Det globale rejsekaos, der aflyste tusindvis af fly i juledagene, er fortsat i begyndelsen af denne uge og påvirker millioner, der skal tilbage til hverdagen fra juleferie.

Ifølge trackingtjenesten Flightaware er 3257 fly blevet aflyst på verdensplan mandag. 1842 fly er aflyst tirsdag.

Personale er coronaramt

I alt 11.000 fly er siden fredag blevet aflyst over hele verden, og det har skabt massive forsinkelser i løbet af årets travleste rejseperiode.

Aflysninger skyldes hovedsageligt, at flyselskaberne mangler personale, der enten er blevet smittet med coronavirus eller er nærkontakt til smittede.

Det er især den stærkt smitsomme omikronvariant, der har ramt juletrafikken i luften.

Ingen problemer i Danmark

Blandt de hårdt ramte flyselskaber er Lufthansa, Delta og United Airlines. Omikron er den skyldige i langt de fleste tilfælde.

- Den landsomfattende stigning i tilfælde af omikron har direkte påvirket vores flybesætninger og de folk, som driver vores flyoperationer, lød det i en erklæring juleaftensdag fra det amerikanske flyselskab United Airlines.

- Et resultat af det er uheldigvis, at vi har måttet aflyse nogle fly, og vi er i gang med at underrette kunder på forhånd, inden de når ud i lufthavnen, hed det.

Skandinaviske SAS måtte før jul aflyse 60 fly på grund af højt sygefravær blandt personalet.

Efter jul har selskabet ikke været ramt. Det samme gør sig gældende i danske lufthavne, der slet ikke har aflyst i samme omfang som flere steder i udlandet.

I Københavns Lufthavn lød det tirsdag, at lufthavnen ikke har været ramt nævneværdigt af aflysninger efter jul.

Ifølge Flightaware var der ingen aflysninger tirsdag i lufthavnen. Det samme gør sig gældende i Billund Lufthavn.

Hver tiende fly aflyst

Ifølge Flightaware blev ti procent af alle flyafgangene i USA aflyst juleaftensdag og 1. juledag.

Flyselskabet Delta aflyste 1. juledag 300 afgange efter at have sløjfet 170 afgange dagen forinden.

Her hed det, at selskabet havde "udtømt alle muligheder og ressourcer" for at få flyene i luften.

Skrigene gjaldede ud over gaderne i hovedstaden Pyongyang denne frostkolde dag 28. december 2011.

- Hvordan kunne du forlade os? Hvad skal vi gøre uden dig? skreg tusindvis af nordkoreanere.

Opløst af gråd kastede de sig mod de uniformerede mænd, der forsøgte at holde mængden tilbage.

Råbene var henvendt til den afdøde leder Kim Jong-il.

'Den kære leder' var død halvanden uge før af et hjertestop, og nu blev han fragtet gennem hovedstadens gader i en omhyggeligt koreograferet begravelsesceremoni.

Ved siden af hans kiste gik fire mænd og gjorde honnør.

To i grønne militæruniformer og to i lange, sorte frakker.

De skulle blive de fire mest magtfulde personer i Nordkorea. Eller det troede man i hvert fald.

For to år senere var der kun én tilbage.

En var blevet fyret, en anden var forsvundet, og en tredje henrettet.

Den fjerde, som flere gange var brudt grædende sammen under det 40 kilometer lange begravelsesoptog, kunne til gengæld kalde sig Nordkoreas nye leder.

Hans navn er Kim Jong-un.

Tirsdag er det ti år siden, at Kim Jong-un begravede sin far og selv overtog magten i Nordkorea.

Få år tidligere havde ingen forudset, at den yngste af Kim Jong-ils sønner en dag skulle lede det lukkede land.

Og da han i 2011 som 27-årig blev udråbt til "den næste store efterfølger", var der heller ikke mange, som spåede ham en stor fremtid. Han var for ung og for uerfaren, lød det.

Kritikere af Nordkorea håbede endda, at den uprøvede arvtager ville få det brutale styre til at falde sammen.

Men de skulle tage grueligt fejl.

I dag er der få, der sætter spørgsmålstegn ved Kim Jong-uns autoritet.

Men idet han påbegynder sit næste årti som Nordkoreas øverstbefalende, truer coronapandemien med at slå revner i det ellers forankrede Kim-dynasti, skriver flere internationale medier, heriblandt AP News og ABC News.

Og spørgsmålet er, om Kim Jong-un, som den eneste tilbageværende fra billedet ved Kim Jong-ils begravelse, kan fortsætte med at sidde så tungt på magten?

Hemmelighedsfuld arving

Længe blev Kim Jong-uns halvbror Kim Jong-nam betragtet som den mest sandsynlige efterfølger.

Broren, som Kim Jong-un aldrig mødte, faldt dog i unåde tilbage i 2001, da han blev anholdt for at forsøge at komme ind i Japan på et falsk pas. Sådan lød den officielle fortælling i hvert fald.

Anholdelsen var en stor ydmygelse for faren, som fjernede Kim Jong-nam fra arven og sendte ham i eksil.

Og da Kim Jong-uns anden halvbror, Kim Jong-chul, angiveligt ikke var gjort af det rette stof, blev vejen banet for Kim Jong-un.

Da det stod klart, at Kim Jong-ils yngste søn ville blive Nordkoreas øverste leder, begyndte verdens medier at grave informationer op om den ukendte diktatorsøn.

På daværende tidspunkt var oplysningerne om Kim Jong-un yderst sparsomme, og de fleste informationer om ham stammede fra anden- og tredjehåndskilder.

Man fandt frem til, at han var født af sin fars tredje kone, den japanskfødte danser Ko Yong-hi.

Desuden havde han gået på privatskole i Schweiz og gennemført en uddannelse ved Kim Il-sung Militæruniversitet i Pyongyang. Ikke mindst var han en dedikeret basketballfan.

Kim Jong-uns delvise opvækst i Europa fik omverdenen til at spekulere i, om der ventede nordkoreanerne et mere progressivt styre.

Eller om Kim Jong-un ville fortsætte det totalitære regime, som Kim Jong-il og hans far Kim Il-sung havde formet og opretholdt.

I starten tydede det på det første, fortæller Geir Helgesen, der er tidligere direktør for Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) og en af Danmarks førende kendere af Nordkorea.

