De seneste ugers høje smittetal har sat smitteopsporingen under stort pres. Men torsdag er en selvbetjeningsløsning på sundhed.dk gået i luften, hvor man selv kan angive sine oplysninger - for eksempel hvor man blev smittet.

Dermed behøver coronasmittede ikke længere tale i telefon med smitteopsporingen. Det er stadig muligt at ringe til smitteopsporingen, hvis man har brug for hjælp eller ikke ønsker at indtaste oplysningerne digitalt.

Velkommen til dagens overblik, hvor juletålmodigheden blev testet hos mange danskere.

Kviktest- og trafikkaos

I både Region Hovedstaden og Syddanmark blev kviktestcentrenes it-systemer ramt af nedbrud, der lammede testindsatsen og betød, at danskere måtte gå forgæves. Efter nogle timer kom systemerne dog op at køre igen.

Foruden problemer med it-systemerne måtte danskerne væbne sig med tålmodighed, for over hele landet var der enorme køer på flere hundrede meter og ventetider på mere end en time, hvis man skulle testes før juleaften.

Men det var ikke kun ved teststederne, at der var lange køer. Det var der også på Storebæltsbroen, hvor snevejret resulterede i, at nummerpladescannerne ved betalingsanlægget ikke kunne scanne bilernes nummerplader.

Selvom det er hyggeligt med en hvid jul, så er det måske meget godt, at det ikke sner så ofte herhjemme.

Ikkevaccinerede er ikke velkomne

Mange danskere ønsker ikke at holde jul med en ikkevaccineret. Det viser både en Megafon-undersøgelse og en afstemning på TV 2, hvor mere end halvdelen af de 70.000 læsere har svaret nej til, at de vil holde jul med en ikkevaccineret.

Flere eksperter har peget på, at hvis både vaccinerede og ikkevaccinerede familiemedlemmer får en coronatest, inden de samles i juledagene, bliver smitterisikoen betydeligt mindre.

En af dem, der ikke ønsker at fejre jul med en ikkevaccineret, er Helle Jensen. Og for hende handler det ikke kun om den smittemæssige risiko, men også om det fravalg, der ligger i ikke at blive vaccineret. Noget hun mener bliver svært at ignorere i et selskab.

Boostervacciner kan forlænge pandemien

De fleste vestlige lande, herunder Danmark, er lige nu ved at udrulle tredje stik til befolkning for at mindske spredningen med coronavirus. Men den strategi risikerer ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO at have den modsatte effekt og i stedet forlænge pandemien.

Årsagen er, at vestlige lande, som allerede har en høj vaccinationsdækning, hamstrer vacciner, så deres befolkning kan få tredje stik. Samtidig er der store dele af verden, som endnu har meget lav vaccinationsdækning, og her kan coronavirus mutere og sprede sig globalt igen.

Halvdelen af medlemslandene i WHO har endnu ikke vaccineret halvdelen af deres befolkning, særligt slemt er det i Afrika, og alt imens er en femtedel af de vacciner, der gives i verden lige nu, boosterstik.

I Danmark er det dog fortsat strategien, at vi vil vaccinere og revaccinere os ud af pandemien.

Putins årlige spørgetime

De seneste uger har der været voldsomme spændinger mellem Rusland og Vesten. Ikke mindst fordi Rusland har samlet op mod 100.000 tropper på grænsen til Ukraine, der frygter en snarlig invasion.

Med det som bagtæppe afholdt den russiske præsident Vladimir Putin sin årlige pressekonference med journalister fra både indland og udland. Og her udtrykte præsidenten, at han håber, de internationale kriser kan løses fredeligt, og at ”bolden er på Vestens banehalvdel.”

Derudover talte Vladimir Putin om, at han fandt den russiske befolknings størrelse utilstrækkelig, og at levealderen, der i dag er 70,1 år, skal op.

Ulovlige mink og ræve

Fødevarestyrelsen har onsdag fundet 230 mink og 60 ræve, som blev holdt ulovligt i bur på en minkfarm ved Løvel i Viborg. Det var et anonymt tip, der ledte styrelsen på sporet af farmen i forbindelse med en aktuelt fugleinfluenzaudbrud i samme område.

Det er anden gang på en uge, at Fødevarestyrelsen finder ulovlige mink på en jysk minkfarm. Onsdag i sidste uge blev der fundet 126 mink på en farm ved Thyholm.

De 230 mink vil nu blive aflivet, og ejeren skal enten aflive rævene eller overlevere dem til zoologiske haver.

