Antallet af børn, der er indlagt med covid-19 i den amerikanske delstat New York, er firdoblet siden begyndelsen af december.

Sundhedsmyndighederne advarer samtidig om, at antallet af coronaindlæggelser kan stige yderligere, i takt med at Omikron-varianten spreder sig.

Det er uklart, hvilken variant de indlagte børn er smittet med.

Cirka halvdelen af de indlagte børn i New York er yngre end fem år. Det vil sige, at aldersgruppen ikke er blevet tilbudt en vaccine.

Flere børn blev også indlagt med Delta-varianten

I september steg antallet af indlæggelser også blandt børn i USA og Storbritannien. På det tidspunkt var Omikron endnu ikke kendt, og samtidig viste ingen studier, at den mere smitsomme Delta-variant førte til mere alvorlig sygdom blandt børn. En af forklaringer fra en amerikansk ekspert lød på det tidspunkt, at flere børn blev indlagt af den simple årsag, at flere blev smittet.

Fra den danske overlæge på Børne- og Ungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Mette Holm, lød det til TV 2, at en anden årsag kunne være de amerikanske børns socioøkonomiske forhold som for eksempel mulighed for god ernæring og adgang til læge.

- Også et øget BMI (overvægt, red.) blandt amerikanske og britiske børn kan have en betydning, forklarede Mette Holm.

USA har problemer med at skaffe test

De daglige smittetal i USA er generelt stigende med et gennemsnit på omkring 190.000 nye smittede om dagen. Det viser tal fra Johns Hopkins University.

Både den nye coronavariant og julefejringer over hele landet har skabt travlhed hos de amerikanske testcentre, og nogle steder kan det være svært at blive testet.

USA's ledende statsepidemiolog, Anthony Fauci, erkendte søndag, at landet har et problem med at skaffe nok tests. Han lovede samtidig, at der ville blive stillet flere tests til rådighed næste måned.

- Et af problemerne er, at vi ikke har nok tests tilgængelige for alle, før vi når til januar, og vi har stadig problemer med, at folk ikke kan blive testet, siger han til ABC News.

Hundredvis af flyvninger aflyst i USA

Tirsdag annoncerede præsident Joe Biden en række tiltag mod den seneste coronastigning. Blandt andet vil USA levere en halv milliard gratis hjemmetests i begyndelsen af det nye år.

Det Hvide Hus, der de seneste måneder af pandemien har fokuseret på vacciner, har fået kritik for at halte bagud med tests.

Fauci understregede, at det vil der snart blive rådet bod på og påpegede også, at Omikron var ekstrem smitsom.

Ud over overvældede hospitaler og testcentre, har coronavarianten også aflyst hundredvis af flyvninger i USA, da flypersonale har meldt sig syge eller har været i coronakarantæne.

En Facebook-gruppe på cirka 1500 medlemmer har søndag aften fået sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til tasterne.

Ifølge ministeren prøver gruppen at sabotere myndighedernes indsats for vaccination mod coronavirus. Det skriver han på Facebook.

I opslaget linker Magnus Heunicke til en artikel fra mediet pov.international, hvor han også selv citeres.

Her beskrives det nemlig, hvordan gruppen af Digital Civil Ulydigheds medlemmer bevidst bestiller tider til vaccinationer og test uden at møde op. Og det er ifølge ministeren ”ren sabotage”.

- Det er en hån imod den danske befolkning og alle vores medarbejdere i sundhedsvæsenet, der knokler hver eneste dag og nat for at få os igennem endnu en bølge i den her sundhedskrise, skriver Magnus Heunicke.

En protest mod ”tvangsvaccinationer”

Overfor TV 2 bekræfter stifteren af Digital Civil Ulydighed, Kenneth Højmark Bæk, at gruppens medlemmer blandt andet bevidst bestiller tider til vaccinationer og test uden at møde op.

Det er en protest imod, hvad han kalder ”et gigantisk forsøg” og ”tvangsvaccinationer”.

- Jeg laver det her Digital Civil Ulydighed, fordi jeg har et barn. Hun skal ikke overlades til en fremtid, hvor man skal tvangsvaccineres to gange om året, forklarer Kenneth Højmark Bæk.

