Alle dem, der havde tænkt sig at smutte på skiferie henover julen, er nu havnet i lidt af en kattepine. I hvert fald hvis destinationen hedder Østrig.

Onsdag offentliggjorde landet skrappe indrejseregler, hvis man kommer fra Danmark eller en række andre europæiske lande.

Det betyder, at man både skal have en negativ PCR-test og have modtaget det tredje stik med en coronavaccine, hvis man vil undgå ti dages karantæne i landet. Men det er der mange, der ikke har.

En af dem er Julie Rindom, der bor i Hovedgård ved Horsens.

Hun skulle sammen med sin familie have fejret nytår på skibakkerne i Østrig. Men det kan nu ikke lade sig gøre, da det er mindre end 4,5 måneder siden, at hun fik sit andet stik. Dermed kan hun ikke få sit tredje stik endnu og leve op til de nye rejsekrav.

- Jeg er lidt skuffet. Jeg havde glædet mig længe, og nu var vi heller ikke afsted sidste år. Så nu troede og håbede vi, at det endelig kunne lade sig gøre, siger Julie Rindom til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun fortæller, at familien har en tur planlagt til Østrig i uge 9, som de håber at kunne komme på. Men nytårsplanerne skal laves om.

- Nu undersøger vi mulighederne for, om vi kan komme til Frankrig. Lader det sig ikke gøre, må vi fejre nytår herhjemme med familie og venner, siger Julie Rindom.

Få Østrig byttet til Italien

Østergaard Rejser i Aarhus er et af de rejsebureauer, der hvert år sender mange gæster til Østrig på skiferie.

Selskabet fortæller, at de tilbyder gæster, der ikke kan komme til Østrig, en anden rejse i stedet.

- Hvis man ikke kan opfylde de ting, så tilbyder vi en alternativ tur til Italien for dem, der kan komme ind dernede, siger Kim Østergaard, der ejer rejseselskabet.

Selvom gæsterne selv må aflyse deres rejser, hvis de ikke lever op til de nye indrejsekrav, oplever Kim Østergaard ingen sure kunder.

- Det er en fantastisk positiv reaktion, man får fra gæster, for alle er godt klar over, at det ikke er nogle regler, vi sidder og opfinder, siger han.

Han kunne dog godt være bekymret for, om folk i fremtiden er afskrækket fra at bestille rejserne.

- Man kunne godt forestille sig, at folk ville være bange for at bestille. På den anden side tror jeg på, at mange har fået tredje stik, så de godt kan komme afsted. Indtil de lukker grænsen af en anden årsag, det kan man ikke vide, siger Kim Østergaard.

Østrig er ifølge en undersøgelse af Analyse Danmark i 2019 danskernes foretrukne skisportsland.

I begyndelsen af december florerede et citat på Twitter fra forfatteren Anne-Marie Vedsø Olesen, som fortalte, at hun ikke ville invitere ikkevaccinerede til sin juleaften.

En af dem, der delte det, var 38-årige Helle Jensen fra Aarhus. Og det gjorde hun, fordi hun var enig.

- Jeg har ikke stået i situationen selv – men hvis jeg gjorde, kan jeg mærke, at jeg ikke ville have det fint med at invitere ikkevaccinerede indenfor, siger hun.

Mere end bare smitterisiko

Vaccinespørgsmålet er et, der splitter, og det er blevet ekstra aktuelt i tiden op til jul.

I flere Facebook-grupper udveksler folk råd til, hvordan man tackler de dilemmaer, der er opstået i danske familier. En meningsmåling fra Megafon viser, at hver 20. dansker har afvist at holde juleaften eller et julearrangement med nogen, fordi de ikke er vaccineret.

Og i en afstemning i en TV 2-artikel fra søndag har over halvdelen af mere end 70.000 læsere svaret nej til, at de ville holde jul med en ikkevaccineret.

Hvis 38-årige Helle Jensen, der arbejder på et digitalt bureau, stod i den situation, er hun en af dem, der ville have svært ved at se igennem fingre med det manglende stik.

- Det handler om mere end smitterisikoen. Det handler i høj grad også om, hvor ufornuftigt jeg synes, det er ikke at takke ja, siger hun.