En overtrædelse af loven om forbud mod mink kan straffes med en bøde eller fængsel i op til seks måneder, og ejeren kan nu se frem til en politianmeldelse.

***

Det var dagens overblik på en lillejuleaften, der bød på sne over det meste af landet. Og med et døgn til at mange danskere skal samles om middagsbordene med deres nærmeste, kan TV 2 Vejret konstatere, at der trods snefald næppe bliver tale om landsdækkende hvid jul.

For at der er tale om en landsdækkende hvid jul, skal der nemlig om eftermiddagen juleaftensdag ligge mindst en halv centimeter sne i 90 procent af landet. Og da Nordjylland formentligt er snefrit i morgen tidlig, så er chancen for landsdækkende hvid jul nu nede på kun 10 procent.

Uanset vejret i morgen ønskes du en rigtig glædelig jul.

Det er ikke kun i Danmark, at coronakaosset hober sig op i dagene op til juleaften.

Også i USA er der lange, uoverskuelige køer ved teststederne, ligesom der flere steder er komplet udsolgt af hjemmetest-kit, mens folk desperat forsøger at få svar i tide.

I et tv-interview med ABC News onsdag indrømmede den amerikanske præsident, Joe Biden, derfor også, at forholdet mellem efterspørgslen på tests og udbuddet lige nu ikke er godt nok. Og det er i en tid, hvor coronakrisen med den nye, smitsomme Omikron-variant har taget endnu en skarp drejning.

Vi er næsten to år inde i denne her pandemi, du er et år inde i din præsidentperiode, og der er tomme hylder og flere steder uden test-kit tre dage før jul, selvom det er ekstremt vigtigt. Er det egentlig godt nok?

- Nej, intet af det har været godt nok. Men tag lige at se på, hvor vi er nu. Ved sidste års jul var vi i en situation med betydeligt færre vaccinerede, og intensivpladserne var fyldte, lød det fra Joe Biden.

Ingen nedlukning på vej

I en tale til nationen tirsdag præsenterede Joe Biden sin nye plan mod Omikron-smitten i de kommende måneder.

Planen går blandt andet ud på at styrke netop den hårdt pressede testindsats i USA, som præsidenten nu lover at tage bedre hånd om - blandt andet med et stort indkøb af 500 millioner gratis lyntest til hjemmebrug, der fra næste måned vil blive distribueret til alle amerikanske hjem.

Kort forinden Bidens tale lød det fra de amerikanske myndigheder, at Omikron nu udgør langt størstedelen af alle positive coronaprøver i landet. Alligevel er der ingen nedlukning af landet på tapetet, understregede Biden:

- Det her er ikke marts 2020 (...) Vi er forberedte. Vi ved mere, sagde han.

I modsætning til Danmark har USA ikke været under decideret nedlukning på noget tidspunkt under pandemien, og står det til Biden, skal det altså fortsætte sådan denne vinter.

Rekordhøjt smitteantal fem gange på samme uge

Omikron-varianten blev første gang opdaget i USA i San Francisco i delstaten Californien hos en rejsende fra Sydafrika.

Siden da er variantens indtog gået stærkt i hele USA - ligesom vi har set det i resten af verden.

I flere amerikanske delstater er smitten med coronavirus desuden steget i et niveau, der ikke er set før under hele pandemien.

Det gælder blandt andet i staten New York, der på én enkelt uge har haft rekordmange nye smittetilfælde på et døgn hele fem gange. 28.924 personer testede positiv med virussen onsdag denne uge - det er 30 procent flere end det hidtil højeste antal smittede, også målt i denne uge.

Ifølge New Yorks guvernør, Kathy Hochul, tyder det dog indtil videre på, at indlæggelsestallene er nogenlunde stabile.

USA og i særdeleshed New York var hårdt ramt under pandemiens første bølge i foråret sidste år. I alt har flere end 812.000 mennesker mistet livet med coronavirus i USA, viser tal fra Johns Hopkins University.

Endelig er der godt nyt om Omikron-varianten, skriver flere udenlandske medier som CNN, BBC og The Guardian.

Ifølge to nye studier tyder det nemlig på, at selvom Omikron-varianten er meget mere smitsom end Delta-varianten, bliver færre indlagt med Omikron, end det var tilfældet med Delta.

Det er vigtigt at huske på, hvem det er, der bliver smittet med Omikron. Det er de yngre voksne

Henrik Ullum, direktør SSI

Det får flere forskere til at sige, at det tyder på, at Omikron også giver et mildere sygdomsforløb end Delta. De samme meldinger er i øvrigt kommet fra Sydafrika.

