Statsministeren slog i sin nytårstale tonen an for en ny ældrelov uden bøvl og bureaukrati.

Både Ældresagen og fagforbundet FOA roser statsministerens udmelding.

- Det vigtigste er at give selvbestemmelse til svækkede ældre mennesker og deres pårørende i samarbejde med personalet, siger formand for Ældresagen Bjarne Hastrup til Ritzau.

Torben Hollmann, der er formand for FOA's social- og sundhedssektor, stemmer i. Han har efterlyst en ny ældrelov i flere år.

- Det handler om at gentænke vores ældrepleje, så vi baserer den på det, de ældre ønsker, og det, fagligheden påskønner, siger han til TV 2.

I øjeblikket arbejder de ansatte i ældreplejen under to lovgivninger - serviceloven og sundhedsloven. Ifølge Torben Hollmann er det med til at skabe en masse "unødvendige" dokumentationskrav.

Både han og Bjarne Hastrup fra Ældresagen er derfor heller ikke i tvivl om, at der skal gøres op med bureaukratiet i ældreplejen.

Forsøg viste mindre behov

Torben Hollmann håber især, at medarbejderne kan komme fri af flere af de begrænsninger, de i dag arbejder under. Det kan for eksempel være kravene om, at de ældre kun må få et bestemt antal bade om ugen. I stedet skal det være op til medarbejderne og de ældre selv at finde ud af, hvilket behov den enkelte ældre har.

Selvom det kan lyde dyrt, er Torben Hollmann ikke bekymret for, at det behøver at betyde en ældrepleje med mange flere udgifter.

Han fremhæver en række forsøg, hvor mindre hold af medarbejdere er kommet fast hos en række ældre borgere. Forsøgene har ifølge FOA-formanden vist, at de ældre endte med at benytte hjemmeplejen i mindre grad, end de plejede, fordi de ikke ville have besøg, hvis der ikke var behov for det.

Forsøgene viste også tegn på større arbejdsglæde og mindre sygefravær blandt de ansatte.

- Om det så også gælder i det store billede, må vi jo se, siger han.

Fjerne dokumentation opadtil

Statsministeren lagde i sin nytårstale op til, at der i ældreplejen fremover kun skal være tale om "få dokumentationskrav".

Torben Hollmann mener da også fortsat, at den enkelte medarbejder skal notere, hvad han eller hun har nået hver dag, fordi det er vigtig viden for den næste medarbejder, der møder ind på arbejde.

Til gengæld mener han ikke, at den dokumentation, der skal sendes opad i systemet, er relevant.

- Vi dokumenterer op til en visitator, der sidder på et kommunekontor og overhovedet ikke kender borgeren. Så skal vi ringe eller skrive for at bede om en ekstra halv time eller fem minutter hist og her. Det skal vi selv vurdere, så den dokumentation kan vi fuldstændigt fjerne, siger han og tilføjer:

- Det vil fjerne rigtig, rigtig meget dokumentation.

Kommunerne skal selv fjerne regler

Bjarne Hastrup understreger, at det ikke er tilstrækkeligt, hvis kommunerne blot bliver sat fri af de nuværende regler fra staten.

De enkelte kommuner skal nemlig også i gang med at begrænse deres egne krav til dokumentation.

- De største og fleste regler, der er udformet inden for de sidste 20 år, har kommunerne selv lavet, siger han og tilføjer:

- Så det er utroligt vigtigt, at kommunerne får afbureaukratiseret sig selv.

Frankrig lemper fra mandag landets isolationsregler i et forsøg på at begrænse de stigende smittetals indflydelse på samfundet og økonomien.

Det oplyser regeringen søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

De nye regler betyder, at fuldt vaccinerede personer, der bliver testet positive for coronavirus, kan nøjes med at isolere sig i syv dage i stedet for ti. Det gælder, uanset hvilken coronavariant de er smittet med.

Fra mandag kan fuldt vaccinerede også få lov til at bryde deres isolation efter fem dage, hvis de kan fremvise en negativ coronatest.

