En flyvetur fra Chicago til Reykjavik i Island i forrige uge blev ikke helt som forventet for en amerikansk skolelærer.

Hun måtte nemlig skifte sæde halvvejs gennem turen over Atlanterhavet - fra at sidde blandt de andre rejsende til at være isoleret på flyets lille kabinetoilet de resterende tre timer inden landingen.

Marisa Fotieo valgte selv at isolere sig på stedet, efter at hun var blevet testet positiv for covid-19 midt under flyvningen.

Det skriver flere udenlandske medier – blandt andet The Guardian og CNN.

Skolelæreren Marisa Fotieo var på et Icelandair-fly fra Chicago til Reykjavik 19. december på vej til sin endelige destination i Schweiz med sin bror og far, da hendes hals pludselig begyndte at gøre ondt.

Skud ud til Icelandair for min VIP-karantænebolig

Marisa Fotieo, amerikansk skolelærerinde

Hun gik derfor på toilettet for at tage en selvtest, som bekræftede, at hun var smittet. Og det skete, selvom hun, inden hun satte sig på flyet, havde taget to PCR-tests og en håndfuld kviktests, som alle var negative, fortæller hun til CNN.

- Den første stewardesse, jeg løb ind i, var Rocky. Jeg var hysterisk, jeg græd. Jeg var nervøs for min familie, som jeg lige havde spist middag med. Jeg var nervøs for de andre mennesker i flyet. Jeg var nervøs for mig selv, fortæller Marisa Fotieo, som er vaccineret med alle tre stik, til CNN.

Viral video på TikTok

Stewardessen Rocky, som Fotieo refererer til, hjalp med at berolige skolelæreren og finde en ny plads til hende, men flyet var propfyldt.

Rocky, der i virkeligheden hedder Ragnhildur Eiríksdóttir, tjekkede løbende op på hende og gav Fotieo masser af mad og drikkevarer, skriver CNN.

Mens hun sad isoleret på det lille kabinetoiletet, delte skolelæreren den mærkværdige situation i en video på det sociale medie TikTok, som sidenhen er blevet set mere end 4,3 millioner gange.

Her skrev hun ifølge The Guardian: ”POV (point of view, red.) når du tester positiv for covid, mens du er over Atlanterhavet".

- Skud ud til Icelandair for min VIP-karantænebolig, tilføjede hun i videoen.

I karantæne på Island

Da flyet landede i Island, var Fotieo og hendes familie de sidste, der stod af flyet.

Da hendes bror og far ikke havde nogen symptomer, kunne de frit tage et fly videre til Schweiz. Men Fotieo, som både fik en positiv hurtig- og PCR-test i lufthavnen, skulle forblive på et hotel i Reykjavik i karantæne i ti dage.

Ifølge CNN fortsatte hun under hele sin karantæne med at dokumentere oplevelsen på TikTok. Hun modtog endda julegaver og snacks fra stewardessen Eiríksdóttir, som hun havde holdt kontakt med via sociale medier.

Fotieos sidste dag i karantæne var torsdag. Hun fortæller til CNN, at hun planlægger at mødes med sin familie på Island, og så vil hun meget gerne mødes med Eiríksdóttir, inden hun forlader landet.

En tur i Ikea bliver snart en endnu dyrere fornøjelse.

På grund af højere priser på fragt og logistik har møbelgiganten nemlig varslet, at den vil hæve sine priser med helt op til 50 procent.

Men Ikea står langt fra alene med det problem, og derfor bør danskerne forberede sig på endnu flere prisstigninger den kommende tid.

Det fortæller Tore Stramer, som er cheføkonom ved Dansk Erhverv, til TV 2.

I slutningen af november viste tal fra Danmarks Statistik således, at knap halvdelen af danske detailvirksomheder forventer stigende salgspriser i de kommende måneder.

- Det er både inden for eksempelvis fødevarer og møbler, at et bredt udsnit af virksomhederne forventer, at priserne desværre kommer til at stige noget mere, end vi har været vant til, siger Tore Stramer.

Klumper i forsyningsnettet

Ifølge cheføkonomen er de stigende priser en generel tendens.

Under coronakrisen er blandt andre danskerne nemlig begyndt at bruge langt flere penge på varer frem for eksempelvis rejser.

Samtidig har de seneste års smittebølger skabt alvorlige flaskehalse – både i den internationale varetransport og i produktionen af en lang række materialer.

- Det har skabt nogle klumper i forsyningsnettet, som altså bare har betydet, at priserne er steget rigtig meget, fortæller Tore Stramer.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er de såkaldte producentpriser – altså de priser, virksomheder betaler for eksempelvis strøm og råmaterialer – steget med cirka 30 procent det seneste år.

Og det rammer priserne i butikkerne.

Regningen sendes til forbrugerne

Ifølge cheføkonomen har de danske virksomheder over en bred kam holdt igen med at øge priserne. I hvert fald indtil videre.

Det har betydet, at de selv har måtte æde en del af prisstigningerne i form at et tab på bundlinjen.

- Men i takt med at de her prisstigninger bider sig fast, er det nogle omkostninger, som virksomhederne bliver nødt til at sende videre til forbrugerne, forklarer Tore Stramer.

I forbindelse med Black Friday foretog Dansk Industri en stikprøveundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder, hvor hele 54 procent svarede, at den nuværende forsyningssituation vil få priserne til at stige.

Men det er faktisk allerede blevet dyrere at være dansker.

Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, der måler inflationen i Danmark, steg i november med 3,4 procent sammenlignet med året før. Det er den højeste stigning i mere end 13 år.

Og Tore Stramer forventer, at priserne bliver ved med at kravle i vejret.

