Venstre og Det Konservative Folkeparti vil have en ny vurdering af de restriktioner, der er som følge af covid-19.

Det sker efter Statens Serum Instituts faglige direktør Tyra Grove Krauses udmelding om, at risikoen for at blive indlagt ved smitte med Omikron-varianten er halvt så stor som ved Delta-varianten, og meldingen om, at vi potentielt kan få vores normale liv tilbage om to måneder.

- Jeg synes, at det er rigtigt optimistiske toner, der kommer fra Statens Serum Institut, netop fordi det kommer fra Statens Serum Institut, der ellers er kendt for at være lidt forsigtige i de her sager, siger Martin Geertsen, der er sundhedsordfører for Venstre.

Venstre: Skal kigge på kulturlivet og restaurationsbranchen

Han mener på den baggrund, det er på tide, at myndighederne kigger på, om der er nogle af de restriktioner, der er herhjemme, man kan ophæve.

Han mener blandt andet, at myndighederne kan kigge på de restriktioner, der rammer kulturlivet og restaurationslivet.

- Det er regeringen og myndighederne, der er kommet med anbefalingerne til, hvilke restriktioner vi skulle have før jul. Jeg synes, det ville være helt naturligt, hvis myndighederne kom med en plan for, om det virkelig er nødvendigt med de restriktioner, vi har nu. Og hvordan udfasningen skal være, siger Martin Geertsen.

De konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, er enig.

- Vi er jo heldigvis ikke nået op på de 45.000 dagligt smittede, som var det scenarium, man frygtede, da vi indførte restriktionerne. Og når man siger, at Omikron ikke er så alvorlig som Delta, så står vi et godt sted, siger han til Ritzau.

Enhedslisten: Vil se udviklingen de næste dage

Per Larsen understreger, at han ikke mener, at alle restriktioner skal fjernes.

- Men vi skal kigge på, hvilke der giver mening. Kulturlivet har lidt meget under denne her nedlukning. Kan man gå på restaurant, så bør man også kunne gå i biografen. Og så kan det være, at nattelivet må vente et stykke tid, til det ser bedre ud, siger Per Larsen til Ritzau.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener også, at det bør være kulturlivet, der står for tur, når der skal lempes i restriktionerne.

- Men jeg vil godt se udviklingen de næste dage, inden vi ser på lempelser. Vi har et sundhedsvæsen, der balancerer på grænsen, og vi har set store antal nysmittede over julen, der ikke har manifesteret sig i antal indlæggelser endnu, siger han til Ritzau.

Forsker: Optimistisk at tro, at det topper i januar

Ifølge Viggo Andreasen, som er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, hvor han blandt andet forsker i matematisk epidemiologi, er det til den optimistiske side at tro, at pandemien topper i januar, som SSI vurderer.

Han vurderer, at vi skal "et godt stykke ind i februar".

Det skyldes, at omkring halvdelen af befolkningen på det tidspunkt ifølge hans beregninger vil have været smittet, såfremt smittetallene fortsætter på samme høje niveau.

- Og det er nok det, man skal regne med at skulle op på, før epidemien begynder at falde igen, siger han.

En uidentificeret sydkoreaner, som nytårsdag foretog en usædvanlig krydsning af grænsen til Nordkorea fra Sydkorea gennem Den Demilitariserede Zone (DMZ), menes at være en nordkoreansk afhopper.

Det siger det sydkoreanske forsvarsministerium i Seoul mandag.

Manden udløste en større eftersøgningsoperation i den sydkoreanske del af grænseområdet, da overvågningsudstyr viste, at han havde sneget sig ind i DMZ - et fire kilometer bredt bælte fyldt med pigtråd, elektriske hegn og overvågningsudstyr.

Menes at være gymnast

Flugt gennem zonen foregår normalt fra det lukkede Nordkorea til det demokratiske Sydkorea.

- De sydkoreanske myndigheder antager, at den pågældende er en nordkoreansk afhopper, hvilket vi forsøger at få bekræftet, skriver forsvarsministeriet i Seoul i en pressemeddelelse.

En embedsmand fra ministeriet siger til Reuters, at manden er i 30'erne og formentligt kom til Sydkorea i november 2020.

Sydkoreanske medier har rapporteret, at den pågældende er gymnast, hvilket hjalp ham til at forcere hegnene i DMZ.

