Statens Serum Institut (SSI) slår på baggrund af de høje smittetal alarm før skolestarten efter nytår. Også Danmarks Lærerforening er bekymret og foreslår blandt andet at lade børnene komme i skole hver anden dag.

Men vi starter med et kontroversielt forslag fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt vil indføre amerikansk strafmodel

Begår man banderelateret kriminalitet tre gange, skal man have en livstidsdom. Uanset om man affyrer en pistol eller står vagt i forbindelse med en forbrydelse.

Det mener Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der er blandt kandidaterne til formandsposten i partiet.

- Det at begå forbrydelser som led i bandekriminalitet har en enorm skadevirkning på samfundet, siger han til TV 2.

Forslaget er inspireret af den såkaldte "three strikes and you're out"-model, som bruges i flere amerikanske stater.

Lærere vil have flere restriktioner efter juleferien

Når juleferien slutter 5. januar, skal skolebørnene igen indfinde sig i klasselokalerne efter en lang pause.

Men stigende smittetal, en ny dominerende og mere smitsom variant og for få vaccinerede kan sætte en stopper for det.

Sådan lyder udmeldingen fra formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, der gerne så visse tiltag indført for at mindske smitterisikoen. Uden nye tiltag er det "meget svært at forestille sig, at skolen kan starte igen 5. januar", siger han.

Han foreslår blandt andet at lade børnene komme i skole hver anden dag, ligesom han foreslår mere udluftning i klasselokalerne og brug af værnemidler.

Opråbet kommer i kølvandet på Statens Serum Instituts udmelding om, at flere børn mellem 5 og 11 år skal vaccineres, hvis skolerne skal holdes åbne i den kommende måned.

Eksperter vil have coronapasset strammet op

Den stigende smitte i Danmark bør få konsekvenser, lyder det fra flere fagfolk. De foreslår, at man skal vise coronapas og en frisk negativ coronatest, hvis man vil deltage i indendørs aktiviteter.

Forslaget kommer, samtidig med at Danmark lige nu har verdens højeste incidenstal med 1612 smittede per 100.000 indbyggere. Tallene skal dog ses i lyset af, at Danmark er et af de lande i verden, der tester befolkningen mest.

- Coronapasset i sin nuværende form er ikke særligt egnet til at forhindre smitten i at sprede sig, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, til TV 2.

- Smitten breder sig med voldsom hast i øjeblikket, og vi er nødt til at gøre et eller andet for at begrænse den. Det kunne godt være, at hvis man skulle på restaurant, så havde man en frisk coronatest, siger Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen.

Spejlglatte veje - 52 ambulancer sendt til faldulykker på Fyn

Der var tirsdag spejlglatte veje flere steder i Danmark.

I morges på Fyn måtte man på fem timer sende i alt 52 ambulancer ud til faldulykker.

TV 2 VEJRET skriver, at man hele dagen tirsdag og i nat skal være opmærksom på glatte veje.

- Det er typisk, at vi efter en meget kold periode ser en mildning, der giver anledning til isslag, lyder det.

Ung mand dræbt af skud i Brøndby

Ved en skudepisode tirsdag ved 13-tiden i Brøndby blev en 22-årig mand ramt af skud, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Manden blev bragt til hospitalet, men tidligt tirsdag aften oplyser politiet, at han er død af sine kvæstelser.

Skudepisoden i Brøndby kommer kun godt tre uger efter fire skudepisoder i København og omegn, hvor tre mænd blev dræbt og fem såret.

Københavns Politi vurderede dengang, at de fire skudepisoder kunne være en del af et opgør mellem en kendt bandegruppering fra Københavns NNV-kvarter på den ene side og en gruppe organiserede kriminelle på den anden side.

Baggrunden for dagens skyderi i Brøndby er stadig ukendt.

Selv om juleferien lakker mod sin afslutning kort inde i det nye år, er det ikke sikkert det bliver med en hverdag som børn og lærere kende.

Vi følger hele tiden med i sundhedsmyndighedernes fremskrivninger og vurdering af den konkrete smittesituation.

Pernille Rosenkrantz-Theil, undervisningsminister (S).

Det siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i ’Go’ aften LIVE’ tirsdag.

- Hvis ikke det er forsvarligt, åbner vi ikke skolerne, lyder det fra ministeren.

