I et brev til Aarhus Universitet klager 583 medicinstuderende på tværs af adskillige semestre over, at de i januar skal møde fysisk op til eksamener.

Det sker som svar til det sundhedsvidenskabelige fakultet, Healths, beslutning om, at mange eksamener uden hjælpemidler fortsat skal ske i universitetets lokaler og ikke online.

En af de klagende studerende er Jonathan Fibiger Azulay, der i klagen repræsenterer de medicinstuderende på femte semester.

Han havde gerne set, at flere eksamener var blevet afholdt online, sådan som man gjorde det tidligere i pandemien.

- Undervisningsministeriet har opfordret til, at eksamenerne bør afholdes online, hvor det er praktisk muligt. Vi mener, at vores eksamener uden hjælpemidler er praktisk mulige at afholde online – det har vi i hvert fald gjort i flere semestre.

- Så vi er uenige i, at de ikke afholdes sådan denne vinter med de her meget, meget høje smittetal, vi ser for tiden, siger Jonathan Fibiger Azulay til TV 2 ØSTJYLLAND.

Hvis jeg slæber corona med til mine kolleger og særligt patienterne, kan det have alvorlige konsekvenser

Jonathan Fibiger Azulay, medicinstuderende

Jonathan Fibiger Azulay medgiver, at en eksamen derhjemme de facto er en eksamen med hjælpemidler, men mener, at der kunne tages højde for det.

- Vi har set mange måder at gøre det på. Man kunne eksempelvis skære ned på tiden, siger han.

Hjælpemidler eller ej

I Healths ledelse vurderer man det dog anderledes.

Her lægges der stor vægt på, at Aarhus Universitet har et ansvar for, at deres medicinstuderende er klar, når de kommer ud og skal stå i pressede situationer.

Eksamener uden hjælpemidler er beskrevet i uddannelsens studieordning, og den skal så vidt muligt følges, lyder det.

- På medicin er mange eksamener uden hjælpemidler, og det er for at sikre, at de studerende har den nødvendige paratviden. De eksamener kan være svære at omlægge til online. Retningslinjerne er, at vi skal omlægge, hvor det er hensigtsmæssigt eller praktisk muligt, siger prodekan på Health Lise Wogensen Bach.

Og det mener I ikke, det er med hensyn til eksamenerne uden hjælpemidler?

- Nej, det mener vi faktisk ikke. Vi kan ikke udprøve de samme ting i de to eksamensformer, siger Lise Wogensen Bach til TV2 ØSTJYLLAND.

Eksamen er et krav og en af de vigtigste ting ved en uddannelse

Lise Wogensen Bach, prodekan, Health, Aarhus Universitet Kan smitte patienter

En del af de studerende er enten selv sårbare eller har pårørende, der er det. En stor del af dem har derudover studiejob i sundhedsvæsnet, hvor de kommer i kontakt med ikke bare frontpersonale, men også syge eller svage patienter. Patienter, der vil kunne blive alvorligt syge af at få coronavirus.

Tankerne om ansvaret for ikke at smitte andre fylder meget for Jonathan Fibiger Azulay.

- Jeg tror, at corona berører os rigtig meget, fordi mange af os arbejder ude på hospitalerne og ude i lægepraksisser, hvor vi er med til at opretholde det beredskab, som sundhedsvæsnet fungerer på.

- Hvis jeg slæber corona med til mine kolleger og særligt patienterne, kan det have alvorlige konsekvenser. Det fylder meget for mig, at jeg skal forsøge ikke at smitte andre, siger han.

Prodekan Lise Wogensen Bach medgiver, at det er en særlig situation, de medicinstuderende kan stå i.

- Men vores kerneaktivitet som universitet er at tage os af de curriculære (uddannelsesmæssige, red.) aktiviteter og at levere veluddannede studerende til det omgivende samfund – også under krisetid.

- Eksamen er et krav og en af de vigtigste ting ved en uddannelse. Det er også blandt andet derfor, at vi fastholder det, for de ydre omstændigheder ligger der jo altid, siger hun.

