2021-udgaven af nytårsaften bliver ikke et brag. I hvert fald ikke for de restauranter, der havde håbet på masser af festglade og sultne gæster.

Mange restauranter oplever stribevis af aflysninger. Sådan er situationen også for Restaurant Furesøbad, der ligger mellem Farum og Værløse.

Det fortæller Michael Bay Olsen, der er indehaver af stedet.

- Vi har sat et tal på omkring 70, selvom vi godt kunne have været flere. Men lige nu er vi nede på 44, da folk har meldt afbud, siger han og konstaterer:

- Det er trist og ærgerligt.

Selvom økonomien ikke løber rundt, har folkene bag restauranten valgt at afholde nytårsfesten alligevel.

- Vi vil ikke være skyld i, at de omkring 40, som vi nu får, skal ud og lede efter noget andet, når de gerne vil komme her, siger indehaver Michael Bay Olsen.

Tendensen med aflysninger på restauranterne er generel. Det oplyser brancheorganisationen Horesta.

- Det er desværre den konsekvens, som vi ser. Danskerne gør, som der bliver sagt. Vi passer på hinanden, vi bliver hjemme, og vi bliver vaccineret. Og det mærker vores erhverv rigtig meget, forklarer Annette Hyldebrandt, der er chef for turisme- og oplevelsesøkonomi i Horesta.

I stedet for at spise ude på restauranterne nytårsaften vælger mange af os dog at bestille maden og spise hjemme.

Det siger Annette Hyldebrandt fra Horesta.

- Mange af vores medlemmer regner faktisk med, at de får en god nytårsaften på den del. Og det her med at bestille maden udefra har vi set en stigende tendens til de sidste mange år. Men corona har gjort det endnu mere aktuelt.

Den tendens bekræfter den administrerende direktør for Catering Danmark, der blandt andet står bag Kokken & Jomfruen.

- Vi oplever en rigtig stor interesse for vores nytårsmenuer. Men der er forskel fra tidligere. Vi oplever i år, at vi skal levere til langt flere fester. Men med færre gæster. Altså vi sidder simpelthen færre sammen nytårsaften, siger administrerende direktør, Peter Overgaard.

Der er onsdag klokken 15.00 pressemøde om den aktuelle status for covid-19 i Danmark. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ingen ministre er med til pressemødet, men blandt andre styrelsens direktør, Søren Brostrøm, deltager til det, der kaldes en pressebriefing.

Det gør også faglig direktør i Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, og Lisbet Zilmer-Johns. Hun er direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed.

Det er den myndighed, der blandt andet har ansvar for testsystemet.

Smitterekord

Der er den seneste tid set rekordhøje smittetal med corona i Danmark. Mandag viste smittetallet over 16.000 registrerede tilfælde.

Den seneste måned har den mere smitsomme coronavariant Omikron bredt sig og ryddet Delta-varianten af banen som den dominerende.

Omikron blev først set i det sydlige Afrika i slutningen af november og har siden spredt sig til resten af verden. Den er nu den dominerende variant i Danmark.

Selvom smitten er steget, er antallet af indlagte med covid-19 ikke så høj som i januar, da tæt på 1000 smittede var indlagt.

Det er det hidtil højeste antal. Tirsdag morgen var 666 smittede indlagt med covid-19 på landets hospitaler.

Indlæggelsestal stiger forsinket

Det hører dog med til billedet, at indlæggelsestallet normalt først stiger, et stykke tid efter at smittetallet er steget.

Briefingen finder sted i Eigtveds Pakhus, der under corona har dannet ramme om efterhånden mange pressemøder om virussen.

Flere har dog også fundet sted i Statsministeriet, når statsminister Mette Frederiksen (S) har deltaget og varslet restriktioner.

Der har været flere pressemøder i december. Blandt andet blev der for en uge siden givet en status på epidemien.

Det skete i kølvandet på hastigt stigende smittetal. Her deltog blandt andre sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

De sidste 12 måneder er flere milliarder mennesker trådt i den 91-årige britiske kvinde Margaret Keenans fodspor.

I december 2020 blev hun den første, der fik vaccinen mod coronavirus, og siden da er en vifte af vacciner blevet bredt ud over hele kloden som et vigtigt værktøj til at komme ud af pandemien. Siden er der ifølge John Hopkins Universitet givet mere end ni milliarder doser.

Det gik lidt amok

Henrik Horwitz, klinisk lektor og overlæge

De mange milliarder doser har blandt andet gjort os klogere på de bivirkninger, der kan vise sig i kølvandet på et prik med kanylen. Ifølge Anders Hviid, der er konstitueret afdelingschef på SSI’s Afdeling for Epidemiologisk Forskning og professor på Københavns Universitet, er bivirkningsbilledet positivt.

