Skandalerne bliver ved med at hobe sig op for Storbritanniens premierminister, Boris Johnson.

Senest har tv-stationen ITV offentliggjort en lækket e-mail fra en af premierministerens topembedsmænd, hvor der inviteres til havefest i Downing Street under første coronanedlukning.

Mailen kom fra Boris Johnsons ledende privatsekretær, Martin Reynolds, og blev sendt ud til mere end 100 ansatte.

- Hej alle. Efter en utrolig travl periode tænkte vi, at det ville være rart at få det bedste ud af det dejlige vejr og få nogle socialt distancerede drinks i haven i nummer 10 i aften. Vær med fra kl. 18, og medbring din egen sprut!, skrev privatsekretæren.

Festen fandt sted 20. maj 2020, og på daværende tidspunkt måtte briterne maksimalt mødes med én person fra en anden husstand udendørs.

Derfor har den kastet stor kritik af sig, og endnu en gang bliver Boris Johnson og hans regering beskyldt for ikke at overholde de retningslinjer, som de selv har udstukket under coronapandemien.

En række af møgsager

Ifølge flere internationale medier deltog Boris Johnson og hans kone, Carrie Johnson, i havefesten.

Da premierministeren blev spurgt ind til sin deltagelse af en journalist mandag, afviste han ifølge CNN at svare, med henvisning til at der på nuværende tidspunkt pågår en undersøgelse af flere fester i Downing Street under nedlukningen.

For sammenkomsten 20. maj 2020 er blot én blandt flere sammenkomster, som angiveligt skulle have fundet sted i premierministerens embedsbolig, mens resten af befolkningen var under strenge restriktioner.

Blandt andet er Boris Johnson blevet beskyldt for at have været vært for en række julearrangementer i julen 2020.

Det er Susan Gray, en erfaren leder i embedsværket, der har fået til opgave at efterforske de påståede fester.

Egentlig var det Boris Johnsons departementschef, Simon Case, der skulle have stået for undersøgelsen, men han blev fjernet, da det kom frem, at han også selv havde holdt fest under nedlukningen.

Det britiske arbejderparti Labour har efter den seneste afsløring sagt, at premierministeren vil stå over for ”alvorlige spørgsmål”, hvis det bliver bekræftet, at han deltog i festen.

Samtidig har partiet De Liberale Demokrater opfordret til en politiefterforskning. En talskvinde fra London Metropolitan Police har udtalt, at de er gået ind i sagen.

Dalende popularitet

De mange beskyldninger om ureglementerede fester har fået den britiske premierministers popularitet til at styrtdykke.

Den seneste måling fra YouGov, der blev foretaget lige inden jul, viser, at 71 procent af de adspurgte mener, at han har klaret det skidt.

Og festerne i Downing Street er mere benzin på bålet for en i forvejen frustreret befolkning. Særligt for personer, som har mistet familiemedlemmer under pandemien.

- Min far døde, kun fire dage før denne e-mail blev sendt ud. Han var kun 55 og var sund og rask… At tænke på, at mens det skete, så fik Boris Johnson ’"det bedste ud af vejret", siger Hannah Brady, talsperson for Covid-19 Bereaved Families for Justice, til The Guardian.

Boris Johnson har endnu ikke valgt at kommentere yderligere på de nye beskyldninger.

Det var ikke, fordi 26-årige Nanna Birch Rasmussen i forvejen blev blæst bagover af de tilbud, hun så på boligmarkedet nord for København.

Men i løbet af de seneste 13 måneder er boligrenten blevet firdoblet, og det gør det både sværere at få lov at låne og dyrere, hvis banken siger ja.

- Det har den betydning, at jeg ikke kan købe en bolig, som jeg kunne for halvandet eller to år siden. Det var ikke drømmeboliger, jeg kiggede på fra start, men nu er man nødt til at nedjustere sine drømme og forhåbninger, siger Nanna Birch Rasmussen.

Så stor er forskellen

Det er ikke meget mere end godt et år siden, at man blot skulle betale en halv procent i rente, hvis man bad om et boliglån med fast rente over 30 år.

I dag vil et tilsvarende lån typisk blive udbudt med en rente på to procent, og det har stor betydning for hele boligmarkedet – både købere og sælgere risikerer nemlig at blive ramt, når renten stiger.

Dels skal man helt lavpraktisk betale mere i renteudgifter, hvis ens lån er på to procent i stedet for en halv procent. Som beregningerne fra Nordea Kredit herunder viser, kan der være flere tusinde kroners forskel hver eneste måned, hvis man sammenligner med, da renteniveauet var lavest i december 2020.

Nok så vigtigt er det også denne rentesats, banker og realkreditinstitutter kigger på, når de skal beregne, hvor mange penge man må låne til at købe bolig for. Alle, der ønsker at låne til at købe en bolig, skal således kreditgodkendes på baggrund af den lange rente, der strækker sig over 30 år.

Det er denne, der er vokset fra 0,5 til 2,0 procent på et års tid.

