Varigheden af coronapasset bør reduceres til fem måneder efter andet stik med en coronavaccine, mener regeringen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fastholder den indstilling fra myndighederne, selvom myndighederne samtidig siger, at effekten af vacciner mod Omikron-varianter falder markant allerede efter et par måneder.

- Det er myndighedernes indstilling at sige fem måneder, og de har selvfølgelig opvejet forskellige ting imod hinanden. Jeg synes, at vi skal følge denne indstilling, siger Heunicke efter et møde mandag i Epidemiudvalget.

Han lægger hovedvægt på, at vaccinerne stadig er effektive imod alvorlig sygdom. Hvilket altså ikke har noget med at holde smitten i samfundet nede, som tidligere var en begrundelse for at indføre coronapasset.

- Når det gælder Omikron, er der en dalende effekt, når det drejer sig om at blive smittet, mens der faktisk stadig er en stærk effekt af ikke at blive alvorligt syg. Så vaccinerne er stadig et meget vigtigt våben, siger han.

Pas skal komme hurtigere efter smitte

Epidemiudvalget fik mandag en teknisk gennemgang af eksperter. Der ventes en beslutning om spørgsmålet onsdag.

Enhedslisten kommer til at støtte forslaget, fortæller sundhedsordfører Peder Hvelplund. Også selvom effekten af vaccinerne falder hurtigere.

- Man skal se coronapasset ikke som en sikkerhed for, at man ikke er smittet, men som en klar indikation på, at sandsynligheden ikke er stor, siger han.

Han peger på, at der i forvejen er usikkerhedsmomenter, eksempelvis efter en kviktest.

Venstre har ikke endnu taget stilling til spørgsmålet. Det siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V) efter mødet i Folketinget.

Coronapas skal komme hurtigere efter smitte

Sundhedsministeren lægger samtidig op til - på baggrund af myndighedernes anbefaling - at lempe reglerne for coronapasset efter smitte, så man hurtigere får det igen, når man har været smittet.

I dag er perioden 14 dage. Det skal reduceres til 11 dage. Det samme har andre lande ifølge Heunicke gjort.

Hos Dansk Industri er det forslag ikke tilstrækkeligt, hvor man mener, at det bør reduceres til syv dage.

- Det giver ikke mening, at du bliver betragtet som smittefri efter syv dages isolation uden symptomer og kan tage ud at handle og besøge venner og familie, men alligevel ikke kan forevise et gyldigt coronapas på dit arbejde, hvis din arbejdsgiver beder om det, siger politisk direktør i DI Emil Fannikke Kiær i en skriftlig udtalelse.

Hvorfor skal det tage længere tid at få sit coronpas, når man betragtes som smittefri efter syv dage?

- Vi har en situation, hvor coronapasset er noget på telefonen, som man viser frem for at komme ind. Man skal ikke ud i at diskutere med dørmanden, vagtmanden eller tjeneren, om man sidst havde symptomer for to eller tre dage siden, siger Heunicke.

Ministeren henviser desuden til, at nogle har et alvorligt sygdomsforløb, andre et meget mildt. Derfor må man have regler, der dækker bedst muligt.

Der er det seneste døgn registreret 14.414 nye smittede med coronavirus. Det oplyser Statens Serum Institut mandag.

De positive prøver er fundet blandt 133.746 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 10,78.

Denne værdi er steget siden seneste opdatering søndag, hvor den lå på 9,14 procent.

Antal indlagte stiger

Antallet af indlagte stiger med 54 til i alt 777 personer.

Heraf ligger 74 på intensiv, mens 47 personer får hjælp til at trække vejret af en respirator.

De seneste ugers "meget høje smittetal" har dog ikke givet anledning til en eksplosion i antallet af indlagte patienter på intensivafdelinger i Danmark. Det fortæller Christian Wamberg, der er overlæge på Bispebjerg Hospitals intensivafdeling.

- På trods af de høje smittetal er kurven kun langsomt stigende, og det taler da for, at vi ikke kommer ud i et skrækscenarie, siger han til Ritzau.

På hospitalets intensivafdeling er der ifølge overlægen heller ikke problemer med at følge med.

