Storbritannien har tirsdag registreret det højeste antal coronasmittede under hele pandemien med 218.000 smittede.

Det er samtidig første gang, at der blev registreret flere end 200.000 smittede briter på ét døgn.

Det skriver Sky News.

Alligevel fastholder premierminister Boris Johnson, at der ikke skal indføres flere restriktioner nu og her.

Kampen er ikke ovre

Selvom Boris Johnson ikke vil fravige den nuværende håndteringsplan, så advarer han om, at kampen mod corona langt fra er ovre, og han opfordrer folk til at være påpasselige.

- De kommende uger vil være udfordrende både her i Storbritannien og i hele verden. Vi må se i øjnene, at nogle tjenester vil blive ramt af forstyrrelser på grund af personalemangel, siger Boris Johnson tirsdag på en pressekonference i Downing Street 10.

Premierministeren opfordrer til, at briterne står sammen i kampen mod Omikron og følger myndighedernes restriktioner.

- Hvis vi alle bidrager til at inddæmme virussen, kan de forstyrrelser, der venter os, blive langt mindre alvorlige end en landsdækkende nedlukning, lyder det fra Boris Johnson.

Færre bliver indlagt

Den britiske premierminister understreger, at Omikron-varianten vil komme til at presse de engelske sygehuse i de kommende uger, men ikke i en grad så restriktionerne skal strammes.

Sidst englænderne oplevede nye restriktioner var 15. december, hvor coronapas blev indført ved blandt andet natklubber, koncerter og sportsarrangementer.

Brug af mundbind var i forvejen blevet gjort obligatorisk i offentlig transport og mange steder indendørs, mens myndighederne desuden opfordrer til hjemmearbejde, hvis det er muligt.

Mens smittetallene i Storbritannien stiger til rekordniveau, tegner den samme tendens sig som herhjemme, hvor indlæggelser og dødstal ikke stiger i samme takt som smittetallene. Det viser tal fra Our World in Data.

Alligevel forbereder landets hospitaler sig i øjeblikket på markant flere indlæggelser i kølvandet på de rekordhøje smittetal.

Opretter felthospitaler

Lige nu er otte sygehuse i gang med at oprette felthospitaler, der skal afbøde en stigning på op mod 4000 covid-patienter i januar. Det skriver The Guardian.

Mængden af daglige coronaprøver har også været støt stigende den seneste tid, hvilket ifølge BBC presser testsystemet.

Problemet med at få adgang til test bekymrer professor Peter Openshaw fra Imperial College i London, som kalder efterspørgslen på test "stærkt bekymrende."

De stigende smitte- og indlæggelsestal kommer i kølvandet på en måned, hvor premierminister Boris Johnson har været under voldsom kritik – blandt andet for sin ageren under tidligere nedlukninger i Storbritannien.

Endnu en millionby i Kina har tirsdag lukket ned som følge af udbrud med coronasmitte.

Den her gang drejer det sig om byen Yuzhou, hvor 1,17 millioner indbyggere nu er tvunget til at blive i deres hjem.

Nedlukningen skyldes, at der er fundet tre smittede med covid-19, og det er tre for mange for den kinesiske regering, som arbejder med en "nul smitte"-strategi.

Det er stadig tilladt for indbyggerne i Yuzhou at handle i supermarkedet, men andre offentlige faciliteter, inklusive skoler, offentlig transport og indkøbscentre, skal holde lukket, skriver CNN.

Til gengæld må personer, der arbejder i bestemte industrier såsom i supermarkeder, inden for medicinproduktion og energianlæg fortsat gå på arbejde, hvis de kan præsentere en negativ coronatest, har regeringen meldt ud.

Minder om nedlukningen Xi'an

Nedlukningen i Yuzhou minder meget om den, der blev indført i industribyen Xi’an for cirka to uger siden.

Her er 13 millioner indbyggere blevet beordret til at blive hjemme på grund af et coronaudbrud, der i skrivende stund tæller over 1600 smittetilfælde.

I begyndelsen måtte beboerne i den nordkinesiske by også gå på indkøb, men det blev siden ændret, så det nu er regeringen, der står for at levere maden hjem til de isolerede indbyggere.

