Året er tæt på at rinde ud, og langt de fleste danskere ville normalt markere det med sprut, krudt og kram.

Men for flere vil nytår i år – ligesom sidste år – nok være anderledes, end det plejer grundet coronasituationen.

Med afsæt i en ny smitterekord holdt myndighederne onsdag pressemøde, og her opfordrede Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm danskerne til at tænke sig om og holde igen med de store nytårsfejringer, hvor promillen og antallet af deltagere bliver for høje.

Vi er alle vaccinerede og boostede

Viggo Andreasen, professor i matematisk epidemiologi, RUC

Men hvad gør eksperterne selv for at undgå sygdommen, og hvordan holder de selv nytår?

Det har vi spurgt dem om:

Jens Lundgren

Professor i infektionsmedicin på Københavns Universitet og Rigshospitalet

- Jeg følger suverænt Sundhedsstyrelsens anbefalinger og holder mig til et lavt antal personer, som, jeg ved, har været i en boble, der ikke er smitte i, henover julen. Vi bliver syv eller otte personer i en hytte, blandt andre min søn og hans kæreste og nogle af deres venner. Min søn og hans kæreste fik en lille dreng, Alfred, i sommer, og det er første barnebarn og meget overvældende.

- Han er fem måneder og tager det hele til sig. Det hele er et spørgsmål om, hvor vidt Alfred har det godt. Min kone og jeg forsøger at aflaste forældrene lidt på aftenen.

- Vi skal klart se fyrværkeri og Alfred også, hvis han er vågen og ikke bliver bange for det. Om vi selv skal fyre af, ved jeg ikke.

- I hytten bliver vi i boblen, hvor den sunde fornuft må råde. Er der ikke smitte i vores boble, kan man jo ikke smitte hinanden. Det er kun, hvis man begynder at mødes med folk uden for ens netværk, at der opstår problemer.

Viggo Andreasen

Professor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet

- Mine planer er at holde nytårsaften sammen med nogle ældre familiemedlemmer. Vi bliver seks i alt. Vi er alle vaccinerede og boostede.

- Det er de samme mennesker, som jeg har set flere gange i løbet af juledagene, så jeg holder mig inden for den boble. De fleste af dem plejer jeg at holde nytår med.

- Nytårsaften foregår ude på landet hos min svigermor, så traditionen er, at vi ser det flotte fyrværkeri over den nærliggende landsby. Vi kommer også til at fyre noget af selv ude på græsplænen.

Hans Jørn Kolmos

Professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet

- Min kone og jeg mødes med et par andre familier og fejrer en stille nytårsaften. Vi bliver mellem fem og seks, og det foregår hos en af vores venner. Vi er alle vaccineret og har fået tredje stik, så vi føler os relativt rustet til at kunne mødes.

- Vi har ikke lavet det store og har ikke stimlet sammen en hel masse mennesker i storcentre, så vi er rimelig sikre på hinanden, og er man ikke det, kan dem, der er usikre, tage en test først. Det er måden at forhindre, at vi får smitte inden for dørene.

- Vi ser dronnings nytårstale hjemmefra og mødes og spiser en middag, som alle bidrager lidt til. Det gør vi på den sædvanlige coronasikre måde, hvor vi ikke kysser og krammer unødigt, hilser med albuen, vasker hænder og lufter ud. Vi kommer heller ikke til at synge, men hører sikkert en koncert i fjernsynet.

- Jeg vil ikke overdramatisere, men jeg vil heller ikke løbe en unødvendig risiko. Et langt liv med mikroorganismer har lært mig, at man ikke skal være bange for dem, men tage dem alvorligt.

Allan Randrup Thomsen

Professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet

- Vi skal kun være min kone og mig hjemme, og vi køber takeaway fra Saint Jacques, der er en god fransk restaurant i København. Det spiser vi hjemme, og det skal vi hygge os med. Nogle år er vi gået ud og spise, men det gør vi ikke i år.

- Det er faktisk ikke på grund af corona, at vi kun bliver min kone og jeg. Hvert andet år holder vi med et andet par, men den ene halvdel har hvert andet år vagt henover nytåret. Så den reduktion er ikke set i coronalysets tegn

- Vi ser selvfølgelig dronningens nytårstale til at starte med og får et lille glas, og så har vi i år besluttet at se ’90-års fødselsdagen’, så det bliver ganske stille og roligt. Vi har en gammel hund, der ikke er så glad for bulder og brag, men heldigvis er han snart så dårligt hørende, at det ikke gør så meget. Han hedder Charlie og er en Welsh Springer Spaniel på 13 år og syv måneder.

Månen er en fast gæst på nattehimlen, mens planeter som Mars og Venus med det rette udstyr kan spottes fra Danmark under de helt rigtige omstændigheder.

Men hvordan ser de fjernere beliggende planeter i solsystemet som Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun egentlig ud anno 2021?

