De sidste 12 måneder er flere milliarder mennesker trådt i den 91-årige britiske kvinde Margaret Keenans fodspor.
I december 2020 blev hun den første, der fik vaccinen mod coronavirus, og siden da er en vifte af vacciner blevet bredt ud over hele kloden som et vigtigt værktøj til at komme ud af pandemien. Siden er der ifølge John Hopkins Universitet givet mere end ni milliarder doser.
Det gik lidt amok
Henrik Horwitz, klinisk lektor og overlæge
De mange milliarder doser har blandt andet gjort os klogere på de bivirkninger, der kan vise sig i kølvandet på et prik med kanylen. Ifølge Anders Hviid, der er konstitueret afdelingschef på SSI’s Afdeling for Epidemiologisk Forskning og professor på Københavns Universitet, er bivirkningsbilledet positivt.
- I forvejen var det gennemtestede vacciner, og nu har man vaccineret meget massivt i et år uden at finde noget, der stikker voldsomt ud. Så det ser ret betryggende ud, siger han.
Men hvor meget klogere er vi egentlig blevet på bivirkningerne? Her er nogle af de vigtigste nedslag.
De almindelige
Et sted at starte er de indberetninger om formodede bivirkninger i forbindelse med coronavaccinen, som Lægemiddelstyrelsen har modtaget.
Antallet af indberetninger skal ses i lyset af, at der har været "ekstrem opmærksomhed" på coronavaccinerne, mener Henrik Horwitz, der forsker i bivirkninger ved lægemidler.
- Det gik lidt amok. Derfor var man også forberedt på, at der ville komme tryk på indberetningerne, siger Henrik Horwitz.
Og tryk på kom der: I alt har Lægemiddelstyrelsen modtaget 62.879 indberetninger om formodede bivirkninger.
De bivirkninger, langt flest oplever, er af den slags, Lægemiddelsstyrelsen kalder "kendte og forbigående bivirkninger".
Det er for eksempel ømhed på indstiksstedet, træthed, feber og utilpashed. De er ubehagelige, men går over og skyldes, at immunsystemet bliver aktiveret.
Mønsteret for coronavaccinernes hyppigste bivirkninger ligner det, man kender fra andre vaccineteknologier, lyder det fra Anders Hviid, der er konstitueret afdelingschef på SSI’s Afdeling for Epidemiologisk Forskning og professor på Københavns Universitet.
- Mængden af indberetninger, tror jeg også, svarer til det, man ville se ved andre vacciner, hvis der var samme fokus på dem, siger han.
De allergiske reaktioner
Det var også erfaringer fra andre vacciner, der gjorde, at man forberedte sig på, at coronavaccinerne i sjældne tilfælde kunne give svære allergiske reaktioner – såkaldte anafylaktiske chok.
Hvis bivirkningen bliver behandlet hurtigt, er den ikke livstruende. Det er derfor, vi "pænt skal sidde og vente et kvarter efter stikket", som Anders Hviid siger.
- Der var et kæmpe apparat, der blev sat i gang – men det var heldigvis meget få, der blev ramt af det, siger Henrik Horwitz.
Det samme siger Lægemiddelstyrelsen, der vurderer, at der er en lille risiko for de allergiske reaktioner, men at de ikke sker "hyppigere end ventet".
Blodpropperne, der fik Danmark til at droppe to vacciner
Når man siger bivirkninger og coronavacciner er det måske især én ting, der popper op: AstraZeneca-vaccinen og de sjældne, alvorlige blodpropper, der senere blev døbt VITT.
Bivirkningen fik i marts Danmark – som det første land i verden – til at slå alarm, sætte vaccinen på pause og senere helt tage den og Johnson & Johnsons vaccine ud af det brede vaccinationsprogram.
Hovedbudskabet er, at det er en bivirkning, men at den er meget sjælden
Anders Hviid, seniorforsker og professor
Siden er man blevet bedre til at genkende og behandle VITT, så den er mindre dødelig. Men sygdommen starter stadig et ubehageligt "stormvejr" i kroppen og kan være alvorlig.
Derfor mener begge eksperter – i bagklogskabens bedrevidende lys – at Danmark gjorde det rigtige ved at vælge vaccinerne fra.
- Når én ud af 40.000 kunne blive ramt af noget, der virkelig ikke var rart og i værste fald var dødeligt, og vi samtidig godt kunne få andre vacciner, så var det den helt rigtige beslutning, siger Henrik Horwitz.
