Før epidemiens begyndelse var flokimmunitet et begreb, som de færreste havde begreb om.

Sidenhen er flokimmunitet blevet et omdiskuteret ord, som betegner, hvornår der er så stor immunitet i befolkningen, at en sygdom ikke længere kan sprede sig bredt i samfundet.

Det er ikke en tilstand, som holder ved, fordi den bygger på immuniteten fra vacciner og boostervacciner

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på RUC

Og nu siger to af Danmarks førende matematiske epidemiologer til TV 2, at den målstreg kan nås indenfor ganske kort tid.

- Vi begynder at se slutningen om en måned, siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret på samme universitet, anser ligeledes flokimmunitet som aktuelt indenfor de kommende måneder.

Med de nuværende smittetal forventer de, at Danmark indenfor de næste 30 dage vil nå et punkt, hvor over halvdelen af alle danskere har været smittet med coronavirus.

En behagelig tilstand

Sammenholdt med den høje vaccinationsrate kan de så mange tidligere smittede bringe Danmark et sted hen, hvor der er så høj en immunitet i befolkningen, at covid-19 ikke længere kan presse sundhedsvæsenet betydeligt.

Selv ikke med et komplet åbent samfund.

- Vi kommer i en behagelig tilstand, hvor epidemien ikke kan sprede sig, og det derfor ikke betyder noget, hvis nogen fra udlandet kommer flyvende ind med coronavirus, siger Viggo Andreasen.

Og så er epidemien vel ovre, og ingen udover historikere behøver herefter at beskæftige sig med coronavirus?

Ikke helt, siger Viggo Andreasen.

- Det er ikke en tilstand, som holder ved, fordi den bygger på immuniteten fra vacciner og boostervacciner samt fra tidligere infektioner, og den immunitet forsvinder med tiden, uddyber han.

Coronavirus forsvinder ikke

Når efteråret 2022 gør sin entré, vil mange vaccinerede og tidligere smittede danskere nemlig have mistet en del af deres immunitet, og så er der atter grobund for, at coronavirus kan sprede sig en smule.

Flokimmunitet er den eneste måde, epidemien kan ende på

Lone Simonsen, professor i matematisk epidemiologi på RUC

Fremover skal vi derfor indstille os på at indgå i en naturlig – og langvarig – balancegang med den virus, der har martret verden i to år.

- Folk mister gradvist deres immunitet, og så bliver der udbredt lidt smitte i samfundet, hvilket vil give noget immunitet tilbage. Alternativt kan man vaccinere sig til immuniteten, siger Viggo Andreasen.

Ifølge ham står vi nu på tærsklen til, at coronavirus overgår fra at blive epidemisk til endemisk.

I stedet for at covid-19 er en sygdom, der vrider armen om på sundhedsvæsenet og leder os til nedlukninger og andre mere eller mindre drastiske tiltag, bliver det en sygdom, vi lever side om side med.

Når coronavirussen vender tilbage til efteråret, forventer Viggo Andreasen således, at bølgen vil blive markant mindre end de hidtidige. Og at de coronabølger, der følger efter denne, vil blive fortsat mindre, indtil der kun er tale om krusninger.

Ikke et fy-ord

Flokimmunitet har været et tilbagevendende ord i debatten om epidemiens endeligt siden epidemiens indtog i 2020.

Ordet har været omstridt og omdiskuteret, og daværende faglige direktør for Statens Serum Institut Kåre Mølbak kom i offentlig klemme, da han i april 2020 udtalte til Politiken, at flokimmunitet på en kontrolleret måde skulle være epidemiens endestation.

Lone Simonsen er dog ikke enig i, at flokimmunitet skulle være et fy-ord.

- Det er, fordi du ikke er epidemiolog. Det er bare en fagterm, siger Lone Simonsen.

Hun har hele tiden betragtet flokimmunitet som slutmålet.

- Flokimmunitet er den eneste måde, epidemien kan ende på. Hvis du ser på historiske pandemier, så har alle antistoffer i blodet, når de er færdige. Det, regner vi også med, vil ske her, siger Lone Simonsen.

I Danmark har vi ifølge hende fået flokimmunitet ”på den fede måde” ved at holde epidemien under kontrol og derved undgå overdødelighed.

Altså nogenlunde det, som Kåre Mølbak kom i klemme for at sige.

Omikron er en hjælpende hånd

Men hvorfor når vi først denne milepæl efter to år med coronavirus og et helt år efter, at vi begyndte at vaccinere med effektive vacciner?

Det svar er et blandingsprodukt.

- Vi ser konsekvensen af den beslutning, politikerne traf i efteråret 2021, hvor de sagde, at vi ikke længere med al magt ville banke corona ned under gulvbrædderne, men i stedet ville lære at leve med den, siger Viggo Andreasen.

