Hundredtusinder af julerejsende rundt om i verden kommer ikke frem som planlagt juleaftensdag.

Alene fredag har coronapandemien og dårligt vejr tvunget luftfartsselskaber til at aflyse over 2000 planlagte flyafgange. Det viser en opgørelse fra tjenesten FlightAware ifølge Reuters og New York Times.

Fredag eftermiddag lyder status, at 2028 af dagens planlagte flyafgange rundt om i verden er aflyst. Af dem er over en femtedel afgange i USA eller til og fra USA.

De to store amerikanske luftfartsselskaber United Airlines og Delta Air Lines meddelte torsdag, at de begge var blevet tvunget til at aflyse en række afgange fredag.

Mange coronasyge ansatte

United Airlines har indtil videre aflyst 170 afgange, mens Delta Air Lines er oppe på 138.

Det skyldes blandt andet, at en del piloter, kabineansatte og andre medarbejdere ligger syge med coronasmitte, meddelte de to selskaber.

United Airlines siger i en meddelelse, at omikronvarianten har "direkte effekt på vores flybesætninger og de folk, der driver vores daglige virksomhed".

En del personale har meldt sig syge i julen, tilføjer en talsmand for selskabet.

Ifølge Delta skyldes aflysningerne "en kombination af ting, inklusiv - men ikke kun – potentielt dårligt vejr i nogle områder og omikronvariantens indvirken", skriver New York Times.

Omikron udbredt i flere lande

Omikron er nu den mest udbredte variant i flere lande. Det gælder også i USA, hvor den tegner sig for omkring 70 procent af alle nye tilfælde, skriver avisen.

Trods den udbredte smitte er det ventet, at omkring 109 millioner amerikanere tager tog, bus, bil eller fly til andre dele af landet for at være sammen med familie og venner.

Det svarer til, at omkring hver tredje amerikaner er bortrejst i julen.

USA's styrelse for transportsikkerhed oplyser til Reuters, at der onsdag var lidt over to millioner mennesker igennem sikkerhedstjekket i landets lufthavne.

Det er 144.000 flere end i julen 2019, inden pandemien brød ud.

Fremover vil vintre på vores breddegrader være hårdere, end vi er vant til.

Og det handler ikke om vejret, men om at vi skal vænne os til endnu en alvorlig vintersygdom. Foruden influenzaen vil det være coronavirussen.

Det siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, til TV 2.

- Det skal vi indrette vores samfund efter, fordi vi kan jo ikke blive ved med at lukke samfundet ned og sende børnene hjem og lave hjemmearbejde, siger Søren Brostrøm.

- Vi bliver nødt til at finde en måde, hvor vores samfund er åbent, mens sygehusvæsenet ikke bukker under, og vi undgår overdødelighed.

Vil måske holde hele livet

Vaccinerne er vejen frem, siger Brostrøm. Det er det "vigtigste våben, vi har", siger han – noget, man har hørt direktøren sige på mange pressemøder.

De coronavacciner, vi har nu, holder i nogle måneder. Men den nye Omikron-variant har vist sig at være bedre til at gennemtrænge vaccinen end andre varianter, siger Søren Brostrøm. Derfor er tredje stik blevet fremrykket.

- Vaccinerne er et stort gennembrud. Men det kan være, at der kommer en vaccine, der holder i mange år, siger han.

For eksempel holder mæslingevaccinen, som man får som barn, hele livet. Også vaccinen mod smitsom leverbetændelse holder næsten hele ens levetid.

Der er også en række eksempler på, at vacciner fuldstændig har udryddet visse sygdomme, fortæller Brostrøm.

- Kopper blev udryddet med vaccinationer, så det sidste koppertilfælde var i slutningen af 1970’erne. Jeg er så gammel, at jeg har fået kopper-vaccinen. Vi gør det samme med polio, siger direktøren.

Men coronavirus kommer ikke til at blive helt udryddet, fordi sygdommen springer mellem dyr og mennesker og muterer, forklarer Brostrøm. Det gjorde kopper for eksempel ikke.

Give sig selv et stik i julegave

Smittetallene er disse dage højere, end de nogensinde har været før.

Statens Serum Institut (SSI) meldte for nylig ud, at endnu mere dystre tider kan være i sigte.

SSI forventer, at antallet af smittede og nyindlæggelser vil stige frem mod nytår. I værste fald kan det daglige smittetal svinge mellem 9000 og 45.000 smittede. Og i januar kan smittetallene blive endnu højere.

Er et tredje stik nok til at undgå det worst case-scenarie?

- Der er ingen tvivl om, at vaccinationerne og fremrykning af tredje stik skal bringe os igennem den her vinter. Den kommende uge runder vi tre millioner personer, der har fået tredje stik, siger Brostrøm.

- Men der er stadig ledige tider her i juledagene. Man kan jo give sig selv det tredje stik i juledagene.

Fredag blev 11.229 registreret smittet med coronavirus.

Du husker det måske som meget fjerne minder, men den er god nok.