- Vi kan sagtens behandle de patienter, vi har, og også på den måde vi har lyst, siger han.

Yderligere 9 er døde med coronavirus i kroppen. Det betyder, at det samlede antal dødsfald under epidemien nu er 3394.

Siden i går er der blevet givet 32.297 doser med en coronavaccine i Danmark.

79,4 procent af befolkningen er fuldt vaccineret - det svarer til 4.662.008 danskere.

Smitten stiger i Sverige, og derfor er der mandag blevet indført skærpede restriktioner.

- Det, vi har set, er, at smittespredningen er steget fra sidste efterår, siger statsminister Magdalena Andersson på et pressemøde.

Hun tilføjer, at smittespredningen i Sverige er på et historisk højt niveau, og at udbredelsen af smitte derfor skal nedbringes.

- Vi befinder os i en situation med rekordstor smittespredning. Belastningen på sundhedssektoren er stor, sagde Anderson på et pressemøde om pandemien mandag formiddag.

På pressemødet løftede regeringen sløret for, hvad de nye restriktioner byder på.

Blandt andet skal restauranter og barer holde lukket fra klokken 23.00. Samtidig skal alle, der har mulighed for det, arbejde hjemmefra.

En del af restriktionerne bliver indført fra onsdag 12. januar, skriver SVT.

Indgribende tiltag

Presset på det svenske sundhedsvæsen har været medvirkende til, at de nye tiltag er kommet på bordet.

For nuværende ligger der 108 på intensive afdelinger på de svenske sygehuse. I Danmark er det tilsvarende tal 77.

Statsministeren anerkender, at restriktionerne er “indgribende i folks hverdag”, men understreger samtidig, at der er behov for at handle nu.

- Jeg vil gerne understrege, at de (restriktionerne, red.) er midlertidige, og at både regeringen og myndighederne vil vurdere behovet for tiltagene løbende, siger Magdalena Andersson.

Her er nogle af de nye restriktioner:

Alle, der kan, bør arbejde hjemmefra

Restauranter og barer skal lukke senest klokken 23, og der indføres en begrænsning på højst 8 personer per selskab

Krav om siddende servering

Ved almindelige sammenkomster og offentlige arrangementer indføres et loft på 50 personer, hvis der ikke findes vaccinationsbevis

Der indføres et generelt råd om, at voksne bør begrænse deres nære kontakter indendørs

Fjernundervisning kan anvendes på universiteter og gymnasier

Samtidig forlænges tidligere restriktioner. De handler blandt andet om at undgå længere ture i offentlig transport og at bruge mundbind, når mange rejser sammen

Der er også blevet fremlagt nye tiltag, der kræver regelændringer i landet. Derfor vil de ifølge SVT træde i kraft senere end onsdag.

Det gælder blandt andet, at der på messer indføres vaccinationsbevis, hvis antallet af deltagere overskrider 50 personer, og at der indføres et loft på 500 personer til offentlige forsamlinger og arrangementer.

Kilde: SVT

Grønland registrerede lørdag det højeste antal nye coronatilfælde på et døgn under hele coronaepidemien, hvor 504 personer var testet positive for coronavirus.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Fredag blev der registreret 591 nye tilfælde, men det tal dækkede over to døgn.

- Der er således fortsat omfattende smittespredning, særligt i de større byer, men der ses nu også tiltagende smitte i flere byer og bygder, lød det fra Landslægeembedet i forbindelse med den nye smitteopgørelse ifølge Sermitsiaq.

På de grønlandske sygehuse er otte personer indlagt med coronavirus, hvoraf én er på intensivafdelingen.

Smitten er mest udbredt i Grønlands største by, Nuuk, hvor 307 af 504 tilfælde blev opdaget. I Nuuk befinder seks af de otte indlagte sig også.

Hårde restriktioner

De stigende coronatal har gjort, at der i løbet af januar er blevet indført flere restriktioner i Grønland.

5. januar blev det et krav, at alle borgere over 12 år skal vise coronapas, når de vil ind et sted, hvor der er offentlig adgang. Her er der ligeledes krav om mundbind, hvilket også gælder i den offentlige transport.

