Nok lyder et dagligt smittetal på lidt over 10.000 ikke umiddelbart som gode nyheder. Men det er det, hvis man spørger professor Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på RUC.

Lørdag blev der registreret 10.027 smittetilfælde, hvilket gør det til den sjette dag i træk med mere end 10.000 smittede. Men det daglige antal smittede har ikke været lige så højt, som det var tidligere.

- Det er en glædelig nyhed om, at de her stigninger, vi har set i smittetallene, er holdt op, siger han.

Viggo Andreasen tager samtidig forbehold for, at det endnu er for tidligt at konkludere, at faldet i smittetallet ikke kun er kortvarigt.

Efter Omikron-varianten gjorde sit indtog, har smitten taget fart. Men der er positive takter at spore, mener Viggo Andreasen.

- Det her er et tegn på, at de restriktioner, vi fik indført op til jul, virker. Og måske også, at vaccinerne og booster-vaccinerne så småt er begyndt at virke, siger han.

De seneste dage har tallene været lavere, end de var tidligere på ugen, hvor der to dage var omkring 13.000 nye tilfælde.

Holde Omikron for døren

Vores adfærd ændrer sig normalt i juledagene, siger lektoren. Vi besøger familie og er sammen på tværs af generationer, så det er for tidligt at sige, om denne tendens varer ved, siger han.

Men håbet er at holde Omikron for døren, mens vi afventer, at vaccinerne virker.

- Rigtig mange 18- til 39-årige har ikke fået tredje stik endnu, men vi har truffet beslutningen om det. Effekten af vaccinationen af den aldersgruppe ser vi først lige efter nytår, siger Viggo Andreasen og tilføjer:

- De næste 14 dage – måske tre uger – er det i høj grad restriktionerne og vores adfærd, der skal holde Omikron stangen.

Ekspert-kollega er enig

En lignende positiv melding om lørdagens smittetal kommer fra vaccineprofessor Camilla Foged.

- Det er dejligt, at vi kan holde smittetallene i ro. Det er en smule lavere end de andre dage. Der er selvfølgelig lidt færre test de seneste par dage, siger hun til Ritzau.

Camilla Foged udelukker dog heller ikke, at smittetallene kan stige efter jul.

Antallet af indlagte er dalet de sidste dage og er lige nu på 522.

Men tendensen skal fortsætte over en periode på ti dage, før man kan konkludere noget på udviklingen, sagde professor Eskild Petersen til TV 2 tidligere lørdag.

Fire mænd i alderen 21-30 år skal nu stilles til ansvar for, at en 20-årig mand mistede livet efter et brutalt overfald i Horsens i maj.

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har rejst tiltale mod mændene, som er anklaget efter straffelovens bestemmelse om vold med døden til følge.

Det var ifølge anklageskriftet planer om at begå et røveri, som 11. maj fik de fire mænd til at køre fra Vejle til Horsens i en BMW X5, hvor de opsøgte den 20-årige.

De havde aftalt at mødes med ham klokken 16.15 i Sølvgade, men det viste sig, at han ikke havde noget af værdi på sig, og de fire er derfor anklaget for røveriforsøg.

Men det var kun indledningen på den skæbnesvangre kriminalitet, som den 20-årige mand skulle blive offer for. Ifølge anklageskriftet blev han slået i hovedet, så han først slog hovedet ind i BMW'en og derefter i asfalten.

Blev holdt kunstigt i live

Liggende på jorden fik manden sprøjtet peberspray i ansigtet - han var ifølge anklageskriftet bevidstløs.

De fire er anklaget for at have smidt ham i bilens bagagerum, hvor de hældte energidrikken Red Bull i ansigtet på ham.

Den 20-årige fik blødninger i hjernen, og på hospitalet i Aarhus blev han erklæret død 17. maj, efter at lægerne i nogle dage havde holdt ham kunstigt i live. Anklagemyndigheden mener, at de fire derfor kan dømmes for vold med døden til følge.

Mændene er desuden anklaget for at have efterladt ham i hjælpeløs tilstand, i forbindelse med at de stak af fra bilen, efter at den var kørt galt på Nørretorv i Horsens.

Ulykken skete ifølge anklageskriftet, da BMW'en kørte ind i en sten. En af de tiltalte, en 25-årig mand, var ifølge anklagemyndigheden fører af bilen. I den forbindelse er han desuden tiltalt for at have overtrådt færdselsloven.