Et nemt valg

Da folk omkring Helle Jensen begyndte at blive vaccineret mod coronavirussen, var hun "mega utålmodig" over selv at måtte vente.

Så da hun fik invitationen i e-Boks, var hun ikke i tvivl om, at hun ville sige ja tak.

Dels fordi de to stik var en sikkerhed for hende selv. Men også for andre. Efter et års pandemi med nedlukninger, bekymringer og historier fra frontpersonalet følte hun, at hendes vaccinevalg var ligetil.

- Det er virkelig det allermindste, jeg kan gøre i alt det her. Så jeg havde det bare sådan "shoot me up", siger Helle Jensen, der har fået sit tredje stik denne uge.

Elefanten i rummet ville være for stor

Flere eksperter har peget på, at hvis både vaccinerede og ikkevaccinerede familiemedlemmer får en coronatest, inden de samles i juledagene, bliver smitterisikoen betydeligt mindre.

Smittemæssigt tænker Helle Jensen også, at en negativ test vil være "helt fint", hvis hun var julevært.

Men det, som en test til gengæld ikke kan gøre noget ved, er det fravalg, Helle Jensen mener, der ligger i ikke at blive vaccineret. Den del tror hun, vil være svær at ignorere i et selskab, hvor man ser forskelligt på vaccinerne.

- Det fravalg gennemsyrer for mange ting til, at vi bare kunne sidde og snakke om noget andet over en flæskesteg hele aftenen, siger hun.

Helle Jensen ser spørgsmålet om vacciner som "mega værdibaseret" og noget, der hænger sammen med tilliden til andre mennesker, til videnskab og forpligtelsen til at passe på andre.

Hun tror også, at det er derfor, at hun er "mere firkantet" med hensyn til vacciner, end hun ellers plejer at være.

- Det der, mener jeg, er så dybt ufornuftigt, at det også påvirker mit syn på dig som menneske, hvis du helt ægte mener det. Så flytter jeg dig ubevidst over i en anden kasse, siger Helle Jensen.

Når det frie valg rammer andre

Den sidste uge har TV 2 talt med flere danskere, som har takket nej til vaccinen, og de understreger alle sammen, at det er et frit valg. Og Helle Jensen er også "helt for det frie valg", fortæller hun.

- Jeg er jo ikke i nærheden af at synes, at tvangsvacciner er en god idé. Men det her frie valg kan jo gå ud over andre, og derfor har jeg svært ved det, siger hun.

Det er derfor, Helle Jensen helst ikke ville slå dørene op for ikkevaccinerede julegæster. Valget er folks eget, men hendes hjem er hendes hjem.

- Det er ikke min mission at omvende folk. Men det er heller ikke min pligt at inkludere dem, siger hun.

Nogle vil måske sige, at det er lige så sort-hvid en tankegang som den, en vaccineskeptiker har?

- Vi har det jo nok på samme måde med omvendt fortegn. Netop derfor synes jeg, at det er okay at sætte grænser og være lidt firkantet her. Faktisk tror jeg, at det er en god ting, siger hun.

Hvis det nu var en i din allernærmeste familie, der ikke var vaccineret, tror du så, at du ville have det på samme måde?

- Det ville uden tvivl være sværere. Jeg har da tænkt over, hvad jeg ville gøre, hvis min kæreste ikke ville vaccineres. Min første tanke var, at så måtte vi flytte fra hinanden. Men jeg ved godt, at virkeligheden er mere kompleks, siger Helle Jensen.

Fødevarestyrelsen har onsdag fundet 230 mink og 60 ræve, som blev holdt ulovligt i bur på en minkfarm ved Løvel i Viborg.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det var et anonymt tip, der ledte styrelsen på sporet af farmen i forbindelse med en aktuelt fugleinfluenzaudbrud i samme område.

Det er anden gang på en uge, at Fødevarestyrelsen finder ulovlige mink på en jysk minkfarm.

Onsdag i sidste uge blev der fundet 126 mink på en farm ved Thyholm.

Minkene bliver aflivet

Siden 29. december 2020 har det ikke været lovligt at holde mink i Danmark med mindre der er tale om et hobbyhold på maksimalt fem mink. Siden 2017 har det været ulovligt at holde ræve i bure.

