Onsdag blev beredskabets cirka 400 værnepligtige stillet et noget anderledes nytår i udsigt.

På grund af den høje smitte med coronavirus blev de, som ikke selv er smittede eller nære kontakter, nemlig indkaldt til kasernen samme aften.

Og her skal de blive indtil 4. januar - medmindre der er en udrykning, eller hvis de skal assistere regionernes test- og vaccinationsindsats som podere og vaccinatører.

Vi har købt ind til børnechampagne, så det skal vi nok hygge os med

Bianca Trine Putri Nissen, værnepligtig ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland

Alligevel er der på Beredskabets kaserne i Herning ikke mange sure miner at spore.

Selvom de værnepligtige må holde nytår i uniform, er der stadig lagt i kakkelovnen til en hyggelig aften.

Det fortæller Bianca Trine Putri Nissen, der er værnepligtig ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland.

- Jeg havde planlagt, at jeg skulle være sammen med nogle venner og noget familie hjemme hos mig selv. Men der er jo også venner her. Det er bare nogle andre venner, siger hun til TV Midtvest.

- Det dur ikke, at det hele falder fra hinanden

Ifølge chefvagt ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland Christian Rosgaard var der ingen vej udenom at indkalde de værnepligtige.

Det skal nemlig sikre, at Beredskabsstyrelsen har raske folk nok til at stille med podere og vaccinatører for regionerne – og samtidig være klar til at hjælpe eksempelvis brandvæsenet og politiet i akutte tilfælde.

- Det dur jo ikke, at vi står den første januar, og det hele er faldet fra hinanden. Det dur ganske simpelt ikke, forklarer Christian Rosgaard.

Chefvagten ved godt, at det ikke er rart at få aflyst sin nytårsaften sammen med familien og vennerne.

Men han understreger, at de værnepligtige har modtaget ordren ”med en rigtig god indstilling”.

- De ved godt, at den indsats, de leverer her, er nødvendig. Og at de er det håndtag, der kan trækkes i, hvis der er behov for støtte rundt om i landet, siger han.

Må gerne skyde krudt af

På kasernen i Herning er Bianca Trine Putri Nissen heller ikke i tvivl om, at nytåret nok skal blive sjovt.

- Vi har planlagt, at vi skal ned og vinterbade i Fuglsang Sø. Vi skal bare have gejsten op, så skal det nok gå det hele, siger hun.

Selv skal hun ikke på vagt nytårsaften. Og derfor regner hun med at have god tid til at se dronningens nytårstale.

Samtidig har de værnepligtige også fået lov til at skyde det nye år ind, hvis de har medbragt deres eget nytårskrudt.

- Vi har købt ind til børnechampagne, så det skal vi nok hygge os med, siger Bianca Trine Putri Nissen.

- Jeg tror ikke, at alle er helt glade

På beredskabets kaserne i Haderslev er der også lagt op til en nytårsaften med flere deltagere, end de fleste ellers havde planlagt.

Her får de værnepligtige, som ikke skal på vagt, nemlig lov til at fejre årsskiftet sammen i kasernens kantine.

Det fortæller Asger Christensen, som er værnepligtig ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland.

- Der kommer vi alle sammen til at sidde. Og så har vi en projektor, så vi kan se dronningens nytårstale, siger han.

Efter maden kan de værnepligtige hygge sig med poolborde, bordtennis og andre spil.

Alligevel er det ifølge Asger Christensen svært at konkurrere med et nytår sammen med venner og familie derhjemme.

- Jeg tror ikke, at alle er helt glade. Nogle havde lavet rigtig mange planer, men jeg tror også, der er en fælles forståelse for, at det er noget, vi skal gøre, siger han.

Beredskabsstyrelsen har tidligere i epidemien måttet holde værnepligtige på kasernerne. Det skete omkring nedlukningen i marts 2020.

Nytåret nærmer sig, og modsat sidste år er der ingen konkrete anbefalinger til, hvordan du skal springe ind i det nye år. I stedet har opfordringen været at huske "den sunde fornuft".

Men har du brug for inspiration, så har TV 2 spurgt fire af landets coronaeksperter, hvordan de selv planlægger at fejre det nye år.

Velkommen til dagens overblik.

Epsteins ekskæreste kendt skyldig

Jeffrey Epsteins ekskæreste, Ghislaine Maxwell, er blevet erkendt skyldig i fem ud af seks anklager for hendes rolle i sagen om Epsteins seksuelle misbrug af mindreårige piger. De yngste har været 14 år.