Selvom Danmark ikke er et af de lande, der har indført et egentligt krav om vaccinationer, mener han, at danskerne alligevel presses til at smøge ærmerne op.

Blandt andet peger han på, at man lige nu får en bøde for at rejse med InterCity-tog uden et gyldigt coronapas.

- Forhåbentligt får det det udfald, at det får dem til at bremse op og sige okay, der er en del af befolkningen, som er utilfredse, og som vi glemmer bevidst, siger Kenneth Højmark Bæk.

Han anslår, at ”hundredvis” af danskere som en del af operationen bevidst bestiller tider til vaccinationer og coronatest uden at møde op.

Heunicke: Vend ryggen til den form for angreb

Ifølge Magnus Heunicke har der gennem de seneste måneder været taget tilløb til flere lignende protester.

Men ifølge ministeren er der brug for, at danskerne "vender ryggen til den form for angreb på os alle".

- Få menneskers egoisme og sammensværgelsesteorier skal ikke have lov til at ødelægge vores danske indsats, som har bragt os så langt i den her vanskelige tid, skriver han.

Ifølge Kenneth Højmark Bæk er de falske tidsbestillinger dog kun begyndelsen.

Han varsler nemlig, at Digital Civil Ulydighed i den kommende tid vil starte en lignende protest ved at sende store mængder anmodninger om aktindsigter til ministerier.

Det er ifølge Kenneth Højmark Bæk en protest mod offentlighedsloven.

- Det her er et våben. Det er folkets våben. Vi er i konflikt, men jeg er bare ikke til at slås fysisk, og det er en dårlig løsning, for det er altid de forkerte som kommer til skade, siger han.

Overfor pov.international understreger Magnus Heunicke dog, at han vil bede sine folk undersøge sagen.

- Og jeg er parat til at gribe til nødvendige nødforanstaltninger, så de her grupper ikke lykkes med at rokke ved nogen af vores danske supervåben såsom vaccinationsudrulning og testsystem, understreger ministeren.

PCR-systemet har været under massivt pres i juledagene, og flere steder i landet har danskere ventet flere døgn på svar.

Én af dem er Majka Glerup Pedersen fra Horsens. Hendes femårige datter, Agnes, blev testet sidst på eftermiddagen 23. december, fordi hun havde haft feber i halvanden uge.

- Det var vigtigt for os at få hende testet, så vi kunne være sammen med familien i juledagene. For vi har noget familie, som ikke kan tåle at få corona, siger Majka Glerup Pedersen.

Men svaret lod vente på sig, og derfor blev juleaften ikke helt som planlagt. Den skulle holdes hjemme hos Majka Glerup Pedersen, og derfor skrev hun rundt til familien, at de havde forståelse for, hvis gæsterne blev væk.

Familiemedlemmerne, som er i risikogruppen, var med til gaveoppakningen på Facetime.

Jeg tror, at folk lige har skulle vænne sig til, at PCR-testene nu er forbeholdt de tre kategorier, hvor det er mest vigtigt med en PCR-tes

Jan Pravsgaard, professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet

Siden datteren blev podet, har moren tjekket sundhed.dk flere gange dagligt for svaret. Men først søndag formiddag - 66 timer efter testen blev taget - lå svaret klar.

- Det var nervepirrende at gå ind og tjekke. Vi havde jo holdt jul med nogen fra familien, og skulle vi nu ringe og sige til dem, at der var kommet et positivt svar? Men heldigvis var hun negativ, siger Majka Glerup Pedersen.

SSI: Julen har presset systemet ekstraordinært

Ifølge Statens Serum Institut skyldes de længere svartider, at der henover julen har været ekstraordinært pres på.

Instituttet kan analysere 190.000 prøver om dagen, men flere dage har de været oppe på 230.000 analyserede PCR-tests om dagen.

- Det er langt over den normale kapacitet. Det betyder desværre også, at svartiderne bliver lidt længere, og enkelte kan opleve ekstra lang ventetid. Det beklager vi, skriver Anne-Marie Vangsted, direktør i Testcenter Danmark, til TV 2.