Fra Xi'an er der sluppet beretninger ud om, at flere personer er blevet sendt til isolerede karantænelejre for at komme smitten til livs. Desuden er der dukket videoer op af folk, der bliver slået af epidemiforbyggende arbejdere som straf for at bryde deres isolation.

Et brud på reglerne kan ifølge AFP føre til ti dages fængsel og en bøde.

Frygter smittede op til vinter-OL

Kina er gået ind i det nye år med det højeste antal nye coronasmittede på en uge siden pandemiens første bølge for snart to år siden.

Og det har skabt frygt for, om Kinas strategi kan stå distancen, når vinter-OL begynder i næste måned.

Selvom Yuzhou ikke ligger tæt på Beijing, hvor vinter-OL skal foregå – mere præcist ligger det omkring 700 kilometer sydvest for hovedstaden – gælder Kinas politik om nul smittetilfælde for hele landet.

Sportsbegivenheden betyder, at Kina må lempe på landets indrejserestriktioner, som ellers foreskriver, at indrejsende først skal gå i karantæne på et hotel i to uger for dernæst at selvisolere i hjemmet i endnu en uge.

Atleter og delegerede vil kunne rejse ind i landet uden at gå i karantæne, hvis de er færdigvaccinerede.

Det er dog ingen garanti mod, at de mange udlændinge ikke kan medbringe Omikron-smitte, og myndighederne i Beijing gav tidligere i december udtryk for, at mindre smitteudbrud under vinter-OL er forventet.

175 nye smittede

Foruden Yuzhou og Xi’an er der også fundet smittetilfælde i den østlige by Ningbo, skriver The Guardian.

Smitteudbruddet er dog knyttet til en bestemt tøjfabrik, og der har derfor ikke været behov for en større nedlukning.

Tirsdag er der fundet yderligere 175 nye smittede med coronavirus.

I alt har Kina haft lidt over 130.000 smittetilfælde, siden det første udbrud blev fundet i en anden kinesisk by Wuhan, hvor coronapandemien menes at have sit udspring fra.

På et gymnasium i Nordjylland nåede eleverne at være tilbage fra juleferie i én dag, før de alle blev sendt hjem til onlineundervisning resten af ugen.

I dagens overblik er det dog nogle lidt yngre elever, der er i fokus. Velkommen til.

Skolerne åbner, og smitten stiger

I morgen vender eleverne tilbage til skolerne efter at have været sendt hjem over julen, og det betyder, at vi vil se en øget smitte blandt landets skolebørn – både med forkølelse, influenza og coronavirus. Det sagde Sundhedsstyrelsen i dag på et pressemøde forud for skolegenåbningen.

Det vil også påvirke det samlede smittetal i hele befolkningen, og vi kommer igen til at se daglige smittetal på mere end 20.000 nye coronatilfælde, sagde Statens Serum Instituts faglige direktør, Tyra Grove Krause.

Allerede samme dag blev der for første gang registreret over 25.000 nye smittetilfælde på ét døgn. Statens Serum Institut understreger dog, at dagens test- og smittetal er overestimerede på grund af problemer med indrapporteringen af 60.000 prøvesvar fra i går.

Nyt værktøj i skolerne

I forsøget på at dæmme op for smitten, når eleverne vender tilbage, har skolerne taget et nyt værktøj i brug og sendt en klar opfordring til forældrene.

- De skal teste deres børn, siger Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

Derfor udleverer skolerne nu selvtests, som forældrene har kunnet hente fra i dag. Opfordringen lyder, at børn fra 1. klasse og opefter skal testes to gange om ugen. Ifølge Claus Hjortdal er det en afgørende faktor i genåbningen.

- Vi er helt afhængige af, at forældrene tager det her dybt alvorligt. Vi har brug for, at børnene kommer i skole. Hvis ikke man sørger for at få sine børn testet, så er det, vi risikerer, at skolerne bliver lukket, siger han.

Zoo frygter genåbning

Zoologisk Have i København er allerede lukket ned indtil 17. januar, så her frygter man i stedet at blive tvunget til at genåbne før tid. Det fortæller administrerende direktør Jørgen Nielsen.