Samtidig behøver fuldt vaccinerede heller ikke længere at gå i isolation, hvis en af deres nære kontakter bliver testet positiv for virusset.

Det siger sundhedsminister Olivier Véran til avisen Le Journal du Dimanche ifølge AFP.

Præsident advarer om vanskelige uger

Han fortæller, at de ændrede regler bliver indført "af hensyn til den ekstremt hurtige smittespredning med omikronvarianten i Frankrig".

- Målet er at opnå den rette balance, der sikrer, at virusset bliver kontrolleret, mens den økonomiske aktivitet bliver opretholdt, siger Véran.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters advarede præsident Emmanuel Macron fredag i sin nytårstale om, at Frankrig står over for nogle "vanskelige" uger.

Han afholdt sig dog fra at annoncere nye tiltag for at inddæmme smittespredningen i landet.

- Vi vil fortsætte med at være på vagt i hele januar, siger Olivier Véran søndag.

Han tilføjer optimistisk, at den nuværende smittebølge, der bliver drevet frem af den nye omikronvariant, kan blive den sidste under pandemien.

Frankrig registrerede lørdag 219.126 nye smittetilfælde med coronavirus. Det viser tal fra landets sundhedsministerium.

Det gør ifølge Reuters Frankrig til det sjette land i verden, der har rundet ti millioner smittede siden pandemiens begyndelse.

Når de engelske skolers ældste elever vender tilbage fra juleferien, bliver det med et krav om at bære mundbind i klasselokalet.

Det har regeringen besluttet, skriver BBC.

Det midlertidige mundbindskrav skal mindske spredningen af omikronvarianten og sikre, at skolerne fortsat kan have undervisning i klasserne i det nye år.

I mellemtiden har seks forskellige fagforeninger for skolepersonale udsendt et fælles krav om yderligere handling for at begrænse smittespredningen.

De advarer om, at nationale eksamener vil komme i fare, hvis der ikke bliver indført flere restriktioner.

De efterlyser blandt andet redskaber til at rense luften i klasselokalerne, økonomisk støtte til at dække fravær og tilgængelige coronatest på skolerne.

Laver kun regler for England

Indtil nu har England været det eneste af de fire britiske lande, hvor mundbind ikke er blevet anbefalet til elever.

Boris Johnson og hans regering sætter kun reglerne for England. De øvrige dele af Storbritannien - Skotland, Wales og Nordirland - beslutter selv, hvilke coronarestriktioner, der skal gælde der.

Den britiske undervisningsminister, Nadim Zahawi, siger, at mundbindskravet i England foreløbigt varer indtil 26. januar.

Briterne oplever - ligesom mange andre europæiske lande - i disse dage nye rekorder i det daglige antal nye smittetilfælde.

Lørdag blev der registreret 160.276 nye tilfælde i løbet af det seneste døgn, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Antallet af hospitalsindlæggelser er også begyndt at stige. Men antallet af patienter, der har brug for en respirator for at kunne trække vejret, har været stabilt i december - i modsætning til andre perioder i pandemien.

Danske forskere skal nu undersøge, om frygt for klimaforandringer kan få danske unge til at fravælge børn.

International forskning peger nemlig på at klimaet spiller en rolle, når unge beslutter, hvor mange børn de skal have.

Fire ud af ti unge svarede i en international undersøgelse i september, at klimaforandringerne kan få dem til at tøve med at få børn.

Også i Danmark er mange unge optaget af klimaet, og derfor er det relevant med forskning på området herhjemme, lyder det fra Anna Sofie Bach, som er postdoc på Københavns Universitet.

Hun er en af de forskere, der skal i gang med det nye forskningsprojekt.

- Det er vigtigt at begynde at prøve at forstå, hvad det er, der er på spil for de unge, siger hun.

Anna Sofie Bach pointerer vigtigheden i at tage de unges bekymringer alvorligt, uanset, hvordan de kommer til udtryk.

- Den her bekymring er ny, og den har vi brug for at forstå for at blive klogere på, hvordan det påvirker vores samfund.

I undersøgelsen fra september blandt 10.000 unge mennesker svarede 56 procent, at de mente, at menneskeheden er dødsdømt grundet klimaforandringerne.