Omend en digital omlægning vil kunne føre til lettere eksamener, mener Jonathan Fibiger Azulay ikke, at det vil have nogen betydning for hans og hans medstuderendes faglige kompetencer.

- Og så vil jeg også lige understrege, at vi altså har læst et helt semester op til det her. En omlægning vil ikke betyde store ændringer for hverken min oplæsning eller indlæring i løbet af semesteret. Det har stået på i fire måneder, og det fortsætter ufortrødent, slår han fast.

Vi hører selvfølgelig efter, hvad der foregår i samfundet og med smittetallene

Lise Wogensen Bach, prodekan, Health, Aarhus Universitet Holder øje med smittetal

De studerendes klage blev indsendt kort før jul, og knap en uge senere holdt semesterrepræsentanterne møde med Health-ledelsen via en videoforbindelse. Her fik de studerende mulighed for at uddybe deres bekymringer, og fakultetsledelsen kunne forklare deres valg.

Mødet ændrede således ikke på eksamensplanerne for de studerende.

Spørgsmålet er nu, hvad der kommer til at ske i resten af januar, der er højsæson for eksamener. Der er set høje smittetal i jule- og nytårsdagene, og eksperter spår, at de kan blive endnu højere i januar, når grundskoler, uddannelser og arbejdspladser igen samler folk på kryds og tværs.

Lise Wogensen Bach, vi har for nylig haft flere dage med flere end 20.000 smittede. Kan smittetallene blive for høje til at fortsætte eksamenerne?

- Vi hører selvfølgelig efter, hvad der foregår i samfundet og med smittetallene. Det kan være, at Aarhus Kommune pludselig flyver afsted i smittetallene for de 20-29-årige, og så vil vi selvfølgelig lytte og genoverveje situationen, siger prodekanen.

Der er halvt så stor risiko for indlæggelse ved smitte med Omikron-varianten som ved Delta-varianten. Og potentielt kan vi få vores normale liv tilbage om to måneder.

Sådan lød de opløftende nyheder, som faglig direktør i Statens Serum Insitut (SSI) Tyra Grove Krause kunne komme med i et interview i 'Go' morgen Danmark' på TV 2.

Til spørgsmålet om, hvor længe coronavirus vil have afgørende indflydelse på danskernes liv, lød svaret:

- Det tror jeg, den kommer til have de næste to måneder, og så håber jeg, smitten vil begynde at klinge af, og vi får vores normale liv tilbage.

Vi skal anstrenge os i januar, for den bliver hård at komme igennem

Tyra Grove Krause, SSI Omikron kan hjælpe os

Ifølge Tyra Grove Krause kan den smitsomme Omikron-variant gå hen og blive en hjælper for os i kampen mod coronavirus.

- Omikron er kommet for at blive, og den kommer til at give noget massiv smittespredning den kommende måned. Når det er ovre, står vi et bedre sted, end vi gjorde før, lyder vurderingen.

Ifølge hende tyder det på, at den smitsomme Omikron-variant er mildere, og at mange dermed vil blive smittet uden at få alvorlige forløb. Og det vil altså give god immunitet i befolkningen.

SSI-direktørens prognose for den kommende tid lyder således:

- Omikron vil toppe i slutningen af januar, og i februar vil vi se faldende smittetryk og et aftagende pres på sundhedsvæsnet. Men vi skal anstrenge os i januar, for den bliver hård at komme igennem, siger hun.

Med anstrengelse henviser Tyra Grove Krause til, at vi fortsat skal følge de efterhånden meget velkendte smitteforebyggende tiltag som god hygiejne, at holde afstand og at man bliver hjemme, hvis man er sløj.

Den store forventede smittespredning vil give et øget pres på sundhedsvæsenet.

- Det er helt klart det, der bliver udfordringen den kommende tid, siger hun.

WHO: 2022 kan blive enden

Vurderingen kommer, tre dage efter at WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, kom med en ligeledes positiv udmelding.