- I forvejen var det gennemtestede vacciner, og nu har man vaccineret meget massivt i et år uden at finde noget, der stikker voldsomt ud. Så det ser ret betryggende ud, siger han.

Men hvor meget klogere er vi egentlig blevet på bivirkningerne? Her er nogle af de vigtigste nedslag.

De almindelige

Et sted at starte er de indberetninger om formodede bivirkninger i forbindelse med coronavaccinen, som Lægemiddelstyrelsen har modtaget.

Antallet af indberetninger skal ses i lyset af, at der har været "ekstrem opmærksomhed" på coronavaccinerne, mener Henrik Horwitz, der forsker i bivirkninger ved lægemidler.

- Det gik lidt amok. Derfor var man også forberedt på, at der ville komme tryk på indberetningerne, siger Henrik Horwitz.

Og tryk på kom der: I alt har Lægemiddelstyrelsen modtaget 62.879 indberetninger om formodede bivirkninger.

De bivirkninger, langt flest oplever, er af den slags, Lægemiddelsstyrelsen kalder "kendte og forbigående bivirkninger".

Det er for eksempel ømhed på indstiksstedet, træthed, feber og utilpashed. De er ubehagelige, men går over og skyldes, at immunsystemet bliver aktiveret.

Mønsteret for coronavaccinernes hyppigste bivirkninger ligner det, man kender fra andre vaccineteknologier, lyder det fra Anders Hviid, der er konstitueret afdelingschef på SSI’s Afdeling for Epidemiologisk Forskning og professor på Københavns Universitet.

- Mængden af indberetninger, tror jeg også, svarer til det, man ville se ved andre vacciner, hvis der var samme fokus på dem, siger han.

De allergiske reaktioner

Det var også erfaringer fra andre vacciner, der gjorde, at man forberedte sig på, at coronavaccinerne i sjældne tilfælde kunne give svære allergiske reaktioner – såkaldte anafylaktiske chok.

Hvis bivirkningen bliver behandlet hurtigt, er den ikke livstruende. Det er derfor, vi "pænt skal sidde og vente et kvarter efter stikket", som Anders Hviid siger.

- Der var et kæmpe apparat, der blev sat i gang – men det var heldigvis meget få, der blev ramt af det, siger Henrik Horwitz.

Det samme siger Lægemiddelstyrelsen, der vurderer, at der er en lille risiko for de allergiske reaktioner, men at de ikke sker "hyppigere end ventet".

Blodpropperne, der fik Danmark til at droppe to vacciner

Når man siger bivirkninger og coronavacciner er det måske især én ting, der popper op: AstraZeneca-vaccinen og de sjældne, alvorlige blodpropper, der senere blev døbt VITT.

Bivirkningen fik i marts Danmark – som det første land i verden – til at slå alarm, sætte vaccinen på pause og senere helt tage den og Johnson & Johnsons vaccine ud af det brede vaccinationsprogram.

Hovedbudskabet er, at det er en bivirkning, men at den er meget sjælden

Anders Hviid, seniorforsker og professor

Siden er man blevet bedre til at genkende og behandle VITT, så den er mindre dødelig. Men sygdommen starter stadig et ubehageligt "stormvejr" i kroppen og kan være alvorlig.

Derfor mener begge eksperter – i bagklogskabens bedrevidende lys – at Danmark gjorde det rigtige ved at vælge vaccinerne fra.

- Når én ud af 40.000 kunne blive ramt af noget, der virkelig ikke var rart og i værste fald var dødeligt, og vi samtidig godt kunne få andre vacciner, så var det den helt rigtige beslutning, siger Henrik Horwitz.

Anders Hviid ser det også som helt afgørende, at Danmark havde udsigt til andre vacciner, da man traf beslutningen. Derfor kan regnestykket godt se anderledes ud i andre lande, hvor adgangen til vacciner kan være mere begrænset, lyder det.

- Men i vores situation var det rigtigt, også fordi det kunne have haft meget alvorlige omkostninger i form af tilliden til systemet, siger han.

Betændelsen i hjertemusklen

Et par måneder efter balladen med blodpropperne dukkede en ny, mulig bivirkning op. Israel, som har været verdens frontløber gennem hele vaccineudrulningen, havde registreret tilfælde af betændelse i hjertemusklen – myokarditis – blandt Pfizer-vaccinerede.

Det fik et hold danske forskere på Statens Serum Institut, deriblandt Anders Hviid, til over 12 måneder at se nærmere på data fra næsten 5 millioner danskere over 12 år.