Sagen mod de fire vil blive behandlet ved Retten i Horsens i det nye år. Anklagemyndigheden har rejst sagen som en nævningesag, hvilket indikerer, at man vil gå efter en straf på mindst fire års fængsel til i hvert fald en af de tiltalte.

De fire blev anholdt løbende i dagene efter ugerningen og har siddet fængslet siden. Også en 28-årig kvinde blev dengang anholdt og sigtet for at have hjulpet til med flugten. Hende er der ikke rejst tiltale mod.

Hertuginden af Cambridge, Kate Middleton, overraskede juleaften briterne med sine musikalske evner.

Sammen med musikeren Tom Walker optrådte hun i kirken Westminister Abbey, hvor der blev afholdt en julekoncert. Her blev Tom Walkers julesang "For Those Who Can't Be Here" afspillet, mens Kate Middleton spillede på klaver.

- Fra dem, som er alene og må isolere sig langt væk fra sine nærmeste, til de fantastiske mennesker, som holder hånden under vores sundhedssystem og passer på dem, som har brug for det – vi tænker på jer, skriver Kate Middleton og hendes mand, prins William, på Twitter, hvor de også har delt sangen.

Helt fantastisk

Ifølge Tom Walker var det hertuginden, som tilbød at arbejde sammen med ham.

- Vi mødtes, øvede os på sangen sådan cirka ni gange og i sidste ende imponerede hun. Så var hun væk et par dage, hvor hun øvede, og så fik vi endelig optaget sangen, siger musikeren til BBC.

Han tilføjer, at han er virkelig imponeret, fordi der er stor forskel på at spille alene i et lydstudie og at spille med en strygekvartet, en pianist og to baggrundssangere

Nervøsiteten fyldte dog meget dagene op til koncerten i Westminister Abbey, siger musikeren.

- Jeg tror, at vi begge to var ret nervøse for, at det ikke ville gå som planlagt og at en af os ville skuffe den anden. Men hun var helt fantastisk.

Roser frontlinjemedarbejdere

I sin introduktion til sangen roste Kate Middleton de "inspirerende" mennesker, som har holdt hånden under samfundet i pandemien.

Samtidig sagde hun, at Storbritannien står over for "mange udfordringer" under covid-19-pandemien.

Hun nævnte heriblandt dødsfald blandt folks nærmeste og frontlinjemedarbejdere, som arbejder under "kæmpe pres".

Det seneste døgn er i alt 10.027 konstateret smittet med covid-19.

Af disse er 463 reinfektioner, altså personer der tidligere har været smittede.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

Det er dermed sjette dag i træk, at der er over 10.000 nye daglige smittetilfælde med corona.

- Det er dejligt, at vi kan holde smittetallene i ro. Det er en smule lavere end de andre dage. Der er selvfølgelig lidt færre, der bliver testet på juleaften, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign fra Københavns Universitet, om lørdagens smittetal.

- Men det er dejligt, at vi ikke har set den store stigning i smittetallene, som var worst case scenario fra SSI.

Antallet af indlagte falder med 16 til 522.

Yderligere 10 personer er døde med coronavirus. Det er et fald på fire, da der dagen før var 14 dødsfald med coronavirus.

Stigende positivprocent

Der er foretaget i alt 207.379 PCR-test, hvor man bliver podet i halsen. Dermed er positivprocenten 4,84 procent. Fredag var den 4,42 procent. Positivprocenten er andelen af test, der er positive, ud af de foretagne PCR-prøver.

Der er derudover foretaget 156.120 antigentest, de såkaldte lyntest, hvor man bliver podet i næsen.

Positive svar fra disse bliver dog ikke regnet med i antallet af smittetilfælde og positivprocenten, da der er for stor usikkerhed omkring lyntestenes svar

Corona kan give langvarige problemer med lugtesansen for personer, der har haft et mildt sygdomsforløb med coronavirus.

Det viser delresultater fra et forskningsprojekt om senfølger for coronavirus mellem Region Sjælland, Region Hovedstaden og EU.

To ud af ti

Forskerne har foreløbigt undersøgt 60 personer, der har været smittet med coronavirus. Det er personer, der ikke har været indlagt, men som er blevet henvist til projektet efter at være testet positive.

Af disse havde to ud af ti langvarige problemer med lugtesansen. Det vil sige, at de fortsat havde gener 12 uger efter smitten.