I offentlige lokaler må der også kun være halvdelen af det antal personer, som brandmyndigheder har godkendt lokalet til.

Restriktionerne gælder lige nu i 15 byer og bygder.

Coronavirus blev første gang registreret i Grønland 16. marts i 2020. Siden har i alt 4499 personer været smittet.

Kort inden årsskiftet til 2022 lød det fra Grønlands landslæge, Henrik L. Hansen, at "der ikke er nogen tvivl om, at den nye omikronvariant er kommet til Grønland".

Det fortalte han til mediet KNR og henviste til, at måden, smitten spredte sig på, viste "meget tydeligt, at vi har at gøre med noget, som er noget mere smitsomt end det, vi har set tidligere".

Hen over julen 2021 blev der registreret 114 nye coronatilfælde, og tallene er dermed kun steget siden.

Af de 56.588 personer, der bor i Grønland, er 67 procent færdigvaccineret med to vaccinestik.

Coronasmitte skyller ind over samfundet og medfører højt sygefravær blandt flere faggrupper.

Det gælder blandt andet pædagoger i daginstitutionerne. Det gør det svært for kommunerne at opretholde den normale service.

Og det skaber frustrationer blandt det tilbageværende pædagogiske personale.

På den baggrund har Hillerød Kommune henvendt sig til Børne- og Undervisningsministeriet for at efterspørge muligheder for at tilpasse serviceniveauet efter bemandingen.

Og henvendelsen har givet resultat.

Der kan være "helt ekstraordinære situationer", hvor en kommune ikke kan opfylde pasningsgarantien, skriver Børne- og Undervisningsministeriet på dets hjemmeside.

Det kan eksempelvis være, hvis der er så mange sygemeldte medarbejdere om morgenen, at det er "uforsvarligt at modtage børn som sædvanligt".

Kommunen skal dog først have "afsøgt alle muligheder for at skaffe ekstra arbejdskraft", skriver ministeriet.

- Ramt af corona med fuld kraft

Meldingen vækker tilfredshed hos formand for udvalget for børn, familie og unge i Hillerød Kommune Lars Elbrandt (SF).

- Det er ikke for sjov skyld, at vi har efterspurgt den her mulighed. Det handler om, at coronaen slår til med fuld kraft i øjeblikket blandt pædagogerne og i resten af samfundet.

Han understreger, at kommunen ikke lige nu har tænkt sig at gøre brug af muligheden. Men situationen med sygemeldinger udvikler sig hele tiden og kan forandre sig på kort tid.

- Når vi har forespurgt om muligheden for at gøre det, er det selvfølgelig, fordi vi kan komme i en situation, hvor vi vil gøre brug af det, siger Lars Elbrandt.

Meldingen om, at pasningsgarantien i særlige situationer kan indskrænkes, vil næppe vække begejstring hos forældrene. Det er udvalgsformanden helt klar over.

- Jeg ved godt, at der er forældre, der synes, det er helt urimeligt, at de skal hente eller aflevere på andre tidspunkter, end de plejer. Og der er intet, vi hellere ville, end at skaffe andre hænder til at hjælpe med opgaven.

- Men der er også sygdom blandt vikarerne. Og vi kan jo heller ikke bare bede hvilken som helst anden faggruppe om at træde til. Det at passe børn skal foregå på en forsvarlig måde, siger Lars Elbrandt.

For langt de fleste har coronavirus heldigvis kunnet klares på en uge med en masse hvile, lommetørklæder og hovedpinepiller.

Men for nogle har det krævet hospitalsindlæggelse. Og for den gruppe døjer flertallet med mindst en senfølge fire måneder efter.

Det viser et nyt studie, som Ejvind Frausing Hansen, der er overlæge på Amager-Hvidovre Hospital, står bag.

Han har set på nogle af de første, der var indlagt med covid-19 i foråret, sommeren og efteråret 2020. Efter fire måneder har han undersøgt, om de havde senfølger. Og det havde mange.

