Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lægger op til, at reglerne for coronapasset bliver strammet, så gyldigheden efter to vaccinestik bliver forkortet med to måneder, mens det forkortes med en måned efter tidligere smitte.

Det oplyser Sundhedsministeriet til TV 2.

Ifølge ministeriet kommer forslaget til ændringen på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

- Sundhedsstyrelsen anbefaler, at varigheden af et gyldigt coronapas efter det primære vaccinationsforløb sættes til fem måneder for personer over 18 år, og at varigheden af et gyldigt coronapas efter tidligere smitte ændres, så det er gyldigt fra 11 dage efter positiv PCR-test til fem måneder efter positiv PCR-test, lyder det i et svar fra Sundhedsministeriet.

Forslaget ligger nu hos Epidemikommissionen, som skal vurdere det og derefter komme med en indstilling om at ændre reglerne. Derefter skal det vedtages i Folketinget.

Tilpasningen til ny viden

Den nye, kortere gyldighed giver god mening, lyder det fra Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

- Vi står i en ny situation med Omikron, som kræver en justering af coronapasset, siger hun.

Det er der to årsager til. Den første er, at vaccinernes beskyttende effekt mod smitte fra især Omikronvarianten aftager over tid.

Selv om to vaccinedoser stadig beskytter mod alvorlig sygdom, så falder effekten mod at smitte andre og selv at blive smittet betragteligt fire-fem måneder efter andet stik - det viser blandt andet studier fra Storbritannien og fra vaccineproducenten Pfizer.

Den anden årsag er, at flere studier viser, at et tredje boosterstik får niveauet af beskyttende antistoffer til at blive højere.

Blandt andet et fra Statens Serum Institut på baggrund af tre millioner danskere, der viser en estimeret beskyttelse mod infektion med Omikronvarianten på 54,6 procent blandt personer ældre end 60 år, som for nyligt blev revaccineret med vaccinen fra Pfizer.

Forskere fra Israel og Storbritannien har fundet frem til lignende resultater, også blandt yngre aldersgrupper.

Tilsammen understreger den nye viden, at Omikron har ændret spillereglerne for pandemien - og dermed også for coronapasset, mener Camilla Foged.

- Hvis coronapasset skal have en effekt, så skal det løbende justeres til det, vi lærer, siger hun.

En anden, mere sikker indikation

Jens Lundgren, der er professor på afdeling for infektionssygdomme på Rigshospitalet, hæfter sig også ved vaccinernes "betragtelige" aftagende effekt mod smitte Omikron-varianten.

- Set i det lys falder relevansen af coronapasset markant. Og når vi kommer et par måneder efter andet og tredje stik, så er der bedre sikkerhed i en nylig test, siger han.

Selv om vaccinerne har en længerevarende effekt mod alvorlige tilfælde af sygdommen, er justeringen af coronapasset ifølge Jens Lundgren "relevant", fordi passet bruges for at mindske smittespredning.

- For en måned siden kendte vi ikke Omikron. Det gør vi nu - i hvert fald delvist. Og vi bør jo hele tiden tilrette tingene, samtidig med, at vi opfører os fornuftigt, så vi kan få lukket samfundet op igen, siger han.

De 4,5 måned, der er tidsrammen for, hvornår man får tilbudt et boosterstik, ser Jens Lundgren som ganske fornuftige.

- Det er der i hvert fald god grund til, at man har sat der. Og jeg vil komme med en klar anbefaling om, at man tager imod tilbuddet, siger han.

Coronapasset har stadig en værdi

Ligesom Camilla Foged og Jens Lundgren anser Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, stadig coronapasset som et af de værktøjer, der kan holde smittetallene lidt lavere den kommende måneds tid - også selv om Omikron har mudret billedet.

Om ikke andet fordi det digitale pas øger vores bevidsthed om, at virussen stadig er en del af hverdagen.