Det såkaldte nævneting finder det blandt andet bevist, at Maxwell har manipuleret de unge ofre. Dele af anklageskriftet har gået på, at hun skulle have taget dem med på shoppingture og i biografen, inden hun lokkede dem til at udføre seksuelle ydelser for Epstein.

Der er endnu ikke afsagt dom, men alene dét lovbrud kan i USA udløse en straf på 40 års fængsel. Ifølge nyhedsbureauet Reuters risikerer hun samlet op til 65 års fængsel.

Søren Brostrøm slår fast: Derfor skal børnene vaccineres

Siden Sundhedsstyrelsen i slutningen af november anbefalede 5-11-årige at blive vaccineret mod covid-19, har debatten raset blandt både fagfolk og lægmand.

Debatten går på, hvorfor Sundhedsmyndighederne anbefaler, at børnene skal vaccineres, når sygdommen sjældent er hård ved dem. Det perspektiv indtager vaccineforsker Frederik Schaltz-Buchholzer blandt andet, ved at argumentere for, at "børnenes forældre ikke skal presses til at give dem en vaccine".

Men på et pressemøde onsdag slog Søren Brostrøm fast, at han fortsat mener, at man ikke "bare skal lade pandemien rase blandt børn". Ifølge ham, vil det betyde, at vi vil se smitten sprede sig til andre generationer og dermed også ramme de ældre og de sårbare.

Lang ventetid på PCR-svar - her er forklaringen

Hvis du har været nede og blive PCR-testet for nyligt, så har du nok måttet væbne dig med tålmodighed.

For der har været lang ventetid i julen. Tal fra Testcenter Danmark under Statens Serum Institut (SSI) viser, at cirka hver anden har ventet to døgn eller mere på svar i perioden 20.-26. december.

I et skriftligt svar til TV 2 beklager Anne-Marie Vangsted, direktør for Testcenter Danmark, at nogle danskere oplever lang ventetid. Ifølge hende analyserer de op mod 230.000 PCR-tests om dagen, hvilket er langt over den normale kapacitet.

Ved et pressemøde onsdag lød det fra direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Lisbet Zilmer-Johns, at man i løbet af vinteren vil "booste" kapaciteten, så der fremover kan gives svar på de 230.000 prøver dagligt. På nuværende tidspunkt gives der svar på 190.000 prøver.

Knap halvdelen af danskerne vil forbyde fyrværkeri for private

Med nytårsaften, der nærmer sig, er det igen tid til brag og krudt i gadebilledet. Men står det til knap halvdelen af danskerne, bør det være forbudt for almindelige mennesker at fyre fyrværkeri af.

Det viser en rundspørge, som Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken. Her svarer 46 procent af de adspurgte, at de er enten helt eller overvejende enige i, at der skal indføres totalforbud mod brug af fyrværkeri for private.

Der viser sig dog en række forskelle i, hvem der svarer, at de går ind for et forbud. Lidt flere end halvdelen af de adspurgte kvinder svarer nemlig, at de er tilhængere af et forbud, mens det blandt mændene kun er cirka fire ud af ti. Samtidig ses det, at der er flere ældre end yngre, der går ind for et forbud.

Eksperter har opgivet smitteopsporingen

Siden pandemiens begyndelse har smitteopsporingen været en vigtig del af at bryde smittekæder. Her finder man blandt andet nære kontakter til smittede og sender dem i isolation.

Men nu retter to førende eksperter kritik af smitteopsporingen, som de ikke mener gavner ret meget. I stedet siger de, at de har "opgivet den", og at myndighederne har "overladt" smitteopsporingen til danskerne selv. Det skyldes ifølge dem, at der er så mange smittede, at opsporingen ikke længere kan følge med.

I et skriftligt svar til TV 2 skriver Styrelsen for Patientsikkerhed, at man ikke længere kan udføre "et bagudrettet detektivarbejde på enkeltborgerniveau", men i stedet fokuserer mere på rådgivning af borgerne i forhold til fremtidige nære kontakter.

***

Vi slutter med 21 billeder, der løb med opmærksomheden i 2021. TV 2 har nemlig samlet de bedste billeder, der siger noget om året, der er gået.

Det var alt for dagens overblik for denne gang. Vi vender tilbage med årets sidste nyhedsoverblik i morgen.