Sydkorea har bedt Nordkorea om at beskytte manden, men der er ikke offentliggjort oplysninger om, hvad der er sket med ham.

Har fået ordre til at skyde

Nordkorea har under pandemien udstedt en stående ordre om, at grænsevagter skal åbne ild, så snart de ser uidentificerede personer i zonen.

De sydkoreanske myndigheder har flere gange lovet, at sikkerheden omkring den demilitariserede zone skulle forbedres, efter at der tidligere har været lignende sager.

I september 2020 skød og brændte nordkoreanske soldater en sydkoreansk embedsmand fra landets fiskerimyndigheder. Episoden førte til en optrappet krise mellem de to lande. Nordkorea forklarede sig med restriktioner mod pandemien og undskyldte.

Nordkoreas pandemi-relaterede restriktioner og nedlukninger har reduceret antallet af afhopninger fra nord til syd. Nord- og Sydkorea indgik i 1953 en våbenhvileaftale efter den treårige krig på halvøen, og FN oprettede samme år den demilitariserede zone. De to lande er formelt stadig i krig.

- MINDRE END 5 INDLAGTE PÅ INTENSIV GRUNDET OMIKRON! - I derude har ret og krav på at kende til disse tal, som giver et noget andet billede, og jeg undrer mig i mit stille sind, hvorfor de ikke er blevet til Breaking News…!!

Sådan lyder det blandt andet i et Facebook-opslag fra Nye Borgerliges sundhedsordfører, Lars Boje Mathiesen, der er blevet delt mere end 5000 gange. Han mener, at de nuværende indlæggelsestal for Omikron ikke retfærdiggør de nuværende restriktioner, heriblandt lukning af skolerne.

Her refererer han til, at der ifølge Statens Serum Instituts (SSI) Omikron-rapport 29. december var mindre end fem indlagte på en intensivafdeling med Omikron ud af 69 indlagte. Mandag viste tallet 112 indlagte med Omikron og fortsat under fem på intensiv.

For tidligt at konkludere

SSI udmeldte tidligere mandag, at risikoen for at blive indlagt som smittet med Omikron-varianten kun er halvt så stor, som hvis du er smittet med Delta-varianten.

Og selvom det er positive nyheder, er det for tidligt at konkludere noget om alvorligheden på baggrund af de få indlagte på intensivafdelingerne, siger professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren til TV 2.

- Jeg mener, man skal passe på med at konkludere på de tal, før der har været fagfolk inde over. Det er deres job at fortolke og fremlægge data først, og så kan politikerne tage stilling. Det må være den rigtige rækkefølge.

Flere forbehold

Der er ifølge Jens Lundgren en række forskellige grunde til, at man endnu ikke kan sige noget om, hvor alvorlig Omikron er for dem, der faktisk bliver indlagt.

Han peger på, at Delta-varianten stadig udgør størstedelen af de nuværende indlagte, mens Omikron i begyndelsen primært har ramt yngre målgrupper, der i forvejen ikke er tilbøjelige til at få alvorlige sygdomsforløb.

- Der vil nok gå en uge til to, før indlæggelserne også er domineret af Omikron ligesom resten af samfundet. Herefter er vi klogere på, hvor alvorlig sygdom de indlagte bliver ramt af, forklarer Jens Lundgren.

På det tidspunkt vil vi formentlig også kunne adskille indlagte mellem de, der er indlagt på grund af covid-19, om sygdommen har forsaget lungebetændelse hos dem, eller om de er indlagt af andre årsager men tilfældigvis er smittet med covid-19. Indtil videre har dette ikke været muligt for SSI, men skulle være på trapperne.

Samlet set er 770 personer i øjeblikket indlagt med covid-19 heraf 73 på intensiv.

- Før vi ved, hvor mange der faktisk er indlagt på grund af Omikron, er det rigtig svært at sige noget om andelen af intensivpatienter.

På et pressemøde torsdag den 30. december oplyste SSI, at omkring 26 procent af de indlagte med covid-19 er indlagt på baggrund af andre årsager.

Løbende opdateringer

Siden Omikron-varianten kom til Danmark, har Statens Serum Institut udgivet statusrapporter om variantens udbredelse. Først på daglig basis og siden tre gange om ugen.

