Ansatte hos Sikkerhedsstyrelsen må snart udgive sig for at være almindelige forbrugere, der køber lattergas, for at tjekke, om forhandlere overholder loven.

Det får styrelsen beføjelser til som følge af en lovændring, som et politisk flertal står bag. Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen torsdag i en pressemeddelelse.

- På den måde kan vi afsløre de steder, hvor forhandlerne for eksempelvis ikke tjekker om køberen er erhvervsdrivende eller sælger lattergas over den tilladte mængde til forbrugerne, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Stine Pedersen.

Strammer reglerne

Lovændringen træder i kraft fra 1. juli, og det er fra denne dato, at styrelsen må tage den nye metode i brug.

Ændringen strammer også reglerne for lattergas på andre måder.

Hvis der sælges mere end 17 gram lattergas, bliver forhandlerne forpligtet til at tjekke, om køberen er erhvervsdrivende. Desuden må der ikke sælges lattergas til personer under 18 år.

Det gøres også ulovligt at sælge lattergas til beruselse uanset mængden, og borgere risikerer en bødestraf, hvis de er i besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder.

Det kan eksempelvis være på uddannelsesinstitutioner eller i nattelivet.

Hvis reglerne brydes, kan det ifølge Sikkerhedsstyrelsen føre til en bødestraf eller op til to års fængsel under skærpende omstændigheder.

Kan anvendes som rusmiddel

Lattergas produceres til industrielt brug og benyttes eksempelvis i flødeskumssifoner. Der bruges en anden slags lattergas hos eksempelvis tandlægen og jordemoren, hvor lægemidlet oftest vil være opblandet med ilt.

Men lattergas kan også anvendes som et rusmiddel. Rusen er kort og kan minde om den, man kan få fra alkohol.

Direkte inhalering af gas fra gaspatroner kan ifølge Sundhedsstyrelsen føre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser med sig.

Er gassen ikke blandet med ilt, kan man få iltmangel, og derudover kan man få forfrysninger i mund, lunger og stemmebånd af den kolde gas.

Misbrug af lattergas kan give skader på hjerne og nervesystemet, og det er der ifølge Sundhedsstyrelsen set eksempler på i Danmark. Internationalt er der også set tilfælde af psykose og depression i forbindelse med misbrug af lattergas.

Mindre druk, mere dans. Mindre druk, mere dans.

Det er essensen af en opfordring fra Sundhedsstyrelsen, som skal gøre det nye skoleårs fester mere ædruelige.

Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at man udskyder de første fester med alkohol i det nye skoleår med to måneder.

Det gælder for alle arrangementer, introture og lignende, som altså skal holdes helt og aldeles uden alkohol frem til oktober.

- Det er vigtigt, vi får ændret den nuværende alkoholkultur, der har fokus på at drikke sig fuld, og i stedet får en festkultur, der har fokus på det sociale, skriver Sundhedsstyrelsen med enhedschef Niels Sandø som afsender.

Opfordringen fra Sundhedsstyrelsen er sendt i retning af både ledere og lærere på danske gymnasier og erhvervsskoler.

Forventninger om at drikke

Når man gør sin usikre entré fra grundskolen til en ungdomsuddannelse, er der forventninger om, at der skal drikkes igennem.

Det siger Henrik Nevers, der er formand for Danske Gymnasier og til daglig rektor på Roskilde Gymnasium

- Det er meget i starten af et uddannelsesforløb, vi ser problemer med for meget alkohol. De unge har en urealistisk forventning om, at der skal drikkes meget både før og under fester, siger Henrik Nevers.

Både gymnasier og ungdomsuddannelser har de seneste år forsøgt sig med alkoholfri fester. Erfaringerne har ifølge Henrik Nevers været "gode og mindre gode".

- Men hvis man laver sociale arrangementer, hvor man laver lege, spil eller danseundervisning, så kan der godt ske noget, siger han.

Blandt de danske unge hersker der stadig en stærk alkoholkultur, selvom der har været en tendens til, at danske unge drikker mindre end tidligere.

Alkohol sætter dagsorden

Danmark har dog sammenlignet med resten af Europa stadig den højeste andel af 15-årige, der har erfaringer med at være fulde.

Det kan også ses og mærkes, når de kommer i gymnasiet.

- Allerede første dag sætter alkohol dagsordenen. Det er både voldsomt og tidligt, siger Henrik Nevers, som også vil have inddraget forældrene.

- Før-festerne foregår typisk hjemme hos forældrene, og vi appelerer til, at man styrer det, og at eleverne ikke kommer spritstive til fest.

Ole Heinager er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Han efterlyser en mere striks linje i den første tid på skolen. Man skal kort og godt lære hinanden at kende uden at være marineret i vodka.

- Relationen skal bygges op uden alkohol, siger Ole Heinager, som også har forbudt lærerne på gymnasiet at indtage alkohol i selskab med eleverne til fester.

Forældre på banen

Han vil have forældrene på banen for at være med til at skabe en kulturændring.

- Jeg har en fornemmelse af, at forældrene ikke rigtigt ser det som deres ansvar, når de unge først er ude af grundskolen. De slipper tøjlerne, så snart de er videre i gymnasiet eller på en ungsdomsuddannelse siger Ole Heinager, der også efterlyser en skarpere linje fra politisk hold.

- Anbefalinger er fine nok, men det er mærkeligt, at man kan købe alkohol, fra man er 16 år gammel i en butik, men skal være 18 på et værtshus. Det er signalforvirring, siger Ole Heinager.

I foreningen Alkohol & Samfund har man også fokus på mange unges lempelige adgang til øl og spiritus.

- Det er stadig uforståeligt, at man har en aldersgrænse for salg af alkohol på 16 år, siger direktør Ida Fabricius Bruun til TV 2.

Sidste år gik Sundhedsstyrelsen ud og frarådede alkohol til unge under 18 år.

Det skyldes ny viden om, hvordan alkohol kan skade hjernens udvikling, imens man er ung.

Ida Fabricius Bruun mener, at samfundet i højere grad skal være med til at sætte rammerne for den alkoholkultur, en ny generation tager til sig.

- Udover en aldersgrænse for køb af alkohol på 18 år kan man også overveje at sætte priserne op, siger hun.

Ifølge Henrik Nevers bliver der drukket mindre "hårdt" igennem i de ældre gymnasieklasser, og derfor er det fra de første par måneder, der skal gøres en indsats.

En seks-årig dreng sidder som det sidste danske barn i fangelejren Al-Roj i Syrien.

Sundhedsstyrelsen har anbefalet, at man evakuerer barnet med moren fra Al-Roj, og ifølge Knud Foldschack, der er den seks-årige drengs forsvarsadvokat, skal drengen hjem hurtigst muligt.