- Coronapasset skærper bevågenheden, så man groft sagt ikke kan rende rundt med hovedet under armen, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Danmark er allerede et af de lande, hvor flest har takket ja til tredje stik, men ifølge Camilla Foged kan coronapasset også have en værdi på den front.

- Det giver jo også en motivation for at få boosteren, hvis passet udløber. Så selv om det har fået sværere kår med Omikron, har coronapasset stadig en værdi - også i forhold til at undgå for mange supersprederbegivenheder, siger hun.

Man kan opholde sig mange værre steder end på det lille stykke land, vi kalder Danmark.

For eksempel på en motorvej i Virginia i -10 graders frost - hvor tusindvis af mennesker har været fanget i deres biler mandag og tirsdag, efter snevejr har udløst en række biluheld. Først tirsdag aften blev bilisterne befriet af redningsfolk efter 27 timer i kulden.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne – men bilisterne har nok været lidt forkomne.

Velkommen til dagens overblik.

Børnene vender tilbage til skolerne

Onsdag morgen tog danske skolebørn overtøj på og hankede op i skoletaskerne for at modtage undervisning uden for hjemmet for første gang siden midten af december.

Og mange havde glædet sig. Blandt andre otteårige Victor Schmidt og hans mor Linda Schmidt, der synes, at det har krævet en del koordinering at få hjemmeskole og -arbejde til at fungere.

En lektor i udviklingspsykologi fortæller, at hjemmeskolen har været svær på forskellige måder for forskellige aldersgrupper. Det har for eksempel været svært at holde gejsten oppe for udskolingseleverne uden de sociale fællesskaber.

Restriktioner er nødvendige, mener Epidemikommission

Vi bliver lidt ved corona. En ny risikovurdering fra Statens Serum Institut viser nemlig, at der kan være op mod 55.000 dagligt smittede hen mod slutningen af januar.

Og derfor er de restriktioner, der lige nu gør sig gældende i Danmark, fortsat nødvendige og svarer til det smittetryk, vi har, lyder den seneste vurdering fra Epidemikommissionen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gav også sit besyv med på epidemiens udvikling i et opslag på Facebook.

- Det ser bedre ud, end vi kunne have frygtet, skriver hun.

52-årig dansk kvinde dræbt i Egypten

Det var en 52-årig dansk kvinde, der blev fundet død i byen Sheikh Zayed City vest for Egyptens hovedstad, Kairo.

Det bekræfter den ene af kvindens to sønner, der befinder sig i Danmark, over for flere medier, ligesom Udenrigsministeriet også oplyser, at der er tale om en dansk statsborger. Sønnen fortæller til B.T., at kvinden har boet i Egypten siden 2004.

Ifølge familien er oplysningerne fra de egyptiske myndighedernes sider sparsomme. Men der er tale om drab, lyder det.

Landstræneren byder Eriksen velkommen

Kasper Hjulmand, som sammen med resten af fodboldherrerne blev folkeeje sidste sommer, er klar til at tage mod Christian Eriksen i landsholdstruppen igen. Det siger han i et interview med TV 2.

Christian Eriksen faldt om 12. juni i kampen mod Finland, og det efterlod billeder på nethinden af den danske midtbanespiller, som mange sent vil glemme. Men i går sagde han til DR, at han vil med til VM i Qatar.

- Det er en dybt personlig proces, han har været igennem mod at tage et valg sammen med familien. Det er der, beslutningen har ligget. Uanset om det ville blive det ene eller det andet udfald, ville jeg støtte ham. Altid. Hele tiden, siger Hjulmand.

102 spørgsmål til eksperterne

Måske du er brændt inde med spørgsmål, når du har hørt eller læst interviews med diverse læger, professorer, lektorer og andre med coronastjerner på skuldrene.

Og måske nogle af dem er blevet besvaret. TV 2 havde nemlig inviteret en lang række eksperter ind til at besvare jeres spørgsmål – store som små – om coronavirus i alle mulige afkroge hele dagen i går.

102 spørgsmål blev i alt besvaret. Her er et udsnit af dem.