Omvendt oplyste direktøren for Statens Serum Institut (SSI), Henrik Ullum, onsdag på et pressemøde, at samme udvikling ikke kan spores i de danske tal: Den nye variant giver ikke en mindre risiko for indlæggelse.

Og hele verden kigger mod Danmark, fordi få lande har så gode tal som os, lød det fra både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Så hvordan hænger den udmelding sammen med de nye studier?

Vi starter med de nye studier fra udlandet.

Det skotske studie

Et af de to nye studier er skotsk. Det blev offentliggjort onsdag og inkluderer knap 30.000 Omikron-tilfælde og knap 127.000 Delta-tilfælde i perioden fra 1. november til 19. december.

Ifølge studiet, der endnu mangler at blive fagfællebedømt, er der med Omikron en reduceret risiko for indlæggelse med to tredjedele i forhold til Delta-varianten.

Bag tallene ligger, at der blandt Omikron-tilfældene var 15 indlæggelser, mens der blandt Delta-tilfældene var 856 indlagte, skriver CNN.

BBC skriver, at hvis Omikron opførte sig på samme måde som Delta-varianten, var forventningen, at der allerede på nuværende tidspunkt var 47 hospitalsindlæggelser. Lige nu er der kun 15.

- Selvom der er tale om små tal, er studiet gode nyheder. En reduceret risiko for indlæggelse på to tredjedele hos dobbeltvaccinerede yngre mennesker i sammenligning med Delta indikerer, at Omikron vil være mildere for flere mennesker, siger James Naismith, der blandt andet er professor ved Oxford University i Storbritannien.

I The Guardian bliver det tilføjet, at de fleste Omikron-smittede i studiet var personer i alderen 20 til 39 år, hvilket betyder, at ”forskere ikke var i stand til at vurdere alvorligheden af sygdommen hos ældre mennesker, som er mere sårbare".

Fra den amerikanske regerings ledende virolog, Anthony Fauci, lød det onsdag på et pressemøde:

- Studiet fra Skotland ser ud til at validere og bekræfte data fra Sydafrika. Det er gode nyheder, sagde han ifølge CNN.

Det sydafrikanske studie

Tirsdag blev et andet studie offentliggjort. Det kommer fra Sydafrika og fra forskere på det nationale institut for smitsomme sygdomme på Witwatersrand Universitet og universitetet i Cape Town.

Studiet omhandler 161.328 sydafrikanske smittetilfælde i perioden 1. oktober til 6. december, og ifølge studiet tyder det på, at Omikron-smittede har en reduceret risiko for indlæggelse på 80 procent i forhold til Delta-smittede.

Samtidig blev kun 2,5 procent blandt de Omikron-smittede indlagt på hospitalet i perioden for studiet. Mens det for Delta-smittede var 12,8 procent.

- Tilsammen tyder vores data virkelig på en positiv historie om en reduceret alvorlighed af Omikron sammenlignet med andre varianter, siger professor Cheryl Cohen fra Sydafrikas nationale institut for smitsomme sygdomme til BBC.

Omvendt fremgår det også af studiet, at når først en smittet patient er blevet indlagt – hvad enten det er med Omikron eller Delta – er der ingen forskel i risikoen for at udvikle alvorlig sygdom.

Eksperter har flere gange fremhævet, at det ikke er muligt at sammenligne andre lande med Sydafrika, når det gælder Omikron: Befolkningen er yngre, og der er på grund af tidligere omfattende smitte en betydelig immunitet.

Onsdag kom der også rapport med britiske data

Onsdag blev der også offentliggjort en rapport med foreløbige data fra Storbritannien. Bag rapporten er forskere fra blandt andet Imperial College og WHO, og data bygger på alle PCR-bekræftede SARS-CoV-2-tilfælde mellem 1. og 14. december.

Det drejer sig om 56.000 Omikron-tilfælde og 296.000 Delta-tilfælde.

Fra Storbritannien lyder det ifølge The Guardian, at Omikron ser ud til at give et mildere forløb med en reduceret risiko for et besøg på hospitalet på 20-25 procent. Ifølge CNN bliver det samtidig estimeret, at risikoen for at blive indlagt et døgn eller længere på grund af smitte med Omikron er 40-45 procent lavere end for Delta-varianten.

Men rapporten angiver også, at risikoen for indlæggelse ”er ens for Omikron og Delta, når det gælder personer, der er testet positiv, og som tidligere har modtaget mindst to vaccinedoser. Og at det afspejler en reduceret vaccineeffekt mod Omikron i forhold til Delta”, siger eksperter både til CNN og The Guardian.

