler i pendulfart over Øresund, lød det.

Karim Bahadori har allerede afsonet det meste af straffen. Siden sommeren 2020 har han været varetægtsfængslet i Vestre Fængsel. Han blev overført fra Sverige, da han havde afsonet en dom afsagt af Hovrätten for Skåne og Blekinge på halvandet års fængsel for skatteunddragelse og rod med bogføringen.

På forsigtige skridt tøffer manden ind i retten i selskab med to betjente. Han lider af svimmelhed og forhøjet blodtryk. Derfor beder hans forsvarer, advokat Rolf Gregersen, om løsladelse, så han senere kan afsone den sidste del af straffen.

Men retten afviser anmodningen. Der er grund til at tro, at han vil rejse ud af Danmark og tage til Sverige, hvor hans hustru bor. Og dermed nikker dommeren til ønsket fra anklager Frederik Morild, som blandt andet peger på hensynet til folks retsfølelse.

- Det er særdeles grov kriminalitet, hvor han har udnyttet den tillid, der er indbygget i momssystemet, siger anklageren.

Dansk-svensk statsborgerskab

Den dømte har såvel dansk som svensk statsborgerskab. I Sverige drev han selskabet KB Halal Foods, og i Afghanistan ejer han i øvrigt et par jordlodder.

Dansk politi har ikke kunnet lægge beslag på værdier i forbindelse med sagen, som handler om kriminalitet fra 2014 til 2017.

I den førnævnte artikelserie oplyste medierne Finans og Information, at Fødevarestyrelsen allerede i begyndelsen af 2015 politianmeldte Bahadori for svindel på "en anden myndigheds område".

Men der blev først grebet ind efter flere år.

Karim Bahadori har nægtet sig skyldig og overvejer, om han vil anke dommen til Østre Landsret.

Siden 19. december har blandt andet biografer, teatre, spillesteder, kunsthaller og museer måtte holde lukket efter stor samfundssmitte med Omikron-varianten.

Men nu kan kulturlivet muligvis se frem til at åbne dørene snart.

Tirsdag siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at han forventer at kunne lempe på restriktioner på kulturlivet - dog uden at pege på, hvilke dele af kulturlivet der er tale om.

Den udmelding bliver mødt med begejstring fra Emil Fannikke Kiær, der er politisk direktør i Dansk Industri (DI).

- Det er de samme virksomheder og brancher, der bliver ramt igen og igen, så for dem er det særligt glædeligt, men selvfølgelig også for alle de danskere, der igen kan besøge dem, siger han til TV 2 i en skriftlig kommentar.

Møde om restriktioner onsdag

Epidemikommissionen har efter forespørgsel fra sundhedsministeren vurderet de enkelte restriktioner, og om der er grundlag for at lempelse.

Ifølge Heunicke vil der efter planen blive sendt en indstilling fra Kommissionen og uafhængige eksperter rundt til Folketingets partier onsdag morgen, hvorefter de mødes for at drøfte restriktionerne klokken 11.

Man er stadig nervøs for, om man åbner op for superspredningsbegivenheder

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

Restriktionerne står for nuværende til at udløbe på søndag, og selvom det forud for mødet ligner glædelige nyheder for kultur- og forlystelsesbranche, så bliver kulturstederne nu sat på arbejde i forhold til forestillinger, der skal gøres klar til en eventuel genåbning.

- Det er med meget kort varsel for kulturlivet, der har brug for større vished og mulighed for at planlægge, siger Emil Fannikke Kiær.

Ønsker en balanceret måde at holde samfundet åbent

Tirsdag lå antallet af dagligt smittede på 22.396, mens der er 754 indlagte, hvilket er et fald på 23. Trods det høje smittetal er der styr på epidemien, lyder det fra Heunicke. Alligevel skal vi være forsigtige med, hvor meget der bliver åbnet for.

- Man er stadig nervøs for, om man åbner op for superspredningsbegivenheder, hvor vi ved at Omikron er en variant, som smitter særligt meget. Det skal man stadig være opmærksom på, siger Magnus Heunicke til TV 2.

Emil Fannikke Kiær vil heller ikke selv pege på hvilke områder, han mener skal åbnes - blot at de kommende beslutninger har stor indflydelse på kultur- og forlystelsesbranchen og dens underleverandører.