Det amerikanske center for sygdomskontrol, CDC, anbefaler, at amerikanerne undgår krydstogtsejladser. Det uanset om man er vaccineret mod covid-19.

Det skriver CDC torsdag i en opdatering af sine anbefalinger mod smitten.

Det er et alvorligt slag mod rederierne bag de luksuriøse skibe, der i forvejen har været hårdt ramt under pandemien.

CDC hæver risikoen for rejser med krydstogtskibe til 4, der er det højeste niveau.

- Selv fuldt vaccinerede rejsende kan være i fare for at få og sprede varianter af covid-19, hedder det.

Der er allerede nu nogle krydstogtskibe på havet med folk om bord. CDC anbefaler de passagerer, der er afsted, at de lader sig teste, tre til fem dage efter at rejsen er slut.

Og de næste 14 dage skal de være opmærksomme på, om de får symptomer på covid-19.

CDC har allerede sat undersøgelser i gang om mulig coronavirus om bord på 85 skibe.

I juni var der ellers en smule lys i mørket for rederierne, der har titusinder af mennesker ansat i krydstogtbranchen. Da blev advarselsniveauet sat et hak ned. Det var, som følge af at antallet af smittede i USA faldt på det tidspunkt.

Den nye og meget smitsomme omikronvariant har igen fået advarselslysene til at blinke i USA. Her bliver der meldt om ny rekord i antallet af smittede.

Den amerikanske regerings corona-rådgiver, Anthony Fauci, sagde onsdag, at han antager, at smitten med omikron først vil nå toppen i USA i slutningen af januar.

Mennesker reagerer forskelligt på at miste. Mens nogle kommer gennem sorgen selv, udvikler andre en langvarig sorg, der kræver professionel hjælp.

Og derfor vil Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fra 1. januar gøre "forlænget sorglidelse" til en officiel diagnose.

Vi har brug for hjælp, og der er ingen til at gribe os

Karen Andersen, mor til afdød 15-årig

Det er positivt, mener Preben Engelbrekt, som er direktør hos Det Nationale Sorgcenter.

Det vil nemlig ifølge direktøren stille krav til, at sundhedsvæsenet bliver mere opmærksom på at opspore og identificere de mennesker, som skal have hjælp.

- Den (diagnosen, red.) vil kræve, at der kommer flere specialiserede behandlingstilbud til dem, som har brug for det, siger han.

Diagnosen træder i kraft i 2022 i forbindelse med implementeringen af WHO’s ændrede diagnosemanual.

10 procent vil blive ramt

Ifølge Det Nationale Sorgcenter udvikler cirka 20.000 danskere årligt en forlænget sorglidelse.

En gruppe, som vil få brug for specialiseret sorgterapi, vurderer Preben Engelbrekt.

- Specialiseret sorgterapi hjælper med, at man får en naturlig sorgreaktion. Så en forlænget sorglidelse er noget, som man kan blive helbredet for.

Karen og Jens Andersen fra Aakirkeby på Bornholm er blandt dem, som har udviklet langvarig sorg.

For tre og et halvt år siden mistede de deres 15-årige søn, Ejner, efter han fik et hjertestop på en løbetur.

Selv flere år efter sønnens dødsfald føler de sig fastlåste i sorgen. Parret fortæller, at de er trætte og kede af det hele tiden.

Derudover har de svært ved at være omkring mange mennesker og har skåret venner og familiemedlemmer ud af deres liv, som ikke forstår deres sorg.

- Nogle dage ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Det har været som om, at jeg har været ved at blive skør i hovedet, siger Karen Andersen.

Både hende og Jens Andersen mener, at det ville have gjort en forskel, hvis de havde fået en diagnose.

Først og fremmest ville det ifølge Karen Andersen have skabt en forståelse hos de venner og familiemedlemmer, som ikke forstår, hvordan man kan være i sorgen så længe.

For det andet tror parret, at systemet kunne have tage bedre hånd om dem med en mere håndgribelig diagnose. Siden sønnens dødsfald har de nemlig begge mistet deres arbejde.

- Vi passer ikke ind i jobcentrenes paragraffer. Det har de selv sagt. Vi har brug for hjælp, og der er ingen til at gribe os, lyder det fra Karen Andersen. Hun er i dag førtidspensionist, mens Jens Andersen er fleksjobber.