Det vil nemlig gå hårdt udover havens økonomi, hvis den bliver nødt til at åbne med en række begrænsninger for eksempel på indendørs faciliteter og restauranter, lyder det. Derfor vil direktøren hellere være nedlukket, indtil det atter er muligt at genåbne helt uden begrænsninger.

- Det vil være en katastrofe at bede os åbne, men på halvt blus. Det gjorde vi sidste år, og det var en meget amputeret forretning. Med hjælpepakker kan vi lige løbe den hjem med et nul i driften, hvorimod vi sidst tabte millioner, siger Jørgen Nielsen til Ritzau.

Ny smitterekord i USA

Ligesom i Danmark og mange andre lande har den nye Omikron-variant også sendt smittekurven højt til vejrs i USA.

Her blev der mandag sat ny smitterekord, da der for første gang blev registreret flere end en million nye coronatilfælde på et enkelt døgn. Det viser tal fra Johns Hopkins University. Mest bemærkelsesværdigt er det, at USA for bare fire dage siden havde 590.000 nye tilfælde på et døgn, hvilket på det tidspunkt var ny smitterekord. Det skriver Bloomberg News.

Selvom godt en million nye smittetilfælde kan lyde af meget, er det dog ikke så voldsomt i forhold til USA’s store befolkningstal. I Danmark ville det for eksempel svare til 17.600 nye smittede på en dag, og der har vi været flere gange den seneste uges tid.

400 værnepligtige bliver ikke lukket ud

Kort før nytår slog Beredskabsstyrelsen portene i på landets fem beredskabscentre og beordrede 400 værnepligtige til at blive på kasernerne til og med i dag.

Nu har de værnepligtige så fået forlænget inddragelsen af deres frihed og orlov til og med søndag.

Det sker for at holde coronasmitten ude og sikre, at Danmark har et operativt beredskab. For de værnepligtige betyder det, at de kun må forlade kasernen, hvis de skal på opgave.

En ny variant af coronavirus er blevet fundet i Sydfrankrig.

Den har 46 mutationer, hvor Omikron, der er dominerende og smitter mere end tidligere varianter, kun havde 32. Varianten har fået navnet IHU, men har også det mindre mundrette navn B.1.640.2.

Det skriver en række medier, blandt andre franske Le Figaro.

Men Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, maner til besindighed.

- WHO har ikke sat den på sin fareliste. Den har nogle af de samme mutationer, som vi kender fra andre varianter, der har haft bad behavior (dårlig opførsel, red.), men den går tilbage til før Omikron, siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer:

- I hele den tid, Omikron har udviklet sig, er denne kun konstateret i 20 tilfælde, så den er begrænset i at realisere sine mutationer, siger han.

Patient havde besøgt Cameroun

Den nyopdagede variant er blevet navngivet i Frankrigs næststørste by, Marseille, efter den er blevet fundet i patienter i byen Forcalquier 100 kilometer uden for Marseille.

Det første tilfælde var en patient, der havde været i det vestafrikanske land Cameroun.

Og den detalje bider Allan Randrup Thomsen fast i. Der er nemlig ikke ret mange, der er vaccineret i Cameroun, siger han.

Det kan tyde på, at mutationen er tilpasset ”den humane organisme” – altså det ikkevaccinerede immunforsvar.

Han bliver straks mere bekymret af varianter, der kan omgå immunsystemet og eksempelvis vaccinerne, som der er eksempler på med Omikron-varianten. Det er nemlig en såkaldt flugtvariant.

Omikron ”optager” samtidig al pladsen på virusvariant-scenen.

- Jeg tror, at det med den smitteevne, Omikron har, bliver svært for de fleste mutationer at kunne komme ind på "markedet", fordi den er så infektiøs, som den er, siger Allan Randrup Thomsen.

- Derfor vil Omikron sprede sig og give en naturlig immunitet for dem, der er smittede, og det vil gøre det svært for andre varianter at sprede sig i befolkningen.

Vil ikke komme farlige varianter hele tiden

Det er lidt over en måned siden, Omikron-varianten, B. 1.1.529, dukkede op.