Da året begyndte, var både Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg medlemmer af Venstre.

Det var også i år, at en glad Magnus Heunicke kunne fortælle om en smitte “under fuldstændig kontrol” og et genåbnet samfund som før coronaens indtog.

Og et par måneder senere nærmest eksploderede Dansk Folkepartis stifter, Pia Kjærsgaard, i et vredesudbrud under partiets dramatiske årsmøde.

I 2021 er der sket så voldsomt meget i dansk politik, at det kan være svært at finde rundt i det hele.

Derfor har TV 2s politiske redaktion samlet ti højdepunkter med dertilhørende citater fra året, der er gået i dansk politik. Og i flere af tilfældene har vi taget en snak med hovedpersonerne, der fortæller, hvordan de husker tilbage på episoderne.

- Jeg har besluttet at sætte mig selv fri

2021 var præcis 22 timer og 14 minutter gammelt, da Lars Løkke Rasmussen detonerede årets første politiske bombe. Efter 40 års medlemskab meldte den mangeårige formand og tidligere statsminister sig ud af Venstre.

Det skete i et opslag på Facebook.

- Jeg har besluttet at sætte mig selv fri og melde mig ud af Venstre efter 40 års medlemskab, skrev Løkke blandt andet.

Forud var gået en valgkamp i 2019, hvor Lars Løkke Rasmussen som Venstre-formand og statsministerkandidat pludselig havde foreslået et regeringssamarbejde hen over midten med ærkerivalen Socialdemokratiet.

Formålet var ifølge Løkke at isolere "yderfløjene" i dansk politik, men i store dele af Venstre var der utilfredshed med det for nogle nærmest kætterske forslag. Lars Løkke Rasmussen blev kort efter valget afsat som formand, og den nye Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, havde ikke tænkt sig at videreføre tankerne.

Venstre hørte til i blå blok, mente Ellemann. Løkke var uenig, og det var en af hovedårsagerne til, at han meldte sig ud.

- Det er den her dag, vi har ventet på

Sjældent har en minister set så glad ud, som da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kom gående i sommersolen på vej mod nye genåbningsforhandlinger med resten af Folketingets partier på nær Nye Borgerlige tilbage i juni.

Nu skulle der lempes "meget, meget, meget betragteligt" for covid-19-restriktionerne, fortalte den begejstrede minister.

- Vi står et fantastisk sted. Det er den her dag, vi har ventet på gennem alle de hårde måneder.

Med bred opbakning i Folketinget blev der sagt farvel til mundbind og coronapas, og barerne kunne igen holde åbent til midnat.

Men så kom efteråret. I Sydafrika dukkede der pludselig en ny og yderst smitsom covid-19-variant op, og nu skulle vi alle sammen lære, hvordan man udtaler Omikron.

I december satte antallet af smittede rekord, julefrokoster blev aflyst, og juledagene blev endnu en gang forbeholdt de allernærmeste.

Statens Serum Institut advarede om en januar måned, der ville blive “den værste under pandemien”, og Søren Brostrøm ville ikke udelukke, at corona er kommet for at blive.

Så nu længes de fleste af os efter endnu en varm junidag, der kan vække os fra det, der føles som ét langt uendeligt covid-19-mareridt.

- Jeg skal vel ind og renses

Det var med en tydelig henvisning til Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, da Inger Støjberg for første gang skulle møde op i Rigsretten til et indledende retsmøde tilbage i juni.

- Jeg ved, præcis hvad jeg har sagt og gjort. Så jeg skal vel ind og renses her over 36 retsdage, sagde den tidligere Venstre-næstformand.

Formuleringen var formentlig inspireret af den Facebook-opdatering, som formand Jakob Ellemann havde skrevet et halvt år inden, og som gjorde det klart, at han og resten af Venstre støttede en rigsretssag mod deres tidligere partifælle.

- I Venstre kan vi ikke acceptere, at danskerne efterlades et indtryk af, at vi trækker på skuldrene, når det handler om at overholde loven. Vi vil renses for den anklage, skrev Jakob Ellemann.

Efter de 36 retsdage faldt dommen over Inger Støjberg i december. Straffen på 60 dages ubetinget fængsel betød, at hun 21. december blev vurderet uværdig til at fortsætte som folketingsmedlem af et flertal i Folketinget og straks derefter måtte forlade Folketingssalen.

- Der kommer en konservativ statsminister igen

Til stående klapsalver fra 1000 delegerede afsluttede Søren Pape sin tale ved Det Konservative Folkepartis landsråd i september med en reference til Danmarks seneste konservative statsminister:

- Måske kan vi endda sammen nå derhen, som Poul Schlüter fortalte om, sagde formanden.

- Han udtrykte det i sit livs sidste interview: Der kommer en konservativ statsminister igen.

Med meningsmålinger med historisk stor opbakning i ryggen havde Søren Pape nu peget på sig selv som et muligt nyt bud på en statsministerkandidat i blå blok.

