Vi kommer til at se mere sygdom blandt landets skolebørn, og det gælder ikke kun corona.

Det var et af budskaberne, da myndighederne holdt pressemøde tirsdag forud for skolernes genåbning onsdag.

- Vi vil se øget smitte blandt børnene i den kommende måned, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst og peger på, at særligt forkølelse og influenza vil sprede sig efter genåbningen – foruden corona.

Men prisen for at undgå smitte i børnegruppen er for høj, lyder det med henvisning til de negative sociale konsekvenser, som hjemmeundervisning har for mange børn.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det generelt sundhedsmæssigt forsvarligt at åbne skolerne igen.

- Vi har i høj grad beskyttet den del af befolkningen, der er særligt udsat, siger Helene Probst.

Hun peger på, at kombinationen af vacciner og de nye restriktioner gør det sikrere end tidligere i epidemien.

Hjemmetest skal være nøglen

Udover Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen deltog også blandt andre børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på pressemødet.

Hun gentog den seneste tids meldinger om, at det fortsat er forsvarligt at sende børnene tilbage i skole, men pegede på, at hjemmetest nu skal være et afgørende våben for at holde skolerne åbne.

- Restriktionerne for eleverne er lavet i tæt samarbejde med de instanser, der har noget med skolerne at gøre samt sundhedsmyndighederne, lød det fra ministeren.

Alle elever fra 1. klasse og personalet i grundskolen anbefales at blive screeningtestet to gange om ugen. Der er mulighed for at få gratis selvtest. Der indføres krav om mundbind eller visir for forældre i grundskolen.

Mens selvtest nu bliver en del af skolelivet, understreger faglig direktør i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause, at hverken forældre eller børn skal frygte for effektiviteten.

- Hjemmetest er fuldstændig tilsvarende de test, der bliver brugt hos landets testcentre. Der, hvor forskellen ligger, er det faktum, at det vil være forældrene selv, der skal foretage dem, og det vil helt naturligt give en større usikkerhed.

Den faglige direktør fortæller samtidig, at hurtigtest er lige så effektive til at opfange Omikron-varianten som PCR-testen.

- Dog er det vigtigt at slå fast, at man skal sørge for, at ens barn skal få en PCR-test, hvis barnet tester positiv ved en hjemmetest, siger Tyra Krause.

Vi skal vænne os til meget høje smittetal

Mens Sundhedsstyrelsen på pressemødet kunne fortælle, at man blandt skolebørnene kommer til at opleve stigende smitte med corona og andre sygdomme, så vil skoleåbningen også påvirke det samlede smittetal for hele befolkningen, lød det fra Statens Serum Institut.

- Vi skal se i øjnene, at smittetallene vil stige, og at vi igen kommer til at se daglige smittetal på mere end 20.000 smittede, sagde Tyra Grove Krause.

Tyra Grove Krause oplyste, at vi ser ind i to hårde måneder, og det gør, at man ikke kan lade smitten løbe løbsk, også selvom der er positive tal for indlæggelsestallene med Omikron.

SSI oplyste mandag, at Omikron ser ud til at halvere risikoen for indlæggelse i forhold til Delta-varianten. Det har fået flere politikere til at ønske at se på, om nogle restriktioner kan lempes.

Coronasmitten i USA nåede mandag en milepæl, da der for første gang blev registreret flere end en million nye coronatilfælde på én enkelt dag.

Hvor hurtigt det går med smittespredningen, illustreres af, at den hidtidige rekord i USA kun er fire dage gammel og kun lød på lidt over det halve – nemlig 590.000 nye smittede på en enkelt dag, skriver nyhedsmediet Bloomberg.

De 590.000 smittede var til gengæld det dobbelte af, hvad tallet havde lydt på blot en uge tidligere.

Millionrekorden - eller helt nøjagtigt 1.042.000 registrerede tilfælde - er opgjort af det amerikanske Johns Hopkins Universitet, der er anerkendt for at føre den mest autoritative statistik over den globale udbredelse af coronasmitte, dødsfald og vacciner.