- Første gang han stillede sig på talerstolen, sagde han, at hans ambition var, at nordkoreanere skulle få et bedre liv. Han nævnte ikke noget om atombomber eller missiler, fortæller han.

Talen, der fandt sted 15. april 2012, gav befolkningen såvel som resten af verden et lille glimt af håb.

Et lille glimt af håb

For første gang nogensinde skulle den 28-årige Kim Jong-un tale til offentligheden.

På nordkoreansk stats-tv tonede den unge diktator frem iført sort uniform, mens han læste monotont op fra et manuskript.

Med udsigt til to store ophængte portrætter af sine forgængere lovede Kim Jong-un nye tider for den nordkoreanske befolkning.

- Det er vores partis faste beslutning, at vores folk, der er de bedste i verden, vores folk, der har overvundet alle forhindringer og prøvelser for at opretholde partiet, aldrig skal stramme deres bælter igen og nyde socialismens rigdom og velstand, sagde den unge leder foran tusindvis af soldater.

Udtalelsen var en henvisning til den kroniske fødevaremangel i landet og blev af flere tolket som om, at Kim Jong-un var parat til at indgå i et mere normalt forhold med resten af verden for at indfri sit løfte til landets borgere.

En af dem var Nordkorea-ekspert Geir Helgesen. Men forventningerne var kortvarige, og det skyldes til dels Vesten, fordi de nægtede at lytte efter, mener han.

- Vesten reagerede, som de altid har gjort: Nordkorea er en fjende, som ikke er værd at handle med.

Den manglende tiltro og forlydender om, at Kim Jong-un blot var en marionetdukke – sagt blandt andet af Jang Jin-sung, en af farens tidligere yndlingspoeter, der afhoppede til Sydkorea – fik ham til at gribe til samme brutale metoder som sine forgængere.

For ligesom sin far og farfar var han ikke bange for at bruge henrettelser med løs hånd for at stramme grebet om magten.

Første magtdemonstration gik ud over onklen.

Hundredvis af medlemmer fra Koreas Arbejderparti var samlet til et møde i partiets politbureau i den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang.

Det var 8. december 2013, og på forreste række sad en ældre herre iført den samme sorte Mao-uniform som resten af partimedlemmerne.

Den 67-årige mand var Jang Song-thaek. Onkel til Kim Jong-un.

Han var den ene af de fire mænd, der gik ved siden af Kim Jong-ils kiste og blev af mange betragtet som den næstmest magtfulde politiker i Nordkorea.

Midt i mødet begyndte et partimedlem at læse et langt anklageskrift op mod Jang Song-thaek. Han var en politisk komplotmager, en skørtejæger og misbruger af narkotika, lød beskyldningerne ifølge statsmediet KCNA, og Jang Song-thaek blev slæbt væk af to uniformerede officerer.

Få dage efter var Jang Song-thaek fjernet fra alle tidligere offentliggjorte billeder af ham. Og en uge senere var han blevet henrettet, lød beskeden fra KCNA.

Kim Jong-un havde ikke i sinde at lade nogen true hans position.

Heller ikke hans egen halvbror Kim Jong-nam, der blev blevet dræbt af nervegiften VX i Kuala Lumpurs lufthavn i Malaysia 13. februar 2017.

Kim Jong-nam havde været ved at tjekke ind til et fly mod Macao, da han blev passet op af to unge kvinder.

Den ene kvinde greb fat i ham, mens den anden sprøjtede en væske på ham og holdt et lommetørklæde hen over hans ansigt i omkring ti sekunder.

20 minutter senere var han død.

Nordkorea benægtede, at der var tale om et statsbestilt snigmord. Men alle fingre pegede mod Kim Jong-un, der havde udstedt en stående ordre om, at halvbroren skulle dø, lød det fra Sydkoreas spionagentur ifølge CNN.

- I sidste ende handler det om at sikre, at Kim-dynastiet varer evigt, så det er kun naturligt, at Kim vil gøre alt for at bevare et fast greb om den absolutte magt, har Duyeon Kim, der er docent ved Center for a New American Security, sagt om episoden til The Guardian.

Men samtidig med at Kim Jong-un har forsøgt at videreføre sin far og farfars arv, har han i årenes løb også gjort sit for at træde ud af sine forgængeres skygger.

Og en ny ideologi er vokset frem: Kimjongunisme.

Den nye ideologi er en bevidst strategi fra Nordkorea for at adskille Kim Jong-un fra de to tidligere ledere. Det fortæller Cheong Seong-chang, der er direktør for Center for Nordkoreanske Studier ved Sejong Instituttet i Sydkorea, til CNN.

Hvor farens politik satte militær over alt andet, prioriterer Kim Jong-uns politik mennesker, uddyber Cheong Seong-chang.

Danske Geir Helgesen mener dog, at hvis befolkningen i Nordkorea skal gøre sig forhåbninger om et bedre liv, som Kim Jong-un lovede dem i 2012, kræver det, at FN og USA løfter sanktionerne mod landet.

Før vil Nordkorea nemlig ikke kunne få en normal økonomi, fortæller Geir Helgesen, da sanktionerne netop er rettet mod landets vigtigste økonomiske eksportsektorer såsom kul.

Det er blandt andet regimets vedholdende forsøg på at udvikle atomvåben og ballistiske missiler, der har vakt international fordømmelse.

Alligevel har Kim Jong-un brugt landets atom- og missilprogram i forsøget på at fjerne sanktionerne, siger Geir Helgesen.

For Kim Jong-un ville have verdens opmærksomhed, så han kunne komme i dialog med dem. Og det kunne han få ved at gøre noget drastisk, lyder forklaringen fra den danske Nordkorea-ekspert.

Målet var at lave et missil, der kunne ramme amerikansk territorium.

4. juli 2017 – på USA's nationaldag – lykkedes det.

Her formåede det nordkoreanske styre at lave en testaffyring af et såkaldt interkontinentalt ballistisk missil – et missil, der kan nå på tværs af kontinenter.

Kim Jong-un har i sin regeringsperiode accelereret Nordkoreas missil- og atomprogram. I dag har han udført mange flere missiltests over en kortere periode end sin far – helt præcist 119 mellem 2011 og 2019 og tallet stiger fortsat.