- Det mest hyppige er, at man døjer med en svær udmattelse, der kræver mange pauser selv efter minimale fysiske indsatser. Hoste, slim og åndenød er også en hyppig senfølge, og andre har kognitive problemer med koncentration og hukommelse det, siger Ejvind Frausing Hansen.

De 128 patienter, der er blevet undersøgt, har gennemsnitligt været indlagt i fem dage. Fire af dem har undervejs været tilkoblet en respirator. Af de 128 patienter oplevede 85 procent mindst en senfølge fire måneder efter udskrivelse. Halvdelen døjede med to eller flere senfølger

Arvæv i lungerne

En af de senfølger, som Ejvind Frausing Hansen også har set, er en nedsat evne til at transportere ilt fra lungerne og ud i blodet. Det skyldes dannelse af arvæv i lungerne.

Og jo sværere sygdomsforløbet har været, jo dårligere er evnen til at transportere ilten, fortæller overlægen.

Men særligt sygdommens effekt på hukommelse og koncentration kan være en udfordring, når patienterne er tilbage på arbejde efter overstået sygdom. Det har ramt mellem 20 og 30 procent af dem, der er blevet undersøgt.

- Det er påvist flere gange, at corona går i hjernen, så det er formentlig det, der er forklaringen på det, siger Ejvind Frausing Hansen.

Måske stadig senfølger efter et år

Selvom patienterne ifølge overlægen godt kan leve med senfølgerne, påvirker det deres evne til at klare dagligdagens gøremål.

Studiet er det første i en serie af tre studier. Man har nemlig også undersøgt patientgruppen seks-syv måneder efter indlæggelse og igen efter ét år. Men de data er endnu ikke behandlet. Senere vil der også komme en undersøgelse af patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet som følge af senfølger.

- Fra internationale undersøgelser har vi en idé om, at senfølgerne aftager, men ikke helt forsvinder efter 12 måneder, siger Ejvind Frausing Hansen.

Det er som at træde ind i en dommedagsfilm.

Storbyen Almatys gader er øde, fordi folk ikke tør gå ud. Militær og politi bevogter byens knudepunkter og affyrer varselsskud, hvis man nærmer sig.

I luften hænger lugten af brændte biler stadig, mens banker og butikker bærer præg af at være blevet røvet.

Sådan beskriver BBC's korrespondent situationen i Kasakhstans største by fredag morgen, efter det er lykkedes den kasakhiske præsident at kvæle de største protester, landet længe har set.

På en uge har protesterne kostet mindst 164 demonstranter livet, og 6000 mennesker er blevet anholdt, lyder det fra de kasakhiske myndigheder søndag.

Det handler om 30 år, hvor folk har ventet på reformer

Jens Worning, udenrigskommentator Priserne steg, men det handler om mere end det

Protesterne begyndte på årets første dag, hvor kasakherne vågnede op til en enorm prisstigning på propangas – også kaldet LPG.

Mange borgere i det olie- og gasrige land bruger LPG som brændstof til deres biler, fordi det er den billigste løsning. Men da regeringen fjernede et prisloft på gassen, blev priserne fordoblet, hvilket også medførte en prisstigning på fødevarer.

Derfor gik folk 2. januar på gaden i den fattige vestlige region, Magistau, hvor store dele af landets olie udledes.

I byen Zhanaozen demonstrerede indbyggerne mod de forhøjede priser. En sjælden begivenhed i den tidligere sovjetrepublik, hvor sådan noget er ulovligt og bliver slået ned af regimet med en jernnæve.

Men dette års demonstrationer handler ikke kun om én ting, fortæller Kristeligt Dagblads udenrigskommentator, Jens Worning, der er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg:

- Det handler om 30 år, hvor folk har ventet på reformer, som de ikke har fået, mens eliten har raget til sig.

Kampråb mod nationens leder

Protesterne spredte sig hurtigt mod øst og ramte tirsdag aften landets største by, Almaty, landets forhenværende hovedstad.

Omkring 5000 demonstranter gik på gaden i protest mod landets over 30 år gamle autoritære styre.

Forsamlingen rettede kampråbet ”shal, ket” mod nationens leder, Nursultan Nazarbayev, hvilket betyder ”gamle mand, gå væk”.