- Vi i dansk erhvervsliv vil blot opfordre til, at man hele tiden ser på proportionerne mellem sygdommens og tiltagenes konsekvenser, så vi finder en afbalanceret måde at holde samfundet kørende, selvom coronaen bliver her i et eller andet omfang, siger han.

Formanden for Sundhedsudvalget, Jane Heitmann (V), havde siddet på sit spørgsmål indtil samrådets sidste minutter.

Nu lagde hun formandskasketten fra sig, lød det, for som folketingsmedlem havde hun noget, hun gerne ville sige:

- Det, ministeren er i gang med, er at lave danmarkshistoriens største syltekrukke.

På nabostolen sad en grinende Magnus Heunicke (S). Da han overtog ministerstolen i 2019, lå der allerede en sundhedsreform i skuffen.

Den var forhandlet på plads mellem den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti og erstattede regionsrådene med 21 nye sundhedsfællesskaber. Derudover ville man have flere læger i almen praksis, flere sygeplejersker og et nyt landsdækkende lægevagtnummer.

Da S-regeringen trådte til, blev aftalen skrottet. Og siden har Folketingets partier ventet på en indkaldelse til nye forhandlinger. Men på grund af pandemien, lader den vente på sig.

TV 2-dokumentar kalder på handling

Samrådet var indkaldt på baggrund af TV 2-dokumentaren 'Opråb fra sygehusene', som blev sendt i oktober 2021. Her så man, hvordan travlhed og mangel på personale i længere tid har været et problem for landets sygehuse, og at der begås fejl, som går ud over patienterne og i værste fald koste liv.

Heunicke kaldte dokumentaren for "vigtig" og anerkendte, at der venter en kæmpe opgave med at få løst problemerne.

Samtidig slog han fast, at udfordringerne på ingen måde er nye.

- Prognoserne for demografi, de store sygdomsgrupper, patientantal og så videre har vi jo kendt længe. Der bør ikke være nogen, for hvem den udvikling i antal patienter, belastning og så videre er en overraskelse, sagde Heunicke og tilføjede, at det kalder på handling på flere områder.

Mangler ansatte i alle grupper

Den største udfordring for sundhedsvæsenet lige nu er utvivlsomt, at der mangler ansatte i samtlige personalegrupper - både på grund af sygdom, og fordi der generelt er for få ansat, siger Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen.

Sundhedsministeren anerkendte under samrådet, at personalet er den mest kritiske ressource for at levere behandling af høj kvalitet.

Men selvom Overlægeforeningen råber på, at der uddannes flere, kan det ifølge Heunicke ikke stå alene.

- Vi kommer ikke til at kunne ansætte eller uddanne os ud af alle de demografiske udfordringer. Vi bliver nødt til også at se på mere grundlæggende strukturelle udfordringer og uløste problemer, siger han.

Vil revolutionere ledelsen

Uagtet hvor meget samrådets spørgere forsøgte at tvinge en mødeindkaldelse ud af sundhedsministeren, afholdt han sig fra at love for meget.

Til gengæld opridsede han tre overlæggere for, hvad der kræves for at sikre fremtidens sundhedsvæsen: Bedre forebyggelse ved for eksempel at sætte ind overfor rygning og alkoholforbrug, et sundhedsvæsen tættere på borgerne og en garanti for, at der er tilstrækkeligt med hænder.

Man kan uddanne nok så mange, forklarede ministeren, men hvis ikke det er muligt at holde på dem i mere end et par år, før de mister motivationen, er det en "spildt indsats".

Derudover kunne sundhedsministeren fortælle, at det bliver et centralt element i regeringens sundhedsudspil at "styrke og revolutionere" ledelsen.

- Skal man have et rigtigt fokus på ledelse, skal man styrke den ledelse, der er tæt på medarbejderen, på gulvet, på klinikken. Det er den ledelse, jeg mener, man skal styrke, uddyber Heunicke.

Hasteforespørgsel onsdag

Beskyldningen fra Venstre om den rekordstore syltekrukke gav ministeren ikke meget for. Det var et urimeligt billede at tegne, mente han, og ikke på et niveau, hvor diskussionen om sundhedsvæsenet hører hjemme.

Man kan dog roligt sige, at debatten fortsætter.

Blå blok krævede før nytår svar på, hvorfor der endnu ikke er indkaldt til forhandlinger. Derfor er statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag klokken 13 indkaldt til en hasteforespørgsel, hvor også sundhedsminister Magnus Heunicke skal svare på spørgsmål. Denne gang overfor et samlet Folketing.