Rapporterne sætter blandt andet fokus på smitte i forskellige aldersgrupper, vaccinationsstatus og antallet af indlagte. Mens antallet af indlagte med Omikron løbende er steget, har der ved alle foreløbige rapporter været mindre end fem intensivpatienter. I rapporten fremgår det, at tal under fem ikke kan oplyses af hensyn til GDPR.

I sidste uge oplyste koncerndirektør i Region Hovedstaden Dorthe Grüger, at man stadig ikke havde set det første tilfælde af Omikron kræve indlæggelse på en intensivafdeling.

Det har mandag ikke været muligt for SSI at oplyse til TV 2, hvor mange tilfælde med Omikron der har krævet indlæggelse på en intensivafdeling.

- Jeg konkluderer ikke noget

Lars Boje Mathiesen mener ikke selv, at han med opslaget konkluderer noget ud fra Omikron-tallene i opslaget, der ifølge ham er skrevet, fordi der har været for meget fokus på smittetallene. Det på trods af overskriften.

- Jeg har en politisk pligt til at sige, at de beslutninger man træffer, med de data man har liggende om Omikron, er forkerte, når det kommer til at få børn i skole, siger han i et uddybende interview til TV 2.

TV 2 har løbende refereret til SSI's statusrapporter om Omikron-varianten og det faktum, at mindre end fem har været indlagt på intensivafdelinger.

- Jeg mener ikke, at jeg konkluderer noget om alvorligheden i Omikron. Men tilfældene viser jo nu, at vi ikke bliver ligeså syge. Og så er det påfaldende, at vi ikke ser flere indlagt på intensiv. Så det er jo en positiv historie, siger Lars Boje Mathiesen, der understreger, at myndighederne skal være klar, såfremt tallene ikke er gode nyheder.

- Hvis man ser noget i tallene, der går i den forkerte retning, så skal man klart reagere.

Knap hundrede kalkuner er fundet døde på en farm ved Ruds Vedby nær Sorø. I alt er der omkring 60.000 kalkuner i farmen, og de skal nu alle aflives.

Det skyldes den smitsomme fugleinfluenza H5N1, oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Trods kalenderåret først lige har skiftet til 2022, er influenzaudbruddet allerede årets andet. Søndag kunne styrelsen nemlig fortælle, at 36.000 kalkuner skulle aflives på en farm på Lolland.

Dyrlæge og kontorchef i Fødevarestyrelsen, Charlotte Vilstrup, fortæller i meddelelsen, at styrelsen netop mandag har påbegyndt aflivningen af de mere end 30.000 dyr på farmen i Lolland, og at de tirsdag rykker ud til Sorø med samme agenda.

Aflivningerne sker "af hensyn til dyrevelfærden og for at mindske risikoen for smittespredning", forklarer hun.

- Med allerede to udbrud i år og tilsammen syv udbrud siden november, er der ikke tvivl om, at både hobbyavlere og professionelle skal tage truslen om smitte fra de vilde fugle meget alvorligt og gøre, hvad de kan for at begrænse risikoen for smittespredning, siger hun.

Restriktionszone oprettet

Mandagens smitteudbrud nær Sorø har betydet, at Fødevarestyrelsen har oprettet en ti kilometers restriktionszone rundt om den smittede kalkunfarm.

I zonen er det forbudt at sælge og flytte æg, høns og andre fugle, medmindre man får en særlig tilladelse, oplyser styrelsen.

Derudover gælder det i en tre kilometers beskyttelseszone, at ejere af høns og andre fugle skal registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk. Fødevarestyrelsen forventer tidligst at kunne ophæve restriktionerne 30 dage efter, at aflivning og desinfektion af ejendommen er afsluttet.

Samme restriktioner blev søndag indført efter udbruddet på Lolland.

Det er formentligt for mange en tiltrængt god nyhed, at der ifølge SSI er halvt så stor risiko for indlæggelse ved Omikron-varianten som ved Delta-varianten.

Det sagde Tyra Grove Krause fra SSI tidligere mandag i 'Go' morgen Danmark' på TV 2.

I virkeligheden sender den melding os tilbage til udgangspunktet og den første variant af covid-19, som blev fundet i Wuhan i Kina. Det siger Viggo Andreasen, som er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, hvor han blandt andet forsker i matematisk epidemiologi.