Det fortæller Preben Homøe, der er professor i øre-, næse- og halssygdomme på Sjællands Universitetshospital ved Køge.

Problemerne med næsen varierer, siger han.

- Når vi spørger folk, så er der en hel del, som ikke har lagt mærke til, at de egentlig har haft problemer med lugtesansen. Men når vi tester dem, så er der problemer med nedsat lugtesans, ændret lugtesans eller endda helt ophævet lugtesans, siger han.

Vil undersøge bredere gruppe

Projektet er fortsat i sin indledende fase, og derfor vil der i de kommende måneder blive kigget nærmere på en større gruppe af patienter, der er blevet henvist til hospitalernes senfølgeklinikker.

Der vil i den forbindelse blive kigget nærmere på andre mulige bivirkninger af coronavirus og hvor stor en andel af tidligere smittede, der bliver ramt langvarigt.

- Det er jo noget, vi princippet ikke ved endnu, siger Gesche Jürgens, der er klinisk forskningslektor og overlæge på Klinisk Farmakologisk Enhed på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Gruppen af patienter, som forskningsgruppen vil undersøge fremadrettet, er personer, der er henvist af egen læge til senfølgeklinikkerne.

- Vi må bare erkende, at det ikke længere primært er dem, der har de mest alvorlige sygdomsforhold, siger Gesche Jürgens.

- Der er en meget bred gruppe af personer, hvor nogle slet ikke har været indlagt og måske heller ikke har mærket så meget til sygdommen. De kan måske alligevel føle, at der er noget tilbage, der generer dem nok til at opsøge egen læge, tilføjer han.

Fem dage i træk har smittetallet været over 10.000, og selvom det er højt, er indlæggelsestallet fortsat ikke eksploderet og ligger under 600.

Og det er en glædelig nyhed, mener Eskild Petersen, som er professor emeritus i infektionssygdomme på Aarhus Universitet.

- Lige inden jul kom der data fra Storbritannien, som antyder, at der kan være en mindre risiko for indlæggelse, hvis man er smittet Omikron sammenlignet med Delta.

Tendensen skal fortsætte

Tilbage i januar i starten af året var der, da det toppede, omkring 900 indlagte på hospitalerne. På det tidspunkt var der op mod 4000 nye smittetilfælde dagligt.

Men i dag følger indlæggelsestallet ikke længere med smittetallet. I den seneste uges tid har det daglige smittetal ligget over 10.000, men juleaftensdag faldt indlæggelsestallet faktisk en smule fra 570 til 538.

Men det er for tidligt at konkludere noget, mener Eskild Petersen. De indlæggelsestal vi ser lige nu, skyldes nemlig smitten for 10-14 dage siden. Og her var smittetallet lavere.

- Går vi tilbage til for et år siden, så toppede smittetallet i slutdecember, mens indlæggelsestallet toppede 10. januar. Der er forsinkelse på ti dage mellem antal nye tilfælde og antal nyindlæggelser, fortæller Eskild Petersen, der giver vaccinerne æren for, at indlæggelsestallet generelt er lavt i forhold til smittetallet.

De ældre er skrøbelige

Kasper Iversen, professor i akutmedicin på Herlev og Gentofte Hospital, glæder sig over, at indlæggelsestallet lige nu er så relativt lavt, som det er tilfældet.

- Vi frygtede at få indlæggelsestal, som vi så det i januar, men det har vi ikke set her. Vi håber, at det betyder, at Omikron-varianten fører til mildere forløb, lyder det fra professoren i akutmedicin.

Blandt de indlagte er der i dag en stor andel af personer i alderen 20-40 år. Det er, mener Kasper Iversen, udtryk for, at det lige nu er de unge, der bærer Omikron-smitten. Men det er fortsat ældre og sårbare personer, der har den største risiko for et alvorligt forløb, forklarer han.

Julefreden blev afbrudt for flere flypassagerer verden over efter 4500 aflyste flyafgange 24. og 25.december

Og det skyldes i høj grad smitte med covid-19 eller influenza hos flypersonale samt isolationskrav, oplyser flere flyselskaber.

- Det er en kombination af mange faktorer i forbindelse med corona og influenza, som nu rammer samfundet på en sådan måde, at vi nu har et betydeligt større sygefravær, end vi normalt ser, siger Alexandra Lindgren Kaoukji, pressechef hos SAS Danmark.