Her fandt man 48 tilfælde af betændelsen blandt de, der havde fået Pfizer og lidt flere i forhold til andelen af vaccinerede blandt Moderna-vaccinerede, hvor der blev registreret 21 tilfælde. Det svarer til fire tilfælde af myokarditis per 100.000, der har fået Modernas vaccine – eller 0,004 procent.

- Hovedbudskabet er, at det er en bivirkning, men at den er meget sjælden, og at der ser ud til at være tale om milde tilfælde, siger Anders Hviid.

Samtidig har store studier fra blandt andet Storbritannien vist, at risikoen for hjertebetændelse er større ved covid-smitte end ved vaccination. Tilsammen taler det for at takke ja til vaccinen trods bivirkningen, mener han.

- Så stiller man det op en-til-en og skal vælge mellem vaccinen eller infektionen, er der ingen konkurrence: Der er langt flere fordele ved vaccinen, siger Anders Hviid.

De gravide, der ikke var med fra starten

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide bliver vaccineret i 2. eller 3. trimester og understreger, at det er "sikkert og effektivt". Men sådan har det ikke altid været.

Der indgik stort set ingen gravide i vaccinens kliniske teststudier, og derfor blev den ikke anbefalet til gravide kvinder.

Efterhånden blev mange hundredetusindvis af gravide kvinder verden over vaccinerede, uden der opstod andre bivirkninger, end de i forvejen kendte.

Og samtidig viste det sig, at graviditet udgør en risikofaktor for et alvorligt forløb med covid-19, både for den gravide og det ufødte barn, og at virussen øger risikoen for en for tidlig fødsel.

Derfor anbefales gravide nu at få vaccinen, og det kan de, ifølge Henrik Horwitz, gøre med ro i maven.

- Det er meget klassisk, at gravide ikke er med til at begynde med. Man er bare mere forsigtig, siger han.

Langtidsbivirkninger

En af de mere uhåndgribelige bekymringer, der kan dukke op, når der bliver talt coronavacciner og bivirkninger, er, at "vi jo ikke kender langtidsbivirkningerne".

Men dem har Anders Hviid ikke meget til overs for, som det ser ud lige nu. Ifølge ham bunder bekymringerne i ingenting, fordi der ikke er videnskabeligt rationale for, at der opstår bivirkninger på langt sigt.

- Der er ikke noget, der tyder på, at der er en risiko for nedsat fertilitet eller for at få kræft, hvis man får vaccinen. Derfor mener jeg, at konceptet med langtidsbivirkninger er pustet voldsomt op – for det er jo bare postulater, sige Anders Hviid.

Til gengæld peger han på noget, hvor der er konkret bevis på, at der på sigt kan opstå problemer: At smitte med covid-19 kan give senfølger. Det viser blandt andet et israelsk studie, som konkluderer, at senfølgerne er langt værre end bivirkningerne ved mRNA-vaccinen.

Det bør vi have i baghovedet, mens vi taler om både mulige og bekræftede bivirkninger, mener Anders Hviid. Også selvom det kan være abstrakt at forholde sig til risiko i de størrelsesforhold, som vaccinebivirkningerne befinder sig i.

- Men i modsætning til langtidsbivirkninger, så er der videnskabelige holdepunkter og veldokumenteret evidens for, at der kan være langtidseffekter ved at blive smittet med en virus, siger han.

Omikron-varianten er så smitsom, at den fortsat udgør en meget stor risiko for folkesundheden i hele verden.

Det vurderer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i dens ugentlige epidemiologiske opdatering.

- Data viser konsekvent, at Omikron-varianten har et større vækstpotentiale end Delta-varianten med en fordoblingstid på mellem to og tre dage samt lynhurtige stigninger i smittetal, som det kan ses i flere lande, skriver WHO.

De store stigninger i smittetal skyldes ifølge WHO formentlig, at varianten er mere modstandsdygtig over for antistoffer, og at varianten smitter mere end tidligere varianter.

Også herhjemme breder Omikron-varianten sig hurtigt.

De første tilfælde blev konstateret 27. november, efter at passagerer var rejst fra Sydafrika til Danmark. 21. december vurderede Statens Serum Institut (SSI), at Omikron var den dominerende variant.

Tirsdag skrev sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter, at Omikron udgør 76 procent af alle tilfælde i Danmark.

Uklarhed om sygdomsforløbet

Flere udenlandske studier peger på, at Omikron giver et mildere sygdomsforløb end Delta. Et britisk studie antyder sågar, at Omikron giver 50-70 procent mindre risiko for indlæggelser.

Ifølge danske studier er der dog ikke dokumentation for, at Omikron giver et mildere sygdomsforløb. Det slog SSI-direktør Henrik Ullum fast på et pressemøde 22. december.

- Vi kan ikke planlægge vores sundhedsvæsen ud fra, at Omikron skal være mildere. Vi er nødt til at antage, at Omikron er lige så slem, sagde han.