Men Bloomberg advarer om, at tallet skal tages med et par forbehold. Mange amerikanere benytter nemlig hjemmetests, hvis resultater ikke bliver rapporteret til myndighederne og derfor ikke tæller med i statistikken.

Det betyder, at tallet kan være større.

Omvendt peger Bloomberg også på, at mandag var første hverdag efter nytår, så der kan være indrapporteret resultater fra nogle af de foregående dage.

I løbet af den seneste uge har USA registreret to en halv million nye smittede, hvilket også er rekord for en uge.

Og USA er ikke alene om at sætte nye smitterekorder for hver uge, der er gået, siden den nye Omikron-variant for alvor har fået fat. Ifølge Johns Hopkins Universitetet er det globale antal smittede fordoblet i løbet af de seneste 14 dage.

Færre tilfælde end i Danmark

Sætter man tallet én million nysmittede i forhold til USA's befolkning på 329 millioner mennesker, er det faktisk et tal, som ikke ville chokere danskere.

Tallet svarer til, at Danmark med 5,8 millioner indbyggere skulle registrere cirka 17.600 nye smittede hver dag.

Og det tal har vi været over flere gange i dagene mellem jul og nytår. Den foreløbige rekord blev sat 27. december med 22.616 registrerede nysmittede.

Og tirsdag sagde direktør i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause på et pressemøde, at vi kommer til at se smittetal i den størrelsesorden igen i januar:

- Vi skal se i øjnene, at smittetallene vil stige, og at vi igen kommer til at se daglige smittetal på mere end 20.000 smittede, sagde hun.

Hvis en nedlukning i januar og måske ind i februar betyder, at samfundet kan komme helt og godt igennem pandemien, så er Zoologisk Have i København klar til at løfte sin del af byrden.

Det siger administrerende direktør Jørgen Nielsen.

Han vil hellere holde fast i nedlukningen, til det er muligt at genåbne uden begrænsninger, end at genåbne for tidligt.

- Nedlukningen i december kom på det værst tænkelige tidspunkt. Det var midt i julesæsonen, og vi havde købt stort ind. Men januar er en stille måned, og vi vil gerne hjælpes ad med at komme ud af den her pandemi nu.

- Vi skal nok være med til at løfte vores samfundsansvar, og skal vi være lukket i januar og måske ind i februar, så gør vi det, siger han.

Møde blandt sundhedsordførerne

Onsdag skal sundhedsordførerne til møde med sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Flere partier har i den forbindelse ytret ønske om at se på, om nogle af restriktionerne i kulturlivet kan lempes før tid.

De varer på nuværende tidspunkt til 17. januar.

Men Jørgen Nielsens budskab er klart: Tænk jer om. Åbn ikke for enhver pris.

- Vores økonomi kan ikke tåle at blive tvangsåbnet med en masse restriktioner på for eksempel indendørs faciliteter og restauranter.

- Det vil være en katastrofe at bede os åbne, men på halvt blus. Det gjorde vi sidste år, og det var en meget amputeret forretning. Med hjælpepakker kan vi lige løbe den hjem med et nul i driften, hvorimod vi sidst tabte millioner, siger Jørgen Nielsen.

Forventer at smitte topper i januar

Statens Serum Institut (SSI) forventer, at smitten med coronavirus vil toppe i løbet af januar. Fra februar ventes faldende smittetryk og mindre pres på sundhedsvæsenet.

- Kommer vi over i midten af februar som deadline, så vil vi også gerne være med til at støtte samfundsindsatsen.

- Men det er ikke ønskværdigt, hvis det strækker sig meget mere end til medio februar. Der håber jeg også, at vi sammen har gjort en kæmpe indsats, siger zoo-direktøren.

Det kræver dog, at hjælpepakkerne fortsætter, lyder det.

Der har været stor fremgang på det danske arbejdsmarked det seneste 1,5 år, og det betyder, at rekordmange ikkevestlige indvandrere er i job.

Ved udgangen af oktober var 55,8 procent af de ikkevestlige indvandrere mellem 15 år og 64 år i arbejde. Det er en stigning på 2,8 procentpoint siden starten af 2020.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Det er den højeste andel i job i de 13 år, der er statistik på området.