Selvfølgelig skal drengen ikke tage konsekvensen af morens handlinger. Arvesynden er afskaffet

Knud Foldschack, forsvarsadvokat

Forholdene, han lever under lige nu, er potentielt livsfarlige, mener advokaten, der er gæst i ugens udgave af 'Lippert':

- Den seks-årige dreng har ingen form for skyld i noget som helst og er i dag de facto eksilborger. Han er overladt til tilfældighederne og overladt til at dø i en fangelejr som dansk statsborger. Det er i strid med danske og internationale regler.

Ifølge Politiken skriver Sundhedsstyrelsen, at evakueringen er "presserende", da der er sket en "bekymrende forværring" i hans helbredstilstand.

Af vurderingen fra myndigheden fremgår det, at drengen har væsentlige problemer med søvn, hørelse, sprog, kognitiv og social udvikling samt generel trivsel.

- Moren har været eneste omsorgsperson

Regeringen har tilbudt at evakuere barnet, men vil ikke evakuere barnets mor.

Mens barnet er dansk statsborger, fik moren frataget sit danske statsborgerskab administrativt, da hun rejste til Syrien.

Kvinden har somalisk baggrund og er født i Danmark, men opvokset i England, og derfor vurderes hendes tilknytning til Danmark at være for lille.

Og da moren ikke vil lade barnet rejse hjem, uden selv at komme med til Danmark, kommer hverken mor eller barn foreløbigt nogen vegne.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) udtalte mandag, at han håber, at moren vil benytte sig af muligheden for at få barnet til Danmark. Efterfølgende vil moren måske kunne blive familiesammenført med sit barn.

Ifølge Foldschack er det dog afgørende for barnet, at moren kommer med.

- Det, der gør, at hun skal med til Danmark, er, at drengen ikke kan få den rigtige behandling, hvis ikke moren kommer med.

- Hvorfor har behandlingen af moren noget som helst at gøre med drengens behandling?

- Den her dreng har siddet i en fangelejr på 15 kvadratmeter med moren som eneste omsorgsperson. Jeg tror ikke, at nogen kan sige med sikkerhed, hvad de psykologiske konsekvenser bliver, hvis ikke moren kommer med, siger Knud Foldschack.

Samtidig opfordrer advokaten til at holde fokus på barnet og ikke moren:

- Selvfølgelig skal drengen ikke tage konsekvensen af morens handlinger. Arvesynden er afskaffet.

Har du rådgivet moren til at lade sit barn komme til Danmark?

- Jeg har rådgivet hende på den måde, at jeg har oplyst hende om hendes rettigheder og tilbuddet fra den danske stat. Moren er fuldt ud bekendt med betingelser og vilkår. Hun vil meget gerne hjem til Danmark og gøre regnskabet op, siger Knud Foldschack.

Opbakning fra EU-Parlamentet

Knud Foldschack var sammen med organisationen Repatriate the Children, der arbejder på at få de danske børn hjem fra Syrien, tidligere onsdag i Bruxelles.

Her fik organisationen EU-Parlamentets klageudvalg til at opfordre Danmark til at finde en løsning i sagen om den seks-årige dreng.

Udvalget mener, at Danmark bør hjemtage både drengen og hans mor. Det sender derfor en henstilling i form af et brev til de danske myndigheder.

Udvalget har ingen juridisk kompetence og kan derfor ikke kræve handling fra Danmark.

Alligevel øger udvalgets udmelding presset på regeringen, mener Knud Foldschack:

- Det er ikke en retsafgørelse, men det er afgørende, at et klageudvalg i EU-regi så entydigt går ind i sagen, og siger: "Det rigtige er, at drengen og moren kommer hjem". Det er et stærkt signal til den danske regering.

Se hele interviewet med Knud Foldschack i ugens udgave af 'Lippert' her.

Et dansk ægtepar - en 34-årig kvinde og hendes 31-årige partner - er ifølge flere græske medier blevet anholdt i byen Planos på den græske ferieø Zakynthos, fordi de har efterladt kvindens etårige baby i en bil.

Det skriver blandt andet public service-mediet ERT og den græske avis I Kathimerini.

Ifølge ERT forlod parret babyen i en lejet bil for at shoppe i gågaden i byen, hvor det ifølge Kathimerini var "indespærret".

Det var lokale fra byen, der så barnet og tilkaldte politiet, som fik barnet ud.

Babyen blev bragt til hospitalet af "sikkerhedsmæssige årsager", hvor det blev konstateret, at barnet var ved godt helbred.

Begge medier skriver, at ægteparret forventes at blive stillet for en dommer.

Den sejrrige guvernør stod foran et stort amerikansk flag.

Han var ulasteligt klædt i marineblåt jakkesæt, hvid skjorte og rødt slips.

Men han smilede ikke, selv om folkemængden foran ham jublede højlydt.

I stedet koncentrerede han sig om at aflevere sine budskaber så kraftfuldt som muligt.

- Vi afviser woke-ideologi, sagde han, efterfulgt af et langt jubelbrøl.

- Vi bekæmper woke i lovgivningen, vi bekæmper woke i skolerne, vi bekæmper woke i erhvervslivet, vi vil aldrig nogensinde overgive os til den woke pøbel. Florida er der, hvor woke kommer for at dø, sagde guvernøren og kvitterede for folkemængdens øredøvende jubel med antydningen af et smil på sine læber.

Guvernørens navn er Ron DeSantis, og siden sin tale efter valgsejren i november 2022 har han arbejdet hårdt for at levere på sine løfter.

Planen for USA

Nu har Ron DeSantis så offentliggjort sit kandidatur til præsidentposten i USA.

Og der er tilsyneladende stærke og velhavende kræfter i USA’s republikanske parti, der mener, at Ron DeSantis har haft så stor succes i Florida, at staten kan bruges som model for resten af landet.

Ron DeSantis' slagord lyder ”Make America Florida”, og sætningen er trykt på flag, kasketter, kopper og andet reklamemateriale, der skal hjælpe Ron DeSantis med at blive præsident.

Men hvem er Ron DeSantis egentlig, og hvad vil det sige at føre krig mod woke-ideologi?

Der er flere svar på begge spørgsmål.

Og svarene afhænger af, hvem man spørger.

En film for meget

Ron DeSantis' krig mod woke-ideologi er noget, som elever, forældre og lærere i en lille kommuneskole nord for storbyen Tampa har oplevet på nært hold.

Her blev læreren for en fjerdeklasse for nogle uger siden indkaldt til en tjenstlig samtale af skoleinspektøren.

Læreren hedder Jenna Barbee, og der sad hun så, på inspektørens kontor.