Overraskende fascinerende og farverige, viser netop offentliggjorte billeder fra Det Europæiske Rumagentur (ESA) - velkommen til dagens overblik.

Danskere efterlader deres kæledyr som aldrig før

Hunden er menneskets bedste ven, men mennesket er ikke altid hundens.

I hvert fald har vi aldrig efterladt så mange kæledyr som i år. Ved udgangen af november havde Dyrenes Beskyttelse modtaget 596 henvendelser om i alt 1134 hjemløse og hjælpeløse dyr som hundehvalpe, kattekillinger, marsvin og kaniner.

Og det er ikke bare en rekord, men også udtryk for en bekymrende tendens og brug-og-smid-væk-kultur, mener Dyrenes Beskyttelse.

Læs her mere om de efterladte dyr, og få historien om den seks uger gamle malteserhvalp Lille My, der en kold efterårsdag blev efterladt i en papkasse med to liter lune mælk.

Politi overbevist om, hvem der står bag skuddrab

Københavns Vestegns Politi efterlyser to personer, som de er overbeviste om, står bag tirsdagens skuddrab i Brøndby, hvor en 22-årig mistede livet.

De to efterlyste er Kenny V. Jensen og Ali Yildirim, og de er i forvejen kendt af politiet. Det er imidlertid ikke politiets indtryk, at de er farlige for deres omgivelser.

Samtidig afviser politiet, at skuddrabet har noget at gøre med den verserende bandekonflikt i København. De mener i stedet, at der er tale om en lokal forankret konflikt.

Borgere, der har kendskab til de to mænds færden eller har øvrig viden om sagen, kan kontakte Københavns Vestegns Politi hele døgnet på 43 86 14 48.

Smittetal sætter markant rekord

Med 23.228 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn er der målt langt det højeste smittetal i Danmark siden pandemiens start.

Ifølge SSI er en af forklaringerne på det høje smittetal den store testaktivitet efter jul.

Samtidig er der registreret 173 nyindlæggelser det seneste døgn, hvilket er det højeste antal siden 28. december 2020 - over et år siden.

- Vi begynder at være deroppe, hvor det begynder at gøre ondt, siger Henrik Nielsen, der er professor på Aalborg Universitetshospital, om smittesituationen.

SSI: Tyder på Omikron er mindre farlig end Delta

Trods de høje smittetal er der også godt nyt. Nye studier fra Sydafrika, England og Skotland indikerer, at Omikron-varianten er mindre farlig end Delta-varianten.

På et pressemøde onsdag eftermiddag uddybede faglig direktør for Statens Serum Institut (SSI) Tyra Grove Krause, at risikoen for at komme i kontakt med sundhedsvæsenet ser ud til at være 20 til 70 procent mindre for de Omikron-smittede end for de Delta-smittede.

Ifølge Tyra Grove Krause er omkring 26 procent af de indlagte med corona indlagt på baggrund af andre sygdomme, men er samtidig testet positive for coronavirus.

Flyv til London for 51 kroner - corona presser priser i bund

Der er godt nyt, hvis man vil starte året med en tur til europæiske storbyer som Rom eller London. Priserne er nemlig helt i bund til flere storbyer i uge fire.

For eksempel kan man komme fra Billund til London eller Rom og hjem igen for henholdsvis 51 og 86 kroner. Det er de laveste priser, som Dansk Flyprisindex har målt for den uge, siden indekset blev startet i 2009.

De lave priser skyldes ifølge direktør hos rejseportalen Travelmarket, Ole Stouby, en lav efterspørgsel som konsekvens af coronapandemien og særligt Omikron-varianten på et tidspunkt, hvor flyselskaberne havde planlagt at genrejse lufttrafikken ved at sende masser af fly i luften.

Coronasmitten er stor i samfundet i øjeblikket, og det rammer også mange ansatte i daginstitutioner, som enten selv er syge eller i isolation.

Derfor bør det igen være muligt at kunne lukke institutioner helt eller delvist ved stor lokal smitte.

Det mener Elisa Rimpler, som er formand for pædagogernes fagforening Bupl.

Meldingen kommer, efter at smittetallene onsdag har slået rekord med over 23.000 smittede.

Om få dage - 5. januar - vender lidt af hverdagen tilbage, når skolerne efter planen genåbner efter tre ugers nedlukning.

- Vi skal som pædagoger kunne tage godt vare på børnene. Men det kan vi ikke, hvis vores kolleger bliver smittede og syge, og vi så til gengæld må stå med store børnegrupper alene.

- Så få det værktøj i brug, der handler om helt eller delvist at kunne lukke institutioner, siger hun.

Ensidigt fokus på skoler

Nødproceduren, som Elisa Rimpler henviser til, kaldes dimensionering. Det giver mulighed for at fravige pasningsgarantien. Der skal dog være tale om helt ekstraordinære tilfælde, hvor ikke alle børn kan være i dagtilbuddet på almindelig vis.