Sidst, statsministeren udtalte sig om den længe ventede sundhedsreform, var i sin nytårstale. Her udskød hun et regeringsudspil på ubestemt tid.

Heunicke understregede under samrådet tirsdag, at han vil indkalde til forhandlinger "hurtigst muligt". Samtidig gjorde han det klart, at det ikke bliver så længe, at pandemien lægger yderligere tryk på et i forvejen presset sundhedsvæsen.

Når vi står op 17. januar, håber flere af Folketingets partier, at det bliver til en hverdag med færre coronarestriktioner.

Meldingen er ikke ny. Allerede i sidste uge appellerede sundhedsordførerne fra Venstre og Det Konservative Folkeparti til, at der lempes på restriktionerne. Mandag aften skrev Jyllands-Posten om en "sjælden alliance" mellem Enhedslisten og de konservative, der begge ønsker højskolerne genåbnet hurtigst muligt.

Og tirsdag eftermiddag lyder meldingen fra sundhedsminister Magnus Heunicke, at han er klar til at kigge på restriktionerne.

Lone Simonsen, der er pandemiforsker og professor på Roskilde Universitet, spår i Politiken, at coronapandemien kan ebbe ud, inden foråret begynder. Det skyldes ifølge professoren den kombination af høje smittetal og milde sygdomsforløb, som Omikron-varianten har bragt med sig.

- Mit bud er, at når smitten med Omikron-varianten topper om en lille måned og begynder at falde igen, da vil mindst hver anden dansker have prøvet kræfter med Omikron og have lavet antistoffer imod den. Det sammenholdt med, at næsten 80 procent af danskerne er fuldt vaccineret, og hver anden dansker har modtaget et tredje stik, som øger beskyttelsen mod Omikron, så vil vi have opnået den noget udskældte flokimmunitet, siger Lone Simonsen til Politiken.

Højskolerne er højeste prioritet hos K, R og EL

Lone Simonsens spådom understreger, at tiden er inde til at fjerne de fleste restriktioner, mener de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

- Der skal lempes så meget, det overhovedet er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det giver ingen mening, at man kan gå på restaurant, men ikke i biografen. Og hvad med efterskoler og højskolerne? At man ikke kan sidde på en stol og modtage undervisning der, er jo skandaløst, siger han til TV 2.

Ifølge TV 2s oplysninger er sundhedsordførerne indkaldt til møde om coronasituationen i Sundhedsministeriet onsdag klokken 11.

Her har Radikale Venstres sundhedsordfører, Christina Thorholm, planer om at kræve landets højskoler åbnet igen.

- Det er et stort krav, at højskolerne åbner. For det er helt paradoksalt, at de unge, der skal på højskole, ikke kan komme det, når alle andre skoler er genåbnet, siger hun til TV 2.

Ordføreren mener også, at der med de seneste indlæggelsestal er plads til at tale om lempelser af restriktioner i kulturlivet, for eksempel på museer og i teatre og zoologiske haver.

Det er dog et ønske, som afhænger af Epidemikommissionens vurdering af, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Det skal gøres forsvarligt

Hos Enhedslisten er der også fokus på landets højskoler. Det står øverst på ønskelisten for sundhedsordfører Peder Hvelplund, at det snart bliver muligt at lade højskoleeleverne vende tilbage til undervisningen.

- Med de meldinger er det min forventning, at vi om et par uger vil kunne hæve nogle restriktioner og nedklassificere covid-19 fra at være en samfundskritisk sygdom, så epidemiloven ikke længere er aktiv, siger Peder Hvelplund.

Han understreger, at man vil afvente Epidemikommissionens vurdering af, hvorvidt det kan gøres på en forsvarlig måde, så det i forvejen pressede sundhedsvæsen ikke bliver yderligere udfordret.

- Og hvis der ikke er rum til at løfte restriktionerne helt, kan vi så sikre biografer og museer en gradvis lempelse? For eksempel ved en 50-procents belægning i biograferne og tidsbestilling på museer, så det stadig er sikkert at komme der, siger ordføreren.

Også de konservatives Per Larsen har forståelse for, at der ikke nødvendigvis kan lempes hele vejen rundt i denne omgang. Han nævner nattelivet som et sted, der kan blive nødt til at vente lidt endnu.