Geir Helgesen mener, at oprustningen først og fremmest ses som en livsforsikring, men at det som tidligere nævnt også er en del af et større politisk spil.

- Først er situationen højspændt, dernæst kommer der forhandlinger, og så kommer der ro på, siger han.

I 2018 førte Nordkoreas aggressive fremtræden til et historisk møde.

For første gang skulle en siddende amerikansk præsident og lederen af Nordkorea mødes.

Et historisk møde

Millioner af mennesker fulgte livetransmitteringen fra det luksuriøse Capella hotel i østaten Singapore.

Det var 12. juli 2018, og daværende præsident Donald Trump og Kim Jong-un var mødt frem for pressen.

Foran opstillede amerikanske og nordkoreanske flag satte de sig bag et massivt egetræsbord.

På bordet lå to dokumenter.

De indeholdt en fælles aftale om, at USA og Nordkorea forpligtede sig til at indgå i et samarbejde i fremtiden.

Donald Trump og Kim Jong-un tog hver deres kuglepen – Trump tog en kuglepen lagt på bordet til lejligheden, Kim Jong-un en kuglepen fra Montblanc til 1000 dollars – og skrev under.

Et vigtigt dokument var blevet underskrevet, proklamerede begge ledere. Herefter gav de hinanden hånden.

Billederne af de to ledere gik viralt. Men de var ikke nødvendigvis, hvad de gav sig ud for at være.

For det historiske møde var ikke så historisk, som det blev gjort til, mente kritikere.

Selvom der i det underskrevne dokument stod, at Nordkorea forpligtede sig til at arbejde mod en atomafrustning af den koreanske halvø, var den svagt formuleret og indeholdt ikke nogen tidsramme, lød kritikken for eksempel fra Andreas Boje Forsby, forsker ved Nordisk Institut for Asienstudier, til TV 2.

Og da de to ledere et år senere mødtes igen, brød forhandlingerne om en nordkoreansk atomafrustning sammen.

Siden har forhandlingerne med Washington været fastlåst, og efter at Joe Biden er blevet USA’s præsident, er forholdet mellem de to lande kun blevet forværret

Det anspændte forhold til USA og resten af Vesten er dog kun ét ud af flere problemer, som Kim Jong-un står overfor, idet han tager hul på sit andet årti som Nordkoreas leder.

For selvom den nu erfarne leder har formået at forvandle Nordkorea til en atommagt, modstået økonomisk pres og gjort landet til genstand for international opmærksomhed, står han over for for sin største udfordring nogensinde.

Det mener flere eksperter med indgående kendskab til Nordkorea, såsom den amerikanske journalist Anna Fifield, der har foretaget mere end et dusin rejser til det lukkede land og skrevet bogen 'Den store efterfølger', samt direktør for Center for Nordkoreanske Studier ved Sejong Instituttet Cheong Seong-chang.

Bælterne skal strammes igen

Med en snart to år lang coronapandemi og voksende økonomiske problemer begynder jorden for første gang at skælve under den egenrådige diktator.

Det mener blandt andre Park Won Gon, der er professor i nordkoreastudier ved Ewha Womans University i Seoul.

Hvis Kim Jong-un skal blive ved magten, afhænger det af, hvordan Kim Jong-un håndterer økonomien i de kommende år. Det kan nemlig afgøre den langsigtede stabilitet af hans styre og muligvis fremtiden for familiens dynasti, siger hun til AP News.

Coronapandemien har tvunget Nordkorea til at lukke landets grænser hermetisk – også til dets suverænt største handelspartner, Kina.

Det betød, at samhandlen med Kina faldt med omkring 80 procent i 2020, hvilket har haft fatale konsekvenser for landets fødevaremangel.

Kim Jong-un har sammenlignet den nuværende fødevarekrise med hungersnøden i 1990'erne, som siges at have kostet mellem 240.000 og 3.500.000 nordkoreanere livet.

Og modsat talen i 2012 beder Nordkorea nu landets befolkning om at stramme deres bælter.

Men trods en befolkning på sultegrænsen – og modsat Park Won Gon – er andre eksperter mere optimistiske på Kim Jong-uns vegne

- Så længe Kim Jong-uns fysiske helbred holder, vil han forblive ved magten i flere årtier, siger Duyeon Kim til CNN.

Netop Kim Jong-uns helbred har været genstand for mange spekulationer gennem årene.

Lederen skulle angiveligt have en forkærlighed for cigaretter, alkohol og importereret ost ifølge ABC News, og siden han viste sig for første gang i 2010, har han været overvægtig.

Det har rejst spørgsmålet om, hvem der kommer til at gå ved siden af Kim Jong-uns kiste den dag, han ikke er her mere. Og om hans død betyder en ende på Kim-dynastiet.

Hvad bringer fremtiden?

Lige nu peger alle fingre på, at magten bliver i familien.

De senere år har Kim Jong-uns lillesøster, Kim Yo-jong, fået en stadig mere fremtrædende rolle, og Sydkoreas efterretningstjeneste, NIS, berettede i 2020, at Kim Yo-jong nu de facto var Nordkoreas næstkommanderende.

Det har fået flere til at spekulere i, om hun bliver kørt i stilling som en potentiel arvtager, hvis Kim Jong-un dør, før hans børn er gamle nok til at overtage magten.

På de seneste billeder af Kim Jong-un fra september har han dog tabt sig mærkbart. Men man ved ikke, om det skyldes, at diktatoren har omlagt sin livsstil, eller om han er syg.

Så længe Kim Jong-uns helbred holder, tror Geir Helgesen ikke, at hverken den etablerede leder eller hans families magtposition er truet.

Til gengæld frygter han, at de næste ti år bliver en gentagelse af de første: uden gennembrud med omverdenen, ingen fritagelse af sanktioner og en fortsat aggressiv adfærd for at markere sig.

- Det er en fejl at tro, at Nordkorea er et vakkelvornt regime. Den fejlvurdering har vældigt mange lande lavet. Men det er ønsketænkning, siger han.

I disse dage holder sundhedseksperter verden over et vågent øje med Danmark.

Sammen med Storbritannien er vi nemlig et af de lande i Europa, hvor den særligt smitsomme Omikron-variant først for alvor fik fodfæste.