- Det har den konsekvens, at man bliver godkendt til at kunne købe bolig for et mindre beløb end ellers, siger Mikkel Høegh, der er direktør i Jyske Banks afdeling for boligøkonomi.

Sætter sig i prisen

Ifølge Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom hos Nordea Kredit, kan de stigende renter få betydning for hele boligmarkedet.

Man skal måske skrue en lille smule ned for drømmene

Ejendomsmægler Ricco Clausen

Hun peger på unge førstegangskøbere som dem, der umiddelbart vil stå mest for skud som følge af rentestigningerne. Men også for alle andre er der god grund til at følge situationen, mener boligøkonomen:

- Når renten stiger, bliver det dyrere at købe bolig. I første omgang kan man købe en mindre bolig eller søge hen i et andet område, men før eller siden vil efterspørgslen på de lidt dyrere boliger også komme til at falde, og det sætter sig i priserne, siger boligøkonomen og fortsætter:

- Og kigger vi lidt i krystalkuglen, har vi faktisk en forventning om, at resten af 2022 byder på yderligere rentestigninger.

Over de seneste år har de danske boligpriser været blandt dem i hele Europa med mest vokseværk. Trods gentagne advarsler fra eksperter om, at coronakrisen kunne medføre en mindre katastrofe for boligmarkedet, er det gået den anden vej:

Boliger er blevet flået væk, hurtigere end nye ”til salg”-skilte er blevet hængt op, og det har fået priserne til at stige.

Mikkel Høegh fra Jyske Bank forventer dog ikke, at rentestigningen vil være nok til, at boligpriserne nu begynder at falde. I et historisk perspektiv er boligrenter på to procent fortsat meget lavt.

I tiden efter finanskrisen var det eksempelvis ikke unormalt med renter på seks, syv eller endda otte procent for boligejere. Går man endnu længere tilbage, har renteniveauet også været op til – eller endda over – 20 procent.

Men selvom Mikkel Høegh ikke tror, at priserne ligefrem falder, medgiver han, at det kan lægge en dæmper på prisfesten, at renten er blevet firdoblet. Derfor forudser han nu, at boligpriserne ender med at vokse to til tre procent i 2022.

Det er langt fra de stigningstakter, man har set under pandemien.

Ned i pris og størrelse

En af dem, der følger både boligrenterne og -priserne tæt, er ejendomsmægler Ricco Clausen. Som indehaver af Danbolig i Bagsværd og Søborg forsøger han at sælge boliger i et af landets dyreste områder.

Han fortæller, at han har talt med flere potentielle boligkøbere, der har været nødt til at skrue ned for kvadratmeterne eller gå på kompromis på anden vis, fordi renterne er steget, og det dermed er blevet dyrere at købe bolig.

- Men man skal huske på, at vi snakker en stigning fra et absurd lavt udgangspunkt. To procent er stadigvæk meget lavt, siger Ricco Clausen.

Er folk blevet urealistiske i deres tilgang til boligmarkedet, fordi renten har været så lav?

- Man er i hvert fald blevet noget forvænt. Man skal måske skrue en lille smule ned for drømmene, så man er mere realistisk. Men renterne er fortsat meget lave, og det er stadigvæk gunstige vilkår.

Det er på tide at se på covid-19 med nye øjne.

Sådan lyder det mandag fra Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, i et interview med radiostadionen Cadena SER.

- Situationen for pandemien er ikke den samme som for et år siden. Jeg tror, vi bør begynde at evaluere udviklingen af covid-19 hen imod en endemisk sygdom (en allestedsværende sygdom, red.), siger den spanske premierminister i interviewet med Radio SER.

Pedro Sánchez begrundede sin opfattelse med den aktuelle situation, hvor næsten hele den spanske befolkning er vaccineret, og hvor Omikron-varianten ser ud til at have et mildere forløb. Og dertil er dødeligheden faldet markant.

- I begyndelsen lå den på 13 procent, nu er den nede på omkring en procent, sagde Pedro Sánchez.

Samtidig understregede han, at man skal gå langsomt og forsigtigt frem, og at det er nødvendigt at afvente en endelig konklusion fra eksperterne, hvad angår Omikron. Men ikke desto mindre mener Sánchez, at det er på tide at ændre på håndteringen af virussen.

Vil overvåge covid-19 som almindelig influenza

Det spanske sundhedsvæsen har i flere måneder arbejdet på planer for, hvordan man kan håndtere covid-19 i lighed med andre luftvejsinfektioner som eksempelvis influenza.

Faktisk har man været i gang siden sommeren 2020 og er nu i gang med den sidste del at arbejdet, skriver det spanske dagblad El Pais.

En af konklusionerne er, at det er uholdbart og ikke længere giver mening med den meget deltaljerede overvågning, hvor man registrerer hver enkelt smittet borger.

- Lige nu, med den enorme smitsomhed af covid-19, er det en meget stor udfordring strengt at overholde de universelle overvågningsprotokoller. Det er ved at blive umuligt, siger Amparo Larrauri, der er leder af overvågningsgruppen for influenza og andre luftvejsvira på Spaniens nationale epidemiologiske center (CNE) til El Pais.