Parret har fuld forståelse for, at sorg er den del af livet. Men Jens Andersen kalder det "unaturligt" at miste et barn i så ung en alder.

Kan hjælpe samfundsøkonomien

Lektor i psykologi og leder af Enhed for Sorgforskning på Aarhus Universitet, Maja O’Connor, er fortaler for WHO's kommende diagnose.

Hun beskriver den forlængede sorglidelse som en "fastlåst" version af den naturlige sorg. Det vil sige, at den er mere intens, langvarig og belastende. Derfor kræver den slags sorgproces hjælp fra specialister, lyder det.

Vi har en opfattelse af sorg som noget helt naturligt. Kan det ikke give problemer, at man gør det til en diagnose?

- Når man sætter et mærkat på noget, som grundlæggende er naturligt, så kan man risikere at sygeliggøre naturlige reaktioner. Vi skal derfor passe på med ikke at give en diagnose til dem, som går gennem en sund sorgproces, svarer Maja O'Connor.

Hun pointerer dog to fordele ved at gøre langvarig sorg til en diagnose.

For det første vil det give de efterladte med diagnosen bedre adgang til behandlinger, så de kan komme igennem sorgen. Og for det andet kan det hjælpe samfundsøkonomien, idet de diagnoserede ofte ikke kan trives på arbejdet og derfor bliver afskediget.

Diagnose er unødvendigt

Det er dog ikke alle, som er positivt stemt. Praktiserende læge og bestyrelsesmedlem hos Dansk Selskab for Almen Medicin, Niels Saxtrup, mener, at det er unødvendigt at gøre forlænget sorglidelse til en diagnose.

Ifølge ham er sorg nemlig et livsvilkår.

- Alle mennesker mærker sorg eller andre eksistentielle tilstande, og de skal have al den hjælp, som de behøver, men der skal andre ting til, fortæller han.

- Vi skal øge samarbejdet mellem psykologer, læger, kommuner og så videre, så vi kan sikre, at der bliver taget god hånd om dem, som har brug for ekstra hjælp, uddyber Niels Saxtrup.

Han understreger, at når man laver en diagnose, sætter man en grænse for, hvad der er normalt, og hvad der er sygt. Og selvom man kan blive syg af at miste, er det en normal tilstand.

- Man kan også blive syg af at blive skilt eller afskediget, lyder det fra Niels Saxtrup.

Det er op til de enkelte lande, om de vil implementere diagnosen, og de skal selv udarbejde retningslinjerne.

I 2018 var Niels Saxtrup en del af en arbejdsgruppe af eksperter, som skulle undersøge, hvordan man kunne implementere WHO’s diagnose om forlænget sorglidelse i Danmark.

Men arbejdsgruppen nåede aldrig til enighed, og det resulterede i, at arbejdsgruppen blev opløst.

Det ligger endnu ikke fast, hvordan diagnosen skal implementeres i Danmark.

Der er det seneste døgn konstateret 21.403 smittede med covid-19 i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det er det næsthøjeste, der er konstateret under epidemien. Det samlede antal indlagte falder med ti, så der i alt er 665 indlagt.

Der er registreret ni coronarelaterede dødsfald. Det vides ikke, om de var indlagte, og om det derfor har påvirket indlæggelsestallet.

Der er 178 nye indlæggelser det seneste døgn, hvilket er det højeste antal siden 28. december 2020 - for over et år siden. Det lægger sig op ad tallet fra onsdag, hvor der blev registreret 173 nyindlæggelser.

På et pressemøde onsdag sagde faglig direktør for Statens Serum Institut (SSI) Tyra Grove Krause, at cirka 26 procent af de nuværende indlagte med covid-19 er indlagt af andre grunde.

De 21.403 positive prøver er fundet blandt 205.153 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 10,43. Det er en anelse lavere end de seneste dage, hvor positivprocenten har været over 12.

Bedre sted end sidste år

- Sammenligner man dagens smitte- og indlæggelsestal med samme periode sidste år, er det tydeligt, at vi ikke længere bliver lige så syge af coronasmitten. Det er naturligvis også takket være vaccinerne.

Det siger Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, om dagens coronatal til Ritzau.

Af de 665 indlagte er 75 personer indlagt på intensivafdeling, heraf er 50 tilkoblet en respirator.

Da en nu 25-årig mand i 2019 blev bæltefikseret i psykiatrien i 13 måneder, brød Region Nordjylland menneskerettighedskonventionen.