***

Til sidst kan lige nævnes en lille udfordring, som man kan lave med sig selv, når man er igennem dagens overblik.

Om ikke så længe kan dronning Margrethe fejre sit regentjubilæum. Du ved helt sikkert, at hun er den seneste i rækken af regenter af kongeriget Danmark – men kan du tæve Peter Ingemann i at vide mest om resten af kongerækken? Prøv quizzen.

Smitten med coronavirus spreder sig fortsat og giver anledning til alvorlige panderynker i Nordsjælland.

Det gælder særligt i Hillerød Kommune, hvor særligt personalet i vuggestuer og børnehaver er så hårdt ramt af enten coronavirus eller isolation som følge af virusset, at det er svært at opretholde de lange åbningstider.

Her efterlyses der lokale tiltag, som for eksempel muligheden for at kunne lukke institutioner i ydertimerne, hvis mange medarbejdere er syge, lyder det fra borgmester Kirsten Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Derfor vil kommunen nu sende et brev til Folketingets Epidemiudvalg i håb om at få større lokale beføjelser.

- Dagtilbudsområdet mangler lokale håndtag til at tage hånd om de akutte situationer, der opstår, når mange medarbejdere fra samme dagtilbud er smittede eller i isolation.

- Vi har selv før som kommune kunne træffe beslutning om dimensionering af åbningstiden som følge af Covid-19. Den mulighed forsvandt i efteråret og er ikke blevet genindført, siger Kirsten Jensen.

Borgmester: Vi kan ikke vente

Borgmesteren anerkender Folketingets beslutning om, at kommunerne ikke længere selv må bestemme, da dagtilbud løser en samfundskritisk opgave. Alligevel mangler de i Hillerød konkrete værktøjer til at håndtere udfordringerne med personalemangel på grund af corona, lyder det.

- Forældrene skal have mulighed for at få passet deres børn, så de kan passe deres arbejde. Vi vil kun bruge muligheden for at dimensionere, når alle andre muligheder er udtømte, men vi kan ikke vente på at en statslig myndighed får øje på en af vores lokale institutioner og dimensionerer den. Lad os selv gøre det, når institutionen simpelthen ikke kan mere, siger Kirsten Jensen.

Med de gældende regler er det kun Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan beslutte dimensionering, men ifølge kommunen overses driftsproblemer i de enkelte institutioner alt for let, da man regner i smittespredning generelt.

Samtidig er daginstitutionerne mindre end skoler, så de er letpåvirkelige i forhold til sygdom. Her rammer det eksempelvis hårdt, hvis seks medarbejdere er syge, mens det i det store smittespredningsperspektiv er mindre alvorligt.

Brev til Folketinget

- Nu skriver vi et brev til Folketinget og påpeger problemet, og så håber vi, at vi lokalt kan få lov til at dimensionere. Vi kommer ikke til at lukke dagtilbud efter dagtilbud, men har brug for muligheden for at kunne arbejde med åbningstiderne i perioder med mange syge og et stort pres på medarbejderne, siger borgmesteren.

Hillerød Kommune ligger aktuelt på en kedelig tredjeplads over kommuner i landet, som oplever størst incidens med coronavirus, viser tirsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

De seneste syv dage er 1.633 borgere i kommunen således blevet smittet med coronavirus, hvilket svarer til et incidenstal på 3.076 smittede per 100.000 indbyggere.

På henholdsvis første- og andenpladsen ligger Herlev og Tårnby med incidens på 3.152 og 3.129.

En amerikansk lærerinde er blevet anholdt for at vaccinere en 17-årig dreng uden hans forældres accept.

Det skriver NBCNews.

Den 54-årige lærerinde fra New York blev anholdt nytårsdag, efter politiet var blevet informeret om, at hun havde givet drengen en coronavaccine i sit hjem.

Det er ikke bekræftet, at der var tale om en coronavaccine, ligesom det er uklart, hvordan hun har anskaffet sig vaccinen.