Og Larrauri peger på, at man allerede har slækket på protokollerne og eksempelvis ikke længere direkte tager kontakt til personer, som er testet positive, hvis ikke der er symptomer.

Givet den aktuelle situation vil man i Spanien i stedet for en universel overvågning overvåge på strategisk udvalgte steder ved lokale sundhedscentre og på hospitaler rundt i Spanien for på den måde at kontrollere smittespredningen.

Men det er ikke noget, som man vil indføre lige nu og her, hvor en sjette bølge hærger Spanien med over 2700 smittede per 100.000 indbyggere de seneste 14 dage.

- Der er internationale forpligtigelser om indberetninger, og det nye overvågningssystem skal konsolideres, slår Larraudi fast.

Mens det nye overvågningssystem allerede er i gang som pilotprojekt i fem af de spanske autonomier, vil der ikke ske ændringer i selve behandlingen af de coronasmittede.

Diskuterer ny strategi med europæiske sundhedsministre

Den spanske regeringschef har allerede kontakt til andre lande i Europa for at begynde debatten om, hvordan man i fremtiden skal håndtere covid-19.

Pedro Sánchez ønsker ikke at gå enegang i kampen mod den smitsomme sygdom, men peger på, at det set med hans øjne er på tide i det mindste at åbne en debat om, hvorvidt man nu er nået til et stadie, hvor pandemien snart i stedet bør betragtes som en endemisk sygdom. Eksempelvis som den årligt tilbagevendende influenza.

- Sundhedsministeren har rejst emnet for forskellige europæiske sundhedsministre. Det er en nødvendig debat, fordi videnskaben, heldigvis, har hjulpet os med beskyttelse og med at mindske smitten i samfundet. Og vi kan se, at dødeligheden ikke er den samme, som vi havde før, forklarede Pedro Sánchez, til Radio SER.

Han tilføjede, at man vil begynde at se på pandemien med andre parametre og instrumenter i håndteringen. I hvert fald i Spanien.

Amerikanske kirurger har for første gang haft held til at indoperere et hjerte fra et genmodificeret svin i et menneske.

Det oplyser University of Marylands medicinske afdeling mandag.

Operationen, der blev gennemført fredag, er den første af sin slags i verden. Den demonstrerer, at et hjerte fra et dyr kan overleve i en menneskekrop uden at blive afvist med det samme, lyder det i en udtalelse fra universitetet.

Modtageren af svinehjertet er 57-årige David Bennett fra Maryland. Han er tidligere blevet erklæret uegnet til at modtage et organ fra et andet menneske.

Død eller operation

Bennet er siden operationen blevet overvåget nøje for at se, hvordan det nye organ klarer sig.

- Jeg havde valget om at dø eller gennemføre denne transplantation. Jeg vil leve. Jeg ved, at det er et skud i tågen, men det er min sidste mulighed, sagde han torsdag dagen før operationen.

David Bennett har været sengeliggende de sidste mange måneder og har i den periode været koblet til en respirator. Derfor tilføjede han også torsdag, at han "ser frem til at komme ud af sengen", når han er kommet sig.

Den særlige operation fik nytårsaften en nødgodkendelse af USA's lægemiddelstyrelse, FDA.

- Dette var et banebrydende indgreb, der bringer os et skridt tættere på at løse krisen med mangel på organer, siger Bartley Griffith, der stod for operationen.

- Vi fortsætter med forsigtighed, men vi er optimistiske omkring, at denne operation - den første af sin slags i verden - vil kunne bane vejen for at give en vigtig ny mulighed for patienter i fremtiden.

På venteliste

Cirka 110.000 amerikanere står i øjeblikket på venteliste til at modtage en organtransplantation. Over 6000 patienter dør om året i USA, inden de når at få en.

Det viser officielle tal fra sundhedsmyndighederne.

For at møde efterspørgslen har læger i årtier været interesserede i såkaldt xenotransplantation, der blandt andet dækker over organtransplantationer fra dyr til mennesker.

Eksperimenter med xenotransplantation kan således spores helt tilbage til det 17. århundrede.

Det svin, som David Bennett har modtaget et hjerte fra, havde fået fjernet et gen, der er ansvarligt for at producere et særligt sukkerstof.

Var dette gen ikke blevet fjernet, ville det have udløst en kraftig immunreaktion i Bennetts krop og ført til, at hjertet blev afvist.

Østrig sender fra tirsdag både uniformerede og civilklædte betjente på gaden for at sørge for, at landets coronarestriktioner overholdes.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

- Vi vil yderligere øge vores pres, lyder det fra indenrigsminister Gerhard Karner mandag, dagen før betjentene sendes på gaden.

Betjentene skal blandt andet sørge for, at forretninger laver de påkrævede tjek, og at ikkevaccinerede kun forlader deres hjem, når det er berettiget.