Der kan jo godt være nogle overraskelser i det, som vi indtil videre ikke har set

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet

Årsagen er, at Delta-varianten ifølge lektoren er cirka dobbelt så farlig som den oprindelige variant.

Og når Omikron-varianten ifølge SSI er halvt så farlig som Delta-varianten, havner vi i sagens natur, hvor vi startede.

Viggo Andreasen påpeger dog en væsentlig forskel i forhold til den første bølge af covid-19:

- Det, der for alvor gør forskellen for os, er, at vaccinerne i pæn grad beskytter mod alvorlige sygdomsforløb med Omikron, specielt hvis man har fået et boosterstik, siger han.

SSI-scenarie blev strøget

Smittetallene har mellem jul og nytår sat nye rekorder med flere dage, hvor det daglige smittetal lå over 20.000. Ifølge SSI har en medvirkende årsag været høje testtal efter jul.

Inden jul forudså SSI smittetal på i værste fald 45.000 smittede om dagen og et dagligt niveau på 500 og i værste fald 800 nyindlagte med corona. Det er dog en prognose, Seruminstituttet efterfølgende har strøget på grund af nye matematiske fremskrivninger.

Det fortalte Camilla Holten Møller, leder af SSI's ekspertgruppe for matematisk modellering, 1. januar til Berlingske.

- Vi vil klart være i de bedre scenarier og stå bedre end først frygtet. Smittetallet vil forventeligt blive lavere end det, vi har estimeret i worst case-scenarierne i modellerne, og det vil også betyde, at man må forvente, at der vil komme færre indlæggelser, sagde hun.

Ifølge Tyra Grove Krause bliver januar hård at komme igennem, fordi smittetallene i denne måned vil toppe. Til spørgsmålet om, hvor længe coronavirus vil have afgørende indflydelse på danskernes liv, lød svaret:

- Det tror jeg, den kommer til have de næste to måneder, og så håber jeg, smitten vil begynde at klinge af, og vi får vores normale liv tilbage.

Vil toppe og derefter fase ud

Det er lidt for optimistisk at tro, at pandemien topper i januar, mener Viggo Andreasen. Han vurderer, at vi skal "et godt stykke ind i februar".

Det skyldes, at omkring halvdelen af befolkningen på det tidspunkt ifølge hans beregninger vil have været smittet, såfremt smittetallene fortsætter på samme høje niveau.

- Og det er nok det, man skal regne med at skulle op på, før epidemien begynder at falde igen, siger han.

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, forventer i lighed med SSI, at situationen inden for nogle måneder vil være mere normaliseret.

Det her kan godt pege på, at Omikron er på vej mod at blive noget, der mere minder om en forkølelse

Viggo Andreasen

- Den vil formentlig toppe engang i løbet af januar og derefter fase ud af samfundet igen. Det er forventningen, når vi har med en meget smitsom virus at gøre, siger professoren til TV 2.

Mangler data for ældre mennesker

Han siger, at informationerne fra SSI om, at Omikron er halvt så indlæggelseskrævende som Delta, stemmer overens med de data, man ser fra andre lande, men at vi stadig mangler at se SSI's beregninger og få klarlagt, om der eksempelvis er justeret for alder og vaccinestatus.

- Men overordnet er Omikron mindre sygdomsfremkaldende, slår Jens Lundgren fast.

Både han og Viggo Andreasen påpeger, at Omikron indtil videre hovedsageligt har spredt sig blandt unge, og at vi derfor mangler data for, hvor syge ældre mennesker bliver, hvis de bliver smittet med varianten.

- Og der kan jo godt være nogle overraskelser i det, som vi indtil videre ikke har set, siger Jens Lundgren.

Omikron kan være på vej mod at minde om en forkølelse

Viggo Andreasen fortæller, at det interessante ved Omikron er, at den angriber højere oppe i luftvejene end den oprindelige variant af coronavirus, og det er en fordel for virussen, fordi den nemmere kommer ud og smitter videre.

Til gengæld er det også en del af forklaringen på, hvorfor Omikron tilsyneladende er mindre sygdomsfremkaldende.

- Det her kan godt pege på, at Omikron er på vej mod at blive noget, der mere minder om en forkølelse, siger Viggo Andreasen.

Jens Lundgren understreger, at vi stadig ikke ved nok om Omikron til at kunne lave endelige konklusioner, i forhold til om de nuværende restriktioner bør forlænges.