Således valgte Danmark at holde så mange dele af samfundet som muligt åbent med den betydning, at coronasmitte så også ville kunne brede sig. Smitten måtte bare ikke brede sig i en sådan hast, at sygehusene ikke kunne følge med.

Det har betydet, at så mange, som hospitalsvæsenet tillader, har fået immunitet fra smitte.

I og med at størstedelen af danskerne er vaccinerede mod coronavirus og dermed godt beskyttede mod alvorlig sygdom og død, kan de så blive endnu bedre beskyttede, hvis de bliver smittet og får den naturlige immunitet.

Og her har den nyankomne Omikron-variant ikke været så skidt, at den ikke har været godt for noget.

Mens den er mere smitsom end Delta-varianten, har Omikron nemlig givet mindre alvorlige sygdomsforløb, og det har bidraget til, at endnu flere kan blive smittet, uden at sygehusene kollapser.

Tyra Grove Krause, der er nuværende faglig direktør for Statens Serum Institut, har for nylig givet udtryk for det samme overfor DR.

- Heldigvis er vi beskyttet mod at blive alvorligt syge, og når så samtidig Omikron giver et mildere forløb, betyder det sådan set bare, at en meget stor del af os kommer til at få den her sygdom, og så vil vi få noget, der minder om flokimmunitet, lød det fra Tyra Grove Krause.

100.000 høns ved Stoholm i Midtjylland skal aflives, fordi besætningen er blevet ramt af fugleinfluenza.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Det ser desværre ud til, at fugleinfluenzaen har godt fat i år, siger Jakob Munkhøj, der er kontorchef i styrelsen.

Alene i år er det tredje gang, at myndighederne rykker ud til en farm for at aflive fjerkræ.

Kort efter nytår blev 30.000 kalkuner aflivet på Lolland efter smitte, mens der torsdag blev aflivet yderligere 60.000 kalkuner på en farm ved Ruds-Vedby på Sydvestsjælland.

Truslen skal tages alvorlig

Sammen med Beredskabsstyrelsen går Fødevarestyrelsen i weekenden i gang med at aflive de tusindvis af høns, efter at prøver var Statens Serum Institut bekræftede mistanken om influenzaen.

500 høns fra besætningen ved Stoholm er døde i løbet af de seneste dage.

- Jeg vil gerne gentage vores vigtige budskab om, at både hobbyavlere og professionelle skal tage truslen om smitte fra de vilde fugle meget alvorligt, siger Jakob Munkhøj.

- Det handler dels om at ikke at få smittet sine egne dyr, dels om at holde smittetrykket nede, så vi får begrænset risikoen for smittespredning mellem farmene, lyder det i pressemeddelelsen.

Siden november har alle hønse- og fugleejere haft pligt til at holde fjerkræ inde eller overdækket for at afskærme for vilde fugle.

Fødevarestyrelsen anbefaler avlere om at kontakte en dyrlæge, hvis man har en mistanke om smitte med fugleinfluenza.

Styrelsen har oprettet en 10-kilometers overvågningszone rundt om den smittede besætning ved Stoholm, hvor det er forbudt at sælge og flytte æg, høns eller andre fugle, med mindre man har fået en særlig tilladelse.

Denne zone forventes tidligst at kunne blive ophævet, 30 dage efter at aflivningerne er blevet afsluttet.

Ikke siden før finanskrisen har så få danskere stået uden for arbejdsmarkedet.

Fredag viste tal fra Danmarks Statistik, at ledigheden i november var nede på historisk lave 2,8 procent – kun 0,4 procentpoint fra bundniveauet i 2008.

Min opmærksomhed på en eventuel overophedning er blevet skærpet

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

Men kan ledigheden komme derned igen? Spørger man cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre, falder svaret prompte:

- Ja, så absolut. Og jeg tror egentlig også mere og mere på, at vi kan komme endnu længere ned, siger han til TV 2.

Bare fra oktober til november faldt ledigheden med 0,2 procentpoint af arbejdsstyrken.

Samtidig er den danske økonomi inde i et ”drønende opsving”. Derfor er der ifølge cheføkonomen ikke langt til rekorden.

- Det er en dansk økonomi på energidrik, proteinbarer og noget musik, så man virkelig kommer i stemning. Men er det sundt at komme derned? spørger Jeppe Juul Borre.

- Min opmærksomhed er skærpet

Ifølge Jeppe Juul Borre nærmer den danske økonomi sig grænserne for, hvad den kan holde til.

Selvom han indtil videre ikke tror på en reel overophedning af økonomien, er der nemlig grænser for, hvor meget farten kan sættes op.

- Min opmærksomhed på en eventuel overophedning er blevet skærpet, netop på baggrund af at vi ser ledigheden falde ganske kraftigt måned efter måned, siger han.