Samlet er beskæftigelsen for indvandrere steget med omkring 17.000 personer fra starten af 2020 til tredje kvartal 2021.

Pandemien har skabt nye jobs

En stor del af fremgangen er i social- og sundhedssektoren, hvor 4100 personer er blevet ansat. Det skal blandt andet ses i lyset af den store test- og vaccineindsats, som har skabt tusindvis af job som podere og vaccinatører.

Men der er også kommet tusindvis i job inden for industri, handel, transport, hoteller, restauranter og servicesektoren, som tæller blandt andet rengøring.

Selv om beskæftigelsen er steget for ikkevestlige indvandrere, er der langt op til gennemsnittet i befolkningen.

Ifølge Danmarks Statistik var andelen i beskæftigelse på 74-75 procent ved udgangen af oktober for personer af dansk herkomst.

Historisk chance

Cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted vurderer, at der lige nu er en historisk god chance for at få folk på kanten af arbejdsmarkedet i job.

- Det er en bemærkelsesværdig udvikling. Ikkevestlige indvandrere og i særdeleshed ikkevestlige indvandrerkvinder har historisk set været længere tid om at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter kriser, siger Erik Bjørsted.

- Lige nu står vi med en historisk chance for at få integreret flere ikkevestlige indvandrere på det danske arbejdsmarked, siger han i en skriftlig kommentar.

Opkvalificering og efteruddannelse

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fremhæver over for Børsen, at der er fremgang i mange brancher.

Regeringen vil få flere i job ved at stille større krav til personer på offentlig forsørgelse. Blandt andet har man lagt op til at kræve 37 timers arbejdspligt.

Derudover peger han på opkvalificering og efteruddannelse.

- Vi skal blive ved at sørge for, at der er gode uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder, og så skal vi, og det er nok det vigtigste, sørge for, at der bliver stillet krav til dem, der ikke har bidraget med noget i løbet af de mange år, de har været i Danmark, siger beskæftigelsesministeren til Børsen.

Rekordhøje smittetal i Australien lægger pres på flere delstaters hospitaler og testcentre. Det skriver nyhedsbureauet AP.

I Australiens mest folkerige delstat, New South Wales, er der det seneste døgn blevet registreret 23.131 nye smittetilfælde, mens den næststørste delstat, Victoria, har opdaget 14.020 nye smittede.

På hospitalerne i New South Wales er 1344 coronapatienter i øjeblikket indlagt. Det er 74 patienter flere end den tidligere rekord, der blev sat i september under smittebølgen, der blev drevet af deltavarianten.

Med tirsdagens coronatal har Australien passeret en halv million smittede siden pandemiens begyndelse. Der bor i alt 25 millioner i Australien, og halvdelen af dem bor i New South Wales og Victoria.

På baggrund af de mange coronaindlagte opfordrer sundhedsmyndighederne i New South Wales borgere til at undgå at opsøge hospitalet for behandling, medmindre det er strengt nødvendigt, skriver AP.

Sundhedspersonale i karantæne

Landets lægeforening oplyser desuden, at et stort antal sundhedsmedarbejdere er i karantæne efter at være blevet smittet, hvilket gør det svært for de resterende medarbejdere at yde den tilstrækkelige patientbehandling.

Den australske regering sagde mandag, at den havde tænkt sig at gå videre med genåbningsplanerne trods de høje coronatal. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det blev blandt andet begrundet med, at den dominerende omikronvariant giver et mildere sygdomsforløb.

- Vi er nødt til at stoppe med at tænke på coronatal og i stedet tænke på alvorlig sygdom, leve med virusset, tage vare på vores eget helbred og sikre, at vi holder nøje øje med symptomer, sagde Australiens premierminister, Scott Morrison, mandag til tv-kanalen Channel Seven ifølge Reuters.

Han fortalte videre, at hans regering ikke havde tænkt sig at gøre kviktest gratis for at lette presset på testcentre.

- Vi er på et stadie i pandemien, hvor vi ikke bare kan gå rundt og gøre alting gratis, sagde han.