WHO vurderer også fortsat, at de høje smittetal potentielt kan "overvælde" sundhedsvæsener verden over.

I Danmark er der på nuværende tidspunkt 666 indlagte med coronavirus. Det højeste antal indlagte var 964, som blev målt 4. januar 2021.

Rekordhøje smittetal

Ifølge WHO skete der i sidste uge en stigning i antallet af nye smittetilfælde på 11 procent på verdensplan.

Det svarer til knap 5 millioner nye smittetilfælde og cirka 44.000 dødsfald, lyder det fra WHO.

Også i Danmark er smitten steget. Mandag nåede smittetallet ny rekord med 16.164 konstaterede tilfælde. Tirsdag var der 13.000 tilfælde og en positivprocent på 12,15.

Der er indtil videre ingen meldinger om nye tiltag fra regeringens side, og fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lød det tirsdag, at børnene skal tilbage i skole som planlagt 5. januar.

Dog kan det blive lavet om, hvis sundhedsmyndighederne kommer med nye anbefalinger.

- Hvis ikke det er forsvarligt, åbner vi ikke skolerne, lød det fra ministeren.

2021 har – ligesom det foregående år – været præget af coronavirus, restriktioner og nedlukning. Men der blev dog også plads til et EM i fodbold og et OL med danske medaljer.

Og det afspejler sig også i de artikler, som flest brugere klikkede på på TV2.DK og i TV 2s nyhedsapp.

Se listen her – begyndende med den artikel, der fik tyvendeflest sidevisninger på TV2.DK og i appen i det forgangne år.

20: Hjulmand svarer igen

Der var stor opmærksomhed på hele forløbet omkring landsholdsspiller Christian Eriksens kollaps på banen under Danmarks EM-kamp mod Finland.

Kampen blev som bekendt genoptaget samme aften, som kollapset fandt sted, men derefter påstod den mangeårige danske mediedirektør i UEFA Frits Ahlstrøm, at kampen godt kunne have været genoptaget dagen efter.

Men det var løgn, sagde landstræner Kasper Hjulmand.

- Vi har jo slet ikke hørt fra UEFA. Jeg kommenterer kun på det her, fordi det direkte er en usand påstand, lød det fra landstræneren.

19: Kæmpeskildpadde obduceret

Den 19. mest læste artikel på TV2.DK var denne historie om en læderskildpadde, der blev fundet ved Vadehavet. Skildpadden var død, og en obduktion viste, at skildpadden havde en stor plasticpose i maven.

Det er uklart, hvordan den store læderskildpadde endte i dansk farvand. Den er nemlig en utrolig sjælden gæst så langt mod nord, da den yngler i tropiske farvande.

18: Otteårig ramt af sjælden coronafølgesygdom

Den næste på listen er artiklen om otteårige Naija Mathiasen, der fik sygdommen Multisystem Inflammatory Syndrom in Children, også kaldet MIS-C, efter et coronaforløb.

MIS-C er en meget sjælden coronafølgesygdom, som ved forskeres bedste estimat rammer ét ud af 20.000 børn. Naija Mathiasen var indlagt på tre forskellige hospitaler i otte dage og var i klar bedring, da TV 2 mødte hende i februar.

17: Her er regeringens genåbningsplan

I februar fremlagde regeringen sin genåbningsplan for foråret, hvor en række restriktioner skulle løftes.

Og det var der stor interesse for. En del af planen var blandt andet at åbne op for, at man kunne besøge store udsalgsvarebutikker – som eksempelvis møbelhuse – uden at bestille tid.

16: Her er de nye restriktioner, regeringen vil indføre

Fra genåbning til genindførsel af restriktioner. I november genindførte regeringen en række coronarestriktioner for at bremse smitten i samfundet og holde mest muligt åbent i den kolde tid.

Til november fik coronatest således en kortere tid at løbe på, og mundbindet og coronapasset kom tilbage.

15: Et spektakulært hus i Dragør

Historien om en familie, der ved hjælp af knofedt forvandlede et håndværkertilbud i Dragør til et moderne drømmehus, er årets 15. mest læste.

14: Her vil regeringen indføre coronapas

Endnu en coronanyhed, der vakte brugernes interesse: I begyndelsen af november blev coronapasset genindført en række steder – blandt andet hos indendørs serveringssteder og på natklubber.

13: Albert Dyrlund er død

Et af årets mest omtalte dødsfald var den kendte danske youtuber Albert Dyrlund, der mistede livet i en ulykke i Italien.

Albert Dyrlund faldt ned fra en skrænt i 200 meters højde under optagelserne til en video i Forcella Pana i Italien. Han blev 22 år gammel.