Over for hende sad en vred mor, der også var medlem af skolebestyrelsen.

Og den vrede mor havde retten på sin side.

Nogle dage forinden havde Jenna Barbee undervist en fjerdeklasse i naturfag, og sidst på dagen havde hun besluttet at lade børnene se en film, så de kunne hvile sig lidt.

Valget faldt på Disneys animationsfilm 'En Forunderlig Verden', fordi Jenna Barbee syntes, filmens tema om, at alt i naturen er forbundet, passede godt til hendes fag.

Det skulle hun ikke have gjort.

Loven

For blandt børnene i klassen sad en pige, som blev krænket af, hvad hun så.

Så hun gik hjem og sladrede til sin mor.

En af de centrale figurer i 'En Forunderlig Verden' er nemlig homoseksuel, og emnet bliver behandlet i lidt over to minutter i den over halvanden time lange film.

Og dermed havde Jenna Barbee overtrådt en af Floridas nye love.

Loven blev underskrevet af Ron DeSantis 28. marts i år, og den forbyder i realiteten lærere at undervise skolebørn i emner som homoseksualitet og LGBTQ+.

Tiltaget er langt fra det eneste, som Ron DeSantis står bag i hans felttog mod woke-ideologien.

Felttoget

I skrivende stund er mere end 350 bøger blevet fjernet fra skolebiblioteker i Florida, fordi de indeholder emner om homoseksualitet eller kritisk raceteori, som myndighederne finder upassende.

Kort fortalt mener tilhængere af kritisk raceteori, at én race har ansvaret for tidligere handlinger mod en anden, eller at nogle racer har nedarvet særlige privilegier.

Også det emne er det blevet forbudt at undervise skolebørn i.

Uden for skolerne har Ron DeSantis også sat et konservativt aftryk på Florida.

For eksempel er grænsen for fri abort netop blevet sat ned.

Hidtil har kvinder kunnet få abort til og med 15. graviditetsuge, men det er nu blevet sat ned til 6. graviditetsuge. Til sammenligning er grænsen for fri abort i Danmark på 12 uger.

Derudover er Floridas våbenlov for kort tid siden blevet slækket, så alle med våbentilladelse nu frit kan bære skjulte skydevåben.

Og så er reglerne for, hvornår der kan idømmes dødsstraf, gjort mere lempelige, så det ikke længere kræver enstemmighed blandt nævningene i retten for at idømme lovens strengeste straf.

I marts sagde han, at det ikke var i USA's interesse at støtte Ukraine i krigen mod Rusland, og selv om han senere tilføjede, at Vladimir Putin er en krigsforbryder, efterlod Ron DeSantis tvivl om, hvad han vil gøre, hvis han bliver præsident.

Hvem er Ron DeSantis?

Der er flere eksempler i samme boldgade, men de føjer ikke ret meget nyt til billedet af, hvad Ron DeSantis egentlig er for en fyr.

På overfladen ser hans familie ud til at være skabt til en præsidentkampagne.

- Han ser godt ud. Hustruen ser rigtig godt ud. Familien er smuk. De ligner noget fra Central Casting, siger en af familiens tidligere samarbejdspartnere, advokaten John Morgan, til magasinet New Yorker.

Og ligesom en statist fra Central Casting i Hollywood er det ikke ret nemt at se, hvad der er under familien DeSantis' polerede overflade.

Han har godt nok skrevet en bog om sig selv, der er masser af billeder af hans familie i kampagnevideoerne, og både hans hustru og far har talt med amerikanske medier.

Men konkrete detaljer om, hvordan Ron DeSantis er, når kameraerne er slukkede – fra andre end familien DeSantis selv – er der imidlertid ikke ret mange af.

Caseys version

Faktisk er guvernøren så privat, at hans kampagnefolk brugte det i valgkampagnen, da han skulle genvælges til guvernørposten i efteråret 2022.

Her var det ikke ham selv, men hustruen Casey DeSantis, som i en tv-reklame fik lov at fortælle, hvem Ron DeSantis egentlig er.

- Jeg bliver hele tiden spurgt: Hvem er Ron DeSantis, indleder Casey DeSantis det 60 sekunder lange reklamespot med at sige.

Hun sidder med benene over kors på en sofa og er iført jeans og en langærmet lavendelfarvet t-shirt, mens hendes lange, mørke hår, der er strøget til den ene side, krøller perfekt for enderne.

Mens klavermusik spiller i baggrunden, fortæller hun, at Ron DeSantis er vokset op som en almindelig fyr i Florida, har arbejdet hårdt for at nå til tops og er en kærlig far til parrets tre børn.

Pludselig sænker Casey DeSantis stemmen.

- Men hvis I vil vide, hvem Ron DeSantis virkelig er, så skal jeg fortælle det, siger hun.

Musikken standser.

- Da jeg fik konstateret kræft og stod foran mit livs kamp, var han faderen, som tog sig af mine børn, da jeg ikke kunne. Han løftede mig op fra jorden, da jeg vitterligt ikke kunne stå op. Han var der til at kæmpe for mig, da jeg ikke havde styrken til selv at slås, siger hun og afslutter:

- Sådan er Ron DeSantis.

Drengen fra Jacksonville

Casey DeSantis er nu sygdomsfri, efter at hun fik konstateret brystkræft i 2021. Hun er journalist og tidligere tv-vært og nævnes flere steder som en vigtig politisk partner for sin mand.

Scott Parkinson, der er tidligere stabschef for Ron DeSantis, fortæller til mediet Insider, at Casey DeSantis er dygtig til at styre familiens fremtoning i medierne.

- Det er helt tydeligt, at hun har x-faktor. De to fuldender Ron DeSantis som politisk enhed. Uden Casey ville han ikke være den samme person, siger Scott Parkinson til Insider.

Ron DeSantis ville formentlig heller ikke være den samme person, hvis han var vokset op et andet sted.

Han blev født af forældre med italienske rødder i et middelklassehjem i byen Jacksonville i Florida i 1978.

Moderen Karen arbejdede som sygeplejerske, og faderen – der også hedder Ron DeSantis – installerede tv-bokse for firmaet Nielsen Ratings.

- Han var stædig, fortalte Ron DeSantis senior om sin søn, da det amerikanske magasin New Yorker opsøgte ham i 2022.

- Hvis han havde sat sig noget i hovedet, kunne man ikke få ham fra det igen, fortalte han.

Sportsmanden

De første syv år af sit liv levede Ron DeSantis junior som enebarn, til han fik en lillesøster i 1985.

Familien flyttede til byen Dunedin på Floridas vestkyst, hvor drengen gik i en katolsk skole og siden på et gymnasium i byen.