Og samtidig er Danmark et af de lande, som tester flest og dokumenterer smitten bedst.

Det er fra Danmark og Storbritannien, at man vil få de første robuste tal

Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved Oxford University

Det fortæller Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford University.

- Jeg tror, man kigger meget på Danmark og England, fordi tingene bare sker før her. Det giver et billede af, hvad de andre lande har i vente, siger hun til TV 2.

Færre restriktioner, da Omikron kom

Vi skal ikke meget mere end en måned tilbage, før de første tilfælde af Omikron blev registreret i Europa.

Her slog varianten hurtigt kløerne i Danmark og Storbritannien. Og siden da er Danmark endt øverst på listen over de lande i verden med fleste bekræftede tilfælde per indbygger.

Ifølge Astrid Iversen skyldes det formentlig, at vi ligesom vores britiske naboer havde rullet langt de fleste restriktioner tilbage i efteråret.

- Mange andre lande havde jo ret voldsomme Delta-bølger i efteråret sammenlignet med Danmark. Og derfor havde de hårdere restriktioner, da Omikron begyndte at sprede sig, fortæller hun.

I blandt andet Financial Times og Bloomberg blev de hastigt stigende smittetal i Danmark og Storbritannien kaldt "en tidlig advarsel" om, hvordan epidemien kan nå nye højder i andre lande.

Og siden har Omikron da også fået smittetallene til at skyde i vejret på tværs af Europa.

- Det er et spørgsmål om tid, så kommer man sandsynligvis også til at opleve store bølger i resten af Europa. Men de har bedre tid til at forberede sig, fortæller Astrid Iversen.

Eksperter holder øje med danske indlæggelser

Ifølge professoren er det dog ikke Danmark og Storbritanniens rekordhøje smittetal, resten af verden holder skarpest øje med.

I begge lande er testsystemet nemlig lagt under et enormt pres. Og derfor må man forvente et voksende mørketal i antallet af bekræftede tilfælde, siger Oxford-forskeren.

Til gengæld holder forskere verden over fortsat vejret, mens vi venter på detaljerede studier af, hvor farlig Omikron egentlig er.

- Og det er fra Danmark og Storbritannien, at man vil få de første robuste tal for, i hvor vid udstrækning Omikron-infektion fører til indlæggelser i forskellige aldersgrupper, fortæller Astrid Iversen.

For nylig pegede to nye studier på, at færre bliver indlagt med Omikron end med Delta.

Men der mangler stadig svar på, præcis hvor farlig Omikron er for ældre, der normalt er i højest risiko for at få alvorlig sygdom, når de bliver smittet med covid-19.

Onsdag vurderede Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, at vi kan forvente et svar på det spørgsmål midt i januar.

Og den forudsigelse bakkes op af Astrid Iversen.

- Det er først der, vi finder ud af, hvor slemt det kommer til at blive. Og indtil da skal man være rigtig forsigtig med at antage, at Omikron er mildere, understreger hun.

Danmark kan lære værdifuld lektie

Det er dog ikke kun resten af verden, der kan lære noget af smitteudviklingen i Danmark.

Ifølge Astrid Iversen kan den nemlig også være en værdifuld lektie for os selv.

- Måske ville det være en god idé at gøre sig lidt mindre sårbar over for en ny variants fremkomst ved at have et lidt højere niveau af restriktioner sidst på efteråret og om vinteren, hvis pandemien stadig raser, vurderer hun

Når dagene bliver kortere, rykker danskerne nemlig oftere indenfor – og her smitter enhver coronavirus ifølge Astrid Iversen cirka 20 gange lettere end udenfor.

Derfor kan det være en god idé at være på forkant med restriktionerne – ligesom flere af vores europæiske naboer var det i år.

Det behøver dog ikke at være tiltag, der har stor påvirkning af danskernes hverdag, understreger hun:

- Man kunne for eksempel indføre krav om masker visse steder, hvor folk mødes på tværs, og i plejesektoren. Og man kunne minde folk om at lufte mere ud.

Det er ikke længere nok kun at være testet negativ for coronavirus i Frankrig.

Fremover skal coronapasset ifølge et nyt lovforslag omdannes til et vaccinepas, så kun de vaccinerede kan få adgang til barer, sportshaller, restauranter, museer og lignende.

Sådan lød det ved et coronapressemøde med landets premierminister Jean Castex og sundhedsminister Olivier Véran mandag aften.

- På de steder, hvor coronapasset nu har været anvendt i flere måneder, skal du altså være vaccineret for at kunne få adgang. Det er ikke længere tilstrækkeligt med en test, lød det fra Jean Castex, da lovforslaget blev præsenteret.

Kan træde i kraft i midten af januar

Omlægningen af coronapasset kommer, efter et ministerråd tidligere mandag vedtog lovforslaget endeligt.

Nu skal forslaget så godkendes endeligt af det franske parlament, hvilket det ifølge mediet France24 forventes at blive.

Derefter kan det træde i kraft allerede fra 15. januar.

Foruden indførelsen af et strengere coronapas indføres der også et forsamlingsloft på 2000 personer for indendørs arrangementer og 5000 for dem, der foregår udendørs. Desuden indføres der et krav om hjemmearbejde tre dage om ugen og et forbud mod indtagelse af mad og drikke på længere rejser med offentlig transport.

Fremover bliver der også slået hårdere ned på svindel med coronapasset, lød det ved pressemødet. Det franske politi har nemlig identificeret flere end 182.000 falske coronapas siden juli.

Franskmændene kan dog se frem til en nytårsaften uden udgangsforbud, lovede premierministeren på pressemødet, ligesom skoleåret efter julen fortsætter som normalt.

- Vacciner er kernen i vores strategi

Jean Castex benyttede pressemødet til at opfordre de franskmænd, der endnu ikke er vaccineret, til at lade sig stikke.

Omkring 73 procent af den franske befolkning er færdigvaccinerede mod coronavirus ifølge Our World In Data, og debatten om vaccinerne har før skabt uro og protester i landet.

- Vaccination er stadig kernen i vores coronastrategi, ligesom det er det i vores nabolande, sagde premierministeren og fortsatte:

- Frem for alt beskytter vaccinen mod alvorlige former for covid-19, og dette gælder også for Omikron-varianten.