I en tale fredag sagde han at 2022 kan blive året, hvor vi ryster pandemien af os globalt – såfremt vi kommer verdens ulighed på vaccineområdet til livs. Store dele af den ikkevestlige verden mangler nemlig stadig at blive vaccineret.

- Hvis vi gør en ende på ulighed, gør vi en ende på pandemien og det globale mareridt, som vi alle har gennemlevet, lød det fra Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Den vurdering fandt flere danske eksperter dog på daværende tidspunkt lige lovlig optimistisk.

På sigt står vi et sted, hvor coronavirus er her, men hvor vi har tøjlet den

Tyra Grove Krause

Professor Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, sagde 1. januar til Ritzau, at selvom coronavirus måske ikke længere kan karakteriseres som en pandemi, betyder det ikke, at coronavirussen vil forsvinde.

- Jeg tror aldrig, vi kommer til at vinke helt farvel til coronaen. Men vi vil have så god en immunitet i befolkningen – dels på grund af nye vacciner, dels fordi folk har været smittet – at vi kan håndtere det som en anden af de infektioner, vi kender, der kommer særligt i vintermånederne, sagde Lars Østergaard til Ritzau.

Den vurdering er Tyra Grove Krause enig i:

- På sigt står vi et sted, hvor coronavirus er her, men hvor vi har tøjlet den, og det kun er de særligt sårbare, der skal vaccineres op til næste vintersæson, siger Thyra Grove Krause, SSI.

I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at "flere end hver tiende" Omikron-indlagte blev smittet på hospitalet. En to dage nyere rapport viser dog, at det nu er hver syvende.

Hver syvende af de coronapatienter, der den seneste måned er blevet indlagt som følge af smitte med Omikron-varianten, er blevet smittet på hospitalet.

Det viser Statens Serum Instituts seneste rapport om Omikron-varianten.

Vi er alle sammen er frygtelig kede af det, når der er sket smitte på hospitalet

Åse Bengaard Andersen, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Rigshospitalet

Fra 21. november til 25. december har der været 385 omikrontilfælde, hvoraf 55 har været "hospitalserhvervede". Det betyder, at patienten er blevet konstateret smittet mindst 48 timer senere end sin indlæggelse på sygehuset.

Men ifølge Åse Bengaard Andersen, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Rigshospitalet, er tallene ikke overraskende.

- Selvom vi virkelig prøver at tage vores forholdsregler og bruger værnemidler i mange flere situationer, end man nogensinde har gjort før, kan det jo ske alligevel, siger hun til TV 2.

"Dødærgerligt", men "nærmest uundgåeligt"

Over for Berlingske fortæller Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet og ekspert i infektionshygiejne, at det særligt er Omikron-varianten, der volder problemer.

Rapporten indeholder også tal for andre varianter. Her er andelen af indlæggelser, der skyldes hospitalserhvervet smitte, knap halvt så stor.

- Det er dødærgerligt og kedeligt for patienterne at blive udsat for smitte på sygehuset. Men det er desværre også nærmest uundgåeligt med en variant som Omikron, der er endnu mere smitsom end de øvrige varianter, siger han til avisen.

Den vurdering bakkes op af Åse Bengaard Andersen.

Selvom hospitalsansatte oftere bruger værnemidler og generelt overholder hygiejniske regler, er det nemlig svært at gardere sig mod smitte fra personer, der ikke har symptomer.

- Der er mange måder, det kan smitte, også inden for hospitalsvæsenet. Vi er jo ofte nødt til at gå tættere på hinanden i mange flere situationer end i resten af samfundet, siger overlægen.

Hvert tilfælde analyseres

Åse Bengaard Andersen understreger, at de hospitalserhvervede smittetilfælde bestemt er noget, der tages alvorligt på de danske sygehuse.

- Jeg kan garantere, at vi alle sammen er frygtelige kede af det, når der er sket smitte på hospitalet. Det tror jeg godt, jeg kan svare, på alle mine kollegers vegne, siger hun.

Hver eneste gang en patient smittes på et sygehus, tages det ifølge overlægen til efterretning, og personalet forsøger at analysere sig frem til, hvor bristet er sket.