- Det, skal vi nok forvente, bliver tydeligere i 2022. De priser, vi møder nede i varehuset, kommer til at stige med en hastighed, der er lidt højere, end det vi har været vant til, siger han.

Risiko for, at det ”bider sig fast”

Hos Dansk Erhverv har man en forhåbning om, at de rekordhøje prisstigninger er midlertidige.

De er nemlig ifølge Tore Stramer også et udtryk for, at de økonomiske tandhjul kører i højt gear i kølvandet på coronakrisen.

- I takt med at det lægges bag os, skulle vi gerne se en situation, hvor det falder til ro igen, siger han.

Alligevel advarer han om, at der er en risiko for, at prisstigningerne ”bider sig fast”, så inflationsraterne i de kommende år bliver liggende på omkring to til tre procent.

Normalt ligger det tal omkring en enkelt procent.

- Det bliver lidt noget andet, end det vi har oplevet over de seneste år, slutter cheføkonomen.

Den danske befolkning skylder en bestemt gruppe i samfundet en særlig tak, nemlig forskerne.

Det sagde dronning Margrethe fredag aften i sin nytårstale, hvor hun kædede udfordringerne med corona og klima sammen gennem en tak til videnskaben.

- Kundskab og indsigt har hjulpet os under coronaen og har vist os, at ny viden fører fremskridt med sig.

- Vi bliver mindet om, at vi skal møde det ukendte med nysgerrighed, videbegær og opfindsomhed – snarere end frygt, lød det.

Et diskret svirp

Dronningens anerkendelse af forskerne kan ses som et diskret svirp til dem, der ikke anerkender corona.

Det vurderer Michael Bregnsbo, som er lektor i historie ved Syddansk Universitet.

- Det kan ses som et meget forsigtigt og indirekte udtryk, men der ligger jo i det, at videnskaben er nået langt i bekæmpelsen af corona, og at dem, der modsætter sig det, tager fejl.

- Så et diskret svirp kan man godt kalde det, vurderer han.

Sebastian Olden-Jørgensen, der er lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, forklarer, at dronningen tidligere har takket sygeplejerskerne og "mandskabet på gulvet". Men denne gang rettede hun fokus på forskerne.

- Vil man være spidsfindig, kan man se et lille hip til vaccineskeptikerne - et lille hip.

- Et forsøg på at gøre opmærksom på, at vi kan og bør stole på videnskaben, også i den her tid, siger han.

Et bundpunkt af ligegyldigheder

Det er dog ikke alle, som er imponeret over dronningens 50. nytårstale.

- Dronningens tale er det absolutte bundpunkt af ligegyldigheder. Ved ikke, hvem der redigerer disse taler i Statsministeriet, men måske man skulle holde nallerne væk, skriver finansmanden og den tidligere folketingskandidat Klaus Riskær Pedersen på Twitter.

- Dronningen er lagt en klimadagsorden i munden, der baserer sig på teknologi og videnskab. Altså 'hockey-staven' og ikke en anerkendelse af, hvad der kræves, uddyber Riskær.

Fra den mere etablerede del af folketingssalen var der opbakning fra SF's Pia Olsen Dyhr, netop fordi klima og forskning var grundpiller i regentens tale.

- Vores kloge dronning husker os på vigtigheden af forskning og en ambitiøs grøn omstilling! Samtidig et vigtig fokus på mennesker med handicap - tak, skriver SF's formand.

Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen fremhævede også samme del af nytårstalen.

- Forskning får fortjent ros og klimahandling kræves for næste generation. Det er svært ikke at holde af dronningen, skriver Radikale Venstres politiske leder.

Jubilæumsnytårstalen blev afholdt i dronningens modtagerum på Amalienborg.

Dronning Margrethe er med sine 50 år på tronen den regent, der har holdt flest nytårstaler for danskerne.

Der var - traditionen tro - både plads til de store samfundsmæssige emner og de helt nære og personlige af slagsen, da dronning Margrethe holdt sin nytårstale nummer 50.

Dronningen kom blandt andet ind på coronavirus, klimakrise, sportspræsentationer og psykisk sygdom. Håbet om at kunne fejre sit 50-års regeringsjubilæum senere på året levede også videre i talen.

Særligt ét tema overraskede kongehuskender Lars Hovbakke Sørensen, lektor og phd. ved Professionshøjskolen Absalon. Det var, da dronning Margrethe zoomede ind på behandlingen af de mennesker, der lever med handicap og psykisk sygdom.

- Der kom en løftet pegefinger, og det minder lidt om talen i 1984, hvor den løftede pegefinger kom, i forhold til hvordan vi behandler gæstearbejdere og deres familier. Og i årets nytårstale opfordrede dronningen så til, at man skulle behandle borgere med et handicap ordentligt, og det var ikke altid tilfældet, synes hun.

- Det er nyt, at det er den her gruppe, hun taler om. Det er aldrig sket før i nytårstalen, at den her gruppe har fået så stor plads, fastslår han.

Tak til H.M. Dronningen for at nævne og italesætte de udfordringer, som mennesker med “usynlige” handicaps og psykiske sårbarheder lever med

Jane Heitmann, medlem af Folketinget for Venstre For gode til hån mod mennesker med handicap

Ordene fra dronningen om emnet lød således:

- Fælles for alle, der må leve med et handicap, er, at det gør tilværelsen mere besværlig, og at man ikke altid bliver mødt med forståelse og respekt – måske tværtimod.

- Nogle mennesker med handicap bliver ligefrem diskrimineret, måske også mødt med hån og drilleri. Det kan skyldes tankeløshed og uvidenhed; men uanset hvad, så er det forkert, og det burde vi holde os for gode til, sagde hun i talen.