For usikker fremtid til børn

En af de unge mennesker, der har fravalgt at bringe børn ind i verden grundet frygten for klimaforandringer er danske Charlotte Jensen.

Hun har svært ved at forestille sig en børnevenlig fremtid med "den måde der bliver truffet beslutninger angående klimaforandringer i dag".

- Hvis vi var bedre til at tage nogle gode beslutninger, så tror jeg også, at der ville være en bedre fremtid i sigte. Men det er jeg ikke overbevist om i dag, siger hun.

Charlotte Jensen, der til daglig arbejder som lektor, synes af den grund, at det er en svær beslutning at skulle sætte et barn i verden,

Klimaforandringer vil tage til i styrke, mener klimaforsker

Over hele verden forskes der i klimaet og de udfordringer, verden står over for i fremtiden både på nationalt og internationalt plan.

Prorektor hos Syddansk Universitet, Sebastian Mernild, er en af de danske forskere, der beskæftiger sig med klima.

Han er ikke i tvivl om, at klimaforandringerne kommer til ikke blot at fortsætte, men også tage til i styrke i fremtiden.

- Det, vi har set, det er nogle ekstreme vejrhændelser, der over tid både forekommer hyppigere, og de bliver også mere intense. Den udvikling kommer til at fortsætte, siger han.

Konkret peger han på, at den danske middeltemperatur er steget 1,4 grader siden 1880 med en forventning om yderligere stigning på 2,8 grader frem mod 2100.

Sebastian Mernild mener, at han som forsker har en forpligtelse til at formidle sin viden til samfundet. Så der kan handles på et oplyst grundlag.

- Vi ser ind i nogle markante forandringer, og min opgave er at bringe den her viden til bordet, så de rette folk er i stand til at handle på den videnskab, vi forskere bringer frem, siger han.

Klimaangsten skal anerkendes

Men netop den viden er der en del af den yngre generation, der bliver påvirket af.

Det oplyser Trine Lind, som er klinisk psykolog og til daglig arbejder med patienter, der lider af forskellige former for angst.

Modsat irrationelle former for angst, der spænder fra alt til edderkopper til frygten for socialt samvær, er klimaangst ikke en oplevet trussel, mener hun.

- Der er noget reelt på spil for de unge, som vi møder inde i klinikken. Der er en generation af unge mennesker, der føler sig ladt i stikken af nogle beslutningstagere, siger hun.

Trine Lind oplever patienter, der har svært at være tilstede i deres eget liv, fordi klimaangsten tager fokus fra tingene i hverdagen, man normalt beskæftiger sig med og tænker over.

- For nogle er det angst, for nogle er det magtesløshed, og for nogle er det frustration og vrede over, at der er en generation af ældre beslutningstagere, der ikke tager dem alvorligt.

Løsningen på klimaangst findes ifølge Trine Lind ikke kun i et terapilokale.

For at komme problematikken til livs, mener hun, at der skal beslutningstagere og politikerne i højere grad skal anerkende de unge menneskers bekymringer.

Venstres formand, Jakob Ellemann, forstår godt, hvorfor Mette Frederiksen (S) valgte at tale om ældrepleje, klima og manglen på arbejdskraft i sin årlige nytårstale.

Til gengæld kritiserer han statsministeren for ikke at komme med bud på, hvordan problemerne på de tre områder reelt skal løses.

- Jeg er enig i de udfordringer, statsministeren nævner. Udover sundhedsvæsenet og klimaet er det også manglen på arbejdskraft. Til gengæld savner jeg nogle løsninger, siger Jakob Ellemann.

Sundhedsreform nu

Han kritiserer især statsministeren for endnu en gang at udskyde planerne om at fremlægge en sundhedsreform.

I talen sagde statsministeren:

- Når vi står midt i en svær pandemi, er tiden ikke til at gennemføre store forandringer i sundhedsvæsenet. Men så snart det bliver muligt, vil vi fremlægge et sundhedsudspil.

Jakob Ellemann mener, det er en forkert prioritering.