Derfor holder cheføkonomen lige nu øje med en lang række nøgletal for den danske økonomi.

Ikke mindst de stigende danske lønninger.

- Indtil videre er lønstigningerne ikke eskaleret voldsomt. Men med til den historie hører, at det er lidt gamle løntal fra august måned, siger Jeppe Juul Borre.

Der er stadig plads til lønstigninger

Hos Nykredit peger cheføkonom Palle Sørensen også på, at en overophedning er et stykke væk.

Bekymringen er dog, at for meget pres på arbejdsmarkedet leder til højere lønkrav, lyder det i en skriftlig kommentar.

Allerede nu har blandt andet stigende energipriser presset den danske inflation op på det højeste niveau i over 13 år.

Får det pressede arbejdsmarked danskerne til at kræve mere i løn, fører det normalt til nye prisstigninger, som igen vil få folk til at kræve mere i løn – og sådan fortsætter det.

Lidt forsimplet kan spiralen i værste fald dreje rundt og rundt, indtil kæden hopper af, og økonomien falder til jorden som en sten.

- Men der er faktisk plads til større lønstigninger, uden at det bliver til en overophedning. Danskerne har nemlig udvist meget stor tilbageholdenhed i lønforhandlingerne siden finanskrisen, siger Palle Sørensen.

Ifølge Danmarks Statistiks seneste tal fra tredje kvartal sidste år steg lønningerne i det private med 2,4 procent sammenlignet med samme periode året før.

Og ifølge Nykredits cheføkonom kan den lave ledighed og manglen på hænder kun lige anes i lønningerne.

- Det er lidt højere lønstigninger, end vi har vænnet os til efter finanskrisen, men stadigvæk lavere end i årene op til finanskrisen, siger han.

Frygter tømmermændene

Alligevel understreger Jeppe Juul Borre, at det brandvarme arbejdsmarked har øget risikoen for en overophedning af den danske økonomi.

- Jeg er paradoksalt nok en smule mere bekymret nu, end jeg har været under store dele af coronakrisen, siger han.

På trods af pandemien har cheføkonomen nemlig været fortrøstningsfuld de seneste par år, fordi dansk økonomi trods alt stod stærkt.

Set med ”de store økonomiske briller” er coronakrisen dog slut nu, og økonomien bevæger sig igen efter velkendte taktslag.

Men bliver musikken ved med at spille højere og højere, frygter Jeppe Juul Borre for tømmermændene.

- Så vil vi stå i en klassisk krise i dansk økonomi. Det rammer andre erhverv end under coronakrisen, for eksempel industrien eller byggeriet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) anklager på Facebook Venstre for bevidst at skabe mistillid til myndighederne i politisk øjemed. Venstre kalder anklagen "fuldkommen langt ude".

Heunickes kritik sker på baggrund af en kampagne fra Venstre, der beskylder statsminister Mette Frederiksen (S) for at bruge "misvisende indlæggelsestal til at lukke landet ned".

- Så kører Venstre negativ kampagne imod både vores sundhedsmyndigheder og imod regeringen, skriver Magnus Heunicke og fortsætter:

- Jeg vil så nødig gøre håndteringen af epidemien til en politisk kampplads. Derfor er jeg nødt til at sætte foden ned for så negativ og mistillidsskabende en kampagne fra et stort politisk parti.

- Særligt, når den direkte går på at skabe mistro til tal fra vores sundhedsfaglige myndigheder.

Tvisten står i, at der for nylig er kommet tal for, hvor mange af de indlagte i de daglige coronatal, der er indlagt med anden sygdom og samtidig har corona, og hvor mange der er indlagt på grund af corona.

Det har skabt en diskussion om, hvorvidt de tidligere tal har været retvisende, når de er blevet brugt til at beskrive presset på sygehusvæsnet.

Magnus Heunicke gennemgår i Facebook-opslaget, hvordan tallene bliver opgjort, og hvordan der sker efterregistreringer. Han skriver at antallet af indlagte på grund af covid-19 i Region Hovedstaden steg 60 procent fra 1. til 28. december.

- Så det er ikke tilfældet, at vi, hverken regering eller myndigheder, på nogen måde overdriver stigningen eller har nogen som helst interesse i at bruge misvisende tal. Selvfølgelig ikke, skriver sundhedsministeren.

Venstre: Fuldkommen langt ude

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, mener ikke, at der er bund i kritikken.

- Jeg synes, det er fuldkomment langt ude. Oppositionen har i månedsvis efterspurgt mere nuancerede tal for de indlagte. Og det har man lovet os, men har ikke indfriet det løfte.

- Så jeg må melde helt hus forbi her. Det er ikke myndighederne, men regeringen vi kritiserer her, siger han.