- Men det er klart, at hvis vi har at gøre med en virus, der i sig selv har meget mindre tilbøjelighed til at forårsage lungebetændelse, så skal et udbrud med Omikron ikke håndteres på samme måde som et udbrud med Delta, lyder det fra professoren.

Der er registreret 8801 coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut mandag.

Antallet er underestimeret grundet problemer med indrapportering af cirka 60.000 prøvesvar, oplyser instituttet.

De smittede er fundet på baggrund af 76.278 PCR-prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Dermed er andelen af smittede blandt de testede - den såkaldte positivprocent - på 11,54.

Det er på niveau med dagene mellem jul og nytår, hvor der tre dage i træk var en positivprocent over 12,0. Samtidig var der fire dage i træk omkring 20.000 nye smittetilfælde per dag.

Det samlede antal af indlagte stiger med 61 til 770 personer. Det er det højeste siden slutningen af januar 2021.

Det hidtil højeste antal indlagte var 4. januar 2021, da der var 964 indlagte med covid-19.

Antallet af indlagte dækker både over patienter indlagt med og på grund af covid-19.

Seruminstituttet meddelte før jul, at man i det nye år vil udgive nye data, der tager højde for dette.

46 i respirator

73 af de indlagte befinder sig på intensivafdelinger, og af dem får 46 hjælp af en respirator til at trække vejret.

Der er registreret yderligere fem coronarelaterede dødsfald. Samlet set er 3292 døde med coronavirus under epidemien.

Der er også foretaget 224.599 lyntest det seneste døgn, men de tilfælde, der er positive for coronavirus herfra, indgår ikke i de daglige smittetal grundet usikkerhed om resultatet.

Af vaccinationsopgørelsen kan man se, at 33.138 personer det seneste døgn har fået det tredje vaccinestik mod coronavirus.

Samlet set har 2.846.888 personer nu fået boosterstikket, der skal give en øget beskyttelse mod covid-19.

Det svarer til 48,5 procent af befolkningen.

Mandag satte Australien smitterekord med over 37.000 nye smittede.

Men i modsætning til mange andre lande, som har eller er ved at indføre nye coronarestriktioner, vil regeringen i Australien gå videre med planerne om en yderligere genåbning af samfundet.

Det fortæller landets premierminister, Scott Morrison, til den australske tv-station Channel Seven mandag.

Det skyldes, at den australske regering vurderer, at Omikron-varianten ikke er lige så farlig som de andre coronavarianter, og at følgerne af at blive smittet derfor er mindre.

- Vi er nødt til at stoppe med at tænke på smittetal og i stedet tænke på alvorlig sygdom, at leve med virussen, styre vores eget helbred og sikre os, at vi overvåger disse symptomer, og vi holder vores økonomi i gang, lyder det fra Scott Morrison.

En ny coronahverdag

Australien har ellers været et af de mest restriktive lande under pandemien.

Det har overrasket mange australiere, hvor lidt regeringen tilsyneladende har tænkt sig at gøre nu

Nikolaj Thorngaard, journalist

Det er ikke mere end et halvt år siden, at regeringen troede, at de kunne udrydde coronavirus ved at teste og isolere, fortæller den danske journalist Nikolaj Thorngaard, der er bosat i Australien, til TV 2.

- Det har overrasket mange australiere, hvor lidt regeringen tilsyneladende har tænkt sig at gøre nu, siger han.

Regeringens tidligere stramme kontrol med covid-19 præger stadig den australske befolknings måde at opfatte virussen på.

Ifølge Nikolaj Thorngaard var der eksempelvis mange butikker, som valgte at holde lukket nytårsaften, ligesom flere australiere valgte at blive hjemme fra nytårsfestlighederne af frygt for at blive smittet.

Åbne grænser efter to år

Økonomien er en tungtvejende årsag til, at Australien fortsætter med at lempe på restriktionerne, fortæller premierminister Scott Morrison, der gentagne gange har indrømmet, at regeringens coronastrategi, som har medført flere nedlukninger ad flere omgange, har været et hårdt slag for økonomien.

Australien lukkede sine grænser tilbage i marts 2020 og åbnede dem først igen for veluddannede migranter og internationale studerende i midten af december 2021. Imens må de fleste turister fortsat væbne sig med tålmodighed, hvis de gerne vil undgå at skulle i karantæne.