Det store pres på testcentrene kan være et resultat af, at mange danskere har valgt at tage en PCR-test for at være på den sikre side op til jul. Det vurderer Jan Pravsgaard, der er professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet.

- Der er rigtig mange, der har ønsket sig en negativ test, inden de skulle være sammen med familien i julen. Der er nok nogen, der har valgt at stå i PCR-køen, selvom de i virkeligheden skulle stå i kviktest-køen.

Fire dage før jul opfordrede sundhedsmyndighederne ellers kraftigt til, at man kun booker en PCR-test, hvis man er testet positiv i en kviktest, er nær kontakt eller oplever symptomer.

- Jeg tror, at folk lige har skulle vænne sig til, at PCR-testene nu er forbeholdt de tre kategorier, hvor det er mest vigtigt med en PCR-test, siger Jan Pravsgaard.

Testkapaciteten opjusteres i det nye år

Søndag blev der registreret det højeste antal nye smittede på et døgn under pandemien med 14.844 smittede. På baggrund af det vurderer Jan Pravsgaard, at systemet vil blive presset yderligere.

- Man må forberede sig på, at der kommer en masse nærkontakter, som skal testes. Så jeg kan godt forestille mig, at PCR-systemet bliver presset, og vi får brug for lidt mere kapacitet, når vi når frem til den anden side af nytår, hvor noget af smitten sikkert er opstået.

22. december oplyste Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at PCR-testkapaciteten i løbet af januar og februar øges til at kunne håndtere 230.000 tests om dagen.

Jan Pravsgaard forudser, at det på sigt vil være tilstrækkeligt.

- Hvis folk lige vænner sig til, hvornår de skal kviktestes eller PCR-testes, så tror jeg sådan set godt, et opskaleret PCR-testsystem vil kunne følge med antallet af smittede, når vi når på den anden side af nytår, og det bliver hverdag igen, siger han.

Med den kommende opskalering vil kapaciteten ifølge Styrelsen for Forsyningssikkerhed være 500.000 hurtigtest og 230.000 PCR-test om dagen.

Epidemikommissionen har i sin seneste vurdering hævet risikoniveauet i Region Midtjylland fra 3 til 4.

Det betyder, at der nu er lige stort potentiale for "høj sygdomsbyrde" som følge af coronavirus i alle landets fem regioner.

- Samlet set vurderes epidemien at være i vækst både i forhold til smitte og indlæggelser, og smitten er nu på det hidtil højeste niveau under hele epidemien, skriver Epidemikommissionen i sin risikovurdering.

Risikovurderingen er baseret på data for perioden 13.-19. december.

Der er fem trin af risikoniveauer, og nu ligger samtlige fem regioner således på det næsthøjeste niveau.

Risikoniveauet har ingen direkte sammenhæng med eventuelle nye restriktioner, men viser, med hvilken alvor myndighederne ser på situationen.

Selv om smitten nu også for alvor viser tænder i Region Midtjylland, er det dog Region Hovedstaden, som bærer den kedelige førertrøje.

- Det samlede antal indlagte er lidt stigende i de vestdanske regioner, stort set uændret i Region Sjælland og med den største stigning i Region Hovedstaden, skriver Epidemikommissionen.

Ser man på søndagens friske incidenstal fra Statens Serum Institut, er der i Region Hovedstaden en incidens på 2031.

Dernæst følger Region Sjælland med 1195, Region Midtjylland 1008, Region Nordjylland på 847,8 og Region Syddanmark med 818,8.

Det er også Region Hovedstaden, der har hovedparten af de 579 coronaindlagte på landets hospitaler.

Hovedstaden tegner sig for 265 indlagte. Dernæst følger Region Sjælland med 99 indlagte. Region Midtjylland har aktuelt 75, Region Nordjylland 58 og Region Syddanmark 82 coronapatienter.

Søndag har smittetallet for landet som helhed sat ny rekord med 14.844 bekræftede coronatilfælde det seneste døgn.

Det seneste døgn er 14.844 mennesker konstateret smittede med covid-19, oplyser Statens Serum Institut (SSI).