Anders Hviid ser det også som helt afgørende, at Danmark havde udsigt til andre vacciner, da man traf beslutningen. Derfor kan regnestykket godt se anderledes ud i andre lande, hvor adgangen til vacciner kan være mere begrænset, lyder det.
- Men i vores situation var det rigtigt, også fordi det kunne have haft meget alvorlige omkostninger i form af tilliden til systemet, siger han.
Betændelsen i hjertemusklen
Et par måneder efter balladen med blodpropperne dukkede en ny, mulig bivirkning op. Israel, som har været verdens frontløber gennem hele vaccineudrulningen, havde registreret tilfælde af betændelse i hjertemusklen – myokarditis – blandt Pfizer-vaccinerede.
Det fik et hold danske forskere på Statens Serum Institut, deriblandt Anders Hviid, til over 12 måneder at se nærmere på data fra næsten 5 millioner danskere over 12 år.
Her fandt man 48 tilfælde af betændelsen blandt de, der havde fået Pfizer og lidt flere i forhold til andelen af vaccinerede blandt Moderna-vaccinerede, hvor der blev registreret 21 tilfælde. Det svarer til fire tilfælde af myokarditis per 100.000, der har fået Modernas vaccine – eller 0,004 procent.
- Hovedbudskabet er, at det er en bivirkning, men at den er meget sjælden, og at der ser ud til at være tale om milde tilfælde, siger Anders Hviid.
Samtidig har store studier fra blandt andet Storbritannien vist, at risikoen for hjertebetændelse er større ved covid-smitte end ved vaccination. Tilsammen taler det for at takke ja til vaccinen trods bivirkningen, mener han.
- Så stiller man det op en-til-en og skal vælge mellem vaccinen eller infektionen, er der ingen konkurrence: Der er langt flere fordele ved vaccinen, siger Anders Hviid.
De gravide, der ikke var med fra starten
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide bliver vaccineret i 2. eller 3. trimester og understreger, at det er "sikkert og effektivt". Men sådan har det ikke altid været.
Der indgik stort set ingen gravide i vaccinens kliniske teststudier, og derfor blev den ikke anbefalet til gravide kvinder.
Efterhånden blev mange hundredetusindvis af gravide kvinder verden over vaccinerede, uden der opstod andre bivirkninger, end de i forvejen kendte.
Og samtidig viste det sig, at graviditet udgør en risikofaktor for et alvorligt forløb med covid-19, både for den gravide og det ufødte barn, og at virussen øger risikoen for en for tidlig fødsel.
Derfor anbefales gravide nu at få vaccinen, og det kan de, ifølge Henrik Horwitz, gøre med ro i maven.
- Det er meget klassisk, at gravide ikke er med til at begynde med. Man er bare mere forsigtig, siger han.
Langtidsbivirkninger
En af de mere uhåndgribelige bekymringer, der kan dukke op, når der bliver talt coronavacciner og bivirkninger, er, at "vi jo ikke kender langtidsbivirkningerne".
Men dem har Anders Hviid ikke meget til overs for, som det ser ud lige nu. Ifølge ham bunder bekymringerne i ingenting, fordi der ikke er videnskabeligt rationale for, at der opstår bivirkninger på langt sigt.
- Der er ikke noget, der tyder på, at der er en risiko for nedsat fertilitet eller for at få kræft, hvis man får vaccinen. Derfor mener jeg, at konceptet med langtidsbivirkninger er pustet voldsomt op – for det er jo bare postulater, sige Anders Hviid.
Til gengæld peger han på noget, hvor der er konkret bevis på, at der på sigt kan opstå problemer: At smitte med covid-19 kan give senfølger. Det viser blandt andet et israelsk studie, som konkluderer, at senfølgerne er langt værre end bivirkningerne ved mRNA-vaccinen.
Det bør vi have i baghovedet, mens vi taler om både mulige og bekræftede bivirkninger, mener Anders Hviid. Også selvom det kan være abstrakt at forholde sig til risiko i de størrelsesforhold, som vaccinebivirkningerne befinder sig i.
- Men i modsætning til langtidsbivirkninger, så er der videnskabelige holdepunkter og veldokumenteret evidens for, at der kan være langtidseffekter ved at blive smittet med en virus, siger han.