Det kan for eksempel være, hvis flere medarbejdere sendes hjem på grund af corona, og det ikke er muligt at skaffe tilstrækkeligt personale.

Muligheden for dimensionering fik kommunerne under nedlukningen i december sidste år.

Elisa Rimpler kritiserer samtidig Sundhedsstyrelsen for kun at have fokus på at finde gode løsninger til skolerne.

- De skal også finde de gode løsninger for daginstitutioner og fritidsinstitutioner, for her er smitten rigtig høj blandt personalet.

- Hvis hjulene skal holdes i gang i Danmark, og vi skal passe godt på børnene, skal der også passes godt på personalet, siger hun.

Onsdag eftermiddag forsikrede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde, om at man fortsat regner med at genåbne skolerne som planlagt.

Der kan samtidig komme rådgivning om, hvad der kan gøres for at forebygge smitte. Det kan eksempelvis være hygiejne, udluftning og samvær på tværs af klasser, lød det.

For en uge siden meldte Israel ud, at landet – som det første land i verden – var på vej til at tilbyde sin befolkning et fjerde vaccinestik mod corona.

Men landets sundhedsmyndigheder tøver stadig med at sætte processen i gang.

Landet førende medicinske eksperter er nemlig uenige om, hvorvidt det overhovedet er en god ide med et fjerde stik, skriver det israelske dagblad Haaretz onsdag.

Tirsdag før jul anbefalede et stort flertal i den israelske regerings rådgivningspanel, at man skulle give folk over 60 år, sundhedspersonale og personer med svækket immunforsvar et fjerde vaccinestik, fordi man kunne se, at effekten af det tredje vaccinestik var begyndt at aftage.

Anbefalingen blev modtaget med begejstring af premierminister Naftali Bennett:

- Den israelske befolkning var den første i verden til at modtage det tredje vaccinestik, og vi fører fortsat an med det fjerde stik, kommenterede han ifølge New York Times.

Eksperterne er uenige

Anbefalingen af det fjerde stik kom, selv om landets eksperter er enige om, at der er stor usikkerhed omkring effekten.

Ikke mindst fordi man ved meget lidt om, hvordan vaccinen vil virke på den nye Omikron-variant, der er på hastig fremmarch i Israel, ligesom den er i resten af verden.

Alligevel valgte regeringens rådgivningspanel altså at anbefale udrulningen af et fjerde vaccinestik.

- Vi kunne vælge at blive siddende i vores akademiske lænestole og vente på resultaterne af videnskabelige undersøgelser fra udlandet. Men det er en luksus, som vi ikke mener vi kan tillade os, forklarede et medlem af rådgivningspanelet, Tal Brosh, beslutningen.

Men landets medicinske eksperter er langt fra enige:

- Jeg respekterer den holdning, at det er bedre at være på den sikre side. Og der er ikke noget galt i at være forberedt. Men det er bedre at vente på videnskabeligt belæg, før vi giver det fjerde stik, siger for eksempel professor Hagai Levine, der er formand for den israelske forening af læger med speciale i folkesundhed.

Han mener ikke, der på nuværende tidspunkt er noget belæg for, at en bølge af Omikron-smitte også vil føre til en skarp stigning i antallet af alvorligt syge og indlagte patienter.

Tredje stik har mistet effekt

Et vigtigt argument for det israelske rådgivningspanel har været, at man allerede nu kan se, at beskyttelsen fra det tredje stik begynder at falde efter fire måneder, skriver Haaretz.

Et mindretal i panelet advarer imidlertid om, at for mange vaccinestik muligvis kan udmatte kroppens immunsystem og faktisk gøre det sværere for kroppen at bekæmpe coronavirus, skriver New York Times, der har set panelets anbefalinger.

De forskellige holdninger har betydet, at det israelske sundhedsministerium indtil videre venter med at træffe den endelige beslutning, forklarer et medlem af rådgivningspanelet til dagbladet Haaretz:

- Ministeriets har svært ved at beslutte sig, på grund af andre lægers forbehold, og det er muligt, at det ender med, at der efter en vis forsinkelse vil blive indgået en form for kompromis.

150 skal stikkes i lille studie

Samtidigt med rådgivningspanelets anbefaling satte det israelske hospital Sheba Medical Center gang i et mindre forskningsprojekt for at undersøge effekten af et fjerde stik.

150 sundhedsmedarbejdere på hospitalet, der alle har fået tredje stik for mere end fire måneder siden, skal have et fjerde stik. I løbet af få dage vil hospitalet have de første, foreløbige svar på, hvor meget det fjerde stik beskytter de vaccinerede.