- Det, jeg er mest uenig i, er, at det ikke er tid til en sundhedsreform nu. Der er i den grad brug for en sundhedsreform nu. Vi har brug for at tage presset af vores sundhedsvæsen, siger han.

Jakob Ellemann peger på, at der efterhånden er blevet talt om behovet for en ny sundhedsreform i "årevis".

Da han selv var minister i den tidligere Venstre-regering, blev der fremlagt et forslag til en ny sundhedsreform, men den blev droppet af den nuværende regering.

- Siden er der ikke sket noget, siger han og tilføjer:

- Den del savner jeg virkelig.

Klima kræver prioriteringer

Venstre efterlyser også flere løsninger på klimaområdet. Her er det ikke nok at have "mål og ambitioner", lyder det.

- Man skal også prioritere økonomien til det og sige, at noget er vigtigere end andet. Det, der er mere vigtigt end noget andet, er den grønne omstilling, siger Jakob Ellemann.

Han tilføjer, at Venstre allerede for cirka halvandet år siden præsenterede en grøn skattereform sammen med daværende formand for de radikale, Morten Østergaard.

Jakob Ellemann understreger, at Venstre fortsat har et ønske om at få indført en grøn skattereform.

Den skal lægge en afgift på CO2-udledning. Men for Venstre er det afgørende, at afgiften ikke får den konsekvens, at udledningen fra danske virksomheder rykker til udlandet, eller at Danmark samlet set mister arbejdspladser.

Venstre har tidligere foreslået, at dimittendsatsen - som er den månedlige udbetaling til nyuddannede - bliver sænket, og at pengene i stedet bliver brugt på den grønne omstilling.

Til sidst efterlyser Jakob Ellemann også bedre svar på, hvordan problemet med manglende arbejdskraft kan blive løst.

- Vi mener, at det skal være nemmere at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Statsministeren lyder lidt skeptisk, men det håber jeg, vi kan blive enige om.

Der er det seneste døgn konstateret smitte med coronavirus hos 20.885 personer i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er en stigning fra gårsdagens 18.695 smittede. Dagens smittetal er baseret på 194.599 PCR-test, hvilket giver en positivprocent på 10,73.

Indlæggelsestallet stiger fra 641 indlagte med 6 til 647.

Fem personer er døde med coronavirus.

139 nye indlæggelser

Antallet af smittede er det tredjehøjeste, der er registreret under epidemien på et døgn. Det er samtidig tredje gang, at der er registreret over 20.000 smittede.

På trods af et relativt højt antal smittede, ser tallene stabile ud. Det mener Lars Østergaard, som er professor på Aarhus Universitet og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital.

- Det kan altid være lidt vanskeligt at vurdere de eksakte tal hen over helligdage, men aktuelt må man sige, at tilstanden er ret stabil i Danmark, siger han til Ritzau.

- Jeg ser ikke, at det danske sundhedsvæsen er i krise i forhold til at løse opgaverne, siger han.

Mener ikke, der skal nye restriktioner til

Det hidtil højeste smittetal var 29. december. Her var 23.228 personer konstateret smittede.

Ifølge Lars Østergaard er tidspunktet ikke det rigtige, hvis regeringen skulle have planer om at indføre nye restriktioner.

- Vi skal tænke grundigt over, hvor alvorlig Omikron egentlig er. Data fra England og Sydafrika viser, at den er knap så farlig som Delta-varianten, siger han til Ritzau.

Opgørelsen fra SSI viser desuden, at der er sket 139 nye indlæggelser af personer, der er smittede med coronavirus.

Det samlede antal indlagte stiger til gengæld kun med 6. Det skyldes, at der også er blevet udskrevet patienter i perioden.

Se coronatal fra Danmark og resten af verden her.

Lørdag eftermiddag er der op mod to og en halv times ventetid for borgere, der forsøger at komme igennem til Region Hovedstadens akuttelefon.

Det oplyser regionens akutberedskab.

- I dag er der mange, der ringer til Akuttelefonen 1813. Vi har derfor en lang kø, som betyder, at nogle kan opleve, at de ikke kan komme igennem, lyder det i en mail.

