Havregrød til morgenmad, varm mad til middag og en dessert at slutte af på.

Sådan har menuen altid lydt for Ragnhild Pedersen fra Kappel på det vestlige Lolland, og hun står selv for at lave den. Ligesom hun også selv sørger for rengøring, havepasning og bad.

Det er på trods af, at der står 15. februar 1920 på dåbsattesten.

Man har ikke godt af at sidde stille i en stol.

Ragnhild Pedersen, 101 år, Kappel

Ragnhild Pedersen har i 101 år klaret sig selv - helt uden hjælp fra kommunen.

Selv ved hun ikke, hvad der ligger til grund for, at hun er blevet så gammel.

- Der er en, der skal være den sidste, og det blev så lige mig, siger hun.

Men for at få et langt liv, tror hun, en ting er vigtig:

- Man skal huske at røre sig og være i funktion, så længe man kan. Man har ikke godt af at sidde stille i en stol, siger Ragnhild Pedersen, mens hun svinger med armene i sin faste gymnastikrutine.

Gift i Kappel Kirke

I hele sit liv har Ragnhild Pedersen boet inden for en radius på få kilometer ved Kappel.

Hun voksede op på en gård og tog som ung ud for at tjene på tre forskellige gårde. På den sidste mødte hun Knud Pedersen. Der var noget særligt over ham.

- Han var forvalter, og jeg syntes jo, at han var pæn, siger Ragnhild Pedersen og griner.

Under Anden Verdenskrig i maj 1943 blev parret gift i Kappel Kirke.

På loftet i Ragnhild Pedersens hjem hænger brudekjolen endnu, og hun går gerne op ad den stejle trappe for at vise den frem.

I dag er den farvet lilla og syet om, så den kunne genbruges, for stof var dyrt i 1943.

Tre år efter bryllupsklokkerne ringede, overtog parret bestyrelsen af gården Sinelund for Sparrekassedirektør Poulsen i Nakskov.

- Vi havde tre karle, og de havde hver to heste, så vi havde seks heste i alt, siger Ranghild Pedersen.

Ud over karle og heste var der både kokke- og stuepige på Sinelund, og tre år senere rullede et teknologisk kvantespring ind på gårdspladsen.

- I 1949 fik vi den første traktor, og det gik jo så stærkt, så efterhånden havde vi kun to unge mennesker, og til sidst havde vi kun én, fortæller Ranghild Pedersen.

På den måde har Ragnhild Pedersen oplevet afvandringen fra land til by. Set folk forsvinde, ejendomme blive lagt sammen og huse revet ned - i takt med at maskinerne blev større og større.

Mistet mange gennem årene

I 1967 døde direktør Poulsen, og ægteparret fik lov at købe Sinelund.

Året efter fejrede de sølvbryllup på gården og fik en fryser. Men i 1980, da hendes mand fyldte 69 år, var det slut med livet på gården.

Parret flyttede længere ned ad vejen. 14 år senere, året efter deres diamantbryllup, døde han.

- Det var en slem ting at blive alene, det kan man godt sige, fortæller Ragnhild Pedersen.

I det hele taget kender hun kun alt for godt til døden.

- Der er mange af dem, jeg gik sammen med, der ikke er her mere. Der er mange af dem, der ikke er blevet mere end 80 eller 85 år, siger Ranghild Pedersen.

Særligt én gravsten, den fra 1948, skulle Ragnhild Pedersen aldrig have oplevet.

- Bent, hed han. Han blev ikke mere end to år. Han var født med vand i hovedet, og han var ikke rigtig udviklet, lægerne kunne ikke gøre noget.

- Man tror næsten ikke, at man kan komme over det, men det gør man jo, man lærer at leve med det, fortæller Ragnhild Pedersen om at miste sin søn.

Selvom Ragnhild Pedersen har oplevet at miste mange personer omkring sig, så er der alligevel håb for, at andre omkring hende på Vestlolland passerer de 100 år.

For ifølge Danmarks Statistik har personer født i 1906-1915 på Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og netop Vestlolland 37 procent højere chance for at blive 100 år end danskere født andre steder.

Bange for at dø

Selvom Ranghild Pedersen ikke længere selv bor på Sinelund, så kender hun de nye ejere særdeles godt.

- Det er min søn og svigerdatter, der overtog gården.

Overfor sønnen Ebbe bor hans egen søn. På den måde bor tre generationer i nummer 18, 20 og 22, og den ældste bliver 102 om en måned.

Men alderen betyder ikke, at hun ikke er bange for at dø.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det ikke kan blive ved med at gå.

Er du bange for at dø?

- Ja, det kan man godt sige, at jeg er, men det må alle andre også være, siger Ranghild Pedersen.

Men hun ved, hvor hun hører til, når døden banker på. På Kappel Kirkegård forenet i jorden sammen med sin mand og søn.

Men alt det har Ranghild Pedersen slet ikke tid til endnu, for børnene Ebbe og Bodil blev til flere, så familien er stor.

- De er flinke til at ringe til mig, og jeg har kontakt med hele familien.

Så meget kontakt at hun til jul stod for julefrokosten for femten mennesker i familien.

Menuen stod selvfølgelig på tre retter: Trillebollesuppe, kød i peberrodssovs og citronfromage. Det hele lavet fra bunden af Ranghild Pedersen.