Det har Retten i Aalborg torsdag afgjort, oplyser den.

Tvangsfikseringen af ham var ikke lovlig, står der i dommen, ligesom Region Nordjylland har krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 ved at opretholde tvangsfikseringen for længe.

Manden var tvangsfikseret fra 6. februar 2018 til 28. februar 2019 på retspsykiatrisk afdeling i Aalborg, men kun perioden fra april til februar var ulovlig, lyder det i dommen.

Manden havde krævet en erstatning på 12 millioner kroner, men retten har besluttet, at han skal modtage 300.000 kroner af regionen. Det har den 14 dage til at betale.

Fordoblede sin vægt efter tvang

I Artikel 3 i menneskerettighedskonventionen står der, at "ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf".

DR har tidligere skrevet, at manden lider af skizofreni, og hans bror har fortalt, at tvangsfikseringen tog hårdt på ham. Han fordoblede sin vægt og havde svært ved at gå, fordi hans muskler var blevet svage.

Hans advokat, Tobias Stadarfeld, sagde til DR, at kravet om de 12 millioner kroner kom, på baggrund af at Menneskerettighedsdomstolen i en anden sag om tvangsfiksering havde tilkendt en forurettet 75.000 kroner for fastspænding i knap et døgn.

- Kravet om 12 millioner kroner går fint hånd i hanke med alvoren af den krænkelse, som klienten har været underlagt. At ligge komplet bæltefikseret i over et år, hvor han i store dele af fikseringen ikke har kunnet lave andet end at kigge ind i en væg, sagde advokaten.

Ifølge DR var den 25-årige blevet vurderet så farlig, at han burde have fået en plads på en institution for landets mest farlige psykiatriske patienter.

Men på grund af pladsmangel måtte han blive på retspsykiatrisk afdeling i Aalborg, hvor han altså blev tvangsfikseret i over et år.

Dommen i den civile sag blev afsagt torsdag eftermiddag uden retsmøde.

Regionen og den 25-årige har mulighed for at anke den.

I det nye år vil der ugentligt udkomme mere præcise tal for, hvor mange der er indlagt på landets hospitaler, fordi de er syge af covid-19.

Det siger direktør i Statens Serum Institut (SSI), Henrik Ullum, til DR.

Hidtil har indlæggelsestallene været en opgørelse over, hvor mange indlagte patienter på landets hospitaler, der er smittede med corona.

Kan dække over indlagte af andre årsager

Det hidtidige tal har altså også dækket over eksempelvis personer, der er indlagt med et brækket ben, men som tilfældigvis også er smittet med corona.

Og det er altså patienter, der ikke længere skal tælle med i de ugentlige opgørelser i det nye år.

- Der vil dagligt komme et tal for, hvor mange der er indlagt i alt, og så kan vi bagudrettet lave skøn over, hvor mange der er indlagt på grund af covid-19, og hvor mange der er indlagt med coronainfektion, siger han.

Indlæggelsestallene har mødt kritik fra flere sider for at være for upræcise, men Henrik Ullum mener ikke, at tallene har været misvisende.

Han erkender dog, at det er relevant at se på, hvor mange der indlægges som en konsekvens af at være blevet smittet med covid-19.

- Det er klart, at de patienter, der er syge af corona, tager flest kræfter - især hvis de skal på intensiv eller i respirator, siger han til mediet.

Smittede kræver flere ressourcer

Ullum understreger dog også, at det ikke er uvæsentligt at vide, hvor mange der i det hele taget er indlagt med covid-19, da det er med til at vise, hvor pressede hospitalerne er.

Og han bliver bakket op af Anders Perner, der er overlæge og professor i intensiv medicin på Rigshospitalet.

- En patient, der er smittet med corona, kræver flere ressourcer - også selvom vedkommende ikke er særligt syg - fordi patienten vil skulle isoleres, siger han til DR.

- Selvom en kvinde bliver indlagt, fordi hun skal føde, men så bliver testet positiv, skal hun jo isoleres, og personalet skal have værnemidler på, lyder det.

Ifølge Henrik Ullum er det ikke teknisk muligt at levere en realtidsovervågning af, hvorfor man præcist er indlagt, når man er positiv for corona.

I det register, hvor SSI får sine data fra, fremgår det nemlig ikke, hvorfor den enkelte patient er indlagt.

En central del af epidemibekæmpelsen i Danmark består i at bryde smittekæder. Og til det formål har der siden epidemiens begyndelse i Danmark fundet en omfattende smitteopsporing sted.