Forskerne fremhæver også, at der i rapporten mangler data for de ældre aldersgrupper.

Og her kommer vi så ind på, hvordan disse studier hænger sammen med ordene fra den danske SSI-direktør Henrik Ullum.

De rå tal giver ét billede – med justeringer er der et andet

For netop de ældre – som forskere har påpeget både i forhold til de britiske data og det skotske studie – er et af de springende punkter.

I Danmark viser de rå tal også, at nysmittede med Omikron har lavere risiko for at blive indlagt, end de, der blev smittet med Delta, da den blev den dominerende variant i Danmark, havde.

En del af forklaringen på, at den er mildere, er jo ikke nødvendigvis, at virus i sig selv forårsager mildere sygdom

Jens Lundgren, professor

Og det er ikke ”spor overraskende”, lød det fra Henrik Ullum. Men det er mere et udtryk for, at vaccinerne virker, og at de ældre har været gode til at passe på sig selv, end det beviser, at Omikron giver et mildere sygdomsforløb.

Eller som Henrik Ullum sagde på pressemødet:

- Det er vigtigt at huske på, hvem det er, der bliver smittet med Omikron. Det er de yngre voksne, som har en lavere risiko for at blive indlagt, og hvor mange også er vaccineret, og som derfor også har en lavere risiko for at blive indlagt.

Når de rå tal bliver justeret for aldersgruppe og vaccination, kan de danske eksperter ”ikke se, at Omikron giver en mindre risiko for indlæggelse”, lød det fra direktøren.

Også fra Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lød det, at kun otte procent af de indlagte på nuværende tidspunkt er smittet med Omikron, men at det ikke siger noget om, hvor indlæggelseskrævende Omikron vil være.

- For Omikron har primært spredt sig mellem de unge. Det bliver særligt, når Omikron spreder sig mellem generationer, at vi vil se en stigning i antallet af indlæggelser, sagde Magnus Heunicke.

I januar forventer eksperter at være meget klogere

Professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet Jens Lundgren var onsdag også på banen.

Han fremhævede i et interview med TV 2, at der er tegn på, at Omikron-varianten ”måske ikke er lige så sygdomsfremkaldende i forhold til at forårsage lungebetændelse”, som Delta var. Men at det stadig er for tidligt at sige noget endeligt.

- Vi får brudstykker hen ad vejen, og i løbet af januar forventer jeg, at vi er meget, meget kloge på, om det forholder sig sådan, at den er mildere.

Med de tidligere varianter af SARS-CoV-2 har akutte forløb med covid-19 varet mellem 14 dage og en måned.

Det betyder, at der nu begynder at være flere data fra Holland, USA, England og Danmark, hvor der ifølge Jens Lundgren også er datainfrastruktur til at kunne karakterisere varianten og forstå, hvordan sygdommen er hos ikkevaccinerede og vaccinerede.

- For en del af forklaringen på, at den måske er mildere, er jo ikke nødvendigvis, at virus i sig selv forårsager mildere sygdom. For hvis den rammer folk, der er immuniseret i forvejen (enten ved infektion eller vaccination, red.), så har de en bedre evne til at håndtere infektionen, siger Jens Lundgren.

Ruslands præsident Vladimir Putin har torsdag formiddag holdt sin årlige pressekonference i Moskva.

Den kommer på et tidspunkt, hvor Rusland og Vesten krydser klinger over konflikten ved Ukraines grænse.

Vores reaktion afhænger af de garantier, vi får fra Vesten

Præsident Vladimir Putin

På pressemødet beskyldte Putin Ukraine for at forberede en militær operation i Donbass-regionen, der grænser op til Rusland.

Ifølge vestlige efterretninger har Rusland på den anden side mobiliseret store styrker langs grænsen til Ukraine.

Ønsker ikke konflikt

Putin understregede samtidig ved presseseancen, at Rusland ikke ønsker en konflikt med Vesten.

- Det er ikke vores foretrukne valg, og det er ikke vores ønske, sagde Putin foran de godt 500 russiske og udenlandske journalister i Moskva.

Den russiske præsident tilføjede, at han har fået overvejende positiv respons på de sikkerhedsforslag, han i denne måned har afleveret til sin amerikanske kollega, Joe Biden.

Ifølge Putin er der planlagt forhandlinger i Genève i Schweiz i starten af 2022.

- Jeg håber, at situationen vil udvikle sig positivt, sagde Putin på pressemødet.

På et opfølgende spørgsmål skærpede Putin imidlertid retorikken og sagde, at det er op til Vesten at komme med nogle sikkerhedsgarantier over for Rusland.