- Ideen er at kontrollere effekten af vaccinen, før regeringen beslutter sig for at gå i gang med endnu en vaccinationskampagne, siger hospitalets talsmand Steve Walz til Washington Post.

Israel er et af de lande i verden, der er nået længst med at vaccine sin befolkning. 6,4 millioner ud af landets 9,3 millioner indbyggere har fået to stik. 4,1 millioner af dem har også fået det tredje stik.

Omikron kan være mindre farlig end Delta-varianten.

Det viser nye studier fra Sydafrika, England og Skotland, som er offentliggjort over juledagene, siger faglig direktør for Statens Serum Institut (SSI) Tyra Grove Krause på et pressemøde onsdag eftermiddag.

- Det tyder på, at Omikron er forbundet med mindre alvorlig sygdom end Delta.

- Det, man har set, er, at risikoen for at komme i kontakt med sundhedsvæsenet ser ud til at være 20 til 70 procent mindre for de Omikron-smittede end for de Delta-smittede alt afhængig af, hvad det er for en kontakt, man har haft i sundhedsvæsenet, siger Tyra Grove Krause.

Hun oplyser, at SSI selv arbejder på at lave tilsvarende statistik på baggrund af danske indlæggelsestal for at undersøge om det samme gør sig gældende i Danmark.

Mere positiv melding end sidste uge

Udmeldingen kommer mindre end en uge, efter at direktøren for SSI, Henrik Ullum, på et pressemøde sagde, at den nye variant ikke giver en mindre risiko for indlæggelse.

Flere udenlandske studier viste ellers allerede der, at færre blev indlagt med Omikron end det var tilfældet med Delta. Men samme udvikling kunne ikke spores i de danske tal.

Henrik Ullum oplyste, at i Danmark viste de rå tal også, at nysmittede med Omikron har lavere risiko for at blive indlagt, end de, der blev smittet med Delta, da den blev den dominerende variant i Danmark. Men det var, sagde Ullum, snarere et udtryk for, at vaccinerne virker, og at de ældre har været gode til at passe på sig selv, end for at Omikron gav et mildere sygdomsforløb.

Når de rå tal justeres for aldersgruppe og vaccination, kan de danske eksperter ”ikke se, at Omikron giver en mindre risiko for indlæggelse”, lød det dengang fra direktøren.

Dagens udmeldinger fra pressemødet onsdag fra faglig direktør for SSI Tyra Grove Krause kan derfor ses som mere opløftende, end hvad det lød i sidste uge fra SSI.

Hver fjerde er ikke indlagt på grund af corona

Det seneste døgn er antallet af indlagte steget med ni personer til i alt 675, viser tal fra Statens Serum Institut.

80 procent af alle de positive prøver ser nu ud til at være Omikron

Tyra Grove Krause, faglig direktør for Statens Serum Institut (SSI)

Ifølge Tyra Grove Krause er omkring 26 procent af de indlagte med corona indlagt på baggrund af andre sygdomme, men er samtidig testet positiv for coronavirus.

Det betyder dog stadig, at de indlagte med corona skaber et yderligere pres på sundhedsvæsenet, siger hun.

- De her personer, som er indlagt med noget andet end covid-19, men har en positiv test, trækker stadig flere ressourcer, fordi de skal i isolation, siger Tyra Grove Krause.

Onsdagens smittetal er rekordhøjt med 23.228 nye tilfælde af coronavirus i Danmark, hvor Omikron-varianten tyder på at have overtaget.

- 80 procent af alle de positive prøver ser nu ud til at være Omikron, siger Tyra Grove Krause på pressemødet.

Det høje smittetal onsdag kan skyldes en højere PCR-testaktivitet lige efter jul, skriver SSI i dagens opgørelse.

Vaccinernes betydning for smittespredning

Epidemien er i vækst og er drevet af Omikron med fire til fem gange højere smittetal end sidste år.

Selv om vaccinerne beskytter mindre over for Omikron end Delta, giver de alligevel god beskyttelse mod smitte, oplyser Tyra Grove Krause.

- Vaccinen giver en beskyttelse på 55 procent mod omikronvarianten lige efter 2. stik og i perioden lige efter 3. stik. Det er lavere end for deltavarianten, og det ser ud til at aftage hurtigere over tid.

- Man er som individ beskyttet mod alvorlig sygdom, hvis man har vaccinen. Man kan godt blive smittet. Men man bliver formentlig ramt i mildere grad og får et kortere forløb, hvor man ikke i så stor udstrækning smitter andre, siger Tyra Grove Krause på pressemødet.

Sandsynligheden for at komme på intensivafdeling er ifølge den faglige direktør for SSI også langt mindre, hvis man som vaccineret bliver ramt af covid-19 sammenlignet med uvaccinerede.

Ifølge Tyra Grove Krause er forventningen, at den nuværende bølge kommer til at toppe engang i januar.