På en video, som NBCNews deler på sin hjemmeside, kan man se drengen få vaccinen af kvinden. Her bliver det nævnt, at der er tale om en Johnson & Johnson-vaccine. En vaccine, der i øvrigt er taget ud af det danske vaccineprogram.

Fjernet fra sit job som lærer

I USA er Johnson & Johnson-vaccinen reserveret til personer over 18 år.

Det lokale politi, Nassau County Police, oplyser i en pressemeddelelse, at det var drengens mor, der ringede til myndighederne, da drengen fortalte hende, at han havde fået et vaccinestik.

- Moren havde ikke givet tilladelse til at få sin søn vaccineret med en coronavaccine, oplyser politiet.

De oplyser desuden, at lærerinden ikke er autoriseret til at administrere vacciner.

Kvinden er blevet midlertidigt afskediget fra sit job som biologilærer, mens skolen, hun arbejder på, afventer resultatet af politiets efterforskning.

Tiden er ikke inde til at lempe de nuværende coronarestriktioner, lyder meldingen fra regeringen efter et netop afsluttet møde mellem Folketingets sundhedsordførere og sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Vi må forvente, at det kommer til at blive værre, før det bliver bedre. Vi skal lige træde i pedalerne lidt endnu, siger sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) til TV 2 og tilføjer:

- Der bliver fjernet restriktioner i den forstand, at børn og unge kommer tilbage i skolen i dag, så det er jo glædeligt. Men det betyder også, at vi ikke lige nu og her kan smide alle restriktioner.

Ingen individuelle vurderinger

Forud for ordførermødet talte flere blå partier for at løsne grebet en anelse. For eksempel ved at lade biografer og lignende genåbne.

Det ønske deler altså hverken regeringen eller dens støttepartier, og der er derfor ikke flertal for en lempelse på nuværende tidspunkt.

- Jeg ærgrer mig over, at man ikke er gået lidt mere pragmatisk til værks i forhold til de enkelte restriktioner. Jeg havde gerne set, at man have fået en vurdering restriktion for restriktion for at se, om hver enkelt restriktion giver mening. Det har vi ikke fået, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

V-ordføreren nævner blandt andet muligheden for at lade højskoler og biografer genåbne, som eksempler på, hvad der med fordel kunne have været lavet separate analyser af.

Også den konservative sundhedsordfører, Per Larsen, ærgrer sig. Han indstiller sig nu ifølge Ritzau på, at restriktionerne vil gælde minimum til 16. januar.

Regeringen vil ikke forhaste sig

Tidligere onsdag offentliggjorde Sundhedsministeriet en vurdering fra Epidemikommissionen, der gik på, at de nuværende restriktioner fortsat er nødvendige og proportionale.

Kommissionen begrunder blandt andet vurderingen med, at epidemien stadig vokser, mens indlæggelsestallene stiger, og omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af Omikron-varianten fortsat er usikre.

Samtidig viser en ny risikovurdering fra SSI, at smittetallet forventes at stige frem mod slutningen af januar, hvor det ifølge instituttets beregninger vil toppe med et smittetal, der kan spænde fra 25.000 til 55.000 daglige smittede.

Går "svære uger" i møde

Epidemikommissionen vil frem mod 16. januar, hvor de nuværende restriktioner står til at udløbe, lave en samlet vurdering.

Hvad er udsigten til at lempe på restriktionerne efter 16. januar?

- Jo før, vi kan komme af med restriktionerne og komme tilbage til normal hverdag, jo bedre. Men vi skal også tænke os godt om og sikre, at vi ikke forhaster os, siger Rasmus Horn Langhoff.

Hvad skal der til, før I i regeringen begynder at overveje, hvad der kan åbne?

- Vi skal igennem de næste svære uger, og så skal vores sundhedsmyndigheder nå dertil, hvor de kan anbefale Folketinget at lempe restriktionerne.