Peger fingeren mod Omikron

SAS er en af dem, som har aflyst adskillige afgange de seneste dage.

Det samme har også udenlandske flyselskaber såsom Delta Air Lines, China Eastern og Air India. Tilsammen har de aflyst 784 flyafgange.

Også det amerikanske flyselskab United har annulleret 177 afgange og peger fingeren mod Omikron-varianten, som i løbet af december har raseret verden over.

- Den landsdækkende stigning i Omikron-tilfælde har haft en direkte indflydelse på vores flypersonale. Som følge heraf har vi desværre måttet aflyse nogle flyvninger og underrettet kunder, før de ankommer til lufthavnen, oplyser United ifølge The Guardian.

Pandemien rammer flytrafikken

Siden pandemiens start har man bemærket en forandring i flytrafikken.

Ifølge Alexandra Lindgren Kaoukji spiller restriktionerne en afgørende rolle i efterspørgslen.

- Vi ser helt klart nu, at der på de destinationer, hvor der indføres nye restriktioner, ses en mindre interesse i flyrejser.

Derudover har pandemien også påvirket rejsemønstret.

- Man er begyndt at booke meget tættere på afgangene, siger SAS Danmarks pressechef.

- Dem, som overvejer at booke en billet, venter og ser, hvad der kommer til at ske i forhold til restriktioner.

Traditionen tro er der midnatsmesse i Rom juleaften. Her hylder pave Frans ydmyghedens dyder under sin prædiken i Peterskirken i Vatikanet.

- Lad os ikke græde over storhed, som vi ikke har. Lad os holde op med at beklage os og lad os holde os fra den grådighed, der altid efterlader os utilfredse, lyder opfordringen fra den katolske kirkes overhoved fredag aften.

- Julen er en tid, hvor hver eneste af os har brug for at finde modet til at tage vores panser af, droppe vores vante roller, vores sociale anerkendelse og denne verdens glitter og i stedet omfavne ydmygheden, prædiker paven.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

"Husk på de mest trængende"

For andet år i træk fejrer den 85-årige pave juleaften i overensstemmelse med coronarestriktionerne.

Begrænsningerne betyder, at der er langt færre til stede ved messen i Peterskirken, end det normalt er tilfældet, når Vatikanet fejrer jul.

Før pandemien plejede der at være omkring 10.000 mennesker til midnatsmessen.

I sin prædiken opfordrer paven alle til at "se ud over lysene og dekorationerne" og huske på de mest trængende.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fokus på arbejdsulykker

Pave Frans fortæller, at Jesusbarnet, som blev født i fattigdom, skal minde folk om, at det at tjene andre er vigtigere end at søge status eller social synlighed eller bruge et helt liv på at jagte succes.

Han påpeger samtidig, at det var arbejdende folk - hyrderne - som var de første til at se Jesusbarnet i Betlehem. I samme ombæring siger paven, at arbejdskraft bør have værdighed, og at for mange mennesker dør i arbejdsulykker rundt om i verden.

- På livets dag lad os gentage: Ikke flere dødsfald på arbejdspladsen. Og lad os forpligtige os til at sikre dette, siger han ifølge Reuters.

FN's internationale arbejderorganisation (ILO) anslår, at flere end en million mennesker dør på jobbet hvert år.

Lørdag vil pave Frans give sin særlige velsignelse fra balkonen ved Peterskirken i Vatikanet.

Sydafrika indstiller bestræbelserne på at opspore kontakter til personer smittet med coronavirus. Det sker, fordi myndighederne vurderer, at størstedelen af befolkningen allerede har været eksponeret for virusset.

Det oplyser landets sundhedsministerium.

Chef for ministeriet Sandile Buthelezi skriver i en meddelelse sendt rundt til embedsmænd sent torsdag, at regeringen nu skifter til en såkaldt afbødende strategi.

I denne strategi er der fokus på egenmonitorering, brug af mundbind og fysisk afstand mellem mennesker.

Sandile Buthelezi skriver, at "andelen af mennesker med en vis immunitet mod smitte og/eller vaccination er høj".

- Strategier, der går ud på at inddæmme smitten, er ikke længere passende. Afbødning er den eneste holdbare strategi. Dette gælder især i forhold til nyere og mere smitsomme varianter såsom omikron, skriver han i cirkulæret.