Vil have højere vaccinetilslutning

Reaktionen kommer efter en periode med høje smittetal i samfundet, som har fået eksperter til at anbefale hjemmeundervisning og en øget vaccineudrulning til skolebørnene.

- Vi følger hele tiden med i sundhedsmyndighedernes fremskrivninger og vurdering af den konkrete smittesituation, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Skolebørnene blev sendt hjem allerede 15. december, da høje smittetal gjorde, at man indførte hjemmeundervisning.

Smittetallene har fortsat en støt opadgående kurve.

Og den udvikling har fået Statens Serum Institut til at pege på behovet for en større vaccinetilslutning fra skolebørnene, hvor lidt under 40 procent aktuelt har fået første stik.

- Vi vil gerne have vaccinetilslutningen blandt skolebørnene højere op, for det er det, der skal til for at holde skolerne åbne hen over den næste måneds tid, hvor vi får meget mere smittespredning med Omikron, siger Tyra Grove Krause, faglig direktør hos Statens Serum Institut (SSI) til DR.

Situation uforandret

Alligevel mener undervisningsministeren, at situationen ikke har forandret sig, siden eleverne gik på hjemmeskoling i midten af måneden.

- Både smittetallene og vaccinetilslutningen er som forventet, og det er fint på nuværende tidspunkt, selv om vi gerne skal have antallet af vaccinerede højere op, siger Pernille Rosentkrantz-Theil, som har siddet til møder med både sundhedsmyndigheder og Danmarks Lærerforening for at se på rammerne for undervisning, når pandemien nu går ind i sit tredje år.

I Danmarks Lærerforening er der bekymring over en genåbning af skolerne, som ikke tager højde for det aktuelle smittebillede af coronavirussen.

- Lærerne var den faggruppe i samfundet, som var mest smittet op til jul. Selv om man kan sige, at vi ikke bliver meget syge, er det stadig utrolig træls at blive smittet med covid-19. Man smitter sin familie og sine nærmeste, siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening (DLF) til TV 2.

DLF foreslår blandt andet skole hver anden dag, så alle klassens elever ikke er til stede samtidig, eller opdeling af skoledagen, så man er der først på dagen eller sidst på dagen.

- Hvis skolerne skal genåbne, skal det være på meget betryggende vilkår med små hold og få kontakter i løbet af dagen. I foråret 2020 så vi, at det faktisk også kunne give resultater med mulighed for at lave god undervisning, siger Dorte Lange, der gerne vil give de enkelte skoler "frihedsgrader" i forhold til at strukturere dagligdagen.

Balance mellem tryghed og trivsel

Pernille Rosenkrantz-Theil peger på vigtigheden af at finde en balance mellem tryghed og børnenes trivsel, hvis skolerne igen bliver helt eller delvist lukket land.

- Vi ved fra forskning fra den første nedlukning, at omkring 20 procent af børnene ikke trives med hjemmeskoling, og at det har konsekvenser socialt og fagligt. Den afvejning må og skal vi have med, siger hun.

Ministeren vil ikke sætte tal på, hvor høj smitten skal være for at skolerne forbliver lukkede ved den planlagte åbning 5. januar. Hun vil holde sig til den overordnede vurdering fra sundhedsmyndighederne.

- Kurverne for antallet af vaccinerede, smittede og indlagte er afgørende og det, jeg i sidste ende læner mig op ad, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Teatre og andre kultursteder i Belgien må åbne igen.

En domstol har suspenderet den belgiske regerings beslutning om at beordre dem lukket. Det var en del af de tiltag, regeringen præsenterede i sidste uge. Tiltagene skulle medvirke til at bremse coronasmitten.

Men flere kulturinstitutioner indbragte den beslutning for landets øverste administrative domstol, statsrådet.

Og tirsdag aften har rådet afgjort, at lukning af kulturstederne ikke er berettiget.

Selv hvis den nye omikronvariant gør det nødvendigt med flere tiltag, skal regeringen kunne begrunde, hvorfor et givent tiltag er nødvendigt af hensyn til folkesundheden, siger domstolen.

Det er ikke helt klart, hvad der hører ind under kategorien "kultursteder".

Men beslutningen giver ikke umiddelbart biografer lov at genåbne. Heller ikke indendørs steder som bowlinghaller og natklubber får lov at genåbne lige med det samme.