Det betyder blandt andet, at Styrelsen for Patientsikkerhed har forsøgt at få telefonisk kontakt til alle nære kontakter til smittede med coronavirus.

Det var et tegn på, at smitteopsporingen ikke kunne følge med

Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdomme

Det er en ressourcekrævende operation, som medio december 2021 beskæftigede omtrent 1.500 mennesker ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed.

Men det er også en operation, som i øjeblikket ikke betyder det store for epidemiens udvikling.

Det siger flere eksperter nu til TV 2.

- Vi har bragt os selv i en situation, hvor vi ikke har særligt meget gavn af smitteopsporingen, siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

Han kalder det for "en ulykkelig situation".

Onsdag er 23.228 danskere konstateret smittet med en pcr-test, mens positivprocenten lå over 12.

Med smittetal som disse er den nuværende indsats med smitteopsporing så utilstrækkelig, at den forslår som en skrædder i helvede, mener Viggo Andreasen.

- Et vigtigt element i smitteopsporing er, at man finder nære kontakter til smittede og sender dem i isolation. Det element er under alvorligt pres, fordi der er så mange smittede lige nu, siger han.

Overladt til danskerne

Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, er enig med Viggo Andreasen.

- Vi har opgivet smitteopsporingen, men jeg er ikke utryg ved det, fordi folk ved godt, hvad det her drejer sig om, siger Eskild Petersen.

Når man har at gøre med et meget stort antal dagligt smittede, kan der nå at ske meget smitte, inden smitteopsporingen overhovedet får besked

Styrelsen for Patientsikkerhed

Han mener udelukkende, at onsdagens høje smittetal understreger pointen, om at smitteopsporingen ikke længere kan følge med. Nu er den opgave i stedet placeret hos danskerne.

- Min opfattelse er, at nu har man overladt smitteopsporingen til danskerne selv. De ved, at de skal gå i selvisolation og informere venner og bekendte, om at de er smittede, siger Eskild Petersen.

Han siger, at det ikke betyder, at alle danskere kan eller vil være lige gode til at udføre den opgave, men han påpeger, at den hidtidige smitteopsporing heller ikke har været nogen garant for, at alle nærkontakter blev isoleret til tiden.

- Den høje positivprocent viser, at der er folk, der går rundt ude i samfundet, som burde testes, men som ikke bliver det. Det er måske en af grundene til, at smitteopsporingen ikke har den helt store effekt, siger han.

Den rigtige skelnen

20. december ændrede Sundhedsstyrelsen på retningslinjerne for, hvornår man skulle betragte sig selv som nærkontakt og gå i selvisolation.

Tidligere skulle alle nære kontakter til en smittet med Omikron-varianten, som nu dominerer de danske smittestatistikker, gå i selvisolation og testes på første-, fjerde- og sjettedagen.

Nu skal kun personer, der bor sammen med en Omikron-smittet, følge den anvisning.

Det skete ifølge styrelsen ”for at tage højde for det høje smittetal og udbredt smitte med Omikron-varianten”.

- Det var et indirekte tegn på, at smitteopsporingen simpelthen ikke kunne følge med, siger Eskild Petersen.

Ifølge Viggo Andreasen er den nye revidering af anbefalingerne en god idé.

- For så vidt angår nære kontakter, er smitteopsporingen ikke effektiv mere. Det er en rigtig skelnen i forhold til, om man bor sammen med en smittet eller ej, siger han.

De to professorer understreger dog vigtigheden af den danske testindsats, samt at smittede fortsat går i isolation hurtigst muligt.

Dropper detektivarbejdet

TV 2 ville gerne have interviewet Styrelsen for Patientsikkerheds direktør, Anette Lykke Petri, om effekten og nødvendigheden af smitteopsporing, men hun har ikke ønsket at stille op til interview.

I stedet har styrelsen sendt et skriftligt svar.

Heri skriver de, at man med de nye retningslinjer for isolation allerede har taget bestik af situationen omkring smitteopsporingen i en tid med høje smittetal.

Derudover har Omikron-varianten ændret spillereglerne, lyder det.