I sin fritid spillede han baseball, og i 1991 var han så god, at han sammen med sit hold kvalificerede sig til Little League World Series, der er verdens bedste liga for unge baseballspillere.

Han klarede sig også godt i skolen og blev efter gymnasiet optaget på det prestigefyldte universitet Yale, hvor han læste historie og fortsatte med at spille baseball.

Magasinet New Yorker opsøgte tidligere klassekammerater fra Yale i sommeren 2022, og de husker Ron DeSantis som en fokuseret, ung mand uden ret megen tid til sjov og ballade.

- Ron var en enspænder, ikke en social sommerfugl. Han brugte mange timer på biblioteket, fortalte den tidligere klassekammerat Dave Fortenbaugh til New Yorker.

Andre tidligere klassekammerater beskriver Ron DeSantis som egoistisk og siger, at han godt kunne lide at ydmyge folk.

- Han var det største pikhoved, vi kendte, siger en af de tidligere klassekammerater til New Yorker og tilføjer:

- Derfor er det også så frustrerende, at han er så intelligent og kreativ. Man kunne ikke engang skrive hans opgaver af. Han tog altid en speciel vinkel på tingene, og alle vidste, at der kun var én person, som kunne have gjort det, siger den tidligere klassekammerat.

Vikaren fra Yale

Ron DeSantis bestod sin bacheloreksamen på Yale med topkarakterer og fik et job som lærer på et privat gymnasium i byen Darlington i staten Georgia.

Han underviste i historie og var træner for skolens fodbold- og baseballhold i skoleåret 2001 til 2002.

Tidligere elever fra Ron DeSantis' klasser fortalte i 2022 til New York Times, hvordan de oplevede den unge mand:

- Han var en total sportsnørd, det var hans personlighed. Han var helt tydeligt stolt af, at han havde gået på et fint universitet, og han syntes selv, at han var noget særligt, sagde Gates Minis, der i sin tid havde Ron DeSantis som lærer på skolen i Georgia.

- Han var afgjort en af de mere cool fyre. Der var andre unge lærere, som forsøgte at være venner med alle, men de var ikke indhyldet i samme slags mystik, som han var, sagde Trup Barnes, der også var elev på skolen.

Nogle af de elever, der blev undervist i historie af Ron DeSantis, husker dog også, at han havde det med at se tingene anderledes end de andre lærere.

Djævelens advokat

For eksempel når eleverne skulle lære om opgøret med slaveriet under Den Amerikanske Borgerkrig.

- I historie forsøgte han at være djævlens advokat og sagde, at sydstaterne havde en god grund til at udkæmpe borgerkrigen og slå folk ihjel, så de kunne eje folk. Altså eje sorte folk, sagde Danielle Pompey, der selv er sort, til New York Times i 2022.

Den unge lærers politiske synspunkter var så dominerende, at eleverne gjorde grin med det i årets videoårbog ved skoleårets afslutning i 2002.

Ifølge New York Times optræder en af eleverne på videoen som Ron DeSantis og siger:

- Borgerkrigen handlede ikke om slaveri. Den handlede om to konkurrerende økonomiske systemer. Det ene var Nordstaterne…

Dernæst ses en af eleverne på videoen falde i søvn.

Jobbet som lærer var dog kun en kort mellemstation for den ambitiøse Ron DeSantis, og i 2002 kom han ind på universitetet i Harvard, hvor han tog en kandidatgrad i jura.

Med Tom Cruise som forbillede

Ron DeSantis har selv fortalt, at han havde set filmen 'Et spørgsmål om ære' med Tom Cruise I hovedrollen, og at han drømte om at blive auditør i USA’s militær, ligesom Tom Cruises rolle.

Det lykkedes, og Ron DeSantis fik job i USA's flåde.

Han fandt også kærligheden.

Hun var i gang med at øve sig i at slå golfbolde ud på en bane ved University of North Florida, da Ron DeSantis kom forbi.

Den unge kvinde hed dengang Casey Black og var nyhedsvært ved tv-stationen Golf Channel, men ikke ret god til golf.

- Jeg stod og kiggede mig over skulderen, fordi jeg gerne ville have fat i en spand med golfbolde, som nogen havde efterladt, fortalte Casey DeSantis til First Coast News i 2018.

- Jeg havde brug for så megen træning som muligt. Mens jeg kiggede bagud, stod Ron der, og han troede, jeg kiggede efter ham. Jeg kiggede faktisk efter boldene. Vi begyndte at tale sammen, og det var sådan, vi mødtes, fortalte hun om mødet.

Ron DeSantis selv kalder mødet det heldigste øjeblik i sit liv og skriver om det i sin bog 'The Courage to Be Free'.

- Jeg kunne simpelthen ikke forlade banen uden at invitere hende ud på en date, skriver han.

Et ægte prinsessebryllup

Det blev hurtigt til et langdistanceforhold, for Ron DeSantis blev sendt til Irak for at arbejde som auditør hos eliteenheden Navy Seals.

Her briefede han elitesoldaterne om krigens regler, hvornår de måtte åbne ild mod irakiske oprørere, og hvordan fanger skulle behandles.

Ifølge Ron DeSantis' far kunne sønnen lide jobbet, selv om elitesoldaterne har ry for at holde sig for sig selv.

- De trænede sammen, fortæller han til New Yorker.

Da Ron DeSantis kom hjem fra Irak i 2009, giftede han sig med Casey.

Brylluppet blev holdt i Disneyland, og Casey sagde ja med direkte udsigt til Askepots slot.

Politikeren

At Disneyland nogle år senere skulle blive en central slagmark i Ron DeSantis' krig mod woke, var der ingen, som kunne forudse på det tidspunkt.

Men det var nu, den unge jurist for alvor begyndte at gå op i politik.

Mens Casey gjorde karriere som nyhedsvært for en tv-station i Florida, skrev Ron DeSantis en politisk bog, der var ment som et direkte angreb på USA’s daværende præsident, Barack Obama.

- Min mission var i store træk at stoppe Barack Obama, sagde Ron DeSantis senere om indledningen på sin politiske karriere.

Bogen var ikke nogen bestseller – ifølge Ron DeSantis selv blev den kun læst af omkring 20 mennesker – men til gengæld åbnede den for, at republikanske kræfter i Florida hjalp Ron DeSantis med at stille op til USA’s kongres i et ærkerepublikansk distrikt syd for Jacksonville.

Ron DeSantis gik til valg med løfter om at kæmpe for lavere skatter og på at omstøde den store sundhedsreform, som Barack Obama havde fået gennemført.

Den politiske debutant blev endda bemærket af realitystjernen Donald Trump, som hyldede ham på Twitter.

- Ron DeSantis, veteran fra Irak, flådehelt, modtager af bronzestjernen, Yale og Harvard, stiller op til kongressen i Florida. Meget imponerende, skrev Donald Trump 20. marts 2012.