Afgørelsen er ikke endelig

Det er uklart, om det også gælder koncerthaller og andre spillesteder. Det skriver det belgiske nyhedsbureau Belga.

Tirsdagens afgørelse fra statsrådet er ikke endelig. Både her og ved en anden belgisk domstol bliver flere klager over nedlukningerne behandlet.

Belgiens premierminister, Alexander De Croo, og hans regering besluttede i sidste uge at lukke blandt andet teatre og biografer. Det skete i samråd med landets regioner.

Men restauranter, barer, fitnesscentre og visse sportsarrangementer får lov til at fortsætte som normalt.

Som i mange andre lande oplever Belgien et stigende antal smittetilfælde, der tilskrives omikronvarianten.

Den nye og mere smitsomme omikronvariant er nu også kommet til Grønland.

Det vurderer landslæge Henrik L. Hansen.

- Vi er nu i den situation, hvor der ikke er nogen tvivl om, at den nye omikronvariant er kommet til Grønland, siger han til mediet KNR.

Landslægen er den øverste sundhedsfaglige person i Grønland. Han rådgiver blandt andet Landsstyret og andre myndigheder.

Varianten er dog endnu ikke registreret i Grønland, men der er sendt positive coronaprøver til Danmark til undersøgelse.

- Den måde, som smitten spreder sig på nu, viser meget tydeligt, at vi har at gøre med noget, som er noget mere smitsomt end det, vi har set tidligere, siger Henrik L. Hansen.

Julerejsende på vej retur

Hen over julen er der registreret 114 nye smittetilfælde blandt Grønlands godt 56.000 indbyggere.

Landslægen forventer, at tallene vil stige yderligere, "når et stort antal julerejsende begynder at komme tilbage fra Danmark".

Med de stigende smittetal er strategien nu ændret i Grønland, fortæller landslægen videre.

- Det er ikke længere målet at prøve at få smitten til at forsvinde. Den tid er for længst forbi. Det, som det handler om nu, er, at vi skal igennem nogle vintermåneder, hvor vi skal prøve at forhindre, at der sker alt for meget smittespredning på én gang. Det kan vi stadig godt opretholde med de tiltag, vi har i øjeblikket, siger Henrik L. Hansen til KNR.

Første coronarelateret dødsfald i november

Alle coronasmittede bliver i Grønland ringet op og informeret om det positive svar samt efterfølgende kontaktet af smitteopsporingen.

Fire personer er indlagt med coronavirus på Grønlands sygehuse.

Ifølge statistikbureauet Our World in Data er 67,5 procent af Grønlands befolkning færdigvaccineret med to stik.

I alt har der været 2306 smittetilfælde i Grønland.

I slutningen af november havde Grønland sit første dødsfald, som var relateret til coronavirus.

Ifølge planen ringer klokken ind efter juleferie den 5. januar på landets skoler.

På det tidspunkt har børnene været hjemme siden 15. december, da høje smittetal gjorde, at man indførte hjemmeundervisning, og kort efter ramte ferie og højtid.

Men står det til ekspert Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, skal det i stedet være klokken på hjemmeskolerne, der ringer ind 5. januar.

- Jeg tror ærligt og redeligt, at det bedste lige nu er at forlænge det en måned, hvor børnene blev hjemmeskolet, hvis man til gengæld også lovede hinanden, at så mange som muligt blev vaccineret i løbet af den måned, siger han til TV 2.

Tyra Grove Krause, faglig direktør hos Statens Serum Institut (SSI), er også særlig opmærksom på den kommende måned. Hun siger til DR, at flere børn skal vaccineres for at åbne skolerne i januar.

- Vi vil helt klart gerne have vaccinetilslutningen blandt skolebørnene højere op, for det er det, der skal til for at holde skolerne åbne hen over den næste måneds tid, hvor vi får meget mere smittespredning med Omikron, siger hun.

Andelen af børn mellem 5 og 11 år, der har fået første stik, er kun nået op på 37 procent. 1,3 procent af børnene i gruppen er færdigvaccineret.

SSI forventer samtidig, at januar bliver den hårdeste måned, vi endnu har set under pandemien.

60-70 procent vaccineret ville være godt, mener ekspert

Danmarks Lærerforening var tirsdag ude med et opråb om at implementere flere restriktioner i undervisningen, når børnene kommer tilbage fra juleferie.

Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, foreslår blandt andet skole hver anden dag, så alle klassens elever ikke er til stede samtidig, eller opdeling af skoledagen, så man er der først på dagen eller sidst på dagen.

Men det er ikke vejen frem, mener Jan Pravsgaard Christensen. På den måde er der nemlig stadig store grupper børn, der mødes, og kan smitte hinanden.

- Om det er en hel eller halv klasse, der er samlet, og er de alle modtagelige, så er der virusspredning, hvis der er virus. Det har kun effekt, hvis man sørger for, at mange er vaccineret, siger professoren.

Hvor mange børn skal være vaccineret?

- Har man bare vaccineret 60-70 procent af en skole, var der meget færre, der blev smittet, og dem, der blev smittet, kunne sendes hjem. Så kunne vi køre en mere normal skolegang uden mange nedlukninger, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Han afviser, at naturlig smitte af børnene vil være den rette fremgangsmåde.

- Man ikke kan holde forskellige årgange – altså børn, voksne og ældre mennesker – adskilt. Og da vi har meget smitte lige nu, er der risiko for, at det spreder sig til forældrene og bedsteforældrene.

Imod at vaccinere børnene

Frederik Buchholzer, der er vaccineforsker ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet, mener til gengæld, at der er god grund til ikke at vaccinere børnene.

For det første er han uenig med Jan Pravsgaard i, at vaccinerne giver en robust immunitet. Efter to måneder er der stort set ingen beskyttelse mod smitte, siger han.

Derudover beskytter vaccinerne mod svær sygdom, men børn har som regel milde covid-forløb. En ud af 1000 børn får et mere alvorligt forløb, siger han.

- I Sverige har de ikke lukket skolerne undervejs i pandemien, og børnene er blevet smittede, og de har væsentligt mindre smitte nu. I starten af pandemien havde de højere dødelighed, men nu har de lavere dødelighed end i Danmark, siger han til TV 2 og forklarer den høje dødelighed fra starten af coronapandemien med, at svenskerne ikke lykkedes i at holde coronaen ude af plejehjemmene.

Hvorfor ikke beskytte sig så godt, som man kan?

- Hvis beskyttelsen mod smitte er næsten ingenting (efter få måneder, red.), er der ikke nogen idé i det, mener jeg, siger Frederik Buchholzer.

Han tilføjer, at de lærere, der er nervøse, kan få eller har fået tredje stik.

Minister holder fast

Trods høje smittetal og bekymrede miner fra både Danmarks Lærerforening og Jan Pravsgaard Christensen, er det fortsat planen, at skolerne tager mod eleverne onsdag efter nytår.

Det siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Jyllands-Posten ifølge Ritzau.

- Vi følger selvfølgelig udviklingen tæt og lytter til sundhedsmyndighederne, men indtil nu afviger smittetal, indlæggelser og vaccinetilslutningen ikke fra det, man fremskrev inden jul, og derfor er det fortsat den beslutning, vi ser ind i, siger ministeren til avisen.

Tirsdag blev der registreret 13.000 smittetilfælde.

Da Patrick Simiglai for tre år siden satte prop i flasken, som han selv beskriver det, valgte han at tage antabus den første jul.

Han vidste nemlig, at juletiden ville byde på mange fristelser for en nyligt ædru alkoholiker som ham.

- Det er samme måned, som julebryggen bliver frigivet, og der er mange fester og mange sammenkomster, og for mig som alkoholiker er det rigtig svært at være i det, siger han i 'Go' morgen Danmark'.

Og selvom Patrick Simiglai i dag har styr på sit liv, har en kæreste og er mentaltræner, laver han stadig nogle forholdsregler for sig selv i julen og til nytår.

- Generelt med alle fester jeg tager til, er jeg meget opmærksom på, hvem der kommer, forklarer han.

Det er nemlig afgørende for ham som ædru alkoholiker at have styr på, hvilken type fest han deltager i, og hvem der kommer. Patrick Simiglai gider nemlig ikke længere at deltage i fester, hvor der bliver drukket store mængder af alkohol.

Hygge er forbundet med alkohol

Bjarne Stenger Elholm, der er leder af Alkolinjen, som hører under Alkohol & Samfund, genkender, at julen er en svær tid for mennesker med alkoholproblemer.

Derfor har Alkolinjen også valgt at udvide deres åbningstider i julen.