Samtidig gjorde han det også klart, at han ønsker at gå videre med genåbningen for at få gang i den australske økonomi, der har været hårdt ramt af flere nedlukninger.

Vi er tilbage i 2017.

Den 34-årige familiefar Morten Falk Størling føler sig overvægtig - "40-45 kilo for meget" - og han er godt træt af det. Han er da også på knap et år gået fra 75 kilo til 120 kilo fordelt på 173 cm.

Fire år senere står han med titlen som danmarksmester i sprinttriatlon. Bakket op af hustruen Anita Størling.

- Det startede egentlig ved et tilfælde. Vi var bare ude at gå en tur Anita og jeg, og så fik jeg den sindssyge ide, at vi skulle gå noget mere. Så begyndte vi at løbe lidt på turene. Så begyndte vi også at cykle lidt, fortæller Morten Falk Størling.

Vil have flere sejre

Ja, det udviklede sig. Ret meget må man sige. De hyggelige gåture blev til mere og mere målrettet træning. Og flere og flere sejre. Nu vil han ikke nøjes med at være en superhurtig amatør. Nu vil han konkurrere mod den danske elite.

- Jeg har i 2021 opnået så mange podiepladser med tider, der betyder, at jeg ligger sådan knap halvvejs i den nederste del af tabellen for eliteudøverne, og jeg tror, jeg kan forbedre mig meget ved at træne. Ikke mere træning, men mere rigtig træning, siger Morten Falk Størling.

Kortluntet

For han skal passe på fælden, der hedder for megen træning.

- Når det sker, bliver han utilfreds og kortluntet, siger hustruen Anita Størling.

- Ja, det er rigtigt. Jeg har prøvet at brænde ud. Men nu har jeg fundet en god balance mellem træning, job og tid til mine to børn og Anita. Hvis den balance ikke er til stede, duer det slet ikke, siger Morten Falk Størling.

Hader badevægten

De 45 kilo tabte han på den klassiske måde: Med stadig mere motion og større fokus på kosten.

Men badevægten er han ikke længere ven med. Slet ikke.

- Jeg hader den. Jeg har levet som en slave af den, så nu vejer jeg mig ikke mere, siger han.

Selvom Morten Falk Størling har tabt sig 45 kilo og efterhånden har opnået en god portion sportslig succes, så sidder der stadig dybt inde i ham en lille overvægtig mand, der er af og til stikker sit ansigt frem.

- Jeg har stadig perioder, hvor jeg føler, at jeg vejer 120 kilo. Men jeg tror, at det generelt er en udfordring for tidligere overvægtige, at vi af og til kan føle os ekstremt tykke, uden at vi er det. Og så tror jeg ikke ligefrem, det gør det nemmere at befinde sig i et miljø, hvor der generelt er en naturlig overrepræsentation af super-fitte mænd og kvinder.

Ønsker du at følge Morten Falk Størlings kamp for at vinde flere sejre, kan du gøre det på mortenfalkstorling.dk og på instagram.com/mstorling.

Onsdag starter børn landet over i skole igen efter en forlænget julepause forårsaget af covid-19.

Denne gang tager skolerne et nyt værktøj i brug i forsøget på at dæmme op for den smitte, som man frygter, den nye Omikron-variant kan give.

Nemlig selvtest.

Claus Hjortdal, der er formand skolelederforeningen, ser selvtest som en helt afgørende faktor i forhold til genåbningen af landets skoler.

- Det er det nye tiltag, vi laver. Vi prøver at sende raske børn i skole nu. Det har vi ikke gjort før. Der har vi sendt de børn i skole, der havde lyst til det. Vi har ikke kunne se, om de var syge, siger han.

Forældrene har et ansvar

Claus Hjortdal fortæller, at den helt store bekymring før genåbningen af skolerne er, om man er i stand til at styre smitten.

Her har forældrene et stort ansvar, siger han.

- Nu får forældrene samme opgave, som når de tager børnenes temperatur for at sikre sig, at de er raske. Så tager man lige en selvtest for at sikre sig, at barnet ikke er smittet.

Der kommer ikke til at være nogen kontrol af, om forældrene får testet deres børn, før de sender dem afsted.