Ron DeSantis blev valgt.

De rige venner

I kongressen blev han hurtigt del af højrefløjen i Det Republikanske Parti, hvor han sammen med en række ligesindede forsøgte at blokere for, at USA’s gældsloft kunne øges, så Obamas regering i realiteten risikerede at løbe tør for penge til at betale USA’s offentligt ansatte med.

Flere tidligere kolleger har fortalt magasinet New Yorker, at Ron DeSantis helt tydeligt sigtede højere end et sæde i kongressen.

Den unge kongrespolitiker mødtes for eksempel med stenrige republikanske donorer som oliemilliardærerne Charles og David Koch og casinomagnaten Sheldon Adelson.

- Det er ikke nemt at arrangere den slags møder, men Ron gjorde det, og han overbeviste dem om, at han var en af deres venner, siger David Jolly, der er tidligere republikansk kongresmedlem for Florida til New Yorker.

David Jolly fik i øvrigt samme indtryk af Ron DeSantis som hans klassekammerater på Yale.

- Han er tilbagetrukket. En lidt underlig fyr, men utrolig veldisciplineret, siger han.

Ifølge andre kolleger var Ron DeSantis faktisk så tilbagetrukket, at han konstant gik rundt med høretelefoner i ørerne for at undgå, at folk talte til ham.

Fast gæst på Fox News

Næste gang, der var valg til kongressen, blev Ron DeSantis genvalgt med stor margin.

Det var også heromkring, at han med jævne mellemrum begyndte at optræde på tv-kanalen Fox News, hvor han igen og igen forsvarede USA’s nyvalgte præsident Donald Trump.

Ifølge Matt Gaetz, der er republikansk politiker og medlem af USA’s kongres, var Ron DeSantis så ofte på Fox News, at han lærte at lægge sin egen make-up.

Matt Gaetz fortalte i 2018 til magasinet Politico, at Ron DeSantis var så god, at han selv besluttede sig for at kopiere ham.

- Jeg plejede at gøre grin med Ron, fordi han tog make-up på. Men nu var det mig, der måtte spørge ham om tips til at skjule de mørke rande under øjnene, sagde Matt Gaetz dengang til Politico.

Timerne på Fox News skulle vise sig at være givet godt ud for Ron DeSantis.

Det republikanske håb

I 2018 skulle Florida have ny guvernør, og Ron DeSantis besluttede sig for at stille op.

Der var bare én stor forhindring.

Han hed Adam Putnam og blev anset som Det Republikanske Partis helt store håb i Florida.

Adam Putnam var blevet valgt ind i statens lovgivende forsamling som 22-årig i 1996 og havde haft årtier til at skabe et godt forhold til statens politiske donorer.

Da valgkampen gik i gang, var Adam Putnam foran med tocifrede tal i meningsmålingerne.

Og nu var det, at Ron DeSantis mange timer på Fox News gav pote.

- Kongresmedlem Ron DeSantis er en fremragende ung leder. Han har gået på Yale og læst jura på Harvard, og han kan blive en FREMRAGENDE guvernør i Florida. Han elsker vores land og er en sand KRIGER, skrev Donald Trump på Twitter.

Det glemte Ron DeSantis ikke.

Payback

Mens Ron DeSantis sad i kongressen, havde han og Casey fået de første to af deres tre børn – pigen Madison og drengen Mason.

Nu lod parret så deres små børn hylde Donald Trump i en politisk kampagnevideo.

Også her med Casey som fortæller.

- Han er en fantastisk far. Ron elsker at lege med børnene, siger hun på videoen, hvorefter der klippes til billeder, hvor Ron DeSantis bygger med klodser sammen med toårige Madison.

- Byg muren, siger Ron DeSantis til datteren – en ret åbenlys henvisning til Donald Trumps valgløfte om at bygge en mur mod Mexico.

- Han læser også historier for dem, fortsætter Casey, mens man ser Ron DeSantis med den få måneder gamle Mason på skødet.

- Og så sagde Hr. Trump: "Du er fyret!" Jeg elsker den del af historien, siger Ron DeSantis.

Da valgkampen var overstået, havde Ron DeSantis vundet, og Adam Putnam var færdig i politik.

Maskefald

Første periode af Ron DeSantis' job som guvernør i Florida kom til at handle om coronapandemien.

Han satte en ret opsigtsvækkende kurs for Florida ved at holde skoler og forretninger åbne, mens der kom et forbud mod mundbind i skolerne.

I skrivende stund er der registreret over 88.000 dødsfald med covid-19 i Florida, og mange andre amerikanske stater klarede sig bedre gennem pandemien, men den store katastrofe udeblev, og Ron DeSantis fremstiller i dag statens coronaindsats som en stor succeshistorie.

Så sent som i april 2023 kaldte han Florida for ”fornuftens tilflugtssted” under et vælgermøde i South Carolina.

At Ron DeSantis har et verdenssyn, der hviler på sund fornuft, er det dog langtfra alle, der er enige i.

Disneyskurken

For eksempel nærer ledelsen hos Floridas næststørste arbejdsgiver, Disney, ikke ret mange varme følelser for Ron DeSantis.

Og det handler ikke kun om forbuddet mod filmen 'En Forunderlig Verden'.

Ron DeSantis beskylder Disney-koncernen for at promovere woke-kultur, og myndighederne i Florida kæmper nu med koncernen om, hvordan ejerforholdene for det landområde, Disneyland ligger på, skal administreres.

Som led i striden har Disney netop trukket planer om 2000 nye arbejdspladser i området ved Orlando tilbage.

Det endelige opgør

Imens godter Donald Trump sig.

Han er nemlig ikke længere venligt stemt over for Ron DeSantis.

- 'DeSanctus' bliver fuldstændig ødelagt af Disney, skriver Donald Trump på sit sociale medie Truth Social, hvor han kalder striden mod Disney for et ”unødvendigt politisk stunt”.

I modsætning til mange andre af Trumps nuværende og tidligere allierede støtter Ron DeSantis ikke ret tydeligt op om den tidligere præsidents påstande om svindel ved præsidentvalget i 2020.

Og så er Ron DeSantis den af Trumps mulige kommende rivaler ved primærvalgene, som står bedst i meningsmålingerne, hvor Trump dog fører stort.

Men Donald Trump har selv oplevet, at meningsmålinger kan snyde, og ved valget i 2016 kunne Trump nå ud til millioner af mennesker på Twitter.

Siden januar 2020 har Donald Trumps Twitter-profil ikke været aktiv, og nu har Ron DeSantis så allieret sig med Twitters nye ejer, rigmanden Elon Musk.