Særligt dronningens ordvalg bør vi her være opmærksomme på, mener Trine Nebel, adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon, retoriker og specialist i lejlighedstaler.

- Det, som Margrethe helt korrekt sprogligt siger, er ”mennesker med et handicap”. Der bliver ikke sagt handicappede. Der er nemlig en kæmpestor forskel.

- Det, hun sætter fingeren på i talen, er, at denne del af befolkningen stadig er mennesker. De er en del af os og en del af samfundet, en del af vores samhørighed. Det ordvalg var ikke en tilfældighed, siger Trine Nebel.

- En virkelig god tale

Også flere politikere bed mærke i netop dette tema og tyede til Twitter med deres reaktioner på denne del af nytårstalen:

Jane Heitmann, medlem af Folketinget for Venstre samt partiets psykiatri- og ældreordfører takker dronningen for fokus på mennesker med handicaps behandling:

Det samme gør gruppeformand og undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti, Mai Mercado, som også understreger, at det ”var virkelig en god tale”:

Kun dronningen kan gøre det

Coronavirus var som forventet et af talens store hovedemner, som det også gjorde sig gældende sidste år. Men også den grønne omstilling og bæredygtighed kom til at fylde meget, bed flere mærke i.

- Her får hun fint koblet tingene sammen, som hun i øvrigt også gjorde i talen sidste år. Det her med at få koblet temaer med klima, corona og de unge sammen på en måde kun dronningen kan gøre det i virkeligheden, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Dronningen berørte klimaet ved blandt andet at sige, at videnskab og teknik kan hjælpe os med at nå vores mål for klimaneutralitet og bæredygtighed.

- Vi står overfor store udfordringer og forpligtelser, ikke mindst af hensyn til de kommende generationer. Det er vi alle nødt til at forholde os til – i tide! sagde hun i talen.

Sikandar Siddique, som er medlem af Folketinget og formand for partiet Frie Grønne, giver på Twitter dronningen et skulderklap og samtidig et stikpille til regeringen:

- Det bør ikke komme bag på nogen, at dronningen er mere ambitiøs og vidende på klimaets vegne end vores regering, skriver han blandt andet på Twitter:

Også viceadministrerende direktør i Dansk Energi, Anders Stouge, peger på vigtigheden af, at dronningen råber op om klimaudfordringerne:

Formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, takker også landets "kloge" dronning - faktisk allerede inden talen er slut:

Men det er ikke alle, der er lige tilfredse med klimadagsordenen i talen. Klaus Riskær Pedersen, partileder af partiet af samme navn og nu Borgerlisten, iværksætter og erhvervsmand, mener, at talen var fyldt med ”ligegyldigheder”:

Et svirp til coronanægtere

Det var ikke overraskende, at især corona og klima fyldte meget i dronningens nytårstale, som blev kædet sammen gennem en tak til videnskaben. Det siger Michael Bregnsbo, lektor i historie ved Syddansk Universitet, til Ritzau.

- Videnskaben har vist, at den er i stand til at handle og reagere på pandemien, og det blev kædet sammen med, at videnskaben også skal levere løsninger på klimaproblemerne, siger han.

Coronaen har igen bidt sig fast, sagde dronning Margrethe i sin nytårstale og sendte en særlig tak til forskere, der blandt andet har udviklet vacciner. Anerkendelse af forskere kan ses som et diskret svirp til dem, der ikke anerkender corona, lyder det fra Trine Nebel, retoriker og specialist i lejlighedstaler, til TV 2.

- Videnskaben og folk, der bruger deres liv på at forske og udvinde ny viden til gavn for fællesskabet, fik et hep hep.

- Implicit i det ligger der jo, at fordomme og frygtsomme scenarier i en alvorlig tid som denne ikke er det, vi har allermest brug for, siger Trine Nebel.

En kæmpe ros fra politikere

Til slut rundede dronningen nytårstalen af med en kærlighedserklæring direkte fra Amalienborg.

- Meget har ændret sig i den tid, men ikke kærligheden til mine nærmeste og ikke kærligheden til mit land, sagde dronningen og sluttede af med budskabet: ”Gud bevare Danmark”.

Og kærlighed udtrykker flere politikere også til dronningen i kølvandet på talen:

Risikoen for at blive indlagt med omikronsmitte er omkring en tredjedel af, hvad den er, hvis man er smittet med deltavarianten.

Det tyder en britisk undersøgelse på ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Britiske forskere har kigget nærmere på over en million coronatilfælde i de seneste uger. Der er både omikron- og deltasmittede blandt de mange positive coronatilfælde.

Og selv om antallet af indlæggelser er begyndt at stige, ser britiske sundhedsmyndigheder tegn på, at omikron er mildere.

Sundhedsvæsen under pres

Susan Hopkins, der er chefrådgiver i den britiske sundhedsstyrelse, understreger dog, at det endnu er for tidligt at drage alt for faste konklusioner om indlæggelser.

- Det stigende antal tilfælde blandt personer over 60 år i England betyder, at det er meget sandsynligt, at der vil komme yderligere pres på sundhedsvæsnet i de kommende uger, siger hun til Reuters.

Den britiske sundhedsstyrelse har lavet studiet i samarbejde med forskere fra Cambridge University.

Undersøgelsen viser også, at de eksisterende vacciner virker godt mod omikron.

Briterne oplever - ligesom mange andre europæiske lande - i disse dage nye rekorder i det daglige antal nye smittetilfælde.

Fredag blev der registreret 189.846 nye tilfælde i løbet af det seneste døgn.

Antallet af hospitalsindlæggelser er også begyndt at stige. Men antallet af patienter, der har brug for en respirator for at kunne trække vejret, har været stabilt i december - i modsætning til andre perioder i pandemien.