Sådan blev det i hvert fald tolket af flere medier. Men for Søren Pape handlede det om at fortælle partiets medlemmer om den tillid og tro på partiet, som Poul Schlüter havde lige indtil det sidste.

- Det var et citat fra det sidste interview, han nåede at give, og det var til vores medlemsblad. Det var vi stolte af, fortæller Søren Pape i dag til TV 2 om citatet, han brugte i sin tale.

- Jeg håber da inderligt, at han får ret. Om det så bliver mig eller en anden, der bliver konservativ statsminister, må tiden vise.

Siden har Søren Pape overvejet, om det var en fejl at bruge citatet i talen.

- Det blev jo tolket, som om at nu var jeg statsministerkandidat, men det handlede slet ikke om mig. Det handlede om Schlüters tillid og stærke tro på partiet efter en række svære år. Det gjorde mig virkelig glad i hjertet.

Søren Pape vil endnu ikke tage stilling til, om hans eget mål er at blive statsminister.

- Det handler om mine egne ambitioner, og det må jeg jo gøre op med mig selv, men der er vi ikke endnu.

Da Pia Kjærsgaard blev vred foran rullende kameraer

Dansk Folkepartis årsmøde 18. september vil formentlig gå over i partihistorien som det mest dramatiske nogensinde.

Årsmødet plejer at foregå i god ro og orden og med masser af klappen i takt, men under valget til partiets hovedbestyrelse skete der noget uforudset.

Dansk Folkepartis tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen brugte sin tale til at gå hårdt til angreb på sit partis kurs på udlændingeområdet. Den var blevet alt for blød og tonen næsten "halvradikal", mente han.

I et parti, der har defineret sig selv som modsætning til Radikale Venstre, er den slags prædikater bestemt ikke en hædersbetegnelse. Og fra sin plads lige foran talerstolen gestikulerede partistifter Pia Kjærsgaard arrigt, mens Martin Henriksen talte.

TV 2s kamera fangede optrinnet, hvor Pia Kjærsgaard vendte sin tommelfinger nedad og pegede op mod Martin Henriksen, mens hun tydeligt skældte ham ud.

Billederne gik siden hele medielandskabet rundt, og Pia Kjærsgaard forklarede efterfølgende sin ophidselse sådan her:

- Jeg bliver vred, når man underkender vores udlændingepolitik, som vi har kæmpet for i masser af år.

I dag kan hun stadig blive vred, når hun over for TV 2 tænker tilbage på episoden.

- Jeg reagerede spontant. Det var en meget, meget modbydelig tale. Fuldstændigt grænseoverskridende for mig. Samtidig var jeg var fyldt op af, at han havde været så meget ude i medierne og været negativ. Det gjorde han sig så store anstrengelser for at følge op på med årsmødetalen, og det provokerede mig.

Ville du gerne have været det foruden?

- Nej, egentlig ikke. Jeg ville gerne have været hele situationen foruden, helt sikkert. Men jeg fortryder ikke min reaktion. Jeg lader andre om at fortryde.

Men var du med den her optræden ikke også med til selv at bære brænde til bålet og lave rigtig dårlig reklame for Dansk Folkeparti?

- Hele årsmødet var en rigtig dårlig reklame for Dansk Folkeparti, og jeg håber aldrig nogensinde, at vi kommer til at opleve det igen.

Skuffet Fogh kaldte Løkkes opførsel "fuldstændig urimelig"

Engang var de nære allierede og nummer et og to i Venstres hierarki. Siden har stemningen mellem Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen ændret sig markant.

Det fortalte Anders Fogh Rasmussen i et opsigtsvækkende interview med TV 2 under Venstres landsmøde i Herning 10. oktober.

Fogh har ellers haft som princip, at han siden sit farvel til dansk politik i 2009 hverken har blandet sig i indenrigspolitik eller Venstre, men på landsmødet kunne han ikke længere holde sig tilbage. Skuffelsen over hans efterfølger på formandsposten i partiet var for stor.

Anders Fogh Rasmussen langede ud efter Løkke og beskyldte ham for at have behandlet Venstre dårligt. Blandt andet ved at have lavet et nyt parti og gentagne gange kritiseret den nye ledelse i partiet.

- Venstre har jo givet så meget til Lars Løkke og støttet ham på så mange måder gennem tidens løb, at jeg synes, det er fuldstændigt urimeligt, at han opfører sig sådan over for sit gamle parti. Men det gør han, og det må jo så være op til ham, lød det blandt andet fra Anders Fogh Rasmussen.

Barbara Bertelsen ville have minister til at lægge sig ned og rulle sig

Selvom departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen løbende har slettet sine sms’er siden 2019 og muligvis før, dukkede flere af dem alligevel op under en række afhøringer i Minkkommissionen.

Særligt under afhøringen af daværende departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard blev det tydeligt, at Statsministeriet var dybt involveret i minksagen.

- Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte ;), skrev Barbara Bertelsen i en sms til Henrik Studsgaard 9. november 2020, efter daværende fødevareminister Mogens Jensen havde forklaret medierne, at situationen med smitte blandt mink var så alvorlig, at “man ikke kunne afvente lovgivningen”.