Den socialdemokratiske sundhedsordfører tilføjer overfor TV 2, at der på nuværende tidspunkt er god grund til optimisme og ikke umiddelbart nogen grund til at indføre nye eller strammere restriktioner.

Vi kan se frem mod, at coronasmitten stiger frem til slutningen af januar og muligvis når et dagligt smittetal på mellem 25.000 og 55.000.

Sådan lyder det i den nye risikovurdering fra Statens Serum Institut (SSI).

Det forventede høje antal skal dog læses med visse forbehold, lyder det fra SSI’s direktør, Henrik Ullum.

- Der er fortsat store usikkerheder omkring Omikron-varianten. Derfor skal de fremskrevne smittetal og daglige nyindlæggelser betragtes som mulige scenarier, men ikke som prognoser for udviklingen i de kommende uger, siger han i en pressemeddelelse.

Smittetallet ligger allerede inden for den forventning onsdag, hvor det højeste antal nye smittede under epidemien blev registreret med 28.283.

Kan komme op mod 360 nyindlagte

Mandag kom SSI med den opløftende melding, at risikoen for at blive indlagt, hvis man bliver smittet med Omikron-varianten, ser ud til at være omkring det halve i forhold til Delta-varianten.

Men antallet af indlagte kan alligevel stige markant, hvis den særligt smitsomme Omikron-variant også breder sig voldsomt, lyder det i risikovurderingen.

Onsdag var antallet af nye indlæggelser 204. SSI’s forventning for begyndelsen af februar er, at det daglige antal nyindlæggelser kan ligge mellem 150 og 360.

SSI skønner, at op 25 procent af nyindlæggelserne kan skyldes andre ting end covid-19, men at patienten altså samtidig er smittet med coronavirus. Altså vil en fjerdedel af nyindlæggelserne ikke være fordi, at covid-19 har skabt så alvorlig sygdom, at den smittede skal indlægges.

- Den gennemsnitlige hospitalsbelastning per indlæggelse kan derfor være mindre, lyder det i risikovurderingen.

Afsluttende lyder det i vurderingen, at hvis antallet af smittede og nyindlagte overstiger fremskrivningerne, vil der være et handlerum inden for de følgende ti dage ”til at bremse smitten og dæmpe toppen af bølgen.”

Kommission fraråder lempede restriktioner

Onsdag vurderede Epidemikommissionen, at de nuværende restriktioner fortsat er nødvendige og passende.

En del af begrundelsen er, at epidemien stadig vokser, mens indlæggelsestallene stiger, og omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af Omikron-varianten fortsat er usikre.

Onsdag har Folketingets sundhedsordfører siddet til møde hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for at drøfte netop de nuværende restriktioner på baggrund af SSI’s optimistiske udmelding.

Efter mødet slår Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, over for TV 2 fast, at regeringen ikke er klar til at lempe de nuværende restriktioner før tid.

Statsminister Mette Frederiksen udtrykte onsdag også, at selvom det umiddelbart ser positivt ud med Omikron-variantens alvorlighed, må den ikke få lov til at udvikle sig ud af kontrol.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan ikke genkende det positive billede af coronasituationen i Danmark, som Statens Serum Institut (SSI) gav på årets tredje dag.

Det siger WHO's ledende talsperson, Dr Margaret Harris, i programmet 'Lippert' på TV 2 News.

Det er for optimistisk at tro, at det høje smittetryk herhjemme vil toppe ved udgangen af januar, lyder det.

Der er meget virus i rigtig mange samfund, og derfor forventer vi en meget svær januar

Dr Margaret Harris, WHO's ledende talsperson

Mandag 3. januar kom der ellers noget så sjældent som en positiv nyhed om corona.

Fra SSI's faglige direktør, Tyra Grove Krause, lød der i programmet 'Go' Morgen Danmark' optimistiske toner, som gik på, at danskerne kunne se frem til at få deres normale liv tilbage om to måneder.

Men den udmelding undsiger WHO's talsperson nu imod.

- Vi har ikke data til at lave den slags forudsigelse, fastslår Margaret Harris over for TV 2.