Der er positive meldinger og optimisme fra Sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Det ser bedre ud end frygtet med coronaepidemien, lyder det. Selvom der er høje smittetal, er der styr på situationen, når det drejer sig om indlagte og særligt indlagte på intensiv.

Derfor forventer Heunicke og regeringen, at man vil kunne åbne for mere af kulturlivet.

- Regeringens udgangspunkt er, at vi skal kunne åbne så meget som muligt inden for kulturlivet så hurtigt som muligt. Derfor har jeg indkaldt partierne til møde i morgen, siger han til TV 2.

Vi er et langt bedre sted, end man kunne have frygtet

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) Højskoler er en vigtig del af kulturen

Magnus Heunicke forklarer ikke konkret, hvilke dele af kulturlivet, der kan stå over for genåbning.

- Hvor der lempes, afhænger af, hvilken smitterisiko der er. Der har vi eksperter og erfaringer fra Danmark og resten af Europa.

I forhold til genåbning er man opmærksom på, om man åbner for mulige superspredningsbegivenheder, hvor den særligt smitsomme Omikron-variant kan sprede sig bredt.

Adspurgt om genåbning af landets højskole lyder det:

- Når jeg siger kulturlivet, så mener jeg, at højskolerne er en vigtig del af kulturlivet, siger han.

De nuværende restriktioner blev indført 19. december efter stor smittespredning, hvor blandt andet biografer, spillesteder, kunsthaller og museer måtte lukke.

Restriktionerne står til at udløbe på søndag, inden partierne i morgen mødes for at drøfte udsigterne.

Epidemikommissionens vurdering er på vej

Sundhedsministeren har bedt Epidemikommissionen vurdere hver enkelt restriktion, og den indstilling bliver efter planen sendt rundt til Folketingets partier onsdag morgen.

Heunicke har endnu ikke modtaget indstillingen, og før det skal den gennem uafhængige eksperter, som derefter giver en indstilling til regeringen, der så bliver videregivet til partierne.

- Regeringen lægger op til at følge indstillingen fra vores eksperter. Det, mener jeg, er det kloge i denne situation, siger han.

Det kræver også et flertal i Folketingets Epidemiudvalg, hvis en lempelse af restriktionerne skal godkendes.

Høste frugten af vaccinationer

Tirsdag lå antallet af dagligt smittede på 22.396, mens der er 754 indlagte - et fald på 23. Der er 73 indlagte på intensiv.

Selvom smitten er høj, er den altså under kontrol ifølge Sundhedsministeren.

Det kan man særligt takke tilslutningen til vaccinerne for, siger han, hvor lige over 54 procent af befolkningen er blevet revaccineret.

- Vi er et langt bedre sted, end man kunne have frygtet. Det er takket være en stærk indsats fra befolkning, gode restriktioner og ikke mindst vores vaccinationsindsats. Alt det skal vi kunne høste frugten af, siger Magnus Heunicke.

Veganerpartiet har ekskluderet den tidligere leder Henrik Vindfeldt. Han var med til at stifte partiet i 2018.

Det er sket mandag. Veganerpartiet begrunder eksklusionen med krænkende og nedværdigende adfærd af ikke seksuel karakter fra Vindfeldt.

Det er partiets anden medstifter, Michael Monberg, som meddeler eksklusionen i en pressemeddelelse.

- Henrik er hårdtarbejdende. Men vi kan ikke længere se igennem fingre med måden at behandle sine kolleger. Det splitter organisationen indefra, og vi kan ikke tåle endnu en genstart, siger Monberg, som er politisk ordfører.

Tidligere tirsdag har Vindfeldt, som har været fremtrædende i offentligheden på partiets vegne, præsenteret politik for Veganerpartiet på Facebook.

- Veganerpartiet fremsætter et gennemgribende reformudspil, som har til hovedformål, at den konventionelle husdyrproduktion i Danmark afvikles hurtigst muligt, dog senest inden 2030, skrev Vindfeldt tirsdag klokken 12.

Altså efter at partiet mandag ifølge Monberg havde ekskluderet ham.

Vindfeldt fortæller, at han først fik beskeden om eksklusionen tirsdag, og at han forgæves har forsøgt at få fat i Michael Monberg i flere uger.

Den ekskluderede medstifter mener, at den konkrete anklage har grund i, at han har meddelt partiledelsen, at der var en anden i ledelsen, som udviste krænkende adfærd. Det var, siger Henrik Vindfeldt, han selv vidne til.