Strenge restriktioner for ikke-vaccinerede

Ikkevaccinerede har siden november været underlagt særlige restriktioner i Østrig. Restriktionerne indebærer, at man kun må forlade sit hjem for at arbejde, handle eller dyrke motion, hvis man ikke er vaccineret mod coronavirus.

Tiltaget er indført for at sætte skub i landets vaccineudrulning.

Knap 73 procent af den østrigske befolkning er færdigvaccineret mod coronavirus. Det viser tal fra statistikbanken Our World in Data.

Det er lavere end eksempelvis Danmark, hvor næsten 80 procent af befolkningen er færdigvaccineret. Det er dog samtidig en smule højere end blandt andet Norge, Tyskland og Holland.

Flere tusinde overtrædelser

Indtil videre har de østrigske myndigheder opdaget over 12.000 lovovertrædelser i forbindelse med nedlukningen.

Fra tirsdag vil politiet i øvrigt også kontrollere, om coronarestriktionerne overholdes, når det udfører andre opgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at folk stoppes i trafikken, skriver dpa.

Østrig planlægger fra februar at indføre krav om, at landets borgere er vaccineret mod coronavirus. Hvis man ikke er vaccineret, skal det kunne straffes med en bøde på op til 3600 euro (knap 27.000 kroner) i kvartalet.

Østrig har mandag registreret knap 11.000 nye tilfælde af coronasmitte det seneste døgn. Der bor lidt under ni millioner mennesker i Østrig.

Sørg for at få jeres børn vaccineret.

Sådan har opfordringen igen og igen lydt siden 25. november, hvor Sundhedsstyrelsen anbefalede vaccination mod coronavirus for de 5- til 11-årige.

Senest lød samme opfordring 4. januar på et pressemøde fra både børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut (SSI).

Men giver det ti dage inde i den måned, der ifølge faglig direktør i SSI, Tyra Grove Krause, bliver den hårdeste i hele pandemien, stadig mening at blive ved med at vaccinere de mindste skolebørn? Også med tanke på, at halvdelen af befolkningen ved udgangen af måneden ifølge eksperter er blevet smittet?

Det spørgsmål har TV 2 stillet tre eksperter.

Men først lidt hovedregning.

Første stik nu - beskyttelse 15. februar

Hvis et barn får første stik i dag, skal barnet have andet stik tre uger senere, 1. februar.

Derefter går der 14 dage, før barnet har opnået fuld beskyttelse af vaccinen. Kalenderen siger nu 15. februar - det er midt i flere skolers vinterferie og 13 dage fra årets første forårsmåned.

Samtidig betyder Omikron, at vaccinernes effekt i forhold til smitte ser ud til at være mindre end ved Delta-varianten. Ifølge et studie fra SSI er vaccinen 55 procent effektiv til at beskytte mod smitte med Omikron den første måned efter andet stik.

Anton Pottegård

Professor i lægemiddelbrug ved Syddansk Universitet

Ifølge Anton Pottegård kommer spørgsmålet til at lyde, som om corona er overstået om en måned.

- Det kan vi desværre ikke hænge vores hat på. Jeg tror og håber, at vi er et andet sted om en måned til halvanden, men corona er ikke overstået lige om lidt – heller ikke, hvis halvdelen af os har været smittet, fordi flere af dem, der bliver smittet nu, har været smittet før.

Han fremhæver, at myndighedernes argument om, at børnene skal vaccineres for at bringe samfundssmitten ned, er svækket.

Men han pointerer samtidig, at det er de færreste forældre, der har besluttet sig for vaccination udelukkende ud fra en samfundstanke. Og dermed er forældrenes samlede argument ikke nødvendigvis svækket – for vaccinerne er stadig sikre og beskytter stadig mod alvorlig sygdom som eksempelvis den meget sjældne komplikation MIS-C hos børn.

Ifølge Anton Pottegård befinder vi os med vaccination af de mindste børn lige nu i en situation, hvor der er tale om marginaler.

- Det kan give mening at vaccinere børnene, men det kan også give mening at lade være. Det, der ikke giver mening, er at skælde forældre ud for deres valg om vaccination eller ej. Det gælder sådan set også myndighederne. Hvis man går ud og siger, at det eneste rigtige er at vaccinere, så vil man for så vidt forbryde sig mod, hvad der er videnskabeligt belæg for at sige lige nu, forklarer han.

Allan Randrup Thomsen

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Ifølge Allan Randrup Thomsen er der tale om en "catch 22" – altså et paradoks. For hvad gør vi egentlig her? spørger han.

Argumentet for at presse på for vaccination af de mindste børn af hensyn til kontrollen med epidemien er ifølge professoren blevet svækket væsentligt. Og det er helt uden at tage hele spørgsmålet om vaccinernes effekt på smitte med Omikron med.

- Rent tidsmæssigt er vi nu derhenne, hvor vaccinationen af børnene knap kan nå at have en væsentlig effekt på epidemien i denne sæson. Hvis børnene ikke allerede er vaccineret, er tiden ved at rInde ud, siger han.