- Vores reaktion afhænger af de garantier, vi får fra Vesten, lød det torsdag fra Putin.

Den røde linje

Præsidenten har gentagne gange gjort det klart, at et ukrainsk medlemskab af NATO og en udvidelse af forsvarsalliancen mod øst er en såkaldt "rød linje", som Rusland ikke kan acceptere.

På pressekonferencen i Moskva sagde Putin, at NATO fem gange siden Den Kolde Krig har ”snydt” Rusland med udvidelse – og at USA nu står på Ruslands dørtrin med sine missiler.

Rusland har de seneste år mobiliseret sine væbnede styrker ved grænsen til Ukraine. Her har den ukrainske hær kæmpet mod prorussiske separatister, siden Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014.

Regeringen i Ukraine siger, at Rusland har samlet op mod 100.000 soldater langs landets grænser.

Både USA, NATO og EU har advaret Putin om ”alvorlige konsekvenser” og sanktioner, hvis de russiske tropper invaderer Ukraine.

For få russere

Udover konflikten med Vesten om Ukraine svarede præsident Putin blandt andet også på spørgsmål om coronapandemien, økonomi og manglende befolkningsvækst.

- Jeg har nævnt den faldende levealder og de stigende dødstal. Det lave befolkningstal er et af vores største problemer. En befolkning på 146 millioner på Ruslands store territorium er helt klart utilstrækkeligt, sagde Putin.

Levealderen i Rusland er i dag 70,1 år. Det er et fald i forhold til sidste år, der ifølge Putin skyldes coronapandemien.

Putin sagde desuden på pressemødet, at han håber på, at Rusland kan få vaccineret så mange indbyggere, at landet opnår flokimmunitet over for covid-19 i det nye år.

- Der er i dag en immunitet på 59,4 procent. Men det er ikke tilstrækkeligt. Vi skal op på omkring 80 procent. Forhåbentlig kan vi nå dertil næste år, lød det fra den russiske leder.

Efter to dage i træk med over 13.000 smittede falder smittetallet en smule.

Der er således i løbet af et døgn registreret i alt 12.487 coronasmittetilfælde. Det oplyser Statens Serum Institut torsdag.

Smittetallet er registreret på baggrund af 244.650 PCR-prøver, som tages via en podning i halsen. Dermed er positivprocenten på 5,1.

Af dagens smittetilfælde er 613 reinfektioner.

Antallet af indlagte er torsdag steget med 17 til 570.

15 døde det seneste døgn

På nuværende tidspunkt er antallet af indlagte med coronavirus dog fortsat et godt stykke fra niveauet sidste vinter, selv om antallet af smittede i øjeblikket er langt højere end for et år siden.

Sidste år toppede antallet af coronaindlagte på de danske hospitaler med 964 patienter i starten af januar.

Sundhedsvæsenet har dog meldt ud, at robustheden denne vinter ikke er lige så god som sidste vinter.

Yderligere 15 personer er torsdag blevet registreret som døde med covid-19. Det bringer det samlede dødstal op på 3173.

Et stort flertal i Folketingets epidemiudvalg bakker op om at indføre krav om test ved indrejse til Danmark.

Det viser bilag fra udvalget torsdag. 19 ud af 21 medlemmer har stemt for.

Kravet betyder, at personer uden bopæl i Danmark skal have taget en negativ test, inden de rejser ind i Danmark.

De skal tage en lyntest senest 48 timer før indrejse eller PCR-test 72 timer før. Kravet gælder, uanset om man er vaccineret eller ej.

Hvis man bor i Danmark, skal man tage en test, senest 24 timer efter at man er kommet ind i landet.

Regeringen med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede forslaget onsdag og begrundede det med at begrænse smittespredningen, og at der kommer nye varianter af coronavirus.

Man kan ifølge Sundhedsministeriet ikke blive nægtet indrejse, hvis man ikke har en negativ test, da der ikke er hjemmel til det i epidemiloven, men hvis man ikke overholder testkravet, vil man kunne straffes med en bøde på 3500 kroner.

En række undtagelser

Der er en lang række undtagelser for kravet. Børn under 15 år vil ikke være omfattet. Det samme gælder personer, der har været smittet det seneste halve år og har dokumentation for det.

Undtaget er også personer, der har været i udlandet i forbindelse med arbejde eller undervisning.

Hvis man bor i områder, der grænser op til Danmark, eller pendler til arbejde i områderne, er man også undtaget.