Mildere forløb med Omikron

En amerikansk undersøgelse, som er omtalt i The New York Times, tyder på, at omikronvarianten kan give mildere sygdomsforløb, fordi den ikke angriber lungerne på samme måde, som tidligere varianter gør.

Det viser forsøg på mus og hamstere.

- Vi kan godt sige, at der begynder at danne sig et billede af en sygdom, der primært sætter sig i den øvre del af åndedrætssystemet, siger biolog Roland Eils til avisen.

Det vil sige næse, hals og luftrør.

Det er dog efterhånden slået fast, at omikron er langt mere smitsom end deltavarianten.

Nye tal fra det britiske statistikbureau viser, at omkring én ud af 25 indbyggere i England havde corona i ugen op til jul.

Det svarer til omkring to millioner mennesker og er det højeste antal, siden statistikbureauet - Office for National Statistics - begyndte at føre regnskab med antallet af coronasmittede i maj 2020.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ugen inden var det omkring én ud af 45 englændere, der var smittet.

Særligt slemt står det til i den britiske hovedstad, London. Her menes én ud af 15 indbyggere at være blevet testet positive for coronasmitte i ugen op til jul.

Når 2021 bliver til 2022, skal særligt trafikanter og rygere vænne sig til flere ændringer.

Fra 1. januar træder en række nye regler og love nemlig i kraft.

Ritzau har samlet et udpluk, og du kan læse om nogle af dem her:

Dyrere at købe cigaretter

Prisen på cigaretter hopper igen i 1. januar.

Rygere skal betale fem kroner ekstra, så en pakke cigaretter i gennemsnit koster 60 kroner.

Det er et led i en politisk aftalt prisstigning på cigaretter, der blev besluttet som en del af finansloven for 2020.

Stigningen blev indført i to etaper, hvoraf den første skete i april. Her steg prisen på en pakke cigaretter med cirka 15 kroner.

Spænd hjelmen på elløbehjul

Fra 1. januar bliver det lovpligtigt at have hjelm på, når man kører på elløbehjul og andre små motoriserede køretøjer.

Har man glemt hjelmen, vanker der en bøde.

Det nye krav gælder ikke kun motoriserede løbehjul, men også motoriserede skateboards og selvbalancerede køretøjer.

Større bøder for fartovertrædelser

Fra nytår bliver det dyrere for fartglade bilister at overtræde fartgrænserne.

Det er resultatet af et lovforslag, der blev fremlagt som led i udmøntningen af politiaftalen for 2021-23.

Ændringen betyder, at fartbøderne stiger med 20 procent.

I øjeblikket er den laveste bødetakst på 1000 kroner, hvis man overtræder fartgrænsen. Denne bøde vil efter nytår stige til 1200 kroner.

Ny købelov

I det nye år træder en ny købelov også i kraft.

Som noget nyt indeholder købeloven regler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester. Det kan være apps, digitale spil eller e-bøger.

Desuden forlænges formodningsreglen fra 6 til 12 måneder.

Det betyder, at hvis en mangel ved varen, det digitale indhold eller den digitale tjeneste viser sig inden for det første år efter leveringen, gælder der en formodning om, at manglen allerede var til stede ved leveringen.

Ændrede skatteregler for firmaelbiler

Skattereglerne ændres for dem, som har en firmaelbil og en ladeboks eller ladestander på deres private adresse, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren som en del af aftalen om fri bil.

Fra januar bliver man ikke længere beskattet af værdien af ladeboksen eller -standeren.

Overgår laderen til privat brug efter mindst et halvt år, vil man fra 2022 heller ikke blive beskattet af det.

Det halve år kan ikke tælles bagudrettet, men tidligst fra 1. januar. Laderen skal dermed overgå til privat brug fra og med 1. juli 2022.

Nye afgifter på smartphones og tablets

Fra 1. januar bliver det dyrere at købe smartphones, tablets og bærbare computere i Danmark.

Enhederne pålægges nemlig afgift ifølge den såkaldte blankmedieordning, der skal kompensere kunstnerne for piratkopiering.

Hidtil har blankmedieordningen kun omfattet blanke cd'er, dvd'er, usb-nøgler og andre selvstændige lagringsmedier. Men privatkopieringen finder i dag også sted på smartphones, computere og tablets, og derfor bliver den slags medier nu omfattet af ordningen.

Afgiften betyder, at smartphones, tablets og bærbare og stationære computere bliver 45 kroner dyrere.

Desuden vil harddiske på under 128 gigabyte få en afgift på 4 kroner, mens større harddiske pålægges 16 kroner.

Kilder: Ritzau, Transportministeriet, forbrug.dk, B.T, netmagasinet Input og Kulturministeriet.

Fredag aften har dronningen traditionen tro holdt sin nytårstale på årets sidste dag. Den tv-transmitterede tale er i år nummer 50 i rækken. Den er som så ofte før leveret fra dronningens modtagelsesværelse i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

Læs her hele dronningens tale:

I aften er den sidste aften i det gamle år. Vi kalder den – Nytårsaften.

Det er det nye år, vi fejrer. Samtidig med at vi ser tilbage, udtrykker vi håb og forventning til et helt nyt år.

Coronaen har sat sit præg på tilværelsen de seneste to år, og de har været drøje at komme igennem. De har budt på mange udfordringer, som vi alle har måttet vænne os til i stort som i småt.

I løbet af 2021 kunne vi lempe restriktionerne, og vi syntes, at dagligdagen nærmede sig det normale; men ak, endnu engang har coronaen bidt sig fast, og denne gang i en endnu mere smitsom udgave.