Det er det højeste antal nye smittede på et døgn under epidemien, og samtidig er også positivprocenten rekordhøj. Hele 7,8 procent af de i alt 189.840 PCR-prøver er positive.

Stigningen sker efter generelt faldende tal de seneste juledage. Her har der dog været forsinkelse på svar fra test, hvorfor nogle af søndagens positive test kan have været taget en af de foregående dage.

Men ifølge Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, vil smitten formentlig stige de kommende dage og uger.

- Vi er bekymrede for, at julen bliver en superspredningsbegivenhed. Det vil vi vide omkring tre-fire dage efter jul, siger han til TV 2.

Antallet af indlagte er stadig til at håndtere

Af de nye smittetilfælde er 644 reinfektioner – det vil sige personer, der tidligere har været smittet med coronavirus.

Antallet af indlagte stiger med 57 til 579, og dermed er der stadig langt op til rekordniveauet fra 4. januar 2021 med 964 indlagte coronapatienter.

- Antallet af indlagte er stadig til at håndtere, og det er det vigtigste. Derfor er jeg ikke bekymret for, at vores sundhedsvæsen bryder sammen, siger anæstesilæge og formand for Lungeforeningen Torben Mogensen.

Af de indlagte er 71 på intensivafdeling, mens 43 af dem er så syge, at de får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Yderligere 13 personer er døde med coronavirus.

- Vi skal formentlig alle sammen smittes

Gennem de seneste uger har flere eksperter forudsagt, at smittetallene vil nå sit klimaks i løbet af januar.

Og ifølge Eskild Petersen skal vi også forvente, at der kommer mere pres på sundhedsvæsenet.

- Omikron er sandsynligvis mindre alvorlig. Men op mod 750 indlagte skal vi nok forvente i de kommende uger, vurderer han.

Og ifølge Torben Mogensen vil alle "formentlig blive smittet på et eller andet tidspunkt."

- Hele øvelsen er at forsinke den hastighed, det sker med, sådan at sygehusvæsenet ikke vælter, siger anæstesilægen.

Bliv væk fra nytårsfester, hvis du ikke føler dig rask

Den særligt smitsomme Omikron-variant udgør ifølge Eskild Petersen lige nu cirka halvdelen af de danske smittetilfælde.

Forventningen er dog, at den vil udkonkurrere Delta-varianten helt, og ifølge professoren er det svært at forudsige, hvordan det vil påvirke epidemien.

Derfor opfordrer han også til forsigtighed de kommende uger.

- Nu hvor nytåret kommer, kan man kun sige: Kære venner, hvis i ikke føler jer helt raske, så bliv væk fra nytårsfester – uanset om i er blevet testet eller ej, siger han.

Siden midten af december har apoteker landet over vaccineret cirka 65.000 borgere mod covid-19.

Det foregår uden tidsbestilling, og på nuværende tidspunkt er 125 apoteker - svarende til cirka hvert fjerde af landets 524 apoteker - med i ordningen.

- Vi har haft travlt her op til jul, og borgerne har været rigtigt glade for bare at kunne gå hen på apoteket og få vaccinationen. Så vi har fået mange positive tilbagemeldinger, siger Jesper Gulev Larsen, formand for Danmarks Apotekerforening.

Det er gået stærkt for de apoteker, der er med i ordningen, og som tilbyder både første, andet og tredje vaccinestik.

De har på kort tid skullet sætte et system op, så de kan håndtere vaccinen.

Apoteker håber på endnu flere vaccine-besøg

I Region Hovedstaden kom ordningen på plads 14. december. Den 16. december kom Region Syddanmark med, og 20. december kom også apotekerne i Region Nordjylland med.

Inddragelsen af apotekerne er et supplement til de offentlige vaccinationscentre og de praktiserende læger, som for en stor dels vedkommende også tilbyder vaccinen.

Apotekerforeningens formand håber, at endnu flere apoteker kommer med på vaccinevognen.

- Apotekerne ligger tæt på borgerne i deres hverdag, og som udgangspunkt kan man komme ind fra gaden uden tidsbestilling og få et stik.

- Vi ved, at tilgængelighed har stor betydning – ikke mindst for ældre og for borgere, der har langt til nærmeste vaccinationscenter. Så apotekernes indsats vil forhåbentlig få flere til at blive vaccineret.