Grænselandet er personer, der bor i Slesvig-Holsten i Tyskland eller Blekinge, Skåne, Halland og Västra Götaland i Sverige.

Det samme gælder personer, der har været i transit i Sverige - for eksempel fra Bornholm.

Det gør sig også gældende, hvis man rejser til Danmark, men forlader landet inden for et døgn. For eksempel svenskere, der flyver til København og kører hjem i bil derfra.

Kravet vil træde i kraft 27. december og foreløbigt gælde i tre uger frem til 17. januar.

Jul og nytår står for døren, og mange er nervøse for, om det er forsvarligt at samles – særligt med familiens ældre medlemmer.

Ifølge Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdom på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet, er det ikke noget problem, hvis alle føler sig raske.

Han har dog en klar opfordring:

- Hvis man er over 60 år og ikke har fået tredje stik, så foreslår jeg, at man får en tid i dag.

Beskyttet mellem jul og nytår

Fordi det tredje stik er et såkaldt booster shot, vil det virke meget hurtigt. Allerede inden for tre-fire dage, vurderer Eskild Petersen

Dermed er det for sent at opnå beskyttelse gennem vaccine til juleaften, hvis man først får den i dag, men man vil være godt beskyttet fra dagene mellem jul og nytår.

Samme budskab har Allan Randrup, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

- Bliv vaccineret nu. Det kan have en effekt allerede inden nytår, siger han til TV 2 og tilføjer:

- Jo flere der bliver vaccineret i de her dage, jo bedre kommer vi formentlig igennem resten af december og januar.

Tusindvis af ledige tider

Og det burde ikke være noget problem at få en tid til vaccination i dag.

Ifølge formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) er der ledige tider i hele landet. Alene Region Hovedstaden havde torsdag morgen 25.000 ledige tider til at blive vaccineret lillejuleaften.

De mange tider skyldes, at alle regioner har opjusteret kapaciteten markant de seneste uger i takt med udrulningen af tredje stik.

Onsdag meddelte Sundhedsstyrelsens, at tredje stik fremrykkes for aldersgruppen 18-39 år.

Det betyder, at alle voksne nu kan blive revaccineret fire en halv måned efter andet stik.

Stephanie Lose forsikrer, at regionerne er helt klar til at tage imod den nye gruppe også.

- Det giver naturligvis tryk på vaccinerne, og det stiller krav til forsyningen og det logistiske. Men det hele fungerer, som det skal, siger hun til TV 2.

I alt er 38,8 procent af den danske befolkning revaccineret.

Tredje stik er våbnet mod Omikron

Det er intet nyt, at danskerne opfordres til at blive revaccineret. Men ifølge myndigheder og eksperter er det vigtigere end nogensinde før.

Det skyldes, at den smitsomme Omikron-variant nu er dominerende i Danmark, og tredje stik er våbnet, der skal dæmme op for smitten, lyder det.

- Vi står midt i en epidemi med eskalerende smitte, og vi har brug for at forebygge både smitte og sygdom med Omikron-varianten. Det er begrundelsen, sagde direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på et pressemøde onsdag.

Han uddybede, at det er bevist, at tredje stik giver en meget høj beskyttelse, hvorimod immuniteten stort set er ikkeeksisterende få måneder efter andet stik.

Onsdag blev der konstateret 13.386 smittede med coronavirus. Det var anden dag i træk med over 13.000 tilfælde.

Efter flere timers it-nedbrud i kviktestcentrene i Region Hovedstaden er systemerne nu oppe at køre igen, og kviktests af borgerne kan dermed fortsætte.

Det oplyser Trine Baadsgaard, der er presseansvarlig ved Copenhagen Medical, til TV 2.

- Vi havde et nedbrud. Det gjorde, at vi ikke var i drift i cirka to en halv time. Vi er mindst lige så ulykkelige over det, som de borgere der stod i kø, siger hun.

Fejlen opstod, ifølge Trine Baadsgaard, ikke hos Copenhagen Medical, men i nogle eksterne datacentre.

Selv om systemerne nu er oppe igen, kan der ifølge den presseansvarlige være forsinkelser i udsendelsen af testsvar.

- Men folk skal nok få deres svar, siger Trine Baadsgaard.

Hjemmetest var ikke en mulighed

De tekniske problemer ramte samtlige Copenhagen Medicals kviktestcentre og vaccinecentre, som ligger i Region Hovedstaden.

Fejlen kom på en af de travleste dage for kviktests på hele året mange borgere måtte møde forgæves op.