- Det fører desværre til smitteopblomstring, sagde Tulio de Oliviera, der er en af Sydafrikas ledende virologer, på et pressemøde.

Det viste sig at blive lidt af en underdrivelse.

Nu ved vi, at varianten fik ganske hurtigt fat og førte til rekordhøje smittetal, og det førte til nye restriktioner mange steder i verden.

Men Allan Randrup Thomsen slår fast, at selvom dette er eksempel på to nye varianter inden for meget kort tid, hvoraf den ene er blevet dominerende, betyder det altså ikke, at der fremover vil dukke nye faretruende varianter op hele tiden.

Han peger blandt andet på dyreforsøg, hvor hamstere blev inficeret og sidenhen immuniseret med Omikron. De var stadig beskyttet mod smitte med de varianter, vi ellers kender.

Derfor behøver vi ikke at være så bange for, at Omikron ikke giver immunitet mod andre varianter.

- Man kan altid forestille sig, at der dukker en helt ny variant op, men overordnet set tror jeg, at Omikron repræsenterer et peak i den udvikling, som det her virus kan gennemgå, siger han og tilføjer:

- Men det kan godt være, at min fantasi ikke slår til.

En lille gruppe vrede biavlere fik i den grad myndighedernes opmærksomhed, da de mandag demonstrerede i Chiles hovedstad, Santiago.

Demonstranterne selv var ikke overvældende mange, men til gengæld havde de medbragt 60 bistader og 10.000 bier, der skulle hjælpe med at skabe opmærksomhed og samtidig spærre trafikken foran præsidentpaladset.

Og det lykkedes.

Demonstrationen betød, at biltrafikken i området måtte omdirigeres, og at fodgængere blev rådet til at holde sig fra området, mens betjente i fuld kampuniform blev beordret til at fjerne både demonstranter og bier, rapporterer det lokale nyhedsmedie T13.

Efter demonstrationen var ovre, kunne skaderne gøres op: syv betjente med bistik og fire anholdte demonstranter.

Ifølge en lokal politichef, underpræfekt Gerardo Aravena, forsøgte politiet først at tale demonstranterne til fornuft, fordi det var "en situation med risiko for folkesundheden". Men da det ikke havde nogen effekt, skred man til anholdelser.

- Fire biavlere blev anholdt, tre voksne og en mindreårig, og ført til den nærmeste politistation. Derefter fortsatte betjentene med at genetablere trafikstrømmen, fortæller Gerardo Aravena til avisen La Republica.

Tørke dræber Chiles bier

Biavlernes demonstration er blot en af mange aktioner fra forskellige befolkningsgrupper, der ønsker at fange den nyvalgte præsident Gabriel Borics opmærksomhed lige fra starten af hans regeringsperiode.

Den 35-årige, venstreorienterede tidligere studenterleder vandt i december præsidentvalget over sin konservative modkandidat og bliver officielt indsat som præsident i marts.

For biavlerne handler det om økonomisk støtte til at overvinde konsekvenserne af en ødelæggende tørke.

- Bierne dør på grund af tørken, siger en af biavlerne, José Iturra, ifølge La Republica.

Alarmklokkerne ringer i USA.

Stigende pres på de amerikanske børnehospitaler har skabt bekymring hos flere læger for, at Omikron er farlig for børn og kan sende tusindvis på hospitalet. Det skriver CNN.

Antallet af børn og unge mellem 0 og 17 år, der bliver indlagt med covid-19 i USA, er steget markant i takt med, at Omikron-varianten har gjort sit indtog.

Den første uge i december blev der registreret et dagligt gennemsnit på 192 nyindlagte børn og unge, der var syge med covid-19.

Den sidste uge i december var det tal tredoblet til 574 indlæggelser om dagen. Det viser tal fra det amerikanske Center for Sygdomsforebyggelse (CDC).

Spørgsmålet er nu, om det er noget, vi skal være bekymret for i Danmark.

Ifølge Lars Østergaard, der er professor og ledende overlæge i afdeling for infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, skal vi nok forvente flere indlagte børn herhjemme.

Men ikke nødvendigvis, fordi varianten er særligt farlig for den gruppe.