- Det er en tid, hvor der er en masse forventninger til hyggen, og en masse hygge er ofte forbundet med en masse alkohol, lyder det.

Og Bjarne Stenger Elholm forklarer, at det ikke kun er alkoholikerne, der har det svært. Det kan nemlig også være en svær tid for de pårørende.

Først og fremmest er familier mere sammen, hvor problemerne bliver tydeligere, men det kan ligeledes være svært at navigere i, hvis man er vært for en nytårsfest, og der kommer en alkoholiker.

Han råder til, at man på forhånd snakker om, hvordan man bedst planlægger festen, hvem man skal sidde med, og hvilke alkoholfri alternativer man kan have.

Find en inspirationskilde

Da Patrick Simiglais alkoholmisbrug var på det højeste, drak han 45 genstande om dagen.

Og han indrømmer, at det ikke altid er lige let at holde sig på den rette sti.

Derfor har han lavet en motivationsvæg derhjemme, hvor der hænger medaljer, breve fra kæresten, diplomer og et spejl, som han kigger i hver morgen, og han opfordrer andre med alkoholproblemer til selv at finde inspirationskilder.

- Find en inspirationskilde, du kan spejle dig i. Det har hjulpet mig rigtig meget, fortæller han.

Se indslaget med Patrick Simiglai i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Der er på et døgn registreret 13.000 tilfælde af coronavirus i Danmark.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) tirsdag.

Tallet er en smule lavere end de to seneste dage, hvor der begge dage blev registreret smittetalsrekord.

Mandag blev der således fundet over 16.000 smittede, mens der søndag var knap 15.000 smittede.

Tirsdagens smittede er fundet blandt 107.010 PCR-tests.

Epidemien har fart på

Smittetallene bringer Danmark i front på den kedelige måde, når vi sammenligner os med andre lande, lyder det fra professor i global sundhed på Københavns Universitet Flemming Konradsen.

- Vi har jo noget nær verdensrekord i antal registrerede nye coronatilfælde per 100.000 indbyggere.

- En del af forklaringen er, at vi har en stor testkapacitet. Men det hænger også sammen med, at epidemien har fart på herhjemme, siger han.

Mandag landede Danmark øverst på nyhedsbureauet AFP's liste over lande med det højeste incidenstal.

Omikron-varianten har ifølge SSI ført til det nuværende høje niveau af samfundssmitte i Danmark.

Derudover stiger antallet af indlagte med 58 til 666. Yderligere 14 er døde, hvilket bringer det samlede antal døde med covid-19 op på 3231.

44,2 procent har fået boosterstik

Det er tallet for indlæggelser, vi skal hæfte os ved, mener Flemming Konradsen.

- Der er jo ikke en én-til-én sammenhæng mellem smittetal og indlæggelser, sådan som vi så det for et år siden.

- Det skyldes, at vaccinen og ikke mindst boosterstikket giver en bedre beskyttelse, siger han.

Det seneste døgn har 90.688 fået det tredje vaccinestik. Samlet set har 44,2 procent af befolkningen fået boosterstikket.

Den nemme adgang til vacciner skal vi benytte os af, lyder opfordringen fra Flemming Konradsen.

Det er ifølge professoren vejen til at undgå, at der skal rulles yderligere restriktioner ud, sådan som man har set det i mange andre lande.

Positivprocenten, det vil sige andelen af smittede blandt de testede, ligger det seneste døgn på 12,15 procent.

Det er på niveau med positivprocenten mandag.

Med til forklaringen hører dog, at myndighederne forsøger at reservere PCR-tests til mennesker med symptomer og til de nære kontakter. To grupper hvor smitteprocenten kan tænkes at være relativt højere.

Det seneste døgn er der også foretaget 208.874 lyntests. De positive tilfælde indgår dog ikke i smittetallene.

Når juleferien slutter 5. januar, skal skolebørnene igen indfinde sig i klasselokalerne efter en lang pause.

Men stigende smittetal, en ny dominerende og mere smitsom variant og for få vaccinerede kan sætte en stopper for det.

Sådan er udmeldingen fra formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, der gerne så visse tiltag indført for at mindske smitterisikoen. Uden nye tiltag er det "meget svært at forestille sig, at skolen kan starte igen 5. januar".