Og selvom det er en ”virkelig stor” opgave at undgå coronasmitte på hospitalerne, understreger Åse Bengaard Andersen, at personalet gør alt, hvad der står i deres magt.

- Selvfølgelig har vi haft nogle tilfælde. Men man skal ikke være bange for at komme på hospitalet, siger hun.

- Vores kapacitet er slet ikke stor nok

Dermed dog ikke sagt, at der ikke kan gøres mere fremover for at undgå smitte på hospitaler.

De er nemlig ifølge Hans Jørn Kolmos ikke indrettet til at håndtere så smitsomme sygdomme – blandt andet fordi, der mangler stuer med sluser, som kunne være med til at forebygge smitten.

Ifølge Åse Bengaard Andersen er der behov for, at danske hospitaler i fremtiden indrettes med tanke for smitsomme epidemier.

Blandt andet opfordrer hun til, at infektionsmedicinske afdelinger placeres i stueetagen med egen indgang. Og samtidig skal der lægges planer for håndteringen af særligt smitsomme sygdomme fremover.

- Vores kapacitet er slet ikke stor nok i øjeblikket. Når en epidemi er så stor, som covid er i øjeblikket, er man nødt til at have planer for, hvordan man kan udvide på en fornuftig måde, siger hun.

Selvtest uddeles til personale og besøgende

Smitteproblemerne på sygehusene fik i slutningen af december myndighederne til at opfordre medarbejdere og besøgende til at tage daglige selvtest, før de kommer på hospitalet.

Det er ifølge Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ”endnu et værktøj” til at holde smitten ude af sygehusene.

- I den situation vi er i lige nu med meget høje smittetal, er det afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan for at beskytte vores sårbare medborgere, siger han i en pressemeddelelse.

I starten af januar vil man begynde at uddele testene, som et supplement til de eksisterede PCR-testordninger.

Indsatsen rulles ud gradvist med fokus på de afdelinger, der har størst behov.

Israel er i øjeblikket ramt af stigende smitte med Omikron ligesom mange andre lande i verden. Inden for tre uger vil hver fjerde borger blive smittet.

Sådan lyder advarslen fra professor Eran Segal fra det israelske forskningsuniversitet Weizmann Institute. Segal rådgiver desuden den israelske regering under covid-19-pandemien.

De restriktioner, som i en vis grad har virket, er simpelthen ineffektive mod Omikron

Eran Segal

Ifølge det israelske dagblad Haaretz siger Eran Segal, at testcentrene ikke vil kunne holde til det massive pres, som Omikron medfører, og at det betyder, at der vil gå smittede rundt, som ikke bliver testet.

- De restriktioner, som i en vis grad har virket, er simpelthen ineffektive mod Omikron, lyder det fra professoren.

Udover nye rejserestriktioner skal man flere steder i det israelske samfund have et gyldigt coronapas.

Influenzapatienter fylder på hospitalerne

De høje smittetal kan ifølge generaldirektøren i Israels sundhedsministerium, Nachman Ash, medføre flokimmunitet i landet, men det er ikke noget, myndighederne ønsker skal ske via infektioner.

I stedet vil de have folk til at lade sig vaccinere.

Det daglige smittetal er på kort tid steget eksplosivt og passerede lørdag 6000. Til sammenligning lå det 1. december på 443. Samme stigning har vi set herhjemme, hvor smittetallet 1. december lå på knap 4500 og toppede i slutningen af december med flere end 20.000 smittede på et enkelt døgn.

Ifølge Segal er det sandsynligt, at det daglige smittetal i landet vil nå 20.000.

Han siger dog samtidig, at den bølge, som er på vej ind over Israel, vil aftage om tre uger, når én ud af fire israelere er eller har været smittet.

Professor Arnon Afek, som er vicedirektør på hospitalet Sheba Medical Center i Israel, siger til Haaretz, at presset på hospitalerne under denne bølge er anderledes end under tidligere bølger, fordi også influenzapatienter fylder hospitalssengene nu.