- Intet tyder på, at Omikron er mere farlig end andre varianter. Men når mange flere bliver smittet, bliver der også indlagt flere, siger han til TV 2.

Dansk stigning i indlagte børn

Indtil videre har 903 børn og unge mellem 0 og 15 år været indlagt med covid-19 i Danmark.

På det seneste har vi dog set en lille stigning i antallet af indlagte børn og unge. Det siger Klaus Birkelund, der er overlæge i børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab.

- Men vi har for lidt data om Omikron til at se, om det er på baggrund af et generelt øget antal smittede eller på grund af Omikron.

I øjeblikket ser landets børneafdelinger, at indlagte børn med andre sygdomme også er smittet med covid-19. Og det spiller nok en rolle, siger Klaus Birkelund.

- Overordnet set må man sige, at vi ikke har data lige nu, der bekræfter de amerikanske tal i Danmark.

Klaus Birkelund bakkes op af Ulrikka Nygaard, der er overlæge og leder af det nationale forskningssamarbejde i covid-19 hos børn.

- Der er ikke noget, vi har set i Danmark indtil videre i forhold til børn smittet med Omikron-varianten, der bekymrer os. Vi har ikke opgjort det systematisk.

Skolestart kan medføre mere smitte

Onsdag begynder landets børn igen i skole, efter de blev hjemsendt 15. december, og det vil være med fysisk undervisning.

Det vil alt andet lige betyde flere coronasyge børn, vurderer Lars Østergaard.

- Børnene har mange kontakter i løbet af dagen, og de går tæt sammen i mange timer. Så er det også vinter, hvor man ikke kommer lige så meget ud eller får luftet meget ud. Der vil nok være en større smittespredning, siger han.

Mandag meldte Statens Serum Institut ud, at Omikron-varianten ser ud til at halvere risikoen for indlæggelse. Men derfor kan antallet af indlagte alligevel godt stige, påpeger Lars Østergaard.

- Selv hvis risikoen for at blive indlagt kun er halvt så stor, kan der godt komme mange flere nye indlagte. Det afhænger nemlig af, hvor mange der samlet set bliver smittet.

Alligevel er der ingen grund til bekymring på landets børneafdelinger over skoleåbningen, mener Klaus Birkelund.

- Tværtimod glæder vi os over, at skolerne åbner igen, fordi det vil forbedre børnenes trivsel.

Frygter sjælden følgesygdom

En af konsekvenserne ved et sygdomsforløb med covid-19 hos børn kan være, at de bliver ramt af en sjælden følgesygdom, der går ind og angriber luftvejene. Den hedder Multisystem Inflammatory Syndrome (MIS-C) og kan i sidste ende være livsfarlig.

Flere amerikanske læger er er bekymret for, at Omikron-varianten øger risikoen for, at børn udvikler MIS-C, skriver CNN.

I USA har man siden pandemiens begyndelse registreret knap 6000 børn med følgesygdommen, mens vi herhjemme kun har set meget få tilfælde, siger Klaus Birkelund.

Alligevel er der en risiko for, at en række vil børn vil få følgesygdommen som følge af Omikron.

- Jeg tænker, at vi vil se flere tilfælde af MIS-C i takt med, at flere børn bliver smittet. Om det er bekymrende er et godt spørgsmål. I USA er nogle børn døde af det, men det er ikke sket herhjemme, siger han.

Men den fortsat sparsomme viden om Omikron gør det praktisk talt umuligt at spå om fremtiden. Det gælder både for sygdommen hos børn og voksne, siger Lars Østergaard. Derfor er det vigtigt at huske, at tingene kan ændre sig hurtigt.

- Det eneste, vi kan sige, er, at flere smittede giver flere indlagte. Men de afledte konsekvenser for sundhedsvæsenet kender vi ikke endnu.

Når folkeskoleeleverne kommer tilbage til klasseværelserne 5. januar, er det med opfordringen til, at 1. klasse og opefter samt lærere lader sig teste med en kviktest to gange om ugen.

Opfordringen gælder imdlertid ikke eleverne i 0. klasse, og det vækker undren.