Mellem jul og nytår er der også åbent for vaccination på de medvirkende apoteker.

Det kan blandt andet blive aktuelt for den nye målgruppe mellem 18 og 39 år, som har fået fremrykket tilbuddet om det tredje vaccinestik.

Målgruppen kan nu - ligesom personer på 40 år og derover - blive prikket i overarmen fire en halv måned efter andet vaccinestik.

77,2 procent af befolkningen har på nuværende tidspunkt fået to vaccinestik mod coronavirus. 41,9 procent har fået det tredje stik.

Den seneste uge har ikke været mild ved industrien for krydstogter.

Ifølge CNN er mindst fire krydstogtskibe blevet afvist i havne eller forbudt at lade passagerer gå i land i Nord-, Mellem- og Sydamerika, efter flere passagerer på skibene testede positiv for covid-19.

Smittespredninger som disse er dårligt nyt for industrien, der blev voldsomt ramt, da verden lukkede ned i begyndelsen af pandemien i marts 2020. Skibe brugte uger på at få passagerer og besætning hjem, efter havne lukkede for skibe med coronasmitte ombord.

Den særligt smitsomme Omikron-variant, der spreder sig over verden i øjeblikket, varsler også udfordringer for krydstogtsindustrien.

Krydstogter fra USA blev genoptaget tilbage i sommer, og varianten gør nu skibenes ruter mere usikre.

Det forklarer Anne Marie Mathews, der er talsperson for krydstogtselskabet Carnival, som i denne uge blev ramt af smitteudbrud på et skib.

- Omikron-varianten kan forme, hvordan nogle myndigheder på vores destinationer ser på bare et lille antal smittede, selv hvis der bliver taget vare på det med vores egne foranstaltninger, siger hun til CNN.

Skibe med tusindvis ombord

I begyndelsen af ugen blev der meldt om mindst 48 smittede på verdens største krydstogtskib, ’The Symphony of the Seas’.

Skibet med plads til over 6000 passagerer havde været på en uges rundtur i Det Caribiske Hav og havde lagt til kaj i Miami i Florida, da informationen om smitten kom frem.

Derudover har fire større krydstogtskibe haft smitteudbrud. Det drejer sig ifølge CNN blandt andet ​om 'Royal Caribbean Odyssey of the Seas', hvor mindst 55 er testet positiv og 'MS Koningsdam', hvor 21 er smittet.

Sikkerheden er øget

Efter krydstogtsindustrien blev kickstartet i USA, har der været en styrket indsats mod sikkerheden ombord.

Mange krydstogtselskaber, blandt andet Carnival, kræver – med nogle undtagelser for børn – at passagerer og besætning er færdigvaccinerede.

Det sker blandt andet på baggrund af de dyre lærepenge, som industrien fik under pandemiens begyndelse i 2020.

Her hvilede hele verdens øjne på krydstogtskibet 'Diamond Princess', da den lå isoleret i den japanske havneby Yokohama, mens smitten spredte sig ombord.

Af de omkring 3700 ombord blev 700 smittet, og 13 ældre døde med covid-19.

Personer, der har været smittet enten før eller efter to vaccinestik, kan være bedre stillet i forhold til nye virusvarianter, end hvis man har fået tre vaccinestik uden at have været smittet.

Det skriver det norske medie VG på baggrund af et interview med en overlæge i den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), Sara Viksmoen Watle.

Eksperterne kalder det hybridimmunitet eller superimmunitet:

- Med superimmunitet får du i pose og sæk. Både den brede beskyttelse fra gennemgået infektion og beskyttelsen fra vaccinen, siger overlægen, der er FHI's ekspert i forhold til vaccineeffekt.

Hun understreger samtidig, at FHI absolut ikke opfordrer til, at man lader sig smitte. Det skyldes, at også raske kan blive alvorligt syge af coronavirus.

Bedre beskyttelse end tre vaccinestik

Studier har vist, at den bedste beskyttelse opnås, når immunitet efter infektion forstærkes med en vaccine. Der er færre data for det modsatte: Infektion efter en vaccine, men FHI regner med, at alle kombinationer er gode.