Myndighederne har på ny været nødsaget til at træffe en række beslutninger, som på mange måder kan føles ubehagelige, og som påvirker vores dagligdag. Mange må igen yde en ekstra indsats.

Det gælder ikke mindst dem, som hjælper med at opspore og begrænse smitte, og dem, som behandler de syge, og som igen må løbe ekstra stærkt for at overkomme det hele.

Selvom det er besværligt, at vi nu igen må leve med restriktioner i vores dagligdag, så tror jeg dog, at der er bred forståelse for, at det er nødvendigt. Vi står overfor en fælles udfordring, og vi må alle tage ansvar for, at vores samfund kommer trygt gennem pandemien.

Der er nogle, som vi skylder en særlig tak, nogle, som vi måske ikke lægger så meget mærke til i det daglige: Det er de forskere, som bruger dage og år på at grave sig dybt ned i et stof, som de fleste af os ikke har så meget indblik i.

Det er i høj grad dem, som har bidraget til at bremse smitten, og som i løbet af uhørt kort tid har udviklet vacciner mod corona.

Kundskab og indsigt har hjulpet os under coronaen, og har vist os, at ny viden fører fremskridt med sig. Vi bliver mindet om, at vi skal møde det ukendte med nysgerrighed, videbegær og opfindsomhed – snarere end frygt.

Det samme gælder for klimaspørgsmålet. Når olie og kul forurener vores klode, så må vi udvikle bedre kilder til energi. Store vindmølleparker rejser sig på havet, og vender naturens mægtige kræfter til gavn for os alle.

Mere er på vej, for eksempel ”grønne” brændstoffer til fly og skibe og ambitiøse forslag om at indfange CO2 og lagre det i undergrunden. Videnskab og teknik kan hjælpe os til at nå målene for klimaneutralitet og bæredygtighed.

Vi står overfor store udfordringer og forpligtelser, ikke mindst af hensyn til de kommende generationer. Det er vi alle nødt til at forholde os til – i tide!

Da jeg var barn, lærte vi, at vi var omkring fire millioner indbyggere i Danmark. Nu er vi tæt på seks millioner.

Som land og som folk skal vi finde en fælles retning, men ikke for at gå i takt. Det har aldrig ligget for os her til lands. Én spurter afsted over stok og sten, en anden foretrækker at slentre gennem landskabet; men der er nogle, for hvem vejen slet ikke er jævn.

Det gælder i høj grad for dem, der må slås med et handicap.

Hos nogle er det nemt at se, som hvis man sidder i kørestol. Hos andre er lidelsen usynlig. Det kan være en psykisk sygdom, kroniske smerter eller noget helt tredje.

Fælles for alle, der må leve med et handicap, er, at det gør tilværelsen mere besværlig, og at man ikke altid bliver mødt med forståelse og respekt – måske tværtimod.

Nogle mennesker med handicap bliver ligefrem diskrimineret, måske også mødt med hån og drilleri. Det kan skyldes tankeløshed og uvidenhed; men uanset hvad, så er det forkert, og det burde vi holde os for gode til!

Vi skal give os tid, ikke blot for at hjælpe, men også for at lære af hinanden. Det burde ikke være svært at behandle enhver med respekt.

Vi skal møde vore medmennesker med åbenhed. Andres livshistorie kan gøre os klogere. At spejle sit liv i de andres kan være tankevækkende og inspirerende. Man lærer sig selv at kende i mødet med andre.

Når man er ung, stræber man efter anerkendelse; man vil så gerne have opmærksomhed, blive set – helst være enestående – ligesom de andre!

Men at være menneske er i høj grad at stå ved sig selv, at lære sig selv at kende. Det er der udvikling i – nok til et helt liv!

Her i den mørke vinter kan vi se tilbage på en sommer, som jeg tror, vil blive husket længe.

Herrelandsholdet i fodbold bød på oplevelser, som samlede hele Danmark. Der var røde og hvide farver og flag overalt, og der blev jublet i gaderne. Også i Tokyo blev der leveret præstationer, som vi alle kan være stolte af – både under De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege.

Det nye år byder også på sport i særklasse.

Til sommer vil verdens største cykelløb Tour de France lægge flere etaper i Danmark. Starten bliver i København, og turen vil gå fra Roskilde over Storebæltsbroen og slutte i Sønderborg. Det bliver en stor begivenhed, hvor vi samtidig kan vise, hvor dejligt der er i Danmark.

Den forgangne sommer har givet mig mange uforglemmelige oplevelser.

Sammen med Kronprinsen og Prins Christian blev det i juni med et års forsinkelse muligt at fejre og mindes Genforeningen i 1920. Det var en stor oplevelse for os alle tre, og jeg takker sønderjyderne for en dejlig dag. Det viste med al tydelighed den helt særlige ånd, som hersker i grænselandet.

I aften sender jeg min nytårshilsen til sønderjyderne, til de danske i Sydslesvig og til det tyske mindretal i Danmark.

Det var med stor glæde, at jeg besøgte Færøerne i sommer. Et gensyn, som jeg havde set meget frem til.

Det er altid en fornøjelse at komme rundt på de smukke øer, blive mødt med hjertelig gæstfrihed og mærke færingernes engagement og drivkraft. Det færøske samfund er inde i en imponerende udvikling. Jeg vil mindes mit besøg med stor taknemlighed.

Jeg sender mine nytårsønsker til alle på Færøerne med et varmt: Tak for i sommer!

Med glad forventning havde jeg set frem til sommerens besøg i Grønland; men også her kom coronaen i vejen. Det stort anlagte besøg kunne først lade sig gøre i efteråret og stærkt beskåret. Til gengæld blev de få dage i oktober en dejlig oplevelse, som jeg af hjertet takker for. Overalt blev jeg mødt med en hjertevarme og velvilje, som rørte mig dybt.