Det var en forkert udlægning, mente Barbara Bertelsen og ville have Mogens Jensen til hurtigt at trække i land og rulle sig.

- Lige om lidt - vi skal lige have godkendt præciseret brev til minkavlerne, svarede Henrik Studsgaard den utålmodige departementschef i Statsministeriet.

Tre minutter senere skrev Barbara Bertelsen igen til Henrik Studsgaard. Hun ønskede "max ydmyghed" fra fødevareministeren, skrev hun:

- Jeres ministers eneste chance for at vende denne er imidlertid at tage den oprigtigt og helhjertet på sig.

To dage efter vendte Mogens Jensen på en tallerken og kaldte nu det første brev til minkavlerne for en "fejl", fordi lovgrundlaget ikke havde været på plads. En uges tid senere trak han sig som minister.

- Lev med det

Presset på regeringen og særligt kritikken af statsministerens håndtering af sine sms’er var i starten af november blevet så massivt, at statsministeren indkaldte til et pressemøde.

Her fortalte hun, at det var departementschef Barbara Bertelsen, der havde rådet hende til at slette sine sms’er ud fra et sikkerhedshensyn. Det var Statsministeriets "formodning", at sletningen var begyndt i sommeren 2020, men det var ikke til at sige mere præcist, fordi statsministeren har skiftet telefon flere gange, forklarede hun.

En journalist fra DR's P3 ville gerne vide, om Mette Frederiksen også havde kaldt minkbranchen for "noget lort, der skulle lukkes", som en ansat i Statsministeriet havde gjort. Det afviste statsministeren, som hverken ville købe præmissen for spørgsmålet eller kritisere nogen af de involverede embedsmænd.

- De har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne i halvandet år. Og jeg er faktisk ikke i tvivl om, vil jeg gerne have lov til at sige, at hvis ikke vi havde haft de embedsmænd i centrale ministerier i Danmark, som vi har haft, så havde vi ikke klaret denne her krise så godt, som vi har, sagde statsministeren og tilføjede:

- Så ja, der kan være røget en finke af panden og mere end det. Lev med det – lev med det.

De radikale truer regeringen: - Vi kan ikke fortsætte på den her måde

Regeringens støtteparti havde fået nok. Nu gik den ikke længere, og Radikale Venstres leder, Sofie Carsten Nielsen, indledte i november et hårdt angreb mod statsministeren og resten af regeringen, som hun kaldte for magtfuldkommen og egenrådig.

I et interview i Berlingske listede den radikale leder flere sager op, som havde fået hende til at miste tålmodigheden. Statsministerens sletning af sms’er, for sen aflevering af information til Folketingets Epidemiudvalg og regeringens "spin og mudderkastning" mod blå blok i minksagen.

Konsekvenserne for regeringen var partiformanden til gengæld lidt mere tilbageholdende med at sætte ord på.

- Jeg kan ikke se for mig, at vi bare fortsætter på samme måde som i de seneste år – som støtteparti for en etpartiregering, der kører i den rille, de gør nu. Det er ikke langtidsholdbart.

Betyder det så, at de radikale er klar til at vælte en socialdemokratisk regering, ville Berlingske gerne vide.

- Det er klart, at det også er en overvejelse, der hele tiden er. Men mit håb er, at den her kritik vil føre til, at den ændrer stil.

Efter katastrofevalg ville Thulesen Dahl ikke være "Komiske Ali"

Allerede de første resultater afslørede, at det ville blive endnu en hård valgaften for Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

- Først på aftenen lå vi på omkring fem procent, og jeg kunne regne ud, at vi ville ende endnu lavere, fordi de større byer endnu ikke var blevet talt op, fortæller han i dag til TV 2 om aftenen i november, da danskerne havde stemt til kommunalvalget.

Omkring klokken 22.30 forlod han sit kontor på Christiansborg for at tale med journalisterne, der ventede.

- På det tidspunkt vidste jeg godt, at jeg med stor sandsynlighed ville ende med at bruge kommunalvalget som baggrund for at træde tilbage, fortæller han i dag.

På valgaftenen sagde han ikke, at han ville trække sig, men åbnede alligevel lidt for muligheden:

- Jeg ville da være sådan en Komiske Ali, hvis jeg sagde, at det er helt naturligt, at jeg er i spidsen for Dansk Folkeparti i al fremtid, sagde han til de fremmødte journalister.

- Når jeg ikke sagde det på selve valgaftenen, er det, fordi man aldrig ved, om der pludselig dukker en positiv historie op. Sandsynligheden for det var lille, men jeg mente ikke, det var det rigtige at gøre på valgaftenen. Og så synes jeg egentlig også, at det er godt at sove på store beslutninger, siger Kristian Thulesen Dahl.

Med sin udtalelse på valgaftenen ville formanden vise, at han skam var i gang med at forberede sin afgang.