Ejeren af minkfarmen vil nu blive politianmeldt, oplyser Fødevarestyrelsen.

En overtrædelse af loven om forbud mod mink kan straffes med en bøde eller fængsel i op til seks måneder.

Samtidig vil de 230 mink blive aflivet. Det sker allerede senere torsdag.

Ejeren vil få et påbud om at videregive de godt 60 ræve, eksempelvis til zoologiske haver, eller selv aflive dem.

Ny vurdering om minkavl til foråret

I november sidste år blev det besluttet, at alle mink i Danmark skulle slås ned for at mindske smitte med - og mutationer af - coronavirus - men selve loven faldt først på plads i december.

Det var efter et forløb, hvor det viste sig, at regeringen ikke havde sikret, at der var lovhjemmel til at aflive alle landets mink.

Et politisk flertal besluttede i september, at minkavl skal være forbudt i Danmark frem til udgangen af 2022.

Beslutningen blev taget på baggrund af en risikovurdering fra Statens Serum Institut (SSI) fra juni i år.

I vurderingen lød det, at hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko af "ukendt størrelse".

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har oplyst, at man til foråret vil vurdere, om man kan genoptage minkavl i 2023.

De fleste vestlige lande, herunder Danmark, er lige nu ved at udrulle tredje stik til befolkning for at mindske spredningen med coronavirus.

Men den strategi risikerer at ende med at gøre det modsatte.

Sådan lyder advarslen fra generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

- Boostervaccineprogrammerne kan meget vel forlænge pandemien frem for at ende den, siger han på et pressemøde onsdag.

Forklaringen er ifølge generaldirektøren, at vestlige lande, som allerede har høj vaccinationsdækning, hamstrer vacciner, så deres befolkning kan få tredje stik.

Samtidig er der store dele af verden, som endnu har meget lav vaccinationsdækning, og her kan coronavirus mutere og sprede sig globalt igen.

- Strategien vil give bagslag, siger Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Intet land kan booste sig ud af pandemien

Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør, WHO

Også den tidligere britiske premierminister Gordon Brown mener, at fordelingen af vacciner er helt skæv.

I et interview med BBC siger han, at coronavirus vil "komme tilbage og hjemsøge hvert eneste land, hvis der ikke gøres bestræbelser på at få vaccineret hele verden næste år."

Store forskelle verden over

En femtedel af de vacciner, der administreres verden over lige nu, gives som boosterstik.

Samtidig har halvdelen af medlemslandene i WHO endnu ikke nået målet om at vaccinere halvdelen af befolkningen.

Særligt slemt er det i Afrika, fortæller WHO-direktøren.

- Jeg har virkelig svært ved at forstå, hvordan tre ud af fire afrikanske sundhedsarbejdere stadig ikke er vaccineret, mens andre lande er i fuld sving med tredje stik, siger han.

Ifølge Tedros Adhanom Ghebreyesus kunne målet om 40 procents vaccinationsdækning i alle medlemslande være nået allerede i september 2021, hvis de var blevet fordelt mere ligeligt.

På pressemødet onsdag lød meldingen også, at der nu er vacciner nok til, at hele verdens voksne befolkning kan få begge stik, ligesom alle udsatte kan få tredje stik.

Men ikke hvis de vestilige lande fortsætter med at udrulle tredje stik.

- Den øvrige befolkning bør vente til senere i 2022 med boosterstikket, siger generaldirektøren.

Omikron-varianten bekymrer

Det er bekymringen for den smitsomme Omikron-variant, der har fået mange lande til at sætte fart på udrulningen af tredje stik.

Og den tankegang forstår Tedros Adhanom Ghebreyesus godt. Men han mener alligevel ikke, at det i sidste ende vil gøre en forskel, så længe resten af verden ikke er med.

- Intet land kan booste sig ud af pandemien, siger generaldirektøren.

I Danmark er det dog strategien.

De seneste uger har myndighederne gentagne gange understreget vigtigheden af at blive revaccineret, og onsdag blev tredje stik fremrykket for alle over 18.

Det betyder, at der nu kun skal gå fire og en halv måned fra andet stik til tredje stik.