Det kan være kombinationer som:

Infektion og to vaccine doser Infektion, et vaccinestik og infektion To vaccinedoser og infektion

Ifølge Sara Wiksmoen Watle kan personer få en lidt mindre bred beskyttelse, hvis man har fået vaccinen før smitte. Men man får alligevel en bredere beskyttelse mod fremtidige varianter end med tre stik, lyder det.

Et nyt norsk - og meget lille - studie af 400 smittede har vist, at næsten alle smittede havde antistoffer et år efter smitte. Det gjaldt også dem, der havde haft milde symptomer.

Det norske Folkehelseinstitut (FHI) fremlagde i efteråret tal for worst case-scenariet, i fald der kom en slem vinterbølge. Men FHI troede ikke på tallene. De mente, de var for høje.

Ud fra en samlet vurdering sagde FHIs generaldirektør, Camilla Stoltenberg, i oktober, at man vurderede, det var sandsynligt, at en ny smittebølge ramte denne vinter. Og myndigheden lavede to scenarier - et best case og et worst case.

- Mest sandsynligt er, at ingen af scenarierne sker. Enten fordi de er usandsynlige, eller fordi vi gør noget for at hindre dem. Men scenarierne giver os noget, vi kan planlægge efter, sagde Camilla Stoltenberg tilbage i oktober.

FHI er nu blevet klogere. Det skriver det norske medie VG.

Omikron har endnu ikke vist sig i tallene

Indlæggelsestallene har nemlig oversteget det, som de norske myndigheder regnede for at være den værste smittesituation gennem de seneste måneder.

I en grafisk fremstilling af de to scenarier og de reelle indlæggelsestal står det klart, at antallet af indlagte har ligget over worst case-scenariet indtil nu, hvor de er dykket en smule under kurven.

Tallene går frem til 16. december, og mediet skriver, at indlæggelsestallene afspejler smitte med Delta-varianten. Omikron-varianten viser sig ikke endnu i grafens tal.

De første Omikron-tilfælde dukkede op i Norge i december, men allerede før meldte sygehuse i landet om, at de var under et alvorligt pres. Ifølge VG var de ”på bristepunktet”, lød udmeldingen.

Den norske regering har indført restriktioner i forbindelse med den stigende smitte i landet.

Januar bliver hård, siger SSI

I Danmark arbejder man også med et worst case-scenarie.

SSI forventer, at antallet af smittede og nyindlæggelser vil stige frem mod nytår. I værste fald kan det daglige smittetal ramme 45.000 smittede, har det lydt.

Og faglig direktør i SSI, Tyra Grove Krause, advarer om, at januar "bliver den hårdeste måned i hele pandemien".

Ifølge Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, er der dog to ting, der kan blive vores redning.

- Der er ingen tvivl om, at vaccinationerne og fremrykning af tredje stik skal bringe os igennem den her vinter. Den kommende uge runder vi tre millioner personer, der har fået tredje stik, sagde Brostrøm til TV 2 juleaftensdag.

- Men der er stadig ledige tider her i juledagene. Man kan jo give sig selv det tredje stik i julegave.

Fire dage før juleaften håbede apotekerne rundt omkring i Region Sjælland, at de kunne have vaccineret de første borgere mod coronavirus.

Men vaccinerne til såkaldte drop in-vaccinationer er endnu dukket op hos apotekerne.

Vi lovede alle, at vi ville begynde at vaccinere mandag morgen, men vi måtte skuffe dem

Anita Albrechtsen, apoteker ved Svane Apotek i Ringsted og Slagelse

Det er, selvom Region Sjælland mandag den 13. december erklærede, at de vil opgradere til 160.000 ugentlige vaccinationer, hvor en del af værktøjet til at opnå det mål, er en aftale, som regionen har indgået med apotekerne.

- Det er dejligt med juleferie, men lige i år havde jeg faktisk håbet, at vi havde haft rigtig travlt med at vaccinere alle borgere i nærområdet mod corona. Så det er lidt ærgerligt, at vi ikke er i gang, fordi vi er klar, siger Anita Albrechtsen, apoteker ved Svane Apotek i Ringsted og Slagelse.