- Det handlede om at give et signal om, at hvis nu nogle internt i partiet hurtigt ville ud og problematisere mit formandskab, skulle de lige vente og se, hvad der var på vej.

Cirka otte timer efter meldte Kristian Thulesen Dahl det så officielt ud. Han stoppede som formand for Dansk Folkeparti efter næsten ti år på posten.

- Jeg har det superfint med beslutningen. Jeg påtog mig ansvaret, og det er det rigtige for, at partiet kan komme godt videre, siger han og erkender, at partiet lige nu står i en svær overgangsfase, indtil der er blevet valgt en ny formand.

- Jeg har kun sagt ganske lidt om vores vedtægter. Min rolle er bare at forsøge at bede om noget ordentlighed i processen på de indre linjer.

Der er det seneste døgn registreret yderligere 11.229 tilfælde med coronavirus. Af dem har 527 tidligere været smittet med coronavirus.

Det viser fredagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Efter to dage i træk med over 13.000 smittede faldt antallet en smule torsdag. Her var der i alt 12.487 tilfælde, mens der fredag altså er fundet 11.229 tilfælde.

Antallet af indlagte falder med 32 til i alt 538.

Det dækker over, at der er sket 134 nyindlæggelser, men at der samtidig også er udskrevet en del patienter.

Mange er blevet udskrevet

Ifølge Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, kan en af grundene til det faldende indlæggelsestal være, at det fredag er juleaften.

- Rigtig mange er meget interesserede i at komme hjem til jul, og det gør man sig store anstrengelser for.

- Det vil jo så bare sige, at de 538, der er indlagte i dag, de er så absolut behandlingskrævende og syge patienter, siger hun.

Åse Bengård Andersen fortæller, at hospitalerne i Region Hovedstaden er meget pressede.

- Det er ikke sådan, at vi ikke kan klare det, men vi er meget pressede, og vi prøver hele tiden at hjælpe hinanden hospitalerne imellem.

- En anden ting, der er værd at bemærke ved denne bølge, det er, at det høje smittetal også betyder, at der er rigtig meget sundhedspersonale, der er smittet og må sygemelde sig, hvilket lægger yderligere pres på dem, der er tilbage og skal passe patienterne, siger hun.

74 patienter er på intensiv, og af dem er 39 så syge, at de har brug for en respirator.

Der er ifølge Åse Bengård Andersen ikke grund til at tro, at indlæggelsestallet ikke vil stige mellem jul og nytår.

- Indlæggelseskurven - bortset fra i dag - har haft en opadgående tendens. Jeg tror ikke på, at vi lige pludselig bare kan slappe af, siger hun.

Rigtig mange test

Der er det seneste døgn foretaget 253.824 PCR-test, som er dem, hvor man podes i svælget.

Det er det højeste tal på et døgn siden slutningen af marts i år.

Med de 11.229 smittede betyder det, at positivprocenten er på 4,42.

Der er registreret yderligere 14 coronarelaterede dødsfald. I alt har 3187 mistet livet med corona i Danmark.

Der er travlt i landets lyntestcentre juleaftensdag.

Hos Copenhagen Medical, der står for lyntestindsatsen i Region Hovedstaden, melder presseansvarlig Trine Baadsgaard om travlhed.

Flere af centrene smugåbnede allerede klokken 7 fredag morgen for at komme lidt af presset i forkøbet

- Der er ingen tvivl om, at der er pres på, for folk skal testes inden juleaften. Så vi forventer mange mennesker.

- Vi lukker klokken 16, så kom i god tid, lyder opfordringen.

Vidner om travlhed

Ved 11-tiden havde omkring 25.000 personer været igennem Copenhagen Medicals centre.

Det høje antal vidner om travlhed, fortæller Trine Baadsgaard.

Hvor mange flere end normalt det er, er svært at sætte tal på, for testudbyderen har fået mere og mere travlt den seneste tid.

- Der kommer hele tiden nye smittede, nye restriktioner, anbefalinger i forhold til PCR- og kviktest, og det betyder én ting: Flere og flere borgere skal testes hos os, siger Trine Baadsgaard.

Hos Carelink, der varetager lyntestindsatsen i Region Syddanmark, er der også travlhed.

- Vi har godt at lave, men ikke mere travlt, end at vi kan få afviklet køerne rimelig hurtigt.

- Vi har testet lige godt og vel 10.000 på nuværende tidspunkt (omkring klokken 12, red.), og vi har åbent indtil klokken 15, så vi forventer at få mellem 15.000 og 16.000 igennem i dag, siger Brian Rosenberg, der er administrerende direktør hos Carelink.

Kort kø de fleste steder

Falck, der driver lyntestcentre i Regionerne Nordjylland, Midtjylland og Sjælland, melder om mindre travlhed end de foregående dage.

- Generelt ser vi en efterspørgsel, der er noget lavere, end den vi har set de seneste par dage, men der er uden tvivl stadig mange, der gerne vil testes, inden de skal fejre juleaften, siger Lars Rasmussen, der er regionsdirektør i Falck Danmark.