De mange forgæves ventende kunne ikke få udleveret Copenhagen Medicals testudstyr og pode sig selv hjemme, forklarede Trine Baadsgaard, mens it-problemerne fortsat stod på:

- Vores testkit er ikke godkendt til hjemmebrug, og derfor kan vi ikke uddele dem til folk.

Nødprocedure i Region Syddanmark

Også i Region Syddanmark har der torsdag middag været tekniske problemer, der har drillet lyntestoperatøren Carelink.

- Vi havde problemer omkring middag, hvor vi gik over til vores nødberedskab. Så vi kunne godt lynteste, men det kørte bare lidt langsommere. Nu kører det igen, som det skal, siger driftsdirektør Lars Bladt, Carelink.

En TV 2-journalist i Vejen fortæller, at køen her stod stille ved 12-tiden.

Også i Odense var it-systemet kortvarigt brudt sammen. Her fortæller en anden TV 2-ansat, at Carelink skrev de testedes cpr-nummer manuelt ned. Det er efterfølgende håbet, at Carelink kan sende testsvaret ud til de podede, nu hvor it-systemet igen er oppe.

Falck, der står for lyntests i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland, siger til TV 2, at der ikke er lignende it-problemer i deres kviktestcentre.

Lillejuleaftensdag er flere steder rundt om i landet blevet til "Store-testkø-dag".

I adskillige kviktestcentre må borgerne beregne ventetider på mere end en time for at blive podet i næsen og få vished om, hvorvidt de er testet positive eller negative med covid-19.

I skrivende stund er køerne til lyntest i København gået i stå på grund af tekniske problemer. Ifølge Copenhagen Medical, der står for kviktest i hovedstadsområdet, er tidshorisonten ukendt.

Falck, der står for test i Region Sjælland, Region Midt og Region Nord, og Carelink, der står for test i Region Syd, har ikke lige nu tekniske problemer.

Men også udenfor Storkøbenhavn er køerne lange mange steder.

Tidligere torsdag var TV 2 i Slagelse, hvor der var rift om at få en kviktest.

At stå i kø i en time til halvanden kan godt pisse mig lidt af, siger Stine Findorf

Stine Findorf, borger i testkø

Her udviklede køen sig til en 300 meter lang veritabel menneskeslange, der bugtede sig gennem byen, mens omkring 200 mennesker holdt coronaforsvarlig afstand i temperaturer omkring frysepunktet.

Blandt de fremmødte i testkøen var kort- og landmålingstekniker Stefan Kruse, der skal fejre jul på Bornholm.

Han har ventet halvanden time på en test, da TV 2 møder ham.

Et faktum, der ærgrer ham. I hans optik burde en større by som Slagelse kunne udbyde kviktests mere end et enkelt sted.

- Det havde givet lidt mere frihed. Nu skal vi i stedet bruge en stor del af en fridag på at stå i kø, konstaterer han lakonisk.

"Ventetid pisser mig af"

Længere nede i køen har familien Findorf taget plads. De skal holde jul med forældre, og lader sig teste for en sikkerheds skyld.

Også de lufter frustrationen over den lange ventetid.

- Det giver ikke nogen mening, at de ikke opgraderer mere på testkapaciteten. At stå i kø i en time til halvanden kan godt pisse mig lidt af, siger Stine Findorf.

Hendes kone Rikke Findorf studser over hensigtsmæssigheden i at lade så mange mennesker stå ude i kulden.

- Det er ikke så smart at stå i kulden. Det kunne være rart, hvis man kunne få udleveret nogle gratis testsæt, indskyder hun.

Familien Findorf bor dog i Slagelse og har haft noget kortere transporttid, end den næste TV 2 taler med.

Social- og sundhedsassistent Lone Poulsen måtte opgive at lade sig teste i Høng, hvor hun kommer fra.

- Hvis du tror, der er lang kø her, så skulle du køre til Høng. Der lignede det, at køen ville tage tre til fire timer, lyder det skeptiske gæt.

Lone Poulsen skal først til fødselsdag og efterfølgende være sammen med tre andre juleaften og kviktester sig for en ekstra "foranstaltnings skyld".

Testcentre erkender udfordring

De to udbydere af lyntests Falck og Copenhagen Medical mærker tydeligt den stigende interesse for at blive podet op til juleaften, og de er opmærksomme på ventetiderne.

Ifølge presseansvarlig hos Copenhagen Medical, Trine Baadsgaard, er det udfordrende at finde tilstrækkeligt med podere.

- Vi har tre uddannelseshold hver dag for at uddanne nye podere og ansætter 500 om ugen. Til forskel fra sidste nedlukning så er samfundet nu i vidt omfang åbent, så der er kamp om hænderne.