- Med de smittetal vi ser og udsigt til, at det topper i januar, er der brug for mindre hold, mere luft og mere plads, når børnene skal starte i skole, siger han.

- Det kan være skole hver anden dag eller opdeling af skoledagen, så man er der først på dagen eller sidst på dagen.

Værnemidler, ekstra rengøring og udluftning er andre konkrete tiltag, han peger på.

- Og det kan man ikke, hvis man har 26 elever i 2.A i et klasselokale på 42 kvadratmeter, siger Gordon Ørskov Madsen.

SSI: Flere skal vaccineres, hvis skolerne skal forblive åbne

Opråbet kommer i kølvandet på Statens Serum Instituts (SSI) udmelding om, at flere børn mellem 5 og 11 år skal vaccineres.

Tyra Grove Krause, faglig direktør hos SSI, siger til DR, at flere børn skal vaccineres for at holde skolerne åbne i den kommende måned.

- Vi vil helt klart gerne have vaccinetilslutningen blandt skolebørnene højere op, for det er det, der skal til for at holde skolerne åbne hen over den næste måneds tid, hvor vi får meget mere smittespredning med Omikron, siger hun.

Andelen af børn mellem 5 og 11 år, der har fået første stik, er kun nået op på 37 procent. 1,3 procent af børnene i gruppen er færdigvaccineret.

Hensyn til trivsel

Da skoleeleverne var helt eller delvist hjemsendte, var der flere, der brugte børns trivsel som argument for, at man skulle sende dem tilbage i skolerne.

Og det er også et hensyn, som Gordon Ørskov Madsen tænker over.

- Det har enorm betydning at se kammerater, siger han.

- Det er et kæmpe dilemma, som vi står med hver eneste dag. Jeg ønsker ikke at lukke skolerne, men jeg siger, at man bør åbne i begrænset omfang fremfor at lukke ned, netop fordi vi skal tage hensyn til børns trivsel.

Fem årsager til ikke at lade børn blive vaccineret

Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, meldte ud 26. november, at myndighederne anbefalede børn helt ned til fem år at blive vaccineret.

Men ikke alle forældre lader deres børn vaccinere. Det er noget, som HOPE-projektet har forsøgt at kigge på, og her fandt forskerne bag frem til 5 kendetegn, som vaccineskeptiske forældre til børn mellem 5 og 15 år har til fælles.

Det er blandt andet barnets alder. Jo yngre barnet er, jo færre er vaccineret.

Der er også forældrenes alder. Igen gælder det, at jo yngre forældrene er, jo færre lader deres børn vaccinere.

Geografisk område er også afgørende. Flest er vaccineret i Region Nordjylland, færrest i Region Hovedstaden.

Det spiller også en rolle, om forældrene selv er vaccineret, eller om forældrene har tiltro til fordelene ved vaccinen. Er forældrene selv vaccineret, er de mere tilbøjelige til at vaccinere deres børn, og hvis forældrene har stor tiltro til vaccinen, er det også mere sandsynligt, at de vaccinerer børnene.

Op mod 80 personer er tirsdag blevet afvist ved Øresundsbroen, da de forsøgte at komme ind i Sverige.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Årsagen er nye coronarestriktioner i Sverige, der tirsdag er trådt i kraft.

De kræver, at man skal kunne fremvise en negativ test, der er højst 48 timer gammel, for at krydse grænsen til Sverige.

I forvejen var der krav om coronapas ved indrejse fra Danmark, og det nye testkrav gælder for alle uanset vaccinationsstatus.

Ved politiets kontrolpost ved Øresundsbroen bliver alle biler stoppet, og alle bliver bedt om at fremvise en negativ test.

- Nogle er forberedte på, at sådan noget kan ske, mens andre bliver meget irriterede, siger lederen for grænsepolitiet i det sydlige Sverige, Mats Berggren, ifølge TT.

Der er undtagelser for folk, der pendler til arbejde eller studie på den anden side af Øresund. Men det skal man kunne dokumentere, når man bliver stoppet ved grænsen.

Danmark kræver også test

Fra mandag og foreløbig tre uger frem har der tilsvarende været krav fra de danske myndigheder om, at personer uden bopæl i Danmark skal have taget en negativ test, inden de rejser ind i Danmark.

De skal tage en lyntest senest 48 timer før indrejse eller PCR-test 72 timer før. Kravet gælder, uanset om man er vaccineret eller ej.