Ordføreren vil ikke "gisne om" regeringens motiver.

- Men jeg må bare sige, at det ikke er første gang, vi ser, at regeringen træffer politiske beslutninger, der ikke bygger på klare anbefalinger fra myndighederne.

- Man lukkede landet ned, uden at det var på et sundhedsfagligt grundlag, og det samme gælder for minksagen, siger Martin Geertsen og afslutter:

- Så der er fortilfælde for, at man har truffet beslutninger efter politisk forgodtbefindende. Og det havde været relevant at få et nuanceret blik på indlæggelsestallene tidligere.

En formodet pirat var fredag i grundlovsforhør i Københavns Byret, hvor det endte med, at sagens dommer varetægtsfængslede den sigtede i foreløbig 25 dage.

- Når jeg ser på alle de oplysninger, der er fremlagt, mener jeg, at der er begrundet mistanke for, at du er skyldig i anklagen, lyder det fra dommeren.

- Jeg har hørt din forsvarer, og jeg er enig i, at det er en usædvanlig sag, siger hun.

Den formodede pirat er sigtet for forsøg på manddrab på danske soldater. Han nægter sig skyldig.

Ifølge anklagemyndighedens sigtelse angreb pirater 24. november danske soldater, som var om bord på en mindre båd, i Guineabugten. Fire formodede pirater blev dræbt, og fire andre blev pågrebet, herunder den sigtede.

Specialanklager fra Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet (SØIK) Karen Moestrup Jensen er tilfreds med grundlovsforhørets udfald.

Hun oplyser, at efterforskningen fortsætter, og at det blandt andet gælder en række tekniske undersøgelser, der skal færdiggøres.

Nægter sig skyldig

Fredag formiddag blev den sigtede mand fra Nigeria rullet ind Københavns Byret i en kørestol, hvor han skulle fremstilles i grundlovsforhør. Han var iklædt en blå trøje og havde et stort fuldskæg.

Manden har fået amputeret det nederste af sit ene ben, som skete efter sammenstødet og den efterfølgende ildkamp mellem de formodede pirater og en del af besætningen fra Esbern Snare.

Den nigerianske mand nægtede sig skyldig og påstod i retten, at besætningen ombord på båden var sejlet ud for at finde et skib, som de skulle transportere til en flod ved fastlandet.

Han var med for at tjene penge til sin familie, lød det.

Anklageren fortalte i retten, at fregatten Esbern Snare sendte en helikopter ud for at undersøge et mistænkeligt fartøj.

Helikopteren udsendte ifølge anklageren mundtlige varsler og affyrede varselsskud for at bringe de formodede pirater til standsning. Det skete ikke.

Derefter skød de mod piraternes motorer, og herefter besvarede piraterne med skud mod helikopteren.

Ben ramte propel

Den forklaring stemmer ikke overens med den sigtede, der i retten oplyste, at helikopteren uden varsel affyrede adskillige skud mod båden.

Herefter måtte den sigtede efter eget udsagn springe i vandet, og det var her, at hans ene ben kom i kontakt med bådens propel, der skar det nederste af benet af.

I retten blev der flere gange citeret fra afhøringsrapporter fra det frømandskorps, der sejlede de formodede pirater i møde i en RIB-båd, hvilket førte til endnu en skudveksling, hvor fire personer omkom.

Her kom det frem, at det var de formodede pirater, der åbnede ild mod frømændene, som de herefter besvarede.

Tre andre løsladt

Den sigtede var i første omgang med de tre andre på den danske fregat Esbern Snare, men blev senere overført til et hospital i Ghana på grund af sine skader.

Det danske justitsministerium har tidligere oplyst, at det ikke mener, at det ville være helbredsmæssigt ansvarligt at løslade den sigtede, og han er derfor - i modsætning til de tre formodede pirater andre - sendt til Danmark for at blive retsforfulgt.

Den sigtedes forsvarer, Birgitte Skjødt, mener, at alle fire sigtede i sagen burde have fået samme behandling.

- De tre af de sigtede har fået et tiltalefrafald, hvilket betyder, at man stadig anser dem som skyldige, men man vil ikke retsforfølge dem og give dem en straf. Det skulle også have omfattet min klient, siger hun.

Samtidig oplyser hun, at hendes klient har smerter, der dog kan dækkes af medicin.

De tre andre formodede pirater blev fredag løsladt og sendt afsted fra Esbern Snare mod Nigerias kyst.

Der er det senest døgn registreret 18.261 smittede med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Antallet af smittede er dermed lidt lavere end de foregående dage, hvor der har været 25.000-28.000 daglige tilfælde.

De seneste smittetilfælde er fundet via 194.677 PCR-test, hvilket giver en positivprocent - andel af smittede - på 9,4. Det er det laveste i januar.