I alt er 38,8 procent af den danske befolkning revaccineret.

Det har hidtil heddet sig, at PCR-tests var de sikreste tests, og mange danskere har benyttet sig af regelmæssige PCR-tests under pandemien.

Men den seneste tid har både myndigheder og eksperter anbefalet at flere benytter sig af kvik- og selvtests for at lette presset på landets PCR-teststeder.

Og det har forvirret nogen.

"Myndighederne anbefaler, at man kun i bestemte situationer bruger PCR-test. Men 45 procent af alle positive lyntest er falsk positive. Derfor foretrækker jeg PCR. Hvad er jeres kommentarer?", lyder et spørgsmål fra Michael Stohn til 'Spørg om corona' på TV 2 NEWS:

Og Anne Møller, der er medlem af Dansk Selskab for Almen Medicins corona-taskforce, havde et svar til ham.

- PCR-testen er til at vide, om du er smittet eller ej. En kviktest svarer på, om du smitter eller ej. Det er den distinktion, vi skal til at have nu, fordi der mangler kapacitet, lød det fra Anne Møller i 'Spørg om corona' på TV 2 NEWS.

Det kan lyde som ordkløveri, men forskellen på de to testmuligheder er vigtigere nu end nogensinde, siger Anne Møller.

TV 2 har stillet lægen en række opfølgende spørgsmål for at blive klogere på, hvordan de forskellige tests skal benyttes på det nuværende stadie i pandemien.

Testsystemet er presset, og kapaciteten er nødt til at blive brugt, hvor det er relevant

Anne Møller, Dansk Selskab for Almen Medicins corona-taskforce Pragmatisk skifte

Ifølge Anne Møller har vi i Danmark hidtil været "utroligt privilegerede", når det kom til adgangen til tests. Danskere har vænnet sig til at have gratis PCR-test tilgængelige, når vi ville. Disse tests koster penge i de fleste andre EU-lande, påpeger Anne Møller, men har været en del af den danske indsats for at kunne holde samfundet åbent.

Men med de rekordhøje daglige smittetal, og med den smitsomme Omikron-variant som den mest dominerende, skal danskerne til at gå til test på en anden måde, siger Anne Møller.

- Det står klart, at det er pragmatisk valg, man har været nødt til at tage nu, hvor testsystemet er presset, og kapaciteten er nødt til at blive brugt mere målrettet, siger Anne Møller.

Hun forklarer, at PCR-tests nu skal tages for at fastslå, om der er smitte, hvor der er mistanke om det - hvis man er nær kontakt til en bekræftet smittet, hvis man har symptomer, eller hvis man er testet positiv ved en kviktest. Disse tests bør altså ikke benyttes "for en sikkerheds skyld".

Kviktests skal spille en større rolle i testningen fremover, mens smitten er så udbredt i samfundet. Disse tests er et godt værktøj, der kan være med til at inddæmme smitte og bryde smittekæder.

Disse tests tager man ikke for at få fastslået, hvorvidt man er selv er smittet - men om man smitter andre nu og her. Hvis man tester positiv med en kviktest, skal man derefter tage en PCR-test.

Nøjes med kviktest

Tidligere på ugen adresserede direktør for Testcenter Danmark, Anne-Marie Vangsted, den samme bekymring.

- Jeg forstår godt, at nogle vil have PCR-test, fordi der har været meget kommunikation om, at det er den sikreste test. Men det behøver man ikke, hvis man skal til et arrangement. Der vil en hurtigtest eller en hjemmetest være tilstrækkelig, sagde Anne-Marie Vangsted mandag til Ritzau.

Tidligere onsdag udsendte Styrelsen for Forsyningssikkerhed en pressemeddelelse med budskabet om, at man nu øger testindsatsen for så vidt angår både kvik- og PCR-test. Således vil man i starten af det nye år foretage 690.000 test hver dag.

- Husk at vælge den type test, som er relevant for dig i din konkrete situation, opfordrer direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns i pressemeddelelsen.

PCR-testkapaciteten er i dag på 190.000 test om dagen, og den vil i løbet af januar og februar blive øget til 230.000 test om dagen, oplyser styrelsen.