Det var Elon Musk der i nat, dansk tid, hjalp guvernøren fra Florida med at springe ud som erklæret præsidentkandidat.

Om det lykkes de to at vinde kampen mod woke, har vi endnu til gode at se.

Kig godt på billedet ovenfor, og gør det mange gange!

Føler du dig mindre sliksulten nu? Ifølge ny forskning burde det rent faktisk gøre en forskel, hvis du kigger nok på billedet.

Det forklarer Tjark Andersen, der for nyligt har forsvaret sin Ph.d. ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

- I vores forsøg viste vi, at når deltagerne ser det samme billede af mad 30 gange, føler de sig mere mætte, end før de havde set billedet, siger Tjark Andersen.

Hjernen kan snydes mæt

Det kan godt lyde underligt, at deltagerne i forsøget følte sig mætte uden rent faktisk at have spist noget.

Men det er ganske naturligt, forklarer Tjark Andersen. Måden man tænker om mad, spiller en vigtig rolle på appetitten.

- Din appetit hænger tættere sammen med din kognitive opfattelse, end de fleste tror. Hvis man tænker på mad, vil man få en fysiologisk respons på noget, man blot har tænkt. Det er derfor, man kan føle sig mæt uden at spise noget, siger Tjark Andersen.

Over 1000 forsøgspersoner

Tjark Andersen og hans kolleger er ikke de første, der opdager, at man kan få en mæthedfornemmelse blot ved at se på billeder af mad. Det har andre forskergrupper også vist.

Det nye i forskningen fra Aarhus Universitet er, at det ved hjælp af 1000 forsøgspersoner er blevet afdækket, hvor mange gentagelser der skal til, og om variationen i billederne har en betydning for mæthedfølelsen.

- Vi ved fra tidligere studier, at når folk ser billeder af forskellige former for mad, er der ikke den samme effekt på mætheden. Derfor kan du spise dig mæt i hovedretten og stadig have lyst til dessert. De søde sager er en helt anden type mad, forklarer Tjark Andersen.

Da 24-årige Ellen Nielsen vågnede 20. november 2022, kunne hun instinktivt fornemme, at hun ikke var hjemme. Der lugtede af hospital.

Og rigtigt nok var det en hospitalsgang på Aalborg Universitetshospital, hun kiggede på, da hun åbnede øjnene. Det sidste, hun kunne huske fra aftenen før, var, at hun sad på en bænk på Jomfru Ane Gade alene.

En sygeplejerske fortalte Ellen, at hun var blevet kørt ind med en ambulance, fordi hun havde fået det dårligt i byen. Hun kunne bare tage hjem, når hun var klar.

Sådan fortæller Ellen Nielsen om episoden, hvor hun mistænker, at hun blev drugged, i TV 2 Echos nye dokumentarserie ‘Drugged i nattelivet’.

- Det er noget af det mest ydmygende, jeg nogensinde har prøvet, fortæller hun i et interview i dokumentaren.

Det skulle vise sig at blive svært at finde ud af, hvorfor Ellens bytur var endt på hospitalet. For imens hun var bevidstløs på hospitalet, blev politiets anbefaling om test ikke fulgt.

Ikke den eneste

Ellen mødtes med nogle veninder på en bar i Aalborg 19. november 2022. De havde aftalt, at de skulle på en natklub, og efter et par øl på en anden bar gik de derhen.

På klubben købte de en flaske vodka med opblanding og nogle breezers. Men efter to drinks fik Ellen det mærkeligt i kroppen og gik udenfor. Det sidste, hun husker, er at sidde på en bænk på Jomfru Ane Gade.

Her blev hun fundet af Natteravnene, som ringede efter en ambulance. TV 2 Echo har fået aktindsigt i opkaldet til alarmcentralen, hvor det fremgår, at Ellen røg ind og ud af bevidsthed og kastede op.

Personen fra alarmcentralen blev forvirret og sagde, at der da lige havde været en ambulance og hente en bevidstløs kvinde.

11 minutter forinden var der nemlig rykket en ambulance ud for at hente en anden ung kvinde, 22-årige Medina Kassner, som havde været på samme natklub som Ellen og "var bevidstløs med en galopperende puls".

På hospitalet var politiet til stede. Det informerede personalet om, at det var vigtigt, at begge kvinder blev testet for stoffer med en blodprøve, da der var mistanke om, at de havde været udsat for drugging.

TV 2 Echo har set hospitals- og politijournaler for begge kvinders forløb.

Få timer at handle på

Hvis man bliver drugged, er tiden essentiel. De fleste stoffer er ifølge Giftlinjen ude af kroppen efter 12 timer, og derfor forsvinder bevisbyrden for politiet til at løfte en eventuel straffesag lynhurtigt.

Det fremgår af Medina og Ellens journaler, at politiet har understreget denne pointe over for hospitalspersonalet. Desuden ringede en betjent til dem begge dagen efter for at tjekke op på, om de var blevet testet.

Det var de ikke.

- Det er et kæmpe svigt af systemet. Det er der, at man skal føle sig allermest passet på, siger Ellen.

TV 2 Echo har fået aktindsigt i politirapporten om sagen, hvor den pågældende politibetjent har skrevet følgende efter at have fulgt op på sagen:

- De kunne begge oplyse, at de var blevet sendt hjem af personalet, uden at der var taget blodprøve, da en læge havde sagt til dem, at politiet ikke ønskede at køre en sag, og blodprøve derfor var unødvendigt. Dette var undertegnede uforstående over for, idet det sidste, der blev sagt, inden vi forlod skadestuen, netop var, at der skulle udtages blodprøve af begge piger.

Medina valgte at tage tilbage på hospitalet mandag og få taget en drug-test. Men de fleste stoffer er ude af kroppen efter få timer. Og Medinas test kunne ikke om mandagen påvise, at hun skulle være blevet drugged.

Ellen valgte ikke at blive testet om mandagen på grund af den dårlige oplevelse, hun havde haft på hospitalet i første omgang.

Hospitalet var overraskede

TV 2 Echo har anmodet om et interview med Aalborg Universitetshospital om sagen af to omgange over de seneste måneder, senest 23. maj.

Cheflægen i Akutmodtagelsen ønsker ikke at stille op til interview om sagen, men Region Nordjyllands presseafdeling har sendt et skriftligt svar på cheflægens vegne.

TV 2 Echo ønskede at spørge, hvorfor de to kvinder ikke blev testet for stoffer som anvist af politiet, og hvordan de forholder sig til kvindernes dårlige patientoplevelse.

- Vi er kede af, hvis der er patienter, som oplever, at vi som hospital ikke tager hånd om dem, skriver Region Nordjylland i en mail.