Blot en time efter, at Danmark onsdag havde slået sin egen smitterekord ganske markant, holdt sundhedsmyndighederne pressemøde om coronasituationen i Danmark.

23.228 danskere er det foregående døgn blevet konstateret smittet ud af 189.512 testede personer.

Direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, slog fra starten fast, at det ville blive et pressemøde uden de store nyheder, men kort inde i pressemødet kom han dog med en stor opfordring.

Danskerne skal tænke sig om til nytår.

De skal lade være med at planlægge store nytårsfejringer, hvor promillen og antallet af deltagere bliver for høje.

- Begræns, hvor mange I ser, gør det kort, pas på med alkoholen, og pas på med fyrværkeriet, sagde Søren Brostrøm på pressemødet.

Han opfordrede desuden til, at man fejrer nytåret udendørs, hvis man skal ses med mennesker udenfor sin normale, tætte omgangskreds.

Vil ikke komme med anbefalinger

På trods af de kraftige opfordringer fra Søren Brostrøms side slog han dog også fast, at Sundhedsstyrelsen ikke kommer til at udarbejde deciderede anbefalinger for, hvor mange mennesker danskerne lukker ind i deres hjem, når det nye år skal bydes velkommen.

Det står i kontrast til nytåret for et år siden, hvor styrelsen anbefalede fester med maksimalt ti personer. Derudover står det i kontrast til et ønske, som flere eksperter onsdag er kommet med til TV 2, om at der netop udstikkes klare anbefalinger.

Når Sundhedsstyrelsen ikke gør dette i år, skyldes det ifølge Søren Brostrøm, at man ikke i år har samme omfattende restriktioner ude i samfundet som sidste år. Derfor ser han ikke behov for at kommunikere tilsvarende omfattende råd ud for, hvordan folk opfører sig i deres eget hjem.

- Jeg tror ikke, det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at vi som Sundhedsstyrelse er så detaljeret i at give råd og anbefalinger til det sociale liv i Danmark, sagde han.

Danskerne er ifølge ham vant til at leve med virussen, og de ved godt, hvordan man bør gebærde sig omkring den.

Maner til besindelse

På trods af onsdagens rekordhøje smittetal havde Søren Brostrøm også et par opløftende ord til danskerne.

Selvom antallet af indlagte med covid-19 fortsat er for opadgående, sker det nemlig slet ikke i samme grad som sidste vinter. Det samme gælder for dødstallene, slog han fast.

- Det betyder, at vaccinationsindsatsen virker, sagde Søren Brostrøm.

Det er på trods af, at man - ifølge Brostrøm selv - hurtigt kan få den opfattelse, at Danmark er et forfærdeligt sted at opholde sig, hvis man læser internationale medier.

- Det er også rigtigt, at vi har et bekymrende højt smittetryk i Danmark, men det er også et udtryk for, at vi har et meget højt testniveau i Danmark, og derfor kan vi rapportere højere smittetal end mange andre lande, siger Søren Brostrøm.

Derudover understregede han på det kraftigste, at det allerbedste, man kan gøre for sig selv og samfundet op til nytår, er at lade sig vaccinere. I øjeblikket er omtrent 4,8 millioner danskere vaccineret med første og andet stik, mens 2,7 millioner mennesker har modtaget et booster-stik.

- Det er det, der er med til at bringe os sikkert gennem den her vinter i forhold til at forebygge alvorlig sygdom, sagde han.

Omikron dominerer

For nylig ophørte Danmark med at sekventere samtlige positive PCR-tests for at finde ud af, om der i hvert tilfælde var tale om den særligt smitsomme Omikron-variant.

I stedet gik man over til at sekventere et repræsentativt udsnit af de positive prøver for at beholde et overblik over, hvor stor en andel af epidemien, varianten kan holdes ansvarlig for.

På pressemødet kunne Tyra Grove Krause, der er faglig direktør hos Statens Serum Institut, på baggrund af den indsamlede data slå fast, at Omikron ganske som forventet er den klart dominerende variant i Danmark.

- 80 procent af alle positive prøver ser ud til at være Omikron nu, sagde Tyra Grove Krause.

Selvom det umiddelbart kan virke som en nedslående nyhed, er det ikke nødvendigvis således.

Studier fra Sydafrika, hvor varianten først blev opdaget, England og Skotland tyder ifølge Tyra Grove Krause på, at smitte med Omikron-varianten er forbundet med mindre risiko for alvorlig sygdom.

- Risikoen for at komme i kontakt med sundhedsvæsenet ser ud til at være mellem 20 og 70 procent mindre for Omikron-smittede end for Delta-smittede, sagde hun:

- Det er utroligt positivt, at de her data er kommet ud.

Tyra Grove Krause måtte dog hurtigt tilføje, at datagrundlaget fortsat er beskedent, og at det derfor ikke betyder, at man kan slække på forsigtigheden lige med det samme.