18.695 personer er det seneste døgn registreret smittet med corona. Det er et fald fra gårsdagens 21.403.

De positive prøver er fundet mellem 222.207 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent til 8,41. Således er denne faktor også faldende sammenlignet med de seneste dage. 27. december var positivprocenten helt oppe på 12,4.

Indlæggelsestallet falder med 24 til 641, og 12 personer er døde med corona. Sidstnævnte er et fald på fem.

Alligevel mener Viggo Andreasen, professor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, endnu det er for tidligt at glæde sig.

For meget social omgang i julen

Han mener, at smittetallene trods faldet stadig læner sig meget op ad de seneste dages tal.

- Det er tydeligt, at vi har haft lidt for meget social omgang i julen til at holde smitten i ro. Hvis vi holder samme sociale aktivitet over nytår, skal vi forvente, at vi over en uges tid vil se endnu større smittetal, end vi ser nu, siger han til TV 2.

Derudover hæfter professoren sig ved en erfaring fra sidste år. Her så man, ifølge Andreasen, hvordan det tog et vist stykke tid, før smitten blandt den yngre målgruppe nåede til de ældre generationer.

- I den nærmeste fremtid må vi forvente en stigende smitte blandt de ældste i samfundet – bedsteforældre og oldeforældre. Den kommer med nogen forsinkelse i forhold til denne her store smitte blandt unge, siger han.

Sundhedspersonalet bliver syge

Spørger man Åse Bengård Andersen, ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, er der særligt to ting, der gør den nuværende smittesituation svær.

- Der kommer smittede patienter ind, som kræver særlige ressourcer, mens sundhedspersonalet også bliver syge og må blive væk. To faktorer, der presser os, lyder det.

Se coronatal fra Danmark og resten af verden her.

Storbritannien har fredag godkendt medicinalgiganten Pfizers pillebehandling, der kan bruges til at give mildere sygdomsforløb ved coronasmitte.

Det oplyser MHRA, som er den britiske tilsynsmyndighed for lægemidler og sundhedsprodukter, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Pillen, som den danske regering også har planer om at indkøbe, kan ifølge studier reducere risikoen for indlæggelse eller dødsfald hos særligt udsatte personer med op til næsten 90 procent.

Danske indkøbsplaner

Den er i Storbritannien blevet godkendt til brug hos coronasmittede personer på 18 år eller mere, der har milde eller moderate symptomer, og som vurderes at være i risiko for at få et hårdt sygdomsforløb.

Storbritannien har tidligere godkendt en anden pillebehandling til særligt udsatte coronapatienter. Det er lægemidlet Lagevrio fra selskabet Merck.

Mercks pille reducerer risikoen for indlæggelse og død med omkring 30 procent. Dermed er den tilsyneladende noget mindre effektiv end Pfizers behandling, der altså reducerer risikoen med knap 90 procent.

Den danske regering har planer om at indkøbe begge typer behandling for sammenlagt 450 millioner kroner. Der er afsat knap 50 millioner kroner til Mercks pille og godt 400 millioner kroner til Pfizers.

Sundhedsstyrelsen i Danmark har godkendt Mercks pille til behandling af personer på 18 år eller mere med øget risiko for et alvorligt coronaforløb.

Mercks pille sælges under navnet Legavrio.

Står bag vaccine

Sundhedsstyrelsen har endnu ikke godkendt brug af Pfizers pille.

Ingen af de to lægemidler er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). EMA har dog lagt op til, at lande godt selv kan beslutte at godkende pillerne, hvis der er brug for det i kampen mod corona.

Medicinalgiganten Pfizer har spillet en anden stor rolle under coronapandemien ved at udvikle en coronavaccine sammen med BioNTech.

Brian Søncksen er en ivrig sportsenturiast, der rejser på skiferie flere gange årligt. Alene inden for den næste måned har han to planlagte rejser i kalenderen.

Men da han i sidste uge skulle afsted med sin 11-årige søn, overvejede han kort rejsen en ekstra gang.

I sidste ende er besværligheden kun ens mindset

Brian Søncksen

25. december indførte Østrig nemlig skrappe restriktioner for indrejsende fra Danmark og andre europæiske lande. Det betyder, at der nu kræves tre vaccinestik og en frisk PCR-test, ellers skal skituristerne gå i ti dages karantæne.

Brian Søncksen var klar over, at restriktionerne var på vej, så han fulgte nøje de østrigske og tyske medier op til afrejsen, fortæller han.

- Vi tænkte meget over, hvad der skulle til, for at vi kunne komme ind i landet, og om vi danskere nu blev blacklistet, fordi vi har et højt smittetal, fortæller 50-årige Brian Sønicksen.

Han overvejede kortvarigt, om de skulle ombooke rejsen og tage til Italien i stedet. Men da kravene blev officielt meldt ud, var han ikke længere i tvivl.

- Så skulle vi afsted. Vi havde både tredje stik og PCR i orden, så jeg følte, at vi roligt kunne rejse. I sidste ende er besværligheden kun ens mindset, siger han.

Stor efterspørgsel på skirejser

De nye tiltag er Østrigs forsøg på at bremse smitten fra lande, hvor Omikron-varianten er særlig udbredt. Og da Danmark - sammen med Storbritannien, Norge og Holland - er blevet klassificeret som højrisikoland, er der altså særlig varsomhed med at lukke skilystne danskere ind i landet.