Han har endnu ikke modtaget tal for, hvor mange der indtil videre har været igennem Falcks lyntestcentre fredag.

I de fleste af lyntestcentrene er der mindre end et kvarters ventetid, mens der er enkelte testcentre, hvor man kan komme til at vente længere tid, siger Lars Rasmussen.

Har man symptomer på covid-19, er testet positiv i en lyntest eller er i husstand med en smittet person, så bør man få foretaget en PCR-test.

I andre situationer anbefaler Sundhedsstyrelsen lyntest eller selvtest.

Mens Omikron-varianten kaster femcifrede smittetal af sig dagligt, venter vi fortsat på svaret på det vigtigste spørgsmål:

Hvor meget vil varianten presse sundhedsvæsenet?

Denne uge er vi kommet en tættere på et fyldestgørende svar.

Vi kan ikke tillade os at sænke paraderne, før vi er væsentlig mere sikre

Professor Allan Randrup Thomsen

To nye studier peger nemlig på, at færre bliver indlagt med Omikron end med Delta – og det er til trods for, at den er meget mere smitsom.

Selvom studierne gør os klogere på Omikron, er der stadig ubesvarede spørgsmål ifølge professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen, der særligt er dykket ned i tallene fra det ene af studierne, som kommer Skotland.

- Der er stadig ikke data for den ældre del af befolkningen. Og det er dem, som er mest sårbare og som plejer at blive mest syge.

- Studierne peger i retning af, at Omikron giver et mildere forløb. Men vi kan ikke konkludere noget sikkert, siger han.

Peger i sydafrikansk retning

De nyeste studier peger ifølge Allan Randrup Thomsen i retningen af de fund, man har gjort sig i Sydafrika, hvor Omikron først blev opdaget.

De viste, at indlæggelseskurven for Omikron er meget fladere sammenlignet med kurven, som Delta forårsagede.

Der er dog ”afgørende forskel” på Sydafrika og Danmark, siger Allan Randrup Thomsen.

- For det første er der oplagt en forskel i etnicitet, men der er også en forskel i aldersfordelingen. Sydafrika har en yngre befolkning.

- Så har de også haft flere infektioner, så der er formodentlig en højere immunitet i den sydafrikanske befolkning, siger virologen.

Derfor mener han, at vi – for nu - er nødt til at planlægge vores pandemiforsvar ud fra, at Omikron giver samme sygdomsforløb som Delta.

- Vi kan ikke tillade os at sænke paraderne, før vi er væsentlig mere sikre.

En enslydende melding kom onsdag fra direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum, på et pressemøde.

- Det er primært unge og vaccinerede, der bliver smittet med Omikron, og når vi justerer for det, så kan vi ikke se, at Omikron skulle give et mildere forløb, sagde han.

Tidligere samme dag fortalte seruminstituttets faglige direktør, Tyra Grove Krause, at hun regner med, at januar bliver den "den værste måned i pandemien".

Skal vi lade smitten sprede sig?

Skulle Omikron vise sig at ikke at føre til lige så mange hospitalsindlæggelser som frygtet, er spørgsmålet, om man bør lette restriktioner og lade smitten få mere frit løb.

Til det lyder Allan Randrup Thomsens svar:

- Med den smitteudbredning, vi har nu, vil jeg mene, at det er alt for risikabelt.

- Selv hvis det er rigtigt, at risikoen for at blive indlagt med Omikron er lavere end med Delta, kan man sige, at Omikron kompenserer for det, i og med at den er så meget mere smitsom.

Selvom en mindre procentdel havner på hospitalet, kan det samlet set blive til flere indlagte, hvis man har en endnu større gruppe, der er smittet, lyder det.

Og det kan presse sundhedsvæsenet yderligere, siger Allan Randrup Thomsen.

- Og vi har jo et sundhedsvæsen, der ikke kører helt optimalt i øjeblikket, siger Allan Randrup Thomsen.

Coronasmitten er stadig "klart højest" blandt de 6-11-årige børn.

Det er "langt højere end for de øvrige aldersgrupper og langt den højeste incidens på noget tidspunkt i pandemien", skriver Statens Serum Institut (SSI) i en ny rapport fra torsdag.

Incidens beskriver antallet af nye tilfælde af en sygdom opgjort per indbyggertal i løbet af en bestemt periode.

Incidensen for de 6-11-årige børn helt oppe på 2679 tilfælde per 100.000 i uge 50, som sluttede søndag 19. december. Ugen før, i uge 49, lå den på 2576 tilfælde per 100.000.

I begyndelsen af november lå incidensen for børnene på omkring 450 smittetilfælde per 100.000.

SSI skriver i torsdagens rapport, at tilvæksten var mindre kraftig i uge 49 end i de foregående uger.

- Det ser ud til, at væksten blandt de 6-11-årige er ved at flade ud, siger SSI-afdelingschef Rebecca Legarth i en pressemeddelelse.