På landets sygehuse er antallet af indlagte med coronavirus det seneste døgn faldet med en til 755 patienter.

Omikron har presset tal i vejret

Fredagens lave smittetal kan betyde, der er mere ro og kontrol på epidemien efter jul og nytår.

Det mener Viggo Andreasen, som er professor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- Det er stadig et meget højt tal, men antallet af smittede er holdt op med at stige. Derfor er det et tegn på, at vi har nogenlunde styr på epidemien, siger han.

Den seneste måned er antallet af daglige smittetilfælde tre-firedoblet, i takt med at den mere smitsomme omikronvariant er blevet dominerende i Danmark.

Antallet af indlæggelser er i samme periode steget med 62 procent - altså slet ikke i samme omfang.

Da epidemien var på sit højeste sidste vinter, var der 964 indlagte med coronavirus.

Coronavirus komplicerer indlæggelser

Det hører med til historien, at ikke alle er indlagt på grund af covid-19.

SSI har anslået, at omkring hver fjerde coronasmittede patient i december var indlagt af andre årsager. Det ventes også at være billedet resten af vinteren.

Ifølge sundhedsvæsenet er de alligevel krævende at have indlagt, fordi de skal være isoleret, og læger og sygeplejersker skal bære værnemidler.

Der er det seneste døgn registreret ti nye coronarelaterede dødsfald. Dermed har Danmark rundet 3343 dødsfald siden marts 2020.

Der er akut mangel på personale på hospitalerne i Storbritanniens hovedstad, London.

Den yderst smitsomme coronavariant omikron er i omløb og betyder, at mange ansatte er syge og ude af stand til at arbejde. Derfor er militæret sat ind for at hjælpe.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Allerede i gang

200 personer fra det britiske militær skal frem til udgangen af måneden hjælpe til på Londons hospitaler. Af de 200 er 40 læger, som skal tage sig af patienter.

De resterende 160 har ingen medicinsk uddannelse. De skal hjælpe med at tage imod patienter og sørge for at holde styr på lagre. De vil også foretage "basistjek", oplyser forsvarsministeriet ifølge The Guardian.

De første hjælpere fra militæret er allerede påbegyndt arbejdet.

Udmeldingen kommer, to dage efter at premierminister Boris Johnson har sagt, at han håber, at England kan klare den nuværende coronabølge uden nye restriktioner.

Han erkendte i samme ombæring, at dele af det britiske sundhedssystem vil føle sig "midlertidigt overvældet" af omikron.

Store problemer med syge medarbejdere

Chris Hopson, chef for hospitalsgruppen NHS Providers, er glad for hjælpen fra militæret. Men han mener også, at det understreger den svære situation for sundhedssystemet.

- Det faktum, at vi er nødt til at bede om hjælp fra militærets læger og generelle personale understreger den store udfordring med arbejdskraft, som NHS (det britiske sundhedssystem, red.) oplever, siger han til The Guardian.

Han tilføjer, at også andre hospitaler i England kan få brug for hjælp fra militæret.

Militærpersonale har også tidligere under pandemien hjulpet på hospitaler i Storbritannien.

Over de seneste syv dage har Storbritannien registreret knap 1,3 millioner smittetilfælde. Det er en stigning på 29 procent sammenlignet med ugen forinden.

Det formodes, at smittetallet er langt højere. For det er ikke alle smittetilfælde, der bliver opdaget via test.

Sagen om den nigerianske pirat, der fredag skal i grundlovsforhør i Danmark, er uden fortilfælde i nyere dansk retshistorie.

Sådan lyder det fra flere eksperter.

- Det er ganske usædvanligt, og noget, vi ikke har set før i Danmark, siger Rasmus Sølberg, som er forsvarsadvokat med speciale i internationale retssager.

Piraten bliver ifølge Rasmus Sølberg sigtet for forsøg på manddrab. Manddrabsbestemmelsen i straffeloven har ifølge forsvarsadvokaten en strafferamme på fem år og op til livstid.

Her er det afgørende for sagen, at sigtelsen lyder på "forsøg på manddrab".

- Normalstraffen for manddrab ligger omkring 12-14 år. Såfremt han bliver dømt, mon ikke han så kan redde sig en fem-syv år alt afhængig af de nærmere omstændigheder, som vi af gode grunde ikke kender til endnu, siger Rasmus Sølberg.

Piraten skal i grundlovsforhør fredag klokken 11. Det har hans forsvarsadvokat bekræftet over for TV 2.

Fire personer dræbt under angreb

Fire formodede pirater har været tilbageholdt siden 24. november, hvor de angreb den danske fregat Esbern Snare i Guineabugten.