12: Alvorlig ulykke i daginstitution

Nyheden om en alvorlig ulykke i en daginstitution i Nyborg Kommune i september er årets 12. mest læste. Ulykken endte med at koste en treårig dreng livet.

11: Hjertelæge forklarer Christian Eriksens kollaps

Mange spørgsmål meldte sig for seerne af kampen Danmark-Finland, hvor Christian Eriksen faldt om på banen.

Nogle af de spørgsmål prøvede en hjertelæge at besvare for TV2.DKs læsere i denne artikel fra 12. juni.

10: Mor vil vide, hvorfor hendes datter døde i sommerhus

Historien om 17-årige Mille Skjold Svendsens dødsfald i et sommerhus i august 2020 er på tiendepladsen over de mest læste artikler.

Artiklen fortæller historien om Milles mor, Rikke Skjold Pedersen, der i over et år har forsøgt at få svaret på, hvorfor hendes datter mistede livet under en sommerhustur med en gruppe venner.

9: Mand levede i affaldsbjerg

På en villavej i Aarhus bor en mand i et hus, der er så godt som begravet i skrald. Manden hedder Ernesto Soertellme og er hovedperson i TV 2-programmet 'Rebellen på villavejen'.

Artiklen om Ernesto, hans liv og hans skrald er den 9. mest læste i år.

8: Sex for åben mikrofon

Det vakte opsigt både herhjemme og internationalt, da en kvindelig journalist fra radiokanalen Radio4 havde sex under en reportage fra en swingerklub i Ishøj, der udkom 24. maj.

Journalisten ved navn Louise Fischer fortalte til TV 2, at hun valgte at dyrke sex for åben mikrofon blandt andet for at skabe tillid og troværdighed med kilderne i det lukkede swinger-miljø.

Louise Fischer havde fået grønt lys fra sine chefer på radioen, inden hun tog på reportagetur, fortæller hun i denne artikel, der er på årets ottendeplads.

7: Den første vaccineplan offentliggjort

Mange danskere var i foråret interesserede i, hvornår de kunne se frem til at få et stik i armen. Vaccineplanen udkom 17. marts og viste sig ikke at holde.

6: Mette Frederiksen varsler nyt om restriktioner

Da en række restriktioner stod til at udløbe ved udgangen af februar måned, varslede statsminister Mette Frederiksen (S) via sin Facebook-side, at hun gerne så en langsom, delvis genåbning henover foråret.

I de første måneder af året var der meget skærpede coronarestriktioner i Danmark – blandt andet var detailhandlen, serveringssteder og kultur- og idrætsfaciliteter lukkede, mange skolebørn var hjemsendte, og der var forsamlingsforbud.

Derfor var der stor interesse for at læse om planen for lempelse af restriktioner.

5: Disse danskere skal tirsdag i aktion ved OL

Årets sommer-OL i Japans hovedstad, Tokyo, løb endelig af stablen i 2021 efter at være blevet udskudt et år på grund af coronapandemien. Og der var stor interesse for at læse om de danske deltagende.

Interessen var størst en tirsdag, hvor de danske håndboldherrer blandt andet skulle spille kvartfinale mod Norge.

4: Se, hvad der åbner – og hvornår

23. marts i år præsenterede regeringen en række genåbningstiltag – fra skole, til detailhandel og idræt.

Det var der stor interesse for at læse om hos os.

3: Christian Eriksens kollaps

Hele nationens øjne var rettet mod græsplænen i Parken i København, da den 29-årige landsholdsspiller Christian Eriksen faldt om med hjertestop på banen under Danmarks EM-kamp mod Finland 12. juni.

Christian Eriksen modtog hjertemassage på banen, mens holdkammeraterne slog ring om ham, og publikum holdt vejret. Klokken 19.30 kom den glædelige nyhed fra Rigshospitalet, at Christian Eriksen var vågen, og at hans tilstand var stabil.

Nyheden om hans kollaps på banen er den tredjemest læste i år.

2: Nattelivet lukkede – igen

8. december stod den igen på nedlukning i Danmark.

Nattelivet måtte igen lukkes ned, og så var det på med mundbindet nok engang. Derudover blev skoleeleverne sendt hjem på, hvad Mette Frederiksen (S) valgte at kalde for en "forlænget juleferie".

Det var der stor interesse for at læse om, og overblikket er den andenmest læste artikel i år.

1: Chris Anker Sørensens død

Cykelekspert på TV 2 SPORT Chris Anker Sørensen døde 18. september. Han blev 37 år gammel.

Den tidligere professionelle cykelrytter mistede livet i en ulykke, hvor han under en cykeltur blev påkørt af en bil. Ulykken skete i Belgien nord for byen Brügge. Han efterlod sig kone og to døtre.