Spanien gør det obligatorisk at bære mundbind udendørs, idet antallet af smittetilfælde med omikronvarianten fortsætter med at stige.

Det oplyser premierminister Pedro Sánchez onsdag aften efter en videokonference med regionale ledere.

Spanien har på tidligere tidspunkter i pandemien haft krav om at have mundbind på udendørs, og mange spaniere bærer dem fortsat frivilligt.

Foruden krav om mundbind vil Spanien ifølge Sánchez bekæmpe omikronspredningen gennem vaccineboosterstik og et forsøg på at opruste landets sundhedspersonale.

Catalonien har dog en strengere tilgang til den nye smittestigning end resten af landet. Det skyldes, at regionen er særligt hårdt ramt. Den huser således en fjerdedel af alle indlagte med covid-19 i Spanien.

Yderligere restriktioner indført

Tidligere på ugen meddelte myndighederne i Catalonien, hvor storbyen Barcelona ligger, at pubber, klubber og diskoteker skal lukke fra fredag og 15 dage frem.

I samme periode indføres der begrænsninger for restauranter samt et udgangsforbud mellem klokken 01.00 og 06.00.

På tværs af Spanien er antallet af smittetilfælde steget voldsomt. Men som følge af en vaccinationsrate på over 80 procent udviser mange af de smittede kun milde - hvis overhovedet nogen - symptomer. Derfor er landets hospitaler ikke overvældede af den nye smittebølge.

Tirsdag blev der ifølge tal fra landets sundhedsministerium registreret 49.823 nye smittede. Det er over 5000 flere end den hidtidige rekord, der blev sat i januar.

Den stigende smitte bliver primært drevet af den nye omikronvariant. Ifølge avisen El País udgør varianten allerede 80 procent af de nye smittetilfælde i hovedstaden Madrid.

Myndighederne registrerede det første tilfælde af den nye variant i landet 2. december.

Den amerikanske højesteret har indvilget i at lade to sager om vaccinekrav køre ved retten.

Den ene sag handler om præsident Joe Bidens vaccinekrav til store virksomheder. Den anden handler om vaccinekrav til sundhedsarbejdere i USA.

I en kendelse onsdag oplyser højesteret, at den vil høre argumenter i begge sager den 7. januar, hvorefter der inden for kort tid formentlig vil falde en afgørelse.

I september besluttede Biden-administrationen, at virksomheder med 100 eller flere ansatte skal sikre, at alle medarbejdere er fuldt vaccineret mod covid-19. Alternativt skal medarbejdere testes for coronavirus hver uge.

Kravet til virksomhederne har til formål at begrænse coronasmitten og er i øjeblikket gældende i hele USA.

Imens er kravet til sundhedsarbejderne blokeret i halvdelen af USA's 50 delstater.

Omfatter 80 millioner arbejdere

Bidens vaccinekrav er siden september blevet udfordret ved flere retsinstanser. Fredag i sidste uge tillod en appeldomstol dog, at kravet kunne træde i kraft.

Det fik blandt andet private virksomheder og republikanskledede delstater til at udfordre loven og bede højesteret om at blokere for den.

Vaccinekravet omfatter omkring 80 millioner amerikanske arbejdere.

Siden pandemiens begyndelse har 812.069 mennesker mistet livet med covid-19 i USA, hvor der bor 333 millioner indbyggere.

Det viser en løbende opgørelse fra det amerikanske Johns Hopkins University i Baltimore.

Biden vil med vaccinekravet tvinge en meget stor restgruppe af voksne amerikanere til at lade sig vaccinere. Det gælder især i meget konservative områder i USA.

Højesteret i USA har et konservativt dommerflertal på seks mod tre.

Ligesom herhjemme giver coronavarianten Omikron anledning til bekymring i USA.

Og står det til den amerikanske regerings ledende virolog, Anthony Fauci, er det vigtigere at dæmme op for den smitsomme variant, end det er at bevare julefreden i de amerikanske hjem.

Han opfordrer nemlig sine landsmænd til at droppe besøg i julen fra familiemedlemmer, hvis de ikke er blevet vaccineret mod covid-19.