Alligevel er Brian Søncksen dog langt fra den eneste dansker, der er draget mod snedækkede bjerge. En lang række danske rejseselskaber, som TV 2 har talt med, melder, trods nye restriktioner, om at de oplever en stor efterspørgsel efter skirejser.

Brian Søncksen befinder sig i skrivende stund i Wagrain i Østrig på en af de to årlige skirejser, der er en fast tradiiton for ham og hans søn. Indtil videre har der ingen problemer været ved at rejse, fortæller han, og han oplever heller ikke, at nogen går op i, at han er rejst dertil fra Danmark.

- Jeg taler både med østrigere, hollændere og tyskere, og ingen spørger til smitten i Danmark. Det eneste, det går ud på hernede, er, at man omgås med en vis form for respekt, og så er man hernede for at stå på ski og have det godt, siger han.

Jeg er lige så tryg ved at være hernede, som ved at være i Danmark

Brian Søncksen

I dagene op til isolerede han og familien sig, fordi de ikke ville risikere, at coronasmitte i sidste øjeblik skulle stå i vejen for deres tur. Den største bekymring var heller ikke situationen i Østrig, men nærmere om de kunne nå at få svar på deres PCR-test i tide, og derfor endte Brian Søncksen med at tage en PCR-test fra en privatudbyder for at være på den sikre side.

Men da de først kom afsted, har ferien på pisterne i alpelandet været næsten, som den plejer, fortæller han.

- Jeg er lige så tryg ved at være hernede, som ved at være i Danmark. Alle viser hensyn og overholder restriktionerne, siger han.

Udover krav om tre vaccinestik og en frisk PCR-test er der på skisportsstedet krav om, at alle er iført handsker og særlige ansigtsmasker, der slutter mere tæt, end almindelige mundbind. Derudover skal restauranter og cafeer lukke senest klokken 23, mens afterski-barer og natklubber er lukket indtil foreløbigt 9. januar.

Nogle kommer ikke afsted

Rejsebureauerne melder dog også om, at de får henvendelser om de nye krav på den populære skisportsdestination. For selvom de alle i TV 2s rundringning svarer, at de oplever en interesse for at komme afsted, har det også ført til annulleringer fra folk, der ikke kunne nå at opfylde de nye krav.

Samme dilemma står Brian Søncksen i, når han snart skal afsted igen med en gruppe venner. Her er der nemlig nogle iblandt, der ikke kan nå at få deres tredje stik.

Brian Søncksen er dog ikke bekymret for ikke at kunne komme hjem til Danmark igen, og skulle der komme ændringer i landet, må de "tage den derfra" eller gå i karantæne, siger han.

Det er dog planen, at sønnen og ham skal afsted igen i uge 10. Og her krydser de fingre for, at de igen kan holde fast i traditionen og komme på ski i Østrig.

Du kan få overblik over de gældende restriktioner på populære skidestinationer her.

Smitten med Omikron-varianten har toppet i Sydafrika, og den er nu på tilbagetog. Det oplyste den sydafrikanske regering efter et møde blandt landets ministre torsdag aften.

Helt så langt i processen er vi ikke nået i Danmark, og der kommer til at gå flere uger, før vi kan sige mere om udviklingen herhjemme.

Sådan lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Vi skal være forsigtige med at sammenligne os for meget med udviklingen i Sydafrika. Vi har brug for mere robust data, før vi kan sige noget om udviklingen herhjemme, siger han.

Den yngre befolkningssammensætning i Sydafrika samt det faktum, at der er oparbejdet en stor grad af immunitet grundet den store smittespredning, gør datagrundlaget svært at sammenligne.

Vi skal to-tre uger ind i januar, før vi kan sige noget om den danske udvikling

Jan Pravsgaard Christensen SSI: Omikron topper i Danmark i januar

På et pressemøde 29. december kom Statens Serum Institut med en opløftende forudsigelse om Omikron i Danmark.

I den forbindelse oplyste faglig direktør for Statens Serum Institut (SSI) Tyra Grove Krause, at man hos SSI forventer, at den nuværende bølge kommer til at toppe engang i januar.

- Det tyder på, at Omikron er forbundet med mindre alvorlig sygdom end Delta, lød det.

Jan Pravsgaard Christensen mener, at der endnu er brug for data for, hvor meget skade Omikron gør hos sårbare og ældre.

- Først når det foreligger, kan myndighederne træffe en beslutning om at lempe restriktionerne. Vi skal to-tre uger ind i januar, før det kan opgøres, siger han.

Når professoren kigger ind i det nye år, er det særligt elevernes tilbagevenden til skolerne, der skaber bekymring.

- Min bekymring er, at vi igen vil se en massiv smittestigning. For man skal huske, at de nuværende smittetal er på trods af, at børnene er hjemme fra skole, siger han.

Dog pointerer Jan Pravsgaard Christensen, at det netop er den data, der skal til for at kunne tage en beslutning om næste skridt i bekæmpelsen af Omikron i Danmark.

Drastisk fald i smittede blev udslagsgivende i Sydafrika

Ifølge data fra Sydafrikas sundhedsministerium faldt andelen af nye smittede i ugen op til 25. december med knap 30 procent sammenlignet med ugen forinden, hvor der blev opdaget omkring 128.00 nye smittetilfælde.