- Jeg bad dem undersøge det. Men der er åbenbart så højt et niveau af nepotisme, at det må man ikke gøre.

Vindfeldt: Politiske uenigheder over en længere periode

Vindfeldt mener, at det hele har rod i politiske uenigheder over en længere periode.

- Der har været to fløje i partiet. Og jeg repræsenterer en moderat fløj, der er interesseret i at tale politik og gerne vil have en landbrugsreform.

- Der er en anden fløj, som gerne vil udskamme kødspisere, og det er jeg bare ikke enig i. Der har været en idealistisk og en politisk uenighed i en periode. Det er blevet til et opgør, der er blevet rigtig grimt nu, siger han.

SPØRGSMÅL: Har du krænket eller talt nedværdigende til nogen, som der står her?

- Nej. Nej, folk kender mig. Jeg er en sød, flink og ung mand, der behandler alle mennesker godt. Jeg er opdraget af kvinder og har aldrig krænket noget menneske i mit liv, siger Vindfeldt.

Henrik Vindfeldt håber, at han kan vende tilbage, og han vil fortsat arbejde for landbrugsreformer.

Veganerpartiet blev i efteråret 2020 opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.

Partiet fik 0,17 procent af stemmerne på landsplan ved kommunalvalget i november 2021.

Men partiet fik ikke valgt kandidater i de 16 kommuner, hvor partiet stillede op.

22.396 personer er det seneste døgn konstateret smittet med coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Dermed runder Danmark mere end 1.000.000 bekræftede smittetilfælde i alt.

Præcis 1.006.295 positive PCR-tests indgår nu i SSI's opgørelse. I det tal indgår 29.015 reinfektioner.

Dagens smittede er fundet blandt 184.204 PCR-prøver. Det giver en positivprocent på 12,16, hvilket er en stigning i forhold til gårsdagens tal på 10,78.

Fald i antal indlagte

Antal indlagte falder med 23 til 754. Heraf ligger 73 personer på intensiv, mens 46 får hjælp til at trække vejret af en respirator.

Og det relativt høje smittetal - kombineret med antallet af indlagte med coronavirus - er et tegn på, at der hverken bør åbnes yderligere op for samfundet eller lempes på de nuværende restriktioner.

Det mener Åse Bengård Andersen, som er ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi ventede, til der i flere dage havde været faldende smittetal og færre indlagte, før samfundet blev genåbnet, siger hun til Ritzau.

De høje smittetal betyder ifølge overlægen også, at mange blandt sundhedspersonalet på hospitalerne er smittet. En ting, der også bør huskes, når man ser på det høje antal indlagte, lyder det.

- Når personer i sundhedsvæsnet bliver smittet, gør det meget almindelig drift vanskelig, da der ikke er så mange muligheder for hjemmearbejde på et hospital, siger hun.

Åse Bengård Andersen fortæller, at man både på hendes afdeling og på andre afdelinger i Region Hovedstaden mærker et pres.

Det er dog ikke alle, der er indlagt på grund af coronavirus. Nogle er indlagt med andre diagnoser, men samtidig smittet med virussen.

SSI har anslået, at omkring hver fjerde coronasmittede patient i december var indlagt af andre årsager.

14 smittede er døde det seneste døgn.

Tirsdag meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter, at kontakttallet er beregnet til 1,0.

- Vi har en stabil epidemi, og vores samfundssmitte er ikke fulgt af samme stigning i indlæggelser, heller ikke på intensiv, skriver sundhedsministeren.

I sidste uge var kontakttallet beregnet til 0,9.

Møde om coronasituation

De nye tal kommer på en dag, hvor landets sundhedsordførere ifølge TV 2s oplysninger er blevet indkaldt til møde om coronasituationen.

Mødet bliver afholdt i Sundhedsministeriet onsdag klokken 11.

Her er det forventningen, at man på baggrund af nye indstillinger fra Epidemikommissionen vil drøfte, hvad der skal ske med de restriktioner, som lige nu står til at udløbe sidst på ugen.

Hvis du har drømt om en thailandstur i vintervarmen, så er der nye muligheder. For fra tirsdag kan du rejse til flere feriedestinationer i Thailand uden at skulle i karantæne, oplyser Udenrigsministeriet.