Nyheden om Chris Anker Sørensens død er årets mest læste nyhedsartikel.

Liveblogs og artikler, der er opdateret mange gange over en lang periode, tæller ikke med i denne optælling.

Landets sygehuse er ved at løbe tør for behandlingsmidlet Sotrovimab. Et middel, der effektivt forebygger mod indlæggelser med Omikron-varianten.

Det fortæller Jan Gerstoft, der er professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, til DR's Orientering på P1.

Aktuelt er der blot 850 behandlinger med midlet tilbage på Region Hovedstadens Apotek, der er landets største. Herfra leveres der lægemidler til landets sygehuse.

- Lige nu har vi relativt lidt. Det betyder, at vi begynder at indskrænke forbruget, så det kun er patienter i allerhøjest risiko, der kan få den, siger Jan Gerstoft.

- Det er bestemt et problem, for vi ville gerne give det til så mange som muligt, men det har vi altså ikke mulighed for lige nu.

Populær medicin

Sotrovimab er i høj kurs, fordi det har vist sig at være effektivt mod Omikron, fortæller Jan Gerstoft.

Flere andre antistofbehandlinger, der tidligere i epidemien har været brugbare, virker nemlig ikke over for den nye variant.

Midlet gives tidligt i et forløb med coronavirus. Det fungerer, ved at antistoffer sprøjtes ind i blodet. Det gives til personer, der for eksempel har et svækket immunforsvar og derfor ikke danner tilstrækkeligt med antistoffer ved vaccination.

- Studier har vist, at behandlingen kan forebygge indlæggelser med 85 procent, siger Jan Gerstoft.

I Region Hovedstaden har man nu set sig nødsaget til at prioritere, hvem der kan modtage behandling med Sotrovimab på grund af manglen.

Begrænsning for ikkevaccinerede gravide

Ikkevaccinerede gravide får som udgangspunkt ikke længere tilbudt behandlingen, hvilket de ellers blev tidligere i regionen.

De fire andre regioner oplyser dog til DR, at de fortsat tilbyder behandlingen til ikkevaccinerede gravide.

Jan Gerstoft forventer, at der kommer nye leverancer af Sotrovimab i midten af januar. Både Lægemiddelstyrelsen og medicinleverandøren Amgros er på juleferie og har ikke kunne oplyse forventet leveringstidspunkt til DR.

Demokraten Harry Reid, der på toppen af sin politiske karriere opnåede at blive sit partis flertalsleder i Senatet, er død.

Det oplyser den nuværende flertalsleder, partifællen Chuck Schumer, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Harry Reid var medlem af Senatet fra 1987 til 2017.

- Han var min leder, min mentor og en af mine kære venner, siger Schumer.

- Han er væk, men han vil gå ved siden af mange af os i Senatet hver eneste dag.

Dødsårsagen er ikke oplyst, men Harry Reid blev i 2018 opereret for kræft i bugspytkirtlen.

Var amatørbokser

I 2016 besluttede Reid ikke at søge genvalg, efter at han året forinden var kommet til skade under træning i sit hjem og mistede synet på et øje.

Reid blev flertalsleder i Senatet i 2007, efter at Demokraterne havde sikret sig flertallet i forsamlingen.

Harry Reid blev født i Nevada for 82 år siden.

Han repræsenterede delstaten i Kongressen i over 34 år. Først som medlem af Repræsentanternes Hus og siden Senatet.

Han voksede op under trange kår. Faren var alkoholiker og tog livet af sig selv som 58-årig, mens moren arbejdede som vaskekone på et bordel, skriver nyhedsbureauet AP.

Harry Reid, der i sine unge dage var amatørbokser, blev uddannet som jurist og blev i en alder af 28 år valgt ind i Nevadas lovgivende forsamling.

I 1982 indledte han sin lange karriere i Washington D.C., da han blev valgt til Repræsentanternes Hus.

Obama sender hilsen

Reid blev ifølge AP kendt som en af de hårdeste forhandlere i Kongressen og havde en brysk fremtoning, som også blev afspejlet i hans motto: - Jeg vil hellere danse end slås, men jeg ved, hvordan man slås.

Han havde også en vane med pludselig at afslutte telefonsamtaler uden at sige farvel.

- Selv da jeg var præsident, ville han bare lægge røret på, sagde forhenværende præsident Barack Obama i 2019 i en hyldest til Harry Reid.

Obama har efter meldingen om Reids bortgang lagt en kopi af et brev på Twitter, som han skrev, da senatorens helbred forværredes.

- Jeg ville ikke være blevet præsident, hvis det ikke var for din opmuntring og støtte, og det meste af det, jeg opnåede, ville jeg ikke have opnået uden dine evner og indsats.