En svær januar i vente

WHO og SSI er dog enige om én ting.

Der venter en meget hård januar i forhold til coronasmitten - både i Danmark på verdensplan.

Ifølge Margaret Harris viser WHO's data omkring coronavirusvarianten Omikron i øjeblikket "enorme" infektionsrater, der udvikler sig med lynets hast, og som derfor skaber et stort smittepres verden over.

- Der er meget virus i rigtig mange samfund, og derfor forventer vi en meget svær januar, siger hun.

Den primære grund er ifølge WHO's talsperson ikke, at folk kommer på hospitalet som følge af coronavirus, men at mange mennesker bliver syge og dermed ikke kan passe deres arbejde i en lang række serviceerhverv i samfundet.

Samtidig tegner selv den mest optimistiske prognose fra Verdenssundhedsorganisationen et dystert billede omkring antallet af døde som følge af covid-19.

- Vi kan komme op på 9000 dødsfald om dagen på verdensplan. Det er alt for mange mennesker, som vil dø af en infektionssygdom, som kan undgås og forebygges, siger Margaret Harris.

Derfor skal der gøres alt for at bringe smitten ned, og WHO's talsperson opfordrer til, at vi husker de gængse forholdsregler om blandt andet social afstand og brug af mundbind.

Rekordhøj smitte i flere lande

SSI forventer, at smitten med den nu altdominerende Omikron-variant vil toppe i slutningen af januar, og i februar regner Tyra Grove Krause med at at se et faldende smittetryk og et aftagende pres på sundhedsvæsnet.

Men danskerne skal anstrenge sig i januar, for måneden bliver hård at komme igennem, lød det mandag fra SSI's faglige direktør.

Meget tyder på, at de dystre forudsigelser fra WHO og SSI holder stik, for onsdag er der registreret flest smittede i Danmark på én dag med mere end 28.000 nye smittetilfælde.

Samtidig blev der tirsdag sat flere kedelige rekorder for smitte med coronavirus uden for Danmarks grænser i en lang række lande som Storbritannien, Frankrig og Australien.

Alene i Storbritannien testede mere end 200.000 personer positive for coronavirus på ét døgn.

Forventer nye varianter

Selvom Omikron-varianten ikke ser ud til at være lige så farlig som Delta-varianten i forhold til hospitalsindlæggelse og død, så advarer WHO stadig mod, at den yderst smitsomme variant spreder sig uhæmmet i samfundet.

For høje smittetal kan på længere sigt føre til udvikling af nye og farligere varianter af coronavirus, lyder det.

Derfor forsøger WHO at være på forkant med situationen.

- Vi forventer, at der kommer en ny coronavirus-variant, men det er ikke sikkert, at den nye variant bliver ligeså problematisk som Omikron, siger Margaret Harris.

Kommission anbefaler fortsat restriktioner

Coronas er et særdeles varmt emne herhjemme, og onsdag er Folketingets sundhedsordførere indkaldt til møde om coronasituationen hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Flere partier fra blå blok har på forhånd ytret ønske om, at visse restriktioner bliver lempet.

Men Epidemikommissionen, der rådgiver Folketinget og regeringen om covid-19-epidemien, mener fortsat, at de nuværende restriktioner er nødvendige.

Det skyldes blandt andet virusvarianten Omikron og antallet af indlagte med covid-19 herhjemme.

De danske corona-restriktioner løber foreløbigt til 17. januar, men kan via politiske forhandlinger blive forlænget.

Se hele programmet 'Lippert' på TV 2 PLAY.

Udskudt, udskudt, udskudt.

I årevis har en reform af sundhedsvæsenet været ventet, og med coronasituationen og strejke blandt sygeplejersker er den ikke blevet mindre efterspurgt.

Blå blok krævede før nytår svar på, hvorfor der endnu ikke er indkaldt til forhandlinger. I statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale blev et udspil dog udskudt på ubestemt tid.