Man kan godt frygte, at den her sag vil føre til, at nogle pirater vil gå i ildkamp for at komme til Danmark

Rasmus Sølberg, forsvarsadvokat

Under en patrulje fik Esbern Snare melding om, at der var et muligt piratangreb i farvandet syd for Nigeria. En helikopter blev sendt i luften og opdagede en båd. Herefter blev soldater fra frømandskorpset sat ind. De blev beskudt, og frømændene skød igen.

Fire formodede pirater blev dræbt, mens fire andre blev tilbageholdt og sigtet for forsøg på manddrab. I december måned oplyste Forsvaret, at en femte pirat formodes at være faldet bord fra piraternes fartøj.

Torsdag frafaldt tiltalen mod de tre af de fire formodede pirater, som skal løslades. Her lyder det fra Forsvaret, at der "findes en klar procedure for, hvordan frigivelsen til søs foregår. Og det er sket i overensstemmelse med gældende internationale regler."

I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet blev det oplyst, at den fjerde, som blev indlagt på et hospital i Ghana med skader efter ildkampen, er blevet fløjet mod Danmark, hvor han vil blive fremstillet i grundlovsforhør fredag.

Tung bevisbyrde

Ifølge forsvarsadvokat Rasmus Sølberg bliver det "kompliceret at få manden dømt".

Han oplyser samtidig, at det er en skærpende omstændighed, at det er danske soldater, der er blevet beskudt, og at anklagemyndigheden vil fokusere på netop det. Men spørgsmålet er, om mandens forsæt kan bevises.

- Man skal konkret bevise, at han har skudt mod de danske frømænd med ønsket om at slå dem ihjel, siger han.

Det skal ske via vidneforklaringer, tekniske beviser som DNA eller fingeraftryk eller en eventuel tilståelse, men det bliver ikke nemt, lyder det.

På "tålt ophold i Danmark"

Justitsminister Nick Hækkerup udtaler i torsdagens pressemeddelelse, at man som følge af internationale forpligtelser og den formodede pirats helbredstilstand ikke har nogen anden udvej end at bringe vedkommende til Danmark.

Regeringen ønsker på ingen måde, at de formodede pirater kommer til Danmark, men i det ene ud af de fire tilfælde var der desværre ikke andre muligheder, fremgår det.

Justitsministeren oplyser til Ritzau, at Danmark arbejder på at få oprettet fængselsafsoning i Kosovo, og at han vil være en af dem, som vil være kandidat til at afsone sin straf i det fængsel.

Hvis bevisbyrden ikke kan løftes, er han en fri mand fra det øjeblik, dommen falder, lyder det fra Birgit Feldtmann, der er professor i international retshåndhævelse ved Aalborg Universitet.

- Hvis domstolen konkluderer, at bevisbyrden ikke er blevet løftet, frifinder man, og så er personen jo et frit menneske, men så er spørgsmålet så, hvad opholdsstatus er her i Danmark, og under hvilke omstændigheder man eventuelt vil kunne få vedkommende tilbage til sit hjemland, siger hun.

Forsvarsadvokat Rasmus Sølberg ser en stor udfordring for Danmark, der rækker langt ud over den konkrete sag.

- Man kan godt frygte, at den her sag vil føre til, at nogle pirater vil gå i ildkamp for at komme til Danmark, siger han.

I øjeblikket er Danmark og mange andre lande i verden i fuld gang med at give deres befolkninger et 3. stik med en vaccine mod coronavirus.

Men herhjemme gives stikket ikke til børn og unge under 18 år, og det undrede flere, da danskerne tirsdag kunne stille coronaeksperter spørgsmål på TV2.DK.

Det simple svar er, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) endnu ikke har godkendt det.

På sin hjemmeside skriver Sundhedsstyrelsen, at "som udgangspunkt anbefales revaccination af børn og unge under 18 år med et normalt immunforsvar ikke, da de ikke er en del af godkendelsespopulationen for revaccination".

De oplyser samtidig, at de ikke kender tidshorisonten for en godkendelse.

- Det forventes dog, at vaccinerne på sigt godkendes til revaccination af også børn og unge, skriver styrelsen.

Data skal underbygge sikkerhed og effektivitet

Camilla Foged, som er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, fortæller, at tredje stik endnu ikke er godkendt til denne aldersgruppe, da myndighederne først skal være helt sikre på, at der ikke er nogen særlige bivirkninger.

- Vi skal have data, som siger, at det både er sikkert og effektivt, siger hun.

Professoren nævner, at EMA i juli 2021 fandt en mulig sammenhæng mellem mRNA-vaccinerne fra Pfizer og Moderna og meget sjældne tilfælde af hjertemuskelbetændelse eller hjertehindebetændelse.

Det vil kunne reducere smitten

Camilla Foged, professor i vaccinedesign, Københavns Universitet

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er betændelsestilstandene for det meste kendetegnet ved milde forløb, som går over af sig selv og kun i meget sjældne tilfælde bliver alvorlige. Bivirkningerne var oftest set hos yngre mænd.