Det skriver BBC.

- Det er utroligt, hvor hurtigt den Omikron-drevne fjerde smittebølge er vokset, toppet og derefter aftaget. Den toppede på fire uger og er faldet stejlt i yderligere to uger, skriver Fareed Abdullah fra Sydafrikas Råd for Medicinsk Forskning på Twitter ifølge nyhedsbureauet AFP.

Foruden smittetallene oplyste den sydafrikanske regering efter torsdagens møde blandt ministrene, at Omikronvarianten har ført til færre hospitalsindlæggelser end tidligere smittebølger.

Dertil er en "marginal stigning i antallet af dødsfald", selvom den er yderst smitsom.

Fortsat kraftig opfordring om at lade sig vaccinere

På grund af situationen har regeringen også besluttet igen at tillade salg af alkohol på barer og restauranter efter klokken 23.

Samtidig er det blevet besluttet at ophæve det nationale udgangsforbud fra midnat til klokken 04.00 med øjeblikkelig virkning.

Mundbind er stadig påkrævede på offentlige steder, mens indendørs og udendørs forsamlinger er begrænset til henholdsvis 1000 og 2000 personer.

Trods faldende smittetal opfordrer Sydafrikas regering også stadig borgerne til være forsigtige og blive vaccineret.

Omikron-varianten blev første gang opdaget i Sydafrika og Botswana i slutningen af november. Siden har den spredt sig hastigt til resten af verden og ført til rekordhøje smittetal alle steder, hvor den har fået fodfæste.

Fra klokken 04 natten til fredag og syv timer frem har visse danskere oplevet problemer med at se deres coronapas i appen, på sundhed.dk og i appen MinSundhed.

Det bekræfter Sundhedsdatastyrelsen over for TV 2.

- Vi er desværre ramt af driftsproblemer på Det Danske Vaccinationsregister, skriver Sundhedsdatastyrelsen i en pressemeddelelse.

Ugyldigt coronapas

Flere vaccinerede danskere har fredag morgen og formiddag fået en fejlmeddelelse, der viste, at coronapasset ikke længere var gyldigt.

Men det omfattede til gengæld ikke dem, som for nylig var blevet testet eller havde logget ind for at se deres coronapas.

- De danskere, der har har brugt deres coronapas inden for de seneste tre dage, oplever ikke problemer, lød det fredag klokken 10.

Fredag klokken 11 er de tekniske problemer blevet løst, oplyser Sundhedsdatastyrelsen.

DSB droppede krav om coronapas

Problemerne med coronapasset har nytårsaftensdag haft praktisk betydning for DSB.

Statsbanerne droppede midlertidigt kravet om, at rejsende skulle fremvise et gyldigt coronapas i tog og busser.

- Men så snart det skulle være oppe at køre igen, så vil vi selvfølgelig genindføre kravet, oplyste DSB's presseafdeling fredag formiddag til Ritzau.

På de sociale medier florerer lige nu utallige opslag fra personer, der enten inviterer til nytårsfest eller søger en nytårsfest.

- Vi har fire ledige pladser, hvis nogen mangler en gennemført fest. Vi bliver tyve til spisningen og cirka det dobbelte til fest efter maden, står der blandt andet i et opslag i Facebook-gruppen "Festen og gæsten 2021-2022" med over 5000 medlemmer.

Et andet opslag lyder:

- Vi er to sjove og friske piger og lidt af nogle festaber. Vi søger en nytårsfest i København eller nord for København.

Også på TikTok, Instagram, Reddit og Tinder planlægger fremmede at mødes for at fejre årets sidste dag.

Blandt dem er stemningen god. Det er den til gengæld ikke hos professor emeritus Jørgen Eskild Petersen.

Han kalder det "en overordentlig dårligt idé" og "dybt uansvarligt" at mødes mange mennesker nytårsaften. Især hvis det er folk, der ikke omgås hinanden til dagligt.

- Det er den perfekte superspredningsbegivenhed, siger han til TV 2.

- Det er så barnligt

TV 2 har været i kontakt med flere af de danskere, der enten holder fest for fremmede eller søger en fest til nytår.

De tæller både mænd og kvinder i alle aldre.

Et af argumenterne, der går igen blandt de festglade, er, at der ikke er noget forsamlingsforbud. Derfor mener de ikke, at de gør noget forkert i at mødes.

Men den køber Jørgen Eskild Petersen ikke.

- Det er så barnligt. Man går jo heller ikke ned og stjæler slik i Netto, og når man så bliver fanget, er argumentet, at ens far ikke havde fortalt, at det var ulovligt, siger han.

Ifølge professoren har myndighederne været meget klare i mælet, og "der kan ikke være nogen som helst tvivl om", at det ikke er okay opførsel at mødes med fremmede og feste.

På et pressemøde onsdag lød det fra direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm:

- Hvad angår nytår: Se så få som muligt, og se kun folk i jeres nære omgangskreds.

Desuden blev der opfordret til, at danskerne "bruger deres sunde fornuft".

Vil få smitten til at stige

I flere af fest-opslagene står der, at der kun er adgang, hvis man har er vaccineret eller nytestet.