Alligevel har det dog en betydning, at de mindste børn bliver vaccineret, mener han. For børnene skal på den ene eller anden måde – enten gennem vaccine eller smitte – være immune til næste sæson, dels så de har en grundlæggende immunitet mod alvorlig sygdom, og dels så dette års udfordringer ikke bliver skubbet til næste år.

- Jeg siger ikke, at folk er så immune næste år, at de ikke kan blive smittet, hvor vi sagtens igen kan få en epidemi. Men for hovedparten vil infektion ikke være samfundsrelevant, men derimod kun give sygedage for den enkelte. Det er det, der er forskellen, siger han.

Samtidig kalder han det problematisk at ændre anbefalingerne, før vi endnu har set, om der er en effekt på smitteudbredningen blandt børnene.

- Vi skal nok vente en uge eller to, før vi måske kan se en effekt. Hvis den er der, siger han.

Han anbefaler som det mindste, at de børn, der har fået første stik, også får andet stik.

- Ellers bliver det for rodet, siger han.

Ole Frilev Olesen

Affilieret professor i global sundhed og direktør i European Vaccine Initiative

Med Omikron-varianten på fremmarch er fordelen ved vaccination af de mindste børn ifølge Ole Frilev Olesen tvivlsom. Samtidig holder argumentet om, at vaccination af børnene mindsker smittespredningen, heller ikke længere.

Men, fremhæver professoren, det giver alligevel stadig god mening at få den grundlæggende vaccination. Ikke så meget for at stoppe smittespredningen, men især for at give børnene immunitet og for at beskytte dem mod alvorlig sygdom, siger han.

- Der er trods alt en del børn, der bliver hospitalsindlagt på grund af Omikron. De bliver ikke alvorligt syge, kommer ikke på en intensivafdeling, og ingen dør, men det giver alligevel mening, at de får den grundlæggende vaccination og dermed beskyttelse, siger han.

Han mener dog ikke, at børnene skal have et tredje stik, og han fremhæver, at en del studier nu viser god beskyttelse ved ét stik efter overstået smitte.

- Hvis børnene ikke har været smittet, er det en god ide at få de grundlæggende to vacciner. Omvendt, hvis de ikke er blevet vaccineret, men har haft smitten, så synes jeg, at det er en god ide, at de får en enkelt booster-vaccine en til tre måneder efter, at de er blevet raske, siger han.

Anbefaling kom, da smitten blandt børn var stigende

Sundhedsstyrelsens anbefaling om vaccination af de 5- til 11-årige kom på kanten af julemåneden og på et tidspunkt, hvor smitten var stigende, herunder især blandt børn. Samtidig var effekten af vaccinen blandt voksne faldet over tid – og i en sådan grad, at udrulningen af tredje stik til store dele af befolkningen var begyndt.

Da langt de fleste børn ikke bliver alvorligt syge af smitte med coronavirus, var hovedargumentet, at vaccinen til børn gav beskyttelse mod infektion, som derfor heller ikke ville blive givet videre til resten af samfundet. En vaccination af børnene ville altså også lægge en dæmper på den overbelastning af det danske sundhedsvæsen, som, myndighederne frygtede, ville komme.

Men så kom Omikron. Og den ændrede spillereglerne.

Beskyttelsen mod smitte er kun kortvarig

For selvom en vaccination stadig giver fuld beskyttelse mod infektion 14 dage efter andet stik, falder immuniteten ifølge Sundhedsstyrelsen "formentlig kraftigt allerede cirka to måneder efter andet stik.”

Og som nævnt er vaccinen ifølge Statens Serum Institut kun 55 procent effektiv til at beskytte mod smitte med Omikron den første måned efter andet stik.

Alligevel lød det på et pressemøde 4. januar fra vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst:

- Vi mener fortsat, også med den situation vi står i nu, at det er rigtigt at anbefale vaccination af børn.

Mandag holder Helene Probst fast i det synspunkt. Til TV 2 oplyser Sundhedsstyrelsens vicedirektør i en mail:

- I lyset af den situation, vi står i, er der brug for at forebygge, at børn bliver smittet og smitter videre. På den måde kan vi opretholde en så normal hverdag som mulig for børnene og forældrene. Vi kan desuden forhindre en stor smittespredning fra gruppen af børn til personer i øget risiko for alvorlige forløb som følge af covid-19.

TV 2 ville gerne have spurgt ind til, om styrelsen opnår dette ved at fortsætte med at vaccinere, og om styrelsen forventer samme smittebillede i midten af februar. Men det har ikke været muligt at stille uddybende spørgsmål.

Ifølge de seneste tal fra SSI har 39,6 procent af de 5- til 11-årige påbegyndt vaccination, men kun 19,8 procent er færdigvaccinerede. Det svarer til cirka 38.606 børn i alderen 5 til 11 år.

Blandt vores nabolande har Norge, Sverige og Tyskland endnu ikke anbefalet vaccinen til alle 5- til 11-årige.