Lørdag steg antallet af nysmittede på et døgn til over 100.000 i Frankrig for første gang nogensinde. Om torsdagen og fredagen forinden satte landet også nye smitterekorder.

De kinesiske myndigheder er bekymret for den aktuelle smitteudvikling i landet.

Søndag blev der nemlig registreret 162 nye tilfælde af smitte med covid-19 i Kina, skriver South China Morning Post.

Det lyder måske ikke af meget i et land med en befolkning på 1,4 milliarder mennesker, men når man som Kina har en "nul smitte"-strategi, er det 162 tilfælde for mange.

Tallet er samtidig det højeste i Kina siden marts 2020.

Størstedelen af de nye tilfælde er koncentreret om et smitteudbrud i byen Xi'an, der søndag havde 150 nye smittede. Det bringer det samlede antal smittede i byen op på 635 siden 9. december.

Som led i "nul smitte"-strategien har Kina længe slået hårdt ned med stramme lokale restriktioner, og det er også tilfældet i Xi'an.

Byen blev i sidste uge lukket ned, og fra mandag er byens 13 millioner indbyggere blevet underlagt "de strengest mulige tiltag af social kontrol", lyder det ifølge AFP i en meddelelse fra myndighederne.

Bilkørsel kan give fængsel

Siden nedlukningen i sidste uge er der blevet gennemført adskillige runder af massetestning, og tæt på 30.000 mennesker er blevet placeret i karantæne på et hotel.

- Jo flere tilfælde, man opdager gennem testning, jo bedre. Epidemien bør generelt aftage i takt med implementeringen af kontrol og foranstaltninger, siger Zhang Yi, der er leder af provinsens center for sygdomsforebyggelse, ifølge Financial Times.

Alle butikker udover apoteker og supermarkeder er lukket, og der er udgangsforbud, så hver husstand kun må sende én person ud for at handle hver tredje dag.

Senest blev der søndag gennemført en omfattende desinfektion af luften og overflader i hele Xi'an.

De nye tiltag, der træder i kraft mandag, omfatter, at ingen biler er tilladt på vejene, med mindre de er en del af arbejdet med sygdomskontrol.

Der vil være streng kontrol af køretøjer, og bliver man taget i at bryde reglerne, risikerer man ti dages fængsel og en bøde, skriver AFP.

Vil undgå ny krise

Coronapandemien menes at have sit udspring i netop Kina, hvor virussen for snart to år siden spredte sig fra Wuhan i Hubei-provinsen til resten af verden.

Pandemien ramte Kina hårdt både økonomisk og i menneskeliv, og myndighederne har derfor efterfølgende ført en hård tilgang for at holde smitten ude af landet.

Det handler om test og karantæne ved indrejse og om hurtigt at lukke ned for lokale udbrud for at bryde smittekæder.

"Nul smitte"-strategien er blevet brugt igen og igen fra nord til syd og senest nu i Xi'an.

I de fleste tilfælde er smitten blevet inddæmmet inden for en måned, men med den nye og mere smitsomme Omikron-variant tvivler to forskere ifølge South China Morning Post på, om strategien kan stå distancen.

Ikke mindst når Kina om ganske kort tid tager imod tusindvis af udlændinge i forbindelse med afviklingen af vinter-OL i Beijing.

Forskere bekymrede for OL-konsekvenser

Sportsbegivenheden betyder, at Kina må lempe på landets indrejserestriktioner, og atleter og delegerede vil derfor kunne rejse ind i landet uden at gå i karantæne, hvis de er færdigvaccineret.

Det er ingen garanti mod, at de mange udlændinge ikke kan medbringe Omikron-smitte, og myndighederne i Beijing gav tidligere i december da også udtryk for, at mindre smitteudbrud under vinter-OL er forventet.

Men de tror på, at smitten kan begrænses i de lukkede bobler.

Kwok Kin-on, professor og epidemiolog ved Chinese University of Hong Kong, tror dog, at det bliver svært at undgå spredning.

- Epidemikontrollen ved grænserne er fremragende, men der er stadig smuthuller, siger han til South China Morning Post.

Tilsvarende lyder det fra professor og virolog Jin Dong-yan fra University of Hong Kong, der advarer om, at Kina risikerer store udbrud.

Han ser den seneste tids mindre udbrud i Kina som bevis for, at grænsekontrollen ikke er en garanti. Mange smittetilfælde opdages først på et senere tidspunkt, når mange allerede er blevet smittet.

- Det kan komme igen og igen, hvilket udgør en udfordring for nultolerance-politikken, men sådan er virkeligheden, siger han til avisen.

Vinter-OL i Beijing bliver afviklet fra 4. til 20 februar 2022.

Coronapandemien ramte i den grad verdensøkonomien, da den i 2020 tog fart. Men mange steder er man allerede godt på vej tilbage, og det gælder ikke mindst her i landet.

Senest har magasinet The Economist placeret Danmark øverst på en liste over de økonomier, som har klaret sig bedst under pandemien.

Det er svært at give en udtømmende liste over de relevante faktorer.

Birthe Larsen, lektor i økonomi på CBS

På listen er Danmark blevet sammenlignet med 23 lande, som alle er ret velstående medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Listen er baseret på udviklingen i bruttonationalproduktet, investeringsniveauet, indkomsterne, den offentlige gæld og aktiemarkederne under pandemien.

Flere danske fordele

Birthe Larsen, der er lektor i økonomi på CBS, er enig i listens konklusion – nemlig, at Danmark har klaret sig godt gennem pandemien.

- Det er en kombination af mange forskellige ting, der gør, at Danmark ligger øverst. Men der er elementer i den danske økonomi, som tit bliver overset, og som har bidraget til den gode placering, siger hun.

- Blandt andet har vi i Danmark en meget høj digitaliseringsgrad, hvilket har betydet, at vi hurtigt har kunnet få hjælpepakkerne ud, fortsætter hun.

Lektoren peger også på en række andre elementer, der har været en fordel for Danmark.

Blandt andet mener Birthe Larsen, at lønkompensationsordningen har gjort meget for den danske økonomi.

Og derudover peger hun på, at vi har holdt samfundet relativt åbent sammenlignet med andre lande og ret hurtigt har indgået aftaler om hjælpepakker.