- Alle skal stille med coronapas og en helt frisk PCR-test. Der er ikke noget med “jeg er fritaget”, eller at du er med i Men in Black, osv. osv. Ingen test, ingen fest, står der blandt andet i et opslag.

Ifølge Jørgen Eskild Petersen vil det naturligt nedsætte risikoen for smitte, hvis folk har gyldigt coronapas, men det er ingen garanti.

- Når så mange mennesker mødes, vil smitten løbe løbsk. Især med Omikron, der er så ekstremt smitsom, siger han til TV 2.

Jørgen Eskild Petersen er overbevist om, at smitten vil stige markant som følge af årets nytårsfester. Det er de rekordhøje smittetal disse dage et bevis på. De afspejler nemlig den smitte, der er sket i juledagene, hvor danskerne er mødtes på kryds og tværs, siger professoren.

Det seneste døgn er der konstateret 21.403 tilfælde med coronavirus.

2021 står ved sin afslutning, og TV 2 giver her et overblik over nogle af de største historier, som vi vil huske fra 2021.

Året var dårligt nok begyndt, da Trump-støtter 6. januar angreb USA’s Kongres for at forhindre godkendelsen af præsidentvalget, som Joe Biden havde vundet.

Ved middagstid havde Donald Trump holdt tale for støtterne, hvor han gentog påstande om, at valget var blevet stjålet fra ham.

Cirka to timer senere brød vrede Trump-støtter gennem barrikaderne, hvor vinduer blev smadret og betjente angrebet, mens demonstranterne tvang sig adgang til kongresbygningen.

Politikerne standsede arbejdet og blev evakueret fra Kongressen, mens sikkerhedsfolk inde i bygningen kæmpede for at holde demonstranterne tilbage.

Der blev affyret tåregas, og skud blev affyret, men det kunne ikke holde den overvældende mængde tilbage, som vandrede frit rundt i kongresbygningen og indtog ledende politikeres kontorer.

To-tre timer senere lykkedes det at rydde bygningen. Angrebet kostede fire mennesker og en betjent livet og har sidenhen ført til en række fængselsdomme.

Med vaccinernes ankomst havde de fleste håbet på, at vi snart kunne lægge corona og restriktioner bag os. Men sådan er det som bekendt ikke endnu.

Året begyndte glædeligt, da mange ældre og sårbare fik første stik med vaccinen fra Pfizer/BioNTech, og inden længe kunne vi også takke ja til et stik med vacciner fra Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Men drømmebilledet begyndte langsomt at krakelere, og det skulle vise sig at blive noget af en rutsjebanetur for danskerne.

Vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson blev fjernet fra det officielle vaccineprogram, så danskerne aktivt skulle tilvælge de to vacciner, hvis de var interesserede. Og mens mange sad og ventede på deres første stik, kunne de se vaccineplanen blive udskudt og udskudt.

Da foråret og sommeren kom, gik vi på flere måder lysere tider i møde. Vaccinen blev tilgængelig for flere, og over halvdelen af danskerne havde i juni fået et vaccinestik. Den store tilslutning kunne vi fejre med at fjerne restriktionerne, smide mundbindet og tage coronapasset i hånden.

Mens vi samledes igen i sommervejret, ulmede et stille uvejr mellem os.

Den mere smitsomme Delta-variant spredte sig og blev over sommeren den dominerende variant. Senere kom Omikron-varianten, der nu er den dominerende.

Men der er lyspunkter i den mørke vintertid. Børn ned til femårsalderen kan nu få en coronavaccine, og flere af os får boostervaccinen, som skal hjælpe os gennem den kolde tid på den anden side af nytår.

Igen i år dukkede en række krænkelsessager op.

I begyndelsen af januar blev Jes Dorph-Petersen afskediget som vært på 'Go' aften Live' efter en intern undersøgelse om krænkende adfærd på TV 2.

Han kritiserede beslutningen og mente, at han blev uretfærdigt behandlet. Han gav flere meget omtalte interviews, hvor han udtrykte, at han ikke kunne genkende beskrivelserne, som var fremlagt i den interne undersøgelse.

Sagen om Jes Dorph-Petersen havde en fremtrædende rolle i dokumentaren ’MeToo: Sexisme bag skærmen’, hvor 11 nuværende og tidligere ansatte på TV 2 fortæller om sexisme og grænseoverskridende adfærd i deres tid på tv-stationen.

I kølvandet på dokumentaren erkendte tidligere nyhedschef på TV 2 Michael Dyrby, at han havde krænket i sin tid på TV 2, og kort efter forlod han sin stilling som ansvarshavende chefredaktør på B.T.

MeToo-sagerne strakte sig også ud over mediebranchen.

I november undskyldte DR’s generaldirektør Maria Rørby Rønn over for 64 tidligere medlemmer af DR Pigekoret for krænkelser, der foregik over flere årtier.

Politiker Naser Khader blev ekskluderet fra Det Konservative Folkeparti efter anklager fra flere kvinder om seksuelt overgreb.

De Radikales Kristian Heegaard forlod Folketinget med ”grænseoverskridende adfærd” som grund, og også Landbrug & Fødevarer blev ramt af en sexismesag i datterselskabet DanBred.