- Vi skal have garanti for, at det ikke forekommer oftere ved tredje stik, og når det handler om børn, skal vi være ekstra påpasselige og omhyggelige, siger Camilla Foged.

Israel har vaccineret 12-15-årige

I Israel har man givet boosterstik siden sommeren sidste år, og ifølge det israelske medie Haaretz har myndighederne anbefalet et 3. stik til de 12-15-årige siden november.

Og data fra netop Israel brugte den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, til at underbygge, at det er sikkert og effektivt at vaccinere unge, da de godkendte 3. stik til de 12-15-årige i mandags. Boosterstik til amerikanere over 16 år var godkendt i forvejen.

- Baseret på FDA's vurdering af aktuelt tilgængelige data kan en boosterdosis af de godkendte vacciner hjælpe med at give bedre beskyttelse mod både Delta- og Omikron-varianten, sagde Peter Marks, direktør for FDA's center for biologisk evaluering og forskning, ifølge Reuters.

I USA har man desuden oplevet en stigning af børn, der bliver indlagt med coronavirus, under Omikron-bølgen sammenlignet med tidligere bølger, og de fleste af børnene har ikke været vaccineret, skriver The Guardian.

Peter Marks fortalte desuden, at FDA har gennemgået data fra Israel, som er lavet på baggrund af flere end 6300 børn og unge mellem 12 og 15 år, der har fået 3. stik med vaccinen fra Pfizer/BioNTech.

Børn og unge fylder i smittetallene

I Danmark blev to stik med en coronavaccine anbefalet til brug på de 12-15-årige i juni sidste år, og i slutningen af november anbefalede Sundhedsstyrelsen, at også de 5-11-årige blev vaccineret.

Vaccination af de to grupper fik debatten til at rase både blandt lægmænd og fagfolk.

Mens nogle eksperter mente, det kunne give en bedre kontrol over epidemien herhjemme, mente andre ikke, at det gav mening at vaccinere børnene for at forhindre, at de smittede folk i risikozonen, når folk i risikozonen i forvejen var vaccineret.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm blev under et pressemøde i december spurgt, om det ikke ville være klogere at lade børn blive smittet end at lade dem vaccinere, når sygdommen så sjældent er hård ved børn.

Her var svaret klart:

- Nogle siger, at man bare skal lade epidemien rase blandt børn i stedet for at vaccinere dem. Den tror jeg simpelthen ikke på. Og jeg ser heller ikke særligt meget faglig konsensus om det hverken i Danmark eller internationalt, lød det fra Brostrøm.

Spørger man Camilla Foged, mener hun, at det giver god mening at revaccinere danskere under 18 år, når det 3. stik bliver godkendt til gruppen.

- Det vil kunne reducere smitten, siger hun.

Kigger man på de danske smittetal, kan man se, at de 0-9-årige og 10-19-årige fylder i statistikken, hvor gruppen i skrivende stund udgør knap en fjerdedel af den seneste uges smittede, og i november meldte SSI ud, at smitten blandt skolebørn var på sit hidtil højeste niveau i pandemien.

Da regeringen i december sendte danske børn hjem fra skole, var det med det "store håb", at alle børn blev vaccineret. Da børnene startede fysisk i skole igen, var andelen af børn, som havde fået 1. stik, steget fra 33,4 til 43,4 procent.

TV 2 afventer svar fra EMA på, hvornår de forventer at godkende 3. stik til børn og unge under 18 år.

På fire uger er antallet af små børn mellem 0 og 5 år, der bliver indlagt med covid-19, steget markant.

Mens der i første uge af december blev indlagt 26 børn på en uge, blev over tre gange så mange indlagt i ugen før nytår, hvor 85 børn måtte på sygehuset. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Det gør småbørnene til den befolkningsgruppe, der vokser hurtigst i antal nyindlæggelser. Samlet set har 530 0 til 5-årige været indlagt siden epidemiens begyndelse.

TV 2 har kontaktet landets børneafdelinger, og det stigende antal indlæggelser kan især mærkes på flere sygehuse i Region Midtjylland og Region Hovedstaden.

Det fortæller blandt andet Klaus Børch, der er ledende overlæge på Hvidovre Hospitals børneafdeling.

- Vi har set flere, end vi plejer. Indtil videre har vi kunne håndtere det, men det er da en bekymring, om det stiger så meget, at det udfordrer vores plads, siger han.

I december steg antallet af indlagte børn med covid-19 på Hvidovre Hospitals børneafdeling til omkring ti børn, der var akut syge, hvilket er mere end normalt. Årsagen bag stigningen er de høje smittetal, mener Klaus Børch.