Harry Reid efterlader sig hustruen Landra Reid, som han mødte i gymnasiet og blev gift med i 1959, samt fem børn.

Den tidligere senator nåede at få en sidste hyldest i midten af december, da lufthavnen i Las Vegas, kasinobyen i Nevadas ørken, blev omdøbt til Harry Reid International Airport.

Hvis du befinder dig i køen til en PCR-test, er der en god sandsynlighed for, at der er smittede omkring dig.

For mens de daglige smittetal bare stiger, gør andelen af positive tests det samme.

Positivprocenten - altså andelen af positive svar blandt alle de registrerede test - var 12,15 procent tirsdag, og cirka hver ottende testet fik dermed et positivt resultat. I alt 13.000 bekræftede tilfælde blev der fundet blandt 107.010 prøver.

Mandag var positivprocenten rekordhøj: 12,4 procent. Den gennemsnitlige positivprocent over de seneste syv dage er 7,45 procent.

Og selvom den høje positivprocent er iøjnefaldende, kan der være en naturlig forklaring. Det forklarer Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

- Det er først og fremmest et udtryk for, at der lige nu er udbredt samfundssmitte. Men positivprocenten fortæller os også, at dem, der går hen og bliver testet, faktisk har en grund til det, siger professoren til TV 2.

Myndigheder har råbt op

Gennem det seneste måned har mange danskere oplevet, at det kan være svært at få tid til en PCR-test - både for dem med og uden symptomer. Det har ad flere omgange fået sundhedsmyndigheder til at opfordre folk til kun at booke en PCR-test, hvis man er nær kontakt til en smittet, har symptomer eller en positiv hurtigtest.

Mens de nye smittetal og den høje positivprocent kan indikere, at befolkningen har taget opfordringen til sig, spiller juleferien formentlig også ind i testmønsteret, siger Hans Jørn Kolmos.

- Jeg tror lige, vi skal se, om det ikke er en juleeffekt. Positivprocenten har været stigende i julen. Når der i forvejen er ferie som nu, skal folk nok være mere motiveret for at få taget en PCR-test, end vi så op til højtiden.

Professorens bud er altså, at færre bliver testet, fordi vi står midt i juleferien.

Stort mørketal og flere smittede

Mens den høje positivprocent på den ene side er et udtryk for, at mange smittetilfælde bliver fanget, peger det også i retning af et stort mørketal. Det siger Christian Wejse, der er speciallæge i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital.

- Når så stor en andel af de testede er positive, må vi også forvente, at der er en hel del positive blandt dem, der ikke formår at få en PCR-test.

Han peger samtidig på, at vi skal forberede os på, at vi trods rekorder for både smittetal og positivprocent kommer til at se flere stigninger.

- Det ser ikke ud til, at vi har nået toppen af kurven, der hvor vi er nu med fortsatte daglige rekorder. Når vi har så høj positivprocent, forventer jeg egentlig også at se en fortsat stigning i både smittetal og positivprocenter, siger

Christian Wejse peger samtidig på, at indlæggelsestallene i den kommende tid bliver det helt afgørende parameter. Det tal steg tirsdag med 58, og der er lige nu 666 indlæggelser i alt.

Samme melding har tidligere lydt fra Statens Serum Institut, der har peget på januar som det tidspunkt, epidemien vil ligge tungest over landet.

Tirsdag eftermiddag meddelte Sundhedsminister Magnus Heunicke, at epidemien fortsat er i vækst med et kontakttal på 1,1.

Omikron har spredt sig med stor hastighed siden coronavirussens nyeste knopskydning i slutningen af november blev registreret første gang hos rejsende fra Sydafrika.

Nu kan tre ud af fire smittetilfælde med covid-19 føres tilbage til den meget smitsomme virus.

Det skriver Ældre- og Sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter.

- Omikronvarianten breder sig fortsat i vores samfund. Vores seneste data viser, at omikron udgjorde cirka 76 procent af alle smittetilfælde den 21. december.

Den 15. december udgjorde Omikron til sammenligning blot 44 procent af det samlede antal smittetilfælde.

Allerede på det tidspunkt forudsagde flere eksperter, at Omikron helt ville kunne "udkonkurrere" den hidtil dominerende Delta-variant så snart som i januar måned.

Det ser med den igangværende stigningstakt ud til at holde stik.

Stadig spørgsmål om farlighed

Spørgsmålet er dog stadig, om Omikron er en mildere og mere ufarlig variant end nogle af de første "slægtninge" på virussens stamtræ.

To nye studier peger nemlig på, at færre bliver indlagt med Omikron end med Delta – og det er til trods for, at den er langt mere smitsom.