I slutningen af marts kom navnet Ever Given på manges læber. Det 224.000 tons tunge og cirka 400 meter lange fragtskib var gået på grund på tværs af Suez-kanalen og spærrede en af verdens vigtigste transportveje.

Omkring 12 procent af verdens varer går gennem kanalen, og den uges tid, hvor Ever Given blokerede, fik derfor langsigtede konsekvenser for verdenshandlen.

Undervejs ventede 369 skibe på at sejle gennem kanalen, mens skibet ivrigt blev forsøgt vristet fri, og det førte til usædvanligt lange køer i mange af verdens havne, som ikke kunne håndtere den store mængde skibe, der pludselig ankom.

Natten til 26. april var der god grund til at poppe champagnen i den danske filmbranche.

Thomas Vinterbergs film ’Druk’ vandt en Oscar for ’Bedste internationale film’. Vinterberg gik på scenen foran Hollywoods førende filmfolk, og der holdt han en tale, der gik i hjertet på mange.

I den sidste del af talen dedikerede han med tårevædede øjne prisen til sin datter Ida, der omkom i en trafikulykke få dage inde i optagelserne til filmen.

Thomas Vinterberg var også nomineret som ’Bedste instruktør’, men måtte se sig slået af ’Nomadland’-instruktør Chloe Zhao.

Til gengæld blev endnu en dansker hædret, da Mikkel E.G. Nielsen som den første dansker nogensinde vandt prisen for ’Bedste klipning’ for ’Sound of Metal’.

Det skulle have været en historisk fodboldfest. Danmarks åbningskamp ved EM. På hjemmebane i Parken.

Men festen forvandlede sig på et øjeblik til et mareridt, da Christian Eriksen faldt om på banen.

Under de voldsomme billeder opstod et helt unikt øjeblik. De danske spillere omringede Eriksen arm i arm og dækkede for nysgerrige kameraer, mens han fik livreddende behandling.

Billedet gik verden rundt, hvor danskerne blev hyldet for deres heltegerninger og sammenhold i den frygtelige situation.

Christian Eriksen overlevede takket være hjælpen fra spillere og redningsarbejderne på stadion. Og så betød nederlaget til Finland pludselig ikke så meget.

Danskerne tabte den efterfølgende kamp mod Belgien, så nu skulle der en sejr til mod Rusland, hvis EM-drømmen skulle leve videre.

Under et festfyrværkeri af mål i Parken sparkede Danmark sig videre i ottendedelsfinalen med en 4-1-sejr over russerne.

Gaderne i Danmark flød over med jublende fodboldfans, der nok ikke er set lignende siden 1992.

Det billede fortsatte efter 4-0-sejren over Wales i ottendedelsfinalen og 2-1-sejren over Tjekkiet i kvartfinalen.

Fra det værst tænkelige udgangspunkt stod danskerne i semifinalen mod England på deres hjemmebane. Men trods en indledende føring og forlænget spilletid blev det endestationen for danskerne med et 2-1 nederlag og et straffespark, som nok vil blive diskuteret mange år frem.

De vendte hjem uden trofæ, men havde i stedet vundet befolkningens hjerter.

I år fik vi konsekvenserne af klimakrisen helt tæt på, da dødelige oversvømmelser hærgede i Vesteuropa.

Særligt Belgien og Tyskland blev ramt, hvor over 200 mistede livet - langt størstedelen i Tyskland.

Store områder blev terroriseret af vandmasserne, hvor huse styrtede sammen, og et langt genopbygningsarbejde måtte sættes i gang.

I Sydeuropa kæmpede Italien, Grækenland og Tyrkiet med hedebølge og voldsomme skovbrande, der kostede menneskeliv.

Det var blot et udpluk af de vidnesbyrd på klimakrisen, som repræsentanter fra omkring 200 lande havde i baghovedet, da de mødtes til klimatopmødet COP26.

I aftalen, som landende indgik, holdes der fast i, at den globale temperatur maksimalt må stige 1,5 grad, og landene skal melde ind med skærpede reduktioner allerede i de kommende år. Aftalen kan læses her.

I juli og august blev OL i Tokyo afholdt efter et års forsinkelse grundet corona. Mens vi så med fra Danmark, måtte atleterne spille for tomme pladser, da tilskuere ikke var tilladt til de fleste discipliner.

Det blev til 11 danske medaljer, hvoraf tre var af guld.

Det gjaldt Anne-Marie Rindom i Laser Radial-disciplinen, Lasse Norman og Michael Mørkøv i parløb på cykelbanen, og Viktor Axelsen i singleturneringen i badminton.

Men det var ikke kun sportslige bedrifter, der trak overskrifter.

Den amerikanske stjernegymnast Simone Biles trak sig midt i finalen i holdkonkurrencen og forklarede, at det var for at fokusere på sit mentale helbred. Efterfølgende trak hun sig fra flere af de finaler, hun havde kvalificeret sig til, men tog alligevel hjem med en sølv- og en bronzemedalje.

Legene blev også husket som historisk for inklusion, hvor et rekordhøjt antal atleter, der definerer sig som LGBT+, deltog, ligesom de første transkønnede atleter var med.

I år var det 20 år siden terrorangrebene 11. september 2001 og den efterfølgende invasion af Afghanistan.

Det blev også afslutningen på den vestlige tilstedeværelse i landet, men de færreste havde forudset, hvordan tilbagetrækningen i august skulle ende.