Claus Hjortdal har dog en klar opfordring til forældrene.

- De skal teste deres børn. For ellers lukker de samfundet. Hvis vi lukker skolerne, så lukker arbejdspladserne, og så har vi balladen.

- Vi er helt afhængig af, at forældrene tager det her dybt alvorligt. Vi har brug for, at børnene kommer i skole. Hvis ikke man sørger for at få sine børn testet, så er det vi risikerer, at skolerne bliver lukket, siger han.

Selvtest kan hentes på skolerne

Elever fra 1. klasse samt medarbejdere opfordres til at lade sig teste to gange om ugen. Forældre kan fra tirsdag hente selvtest på deres børns skole. Lærerne opfordres også til at lade sig teste to gange ugentligt.

Desuden opfordres forældre til børn på fem år og opefter at lade deres børn vaccinere.

Derudover er en af opfordringerne, at eleverne så vidt muligt holdes adskilt fra øvrige klasser.

Den 37-årige Silicon Valley-iværksætter Elizabeth Holmes blev mandag fundet skyldig i omfattende svindel med sit opsigtsvækkende firma Theranos.

Theranos hævdede at kunne revolutionere hele markedet for blodprøver, så patienter med blot et enkelt prik og en enkelt dråbe blod hurtigt kunne få svar på en bred vifte af undersøgelser.

Men firmaets vidundermaskine virkede ikke, og selskabet fik i al hemmelighed analyseret sine blodprøver hos konkurrenter ude i byen.

I 2018 faldt korthuset sammen, efter avisen Wall Street Journal havde publiceret en række artikler om Theranos' blodprøvemaskine, som avisen beskyldte for at være upålidelig og fejlbehæftet.

Theranos blev opløst, og stifteren Elizabeth Holmes blev sammen med den vicedirektør Ramesh "Sunny" Balwani tiltalt for svindel over for både investorer og patienter.

Rig og berømt

Men inden der begyndte at komme ridser i lakken, havde Holmes nået af blive et berømt navn i det verdensberømte techsted Silicon Valley i Californien.

Hun blev sammenlignet med Apple-stifteren Steve Jobs, kom på forsiden af magasiner som Forbes og Fortune, og blandt hendes investorer var mediemogulen Rupert Murdoch.

I 2015 anslog Forbes hendes formue til at være på 4,5 milliarder dollar.

Juryen var uenig

Afgørelsen i sagen mod Elizabeth Holmes er mudret og kom først, efter nævningene havde diskuteret de 11 tiltalepunkter i over 50 timer bag lukkede døre.

Hun er fundet skyldig i fire anklagepunkter, blandt andet for at have svindlet investorer bevidst.

Hun blev frikendt for fire andre tiltalepunkter, der handlede om at have svindlet patienter, som havde troet på Theranos' testresultater.

I de sidste tre tiltalepunkter, der også handlede om bedrag af investorer, måtte juryen opgive at nå til enighed, hvilket efter al sandsynlighed betyder, at denne del af sagen skal gå om.

Silicon Valley-salgstaler

Elizabeth Holmes har selv forsvaret sig med, at hendes salgstaler til investorerne var den måde, som de karismatiske iværksættere i Silicon Valley argumenterede over for potentielle investorer.

Men anklagemyndigheden har hele tiden sagt, at det argument ikke gælder.

- Det her er en lovovertrædelse i den almindelige verden, og det er også en lovovertrædelse i Silicon Valley, sagde en af anklagerne, Robert Leach, ved retssagens start, skriver New York Times.

De fire anklagepunkter, som Elizabeth Holmes er fundet skyldig i, har hver en straframme på 20 års fængsel. Strafudmålingen finder dog først sted senere.

En 55-årig mand blev mandag idømt ni måneders ubetinget fængsel ved retten i Odense for at komme med dødstrusler i seks videoer på Facebook.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

I videoerne truede manden fra Odense en lang række mennesker som statsminister Mette Frederiksen (S), direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, og landets testpodere.

Også sygeplejersker, flere politikere, pædagoger, en præst og ansatte ved Kriminalforsorgen blev truet i videoerne.