- Til gengæld oplever vi en stor stigning blandt de 20-24-årige og de 16-19-årige med henholdsvis 1916 og 1873 tilfælde per 100.000, lyder det.

Elever hjemsendt

I begyndelsen af december besluttede Folketingets Epidemiudvalg - på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen - at hjemsende elever i folkeskoler samt fri- og privatskoler.

Eleverne blev sendt hjem fra og med 15. december. Indtil videre er planen, at de kan vende tilbage 5. januar. Den plan regner myndighederne fortsat med, holder trods høje smittetal.

Hos børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er håbet, at hjemsendelsen kan bidrage til at bremse smitten blandt børnene.

Knap 40 procent i vaccineforløb

I forsøget på at holde smittetrykket nede er der blevet indført mulighed for, at nogle skoleelever og ansatte på skolerne kan coronateste sig selv derhjemme i juleferien.

Ifølge ministeren er initiativet rettet mod dem, der enten ikke er vaccineret eller ikke tidligere har været smittet.

Overvågningsdata fra SSI viser, at 162.323 i aldersgruppen 5-11 år er i gang med at blive vaccineret mod coronavirus. Det svarer til 37,7 procent.

I alt 4015 i gruppen - svarende til 0,9 procent - er færdigvaccinerede. De 5-11-årige har kunnet blive vaccineret siden slutningen af november.

Endnu en coronajul står for døren, og inden julefreden sænker sig endeligt, er det måske en god idé med en lille opfrisker på, hvordan aftenen bliver så coronasikker som muligt.

Selvom det er trist, at mange danskere må holde jul uden deres kære, er et af de vigtigste råd, at syge bliver hjemme fra festen.

Det siger professor i infektionssygdomme Jens Lundgren til TV 2.

Helt præcis anbefaler han, at man bliver hjemme, hvis:

man er testet positiv man har symptomer på covid-19 Dygtige danskere

Lillejuleaftensdag tilbragte mange danskere i alenlange kviktestkøer. Den danske testiver kalder Jens Lundgren ”ganske imponerende”.

- Det er jo udtryk for, at befolkningen godt forstår, at man skal passe på, siger han.

En negativ kviktest udløser dog ikke en fuldt dækkende juleforsikring, siger professoren.

- Vi skal bare huske på, at de her kviktest og hjemmetest godt kan fange, at man er smitsom lige i det øjeblik, men de er ikke nødvendigvis så følsomme.

- Derfor skal man tage dem lige op til, at man skal ud at mødes med andre mennesker, for at man kan bruge resultatet, lyder det fra Jens Lundgren.

Blandt andet af den grund kommer han med endnu en anbefaling til at undgå at smitte sin familie juleaften:

Vi skal passe på med at kramme i år.

Ingen klare retningslinjer

Ved juletid i fjor udgav Sundhedsstyrelsen pjecen 'Jul i en tid med covid-19'.

Her kunne danskerne læse gode råd til, hvordan de skulle forholde sig juleaften.

Blandt rådene lød det, at man ikke burde være mere end ti personer samlet.

Skulle man gå om juletræet, lød det:

"Du kan godt gå rundt om juletræet og synge med dem, du bor sammen med, men du bør holde to meters afstand til andre.

Hvis I samler flere husstande til juleaften, så overvej om, I for eksempel kan danse om juletræet af flere omgange, om I kan skiftes til at synge, eller om I kan nynne."

I år har Sundhedsstyrelsen ikke udgivet lignende råd.

I stedet lød det fra direktør Søren Brostrøm på et pressemøde 17. december:

- Det vigtigste budskab er, at danskerne skal bruge deres sunde fornuft.

Her opfordrede han samtidig danskerne til at blive vaccineret, holde afstand, bruge mere tid udenfor og blive hjemme juleaften, hvis de føler sig syge.

Julen skal nydes

Selvom man kan gøre sit for at sikre sig ikke at smitte mor og far, bedstemor og bedstefar, er det også vigtigt, at man husker hyggen, siger Jens Lundgren.

- Jeg tror, vi alle sammen har behov for at hygge os juleaften, og det håber jeg bestemt også, at folk gør.

- Måske skal emnet corona ikke være det, man snakker om. Men snak med hinanden, og så ønsk hinanden en rigtig god jul, lyder den sidste opfordring fra professoren.

Sydkorea har benådet tidligere præsident , der afsoner en lang fængselsstraf for bestikkelse og magtmisbrug.

Det meddeler landets justitsministerium fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Park Geun-hye er idømt en fængselsstraf på 20 år for bestikkelse og magtmisbrug. Desuden er hun idømt yderligere to år for brud på valgloven.

Tidligere har Sydkoreas nuværende præsident, Moon Jae-in, udelukket en benådning af Park Geun-hye. Men på grund af hendes svækkede helbred skulle han have ændret holdning.

Det skrev det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap, inden benådningen blev officielt meddelt.

Bestikkelse og magtmisbrug

Den nu 69-årige Park Geun-hye blev landets første kvindelige præsident, da hun tiltrådte i 2013.