- Når man har at gøre med en sådan variant og et meget stort antal dagligt smittede – hvor der samtidig kan være flere dages ventetid på test og herefter på testsvar – kan der nå at ske meget smitte, inden smitteopsporingen overhovedet får besked og kan gå i gang med arbejdet, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det betyder, at man ikke i den nuværende situation kan udføre "et bagudrettet detektivarbejde på enkeltborgerniveau", men i stedet fokuserer på rådgivning af borgerne i forhold til fremtidige nære kontakter.

Tidligere har TV 2 samt andre medier kunnet bringe historier om borgere, der måtte sidde i telefonkø i timevis for at komme igennem til en af smitteopsporingens medarbejdere.

Det problem er ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed delvist afhjulpet nu.

23. december lanceredes en digital smitteopsporing, som gjorde borgere i stand til at give smitteopsporingen alle de relevante informationer om deres smittesituation online.

Siden Sundhedsstyrelsen i slutningen af november anbefalede alle 5-11-årige at blive vaccineret mod covid-19, har debatten raset blandt både fagfolk og lægmænd.

Og på onsdagens pressemøde blev debatten endnu engang taget op.

Her blev de danske sundhedsmyndigheder spurgt til, om det ikke ville være klogere at lade børn blive smittet end at lade dem vaccinere, når sygdommen så sjældent er hård ved børn.

Svaret var dog klart fra Sundhedsstyrelsen direktør, Søren Brostrøm:

- Nogle siger, at man bare skal lade epidemien rase blandt børn i stedet for at vaccinere dem. Den tror jeg simpelthen ikke på. Og jeg ser heller ikke særlig meget faglig konsensus om det hverken i Danmark eller internationalt.

- Det er sådan en hypotetisk antagelse, om at man kan lade en epidemi køre i en vis del af en befolkning, og så griber den ikke over på resten af befolkningen, lød det fra Brostrøm.

Børnenes parti

Blandt fagfolk er der både tilhængere og enkelte kritikere af coronavacciner til børn.

En af kritikerne er postdoc og vaccineforsker ved SDU Frederik Schaltz-Buchholzer, der er kritisk over for, at man sætter lighedstegn mellem høj vaccinationsdækning hos børn og en normalisering af samfundet.

Han er ikke bekymret for bivirkninger hos børn og mener, at vi som samfund har et ansvar for, at skolebørnene får en så normal hverdag som muligt.

- Jeg synes, at det er på tide, at vi tager børnenes parti. De er vores vigtigste eje, og de skal ikke plages med tests uafbrudt, og deres forældre skal ikke presses til at give dem en forældet vaccine, når nu beskyttelsen mod smitte ifølge myndighederne er så kortvarig, som den er, siger vaccineforskeren.

Frederik Schaltz-Buchholzer argumenterer blandt andet for, at coronavirus er mild hos børn, og at vaccinernes smittebegrænsende effekt er svækket, efter at Omikron kom til landet.

Skal skoler holdes åbne, skal flere vaccineres

Selvom vaccinernes effektivitet er svækket af Omikron, kan de dog godt begrænse en hel del smitte, lød det fra sundhedsmyndighederne onsdag.

- Det er rigtig nok, at du kun er delvis beskyttet som person imod at blive smittet. Men hvis vi kan få meget høj vaccinationsdækning blandt skolebørnene, kan vi halvere smitten blandt de vaccinerede børn, sagde faglig direktør i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause.

Hun påpegede, at der ”ingen tvivl” er, om at det i december har været landets børn, der har drevet smittespredningen i samfundet.

Andelen af børn mellem 5 og 11 år, der har fået første stik, er kun nået op på 40 procent. Men skal skolerne holdes åbne hen over den næste måneds tid, skal det tal ifølge Tyra Grove Krause højere op.

Og den pointe bakkes op af Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

Han vurderer, at omkring 60-70 procent af en skole skal vaccineres, før en normal skolegang uden for mange nedlukninger kan gennemføres.

Samtidig afviser han, at naturlig smitte af børnene vil være den rette fremgangsmåde.

- Man ikke kan holde forskellige årgange – altså børn, voksne og ældre mennesker – adskilt. Og da vi har meget smitte lige nu, er der risiko for, at det spreder sig til forældrene og bedsteforældrene, sagde professoren tirsdag til TV 2.

Et skvulp mellem generationer

Vaccineforsker Frederik Schaltz-Buchholzer er dog ikke nervøs ved tanken, om at smitten skulle sprede sig blandt landets skolebørn.

Blandt andet fordi en betydelig del af skolebørnene allerede har været smittet, fordi behandlingsmulighederne er bedre end sidste vinter, og fordi mange ældre og sårbare er vaccinerede.