Mundtlige eksamener med tre personer omlægges til virtuelle prøver. Det er på trods af, at de selv samme studerende skal møde fysisk til undervisning - og andre studerende skal møde fysisk til skriftlige eksamener, hvor der er hundredvis af studerende til stede.

Og netop det paradoks frustrerer Jens Philip Yazdani, der læser idehistorie på første semester på Aarhus Universitet. Han er en af de studerende, der har fået omlagt sine mundtlige eksamener til virtuelle.

- Noget af det, der frustrerer mig, er, at det er totalt ulogisk, at det skal aflyses. Fem dage efter skal vi mødes alle sammen til undervisning i samme lokale på samme tid. Hvis man kan det, hvorfor i alverden kan man så ikke mødes tre personer i 30 minutter fem dage inden? spørger Jens Philip Yazdani over for TV2 ØSTJYLLAND.

Der er omkring 40 studerende på hans hold.

Sender brev til ledelsen

Jens Philip Yazdani har taget initiativ til et klagebrev, som han sammen med otte andre fra sit hold har underskrevet.

Her klager de studerende over, at deres mundtlige eksamen skal afholdes virtuelt. Brevet er endnu ikke blevet sendt, men TV2 ØSTJYLLAND har læst det igennem.

Det er absolut ikke ligegyldigt. Det betyder noget, at man kan se sin underviser i øjnene

Jens Philip Yazdani, studerende, Aarhus Universitet

De skriver blandt andet:

- (...) Aarhus Universitet må selv være af samme holdning. I hvert fald kan vi måbende se, at mens vi får tvangsaflyst vores individuelle 30 minutters eksamen, skal de medicinstuderende tvinges til at være fysisk tilstedeværende ved en markant mere omfangsrig stedprøve, hvor de vil være langt flere tilstede i lokalet.

- Det savner logik, at man ét sted vil tvinge folk, der ikke ønsker at være fysisk mange forsamlede, til alligevel at være det, mens man et andet sted vil tvinge folk, der ønsker at møde fysisk op på forsvarlig vis, til at blive hjemme. Medmindre logikken altså er tvang, og at vi som studerende skal gøre præcis det modsatte af, hvad vi selv ønsker.

Kulminationen på semesteret

Jens Philip Yazdani fortæller, at det for ham er vigtigt at kunne møde fysisk op til eksamen, så længe det kan lade sig gøre.

- Det er absolut ikke ligegyldigt. Det betyder noget, at man kan se sin underviser i øjnene. Der er også noget ceremonielt over en eksamen, der er kulminationen på hele semesteret. Der er noget værdifuldt i at sidde fysisk sammen i forhold til at sidde hjemme på et Zoom-link, hvor man bare logger ind og ud igen, siger han.

Jens Philip Yazdani mener, at universitetet burde gøre, hvad det kan for at holde så meget åbent som normalt.

- Jeg vil gerne understrege, at når pandemien tager så lang tid, at vi for pokker da holder fast i de fysiske ting, vi kan, når det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Der er tusind andre ting, som man må i samfundet, hvor der er langt større chance for at sprede smitte end at sidde to-tre mennesker i et stort lokale, siger den studerende.

Følger opfordring

Aarhus Universitet fortæller, at de lige nu arbejder ud fra de opfordringer, som er givet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Opfordringerne siger, at universiteterne skal:

organisere undervisningen i faste hold, hvor det er muligt i forhold til den praktiske gennemførsel af undervisning. omlægge eksaminer, så de afholdes virtuelt, hvor det er praktisk muligt.

Jeg kan godt forstå, at det som studerende kan være svært at se det hele billede

Leo Normann Pedersen, uddannelseschef, Arts, Aarhus Universitet

Opfordringen gælder indtil videre til og med 16. januar.

- Vi har taget udgangspunkt i det, vi er blevet bedt om. Og det er at lægge alt det om til virtuelt, som vi kan. Men der er nogle eksamener, der ikke kan lægges om, siger Leo Normann Pedersen, der er uddannelseschef for Arts, som idehistorie hører ind under, på Aarhus Universitet.

Uddannelseschefen kan dog godt forstå de studerendes frustration over logikken i nogle af reglerne.

- Jeg tror ikke, at du kan finde ét svar fra de studerende på, hvad de helst vil. Men jeg kan godt forstå, at det som studerende kan være svært at se det hele billede, ligesom andre nogle gange har haft det med andre corona-retningslinjer i samfundet, siger Leo Normann Pedersen.

Han fortæller, at skolen igen vil vurdere retningslinjerne, når der kommer nye udmeldinger fra myndighederne.

- Vi regner med, at vi får en udmelding på mandag. Den her uge er spændende, da der kommer til at være nogle forhandlinger, og den udvikling følger vi selvfølgelig nøje, siger uddannelseschefen.

Føler sig ikke hørt

Selvom Aarhus Universitet følger opfordringerne fra myndighederne, så føler Jens Philip Yazdani ikke, at der bliver lyttet nok til de studerende.