I størstedelen af Thailand skal man i en uges karantæne ved indrejse, men det gælder ikke på ferieøen Phuket, hvor regeringen har indført et såkaldt sandbox-program. Det gør, at man ikke må forlade øen og rejse frit rundt i Thailand, før man er testet negativ for covid-19 to gange.

Vi ser det lidt, som om vi er gået et skridt tilbage

Jesper Ahrentz, dykkerinstruktør i Thailand

Fra i dag er sandbox-programmet blevet indført på seks andre destinationer – herunder på Koh Tao, hvor dykkerinstruktør Jesper Ahrentz ejer en dykkerskole. Han fortæller, at den manglende turisme har påvirket borgerne på øen, fordi turismen er levebrød for mange.

- Mange kan ikke arbejde, da der mangler turister. Flere er begyndt at sulte, for der er ikke et sikkerhedsnet hernede, som der er i Danmark, siger Jesper Ahrentz til TV 2.

Ugelang proces

Ud over Phuket og Koh Tao er feriedestinationerne Krabi, Phang-Nga, Koh Samui, Koh Phangan og Surat Thani fra i dag også omfattet af sandbox-programmet.

Men selvom man ikke skal i karantæne ved ankomst, er indrejseprocessen alligevel ikke helt så simpel, som man skulle tro.

Faktisk er den ugelang, og allerede før man træder ombord på flyet, skal man dokumentere fuld vaccination mod covid-19 samt fremvise en negativ pcr-test, som er højst 72 timer gammel.

Desuden er det ikke muligt at rejse til Thailand med et immunitetspas – medmindre man efterfølgende har fået første stik, skriver Udenrigsministeriet på sin hjemmeside.

To negative testsvar

Når man efter flyturen har sat fødderne på thailandsk jord, skal man endnu en gang pcr-testes, hvorefter man bliver kørt til et såkaldt SHA+-hotel.

- Det er et regeringsgodkendt hotel, hvor der er ekstra fokus på coronasikkerheden, og hvor 70 procent af personalet er færdigvaccineret, fortæller journalist Sophie Schou, som sammen med sin kæreste rejser verden rundt.

De ankom til Phuket 5. januar og har selv været igennem indrejseprocessen.

De kan ikke forsørge sig selv, så derfor ønsker de bedre og langsigtede løsninger

Jesper Ahrentz, dykkerinstruktør i Thailand

Man skal opholde sig på et SHA+-hotel, indtil man får et negativt svar på sin pcr-test. Får man det, må man forlade hotellet og færdes frit på feriedestinationen, men man må ikke rejse til andre dele af Thailand.

På sjettedagen skal man igen pcr-testes, og hvis man får et negativt svar igen, får man fri adgang til hele Thailand.

Savner bedre løsninger

Jesper Ahrentz er glad for, at den thailandske regering vil lukke mere op for turisterne, men han ser det ikke som en "genåbning".

- Vi ser det lidt, som om vi er gået et skridt tilbage. Befolkningen savner test and go-programmet, som var mere effektivt, siger dykkerinstruktøren.

Test and go-programmet blev indført 1. november og suspenderet 22. december af frygt for et nyt smitteudbrud, skriver Bangkok Post.

Turister skulle blot testes én gang ved ankomst og opholde sig på et SHA+-hotel, indtil de fik et negativt testsvar. Efterfølgende måtte de rejse frit rundt i hele Thailand.

- Befolkningen er desperate efter at få deres levebrød tilbage. De kan ikke forsørge sig selv, så derfor ønsker de bedre og langsigtede løsninger, lyder det fra Jesper Ahrentz.

Ifølge tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har smittetallet i Thailand været faldende i løbet af efteråret og vinteren. Men nu er den begyndt at stige igen.

På bare en uge er antallet af smittetilfælde mere end fordoblet. Mandag blev der registreret 7926 nye smittetilfælde i Thailand. En uge før lå antallet på 2927.

Landets sundhedsordførerne er ifølge TV 2s oplysninger indkaldt til møde om coronasituationen i Danmark. Mødet bliver afholdt onsdag i Sundhedsministeriet klokken 11.

Det er forventningen, at man på baggrund af nye indstillinger fra Epidemikommissionen vil drøfte, hvad der skal ske med de restriktioner, som lige nu står til at udløbe sidst på ugen.

De nuværende coronarestriktioner gælder kun til og med søndag, og derfor skal Folketingets partier i denne uge skal tage stilling til, om restriktionerne skal forlænges.