- Vi har at gøre med en situation, der er seriøs nok nu til, at hvis der er en uvaccineret person, ville jeg sige: Jeg beklager meget, men ikke denne gang. Måske en anden gang, når det her er overstået, siger han i et interview med MSNBC, da han blev spurgt, om man skal bede sine uvaccinerede familiemedlemmer om at holde sig væk i juledagene.

USA er hårdt ramt af Omikron i disse dage. Tirsdag blev der registreret 172.072 nye smittetilfælde på en enkelt dag, mens 2093 døde med corona i landet det seneste døgn.

Ligesom i Danmark er Omikron nu den dominerende variant i USA, hvor den tegner sig for 73 procent af de nye tilfælde, skriver det amerikanske medie NPR.

Biden opfordrer amerikanere til at blive vaccineret

Den alvorlige situation fik præsident Joe Biden til gå på talerstolen tirsdag. Her opfordrede han blandt andet amerikanerne til at blive vaccineret.

Han pegede desuden på, at færre og færre amerikanere har ladet sig vaccinere siden sommer, og gav misinformation på internettet skylden for, at vaccinemodstanden er blevet større i landet.

- Der er virksomheder og personer, der tjener penge på at sprede løgne, der kan slå deres kunder og følgere ihjel. Det er amoralsk, lød det med alvor i stemmen fra præsidenten.

Ifølge Biden kan de amerikanere, der er fuldt vaccinerede og tager forholdsregler som for eksempel afstand, fejre jul som planlagt med venner og familie.

Om et øjeblik samles danskere på kryds og tværs af landet for at fejre julen med deres nærmeste. Men hvordan sikrer du dig, at juledagene bliver så smittesikre som muligt?

TV 2 har samlet en række gode råd om test, julerejser, nærkontakter, og hvordan du undgår at blive smittet. Dem kan du læse lige her.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi bliver ved den altoverskyggende coronapandemi.

Boosterstik og nye restriktioner

Det seneste døgn er der registreret 13.386 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark, hvilket er det næsthøjeste tal under pandemien.

Og den stigende smitte får nu myndighederne til at fremrykke planen for, hvornår de 18- til 39-årige kan få det tredje vaccinestik. Så de nu ikke skal vente fem en halv måned efter andet vaccinestik, men nu kun fire en halv måned.

Det betyder at flere i målgruppen kan blive vaccineret allerede før nytår.

Derudover oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke, at regeringen ønsker at indføre et krav om at have et coronapas i fitnesscentre og en negativ test før indrejse til Danmark.

Januar bliver den hårdeste måned

Smitterekorden er blevet slået flere gange i december, men ifølge den faglige direktør i Statens Serum Institut (SSI), Tyre Grove Krause, så bliver det endnu flere indlæggelser i januar.

Hvis man fremskriver seruminstituttets seneste beregninger, der dog er foretaget før de seneste restriktioner blev indført, kan det ende med 500 og i værste fald 800 nyindlæggelser hver eneste dag.

Selvom restriktionerne kan skubbe i den modsatte retning, kan Omikron-varianten ikke stoppes, og det er SSI’s forventning, at pandemien kulminerer om to-tre uger.

Intet tyder på mildere forløb

Der er ikke belæg for at sige, at Omikron-varianten skulle give et mildere sygdomsforløb end med Delta-varianten, som tidlige tal fra Sydafrika tydede på.

Det viser tal fra Statens Serum Institut, der har justeret for, at det primært er unge og vaccinerede, der bliver smittet med Omikron.

Men selvom varianten risikerer at presse sundhedsvæsenet i knæ, kan den også vise sig at blive starten på enden af coronapandemien. Det siger professor Jens Lundgren, som finder det usandsynligt, at coronavirus kan udvikle sig til en ny variant, der er endnu mere smitsom. Dermed vil virussen have presset sig selv op i et hjørne, den ikke kan komme videre fra, siger han.

Messerschmidt-retssag skal gå om

Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, har onsdag fået en sejr i Østre Landsret. Hvor tre dommere og tre domsmænd besluttede, at dommeren fra byretten var inhabil.

Dermed skal hans sag fra Retten i Lyngby, hvor han i august blev dømt for dokumentfalsk og svindel med EU-midler, gå om. Samtidig bliver hans dom for svindel nu ophævet. Den lød på seks måneders betinget fængsel.