- Jeg synes, det er et spørgsmål om, at vi skal have medbestemmelse. Aarhus Universitet udviser en uvilje til at lytte til, hvad vi som studerende er trygge ved og har lyst til. Det virker grotesk, siger han.

Selvom Leo Normann Pedersen mener, at man ikke ville kunne få et klart svar fra de studerende, så er Jens Philip Yazdani ikke i tvivl om, at man ville kunne gøre det bedre end nu.

- Man kan i hvert fald gøre flere glade end nu. Det er ikke et spørgsmål om alt eller intet, men et spørgsmål om at se ud af bureaukratiske kasser. For mig at se er det muligt at tilfredsstille langt de fleste behov, siger han.

Leo Normann Pedersen fortæller, at universitetet er i dialog med studenterrådet, der kommer med deres input på vegne af de studerende.

Er du ramt af coronatræthed?

Mens indlæggelsestallet i dag steg med 54, opfordrer Søren Brostrøm os alle til at stå sammen trods vores uenigheder.

Velkommen til dagens - næsten coronafri - overblik.

FE-chef har været fængslet i en måned

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, har den seneste måned i al hemmelighed siddet varetægtsfængslet blandt helt almindelige indsatte. Det kom frem i dag, da en dommer ophævede navneforbuddet i en opsigtsvækkende lækagesag.

Sagen kom til offentlighedens kendskab 9. december, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyste i en pressemeddelelse, at fire tidligere medarbejdere i FE og PET var blevet anholdt og sigtet for blandt andet lækage af højt klassificerede oplysninger. Det vil ifølge PET sige, at videregivelse "kan forvolde Danmark eller landene i EU eller NATO alvorlig eller overordentlig alvorlig skade".

Siden er tre blevet løsladt, mens Lars Findsen stadig er varetægtsfængslet. I dag blev fængslingen forlænget til 4. februar. Sagen bliver behandlet bag dobbeltlukkede døre, som det hedder, og derfor står det ikke klart, hvad anklagemyndigheden præcis mener, han har gjort. Men det står klart, at vi er vidne "et enormt fald fra tinderne", mener tidligere vicepolitiinspektør Jens Møller.

Kampfly og fregat til Baltikum

Danmark har tilbudt NATO at sende fire kampfly og 70 personer til de baltiske lande sammen med en fregat med 160 personer. Det oplyste regeringen i dag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Det danske bidrag skal ses i lyset af, at Rusland den seneste tid har opmarcheret titusindvis af soldater langs grænsen til Ukraine, hvilket i Vesten har skabt bekymring for, at Rusland planlægger en invasion.

I det kommende dage skal NATO og Rusland mødes for at forhandle. Forinden har den russiske præsident Vladimir Putin stillet et ultimatum. Han kræver en garanti for, at Ukraine og andre lande nær Rusland ikke optages i NATO, og så kræver han, at alliancen trækker sine styrker ud af Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet og Rumænien, der alle er medlemmer a NATO.

"Novak er fri"

Den australske saga om verdens bedste tennisspiller tog i dag en ny drejning, da serbiske Novak Djokovic hev en vigtig sejr i land ved en domstol i Melbourne.

Novak Djokovic rejste under stort postyr til Australien 4. januar for at deltage i Grand Slam-turneringen Australia Open. Postyret skyldtes, at tennisstjernen muligvis ikke lever op til kravet om, at spillere skal være coronavaccineret for at deltage i turneringen.

Ved ankomsten til Australien fik han annulleret sit visum og måtte siden opholde sig på et karantænehotel indtil i morges, hvor en dommer vurderede, at Novak Djokovic havde fået frataget sit visum på et urimeligt grundlag.

Siden kunne hans bror meddele, at ”Novak er fri”, og at han allerede havde trænet på en tennisbane i Melbourne.

Partier kræver handling

I går kunne TV 2 fortælle historien om en landsby i Vestsjælland, hvor bekymrede forældre kun kan se frustrerede til, mens en dømt pædofil igen og igen kontakter sit offer og andre drenge i byen.

Sagen har forarget politikerne på Christiansborg, hvor flere kræver konkret ny lovgivning på området.

De efterspørger en decideret groomingparagraf, som skal gøre det muligt at straffe voksne for at opbygge en relation til et barn med det formål at begå seksuelt overgreb.

- Den her sag er endnu én i rækken af mange. Det haster, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, der er retsordfører for SF.

Dronningens fanbrev til Tolkien

Dronning Margrethe modtager hvert år massevis af fanbreve, og hun har faktisk også engang selv sendt et. Det fortæller hun i programmet ’Et liv som dronning’, der bliver vist på TV 2 i anledning af hendes 50-årsjubilæum.

Efter prins Joachims fødsel i 1969 læste dronningen første bind af J.R.R. Tolkiens ’Ringenes Herre’ på et tidspunkt, hvor hun havde mistet sin tegne- og maleglæde.

Bogen bjergtog hende og inspirerede hende til at tegne illustrationer på små lapper papir. Dem tog hun fotokopier af og sendte med et brev til forfatteren.