Den 55-årige mand var mandag mødt op i retten med en T-shirt med teksten "I har våben, vi har ord - accepterer i folkemord?".

Alvorlige trusler

Hans trusler var ligeledes ikke for sarte sjæle. Blandt andet havde han udtalt om Mette Frederiksen og Søren Brostrøm, at "de fortjener at blive slået ihjel", skriver Fyens Stiftstidende.

Ligesom at han havde sagt om pædagoger, at de skulle "nakkeskydes og have hældt sprit ned i halsen".

Ifølge avisen er manden tidligere dømt for trusler mod den odenseanske rådmand Susanne Crawley (R). Her modtog han fire måneders ubetinget fængsel.

I retten mandag vedkendte den 55-årige i store træk de grove trusler. Han forklarede sig med, at han brugte "håndværkersprog".

I en ti minutters tale, der til sidst blev afbrudt af dommeren, forklarede han sig videre med, at "det var et korrupt system, der arbejdede imod ham", skriver Fyens Stiftstidende.

Mandens forsvarer har bedt om betænkningstid i forhold til, om dommen skal ankes.

Der har indtil videre været registreret 18 dødsfald hos personer, der var smittet med Omikron-varianten. Det fremgår af mandagens rapport om Omikron-varianten fra Statens Serum Institut, der for første gang gør antallet af Omikron-relaterede dødsfald op.

Her kan man læse, at der ud af de 18 dødsfald er fundet blandt knap 56.000 kendte smittetilfælde inden for 30 dage efter, at smitten blev registreret.

Tallene dækker over perioden 21. november til 28 december, og indeholder kun data på prøver med en kendt variant. Mens 18 er døde med varianten, har der ikke på noget tidspunkt været registreret mere end fem indlagte på en intensivafdeling med varianten.

Mandag lød meldingen fra Statens Serum Institut (SSI), at der er halvt så stor risiko for indlæggelse ved smitte med Omikron-varianten som ved Delta-varianten.

Flere eksperter pegede dog samtidig på, at Omikron indtil videre hovedsageligt har spredt sig blandt unge, og at vi derfor mangler data for, hvor syge ældre mennesker bliver, hvis de bliver smittet med varianten.

Ikkevaccinerede står for flest indlæggelser

Blandt ikkevaccinerede er der en større andel af covid-19-relaterede indlæggelser, end der er blandt vaccinerede.

Det viser en ny opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI). Opgørelsen dækker over tal fra uge 51, der varede fra 20. december til 26. december.

I perioden har der været 59,1 covid-19-relaterede indlæggelser per 100.000 ikkevaccinerede personer.

I samme periode har antallet været 10,8 per 100.000 personer med fuld effekt af det primære vaccinationsforløb.

Palle Valentiner-Branth, afdelingschef hos SSI, konstaterer, at det er tydeligt, at det er de ikkevaccinerede, der bliver så syge af corona, at de skal indlægges.

- Der er ikke så mange ikkevaccinerede voksne i alt i Danmark, men de fylder forholdsmæssigt meget i tallene for indlæggelser, siger Palle Valentiner-Branth i en pressemeddelelse.

Næsten halvdelen revaccineret

De seneste tal fra SSI viser, at 78 procent af befolkningen er færdigvaccineret. Det svarer til lidt under 4,6 millioner borgere.

Samtidig har 48,5 procent af befolkningen fået første revaccination. Det drejer sig om mere end 2,8 millioner borgere.

For denne gruppe har der i uge 51 været 12,7 covid-19-relaterede indlæggelser per 100.000 personer. Det vil sige en lidt højere incidens end for personer med fuld effekt af det primære vaccinationsforløb.

Ifølge SSI kan det muligvis forklares ved, at personer med øget risiko for et alvorligt covid-19-forløb er blevet vaccineret først og dermed også var de første til at blive revaccineret.

Tallene fra SSI dækker kun personer fra 12 år og opefter. Det skyldes, at der endnu kun er meget få børn mellem 5 og 11 år, som har opnået fuld effekt af det primære vaccinationsforløb. Derfor indgår de endnu ikke i tallene.