Den skriver også, at den er "overrasket over, at politiets anvisning og ønske om blodprøver ikke er fulgt".

Derudover oplyser hospitalet, at der på baggrund af TV 2 Echos spørgsmål er udført en såkaldt kvalitetsundersøgelse af forløbet, som viser, at der er tale om to enkeltstående tilfælde og ikke et systematisk problem.

TV 2 Echo har spurgt hospitalet, om forløbet og undersøgelsen har haft personalemæssige konsekvenser på hospitalet. Hertil svarer presseafdelingen følgende i en mail:

- Vi har ikke yderligere, vi kan oplyse med i offentligheden, da der er tale om en personalesag. Der er fulgt op på denne personalesag fra myndighedernes side.

TV 2 Echo har spurgt, om der er tale om en fyring, og hvilken myndighed der er involveret i sagen. Det ønsker afdelingen ikke at svare på, fordi det er en personalesag.

Det ændrer ikke på, at Ellen aldrig får svar på, hvad der skete den nat.

- Det, jeg er allermest bange for, er, at der er nogen, der har gjort noget ved mig. Og det kunne jeg have fået svar på, hvis der var taget de nødvendige tests for det. Og det er noget, jeg bare aldrig kan få svar på nu.

Desuden betyder de manglende beviser, at Ellen nogle gange oplever at blive mødt med skepsis omkring hendes historie, føler hun.

- Når man ikke har et 100 procent svar på, at jeg er blevet drugged, så er der altid nogen, der vil se skævt til det og tænke: "Jo, jo, men har du ikke bare drukket for meget?" – og det tror jeg, at alle, der har prøvet det, kan sige, at det ikke føles som det samme. Jeg kender mig selv, og jeg har prøvet at drikke mig rigtig fuld før, og det kan ikke måle sig med det her overhovedet.

Men den hyppigste reaktion fra hendes jævnaldrende er, at det jo sker for mange.

- Og jeg ved ikke, om det skulle være en trøst for mig, at jeg ikke var den eneste, for det synes jeg bestemt ikke, at det er.

Se dokumentaren 'Drugged i nattelivet' på TV 2 Play.

Har du oplevet drugging i nattelivet? Så hører TV 2 Echo gerne fra dig. Send en mail på tipecho@tv2.dk

Med fem milliarder årligt til sundhedsområdet generelt og flere hundrede millioner kroner til kræftområdet er der med regeringens nye sundhedsplan tale om et historisk løft af sundhedsvæsenet.

Men der var ét område, som ikke blev nævnt med ét ord. Hverken under tirsdagens pressemøde med tre ministre eller i den store sundhedsplan: Nye kræftbehandlinger, herunder medicin mod kræft.

Der er ellers god grund til, at det havde været på ministrenes dagsorden, siger formanden for Brystkræftforeningen, Anja Skjoldborg Hansen, til TV 2.

For Danmark halter gevaldigt efter, når det drejer sig om at indføre nye behandlinger, herunder immunterapi og kræftmedicin, siger hun.

- Vi er simpelthen for dårlige og for langsomme. Forskningen går helt vildt hurtigt i de her år, og der kommer nye typer for kræftmedicin på markedet, som desværre ikke kommer danske patienter til gavn, siger Anja Skjoldborg Hansen.

Hun fremhæver, at det ikke kun drejer sig om medicin på brystkræftområdet men hele kræftområdet.

Danmark sakker gevaldigt bagud

Statsminister Mette Frederiksen (S) nævnte på tirsdagens pressemøde selv, at antallet af danskere, der fem år efter en kræftdiagnose stadig er i live, er stagneret.

Det viste tal fra Sundhedsdatastyrelsen i starten af maj.

Ifølge Anja Skjoldborg Hansen står den udvikling i skarp kontrast til de lande, Danmark normalt sammenligner sig med på kræftområdet.

Og det skyldes blandt andet, at Danmark sakker bagud i forhold til godkendelse af nye kræftlægemidler, mener hun:

- Konsekvenserne vil komme til at fremgå i statistikkerne for kræft fremover.

Anja Skjoldborg Hansen fremhæver desuden, at når det gælder udgifter til medicin set i forhold til BNP, så ligger Danmark på en 39. plads i OECD. Det er tredjesidst.

Når det gælder antal godkendte lægemidler, ligger Danmark på 15. pladsen i EU.

- Det er ikke prangende placeringer. Grunden til, at kræftpakkerne i sin tid blev indført, var netop, at Danmark haltede gevaldigt efter, når det gjaldt om at overleve en kræftdiagnose, siger hun.

Ny stor kræftplan – i slutningen af 2024

Anja Skjoldborg Hansen ser også positive takter i regeringens sundhedsplan, herunder at der bliver kigget på fordelingen af ressourcer og på kapacitet på tværs af specialer.

På et tidspunkt under pressemødet var hun – med sine egne ord – dog ved at få kaffen galt i halsen.

Det var, da sundhedsminister Sophie Løhde (V) nævnte tidsrammen for den nye Kræftplan V. Den er nemlig sat til slutningen af 2024.

- Jeg troede først, det var en fortalelse – der har de givet sig selv lang snor, siger hun.

Regeringen har givet Sundhedsstyrelsen til opgave at udarbejde det faglige oplæg til den nye kræftplan, som ifølge formanden for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, er den hidtil største kræftplan.

Sundhedsstyrelsen skal være færdig med det faglige oplæg i slutningen af 2024.

Regeringens sundhedsplan blev fremlagt på et pressemøde på Rigshospitalet i København af statsminister Mette Frederiksen (S), sundhedsminister Sophie Løhde (V) og Lars Løkke Rasmussen (M).

Bor du i landets hovedstad, bør det ikke længere være muligt at spise aftensmad eller drikke en øl under åben himmel efter klokken 22 på en hverdag.

Det mener et politisk flertal i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune i hvert fald.

Mandag aften vedtog de at gå videre med planer om at lukke for udeservering visse steder klokken 22.00 fra søndag til torsdag. I dag hedder tidspunktet 24.00.

Velkommen til dagens overblik.

Anklager går efter anbringelsesdom for skyderi i Fields

Den 23-årige mand, der er tiltalt for blandt andet at skyde og dræbe tre personer i det københavnske storcenter Fields, skal anbringes til behandling på ubestemt tid. Det er i hvert fald ønsket fra Anklagemyndigheden i København.

Sagen mod den 23-årige mand begynder 12. juni. Københavns Byret har afsat seks dage til at behandle sagen. Rettens sidste dag er 5. juli.

Den 23-årige tiltalte har under et tidligere retsmøde erkendt de faktiske omstændigheder, som han kan huske. Men han nægter sig skyldig med henvisning til, at han var utilregnelig på grund af sindssygdom eller lignende i gerningsøjeblikket.