Men i 2017 blev hun afsat fra posten af Sydkoreas forfatningsdomstol.

Det efterfølgende år blev hun kendt skyldig i bestikkelse og magtmisbrug og idømt en fængselsdom på 30 år.

Sagen mod Park varede i ti måneder og satte fokus på lyssky forbindelser mellem magtfulde selskaber og politikere i Sydkorea.

Ekspræsidenten og Choi Soon-sil, en af hendes nærmeste veninder, var anklaget for at modtage bestikkelse fra store virksomheder til gengæld for fordelagtig behandling.

En dansk forbindelse

Sagen fik også stor opmærksomhed i Danmark.

Her blev en dengang 20-årig dressurrytter ved navn Chung Yoo-ra anholdt af politiet i Nordjylland den 1. januar 2017.

Det skete på baggrund af en international efterlysning via Interpol.

Chung Yoo-ra var anklaget for medvirken til omfattende økonomisk svindel og eksamenssnyd. Hun er datter af ekspræsidentens veninde Choi Soon-sil.

I 2019 besluttede højesteretten i Sydkorea, at sagen mod Park Geun-hye skulle gå om, og det endte med, at hendes straf for bestikkelse blev nedsat til 20 år, skriver Reuters.

For få dage siden valgte regeringen og et politisk flertal at suspendere en række patientrettigheder.

Men på trods af det har et næsten enigt regionsråd i Region Syddanmark torsdag besluttet at holde fast i det såkaldte udvidede frie sygehusvalg.

Det er vigtigt, at man ikke stikker befolkningen blår i øjnene

Stephanie Lose (V), regionsrådsformand for Region Syddanmark

Det siger Stephanie Lose, der er regionsrådsformand for Venstre i Region Syddanmark, til TV 2.

- Det har vi gjort for at sikre, at vi bruger alt offentlig og privat sygehuskapacitet. Det betyder, at flere får hjælp, siger Stephanie Lose.

Det er udredningsretten og behandlingsretten, der med det udvidede frie sygehusvalg tilsiger, at hvis en patient skal vente mere end 30 dage på udredning eller behandling på et offentligt sygehus, kan patienten vælge at blive udredt og behandlet på et privathospital for det offentliges regning.

- Der bliver prioriteret benhårdt

Stephanie Lose siger, at selvom man har besluttet at bibeholde patientrettigheden i Region Syddanmark, vil der være patienter, man ikke kan hjælpe.

Hun håber dog på, at man kunne hjælpe flere, end et historisk presset sygehusvæsen ellers kan, fordi man i et samarbejde med privathospitalerne kan udnytte al hospitalskapacitet på dansk grund.

Af samme grund var det i Stephanie Loses optik en fejl, da det politiske flertal suspenderede det udvidede frie sygehusvalg.

- Det er vigtigt, at man ikke stikker befolkningen blår i øjnene. Der bliver prioriteret benhårdt på de offentlige sygehuse, men det er ærgerligt, at man suspenderer alle rettigheder og ikke forsøger at hjælpe så mange, som man overhovedet kan, siger hun.

Røde partier imod

Enhedslisten var ifølge Stephanie Lose det eneste parti i regionsrådet i Region Syddanmark, der stemte imod at beholde det udvidede frie sygehusvalg.

I Folketingets Epidemiudvalg var det SF, der stillede krav om, at man skulle suspendere patienternes ret til at vælge et privathospital, såfremt de ikke kunne blive behandlet indenfor 30 dage.

Det skriver Politiken onsdag.

Hvis regeringen ikke ville være med til at suspendere den ret foreløbigt i fire uger, ville partiet ikke støtte en aftale med kommunerne om, at ældresektoren skulle oprette 300 sengepladser, der skulle kunne tage imod syge med covid-19.

Suspenderet tidligere

Det var 20. december, at et flertal i Folketingets Epidemiudvalg besluttede at suspendere patientrettighederne.

Suspenderingen ventes ifølge Region Hovedstaden at træde i kraft 3. januar 2022 og forventes foreløbigt at gælde frem til slutningen af januar.

Til den tid skal det revurderes, om covid-19 skal være en samfundskritisk sygdom – den betegnelse er nødvendig, for at politikerne kan indføre restriktioner i forbindelse med coronaepidemien.

Suspenderingen af patientrettighederne skete på anbefaling af Epidemikommissionen, der består af en lang række embedsmænd, samt udvalgte fra Lægeforeningen, og den blev gennemført af Folketingets Epidemiudvalg, som består af de fleste af Folketingets partier.

Her skal regeringen sende alle sine forslag til nye restriktioner til afstemning, og de kan implementeres, hvis der ikke er et flertal imod dem i udvalget.

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, har ligeledes gjort det klart på Twitter, at det er "nødvendigt at sikre kapacitet på tværs af patienter med indlæggelsesbehov".

Patientrettighederne blev også suspenderet under coronabølgen i vinteren 2020 og 2021, og her valgte Region Syddanmark ligeledes at beholde det udvidede frie sygehusvalg.