Region Sjælland meddelte, at der var indgået en aftale med apotekerne om at udbyde vaccinationer i supplement til de praktiserende læger og regionens egne testcentre.

I den forbindelse lavede regionen en aftale med foreningen Apovac, som bistår landets apoteker med vaccinationerne, om skaffe vaccinerne til mandag den 20. december.

- Vi lovede alle, at vi ville begynde at vaccinere mandag morgen, men vi måtte skuffe dem, der kom, siger Anita Albrechtsen.

Derfor er vaccinerne ikke dukket op

Forklaringen bag de manglende vacciner hos de regionale apoteker skyldes ifølge Region Sjælland manglede kapacitet og en endnu ikke underskrevet leverandøraftale, der sikkert kan transportere vaccinerne fra Statens Serum Institut ud til apotekerne

- Den leverandøraftale er endnu ikke faldet på plads, og derfor har apotekerne ikke modtaget vaccinerne, og derfor er de ikke i gang med at vaccinere, siger Trine Holgersen, direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland og ansvarlig for vaccinationsindsatsen, og fortsætter:

- Grunden til, vi har lavet den aftale er, at vi simpelthen ikke har kapacitet – vi har ikke lagerplads eller biler til at køre ud til apotekerne. Derfor var forudsætningen, da vi indgik en aftale med apotekerne, at vi skulle have en leverandøraftale.

Hvem er skyld i, at der ikke er faldet en leverandøraftale på plads?

- Selve leverandøraftalen indgås på vegne af tre regioner, og det er Region Nordjylland, der forhandler aftalen for de tre regioner, svarer Trine Holgersen.

Ud over Region Sjælland og Region Nordjylland er Region Midtjylland også med i aftalen.

Hos flere apoteker i Region Hovedstaden tilbydes der allerede coronavacciner. Men Trine Holgersen forsikrer, at så snart leverandøraftalen falder på plads, vil apotekerne i Region Sjælland også modtage vaccinerne.

- Omvendt vil jeg gerne påpege, at der er masser af ledige vaccinetider derude, og borgerne kan godt komme til. Der er aftaler med 154 praktiserende læger, og vi har ledige tider i vores vaccinationscentre, så der adgang til vacciner i Region Sjælland, tilføjer hun.

Hvad er tidshorisonten på at få vaccinerne frem?

- Vi har ikke nogen tidshorisont. Men jeg ved, at alle arbejder hårdt på at få tingene til at falde på plads, svarer Trine Holgersen.

Erfaringerne viser ifølge direktøren, at jo lettere adgang, der er til at blive vaccineret, jo flere vælger at tage imod tilbuddet om en coronavaccination.

- Vi vil meget gerne have apotekerne med, men vil også gerne have det med en aftale, hvor vi ved, at vaccinerne bliver behandlet ordentligt, når de bliver transporteret ud, siger Trine Holgersen.

Håber på 35 apoteker deltager

Omkring 35 apoteker i regionen tilbyder i dag vaccinationer mod influenza. Håbet for Region Sjælland er at opnå et tilsvarende antal vaccinationssteder for coronavaccine.

- Vi ved, vi kan gøre en forskel, siger Anita Albrechtsen og tilføjer:

- Det har vi vist før med influenzavaccinerne. Dengang apotekerne begyndte at vaccinere, var det lige pludselig et meget større antal mennesker, vi kunne vaccinere end årene før.

I praksis bliver adgangen til vaccinationer på apotekerne skåret over samme læst som hos de praktiserende læger.

Når regionen har fået tilmeldingerne fra apotekerne, lægger de navne og adresser på de apoteker, som har valgt at gå med i aftalen, hvorefter man på det respektive apoteks hjemmeside kan se, hvordan man booker tid.

Apoteker Anita Albrechtsen ved ikke præcis, hvor meget de får for at vaccinere. Hun vurderer dog, at det er i omegnen af 170 kroner, hvilket svarer til det beløb, som de praktiserende læger i regioner får for at give et vaccinestik. Region Sjælland kan lørdag ikke oplyse det nøjagtige beløb.