- Det er en meget væsentlig ændring, siger han.

Tøvede med at sætte gang i fjerde stik

For at dæmme op for smitten begyndte myndighederne fredag at vaccinere sårbare borgere med fjerde stik. Det skriver mediet The Times of Israel.

Israel har under pandemien været på forkant i forhold til at vaccinere sin befolkning, og i slutningen af december meldte myndighederne ud, at de som det første land i verden ville tilbyde sin befolkning et fjerde stik med en vaccine mod coronavirus.

Efterfølgende tøvede landets myndigheder dog med at sætte processen i gang. Det skyldtes, at landets førende eksperter var uenige om, hvorvidt det fjerde stik overhovedet er en god idé, idet man ifølge dem endnu ikke kender effekten af vaccinerne mod Omikron.

Inden jul havde et stort flertal i den israelske regerings rådgivningspanel dog anbefalet, at man skulle give folk over 60 år, sundhedspersonale og personer med svækket immunforsvar et fjerde vaccinestik, fordi man kunne se, at effekten af det tredje vaccinestik var begyndt at aftage.

Torsdag gav Israels sundhedsministerium grønt lys til at give borgere med nedsat immunforsvar det fjerde stik, og fredag skete det samme for ældre mennesker på plejecentre - ifølge Ash for at forhindre udbrud på sådanne faciliteter, som kan udgøre en risiko for "borgernes sundhed og liv".

Søndag har sundhedsministeriet desuden godkendt fjerde stik til alle over 60 år samt ansatte i sundhedssektoren.

Aarhus Airport må se væsentlige ændringer i sin flyveplan i den kommende tid.

Det er Ryanair-afgangene til Gdansk og Warzawa i Polen, Riga i Letland og den italienske storby Milano, der ikke længere flyves.

- De flyver stadigvæk til London, men bliver reduceret til to ugentlige afgange. Afgangene til Malaga er uændrede, fortæller Tina Baungaard-Jensen, kommunikationschef i Aarhus Airport.

Også Easyjet har droppet sine flyvninger til Berlin fra den 31. december.

Vi er ærgerlige over det, men det er bare sådan det er.

Tina Baungaard-Jensen, kommunikationschef, Aarhus Airport

Aflysningerne skyldes den aktuelle coronasituation, hvor der er voldsomt mange smittede med blandt andet Omikron-varianten, og hvor rejseaktiviteten ikke er kommet tilbage på niveauet fra før pandemien.

I lufthavnen, der trods sit navn er placeret tæt ved Tirstrup i Syddjurs Kommune, er der dog optimisme om fremtiden.

- Fra februar måned går Ryanair i fuld gang igen. Vi hæfter os ved, at der stadig er trafik på de ruter, hvor der er en efterspørgsel.

- Ryanair har åbnet seks nye ruter i 2021. De skal nok komme stærkt tilbage, siger Tina Baungaard-Jensen.

I alt har Ryanair midlertidigt aflyst 28 til og fra danske lufthavne. Herunder altså en del i Aarhus Airport.

- Vi er ærgerlige over det, men det er bare sådan det er. Vi glæder til det vender igen, fortæller Tina Baungaard-Jensen.

I 2019 fløj mere end 500.000 passagerer fra Aarhus Airport. Da coronapandemien brød ud året efter, blev passagertallet skåret ned til knap 120.000.

30-årige Pernille Korsgaard bliver depressiv, sover dårligt og får tanker om selvskade og selvmord, når hun skal have sin menstruation.

Når min PMD raser, sidder jeg i min sofa og har mørke tanker

Pernille Korsgaard, lider af præmenstruel dysfori (PMD)

Det skyldes, at hun lider af præmenstruel dysfori eller såkaldt PMD, der kan siges at være en voldsom udgave af PMS.

Kvinder med lidelsen bliver – ligesom Pernille – ramt af symptomer som selvmordstanker, depression og ekstrem træthed i en til to uger, inden de skal have deres menstruation.