Vacciner virker på Omikron

Tyra Grove Krause kunne yderligere tilføje, at selvom de i Danmark anvendte coronavacciner er mindre effektive mod Omikron-varianten, er de fortsat effektive i forhold til at forebygge alvorlig død og sygdom.

- Vaccinen giver en beskyttelse på 55 procent mod Omikron-varianten lige efter 2. stik og i perioden lige efter 3. stik. Det er lavere end for deltavarianten, og det ser ud til at aftage hurtigere over tid, siger hun.

Særligt et boosterstik fungerer dog effektivt i forhold til at forhindre alvorlig sygdom og i nogen grad også smitte.

Der er konstateret 23.228 nye tilfælde med coronavirus det seneste døgn. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Ifølge SSI er en af forklaringerne på det høje smittetal den store testaktivitet efter jul.

Det seneste døgn er 189.512 blevet pcr-testet for coronavirus. Det er godt nok et højere antal end de to forgangne dage, men ikke højere end så mange andre dage i epidemien.

Positivprocenten er fortsat høj med 12,26 procent.

Ifølge Henrik Nielsen, professor og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, er de høje smittetal et bevis på, at Omikron-varianten er langt mere smitsom end tidligere varianter.

- Når smittetallet er så højt, afspejler det, at der er udbredt samfundssmitte i øjeblikket, siger han til Ritzau og uddyber:

- Det betyder for mig at se, at vi alle sammen skal regne med at blive smittet, siger han.

Højeste antal nyindlagte i et år

Der er 173 ny-indlæggelser det seneste døgn, hvilket er det højeste antal siden 28. december 2020 - over et år siden.

En række personer er dog også blevet udskrevet, og det samlede antal indlagte stiger med 9 til 675.

Ifølge Henrik Nielsen er det en smule positivt, at antallet af indlagte ikke stiger yderligere.

- Vi kan finde et lille håb i, at sygehusene ikke ser en parallel stigning i antallet af indlagte. Men vi begynder at være deroppe, hvor det begynder at gøre ondt, siger han til Ritzau.

Det seneste døgn er 16 smittede afgået ved døden med coronavirus.

Det næsthøjeste antal smittede blev registreret 27. december. Her var antallet 16.164 - over 7000 færre end i dag.

Nytårsaften står for døren, og modsat sidste år er der ikke et forsamlingsloft i år. Faktisk skal man selv vurdere, hvor mange det er forsvarligt at dække op til ved nytårsbordet.

Det kan få konsekvenser, mener flere eksperter. De frygter, at smitten vil stige drastisk hen over nytår, hvis ikke antallet af gæster begrænses.

Det er benzin til epidemibålet

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet

- Der er en stor chance for at blive smittet. Hvis man mødes 20 personer nytårsaften, er risikoen, for at der er en smittet til stede, dobbelt så stor, som hvis man var samlet ti, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

- Mit bud er, at smitten i samfundet vil stige med 20 til 30 procent. Det vil blive svært at få den ned igen.

Den sunde fornuft

Husk "den sunde fornuft", når du holder nytår, skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside. Og undgå store fejringer, sagde direktør Søren Brostrøm på et pressemøde sidste onsdag.

Disse opfordringer vil ikke afholde personer fra at mødes med mange mennesker, når de hopper ind i det nye år, fortæller adfærdsforsker på Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen.

- Når vi skal bruge vores sunde fornuft i situationer, hvor vi er splittede mellem det fornuftige og vores egen vilje, bruger vi fortolkningsrummet – som man får af manglen på regler – til at få vores egen fordel, siger han.

- Dermed konkluderer vi, at det nok skal gå at gøre noget, som ikke er så hensigtsmæssigt, tilføjer adfærdsforskeren.

Savner konkret vejledning

Sidste år måtte man højst samles ti personer til nytår, og dengang lå smitterekorden på 4290 nysmittede. Forsamlingsforbuddet gjaldt ikke i private hjem. Den foreløbige smitterekord for 2021 blev sat allerede i mandags, hvor hele 16.164 blev konstateret smittet.

Den markante smittestigning skyldes Omikron-varianten, som er den mest smitsomme variant af coronavirus, fortæller Thomas Benfield, professor ved infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.

- Vi har det højeste smittetryk i øjeblikket. Hvis der er store forsamlinger, og nogen smitter der, vil stort set alle gæster blive smittet. Det vil forårsage et boost af smittede og indlagte i januar, vurderer Thomas Benfield.

Han savner mere konkret vejledning til, hvordan man skal fejre nytår sikkert. Derudover ønsker professoren også, at regeringen indfører et forsamlingsloft på ti personer.

Vaccinerne kan ikke forhindre smitteudbrud

Også Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, håber, at der vil blive indført et forsamlingsforbud til nytår.