Regeringen præsenterer ny sundhedspakke

Regeringen har i dag præsenteret en ny sundhedspakke, som indeholder Kræftplan V, der er en samlet pakke af initiativer til en værdi af fem milliarder kroner. Det er den største kræftplan nogensinde.

Sundhedspakken skal ifølge regeringen genoprette tilliden til kræftområdet. Det skal blandt andet ske ved at tilføre 400 millioner kroner i år og de næste år til genopretning af kræftområdet.

Pakken kommer efter en periode, hvor behandlingstider for kræftpatienter har trukket overskrifter, efter at Sundhedsdatastyrelsens årsrapport landede. I årsrapporten kom det frem, at hver fjerde patient i et kræftpakkeforløb ikke fik sin behandling til tiden sidste år.

Københavns Lufthavne præsenterer milliontab midt i konflikt

Selvom flere end otte ud af ti passagerer er tilbage efter coronapandemien, er Københavns Lufthavne stadig finansielt udfordret.

I første kvartal har selskabet, der ejer både Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn, tabt 46 millioner kroner efter skat. Det viser selskabets kvartalsregnskab tirsdag. Første kvartal er dog traditionelt det mest stille af dem alle i luftfartssektoren.

Regnskabet kommer, mens Københavns Lufthavn befinder sig i lidt af et stormvejr, hvor mangel på flyveledere resulterer i hundredvis af forsinkelser.

Konflikten har sat gang i en kædereaktion af begivenheder, som Københavns Lufthavne er nødt til at håndtere, lyder det fra selskabet i regnskabet.

Kun hver tiende butik forventer stigende priser

Kun hver tiende danske detailvirksomhed forventer at hæve sine priser de kommende tre måneder. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik tirsdag.

For bare en måned siden var det hele 37 procent af virksomhederne, der forudså stigende priser.

Zoomer man ind på de virksomheder, som handler med fødevarer, forventer kun 6 procent at hæve priserne de kommende måneder. I industrien er tallet 7 procent, mens det er 12 procent i servicesektoren.

Men spørger man omvendt de danske detailvirksomheder, om de så forventer at sænke priserne, svarer langt de fleste nej. Kun 7 procent forventer faldende priser de kommende tre måneder.

Danmark er langt rigere end forventet

Danmarks økonomi er langt stærkere end forventet for bare få måneder siden.

Derfor kan regeringen opjustere det finanspolitiske råderum frem mod 2030 med i alt 16 milliarder kroner i forhold til, hvordan man forudså økonomien i august sidste år.

Det viser det såkaldte konvergensprogram, der indeholder en fremskrivning af dansk økonomi.

Nogle af pengene kommer fra aftaler, der er indgået siden – som for eksempel afskaffelsen af store bededag som en helligdag. Men i alt er der 10,25 milliarder kroner, som regeringen ikke havde regnet med.

Med regeringens nye sundhedsplan og de milliarder, der følger med, er der tale om et historisk løft af det danske sundhedsvæsen, lyder det fra flere kanter.

Men især et spørgsmål trænger sig lige nu på hos mange. For hvordan vil regeringen med de mange penge og nye initiativer presse mere kapacitet ud af et i forvejen presset sundhedsvæsen, hvor især mangel på personale er et afgørende problem?

- Det er altså dér, at skoen trykker – det er personalemanglen. Jeg har stadig en nagende tvivl om, hvor meget den (sundhedsplanen, red.) reelt hjælper på det, siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard til TV 2.

Arbejde med lønløft går i gang til efteråret

På et pressemøde om regeringens ny sundhedsplan gav statsminister Mette Frederiksen (S), sundhedsminister Sophie Løhde (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag nogle af svarene.

De blev af journalister blandt andet spurgt ind til, om initiativerne for sundhedsområdet, herunder kræftområdet, overhovedet er realistiske på grund af netop manglen på personale.

Både Sophie Løhde og Mette Frederiksen henviste til de tre milliarder kroner, som regeringen allerede har meldt ud, at der skal findes i forbindelse med et lønløft for nogle faggrupper.

- Det arbejde går allerede i gang til efteråret, lød det fra Mette Frederiksen.

Statsministeren understregede dog, at der ikke er nogen nemme løsninger, når det gælder mangel på arbejdskraft, som personalemanglen i sundhedsvæsenet også er et udtryk for.

- Og det er derfor, vi beder danskerne om at arbejde noget mere, for vi kan ikke løse alle problemerne med penge. Heller ikke på sundhedsområdet, siger Mette Frederiksen.

Hvordan får vi et sundhedsvæsen udenfor sygehusene?

Ministrene blev også under pressemødet spurgt om, hvorvidt regeringen med sundhedsplanen sætter mål for sundhedssystemet, som systemet ikke kan indfri på grund af personalemangel.

Svaret fra Sophie Løhde lød her, at kapaciteten på tværs af hele sundhedsvæsenet skal udnyttes bedre, så blandt andet de grundlæggende patientrettigheder bliver overholdt.

Det gælder også, hvis patienter skal kunne blive sendt til andre steder i ind- eller udlandet for at blive behandlet.

Men Jes Søgaard savner stadig svar på, hvordan regeringen over tid vil få udviklet kapaciteten på de danske sygehuse.

- Det kan godt være, at noget af kapaciteten kan komme ved, at man kan flytte noget ud af sygehusene. Men det skal konkretiseres: Hvordan får vi udviklet et sundhedsvæsen udenfor sygehusene, siger SDU-professoren.

Personalemangel skal løses, siger Enhedslisten

Også Jordemoderforeningen og Enhedslisten hæftede sig på Twitter efter pressemødet ved hele problematikken omkring kapacitetsmanglen i sundhedsvæsenet.

Ifølge Peder Hvelplund, der er gruppeformand og sundhedsordfører for Enhedslisten, skyldes de mange udfordringer i sundhedsvæsenet netop mangel på sundhedsfagligt personale.

- Hvis ikke det løses, løser man ikke problemet, men flytter alene rundt på det. Mangler fokus på hvordan vi sikrer bedre løn- og arbejdsvilkår, skriver han.

Kræftskandale fyldte på pressemøde

Alle tre ministre omtalte på pressemødet på den ene eller anden måde skandalen fra Aarhus Universitetshospital.

Det skete også i forbindelse med, at regeringen ønsker en styrkelse af muligheden for blandt andet behandling i udlandet.

Årsagen er de mange hundrede tarmkræftpatienter fra Aarhus Universitetshospital, som ikke har fået kræftbehandling indenfor den faglige tidsfrist, som læger har fastsat.

Og de fik heller ikke korrekt besked om deres mulighed for at blive behandlet i udlandet.