Jeg vil gerne takke for de minderige dage og sender mine varmeste nytårsønsker til alle i Grønland.

Danmarks udsendte løser hver dag store og vigtige opgaver rundt om i verden.

I det gamle år har særligt situationen i Afghanistan fyldt meget. Vi har alle set de rystende billeder fra Kabuls lufthavn af desperate mennesker på flugt.

I de hektiske dage lykkedes det at evakuere flere hundrede under meget vanskelige forhold udført af vore udsendte sammen med de danske myndigheder. Det var en imponerende bedrift.

Min varmeste nytårshilsen går i aften til Danmarks udsendte.

Det gælder alle, som netop nu er langt hjemmefra – til lands og til vands – og i lige så høj grad de tusindvis af danskere, som i årenes løb har været udsendt til Afghanistan og til andre brændpunkter, hvor Danmark har påtaget sig internationale opgaver.

Dem og deres pårørende skal vi huske på. Dem skylder vi en varm tak for deres indsats for Danmark.

Danmark og danskerne er til stede overalt i verden. Jeg tænker på de mange, som er rejst ud for kortere eller længere tid, eller som har Danmark som deres baggrund og deres rod. Til dem vil jeg i aften rette min tak for deres trofasthed overfor deres gamle fædreland og af hjertet ønske dem et godt nyt år.

Til Forsvaret, Beredskabet og Politiet sender jeg min tak for deres indsats i det forløbne år og for deres årvågenhed også i aften. Et godt nyt år ønsker jeg dem alle.

I det forløbne år har min familie og jeg overalt mødt stor opmærksomhed og venlighed. Det rører os alle, og gør, at vi kan glæde os over vore opgaver og vor dagligdag.

Det var en glæde, at Kronprinsen var med under statsbesøget i Tyskland. Hans bidrag er af stor betydning, ikke mindst for erhvervslivet - og han gør det godt!

Kronprinsessen har også mange opgaver, og i det nye år skal vi fejre hendes 50-års fødselsdag, det ser jeg meget frem til.

Prins Joachim og Prinsesse Marie er nu faldet godt til i Paris. Dér gør de tjeneste for Danmark, og det gør mig stolt at se, hvor engageret de begge arbejder for at fremme Danmarks interesser.

Meget snart i det nye år kan vi fejre mit 50-års regeringsjubilæum. Det kommer ikke til at foregå, som vi havde forestillet os. Dertil har coronaen været for sejlivet en modstander. Men den får ikke lov til at bestemme – fejringen kommer, når tiden er inde – senere på året.

Jeg har svært ved at fatte, hvor de mange år er blevet af. Jeg synes, at de er gået så hurtigt.

Meget har ændret sig i den tid; men ikke kærligheden til mine nærmeste og ikke kærligheden til mit land.

Måtte vi alle få et godt nyt år!

GUD BEVARE DANMARK

Kilde: kongehuset.dk.

Danskerne har været igennem et år med store udfordringer.

Det lagde dronning Margrethe ikke skjul på i sin 50. nytårstale, som blev holdt på Amalienborg.

- Endnu en gang har coronaen bidt sit fast, og denne gang i en mere smitsom udgave. Mange må igen yde en ekstra indsats.

- Coronaen har sat sit præg på tilværelsen de seneste to år, og de har været drøje at komme igennem, siger dronningen i sin nytårstale og pegede på, at fremtiden er også fuld af håb og optimisme.

- Selvom det er besværligt, at vi nu igen må leve med restriktioner i vores dagligdag, så tror jeg dog, at der er bred forståelse for, at det er nødvendigt. Vi står overfor en fælles udfordring, og vi må alle tage ansvar for, at vores samfund kommer trygt gennem pandemien.

Tak til videnskaben

Dronningen benyttede samtidig lejligheden til at sende en tak til de mange forskere, som har været med til at gå i kamp mod den globale virus.

- Det er i høj grad dem, som har bidraget til at bremse smitten, og som i løbet af uhørt kort tid har udviklet vacciner mod corona. De har gravet sig ned i coronaen og hjulpet med at bremse smitten, og hjulpet med at udvikle vacciner, siger hun.

- Kundskab og indsigt fører fremskridt med sig. Vi bliver mindet om, at vi skal møde det ukendte med nysgerrighed, videbegær og opfindsomhed – snarere end frygt. lød det fra dronningen, som også adresserede klimaet som en del af tidens udfordringer i det forgangne år.

Vi må udvikle grøn energi

- Når kul og olie forurener vores klode, må vi udvikle bedre kilder til energi. Store vindmølleparker rejser sig på havet, og vender naturens mægtige kræfter til gavn for os alle. Videnskab og teknik kan hjælpe os til at nå målene for klimaneutralitet og bæredygtighed.

Dronningen erkender samtidig, at hendes regeringsjubilæum kort inde i det nye år ikke vil kunne fejres på grund af corona. I hvert fald ikke i første omgang.

- Meget snart i det nye år kan vi fejre mit 50-års regeringsjubilæum. Det kommer ikke til at foregå, som vi havde forestillet os. Dertil har coronaen været for sejlivet en modstander, erkender dronningen, som dog ikke vil lade pandemien diktere det nye år fra begyndelse til slut.

- Den får ikke lov at bestemme. Fejringen kommer senere på året, lovede dronning Margrethe og funderede over tidens uafvendelige gang.

- Jeg har svært ved at fatte, hvor de mange år er blevet af. Jeg synes, at de er gået så hurtigt.