Nazarbayev blev uden modstand valgt som landets præsident, da Kasakhstan i 1991 løsrev sig fra Sovjetunionen og blev et selvstændigt land. Men i 2019 gik han pludseligt af overlod posten til den nuværende præsident, Kassym-Jomart Tokayev.

Men Nazarbayev beholdt sin store indflydelse i landet, hvilket blandt andet var kendetegnet ved, at Tokayev som sin første præsidentielle handling navngav landets hovedstad Nur-Sultan efter sin forgænger.

Nursultan Nazarbayev fik samtidig titlen som Elbasy, hvilket kan oversættes til nationens leder, mens han også fik rollen som formand for Kasakhstans sikkerhedsråd.

Intensivering

Urolighederne i de kasakhiske byer fik Tokayev til at handle.

Onsdag erklærede præsidenten undtagelsestilstand i landet, fyrede den siddende regering og indsatte en ny fungerende premierminister, og så fjernede han Nazarbayev fra den magtfulde post som formand for sikkerhedsrådet.

Afløseren blev Tokayev selv, der lovede at slå ned på demonstrationerne med maksimal styrke.

Imens intensiverede demonstrationerne, særligt i storbyen Almaty.

En statue af den gamle mand, Nazarbayev, blev forsøgt revet ned. Regeringsbygninger blev sat i brand. Og lufthavnen blev stormet.

Russerne kommer

Præsident Tokayev strammede som lovet sit greb om landet.

Internettet blev lukket, ligesom adgangen til sociale medier og landets få uafhængige medier.

I en tale til nationen kaldte han demonstranterne for ”internationale terrorister” og bad om hjælp til at bekæmpe terrortruslen ved den kollektive sikkerhedspagt, CSTO.

CSTO består af de tidligere sovjetiske republikker Rusland, Hviderusland, Armenien, Kasakhstan, Kirgisistan og Tadsjikistan.

Torsdag, få timer efter Tokayevs forespørgsel, udsendte det russiske forsvarsministerium video af russiske tropper og det militærmateriel, der kort tid efter ville komme Kasakhstan til undsætning.

Rusland sender et signal

Den russiske militærbistand viser, hvordan Ruslands præsident, Vladimir Putin, er en mester i at udnytte situationer som den i Kasakhstan, siger Jens-Kristian Lütken, der er næstformand i Europabevægelsen.

- Selvom det ikke er til Ruslands fordel, at regimerne i deres baghave er i problemer, vender han situationen og sætter russiske soldater ind, som er med til befæste Ruslands indflydelse i Kasakhstan og Centralasien, siger Lütken, der gennem et Danida-legat har beskæftiget sig med demokratierne i Centralasien.

- Samtidig er de her koreograferede billeder af den russiske hær, som forbereder missionen til Kasakhstan, med til at sende et signal til for eksempel Ukraine, men faktisk også til de baltiske lande, om, hvor hurtigt Rusland er i stand til at samle en militær styrke, som kan sættes ind langt væk fra Rusland.

CSTO-styrkerne blev sat ind for at sikre landets vigtigste organer som for eksempel lufthavnen, der blev taget tilbage. Forfølgelsen af demonstranterne blev på de lokale sikkerhedsstyrkers hænder.

Torsdag og fredag endte det i voldsomme sammenstød, hvor snesevis af demonstranter blev dræbt.

Og som demonstrationernes foreløbige dødsstød gav præsident Tokayev sikkerhedsstyrker ordre på at skyde demonstranter uden advarsel.

- Hvordan kan man forhandle med kriminelle og mordere?, lød det fra talerstolen fredag.

Intern magtkamp

Efter protesterne indtil videre er blevet slået ned, tyder noget på, at Tokayev er begyndt at rydde ud i den gamle garde.

Den tidligere chef for landets antiterrorargentur Karim Maksimov, som blev fyret tidligere på ugen, blev lørdag sigtet for højforræderi for et forsøg på at styrte regeringen.