Hun fik også svar fra J.R.R. Tolkien, der var ”vældig glad” for brevet og begejstret for dronningens tegninger. Det var også grunden til, at dronning Margrethe i 1973 lavede illustrationerne til en genudgivelse af bogen – dog under pseudonymet Ingahild Grathmer.

***

Der var en tid før smartphonen og Netflix, hvor mange drenge og piger brugte timerne mellem skole og fodbold/håndboldtræning på at stene tv-serier og underholdningsprogrammer fra USA i farvefjernsynet – som for eksempel ’Hænderne Fulde’ og ’Americas Funniest Home Videos’.

Jeg var selv en af dem, og derfor er det vist kun på sin plads at slutte dagens overblik med en salut til Bob Saget. Den amerikanske stjernekomiker er pludselig død. Han blev 65 år.

Stå sammen - også om uenighed. Sådan lyder budskabet fra Sundhedsstyrelsen i en ny kampagne, som sætter fokus på uenigheder mellem mennesker, der opstår som følge af coronaepidemien.

Corona-træthed kalder Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, det, der er kilden til problemerne.

Men ifølge direktøren må trætheden ikke sætte sig og blive til manglende forståelse mellem mennesker.

- Vi håndterer alle vores corona-træthed forskelligt, men vi må ikke lade uenigheder komme imellem os, siger Søren Brostrøm i en pressemeddelelse.

- Der kan være gode grunde til, at nogle er mere forsigtige end andre og for eksempel holder sig lidt længere væk. Det skal vi have respekt for, og vi skal tage lidt ekstra hensyn til ham eller hende, der står foran i køen og ved siden af os i bussen. For det er sådan, vi kommer igennem den her vinter sammen.

Stigende grad af uenighed

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det en stigende grad af uenighed om afstandskrav, mundbind og vaccination i samfundet, som er baggrunden for kampagnen.

I sin pressemeddelelse henviser Sundhedsstyrelsen til Hope-projektet, som har fulgt - og stadig følger - borgernes holdninger og adfærd under coronakrisen.

Her viser undersøgelser blandt andet ifølge styrelsen, at danskernes tålmodighed og rummelighed over for folk med andre holdninger kan være lille.

Søren Brostrøm påpeger, at det er vigtigt at huske på, at vi skal kunne leve med hinanden "både i og efter denne epidemi".

- Det er fint at gøre opmærksom på, hvis man er bekymret for at blive smittet og gerne vil have andre til ikke at komme for tæt på.

- Men vi skal samtidig være opmærksomme på, at vi skal kunne leve med hinanden både i og efter denne epidemi. Derfor skal vi have øje for, at vi holder hinandens liv og trivsel i vores hænder - også i denne epidemi, siger han.

Statens Serum Institut (SSI) efterforsker i øjeblikket et udbrud med en diarréfremkaldende E. coli-bakterie (STEC).

Det oplyser instituttet i en pressemeddelelse.

Siden 3. december er 13 personer blevet forbundet med udbruddet. Blandt dem har tre børn udviklet akut nyresvigt, hvilket ifølge SSI kan være en alvorlig følge af infektion.

Der er tale om "et alvorligt udbrud", udtaler epidemiolog Luise Müller fra SSI i pressemeddelelsen.

- Vi er specielt opmærksomme, da der her i december blev rapporteret tre børn med akut nyresvigt.

- Patienter med alvorlig diarré, især blodig diarré, bør søge læge for at få en korrekt diagnose, lyder det.

Ukendt smittekilde

De 13 patienter er fire mænd og ni kvinder mellem 2 og 90 år fra alle regioner i landet med undtagelse af Region Nordjylland.

De syge har ikke været ude at rejse og har ikke deltaget i fælles begivenheder i tiden op til, at de blev syge.

- Da vi endnu ikke kender smittekilden til dette udbrud, er det bedste råd, vi kan give, at man skal huske at gennemstege hakket kød og skylle frugt og grønt grundigt, inden man spiser det, lyder det fra Luise Müller.

SSI efterforsker udbruddet sammen med Fødevarestyrelsen og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Seruminstituttet skriver, at netop denne type E. coli-bakterie "er en af de mest aggressive typer, der meget ofte er forbundet med hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS)".

HUS kendes også som akut nyresvigt og kan altså udvikle sig efter infektion med denne type bakterie.

Lignende udbrud i 2012

SSI skriver, at et lignende udbrud sås i 2012. Her blev der rapporteret 13 STEC-tilfælde over en periode på seks uger.

En "usædvanlig stor andel" udviklede HUS, og opklaringen pegede på hakket oksekød som årsag til udbruddet.

Smitte med STEC sker i Danmark som oftest via forurenede fødevarer, ved smitte fra en anden person eller ved direkte eller indirekte kontakt til drøvtyggere som kvæg, får og geder.

Ifølge SSI er det vigtigste for patienter med diarré at undgå dehydrering. De skal derfor have masser af væske, mens behandling med antibiotika eller stoppende midler som Imodium bør undgås.