Størst pres i Københavnsområdet

Af de tilbagemeldinger, TV 2 har fået fra landets sygehuse, står det klart, at børneafdelingerne i hovedstadsregionen har oplevet en større belastning end andre regioner.

Antallet af indlæggelser er endnu ikke overvældende, men fordi børn med covid-19 skal isoleres, optager de flere sengepladser end normalt. Så selv hvis et barn indlægges af andre årsager end covid-19, men så viser sig også at være smittet, kræver det stadig særbehandling for at stoppe smitten.

Dermed er der færre sengepladser til øvrige børnepatienter uanset indlæggelsesårsag for børnene med covid-19.

Børneafdelingen på Herlev Hospital har mærket stigningen, og behovet for isolationsstuer og værnemidler er begyndt at blive en betydelig belastning, fortæller ledende overlæge Eva Mosfeldt Jeppesen.

- Vi er ikke bekymrede for det stigende antal indlæggelser med coronavirus lægefagligt set, kun i forhold til belastningen på afdelingen, siger hun.

Rigshospitalet oplyser, at man ikke har været tynget af ekstra indlæggelser, men påpeger, at det i øjeblikket skaber travlhed, at flere børn bliver henvist til børnemodtagelsen for at blive observeret og vurderet for covid-19.

Formand er ikke bekymret

Selvom stigningen i indlæggelser sker i takt med Omikrons indtog i Danmark, er der intet, der lige nu tyder på, at børn er i større risiko for den nye variant.

Tværtimod viser foreløbige undersøgelser, at Omikronvarianten er mindre farlig end Delta, der hidtil har domineret herhjemme.

Derfor mener lægerne heller ikke i øjeblikket, at der er grund til bekymring, siger Klaus Birkelund, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospitals børneafdeling og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab.

- På nuværende tidspunkt har vi ikke set noget ved Omikron, der giver anledning til bekymring. Men vi ser en stigning i antallet af børn, der bliver indlagt med covid-19. Om det så skyldes mere smitte generelt eller Omikron, det kan vi ikke sige.

Han forklarer, at det er naturligt, at Omikron skaber travlhed på hospitalerne, når den er så smitsom.

- Omikron smitter mere, og derfor rammer den langt flere børn. Det vil give flere indlagte, uanset om risikoen for indlæggelse er lavere.

Syge forældre spreder smitte

I Randers oplevede børneafdelingen på Regionshospitalet nærmest ingen indlæggelser i første bølge, men nu har de været nødt til at oprette flere isolationsstuer til små børn.

Samtidig skal forældrene overnatte i isolationsstuen med barnet, hvilket har vist sig at skabe udfordringer.

- Vi ser desværre, at flere forældre også ender med at teste positive for covid, og det lægger mere pres på os, siger Bent Windelborg Nielsen, der er ledende overlæge på Regionshospital Randers børneafdeling.

Når et sygt barn ankommer til børnemodtagelsen bliver de podet for covid-19, og i perioden mellem podningen og resultatet er hverken barnet eller forældrene i isolation.

I flere af tilfældene har forældrene ikke udvist symptomer på indlæggelsestidspunktet for deres barn.

- De kan føle sig helt raske og gå ture, købe ind og så videre, og så sprede smitte uden at vide det, lyder det fra Bent Windelborg Nielsen.

Flere læger sendt hjem med covid-19

Statens Serum Institut meddelte mandag, at Omikron ser ud til at halvere risikoen for indlæggelse i forhold til Delta.

Men udbredelsen af den nye mere smitsomme variant kan alligevel være alvorlig for sygehusene, blandt andet fordi det også kan ramme sygehusets personale.

- Flere bliver simpelthen syge end normalt. Vi har haft læger og sygeplejersker hjemme med sygdom flere gange, siger Klaus Børch fra Hvidovre Hospital.

Bare i slutningen af december blev seks læger fra Hvidovre Hospitals børneafdeling smittet med covid-19 på arbejdet og sendt i isolation derhjemme, fortæller han.

Med skoleåbningen onsdag 5. januar forventer han, at der vil komme endnu flere syge børn, og at man derfor endnu ikke har set toppen af børneindlæggelser.

- Selvfølgelig vil flere børn blive indlagt. Men jeg forventer ikke, at vi får et pludseligt kæmpe boom af indlæggelser.

Statens Serum Institut oplyser til TV 2, at det er ikke er seruminstituttets lægers opfattelse, at indlæggelserne er voldsomme.

- Det er med stor sandsynlighed småsyge børn, der bringes på skadestuerne af bekymrede forældre og i den forbindelse testes positive for SARS-CoV-2. Men de er typisk ikke voldsomt syge og har kun korte ophold på hospitalerne, lyder det fra seruminstituttet i et skriftligt svar.