Indtil nu har man ikke anerkendt eller arbejdet med lidelsen i det danske sundhedsvæsen, men lørdag blev PMD anerkendt som en sygdom af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Og det er et vigtigt skridt, lyder fra Kristian Revels Jensen, der er læge og specialiseret i PMD.

- Det betyder, at kvinder med PMD kan gå til deres læge, få sygdommen diagnosticeret og senere behandlet, forklarer han.

Pernille Korsgaard er også begejstret for WHO’s anerkendelse af sygdommen.

- Det ville have gjort det meget nemmere, hvis jeg kunne gå ned til min læge og sige ”PMD”, og så vidste de, hvad det er, siger hun til TV 2 ECHO.

Lignende sygdomme

For Pernille Korsgaard har det nemlig været svært at få diagnosen stillet, fordi den ikke har været anerkendt.

Tidligere blev hun behandlet for angst og depression. Hun har også fået stillet diagnosen skizotypisk sindslidelse.

- Men det viste sig, at min personlighedsstyrelse var PMD i stedet for, fortæller hun.

Også Kristian Revels Jensen nikker genkendende til, at PMD-diagnosen ligner andre sygdomme.

- Der er mange sygdomme, der fluktuerer (stiger og falder, red.) omkring menstruationscyklus, og derfor kan PMD være svær at identificere, forklarer han.

Men med WHO’s anerkendelse ser han frem til, at der bliver lavet retningslinjer, så viden om sygdommen kan komme ud til de læger, der skal behandle kvinderne.

For Pernille Korsgaard var det en stor lettelse at få diagnosen, fordi hun pludselig fik en forklaring på, hvorfor hun havde det så skidt.

- Når min PMD raser, sidder jeg i min sofa og har mørke tanker og vil helst ikke have noget med min mand at gøre. Det er ulækkert, det er træls, det er i vejen, siger hun.

- Det er en absolut lettelse, at jeg får min menstruation for så stopper symptomerne, indtil jeg får ægløsning igen, siger hun.

Behandlingsmuligheder

Både Pernille Korsgaard og Kristian Revels Jensen håber, at WHO’s anerkendelse af sygdommen vil sætte øget fokus på udvikling af lægemidler til behandling af sygdommen.

I dag er behandlingsmulighederne kognitiv terapi, hormonbehandling, antidepressiv eller i sidste ende at få fjernet sine æggestokke.

- Det er indgribende indgreb, og det beskriver også, at nogle kvinder har det rigtigt dårligt og derfor er villige til at få fjernet deres æggestokke for at få det til at ophøre, siger Kristian Revels Jensen.

Håbet er derfor, at der vil blive forsket mere i den mindre indgribende hormonelle behandling.

- Det vil betyde meget for kvinderne, siger han.

Twitter har smidt et af USA's kongresmedlemmer af det populære sociale medie.

Den permanente udelukkelse af republikaneren Marjorie Taylor Greene sker på grund af gentagne brud på Twitters regler mod fejlinformation om coronapandemien.

Det bekræfter en talsperson for det sociale medie over for tv-stationen CNN søndag.

Har delt misinformation om corona

Greene er tidligere blevet udelukket midlertidigt for at have delt fejlinformation om corona og om præsidentvalget i 2020.

Det er kun hendes private profil, hvor hun har været mest aktiv, der er lukket. Greene har stadig adgang til den officielle profil, hun har som kongresmedlem.

- Sociale medier kan ikke forhindre sandheden i at blive spredt vidt og bredt, skriver politikeren ifølge CNN i en kommentar til lukningen.

- Big Tech kan ikke stoppe sandheden. Kommunistiske demokrater kan ikke stoppe sandheden. Jeg står på sandhedens og folkets side, meddeler hun.

Nægter at bære mundbind

Marjorie Taylor Greene er kendt som den formentlig mest udtalte vaccineskeptiker i USA's Kongres.

Hun nægter at bære mundbind og har indtil videre fået trukket mindst 58.000 dollar (380.000 kroner) i sin løn fra Kongressen for at dække de bøder, hun har fået som følge deraf.