- Meget tyder på, at der også er et internt opgør i gang. Maksimov er en af dem, som har været meget tæt på den tidligere præsident, Nazarbayev, og meget kunne tyde på, at Tokayev gerne ville presse Nazarbayev og de folk, der er tæt på ham, blandt andet hans familie, ud af regimet og mindske deres indflydelse, siger Jens-Kristian Lütken.

Udrensningen har sat gang i flere spekulationer om, hvem der egentlig sidder for bordenden i regimet, og hvem der forhandler med Putin, siger udenrigskommentator Jens Worning.

For Putins hjælp har en pris, påpeger han og sammenligner situationen i Kasakhstan med den, man så i Hviderusland efter præsidentvalget i 2020, hvor voldsomme demonstrationer spredte sig i landet.

- Vi andre ser det, der er sket i Belarus (Hviderusland, red.) og nu i Kasakhstan, som nogle styrer, der er svage, og hvor fundamentet skrider under dem. Men set med russiske øjne er der en masse positive aspekter i det her, siger Jens Worning.

En trykkoger

Kasakhstan og Hviderusland har ført en udenrigspolitik, hvor de har rettet sig mod Rusland, men uden at være dem underlegne, og derfor samtidig har samarbejdet med EU, USA og Kina.

Men nu er regimerne i de tidligere sovjetrepublikker pludselig afhængige af Rusland, hvis de vil blive ved magten.

- Det ser man i Moskva som, at de lige pludselig har dem tættere på, hvilket giver dem større indflydelse. Og det er den kortsigtede gevinst set fra Moskva, siger Jens Worning.

Om det samtidig er enden på demonstrationerne i Kasakhstan, er dog stadig for tidligt at sige, mener udenrigskommentatoren.

- Det er en trykkoger, hvor rigtig meget kan komme ud af den her trykkoger, hvis ikke låget bliver holdt nede, siger han.

- Vi så under oprørets første dage, at der var politifolk, som gik over på demonstranternes side. Hvis ikke sikkerhedsstyrker og militær entydigt er på præsidentens side, kan der opstå en helt ny situation.

Mens Sundhedsstyrelsen overvejer, om befolkningen skal tilbydes et fjerde vaccinestik, så har 75 personer herhjemme allerede fået det tilbudt.

Det skriver DR.dk.

Der er tale om personer, der lider af alvorlig kronisk sygdom og får et immundæmpende præparat.

- Det er denne særlige gruppe, som vi har vurderet, er mere udsatte for at få en covid-infektion. Men også få et alvorligt forløb af det. Dem har vi udvalgt til at få ikke bare tredje, men også fjerde vaccination, siger overlæge og professor Ellen-Margrethe Hauge, Aarhus Universitetshospital.

Giver mening at forsøge, siger Gigtforening

Det er eksempelvis personer med gigtsygdom, der som led i behandlingen får medicin, der dæmper deres immunforsvar.

Det betyder, at de ikke - eller kun i ringe grad - danner antistoffer mod coronavirus, efter at de er blevet vaccineret.

Om det fjerde stik ændrer på det, er endnu uvist, da man endnu ikke har målt niveauerne af antistoffer hos de personer, der har fået stik nummer fire.

Men det giver mening at gøre forsøget, lyder det fra direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind.

- Jeg synes, det er rigtig godt, at de har fået tilbudt et fjerde stik, fordi de er i behandling med en særlig medicin, der hedder Rituximab, og der virker vaccinerne ikke så godt, siger hun til DR.

Over tre millioner har fået tredje stik

Det tredje vaccinestik tilbydes i øjeblikket personer fra 18 år og opefter. Det kan fås fire en halv måneder efter det andet vaccinestik.

3.119.243 personer herhjemme har fået det tredje stik - det svarer til 53,1 procent af befolkningen.

Sundhedsstyrelsen har tidligere oplyst, at man overvejer, om man også vil tilbyde et fjerde stik, ligesom man gør i eksempelvis Israel.

- Det vil for nogle snart være fire måneder, siden de blev revaccineret, og derfor ser vi på, hvad den nye viden siger om revaccination og virkningen af vaccinerne over tid, oplyste enhedschef Bolette Søborg forleden til Ritzau.