Der er indkaldt ekstra mandskab for at få løst puklen af opkald.

- Vi vil opfordre borgerne til kun at ringe med akutte henvendelser. Akuttelefonen kan eksempelvis ikke hjælpe med henvendelser omkring covidtest og -vaccine, skriver regionen videre.

Lange ventetider

Det er ikke første gang, at der har været lang ventetid i telefonkøen til akuttelefonen 1813. Netop henvendelser om corona har i den seneste tid været medvirkende til lang ventetid.

Borgere, der ikke formår at komme igennem til akuttelefonen med akutte henvendelser, opfordres til at møde op på akutmodtagelsen.

Akutberedskabet i hovedstaden forventer, at problemerne med lang ventetid er løst inden lørdag aften.

Øjenafdelingerne på landets sygehuse har nytårsaften og nat behandlet 16 personer med øjenskader.

Det fortæller Ulrik Correll Christensen, der er overlæge på øjenafdelingen på Rigshospitalet i Glostrup, til TV 2. Overlægen står for at indsamle data på landsplan.

- Fælles for de 16 patienter, der har været i løbet af natten, er, at de ikke har haft sikkerhedsbriller på, siger han.

Vi ser et helt klassisk billede ligesom de forrige år

Ulrik Correll Christensen, overlæge på øjenafdelingen på Rigshospitalet i Glostrup

En anden fællesnævner er, at det i overvejene grad er mænd, der bliver ramt af øjenskaderne.

- Vi ser et helt klassisk billede ligesom de forrige år. Gruppen i år består af 15 mænd og en kvinde i aldersgruppen 10-50 år, siger Ulrik Correll Christensen.

Han oplyser i den forbindelse, at den ene kvinde, der blev ramt, var en uheldig forbipasserende.

Varige men fra eksplosioner nær øjet

For to af patienterne vil deres skader resultere i varig synsnedsættelse, lyder det.

- De to alvorlige skader skyldes en kraftig eksplosion fra en raket eller lignende, der har resulteret i skader på selve øjeæblet.

De øvrige skader blandt de resterende patienter har hovedsageligt været overfladeforbrændinger på øjets hornhinde.

- Der ser vi typisk, at øjet heler igen i løbet af to-tre dage, siger overlægen.

Forældrene bærer et ansvar

Blandt de mænd, som måtte behandles for øjenskader, er to ud af tre under 30 år.

Tre er børn og unge under 18 år.

Forældrene har ifølge Ulrik Correll Christensen en vigtig rolle i at sørge for observation af børn, der håndterer fyrværkeri.

- Det er jo ret kedeligt at skulle behandle børn med svære øjenskader, der kunne være undgået, siger han.

Travl nytårsaften for landets ambulancer – 1188 udrykninger

Det danske akutberedskab har haft et mere travlt nytår end sidste år.

I år blev der 1442 gange ringet 112, og det udløste 1188 udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler.

Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Det er flere end sidste år, hvor 875 udrykninger fandt sted.

Prisen på cigaretter får yderligere et nøk op på den første dag i 2022.

Rygere skal ryste op med fem kroner ekstra, så en pakke cigaretter i gennemsnit koster 60 kroner.

Det er et led i en politisk aftalt prisstigning på cigaretter, der blev besluttet som en del af finansloven for 2020.

Stigningen blev indført i to etaper.

Steg 15 kroner

Fra april 2020 steg prisen på en pakke cigaretter cirka 15 kroner. Nu venter så det sidste trin i totrinsraketten.

I Kræftens Bekæmpelse hilser man prisstigningen velkommen og ser den som en af vejene til at undgå, at flere unge begynder at ryge.

- Vi kunne se efter den første prisstigning på 15 kroner, at andelen af rygere faldt fra 20 til 18 procent. Det er helt klart som følge af prisstigningen.

- Det er især de yngste, der har undladt at begynde at ryge eller lagt cigaretterne på hylden, siger forebyggelseschef Mette Lolk Hanak.