- Men det er svært at give en udtømmende liste over de relevante faktorer. Det kan også have haft en betydning, at medicinalindustrien er så vigtig i Danmark, og at der netop har været efterspørgsel på medicin under pandemien, siger hun.

Nordiske dukse

Også andre nordiske lande klarer sig godt på The Economists liste.

Således ligger også Norge og Sverige helt i toppen.

Omvendt er store europæiske økonomier som den britiske, tyske og italienske meget længere nede på listen. Spanien er bundskraberen, mens USA ligger nummer ti.

Risikofaktorer i den danske økonomi lige nu er inflationen og manglen på arbejdskraft på visse områder, vurderer Birthe Larsen:

- Men i forhold til pandemien er det svært at forestille sig, at man kunne have gjort det meget bedre, især når man sammenligner med andre lande, siger hun.

Mens smitten med coronavirus stiger med nye daglige rekorder i Danmark, bliver der nu rejst kritik af myndighederne fra flere sider.

Flere lægeforeninger kritiserer Sundhedsstyrelsens anbefaling af en corona-pille, og mandag kan TV 2 afsløre, at Sundhedsstyrelsen i flere måneder gennem foråret og sommeren i år blev opfordret til at at anbefale vaccination til alle gravide kvinder.

Flere uvaccinerede kvinder mistede i den periode deres barn under svangerskabet, og overlæger mener, det kunne være undgået. Men vi starter med en kontroversiel Facebook-gruppe, som har fået sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at reagere skarpt.

Heunicke kalder Facebook-gruppe for "sabotage"

En Facebook-gruppe på cirka 1500 medlemmer har fået sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til tasterne.

Ifølge ministeren prøver gruppen at sabotere myndighedernes indsats for vaccination mod coronavirus. Det skriver han på Facebook.

I en artikel i mediet pov.international beskrives det nemlig, hvordan Facebook-gruppen "Digital Civil Ulydighed"s medlemmer bevidst bestiller tider til vaccinationer og test uden at møde op. Og det er ifølge ministeren ”ren sabotage”.

- Det er en hån imod den danske befolkning og alle vores medarbejdere i sundhedsvæsenet, der knokler hver eneste dag og nat for at få os igennem endnu en bølge i den her sundhedskrise, skriver Magnus Heunicke i et Facebook-opslag.

Sundhedsstyrelsen fulgte ikke overlægers råd: - Det kunne måske have reddet nogle børn

Flere gravide kvinder har været indlagt med alvorlige sygdomsforløb med covid-19. I nogle tilfælde har de mistet barnet under svangerskabet.

Ingen af kvinderne var færdigvaccineret, mens blot to havde fået første stik.

Nu kan TV 2 fortælle, at Sundhedsstyrelsen gentagne gange allerede i foråret blev opfordret til at anbefale vacciner til alle gravide kvinder - første gang tre måneder før styrelsen 21. juli ændrede sine retningslinjer og inviterede gravide til vaccination.

- Var vi gået i gang noget før, kunne vi måske have reddet nogle børn, siger Annemette Wildfang Lykkebo, overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), til TV 2.

Ny kritik af coronapille

Kritikken af Sundhedsstyrelsens anbefaling af en coronapille fra medicinalvirksomheden Merck fortsætter, og nu melder Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) sig på banen.

- Vi skal ikke være for hurtige til at tage ny medicin i brug, før vi ved, om den rent faktisk gør mere gavn end skade. Og jeg tror, det er gået for stærkt her, siger næstformand Bolette Friderichsen til TV 2 om styrelsens anbefaling.

Sundhedsstyrelsen anbefalede 16. december pillen – der også er kendt som molnupiravir – til behandling af særligt udsatte patienter, der er syge med coronavirus. Det skete, på trods af at pillen endnu ikke er godkendt af det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Pillen skal udskrives af de praktiserende læger. Men ifølge flere læger har pillen ingen effekt.

Mbappé og Haaland slår Messi og Ronaldo

I efterhånden mange år har Lionel Messi og Cristiano Ronaldo ryddet bordet ved kåringer af verdens bedste fodboldspillere, og de har domineret listerne over verdens dyreste.

Men nu er et generationsskifte i den grad undervejs, viser fodboldhjemmesiden Transfermarkts seneste oversigt over verdens dyreste fodboldspillere.

Her må argentinske Lionel Messi nøjes med en beskeden placering som nummer 63. Hans værdi anslås til 60 millioner euro - cirka 446 millioner kroner. Endnu længere nede, som nummer 183, finder vi portugiseren Cristiano Ronaldo med en anslået markedsværdi på 35 millioner euro (cirka 260 millioner kroner).

Førstepladsen på listen besættes nu af det franske fartfænomen Kylian Mbappé, der anslås at være 160 millioner euro værd (cirka 1,189 milliarder kroner). På andenpladsen finder vi den norske måltyv Erling Haaland, der menes at være 150 millioner euro værd (1,15 milliarder kroner).

Ny smitterekord for anden dag i træk

Der er det seneste døgn konstateret 16.164 nye smittetilfælde, viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI). Dermed sætter de danske smittetal rekord for anden dag i træk.

De positive PCR-prøver er fundet blandt 130.686 test, og dermed er der også tale om en rekordhøj positivprocent på 12,4.

Antallet af indlæggelser er også steget og er nu over 600. Der har det seneste døgn været 115 nye indlæggelser, men det samlede antal stiger med 29 til i alt 608.

Der har været yderligere syv dødsfald med covid-19.

Det ligner mest af alt en gigantisk barakby for hjemløse eller flygtninge i nød.

Men det er et stykke Danmark under pandemien. En mandag i Hillerød, hvor de fleste er vendt tilbage til arbejde efter et pusterum i julen.

- Lillejuleaften var der kø helt op til svømmehallen, siger sygeplejerske og centerleder Helle Norbye-Thomsen og peger mod et punkt på den anden side af parkeringspladsen.

Billedet vendt på hovedet

Fire dage senere er billedet vendt næsten på hovedet på stedet, som ellers kan klare lidt flere end 7000 PCR-test om dagen under spidsbelastning.

Mandag klokken lidt i 14 kan man gå direkte til en ledig poder, så snart man har registreret sig. Køen er ikke eksisterende.