En anden udfordring er, at også poderne kan blive ramt af sygdom.

- Ligesom det øvrige samfund er vi udfordret af, at vores podere også bliver syge. De bliver testet hver morgen, og de positive bliver sendt hjem, siger Trine Baadsgaard.

Manglende test skal ikke hindre jul

Når man ikke at lade sig kvik- eller pcr-teste, bør det ikke afskrække én fra at deltage i hyggen juleaften. I hvert fald ikke, hvis man er symptomfri.

Det mener Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdom på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet.

- Vi har ikke kapacitet til at teste alle, så almindelige sund fornuft må gælde, siger han.

Ifølge professoren kan man sikre sig flere ting, inden man mødes om flæskestegen eller juleanden den 24. om aftenen.

For det første skal man tjekke, at de ældre familiemedlemmer er vaccineret med det tredje stik. Dernæst skal man mærke efter og sikre sig, at man ikke har symptomer som feber, ondt i halsen eller bare generelt ikke føler sig på toppen, anbefaler Eskild Petersen.

Kan man mærke forskel på en covid-19-infektion og en almindelig forkølelse?

- Nej, det kan man ikke, og især hvis man er yngre, er det rigtig svært. Man må spørge sig selv, om man kender nogen, der er smittet? Hvis de andre på juleaftenen synes, det er helt fint, kan man gøre det. Det er et spørgsmål om at snakke om det. Det, at man ikke kan få tid til test, skal ikke hindre det at fejre jul, lyder det fra professoren.

Du kan selv tjekke ventetiden på en kviktest og afstemme dine forventninger til eventuelle køer - blandt andet på Falcks hjemmeside og hos Copenhagen Medical afhængig af, i hvilken region du bor.

Antallet af patienter er faldet på landets intensivafdelinger. Det betyder, at der er kommet flere ledige senge til dem, der er alvorligt syge.

Det viser den seneste rapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Den 20. december var der således 59 ledige senge ud af landets lidt flere end 300. Det er en stigning fra den 6. december, hvor der blot var ti frie intensivpladser.

Det stigende antal ledige senge skyldes primært, at antallet af intensivpatienter, der ikke har corona, er faldet.

6. december var der 233 personer indlagt uden corona, mens 67 personer var indlagt med corona. 20. december var antallet af patienter faldet, så 198 personer var indlagt uden corona. 60 personer var indlagt med corona.

De flere sengepladser er gode nyheder, siger Anders Perner, der overlæge og professor på Rigshospitalets intensivafdeling.

- Det giver os tid til at reagere, hvis der de kommende dage eller uger skulle komme mange ekstra coronapatienter med behov for intensivbehandling, siger han.

Forventer flere indlagte

Anders Perner siger, at der kan komme endnu færre patienter med andre sygdomme end corona, i takt med at dele af samfundet er lukket ned.

Samtidig påpeger han, at vi endnu ikke har set den fulde konsekvens på intensivafdelingerne af de højere smittetal.

Det skyldes, at der typisk går ti dage, fra man er blevet smittet med corona, til man har brug for hospitalsindlæggelse. Og endnu nogle dage før man har brug for intensivbehandling.

- De patienter (med corona, red.), vi har liggende nu, blev smittet for 10 til 20 dage siden, og der var smittetallene omkring 5000 om dagen.

- Når nu der har været et hop op til 13.000 (smittede, red.), betyder det potentielt, at der i de kommende uger vil komme mere end en fordobling i antallet af intensivpatienter med corona, og så kan de 60 ledige senge, der er nu, potentielt ikke være nok, siger Anders Perner.

Kapaciteten skal øges

For at hospitalerne kan håndtere det ventede pres fra coronapatienter, har Sundhedsstyrelsen bedt hospitalerne om at lave en plan for, at kapaciteten kan øges til cirka 450 intensivpladser.

Ifølge Anders Perner er problemet med at skalere op ikke senge og udstyr, men mangel på sundhedspersonale.

Han er dog ikke i tvivl om, at hospitalerne vil løse opgaven, i takt med at der kommer flere intensivpatienter.

- Vi håber, at boostervaccinerne tager toppen af omikron-sygdommen, så vi kan få mange hospitalsindlagte, men trods alt færre på intensivafdelingerne.

- Omvendt ved jeg, at vi er klar og vil gøre alt, hvad vi kan for at skabe pladser til de patienter, der måtte komme, så man skal ikke være bekymret for, at der ikke er en intensivseng til alle, siger overlægen.