Prisen er ifølge forebyggelseschefen det vigtigste parameter for at begrænse lysten til at begynde at ryge - eller kvitte tobakken, hvis man allerede er begyndt.

- Selv om vi er glade for prisstigningen, så ser vi gerne, at prisen kommer endnu højere op. Vi kunne godt tænke os en pris på cirka 90 kroner ligesom i Norge, siger Mette Lolk Hanak.

Der er også andre faktorer, der ifølge forebyggelseschefen spiller ind på omfanget af rygning.

- Der er mange ting, der har betydning, og derfor er vi også glade for den plan mod børn og unges rygning, der blev vedtaget i Folketinget.

- Den har betydet, at cigaretpakkerne er blevet neutrale, tobakken er blevet gemt væk under disken, og vi har fået røgfri skoletid både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, siger Mette Lolk Hanak.

15 procent synes det er dårlig idé

Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Hjerteforeningen har fået foretaget en måling blandt 5000 danskere. Den viser, at 66 procent af danskerne synes, det er en god idé at hæve prisen på en pakke cigaretter til 60 kroner.

15 procent synes, det er en dårlig idé.

Selv om opbakningen - ikke overraskende - kommer fra en større andel af ikke-rygerne, er det kun knap halvdelen af rygerne, som er imod den nye prisstigning.

Prisstigningen træder som nævnt i kraft fra 1. januar 2022, men tobaksproducenterne har en frist på tre måneder til at sælge ud af varer til den gamle pris.

Der var optimisme at spore, da Verdenssundhedsorganisationen WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, fredag gjorde status over året, der gik, og året, der kommer.

Ifølge ham er det nemlig ikke sikkert, at coronapandemien vil fylde igen ved næste nytår.

Men for at opnå det skal alle verdens lande yde en indsats:

- Hvis vi gør en ende på ulighed, gør vi en ende på pandemien og det globale mareridt, som vi alle har gennemlevet. Og det er muligt, lød det i en håbefuld tale fra generaldirektøren delt på LinkedIn.

Bedre sikring mod fremtidige epidemier

Ifølge WHO står verden over for en vaccineudfordring i 2022.

Store dele af verdens befolkning mangler stadig at få en vaccine mod coronavirus, selvom mange vestlige lande allerede begynder at tale om tredje - og fjerde - stik.

Derfor er nytårsforsættet for næste år, at 70 procent af verdens befolkning får en vaccine inden midten af 2022, ligesom der skal fremtidssikres bedre i forhold til kommende epidemier og pandemier, mener WHO-direktøren:

- Jeg tror, at hvis vi gør fremskridt på disse mål, vil vi samles igen i slutningen af 2022. Ikke for at markere slutningen på et tredje år med en epidemi, men for at fejre en tilbagevenden til før-covid-normerne.

Men, understreger Tedros Adhanom Ghebreyesus, jo længere tid uligheden står på, jo længere tid kommer coronapandemien til at vare.

Heldigvis kender vi efterhånden virussen og ved, hvordan den bedst bekæmpes. Og det bliver en stor fordel i 2022, lyder det fra generaldirektøren:

- Efter to år kender vi denne virus godt. Vi ved, hvad der virker mod smitte: Mundbind, at holde afstand, håndhygiejne. Med alle disse erfaringer har vi en god mulighed for at vende denne pandemi rundt.

Lande halter bagefter, mens boosterstik uddeles

I Danmark er vi i fuld gang med at udrulle boostervacciner til den danske befolkning, og flere end 2,5 millioner mennesker har ifølge Sundhedsministeriet allerede fået det inden jul.

Også andre vestlige lande som Storbritannien, Frankrig og USA har i øjeblikket travlt med at vaccinere med boosterdoser.

Men i andre dele af verden ser det fortsat anderledes ud. For eksempel i Afrika, hvor kun en ud af fire sundhedsansatte er fuldt vaccineret mod virussen ifølge WHO.

Tedros Adhanom Ghebreyesus sluttede derfor sin nytårstale af med at opfordre verdens lande til fortsat i det nye år at samarbejde med vaccineinitiativerne COVAX og AVAT.