Kaye, Jacob og Aksel Borg-Jørgensen er mødt ind for at få en PCR-test.

- Der var en smittet på min mands arbejde, så vil skal lige sikre os, at vi ikke er smittede, forklarer Kaye, inden hun finder plads foran Caroline Olsen, der er en af flere hundrede podere tilknyttet Hillerød Testcenter.

Få minutter senere er det hele overstået for far, mor og teenagesøn.

Testen lader vente på sig

Tilbage er kun at vente på resultatet af PCR-testen. Og den kan lade vente på sig. I hvert fald et døgns tid plus en sjat.

Målsætningen er, at 80 procent af de testede skal kunne få svar dagen efter, PCR-testen for covid-19 er foretaget.

Lige nu er svartiden omkring 30 timer eller længere, fordi så mange har været testet i juledagene for at kunne gå til and, flæskesteg og familiehygge uden smitterisiko.

- Vi håber bare, at den er negativ, siger Kaye Borg-Jørgensen og siger farvel med et vink til personalet.

Mange bliver væk

Som andre steder i samfundet er der tidspunkter med myldretid og spidsbelastning i det nordsjællandske testcenter.

Mange udnytter ikke den tid, de har booket. Og møder op til en anden, som passer bedre. Det kan være med til at give kødannelse, fordi der så mangler personale.

- Vi kan ikke eliminere køen fuldstændig. Det ville betyde stor overkapacitet, og det kan vi ikke forsvare at bruge skattekroner på. Men hvis folk kom nogenlunde til den tid, de havde booket, ville det hjælpe meget, siger Helle Norby-Thomsen.

Helle Norbye-Thomsen er chef for de mere end 200 podere, som arbejder på Testcenter Hillerød.

Det er en arbejdsplads med stor udskiftning.

- Det går vanvittigt stærkt. Der er et eller to nye hold, som starter op hver eneste uge, siger hun.

Podere med brug for studiepause

De ansatte podere kan være studerende med brug for en pause på studiet og behov for lidt indtjening, men det kan også være sygeplejersker, kokke, piloter eller buschauffører. Kort sagt en blandet landhandel fra arbejdsmarkedet.

Selv chefen for det hele.

- Vi er alle sammen i midlertidige stillinger. Folk forsvinder ofte, fordi de skal tilbage til det, de kom fra, eller skal læse videre, siger Helle Norbye-Thomsen.

Steen Thomsen har været på stedet i et år. Han har tidligere fløjet som steward, men var ansat som tjener, da pandemien lukkede hans daværende arbejdsplads ned.

Da det blev sommer og både verden og restauranterne vendte tilbage til normalen, var det uden Thomsen.

- Jeg blev hængende, for her er hyggeligt at være, fortæller den 59-årige mand med de grå stænk.

Vinter i coronaens tegn

Coronavirussen er blevet fast arbejde. Så længe, det varer.

Og hvem ved?

For et år siden kom coronavaccinerne og blev lanceret som et medicinsk "supervåben", der skulle drive pandemien ad helvede til eller deromkring.

Sommeren gav lys og optimisme på den konto. Smittetallene drønede mod nul og antallet af indlagte fulgte efter.

Med 16.164 smittede den første mandag efter jul, tegner det til at blive endnu en vinter i coronaens tegn.

Sådan har det været, siden Omikronvarianten for alvor fik smittetallene til at eksplodere.

- Man kan mærke, at usikkerheden er kommet tilbage hos folk, der kommer her for at få taget deres test. De forstår det ikke helt, at det bare bliver ved, siger Steen Thomsen.

Det er sådan, det er. Og klokken nærmer sig fyraften for de fleste.

- Når folk har fået fri fra job fra 16-19, kan der være rigtig meget kø igen, siger Helle Norbye-Thomsen.

Længe har vi talt om, at nu var vi “færdigvaccineret”. Men hvornår kan vi med sikkerhed sige det?

Da de første vaccinestik blev givet, åndede mange danskere lettede op. Vaccinen symboliserede håb og blev af mange set som det, der skulle bringe os ud af pandemien.

Et år efter har en stor del af befolkningen fået to vaccinestik, og en del har taget imod boosterstikket. Så skal vi forvente et fjerde eller femte stik? Tre eksperter giver deres bud på, hvad vi ser ind i.

Vaccine til efteråret

Det kan blive aktuelt med et fjerde stik i løbet af efteråret 2022, vurderer Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Aarhus Universitet.

- Mit bud er, at det bliver en årlig tilbagevendende begivenhed for de ældre og sårbare. Når det gælder den øvrige del af befolkningen, så håber jeg, at vi gradvist kan trappe os ud af det over et år eller to, siger han.

Jeg ville ikke blive overrasket, hvis vi skal have flere stik

Lars Østergaard, ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital

Han understreger, at det er usikkert og afhænger af erfaringerne til den tid, men at han vurderer, at vi indtil efteråret 2022 vil kunne nøjes med det tredje boosterstik.

Allan Randrup Thomsen erkender samtidig, at befolkningen har kunnet få opfattelsen af, at det hele ville se lysere ud, når først vi var blevet vaccineret.

- Overordnet set fik vi som eksperter ikke kommunikeret klart nok ud, at vaccinerne primært var rettet mod at forhindre alvorlig sygdom hos den enkelte, og ikke i så høj grad mod smitte, siger Allan Randrup Thomsen.

- På den måde er vi kommet ud i et dilemma, hvor det ser ud til, at de (vaccinerne red.) bliver oversolgt, men i virkeligheden opfylder de deres mål, som det oprindeligt var, siger han.

Skal vaccineres flere gange

Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, mener umiddelbart, at vaccinerne har haft den effekt, som vi havde forventet – også for et år siden.

- Vaccinerne har ikke været lige så effektive, som hvis der ikke havde været nye varianter. Men vaccinerne er grunden til, at vores sundhedssystem ikke ligger ned, siger han og fortsætter:

- Jeg havde også forestillet mig, at vi nok skulle have et tredje stik på et tidspunkt. Men Omikron-varianten har betydet, at vi har skulle rulle det ud hurtigere, end nogen kunne have forudset.