Det næsten to år lange forbud mod at rejse ind i Australien har haft konsekvenser for økonomien, som har lidt under, at hverken udenlandske studerende eller udenlandsk arbejdskraft kunne komme ind i landet.

Udenlandske studerende er for eksempel omkring 35 milliarder australske dollar værd for den australske økonomi. Det svarer til cirka 164 milliarder danske kroner.

Giver muligvis færre indlæggelser

Genåbningen følger i kølvandet på flere studier, der viser, at Omikron-varianten giver et mildere sygdomsforløb end eksempelvis Delta-varianten.

Kort før jul skrev flere udenlandske medier, at to nye studier fra henholdsvis Skotland og Sydafrika viste, at den nye smitsomme Omikron-variant gav færre indlæggelser end hidtil set.

Og mandag morgen var også den faglige direktør på Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, ude at sige, at risikoen for indlæggelse med Omikron er halvt så stor som ved smitte med Delta.

Alligevel er antallet af personer indlagt med covid-19 i Australien stigende. I den australske stat New South Wales er 1204 personer indlagt med coronavirus mandag. Det er en stigning på 10 procent fra dagen før, skriver Reuters.

Ifølge Scott Morrison er majoriteten af de indlagte enten ikke blevet vaccineret eller er smittet med Delta-varianten, og derfor maner han til besindighed.

- Vi har set ICU-rater (rater for intensivafsnit, red.), og raterne for dem i respirator forbliver ret flade, på trods af at selve indlæggelsestallene er steget, siger premierministeren.

Lemper restriktioner for turister

Australien har en af de højeste vaccinationsrater i verden med over 91 procent af befolkningen vaccineret.

Landet begyndte at ophæve de fleste af sine foranstaltninger, såsom maskepåbud og nedlukninger, da den nationale vaccinationsrate passerede 80 procent.

Store dele af landet er dog stadig lukket for turister, som skal gå i karantæne ved ankomst – på nær rejsende fra Sydkorea, Japan, Singapore og New Zealand. Varigheden af karantænen afhænger af, hvilken stat man rejser til.

21. december gjorde storbyerne Sydney og Melbourne det muligt for færdigvaccinerede turister at rejse ind uden at gå i karantæne, så længe de kan fremvise en negativ PCR-test før og efter deres ankomst.

I Vestaustralien har de først planer om at åbne grænserne for internationale rejsende, når 90 procent af statens indbyggere er vaccineret, hvilket de ifølge The Guardian forudser bliver 5. februar.

På onsdag kan børn landet over igen sætte sig på skolebænken, efter at de blev sendt tidligere hjem før jul som følge af smittesituationen med Omikron-varianten.

En af dem, der skal tage imod sine elever igen, er Maria Roneklindt, som er folkeskolelærer på Byskovskolen ved Ringsted.

Hun savner den normale hverdag uden restriktioner og fortæller om kaotiske tilstande i december, da smitten rasede både blandt lærere og elever. Og hun frygter, at det samme vil ske denne gang.

- Vi havde rigtig meget smitte. Vi havde elever, der var hjemsendt og i isolation, lærere, der var syge og smittede, og manglende vikarer. Vi kunne ikke få det til at hænge sammen. Det var meget kaotisk, siger hun til TV 2.

Ifølge Maria Roneklindt var det en god løsning for lærerne, at eleverne blev sendt tidligere hjem inden jul.

- Jeg tror, vi sidder tilbage med følelsen af, at måske var det i virkeligheden bedst at fortsætte nedlukningen lidt endnu. Vi kan ikke rigtig overskue, hvordan det skal kunne fungere med en masse nye restriktioner og sandsynligvis stigende smitte derude.

Vil dele klasser op

Når eleverne vender tilbage i skolerne 5. januar, venter der en anderledes hverdag end den, de er vant til. Det kan man læse på på børne- og undervisningsministeriets hjemmeside.

Alle elever fra og med 1. klasse opfordres til at lade sig teste to gange om ugen. Det samme gælder lærerne. Desuden opfordres forældre til børn på fem år og opefter at lade deres børn vaccinere.

Derudover er en af opfordringerne, at eleverne så vidt muligt holdes adskilt fra øvrige klasser.

Ifølge Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening, bør man have endnu flere tiltag klar på skolerne, hvis der er stigende smitte.