- Meget har ændret sig i den tid. Men ikke kærligheden til mine nærmeste og ikke kærligheden til mit land, siger dronningen og slutter traditionen tro med budskabet: "Gud bevare Danmark".

Gennem coronaepidemien har opsporingen af smittede og deres nærkontakter været en central del af epidemihåndteringen.

Men når smittetallene bevæger sig op i nærheden af de niveauer, der har været tilfældet i de sidste uger af 2021, kan smitteopsporingens medarbejdere have svært ved at følge med.

Hvis vi ikke mente, at det, vi laver, gav mening, ville vi stoppe med at gøre det

Birgitte Drewes, vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed

Engang fik så godt som alle coronasmittede et eller flere opkald fra smitteopsporingen.

Sådan er det ikke længere, siger Birgitte Drewes, der er vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed, som smitteopsporingen hører under.

Når en person bliver konstateret smittet, skriver smitteopsporingen nu til personen i e-boks, og der bliver ringet og skrevet en sms, idet Smitteopsporingen har telefonnumre på langt de fleste smittede. Det er dog langt fra alle smittede, der kommer i telefonisk kontakt med smitteopsporingen.

- Tidligere talte vi med næsten alle smittede, men det gør vi ikke i dag, for det er ikke der, effekten er, siger Birgitte Drewes.

Få medarbejdere til tusindvis af opkald

På daglig basis taler opsporingens medarbejdere i øjeblikket med omtrent 7000 til 8000 personer, som enten bliver ringet op, eller som selv ringer ind med spørgsmål.

Det er en del færre opkald, end de over 20.000 personer, der er konstateret smittet om dagen i løbet af onsdag og torsdag.

Men når smitteopsporingen ikke engang får direkte kontakt med halvdelen af de smittede, hvor stor en effekt har indsatsen så?

- Smitteopsporing er ikke den eneste indsats i epidemikontrollen. Det er ikke et magisk middel, der alene kan holde smittetallet under kontrol. Vi sikrer, at de mennesker, der har brug for rådgivning og hjælp, får den, siger Birgitte Drewes.

Derefter er det afgørende, at danskerne efterlever den.

Smitteopsporingen har i øjeblikket omtrent 1500 medarbejdere, som netop har fået deres kontrakt forlænget til og med 31. marts 2022. Heraf består en anseelig andel af vikarer.

Henholdsvis 15. og 23. december i år lancerede smitteopsporingen en digital selvbetjening til nærkontakter og en digital selvbetjening til smittede. Det har ifølge Birgitte Drewes lettet en del af trykket på smitteopsporingens telefoner, som af flere omgange har været plaget af timelange telefonkøer.

Af dem, der benytter den digitale smitteopsporing, oplyser kun 6 procent, at de har behov for at blive ringet op af smitteopsporingen.

Detektivarbejdet er droppet

Birgitte Drewes siger, at det ikke kan lade sig gøre at sætte konkrete tal på, hvor mange smittede smitteopsporingen lykkes med at opspore, idet de smittede findes via testsystemet og ikke gennem kontaktopsporingen.

Onsdag skrev Styrelsen for Patientsikkerhed i en mail til TV 2, at smitteopsporing med så højt et smittetryk ikke længere handler om ”et bagudrettet detektivarbejde på enkeltborger-niveau”.

- Nu handler det om, at vi skal bryde smittekæder fremover ved at indkredse nære kontakter og få isoleret og testet dem, der skal isoleres og testes. Det har hele tiden været opgaven, siger Birgitte Drewes nu.

Der ville være nogle borgere, der ville savne et sted, hvor de kunne få svar på deres spørgsmål om adfærd som smittet og nær kontakt

Birgitte Drewes

I samme mail skrev styrelsen, at særligt den nye Omikron-variant sammen med de lange ventetider på PCR-tests har betydet, at smitten kan nå at sprede sig ganske betydeligt fra hver person, før smitteopsporingen overhovedet får besked og kan gå i gang med sit arbejde.

Den problematik anerkender Birgitte Drewes også.

- Med en samfundssmitte i et åbent samfund er det rigtig svært at trevle op og finde ud af, hvem hver dansker konkret er blevet smittet af, siger hun.

De smittede kan selv klare opgaven

Af samme grund sagde to fremtrædende eksperter i epidemiologi til TV 2, at smitteopsporingen, som vi kendte den, var blevet gjort irrelevant af de høje smittetal, fordi den bagudrettede kontaktopsporing er en central del af epidemibekæmpelsen.

Den betragtning er Birgitte Drewes imidlertid ikke ubetinget enig i.

- Det er i høj grad den smittede selv, der orienterer sine nære kontakter. Sådan har det været gennem hele epidemien, fordi det er frivilligt, om smitteopsporingen skal orientere de nære kontakter, eller om de smittede selv gør det.

Er du enig i, at smitteopsporingen har svært ved at udføre en central opgave, når smittetallene bliver så høje?

- Når smittetallene er så høje, er det svært at tale med alle smittede. Men målet er at sikre, at de smittede er velinformerede og ved, hvad de skal gøre, og at de nære kontakter bliver informeret. Den bagudrettede smitteopsporing er blot et af flere midler.

Med over 20.000 dagligt smittede er der vel så meget smitte i samfundet, at en smitteopsporing, som den vi har i Danmark, ikke gør nogen stor forskel?

- Vi oplever, at de smittede, vi taler med, er glade for den vejledning, de får. Den effekt tror jeg ikke, man skal undervurdere. Men det er rigtig svært at opgøre, hvor mange smittekæder smitteopsporingen har brudt.

Har I forsøgt?

- Vi kan opgøre, hvor mange vi har talt med, og vi kan se udviklingen i epidemien, men det er særligt svært, når de smittede selv kontakter nære kontakter.