For hvert område, som de vestlige styrker forlod, vendte Taliban tilbage, og på uhyre kort tid havde bevægelsen overtaget størstedelen af landet.

Mens Danmark og andre lande var i gang med at evakuere danske statsborgere og afghanere ud af landet fra hovedstaden Kabul, stod Taliban for døren. Og der gik ikke længe, før de tog kontrollen over hovedstaden.

Der spredte sig desperation ved lufthavnen, hvor afghanere forsøgte at komme på fly ud af landet. Det førte til hjerteskærende billeder af mennesker, som i et sidste håb hang fast på lettende fly og øjeblikke senere styrtede i døden.

Få dage inde i Talibans overtagelse eksploderede to bomber ved de store menneskemængder, der var samlet ved lufthavnen, og dræbte 170 mennesker.

I slutningen af august forlod den sidste amerikanske soldat et Afghanistan, der efter 20 års kamp var vendt tilbage til udgangspunktet.

I år blev statsministerens sms’er et hyppigt samtaleemne.

Det skete i forbindelse med Minkkommissionen, der undersøger forløbet op til pressemødet 4. november 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen beordrede alle mink aflivet.

I oktober kom det frem, at statsministeren havde en indstilling slået til på sin telefon, der betød, at hendes sms'er fra de afgørende dage, da beslutningen om at slå alle mink ihjel blev truffet, automatisk blev slettet efter 30 dage.

Det samme gjaldt for departementschef Barbara Bertelsen og to højtstående embedsmænd. Mette Frederiksen forklarede senere, at det var netop Bertelsen, som rådede hende til at aktivere indstillingen.

Det lykkedes hverken politiet eller Forsvarets Efterretningstjeneste at genskabe sms’erne. Minkkommissionen skal efter planen være færdig med sin beretning til april 2022.

I november skulle danskerne fjerne fokus på landspolitik og se nærmere på det lokale, da kommunal- og regionsrådsvalget skulle afgøres.

Vanen tro blev mange steder en dramatisk affære under det, der også kaldes ’de lange knives nat’.

Socialdemokratiet fik ikke ligefrem et drømmevalg, da de gik tilbage i landets fire største byer og i alt gik tilbage med 86 mandater. Det lykkedes dog at holde fat i borgmesterposten i blandt andet København og Aarhus, mens de overtog borgmesterposten i Frederiksberg efter 112 års konservativ dominans.

Også Dansk Folkeparti fik en stor vælgerlussing med en tilbagegang på 132 byrådspladser. Lussingen sved så meget, at Kristian Thulesen Dahl efterfølgende sagde, at han ville trække sig som formand.

Den helt store vinder blev de konservative, som fik partiets bedste valg i 36 år og gik 178 mandater frem, hvor særligt borgmesterposten i Kolding var en overraskende sejr.

En af årets allerstørste historier kom i denne måned, da tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg blev idømt 60 dages ubetinget fængsel i rigsretssagen.

Kendelsen lød, at Inger Støjberg handlede forsætligt i strid med loven, da hun i 2016 iscenesatte en ordning, hvor asylpar kunne adskilles, hvis den ene var mindreårig.

- Det er ikke bare mig, der har tabt, det er de danske værdier, lød det fra Støjberg efter dommen.

21. december fandt et stort flertal hende uværdig til at sidde i Folketinget, hvorfor hun mister sin plads. Siden 1953 er blot fire politikere udover Støjberg blevet erklæret uværdige til at sidde i Folketinget.

Hun har stadig mulighed for at blive valgt ind igen ved næste folketingsvalg.

Vi slutter gennemgangen af 2021 med en historie, der unægtelig vil fortsætte i det nye år.

Verden ser lige nu med opmærksomme øjne på grænselandet mellem Ukraine og Rusland, hvor russerne i år har opjusteret den militære tilstedeværelse.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange soldater der befinder sig nær Ukraines grænse. Ukraines regering siger mellem 60.000 og 90.000. Men en efterretningstjeneste i USA anslår, at det kan være helt op til 175.000.

Både USA, NATO og EU har advaret Putin om ”alvorlige konsekvenser” og sanktioner, hvis de russiske tropper invaderer Ukraine.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, benægter, at Rusland har planer om at invadere nabolandet, men siger samtidig, at han kræver garantier fra USA og NATO om, at den vestlige forsvarsalliance ikke indlemmer Ukraine i alliancen.

Putin har understreget, at han ikke ønsker en konflikt med Vesten, men beskylder NATO for at bidrage til konflikten.

Rusland, USA og NATO har planlagt et møde i 10. januar i det nye år, hvor spændingerne skal håndteres.

Et begivenhedsrigt år med op- og nedture er gået, og du skal have tak for at læse med. Godt nytår fra TV 2!

For første gang siden pandemiens begyndelse har Italien registreret mere end 100.000 smittede i løbet af 24 timer.

De italienske sundhedsmyndigheder har det seneste døgn opdaget knap 127.000 nye smittede med coronavirus.

Dagen inden var smittetallet også rekordhøjt med 98.000 positive coronatest. Det er især den nye omikronvariant, der i øjeblikket driver smitten frem.

Det hører med til historien, at antallet af test også steget markant de seneste dage.