Blandt andet hos Danmarks Lærerforening. Formand Gordon Ørskov Madsen siger, at han har svært ved at se meningen med at udelukke 0. klasse fra selvtest.

- Jeg synes slet ikke, at det giver mening, så det bør man da lave om, siger han til Ritzau.

Også formanden for Børnehaveklasseforeningen, der organiserer børnehaveklasseledere, Marianne Giannini, undrer sig:

- Vi synes, det er underligt, at en hel personalegruppe skal gå på arbejde med børn, der ikke skal testes, siger hun til Ritzau.

Kunne ikke svare på pressemøde

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil blev spurgt til det på tirsdagens pressemøde om genåbningen af folkeskolen.

Hun henviste til Sundhedsmyndighederne, der ikke umiddelbart havde en forklaring på det, som du kan se i videoen her:

Sundhedsstyrelsen: Sværere at teste mindre børn

TV 2 har efterfølgende spurgt Sundhedsstyrelsen om, hvad der ligger til grund for ikke at anbefale børn i 0. klasse at selvteste. De svarer følgende på mail via deres pressetjeneste.

"Sundhedsstyrelsen har udelukkende rådgivet om ikke at tage 0. klasserne med, da det generelt er svært at teste de mindre børn, og at 0. klasserne stadig er så nye i skolen, at ugentlige test blev vurderet til at udgøre en ekstra belastning for deres trivsel og skoleoplevelse.

Det er vigtigt at understrege, at 0. klasser – som alle andre – skal testes og blive hjemme, hvis de er syge eller har symptomer på covid-19."

Flere undrer sig

TV 2 har igennem hele tirsdag en liveblog, hvor man kan stille forskellige eksperter spørgsmål om coronavirus. Og her er spørgsmålet, om hvorfor 0. klasserne ikke skal testes, også dukket op.

En af eksperterne, Torben Mogensen, som er formand for Lungeforeningen og speciallæge i anæstesi og intensiv terapi, undrer sig.

- Det er et godt spørgsmål. Der er ikke nogen logisk forklaring. Der er ingen grund til at tro, at børn fra 0. klasse reagerer anderledes på infektion med corona end børn i 1. klasse, svarede han, da spørgsmålet dukkede op i livebloggen.

Ifølge Danmarks Lærerforening har man modtaget flere henvendelser fra medlemmer vedrørende beslutningen.

- De går på uforståenhed og bekymring over, at det kan medvirke til, at man i børnehaveklasserne ikke holder tilstrækkelig meget øje med smitten, siger Gordon Ørskov Madsen til Ritzau.

Sveriges kong Carl Gustaf XIV og dronning Silvia er begge testet positive for coronavirus. Det meddeler hoffet i Stockholm i en pressemeddelelse tirsdag.

Kongeparret, som er fuldt vaccineret, blev testet mandag aften.

Både kongen og dronningen har kun milde symptomer.

Carl Gustaf og Silvia har isoleret sig i hjemmet efter reglerne, og der er sat en smittesporing i gang.

- Smitteopsporing er selvfølgelig sat i gang, og de, som skal informeres, er blevet informeret, siger hoffets informationschef, Margareta Thorgren.

Smitterekord i sidste uge

Meddelelsen fra kongehuset kom samtidig med, at de svenske sundhedsmyndigheder ifølge Reuters meddelte, at der i Sverige blev sat ny daglig rekord for covid-19 tilfælde i sidste uge - torsdag den 30. december blev registreret 11.507 nye smittetilfælde inden for et døgn.

De daglige smittetal bliver typisk revideret, når der indkommer forsinkede indrapporteringer fra forskellige regioner. I flere uger har der været registeret skarpe stigninger i antallet af smittetilfælde og indlæggelser - til dels på grund af den nye omikron-variant.

Den tidligere smitterekord på 11.376 smittede var fra slutningen af december 2020.

Der er det seneste døgn konstateret 25.073 smittede med covid-19 i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det er det højeste daglige antal smittede, der er registreret på et døgn.

Tallet skal dog ses i lyset af, at der i går manglede svar på cirka 60.000 prøvesvar, som først indgår i tallene i dag, hvorfor tallene er overestimerede.