Derfor er statsministeren indkaldt til en hasteforespørgsel, hvilket Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) har godkendt.

Den finder sted onsdag 12. januar klokken 13, hvor også sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal svare på spørgsmål i Folketingssalen.

- Vil statsministeren redegøre for, hvornår regeringen vil indkalde til forhandlinger om en sundhedsreform med henblik på at gøre det danske sundhedsvæsen mere robust, lyder spørgsmålet.

Ikke tid til store forandringer

Mette Frederiksen argumenterede i nytårstalen for, at tiden ikke er til at "gennemføre store forandringer i sundhedsvæsenet", når "vi står midt i en svær pandemi".

Så snart det er muligt, vil regeringen komme med et udspil, uddybede hun. Hun kom dog ikke ind på hvornår.

Regeringen fremlagde i oktober et udspil, der skal styrke lokalsamfund. Her var sundhedsområdet tilgodeset med 20 nye nærhospitaler, bedre lægedækning og flere akutberedskaber.

Samtidig fremgik det af udspillet, at regeringen på et senere tidspunkt vil fremlægge et samlet udspil med flere initiativer.

Op til folketingsvalget i 2019 lancerede Venstre et sundhedsudspil, der blandt andet skulle reducere det politiske niveau i sundhedsvæsenet fra tre til to lag ved at sløjfe de folkevalgte regionsråd. Det vakte kritik i egne rækker.

Ritzau har kontakt Statsministeriet for at få en kommentar.

Der er afsat to timer til forespørgslen.

Frankrig sørger i disse dage over de to kendte franske tvillinger Igor og Grichka Bogdanoff, der er døde med bare seks dages mellemrum.

15. december blev tvillingerne indlagt på et hospital i Paris efter at være blevet smittet med coronavirus.

Grichka Bogdanoff afgik ved døden 28. december, mens han bror Igor led samme skæbne 3. januar.

Brødrene var ikke vaccineret, og deres familier har ikke kommenteret på dødsårsagen. Tvillingernes advokat Edouard de Lamaze har dog bekræftet, at det var covid-19, der endte med at koste de excentriske brødre livet i en alder af 72 år.

Den tidligere franske undervisningsminister og tvillingernes ven Luc Ferry sagde i sidste uge til den franske avis Le Parisien, at han havde opfordret dem til at blive vaccineret utallige gange, men de mente, at de var uden for livsfare, da " de var meget sporty, uden et gram fedt”.

Kendte for videnskabsshow

Faktisk var det videnskaben, der gjorde de franske tvillinger populære i hjemlandet.

I 1979 gik de i luften med videnskabsshowet 'Temps X' på fransk tv. Iført sølvfarvede dragter forsøgte tvillingerne at give seerne simple svar på store spørgsmål. Deres mål med at gøre komplicerede stofområder tilgængelige for alle franskmænd gjorde dem til et hit.

Da deres show blev droppet i 1985, vendte de tilbage til studierne. Igor Bogdanoff tog en ph.d.-grad i teoretisk fysik, mens Grichka Bogdanoff fik en ph.d. i matematik.

Deres afhandlinger blev mødt med stor kritik af resten af forskermiljøet, som mente, at deres arbejde havde et alt for lavt niveau og var fuld af plagiater.

En intern universitetsundersøgelse konkluderede, at der ikke var nogen videnskabelig værdi i deres arbejde, men de blev stadig tildelt deres doktorgrader.

I takt med at de blev ældre, var det dog ikke deres videnskabelige arbejde, der tiltrak opmærksomhed, men derimod deres udseende, som ændrede sig drastisk i årenes løb.

Dramatisk forvandling

I løbet af 1990’erne begyndte de første forandringer at kunne spores i Igor og Grichka Bogdanoffs ansigtstræk.

Ændringerne blev så markante, at de til sidst ikke var til at genkende med deres underligt udseende hager, læber og kindben.