Han mener, at det er nødvendigt, da der ikke er nok vaccinerede, og immuniteten er aftagende hos dem, som fik stikkene hen over sommeren. Udover det er den seneste vaccineudrulning heller ikke nok til at begrænse smitten nytårsaften.

- En stor del af vaccinerne blev udrullet hen over julen, og de er ikke særlig effektive endnu. Især den yngste halvdel af den danske befolkning er modtagelige over for coronavirus i øjeblikket, siger Viggo Andreasen.

Han opfordrer til, at man lader sig teste før nytår samt en uge efter. Derudover skal man betragte sig selv som nærkontakt, hvis man som ung har fejret nytår med en større gruppe venner.

- Hvis du vil kramme bedstemor, så vent med det. De fleste af os mødes med et sæt mennesker i juletiden og et andet sæt mennesker i nytårstiden, og det er benzin til epidemibålet, fortæller lektoren.

Har indkaldt til pressemøde

Modsat Danmark har nabolandene valgt at indføre forsamlingsforbud til nytår. I Norge må man maksimalt samles 20 personer, mens man i Tyskland højst må være 10 sammen.

Myndighederne har indkaldt til pressemøde onsdag klokken 15.00, hvor der vil være en pressebriefing om coronasituationen i Danmark.

Søren Brostrøm, som er direktør i Sundhedsstyrelsen, vil være til stede samt faglig direktør i Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, og Lisbet Zilmer-Johns. Hun er direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed, som blandt andet har ansvaret for testsystemet.

Hvis du har booket bord på en restaurant 31. december, får du ikke mulighed for at blive siddende og skåle det nye år ind.

I hvert fald ikke som reglerne er nu, hvor gæster skal sendes hjem klokken 23, og udskænkning af alkohol er forbudt efter klokken 22.

Men står det til Horesta, brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, skal det laves om.

- Vi ser en idé i, at folk bliver i vores restauranter nogle timer længere, i stedet for at de går videre til private arrangementer, hvor der ikke er coronapas, mundbind og begrænsning på udskænkning af alkohol, siger Kristian Nørgaard, der er politisk direktør for Horesta, til TV 2.

Han mener altså, at det vil være med til at mindske smittespredningen med coronavirus nytårsaften, hvis branchen får lov at holde længere åbent.

Andre vaner til nytår

Direktøren understreger, at det kun er til nytår, at der skal gøres en undtagelse. Det skyldes, at danskerne har andre vaner netop denne dag.

- Normalt tager folk hjem omkring 22, men nytårsaften vil mange efterfølgende søge ud i andre sociale sammenhænge for at skåle nytår. Det vil medføre et kraftigt øget kontakttal, og det bekymrer os, siger Kristian Nørgaard.

Foreslår I det ikke bare for at tjene penge?

- Der er selvfølgelig en ekstra omsætning i det, hvis vores ønske bliver til noget. Men de trækker det jo bare fra i kompensationsordningerne, hvis vi har åbent i længere tid, svarer han og uddyber:

- Hovedårsagen til tiltaget er at bremse smitten, så restriktionerne i samfundet kan lempes. Det har ingen en større interesse i end vores branche, siger han.

Kristian Nørgaard understreger dog, at de ikke er sundhedseksperter i Horesta. Derfor ved han ikke med sikkerhed, om det vil have en positiv effekt at forlænge åbningstiderne.

Ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er det meget svært at spå om, da der ikke findes konkret data på situationen.

- Men det er da en pointe, siger han til TV 2.

Efterlyser retningslinjer for nytår

Generelt efterlyser flere eksperter, at der kommer mere klare retningslinjer for nytårsfejringen fra myndighedernes side.

Sidste år var der et forsamlingsloft på ti personer, hvilket gjorde, at danskerne havde noget konkret at forholde sig til.

I år er myndighederne kun kommet med en række meget overordnede retningslinjer, og fra Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm har det flere gange lydt, at danskerne skal "bruge deres sunde fornuft".

Klokken 15 er der indkaldt til myndighedspressemøde med blandt andet Søren Brostrøm. Forventningen er, at der vil blive talt om nytår, men det er uvist, om der kommer nye retningslinjer.

Om præcis en uge skal landets skolebørn vende tilbage til klasseværelserne.

Men der skal lægges en mere klar plan for, hvordan det præcis skal foregå. Sådan lyder det fra regeringens støttepartier Enhedslisten og Radikale Venstre. Udmeldingen kommer, efter at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil tirsdag sagde, at skolebørnene skal tilbage 5. januar som planlagt.

De to støttepartier efterlyser konkrete tiltag, der skal sikre en coronasikker undervisning, så lærerene ikke føler sig utrygge, når eleverne igen vender tilbage til klasserne.