Tidligere på ugen vurderede juraprofessor Frederik Waage over for TV 2, at sagen kan nu blive forsinket minimum et par år.

Morten Messerschmidt stiller op som formandskandidat for Dansk Folkeparti ved et ekstraordinært landsmøde i januar. I den forbindelse har flere medlemmer af partiet udtrykt skepsis over, at han havde en dom for svindel, men den er altså ikke længere gældende.

Liv på Mars?

En ny opdagelse er gjort på Mars under en mission med dansk bidrag, og det øger chancerne for at finde entydige tegn på, at der har været liv på planeten. Det fortæller John Leif Jørgensen, som er professor og afdelingsleder på DTU Space og står i spidsen for Danmarks Tekniske Universitets (DTU) bidrag til missionen.

Ved hjælp af robotten "Perseverance", der kører rundt på Mars, har forskerne fundet lava samt salte, aflejringer efter vand og karbonat i bunden af et krater på Mars. De viser ifølge professoren, at Mars gennem lang tid har været en våd planet i mere end en milliard år.

Nu er håbet, at man kan finde større organismer, men selvom man ikke skal forvente at finde små grønne mænd, så er muligheden for liv blevet meget større med opdagelsen.

***

Med et snevejr lillejuleaften er hvidjulsbarometeret nu helt oppe på 50 procent, og samtidig kan mange danskere først køre på juleferie samme dag.

Derfor opfordrer Vejdirektoratet også til, at man tager hjemmefra i god tid, fordi sneen rammer torsdag i tidsrummet 11 til 14, hvor der ventes allerflest danskere i trafikken.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Et flertal i Folketingets Epidemiudvalg har godkendt et krav om coronapas i fitnesscentre, fortæller flere udvalgsmedlemmer fra mødet onsdag aften.

Kravet vil gælde fra 24. december.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede forslaget på et pressemøde tidligere onsdag.

Flere partier har bedt om, at fitnesscentre bliver omfattet af restriktioner. De er bekymrede for den markante vækst i smitten over de seneste uger.

- Vi står i en situation med eksplosiv stigning i omikrontilfælde. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre at børn kan komme tilbage i skole 5. januar. Og for at sundhedsvæsnet ikke bryder sammen, siger Peder Hvelplund (EL).

Der er også opbakning fra blandt andet Konservative og Venstre.

Ét tiltag faldt ikke på plads

Venstre ønsker samtidig, at der gives støtte til centrene, som nu står med en ekstra opgave.

- Vi har appelleret til regeringen om at indkalde til drøftelser af, om der kan komme kompensation for de ekstra medarbejdere, der skal håndtere det her, siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V).

På pressemødet onsdag i Eigtveds Pakhus fremlagde sundhedsministeren også en indstilling til, at der indføres et generelt krav om, at man skal fremvise negativ test før indrejse til Danmark.

Altså er et coronapas, der eksempelvis dokumenterer friske vaccinationer, ikke længere nok. Andre lande har gjort det samme, forklarede Heunicke.

Men det er ikke faldet på plads onsdag aften på mødet i Epidemiudvalget.

Flertal om indrejserestriktioner

Der udestår tekniske detaljer. Derfor skal regeringen først besvare nogle spørgsmål til udvalget inden torsdag klokken 12.

De spørgsmål handler blandt andet om pendlere og folk i transit. Det kan være svenskere, som har en bil stående i København, hvorfra de benytter Kastrup Lufthavn.

Der er også et spørgsmål om danske ødegårdsturister. Det skal udvalget have svar på, inden det kan godkendes.

Ifølge Ritzaus oplysninger er der onsdag flertal for indstillingen om test før indrejse. Og der er snarere tale om afklaring end decideret modstand imod planen.

Heunicke forklarede under pressemødet, at det generelle krav om test også gælder for danskere og folk bosiddende i Danmark.

Der er dog den meget betydelige forskel, at folk bosiddende i Danmark kan vente til 24 timer efter ankomst med at fremvise et negativt testresultat.

Efterlever man ikke kravet, kan det medføre en bøde.