De nægtede at have fået plastikkirurgi og forklarede i stedet deres forvandlede udseende med, at de havde eksperimenteret med ”teknologier”. Noget, der var med til at bidrage til tvillingernes mystik.

- Vi er stolte af at have ansigter som rumvæsner, sagde de i et interview i 2010 ifølge CNN.

Deres ven Luc Ferry var dog med til at afmystificere tvillingernes gådefulde udseende, da han afslørede, at deres usædvanlige ansigtstræk var et resultat af botox.

Tvillingerne, der havde mange venner i eliten i Paris, har modtaget flere afskedshilsner. Blandt andet fra den franske tv-vært og professor i filosofi Raphaël Enthoven, der i nyhedsmagasinet Le Point skriver, at de blev elsket af kvinder, slyngler, politikere og eventyrere.

I en erklæring mandag sagde Igor Bogdanoffs familie, at han var "gået mod lyset" omgivet af sine børn og familie. Der er ikke kommet nogen erklæring ud om Grichka Bogdanoff, der var ungkarl hele sit liv og aldrig fik børn.

De restriktioner, der lige nu gør sig gældende i Danmark, er fortsat nødvendige og proportionale.

Sådan lyder den seneste vurdering fra Epidemikommissionen, som tirsdag blev sendt til sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Kommissionen begrunder blandt andet vurderingen med, at epidemien stadig vokser, mens indlæggelsestallene stiger, og omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af Omikron-varianten fortsat er usikre.

- Det er Epidemikommissionens vurdering, at en yderligere forøgelse af samfundsaktiviteten derudover, ved en samtidig lempelse af restriktionsniveauet i øvrigt, vil kunne være forbundet med forøget risiko for, at der vil kunne ske en overbelastning af sygehusvæsenet, skriver kommissionen i den rådgivende vurdering.

Ordførermøde om restriktioner

Folketingets sundhedsordførere er klokken 15 indkaldt til møde hos sundhedsministeren, hvor de nuværende restriktioner skal drøftes. Her forventes ordførerne at få gennemgået en ny risikovurdering fra Statens Serums Institut samt en fremskrivning af, hvordan smitten forventes at udvikle sig den kommende tid.

Den nye risikovurdering fra SSI viser, at smittetallet forventes at stige frem mod slutningen af januar, hvor det ifølge instituttets beregninger vil toppe med et smittetal, der kan spænde fra 25.000 til 55.000 daglige smittede.

Den nye prognose kommer, efter at Statens Serum Institut (SSI) i et interview med TV 2 mandag fortalte, at der er halvt så stor risiko for indlæggelse ved smitte med Omikron-varianten som ved Delta-varianten.

Den faglige direktør, Tyra Grove Krause, sagde samtidig, at hun håber, at smitten vil "klinge af" om to måneder, og at "vi får vores normale liv tilbage".

Blå partier ønsker færre restriktioner

Mandagens positive meldinger fra SSI fik både Venstre og de konservative til råbe på en lempelse af de restriktioner, der blev indført op mod julen, hvor blandt andet værtshuse blev underlagt strammere regler om udskænkning og åbningstider, mens biografer og lignende måtte lukke helt.

- Vi vil sige til regeringen, om den ikke - med det lidt lysere bagtæppe, vi har nu - bør gennemgå restriktionerne og se, om ikke der er nogle af dem, vi kan undvære, siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V) til TV 2 forud for ordførermødet.

Ifølge TV 2s oplysninger er ordførerne ikke blevet orienteret om hverken Epidemikommissionens anbefalinger eller SSI's seneste prognose for januar forud for mødet.

Regeringen har tradition for at tage kommissionens anbefalinger en til en og indstille til Epidemiudvalget. Det må derfor forventes, at der fra regeringens side ikke vil blive talt for en lempelse af restriktioner.

Epidemikommissionen vil frem mod 16. januar, hvor de nuværende restriktioner står til at udløbe, konkret vurdere det samlede restriktionsniveau og muligheden for at fjerne nogle af dem, fremgår det af den foreløbige vurdering.