Han foreslår, at man deler stamklasserne op, så eleverne kun skal møde i skole hver anden dag og modtage fjernundervisning de øvrige dage.

En god idé, hvis man spørger Maria Roneklindt. Hun mener dog, at der er en del praktik, der skal på plads, før det kan komme på tale.

Hun efterspørger blandt andet svar på, hvem der skal stå for tilrettelægning af hjemmeundervisning til de elever, der er hjemme. Og hvem der skal undervise dem.

Minister: Det vigtigste er, at klasserne bliver holdt adskilt

Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er det op til Styrelsen for Patientsikkerhed at vurdere, hvad der skal gøres i tilfælde af, at der er stor smitte enkelte steder.

- I forhold til de overordnede restriktioner, der kommer til at gælde for alle skoler, er det vigtigste, at klasserne bliver holdt adskilt, så vi får brudt smittekæderne, siger hun.

Hun peger på, at der ikke har været afstandskrav i folkeskolen mellem eleverne i samme klasse udover en enkelt gang i den allertidligste nedlukning.

- Det sted, hvor vi står med smitten nu, er der ikke noget, der taler for, at vi skal have hårdere restriktioner, end vi havde tidligere ved de nedlukninger, hvor vi ikke havde vacciner, siger hun.

SSI: Forslag vil ikke bryde smittekæder

Ifølge faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI) Tyra Grove Krause ville forslaget om opdeling af klasser formentlig mindske smitterisikoen noget.

Hun peger dog på, at det ikke ville bryde smittekæderne, hvis børnene stadig kommer i skole hver anden dag,

- Tidligere har vi vurderet, at det så ville være mere hensigtsmæssigt, hvis børnene kom i skole hver anden uge, men det er ikke det, der ligger på bordet nu. Der håber vi, at vi kan holde smitten nede med vaccinationstilbuddet og de to ugentlige test. Der mener vi, at vi måske kan halvere smitten ved, at børnene møder negative i skole.

Hun peger på, at det er vigtigt for børnenes trivsel, at de kommer tilbage i skole.

To top-økonomer forlader Nordea. Det sker, efter de i november suspenderet fra banken efter at have skrevet en vaccineskeptisk analyse med nazireferencer, som siden blev trukket tilbage.

De to økonomer blev efterfølgende suspenderet, mens Nordea igangsatte en undersøgelse.

Undersøgelsen er offentliggjort mandag, og den konkluderer, at udsagn og referencer i analysen ikke er på linje med Nordeas værdier.

Nordea skriver, at begge økonomer er blevet tilbudt at blive i banken, men at de begge har valgt at stoppe. Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

Den ene havde titel af chefstrateg, mens den anden var chefanalytiker.

I analysen blev der ifølge Berlingske, der gendannede analysen, sat spørgsmålstegn ved effekterne af vacciner.

- Mens mange mennesker stadig ser ud til at tro, at vacciner bremser smitte, så står det klart, at det gør de ikke.

- Vaccinen er åbenbart så god, at man er nødt til at tvinge folk til at tage den. Det vil næppe gøre underværker i forhold til manglen på tillid til systemet, skrev Nordea-økonomerne.

Fik kritik fra parlamentsmedlem

Analysen vakte også opsigt, fordi den indeholdt nazireferencer, hvor der blev henvist til Nürnbergprocessen, hvor topnazister blev stillet til ansvar for deres handlinger under Anden Verdenskrig.

- Hvis vi ser bort fra lærdommen fra Nürnbergprocessen i forhold til kropslig integritet, informeret valg, indgreb i borgerrettigheder og så videre, så er der omkostninger ved nedlukninger, vaccinetvang og så videre, skrev økonomerne ifølge Berlingske.

Det finske parlamentsmedlem Mikko Kärnä rettede en hård kritik mod Nordea på baggrund af analysen.

- Nordea? Har I hyret (...) et af Facebooks vaccinekritikerhold til at skrive jeres officielle nyhedsbreve? Er dette virkelig Nordeas officielle holdning, skrev Mikko Kärnä på Twitter.

Nordea oplyser i pressemeddelelsen, at banken på baggrund af sagen vil styrke sine procedurer i forbindelse med offentliggørelse af analyser.

Antallet af coronasmittede fortsætter med at sætte nye rekorder i New York og andre byer på den amerikanske østkyst.