De smittede er fundet på baggrund af 188.110 PCR-prøver. Det giver den hidtil højest målte positivprocent på 13,33.

Der er registreret 229 nye indlæggelser med covid-19. Det er det højeste antal nogensinde.

Næsten 800 indlagte

Det samlede antal indlagte stiger med 24, så der i alt er 794 indlagte. Heraf er 77 indlagt på intensiv og 47 er tilkoblet en respirator.

Antallet af indlæggelser er dog ikke repræsentativt for, hvor mange der er indlagt på grund af covid-19.

På et pressemøde torsdag 30. december oplyste SSI, at omkring 26 procent af de indlagte med covid-19 er indlagt på baggrund af andre årsager end covid.

Der er registreret yderligere 15 dødsfald det seneste døgn. Samlet set er 3307 personer afgået ved døden, efter at de tidligere har fået påvist covid-19.

Professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen forventer, at de mange nyindlæggelser vil resultere i et større pres på intensivafdelingerne, selvom Omikron ser ud til at give mildere sygdomsforløb.

- Jeg er bange for, at vi fortsat kan se en stigning i antallet af intensive indlæggelser, selvom den er fladet ud på det seneste, siger Jans Pravsgaard til TV 2 med henvisning til, at antallet af indlagte på intensiv ikke er steget mærkbart de seneste dage.

- Et så stort tal som 229 antyder også, at man skal passe på med at løfte restriktionerne lige nu, da det er dem de ansatte skal være med til at tage sig af, også selvom de ikke er indlagt på grund af covid-19.

Usikkert kontakttal falder

Tidligere tirsdag kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortælle, at kontakttallet falder til 0,9, men at tallet samtidig er behæftet med store usikkerheder på grund af svingende testmønstre i juleferien.

Et kontakttal på 0,9 betyder, at epidemien er aftagende ved, at 10 smittede giver smitten videre til 9 andre.

400 værnepligtige i Beredskabsstyrelsen skal blive på de fem beredskabscentre landet over til og med på søndag.

Dermed har de fået forlænget den inddragelse af frihed og orlov, der trådte i kraft lige før nytår.

- Vi har foretaget en vurdering af situationen, og på den baggrund har vi valgt at forsætte nedlukningen frem til og med denne uge, siger sektionsleder Anders Lindholm.

Nedlukningen sker for at undgå coronasmitte og betyder, at de værnepligtige kun må forlade centrene, hvis de skal på opgave.

Eksempelvis bistår Beredskabsstyrelsen med test- og vaccineindsatsen i regionerne.

Bekæmper fugleinfluenza

Senest har styrelsen også fået travlt med at assistere Fødevarestyrelsen med at slå fjerkræ ned som følge af fugleinfluenza.

Blandt andet blev der lige efter nytår konstateret to udbrud i besætninger på henholdsvis Lolland og Sjælland.

- Vi skal bruge meget mandskab til de indsatser, vi kører lige nu. Og når vi forlænger nedlukningen, giver det mulighed for, at vi kan opretholde det operative beredskab, siger Anders Lindholm.

Selvom nedlukningen sker for at undgå coronavirus, lykkes det ifølge sektionslederen ikke fuldstændigt.

- Når vi er ude på opgave, er vi jo i et vist omfang eksponeret for smitte. Men vi minimerer risikoen i det omfang, vi overhovedet kan gøre det, siger han.

Alligevel er der lommer med smitte, også blandt de værnepligtige, som så isoleres.

Desuden bliver alle løbende testet.

Ikke første gang

De værnepligtige har ifølge sektionslederen forståelse for situationen.

- Min opfattelse er, at der stadig er forståelse for det blandt de værnepligtige, selvom der selvfølgelig også er en vis frustration, siger han.

Det er langtfra første gang, at værnepligtige holdes bag portene.

Det er også sket tidligere under epidemien, blandt andet i marts sidste år, da nedlukningen varede en hel måned.

Også tidligere har der været nedlukninger, hvor værnepligtige er holdt bag portene i forbindelse med større vejrhændelser. Eksempelvis da stormen Bodil ramte landet i 2013.