Den 47-årige politiker fra Georgia tilhører den yderste højrefløj i Det Republikanske Parti. Hun blev første gang valgt ind i Repræsentanternes Hus ved valget i november 2020.

Hun er blandt andet kendt for sin loyale støtte over for USA's tidligere præsident Donald Trump. Hun bakker op om Trumps påstand om, at der blev snydt ved præsidentvalget i 2020, og at han reelt vandt.

Marjorie Taylor Greene har tidligere udtrykt støtte til konspirationsteorien QAnon, men har siden sagt, at hun har ændret holdning til den kontroversielle tankegang.

Da danske skoleelever i december blev sendt hjem, var det med en klar opfordring til deres forældre: få dit barn vaccineret.

Sådan lød det fra blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S), der også sagde, at det var regeringens "store håb", at alle børn blev vaccineret i december.

På daværende tidspunkt var 33,4 procent af de yngste skolebørn mellem 5 og 11 år vaccinerede med første stik, mens 0,1 procent var færdigvaccinerede.

Spørger du mig, om jeg synes, det er forsvarligt, er svaret ja

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

Tallene er siden steget til 41,8 procent vaccinerede med første stik og 7 procent færdigvaccinerede.

På trods af at regeringens ønske ikke er blevet indfriet, mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) stadig, at det er forsvarligt at sende børnene tilbage i skole 5. januar. Det siger hun til TV 2.

- Spørger du mig, om jeg synes, det er forsvarligt, er svaret ja, lyder det fra ministeren.

Hun påpeger, at sundhedsmyndighederne vurderer, at det er forsvarligt at genåbne skolerne, hvis man genåbner dem på "lidt anderledes" vilkår end normalt.

- Der kommer til at være afstandskrav mellem klasserne, så de må ikke blandes sammen, og det er et af de meget effektive værktøjer, vi har, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ministeren tilføjer, at hverdagen for børnene derfor ikke bliver "fuldstændig normal".

Myndighederne havde forventet smittestigning

Diskussionen om, hvorvidt børnene skal tilbage i skole, blussede op tidligere på ugen, da faglig direktør hos SSI Tyra Grove Krause sagde følgende til DR:

- Vi vil helt klart gerne have vaccinetilslutningen blandt skolebørnene højere op, for det er det, der skal til for at holde skolerne åbne hen over den næste måneds tid, hvor vi får meget mere smittespredning med Omikron, sagde hun.

Den udtalelse er Pernille Rosenkrantz-Theil enig i.

- Sundhedsmyndighederne er dem, der vurderer, hvor højt vaccinetilslutningen skal op. Set med mine briller er det at have en rolig og stabil hverdag noget, der kræver, at vaccinetilslutningen er så høj som overhovedet muligt, siger hun.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen udtalte tidligere på ugen til TV 2, at han – på grund af stigende smittetal og lave vaccinationsrater – gerne så, at der blev indført yderligere tiltag i skolerne.

Blandt andet er der ifølge formanden brug for mindre hold, mere luft og mere plads, når børnene skal starte i skole.

- Det kan være skole hver anden dag eller opdeling af skoledagen, så man er der først på dagen eller sidst på dagen, sagde han.

Lærere og pædagoger har fået tilbud om vaccine

Pernille Rosenkrantz-Theil påpeger, at myndighederne havde forventet, at smitten ville stige på dette tidspunkt.

Desuden har Epidemikommissionen ifølge ministeren holdt møde mellem jul og nytår. De vurderer fortsat, at det er forsvarligt at sende børnene tilbage i skole, samt at de nuværende smittetal "ikke er alarmerende" for en genåbning af skolerne, lyder det.

- Siden vi traf de her beslutninger, er der blevet åbnet for vacciner for alle voksne. Det vil sige, at alle lærere, pædagoger og andet personale har haft mulighed for at få tredje stik, og dermed er smitterisikoen blevet væsentligt reduceret, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Derfor står vi også i en anden situation i forhold til vurdering af smitterisikoen.