- Jeg savner en mere klar plan for, hvordan det kan ske under de nuværende smitteforhold, så det er sikkert for både børn, forældre, lærere og pædagoger at vende tilbage, siger coronaordfører i Enhedslisten Peder Hvelplund til TV 2.

Undervisningsministeriet har meldt ud, at børnene kan se frem til at blive opdelt i mindre grupper, når de starter igen.

Vi har givet et klart løfte om, at denne gang er det ikke børnene, der betaler prisen

Peder Hvelplund, coronaordfører, Enhedslisten Indfør restriktioner for de voksne

Det er blandt andet en lav vaccinationstilslutning for de yngste børn mellem 5 og 11 år, der har skabt bekymring hos lærere, sundhedsmyndigheder og nu politikere for smittespredningen i skolerne.

Andelen af børn mellem 5 og 11 år, der har fået første stik, er kun nået op på 37 procent. 1,3 procent af børnene i gruppen er færdigvaccinerede.

Sundhedsstyrelsen har siden 26. november anbefalet, at børn bliver vaccineret mod coronavirus.

Ifølge Tyra Grove Krause, der er faglig direktør ved Statens Serum Institut, er vaccinetilslutningen blandt skolebørnene essentiel for at holde skolerne åbne.

- Vi vil helt klart gerne have vaccinetilslutningen blandt skolebørnene højere op. Det er det, der skal til for at holde skolerne åbne hen over den næste måneds tid, hvor vi får meget mere smittespredning med Omikron, siger hun til DR.

Hos Enhedslisten mener man ikke, at den lave vaccinationstilslutning skal stå i vejen for skoleåbningen 5. januar.

- Vi har givet et klart løfte, om at denne gang er det ikke børnene, der betaler prisen. Så hellere have flere restriktioner for os voksne, siger Peder Hvelplund. Han peger blandt andet på lukning af storcentre og indførelse af et forsamlingsloft som mulige restriktioner, der kan gøre det muligt at åbne skolerne.

Samtidig peger Peder Hvelplund på flere steder, hvor han mener, at skolerne kan forberede smitteforebyggende tiltag. Her nævner han blandt andet undervisning i mindre hold, tilstrækkelig adgang til både rengøring og hygiejne og mere ventilation.

Radikale Venstre vil have anbefalinger fra eksperter

Mens det står trægt til med vaccinationstilslutningen hos de yngste skolelever, peger også skolelærernes forening på, at det er "meget svært at forestille sig, at skolen kan starte igen 5. januar" uden nye tiltag. Det sagde formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, tirsdag.

Radikale Venstre har bedt sundhedsminister Magnus Heunicke om at komme med forslag til nye tiltag, der kan indføres i skolerne på baggrund af sundhedsfaglige anbefalinger. Det siger partiets sundhedsordfører, Christina Thorholm, til TV 2.

- Vi skal tage ansvar og lytte til de råd og anbefalinger, som de sundhedsfaglige eksperter kommer med. Vi skal ikke være eksperterne, siger Christina Thorholm, der forventer et svar fra Magnus Heunicke senere i dag, onsdag.

Hun efterspørger samtidig klare retningslinjer for, hvilke redskaber der er nødvendige, hvis der er høj smittespredning i den enkelte klasse eller skole.

Lige nu lukker vi øjnene og håber på, at det er nok

Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen Skoleledere håber, at nuværende regler er nok

Forslaget fra Radikale Venstre om at lukke skoler ned er allerede en mulighed i dag, lyder det fra formand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal, der er glad for, at der sammen med hjemsendelsen af elever for to uger siden har været tid til at arbejde med nye tiltag.

- For en gangs skyld har vi været ude i rigtig god tid med de restriktioner, som vi bestemte, at der skulle være efter jul – blandt andet opdeling i mindre hold og ikke på tværs af klasserne. Det kender vi til og har forberedt os rigtig godt på.

Det mest centrale værktøj i forbindelse med genåbningen af skolerne er dog ifølge Claus Hjortdal selvtests.

- Det vigtigste for os er, at vi får raske børn i skole. Det vil sige, at de selvtests, der skal laves hos forældrene, bliver taget meget alvorligt. Der er gratis selvtests til alle, så det svarer til, at man tager temperaturen på sit barn, inden man sender det i skole.

Claus Hjortdal understreger samtidig, at det ikke er en mulighed for skolerne at implementere nye restriktioner eller foranstaltninger inden 5. januar, såfremt politikerne på Christiansborg skulle blive enige om nogen, mens Enhedslistens forslag om mere opdelt undervisning vil betyde, at mange skoler så vil blive nødt til at sende udskolingen hjem for at gøre plads.

- Der er en vis usikkerhed ude på skolerne før genåbningen. Hvis det ikke er nok, må vi se på det igen. Men lige nu lukker vi øjnene og håber på, at det er nok, siger Claus Hjortdal og tilføjer, at yderligere restriktioner vil kræve en udskydelse af skolestarten.