Selvom studierne gør os klogere på Omikron, er der stadig ubesvarede spørgsmål ifølge professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen, der særligt er dykket ned i tallene fra det ene af studierne, som kommer fra Skotland.

- Der er stadig ikke data for den ældre del af befolkningen. Og det er dem, som er mest sårbare og som plejer at blive mest syge.

Det forsigtige skøn er dog, at Omikron ikke rammer patienterne med samme hårdhed.

- Studierne peger i retning af, at Omikron giver et mildere forløb. Men vi kan ikke konkludere noget sikkert, siger Allan Randrup Thomsen, som advarer imod, at man som samfund "sænker paraderne".

Danmark er førende

En enslydende melding er også kommet fra direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum.

- Det er primært unge og vaccinerede, der bliver smittet med Omikron, og når vi justerer for alder, så kan vi ikke se, at Omikron skulle give et mildere forløb, sagde han.

Danmark er et af de førende lande, når det handler om sekventering af Omikronvarianter og de enorme mængder data kan bruges til at kortlægge de smittedes sygdomsforløb.

Derfor forventer Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, også snart at kunne se et mere klart signalement af den altdominerende coronavariant.

- I løbet af januar forventer jeg, at vi er meget klogere på, om Omikron også er mildere, siger Lundgren.

Smitten med corona-virus er steget støt gennem hele december, både søndag og mandag med rekordhøje smittetal. Tirsdag blev der registreret over 13.000 smittede, og de voldsomme tal betyder af mange danskeres anden nytårsaften med corona-virus bliver noget mere rolig end ellers.

Efterskolelærer Louise Skov fra Hammel er i gang med indkøbene til nytårsaften, da TV 2 møder hende i Bilka i Tilst ved Aarhus en ganske almindelig tirsdag mellem jul og nytår.

- Vi holder nytårsaften sammen med nogle venner. Vi bliver otte, fem voksne og tre børn, siger Louise Skov.

Hun ville gerne holde en større fest - men det har hun droppet på grund af smitten med coronavirus.

- Vi gad da godt holde den der store nytårsfest med 20 mennesker. Men det bliver det ikke til i år. Vi vil jo også gerne på arbejde og i skole på den anden side af nytår, siger Louise Skov.

Danskerne gode til selvjustits

Den selvjustits flugter fint med danskernes ønske om selv at regulere deres adfærd uden yderligere restriktioner for nytårsaften, fortæller Michael Bang Petersen, professor på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet, der følger danskernes holdninger og adfærd under coronakrisen.

- Jeg tror ikke, der nødvendigvis er behov for meget firkantede retningslinjer, siger Michael Bang Petersen.

Han fortæller også, at danskerne i høj grad selv ønsker at administrere deres adfærd i forhold til sociale arrangementer.

- Om alt går vel, står vi i begyndelsen til enden på den her krise. I bund og grund siger borgerne selv, at de er i stand til at navigere i det her, og det er formentlig også godt på det stadie vi er på i den her epidemi, siger Michael Bang Petersen.

I modsætning til sidste år, hvor Sundhedsstyrelsen kom med en række helt konkrete anbefalinger for nytåret og blandt andet anbefalede at man højst var 10 mennesker til nytårsarrangementer, har Sundhedsstyrelsen ikke i år offentliggjort detaljerede anbefalinger for nytårsaften.

Men på et pressemøde kort før jul rådede Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm til, at man holder sig til at se den nærmeste familie i juledagene og til nytår.

Skal til eksamen efter nytår

Også to studerende på Aarhus Universitet, som TV 2 møder i Bilka tirsdag, køber ind til en intim nytårsaften i selskab med få mennesker.

- Vi bliver fem. Vi har sådan en årlig ting vi gør, hvor vi tester drinks og skal give dem point. Vi lader os alle sammen teste inden vi kommer. Men ellers er vi gode til bare at nyde hinandens selskab , siger Anne Skaarup Laursen.

Hun holder nytårsaften sammen med Emma Engvin.

- Vi plejer at have en større fest, men i år kører vi det mere stille og roligt. Vi skal også til eksamen efter nytår, siger Emma Engvin.

Passer godt på svigermor

Også hjemme hos IT-medarbejder Søren Dollerup bliver det en rolig nytårsfest.

- Vi bliver fem. Min kone og mig, min svigermor og vores to børn. Men vi plejer ikke at være mange nytårsaften, siger Søren Dollerup.

Men smitten med coronavirus betyder, at Søren Dollerup og hans familie er ekstra opmærksomme.

- Vi prøver at passe godt på min svigermor. Min kone er sygeplejerske, og jeg er oprindelig sundhedsuddannet, så vi kender godt rådene. Vi sørger for at holde afstand, spritte hænder og lufte ud. Det er det, der er det vigtige, siger Søren Dollerup.