Er du tilfreds med vaccinationstilslutningen blandt de 5-11-årige?

- Det er jo faktisk sundhedsmyndighederne, der skal være tilfredse eller ikke tilfredse. Og sundhedsmyndighederne vil meget gerne have, at endnu flere bliver vaccineret, siger hun.

De daglige smittetal har mellem jul og nytår sat flere rekorder med dage med flere end 20.000 dagligt smittede. Ifølge SSI har en del af forklaringen været en høj testaktivitet efter jul.

TV 2 har forsøgt at spørge Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut om, hvorvidt de vurderer, at det stadig er forsvarligt at genåbne skolerne. Det har ikke været muligt at få nogen kommentar.

Hold dine høns under tag og undgå kontakt med vilde fugle.

Sådan lyder rådet til hobbyavlere af fjerkræ på en stor del af Lolland søndag, efter en kalkunbesætning på Keldernæs er blevet ramt af fugleinfluenzasygdommen H5N1.

Efter udbruddet i Keldernæs har Fødevarestyrelsen lavet en såkaldt overvågningszone i en radius af 10 kilometer væk fra farmen - og i denne zone ligger Knuthenborg Safaripark ved Bandholm.

- Det er noget, som vi er meget opmærksomme på. Vi er lige nu i dialog med Fødevarestyrelsen og vores faste dyrlæge om, hvordan vi skal forholde os. Heldigvis er fuglene dog blevet vaccineret for nylig mod fugleinfluenza, siger Camilla Ellehammer Haxgart, der er kommunikationschef i Knuthenborg Safaripark.

Parken har i øjeblikket vinterlukket og skal først åbne op igen til foråret.

I safariparken har man både strudse og emuer, der går udenfor under halvtage.

- Det er jo sket før, at der har været udbrud af fugleinfluenza, så vi prøvet det før. Fuglene går heldigvis adskilt, siger hun.

Indtil videre afventer parken dog myndighedernes svar.

- Det er Fødevarestyrelsen, der bestemmer, hvad vi gør. Så vi venter på at høre, hvad de siger, siger hun.

36.000 kalkuner fra en kalkunfarm på Lolland skal nu aflives, efter et udbrud med fugleinfluenza er konstateret på farmen, der ligger ved Keldernæs nord for Stokkemarke.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det sker, efter flere hundrede kalkuner på farmen de seneste dage er døde med fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen oplyser, at udbruddet har ramt en af farmens syv bygninger, hvor dødstallet er steget støt.

Ramt af dødelig og smitsom fugleinfluenza

Nytårsaftensdag blev der udtaget prøver fra de døde fugle, og lørdag kom svaret fra Statens Serum Institut, SSI,: Fuglene er døde af den dødelige og meget smitsomme H5N1, og derfor skal hele besætningen aflives.

- Vi har ingen kur mod fugleinfluenzaen, så vi er nødt til at aflive alle kalkunerne for at stoppe udbruddet og hindre smittespredning. Det er trist, at vi nu igen skal aflive så mange dyr og samtidig et stort tab af ressourcer for samfundet. I går måtte vi aflive en hobbybesætning og nu en meget stor kalkunfarm, siger Charlotte Vilstrup, dyrlæge og kontorchef i Fødevarestyrelsen ifølge pressemeddelelsen.

- Situationen viser, at både hobbyavlere og professionelle skal tage truslen om smitte fra de vilde fugle meget alvorligt, siger Charlotte Vilstrup.

Restriktionszone på 10 kilometer

På grund af udbruddet har Fødevarestyrelsen søndag oprettet en 10 kilometers restriktionszone rundt om kalkunfarmen, hvor smitten har ramt. I den zone er det blandt andet forbudt at sælge og flytte æg, høns og andre fugle, medmindre man får særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

I en 3 kilometers beskyttelseszone skal ejere af høns og andre fugle desuden registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk, oplyser Fødevarestyrelsen.

Styrelsen regner med, at restriktionerne kan ophæves 30 dage efter, oprydningen og desinfektionen af den ramte ejendom er afsluttet.​