Der er registreret 19.248 nye coronatilfælde det seneste døgn, oplyser Statens Serum Institut søndag.

De smittede er fundet på baggrund af 210.555 PCR-prøver, hvor man bliver podet i svælget for coronavirus.

Det betyder, at positivprocenten - andelen af smittede blandt de testede - er på 9,14 procent.

Lørdag tog smittetallet et dyk til 12.588, efter at det i dagene forinden var oppe over 25.000 smittede per dag.

Men søndag er tallet igen stigende. Man skal dog være varsom med at konkludere for meget på enkelte dages udsving, lyder det fra professor emeritus i infektionssygdomme Eskild Petersen.

Har øjnene rette mod næste uges tal

Han har i stedet øjnene stift rettet mod næste uges smittetal, der ifølge professoren kommer til at blive afgørende.

- Vi har set, at smitten steg efter jule- og nytårsaften, hvor folk var sammen. Den kommende uge vil vi se, om smitten stiger yderligere på grund af genåbningen af skolerne, siger han.

Der er 126 nye coronarelaterede indlæggelser det seneste døgn. Det dækker både over patienter, der er indlagt med og på grund af covid-19.

Antallet af indlagte med corona falder samlet set med med 7 personer til i alt 723 indlagte. Det er 5. dag i træk, at antallet af coronaindlagte er for nedadgående.

14 nye dødsfald

Dermed står vi markant bedre i forhold til belastningen af sundhedsvæsenet end for et år siden, lyder det fra Eskild Petersen.

- Dengang havde vi næsten 1000 indlagte, men det tal er vi ikke i nærheden af nu takket været vaccinen, siger han.

Der er registreret yderligere 14 coronarelaterede dødsfald. Det er personer, der er afgået ved døden inden for en periode på 30 dage efter påvist smitte.

17. januar udløber de gældende restriktioner, og derfor bliver udviklingen i smittetallene den næste uge helt afgørende, vurderer Eskild Petersen.

- Smittetallene i næste uge bliver afgørende og vil vise os, om vi kan styre epidemien, selvom skolerne er genåbnet, siger han.

Det seneste døgn har yderligere 24.630 personer fået det 3. vaccinestik. Dermed er 3.119.243 personer revaccineret - det svarer til 53,1 procent af befolkningen.

I den nordkinesiske by Tianjin er byens 14 millioner borgere blevet bedt om at isolere sig, indtil de bliver testet.

Det skriver AFP.

Påbuddet kommer, efter at mere end 20 personer i byen er konstateret smittet de seneste dage.

Mindst to af tilfældene skyldes omikron, skriver AFP.

Borgerne i Tianjin har fået besked på, at de ikke kan få en "grøn" kode på deres smitteopsporings-app, før de er testet negative.

Stram politik op til OL

Den grønne kode er et krav i Kina, hvis man ønsker at benytte sig af offentlig transport samt i mange andre situationer.

De kinesiske myndigheder har tidligere kæmpet med et større smitteudbrud i storbyen Xi'an. Det har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved Kinas strenge lockdown-regler og omgående massetestning af befolkningen.

Flere af Xi'an's 13 millioner borgere har klaget over dårlig adgang til mad og dagligvarer under lockdown.

Utilfredsheden blev ikke mindre, efter at det kom frem, at en otte måneder gravid kvinde måtte abortere, efter at hun blev nægtet adgang til det lokale hospital på grund af en manglende coronatest.

Op til afholdelsen af vinter-OL i Beijing har Kina ført en særligt stram corona-politik.

Vinter-OL starter efter planen den 4. februar og slutter den 20. februar.

Mistanke om underapportering

Ifølge tal fra Kina har den over 1,4 milliarder store befolkning kun haft lidt over 100.000 tilfælde af covid-19.

Mange mener dog, at der er tale om underrapportering, skriver AFP.

Til sammenligning slog USA rekord tidligere på måneden med knap en million smittede på en dag. USA's indbyggertal ligger på knap 334 millioner.

I Danmark har der i alt været 950.000 smittede med et dødstal på 3371.

Kinas officielle dødstal under hele pandemien er under 5000.