Det skyldes, at det er blevet nødvendigt at kunne fremvise en negativ test for at komme ind på flere offentlige steder.

Andelen af positive coronatest er dog også steget.

Forskelsbehandling af uvaccinerede

Den italienske regering vedtog onsdag aften at indføre yderligere restriktioner for at forhindre smittespredning.

Det betyder blandt andet, at uvaccinerede fra 10. januar vil blive udelukket fra hoteller, kongrescentre, lange ruter med offentlig transport og i skilifte.

I de italienske medier er de nye restriktioner blevet kaldt en "nedlukning for uvaccinerede".

For et år siden var landet med omkring 60 millioner mennesker totalt lukket ned. På det tidspunkt registreret Italien omkring 16.200 nye coronatilfælde om dagen.

Der døde imidlertid markant flere mennesker med coronavirus, end der gør i øjeblikket.

Færre dødsfald med covid-19

Sidste år registrerede Italien omkring 575 coronarelaterede dødsfald om dagen, mens der det seneste døgn er blevet registreret 160.

Italien er langtfra ene om at have tårnhøje smittetal.

I Frankrig har myndighederne for anden dag i træk opdaget mere end 200.000 nye smittede.

Også her er det den smitsomme omikronvariant, der sender tallene i vejret.

Som konsekvens har den franske regering derfor indført nye restriktioner. Det betyder blandt andet, at mundbind igen er obligatorisk i Paris og Lyons gader.

Coronavirussens seneste knopskydning er smitsom. Men Omikron er det langt fra i helt den målestok, man har haft fornemmelse af på baggrund af den seneste måneds eskalerende smittetal.

Det viser tal fra et nyt dansk studie, som har haft smittebilledet i små 12.000 familier under lup.

- Generelt kan man se på, hvor meget mere smitsom Omikron er, men også hvor god den er til at bryde igennem tidligere vaccinationer, siger postdoc på Københavns Universitet og studiets førsteforfatter Frederik Plesner Lyngse til TV 2.

Danmark er et af de lande i verden, som er førende på sekventering af virus, så det er muligt at adskille Omikron og Delta.

Det har konkret betydet, at forskerne bag studiet har kunnet se, hvordan de to herskende coronavarianter "opfører" sig overfor smittede.

- Hvis vi sammenligner fuldt vaccinerede med tredje stik i et hjem, som er smittet med Omikron, overfor fuldt vaccinerede i et hjem smittet med Delta, kan vi se, at folk med Omikron bliver smittet mere, siger Plesner Lyngse.

Vacciner mindre virksomme

Studiet indikerer på den måde, at Omikron ikke nødvendigvis er mere smitsom, men at den derimod er bedre til at bryde igennem den immunitet, vaccinerne i videst mulige omfang skulle levere.

Ikke desto mindre har Omikron vist sig at være bedre til at finde smutveje gennem vaccinernes værn end forgængervarianten Delta. Men helt uden effekt er det ikke at være fuldt vaccineret, konkluderer undersøgelsen.

- Generelt kan man sige, at vaccinerne fungerer overfor smitte, men også at folk smitter mindre videre, konkluderer Frederik Plesner Lyngse.

Professor og epidemiolog Lone Simonsen fra Pandemix Center på RUC har læst undersøgelsen og siger til videnskab.dk, at selvom smitten er betydelig, er den ikke så voldsom som frygtet.

- For mig dræber den mistanken om, at Omikron kunne have en lige så vild smitsomhed som mæslinger. Det har den ikke, og det er lettende, siger Lone Simonsen.

Ikke som mæslinger

Mæslinger kan mønstre et reproduktionstal på mellem 12-15 for hver person, som giver smitten videre, og er dermed den mest smitsomme virus.

De nye tal peger dog på, at Omikrons smitsomhed ligger på niveau med nogle af pandemiens tidligere corona-varianter, der havde et noget lavere reproduktionstal på 3-4.

Ifølge Lone Simonsen er den viden vigtig, fordi det betyder, at smitten kan blive nemmere at kontrollere på længere sigt.

- Vores nye viden bruges til at tænke på, hvordan vi skal bekæmpe den her variant. Vi har stadig brug for restriktioner, og de skal måske bruges længere tid, siger Frederik Plesner Lyngse, og peger på velkendte indgreb fra de seneste par år i pandemiens favntag.

Stadig brug for indgreb

Det betyder samtidig, at vaccinerne ikke kan stå alene. Vaccinerne skal med andre ord assisteres af diverse tiltag i samfundslivet.

- Vores nye viden bruges til at tænke på, hvordan vi skal bekæmpe den her variant. Vi har stadig brug for restriktioner, og de skal måske bruges i længere tid, siger Frederik Plesner Lyngse, og peger på velkendte indgreb fra de seneste par år i pandemiens favntag.

- Det kan betyde, at vi skal bruge restriktioner som mundbind, social afstand, og hvem vi omgås i længere tid, end hvis det havde været Delta-varianten, som stadig var den dominerende, siger han.

Studiet er udarbejdet af i alt 19 forskere fra henholdsvis Københavns Universitet, Danmarks Statistik, DTU og Statens Serum Institut.

Resultaterne er lagt frem som et såkaldt preprint, hvilket vil sige, at det endnu ikke er fagfællebedømt af en uafhængig forskergruppe.