Er det ikke lidt paradoksalt, at smitteopsporingen tilsyneladende bliver mindre effektiv, når smittetallene bliver meget høje, og vi har allermest brug for den?

- Der er smitteopsporingen en del af en samlet værktøjskasse i forhold til at sikre den bedst mulige epidemikontrol.

Hvad ville der ske, hvis man lukkede smitteopsporingen i morgen?

- Så ville der være nogle borgere, der ville savne et sted, hvor de kunne få svar på deres spørgsmål om adfærd som smittet og nær kontakt. Vi ville også mangle vigtig data om smittedes adfærd.

Der findes utallige guides til, hvordan man skal gebærde sig som smittet og nærkontakt. Den information er der vel?

- Mange danskere kan og vil selv, fordi de er digital kyndige og er gode til at læse myndighedernes materiale. Men der findes også danskere, der ikke er så sprogligt eller digitalt stærke. Og uanset hvor meget man har orienteret sig på forhånd, kan der også opstå tvivl og konkrete spørgsmål, når folk bliver smittet.

Desuden, påpeger hun, har det været en udfordring, at Sundhedsstyrelsen med jævne mellemrum har ændret retningslinjer for, hvornår man er nærkontakt.

- Hvis vi ikke mente, at det, vi laver, gav mening, ville vi stoppe med at gøre det, afslutter Birgitte Drewes.

Årets sidste fest står for døren, og det samme gør de efterhånden indgroede coronadilemmaer.

Nogle finder det eksempelvis helt i orden at søge efter fremmede nytårsgæster på sociale medier. Andre kalder det dybt uansvarligt.

Ligeledes er Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, kommet med en kraftig nytårsopfordring om at begrænse antallet af gæster og holde festen kort. Men der er ikke på samme måde som sidste år kommet anbefalinger fra statsminister Mette Frederiksen (S) om helt at droppe festen.

Vi har eksempelvis sagt nej til en af min kærestes veninder, som pludselig manglede en fest

Alexander Smedegaard, 29 år

Så hvad gør folk egentlig? TV 2 er taget på tur i en testkø på Frederiksberg i København, og især én ting er folk særdeles enige om.

Vibeke Damlund, 59 år

Hvordan fejrer du nytår?

Vi bliver otte, og af dem er der to, jeg ikke plejer at se særlig meget. Vi bor på Frederiksberg og har set smittetallene stige her i kommunen. Så var der en, der spurgte, om vi skulle holde fast. Det har vi så gjort med den aftale, at vi alle er nytestede.

Vi har vænnet os til at få ting stukket op i hjernerne og ned i svælget af folk i kitler og masker

Vibeke Damlund, 59 år

Men dagen er endnu ung, og vi kan jo sagtens få testsvar om at være smittede. Jeg føler mig ikke sikker på min fest, før klokken er kvart i seks, og vi er klar med dronning og champagne.

Har I ændret planer på grund af smittesituationen?

Nej. Ikke ud over aftalen om test.

Hvad synes du om, at I har lavet aftale om test?

Vi har jo vænnet os til det hele. Vænnet os til at have sådan en samtale her, der ellers ville være fuldstændig utænkelig for to år siden, og vænnet os til at få ting stukket op i hjernerne og ned i svælget af folk i kitler og masker. Det hele minder om en fremtidsfilm, men vi er jo blevet dygtige til at adaptere, så vi skal selvfølgelig også testes i dag.

Alexander Smedegaard, 29 år

Hvordan fejrer du nytår?

Jeg skal til en lille fest med ni mennesker, og vi skal spise, feste og danse.

Har I ændret planer på grund af smittesituationen?

Vi skulle have været to par mere, men de har meldt fra, fordi de ikke synes, det er sikkert. Og alle med lidt samfundssind ved jo også godt, at det ikke er det smarteste at holde fest lige nu. Men vi har også brug for små lysglimt, og det her er et af dem.

Samtidig tager vi vores forholdsregler ved at være vaccinerede og kun være sammen i en gruppe, der plejer at se hinanden. Vi har eksempelvis sagt nej til en af min kærestes veninder, som pludselig manglede en fest. Det er jo en potentiel ny smittekæde. Vi har også aftalt at være nytestede i dag.

Hvad synes du om, at I har lavet aftale om test?

Det er fuldstændig naturligt, og det er noget pjat, når folk påberåber sig retten til ikke at blive testet og vaccineret. Det er mangel på forståelse for kollektivets bedste. Det tog mig tre minutter at stille mig i kø, få en vatpind i næsen og komme ud igen.

Emily Tangsgaard, 30 år

Hvordan fejrer du nytår?

Vi bliver otte voksne og en baby.

Har I ændret planer på grund af smittesituationen?

Det er jo en anderledes situation end sidste år, og det virker til, myndighederne stoler på, at der er mindre behov for detailstyring. Og vi har heller ikke gjort andet end at aftale, at vi alle skal testes inden.

Hvad synes du om, at I har lavet aftale om test?

Det er det eneste ansvarlige. Vi skulle jo nødig være smittede uden at vide det og gå rundt og smitte hinanden.

Torben Helbo, 74 år

Hvordan fejrer du nytår?

Vi bliver fem venner, som jeg har arbejdet sammen med igennem 30 år og holder nytår med hvert år. Måske skal vi ud på Christianshavns Vold og se fyrværkeri.

Har I ændret planer?

Nej. Vi gør, som vi plejer og har ingen aftale om at skulle være testet. Jeg tror også, der er to, der ikke bliver det. For de ses ikke med så mange. Jeg er heller ikke så bange for at blive smittet. Jeg er vaccineret tre gange, og skulle det komme, er det forhåbentlig en mild omgang.