Til marts vil vi formentlig få nogle nye vacciner, som er rettet mod Omikron, så det kan blive relevant her

Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet

Ifølge Lars Østergaard skal vi nok forvente, at corona er "kommet for at blive", og derfor regner han også med, at befolkningen skal vaccineres flere gange. Præcis hvor mange er ikke let at sige:

- Det er biologi og ikke matematik. Så det er svært at svare på. Men jeg ville ikke blive overrasket, hvis vi skal have flere stik. For immuniteten kan falde yderligere, og der kan opstå nye varianter, siger han.

Nye vacciner til marts

Også Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, peger på, at vaccinerne har vist sig effektive til, hvad de skulle – at forebygge et alvorligt sygdomsforløb - og at Danmark, modsat mange andre lande, ikke har haft overdødelighed.

Til gengæld ligger udfordringen i, at de ikke er lige så effektive mod Omikron-varianten, og at immuniteten ikke er så lang.

- Jeg tror måske, at de fleste var forberedt på, at effekterne af denne type vacciner ikke var så lang. Men i starten regnede vi måske med ni måneder eller et år, hvor vi i efteråret nu har set, at effekten falder efter i hvert fald seks måneder, siger hun.

Camilla Foged mener dog, at man, inden man bliver alt for skuffet, skal huske på, at de blev udviklet ekstraordinært hurtigt.

- Ingen af os havde regnet med, at man kunne tage noget i brug allerede der. Det har været ekstremt heldigt, at den teknologi var klar, at vi kunne tage dem i brug, og at de var effektive, siger hun.

Hun vurderer, ligesom de andre eksperter, at det er meget sandsynligt, at nogle grupper - som ældre og sårbare - vil få brug for et fjerde stik inden "alt for længe".

Om andre dele af befolkningen også skal have endnu et stik, afhænger dog af, hvordan Omikron-smitten udvikler sig, og hvor stor en del af befolkningen der bliver smittet, vurderer hun.

Måske bliver vi ikke så syge, men opbygger immunitet, og derfor kan det være, at et fjerde stik alligevel ikke bliver nødvendigt, forklarer hun.

Det vi stadig kigger ind i, er hvor lang tid holder de her vacciner, så vi netop ikke skal vaccineres hver tredje til fjerde måned

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet

- Men det er realistisk, at nogle i hvert fald skal have et fjerde stik, og til marts vil vi formentlig få nogle nye vacciner, som er rettet mod Omikron, så det kan blive relevant her, siger hun.

Ifølge hende vil mange af os nok også blive smittet på et tidspunkt, men det gælder om, at det sker på en kontrolleret måde, så sygehusvæsenet ikke belastes, siger hun. Hun tror dog ikke, at vi skal forvente at få en vaccine, der giver livslang immunitet.

I stedet forestiller hun sig, at det vil munde ud i, at vi har nogle vacciner, der minder om influenzavaccinerne, men hvor der er brug for en "opdateret version engang imellem".

Skal udvikles bedre vacciner

Netop det peger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, på. Han mener, at det er afgørende, at vaccinerne forbedres, så de bevarer effekt over en lang periode.

- Det, vi stadig kigger ind i, er, hvor lang tid holder de her vacciner, så vi netop ikke skal vaccineres hver tredje til fjerde måned, men gerne skulle have ét stik og så er beskyttet i en længere periode, siger han og fremhæver, at det blandt andet bunder i, at vi ikke var forberedt på hverken Delta- eller Omikron-varianten.

Faglig direktør i Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause har heller ikke villet udelukke, at det kan komme på tale, at i hvert fald ældre eller sårbare kan blive tilbudt et fjerde stik.

- Så må vi se, for det kan også være, at det, der sker, er, at Omikron kommer til at sprede sig, så rigtig mange af os får noget naturlig immunitet mod corona og ikke behøver det fjerde stik, siger Tyra Grove Krause til TV 2.

Samtidig siger hun, at de håber, at der kan udvikles vacciner på sigt, som kan gøre, at folk i mindre grad bliver smittet med covid-19.

På nuværende tidspunkt er 77 procent af alle danskere vaccineret, og mere end 42 procent har også fået det tredje boosterstik.

I Frankrig har falske coronapas været i omløb i stor stil siden sommer.

Fra juli til nu har det franske politi nemlig kunnet identificere flere end 182.000 falske coronapas forsøgt brugt på barer, restauranter og lignende.

Et nyt lovforslag skal nu tage hånd om problemet ved at give restaurantejere og arrangører lov til at kræve ID-bevis på, at en gæst er den rette indehaver af coronapasset. Det skriver det franske medie Le Monde.

Åbner 400 efterforskninger

Coronapasset blev introduceret til franskmændene i sommer.

Det skal vise, om en person enten er vaccineret mod covid-19, testet negativ eller for nyligt har været smittet med coronavirus.

Men siden passet blev påkrævet i juli, har det franske politi altså identificeret flere end 182.000 falske af dem.

Hidtil har kun myndighedspersoner kunnet kræve at se ID ved tvivlsspørgsmål, men det er altså noget, de franske politikere nu vil forsøge at ændre.

Det er ifølge mediet Euro News den franske indenrigsminister Gérald Darmanin, der har kunnet fortælle om opdagelsen af de falske coronapas.

Ifølge ministeriet har opdagelserne nu ført til 400 forskellige efterforskninger, der alle forsøger at kortlægge, hvem der står bag de falske pas. Nogle af sagerne er ifølge mediet desuden "forbundet til sundhedsmedarbejdere".

Smitterekord i weekenden

Opdagelsen af de 182.000 falske coronapas kommer, mens landet oplever en stor smittebølge.

Lørdag steg antallet af nysmittede på et døgn til over 100.000 i Frankrig for første gang nogensinde. Også om torsdagen og fredagen forinden satte landet nye smitterekorder.

Som i store dele af resten af verden har den nye Omikron-variant været med til at drive smittetallet op i Frankrig, og det har fået flere franske regioner til at indføre egne, strengere restriktioner - for eksempel krav om mundbind udendørs.

I løbet af mandagen forventes det desuden, at den franske præsident Emmanuel Macron vil præsentere yderligere, landsdækkende restriktioner i et forsøg på at få bugt med Omikron - for eksempel en skærpelse af coronapasset, så det kun er gældende ved vaccination og ikke længere ved negative test.