Hvis man bor i Danmark, skal man tage en test senest 24 timer efter, at man er kommet ind i landet.

Den stigende smitte i Danmark bør få konsekvenser, lyder det fra flere fagfolk. De foreslår, at man skal vise coronapas og en frisk negativ coronatest, hvis man vil deltage i indendørs aktiviteter.

Forslaget kommer, samtidig med at Danmark lige nu har verdens højeste incidenstal med 1612 smittede per 100.000 indbyggere. Tallene skal ses i lyset af, at Danmark er et af de lande i verden, der tester befolkningen mest.

Eksperterne mener, at vaccinerede som ikke-vaccinerede skal lade sig teste langt mere, og det skal ikke længere være nok med et coronapas, hvis man eksempelvis vil på restaurant eller i fitnesscenteret.

- Coronapasset i sin nuværende form er ikke særligt egnet til at forhindre smitten i at sprede sig, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, til TV 2.

Coronapasset er ikke, hvad det var

Mens Omikron-varianten har gjort sit indtog, og på kort tid er blevet dominerende, er de oprindelige dobbelte vaccinedosers effekt også begyndt at aftage. Og det er den kombination, der ifølge Viggo Andreasen betyder, at man bør se på justeringer af coronapasset.

- Der vil jeg anbefale, at man på en måde for strammet op på det. For eksempel ved, at man kun kan få et grønt coronapas, hvis man har en boostervaccination, en negativ test, eller hvis man er vaccineret og tidligere smittet, siger Viggo Andreasen.

Han peger samtidig på, at dem, der har fået et tredje stik, kun smitter mellem en tredjedel eller halvt så meget som dem med to stik.

Dem med to vaccinationer er fortsat er godt beskyttet mod alvorlig sygdom, tilføjer han.

I Finland har man fra tirsdag suspenderet coronapasset midlertidigt, og i Sverige er det fra i dag af ikke længere nok for udlændinge at vise et coronapas, hvis de vil ind i landet. Man skal have en frisk negativ test.

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet og Københavns Universitet, kan også godt se mening i at bruge test som adgangskrav.

- Umiddelbart lyder det fornuftigt, at hvis man skal have inddæmmet smitten og have et åbent samfund, er det naturligt at tænke på at bruge tests mere offensivt.

Dog mener han, at usikkerhederne ved lyntest og hjemmetest skal italesættes tydeligt, så alle ved, at man kan være smittebærer på trods af et negativt svar.

"Vi er nødt til at gøre et eller andet"

Coronapasset i sin nuværende form er heller ikke nok, hvis man spørger Lungeforeningen, der repræsenterer landets lungepatienter.

Fordi Omikron smitter så meget, så nemt, og før man får symptomer, bør man i langt højere grad se på selvtests som adgangsbillet til begivenheder, der foregår indendørs. Det siger foreningens formand, Torben Mogensen til TV 2.

- Smitten breder sig med voldsom hast i øjeblikket, og vi er nødt til at gøre et eller andet for at begrænse den. Det kunne godt være, at hvis man skulle på restaurant, så havde man en frisk coronatest, siger Torben Mogensen.

Det kunne for eksempel være en selvtest, lyder det fra Torben Mogensen, der mener, at udvidet brug af selvtests giver langt flere muligheder, uden at det bliver for besværligt.

Hos Dansk Selskab for Almen Medicin peger coronatalsperson Anders Beich også på antigentests, der bruges hjemme og i lyntestcentre, som et våben, der bør bruges mere, hvor folk samles. Anders Beich har tidligere været kritisk over for den danske teststrategi.

- Det er bedre at bruge kræfterne på at teste mere målrettet, når folk skal samles, end man gør i dag, siger han til TV 2.

Han peger ligesom Torben Mogensen på, at det på trods af den større usikkerhed ved hurtigtests er fornuftigt at teste mere.

- Det vil bære godt at bringe testen tættere på det sted, hvor den faktisk skal anvendes. Så kan man bruge dem til at tage de positive tilfælde ud af spil.

Sundhedsministeriet oplyser i et skriftligt svar til TV 2, at "at smitteudviklingen følges meget nøje, og at det løbende vurderes, om der er behov for at supplere eller tilpasse de nuværende tiltag, herunder reglerne for coronapas".