Det er dog ikke sundhedsordførerne, der beslutter, om restriktionerne skal videreføres. Det er derimod Epidemiudvalget, som tager stilling til det.

Lukkede biografer og højskoler

Coronarestriktionerne holder i øjeblikket kulturinstitutioner som tivoli, zoologiske haver, museer og biografer lukket. Det samme gælder højskoler.

Kulturlivet har været meget diskuteret den seneste tid. En stribe partier, både fra rød og blå blok, har allerede ytret, at kulturlivet står først, når der skal lempes.

Udover et lukket kulturliv gælder der lige nu regler om krav om coronapas, mundbind eller visir, når man eksempelvis besøger en restaurant eller en café.

Serveringssteder herunder restauranter og barer skal desuden lukke klokken 23 med sidste udskænkning klokken 22.

Mandagens smittetal

Der var mandag registreret 14.414 nye smittede med coronavirus. Det oplyste Statens Serum Institut.

De positive prøver var fundet blandt 133.746 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 10,78.

Antallet af indlagte lå mandag på 777 personer. Heraf ligger 74 på intensiv, mens 47 personer får hjælp til at trække vejret af en respirator.

I endnu en mørk vinter med nedlukninger, tildækkede ansigter og rekordhøje smittetal dukker nu opløftende meldinger frem.

Coronavirussen kan ifølge flere eksperter med sandsynlighed begynde at løsne sit jerngreb om samfundet allerede i foråret.

I tirsdagens Politiken erklærer professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter sig “ganske sikker på”, at Omikron-varianten markerer begyndelsen på “slutspillet” efter en januar, hvor smitten i samfundet vil toppe.

Tre ting bliver afgørende

Den faglige direktør i Statens Serum Institut (SSI), Tyra Grove Krause, så ligeledes lyst på den nære fremtid og fortalte 3. januar til TV 2, at hun er “håbefuld” for, at befolkningen efter de kommende par måneder vil vende tilbage til en normal tilværelse uden restriktioner.

Spørger man Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, om epidemien nærmer sig sin afslutning, er der i øjeblikket positive takter, som peger i den retning, mener han.

- Det kommer an på, hvad man mener med "afslutning". Men jeg forestiller mig, at vi vil se epidemien dø ud i foråret, siger han.

Til foråret bliver tre faktorer helt afgørende, siger han. For mange skal smittes og dermed opnå naturlig immunitet, mange skal vaccineres, og til sidst er der sæsoneffekten.

Ifølge Viggo Andreasen bør man gøre sig det klart, at det ikke betyder, at corona forsvinder. Der er masser af corona mange andre steder i verden, og hvor godt den naturlige immunitet vil se ud til efteråret, er endnu svært at spå om.

Men udgangspunktet er nu ifølge Viggo Andreasen et helt andet, da mange danskere har naturlig immunitet efter at have været smittet.

- Jeg forestiller mig derfor ikke, at vi kommer til at lukke samfundet ned til efteråret, siger han.

Vi har mange gange set nye varianter vinde indpas i samfundet – kan det ikke lige så godt blive tilfældet igen?

- Det kan det godt, men hvis jeg skal tage jahatten på, er der gode argumenter for, at sygdommen bliver mindre voldsom næste år. Skiftet fra Delta til Omikron, hvor virus ser ud til at flytte sig fra de dybe lunger til bronkierne, er formentlig en ændring i virus, som er permanent, siger Viggo Andreasen.

Ekspert: Det er på ingen måde slut

Der er ingen tvivl om, at nye varianter vil dukke op, lyder det fra Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, men flere ting tyder på, at immunforsvaret hos særligt dem, der har været smittet og er vaccineret, vil være en stærk modstander af epidemien.

Lundgren ser imidlertid en række åbne spørgsmål efter den nuværende Omikron-bølge, herunder om immuniteten er tilstrækkelig. Han vurderer, at der bliver behov for at eftervaccinere med en vaccine, der er tilrettet Omikron.

Så det er ikke helt så sikkert, at vi kan byde en vedvarende normal tilværelse velkommen?

- Nej, der er en hel del aber dabei. En mere forsigtig vurdering vil nok være, at vi lige skal igennem næste vinter. Dermed ikke sagt, at den bliver lige så slem som den her vinter. Det her er på ingen måde slut, men vi er et bedre sted nu, end vi var i november sidste år.