Han påpeger samtidig, at naturlig smitte hos skolebørn vil give en længerevarende og robust immunitet, som over tid vil komme Danmark til gavn.

Derudover finder han det betryggende, at de nuværende "kun svagt stigende" indlæggelsestal slet ikke har fulgt den ellers meget stejle smittekurve, og at kun meget få børn har været indlagt.

Søren Brostrøm slog dog på pressemødet fast, at han ikke er i tvivl om, at Sundhedsstyrelsens anbefaling om vacciner til de 5-11-årige er den rigtige.

Han ønsker ikke at lade smitten bevæge sig uhindret gennem de yngste skolebørn.

- Hvis man havde den strategi, ville man alt andet lige se smitten skvulpe over på generationerne og dermed også ramme de ældre og de sårbare. Ligesom vi faktisk så, da epidemien tog fart i efteråret.

- Hvis vi var overbeviste om, at dét var den rigtige strategi, så havde vi selvfølgelig ikke udvidet vaccinationsprogrammet, sagde Brostrøm på pressemødet.

I skrivende stund har lidt over 40 procent af landets 5-11-årige fået første stik med coronavaccinen.

Både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har udtrykt ønske om, at det tal skal højere op, end det er nu.

Som planen er, skal landets skolebørn tilbage i klasserne 5. januar. Står det til undervisningsministeren sker det dog kun, hvis "det er forsvarligt", sagde hun tirsdag til TV 2.

Selvom nytåret står for døren, kommer de 400 værnepligtige på Beredskabsstyrelsens kaserner ikke hjem lige med det første.

Portene er nemlig lukket på beredskabets fem centre i Danmark til og med 4. januar. Det sker for at holde smitten ude og for at sikre, at Danmark har et sundt og rask beredskab, hvis der skulle blive brug for det.

- Vi har i dag (onsdag, red.) bedt vores værnepligtige om at komme ind på deres afdelinger for at minimere risikoen for smittespredning og for at være sikker på at kunne opretholde vores støtte til de kommunale brandvæsener og til regionernes covid-19-opgaver, siger Hans Bruhn, vagthavende officer i Beredskabsstyrelsen, til TV 2.

Det betyder, at de værnepligtige ikke må forlade kasernens område, medmindre der er en udrykning, eller at de skal assistere regionernes test- og vaccinationsindsats som podere og vaccinatørere.

- Vi har set os nødsaget til at lukke portene. Det er en meget ekstraordinær situation. Men de værnepligtige udviser stort samfundssind og ser vores opgaver under epidemien som værende en vigtig indsats.

- Det er ikke for sjov, at vi gør det. Men vi har en forpligtigelse overfor beredskabet i Danmark. Derfor tager vi det her alvorlige tiltag, siger Hans Bruhn.

De værnepligtiges uddannelse og øvelserne på centrene fortsætter, mens de værnepligtige er på kasernerne.

Beredskabsstyrelsen har tidligere i epidemien måtte holde værnepligtige på kasernerne. Det skete omkring nedlukningen i marts 2020.

- Smitte, mistanke om smitte og nærkontakt kan påvirke selve beredskabet og vores støtte til regionerne. Det er også derfor, at vi er opmærksomme på at minimere smittespredningen ved tiltag som dette, siger Hans Bruhn.

- Det er en ordre

I Beredskabsstyrelsens afdeling i Næstved på Sjælland har de allerede identificeret tre coronasmittede blandt de indkaldte værnepligtige, som har taget en hurtigtest på kasernen. De er nu isoleret på stedet, mens de venter svar på PCR-tests.

- Vi håber, at vi kan lave en boble på kasernen, hvor vi kan holde dem fri for at blive syge. Vi er simpelthen bange for at stå uden beredskab, hvis folk over nytår holder eller tager til fester, siger Niels Jørgen Mikkelsen, første vagthavende ved Beredskabsstyrelsen Sjælland.

Han fortæller, at stemningen indtil videre er god på kasernen i Næstved, og at de værnepligtige har fin forståelse for, hvorfor indkaldelsen og lukningen af portene er nødvendig i denne situation, hvor coronasmitten hærger Danmark.

- Det er en ordre, så der er ikke så meget spørgsmål om kan og vil. Selvfølgelig er der nogle, der er skuffede, siger Niels Jørgen Mikkelsen.