Ifølge New Yorks nye demokratiske borgmester, Eric Adams, kan det blive nødvendigt at gøre det til et krav for alle offentligt ansatte i byen, at de får det tredje boosterstik.

Det kræves allerede af de offentligt ansatte – som for eksempel lærere og politibetjente – at de er fuldt vaccinerede, men nu overvejer bystyret at skærpe kravet, så det også omfatter tredje stik.

- Hvis det bliver nødvendigt, gør vi det obligatorisk. Men vi opfordrer alle til at gøre det frivilligt allerede nu, siger Eric Adams.

Et tilsvarende krav er allerede vedtaget for alle studerende på de offentlige universiteter i staten New York, skriver New York Times.

Flere smittede, færre døde

Tallene for nysmittede satte rekord på den sidste dag i 2021, både i New York og i landet som helhed. I hele USA blev der registreret 585.000 nye tilfælde, hvoraf de 85.000 var i staten New York.

Der bliver nu registreret fire gange så mange nysmittede i New York hver dag, som der blev, da coronasmitten var på sit højeste i byen for et år siden.

Men de omhyggelige opgørelser, som New York Times foretager, viser samtidig, at hverken antallet af indlæggelser eller dødsfald er steget i samme takt.

Antallet af daglige indlæggelser ligger på nogenlunde samme niveau som for et år siden, mens antallet af dagligere registrerede dødsfald kun ligger på det halve af sidste års niveau.

Antallet af indlagte

Ifølge USA's øverste embedsmand på området, Anthony Fauci, der er ekspert i infektionssygdomme, er det antallet af indlagte, der er det mest afgørende:

- Det virkeligt afgørende, som vi skal bekymre os om, er, at vaccinerne beskytter os nok til, at vi undgår at blive indlagt, siger han til tv-stationen ABC.

Selv om en mindre procentdel af de smittede bliver alvorligt syge, så har du til gengæld mange, mange, mange gange flere, der bliver smittet

Dr. Anthony Fauci

Flere studier tyder på, at den nye Omikron-variant ikke gør folk lige så syge som andre varianter af coronavirus. Men ifølge Anthony Fauci er det bestemt ikke grund til at tage mere afslappet på smitten:

- Det skal vi være forsigtige med. For selv om en mindre procentdel af de smittede bliver alvorligt syge, har du til gengæld mange, mange, mange gange flere, der bliver smittet. Så bundlinjen er, at du stadig vil have en masse mennesker, der har behov for at komme på hospitalet, siger han.

Flere børn bliver smittet

En særlig bekymring er Omikron-variantens effekt på børn. Der er nemlig sket en markant stigning i antallet af indlæggelser af børn under 18, skriver CNN.

- Meldingerne lyder på, at relativt få af de voksne smittede bliver indlagt. Men vi mener at kunne se, at et stigende antal børn bliver indlagt, siger cheflæge Stanley Spinner fra børnehospitalet i Houston i Texas til CNN.

- Vi forventer at se højere tal nu, end vi nogensinde har set, siger han.

En del af forklaringen på, at børnene bliver indlagt, kan være, at sygdommen angriber et andet sted i luftvejene. Det siger doktor Scott Gotlieb, der er tidligere topembedsmand i den amerikanske sundhedsstyrelse og nuværende bestyrelsesmedlem hos vaccine-producenten Pfizer, til CNN.

- Det lader til, at det mere er en sygdom i de øvre luftveje end i de nedre luftveje. Det er godt nyt for de fleste amerikanere. Den eneste gruppe, for hvem det kan være et problem, er de helt små børn – babyer – der har problemer med sygdomme i de øvre luftveje.

En anden forklaring er, at færre børn end voksne er vaccineret. Det fik ved juletid staten New York til at udsende en indtrængende opfordring til alle forældre om at sørge for, at deres børn over fem år blev vaccineret.

Endelig er der en mulig tredje forklaring. Nemlig at Omikron nu er så udbredt i befolkningen, at børn, der bliver indlagt af andre grunde, bliver testet positive på hospitalerne.

- Vi ser helt sikkert en stigning i antallet af børn med covid, men de er ikke nødvendigvis indlagt på grund af covid-symptomer, siger doktor Jennifer Owensby, der er børnelæge på et hospital i New Jersey, til CNN.