- Al kontaktopsporing vil blive stoppet med øjeblikkelig virkning, tilføjer han.

Få undtagelser

Ifølge Sandile Buthelezi vil der blive gjort undtagelser, hvis et smitteudbrud opdages i lukkede miljøer som eksempelvis fængsler og skoler. Det samme gælder, hvis der er tale om et "alvorligt" smitteudbrud.

Kontakter til smittede bliver fremover opfordret til at være opmærksomme på symptomer og først derefter få foretaget en test.

Derudover bør de undgå overfyldte steder, sørge for at bære mundbind og samtidig holde afstand til andre i mellem fem og syv dage.

Hvis en person udviser symptomer på covid-19 og bliver testet positiv, bør vedkommende isolere sig i ti dage. Efter de ti dage må personen genoptage sine aktiviteter som normalt uden krav om test, hvis vedkommende er kommet sig.

Sydafrika er registreret som det hårdest ramte land i Afrika med næsten 3,4 millioner bekræftede smittetilfælde og flere end 90.000 coronarelaterede dødsfald.

Der bor omkring 59 millioner mennesker i Sydafrika.

Den bedste julegave, som briterne i år kan give deres familie og deres land, er at lade sig vaccinere mod covid-19.

Det er budskabet i en julehilsen fra premierminister Boris Johnson.

Opfordringen kommer på dagen, hvor Storbritannien igen satte ny rekord med over 122.000 nye smittetilfælde på et døgn.

- Selvom tiden for at købe gaver teoretisk set er ved at løbe ud, er der stadig en dejlig ting, I kan give jeres familie og hele landet, og det er at få det stik – om det så er første, andet eller boosteren – så næste års festligheder kan blive endnu bedre end dette års, siger Johnson.

I videohilsenen, der er filmet foran et juletræ i Downing Street, hylder premierministeren de mange mennesker, der vælger at få vaccinestikket ikke bare for egen skyld, men af hensyn til venner og familie og alle, man møder på sin vej.

- Det er trods alt læren fra Jesus, hvis fødsel er centrum for denne fejring – at vi skal elske vores naboer, som vi elsker os selv, siger Boris Johnson.

Færre regler end sidste jul

Premierministeren understreger i den knap tre minutter lange videotale til befolkningen, at coronapandemien langtfra er overstået, og at det fortsat er nødvendigt, at befolkningen lader sig teste og passer på hinanden.

Men selvom briterne netop nu oplever rekordhøje smittetal, lovede premierministeren tidligere i denne uge, at der ikke ville blive indført nye restriktioner inden jul.

- Jeg håber, at folk i år vil nyde julen endnu mere, når man tænker på, hvad vi måtte undvære sidste år, siger Boris Johnson i julevideoen.

Han henviser til, at Storbritannien i december sidste år var underlagt hårde nedlukninger med forbud mod sociale forsamlinger for at bremse coronasmitten.

Der er dog kommet oplysninger frem om, at medlemmer af regeringen og Johnsons konservative parti selv ved flere lejligheder brød reglerne. Blandt andet ved forskellige julefester og -sammenkomster, og i flere tilfælde skal premierministeren selv have deltaget.

Sagerne har øget presset på Boris Johnson, der i forvejen kæmper med intern splid i partiet og svigtende meningsmålinger.

Bekymrende smittestigning

Samtidig kæmper premierministeren med at håndtere den seneste smittebølge med den nye coronavariant Omikron, der har fået smitten til at eksplodere i Storbritannien.

Udviklingen har sat den britiske regering og de britiske sundhedsmyndigheder i alarmberedskab.

Da Boris Johnson for 12 dage siden holdt en tv-tale til nationen, bad han indtrængende alle om at få deres tredje vaccinestik så hurtigt som muligt.

- Ingen bør være i tvivl: Der er en tidevandsbølge af Omikron på vej, sagde Boris Johnson.

Indtil nu er 71 procent af den britiske befolkning færdigvaccineret med to stik, mens 46 procent også har fået et boosterstik.

Lederen af Labour, Keir Starmer, har også udsendt en julehilsen, og ligesom Johnson retter han fokus mod konsekvenserne af coronakrisen, der indtil videre sættes i forbindelse med næsten 150.000 dødsfald i Storbritannien.

- Alt for mange familier har oplevet ubærlige tab, og alt for mange vil opleve, at der er en stol færre ved bordet til julemiddagen i år, siger han.