En halv liter piskefløde til tre kroner, 200 gram smør til fire og et halvt kilo flæskesteg for en femmer.

Discountkædernes priser er ekstra lave lige nu. Alle kæmper de om at have de billigste priser på klassiske julevarer.

Men det er rigtig dårlig stil af supermarkederne at prissætte så lavt, lyder det fra den økologiske svineproducent Hans Erik Jørgensen fra Risbjerg Landbrug i Jordløse.

- Som landmand føler jeg mig en lille smule trådt på. Jeg synes jo, at fødevarer skal koste væsentligt mere end de der fem kroner per halve kilo, siger han.

Sender forkert signal

Ifølge Hans Erik Jørgensen sender de lave priser et signal om, at supermarkederne er ligeglade med dem, der producerer fødevarerne.

- Vi bruger jo rigtig meget tid på at producere de her dyr og er glade for at arbejde med dem. Og så er det bare rigtig ærgerligt at se, at man skal helt ned i den pris. Man kan jo få en hel meter flæskesteg til samme pris som en flaske vand. Det, synes jeg, er frusterende, siger han.

Lige nu er priserne så lave, at supermarkederne taber penge på de billigste varer, fordi de bliver solgt billigere end discountkæderne selv kan købe dem.

- Det er os, der tager det her tab på os for at give kunderne nogle rigtig gode tilbud, og så får landmændene den pris, de altid har fået, siger kommunikationschef i Rema 1000, Jonas Schrøder, til TV 2 Østjylland.

- Det er (for) billigt

For de julehandlende ved Føtex i Nyborg, som TV 2 Fyn talte med, var der ingen tvivl om, at et halvt kilo flæskesteg til fem kroner er billigt. Om det er for billigt, var der delte meninger om.

- Jeg synes, det er for billigt. Det lokker jo folk til at købe fra dårligt dyrevelfærd. Uden at virke hellig, så synes jeg, at jeg har gjort lidt, når jeg har købt en ordentlig flæskesteg. Og jeg håber også, at den smager bedre, siger Stig Knudsen.

- Det peger måske på, at landmændene ikke får nok for deres svin. Og så tænker jeg, at dyrevelfærden helt sikkert ikke er i orden, siger Karen-Marie Hasling.

Det lokker jo folk til at købe fra dårligt dyrevelfærd

Stig Knudsen, Nyborg

For Nannaeia Szofia Nørregaard skriger de billige priser heller ikke ligefrem dyrevelfærd.

- Jeg tænker ikke, det er nogle grisebasser, der har løbet rundt ude på marken og boltret sig i jorden og spist fra naturen, siger hun.

Men nogle gange prisen det vigtigste. Det siger Lucas Corydon, som ville købe flæskestegen, hvis det var ham, der stod for julemiddagen derhjemme.

- Det er billigt, og så kan man bruge det til at lave god mad, siger han.

Det er ikke unormalt, at eksempelvis flæskestegen kommer på tilbud i december. Men fra flere sider bliver priskrigen, der i øjeblikket kommer forbrugerne til gode, alligevel betegnet som ekstraordinær, skriver TV 2.

Antallet af daglige nyindlæggelser vil stige i januar. Det fortæller Tyra Grove Krause, faglig direktør i SSI til TV 2.

Hvis man fremskriver seruminstituttets seneste beregninger, der dog er foretaget før de seneste restriktioner blev indført, kan det ende med 500 og i værste fald 800 nyindlæggelser hver eneste dag.

Det skal nok komme til at gå, men det kommer til at få nogle konsekvenser

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Holder den beregning vand, kan det give enorme udfordringer på de danske sygehuse.

Det fortæller sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet Jes Søgaard.

- Prioriterer man det værste og det akutte, så tror jeg, at vi vil kunne håndtere det. Men det bliver denondebankeemig hårdt, siger han til TV 2.

- Det er det værste scenarie

Beregningerne er lavet før fredagens restriktioner, der blandt andet lukkede kulturlivet ned, men Tyra Grove Krause mener alligevel, at de holder.

Og SSI-direktør Henrik Ullum er delvis enig med sin faglige direktør.

- Jeg håber og tror ikke, vi når dertil, men det er vigtigt at sige, at det er det værste scenarie.

Henrik Ullum tillægger de netop indførte restriktioner stor betydning, og så tror han på, at vi selv kan gøre meget for at undgå så høje smitte- og indlæggelsestal, som SSI-scenarierne forudser.

Jes Søgaard tvivler også på, at antallet af dagligt indlagte i januar vil komme op på det niveau, som fremskrivning fra SSI peger på.

Men bliver det tilfældet, vil det give overfyldte akutmodtagelser og intensivafsnit.

- Det vil i den grad være en hård nød at knække for vores sygehuse. Det kan gå hen og blive rigtigt svært, og kommer der influenza oveni, er det ikke godt, siger Jes Søgaard.

Fire gange så mange indlæggelser som sidste vinter

Den forudsete belastning på sundhedsvæsenet er ifølge professoren to til fire gange så stor som under sidste vinters smittebølge.

Og samtidig er de danske sygehuse langt dårligere rustet end for et år siden.

- Det skyldes, at personalet er mere trætte nu, for det er jo tredje bølge, og det kan de mærke. Og der er også lukkede sengeafsnit, fordi der mangler sygeplejersker, siger Jes Søgaard.

Mens der i februar var cirka 400 intensivpladser fordelt på danske hospitaler, var tallet i første uge af december helt nede på 310. Det viser tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram.

For at afstive sundhedsvæsenet har Folketinget blandt andet afsat en vinterpakke på én milliard kroner til blandt andet at fastholde personale. Og samtidig er behandlingsgarantien blevet suspenderet.

- De aftaler, jeg har set i de fem regioner, vil give noget. Men det er ikke det, der giver det store løft, siger professoren.

Forventer ikke sammenbrud

Jes Søgaard forventer dog ikke, at scenariet vil få sundhedsvæsenet til at kollapse.

- Sammenbrud er i min optik, når vi må afvise svært akut syge patienter. Det er ikke, at vi må afvise ikke-akut syge vel vidende, at det også er en stor belastning for dem og deres pårørende, forklarer professoren.

Det har flere gange været beskrevet, hvordan det danske sundhedsvæsen allerede nu er under pres.

Men ifølge Jes Søgaard skyldes det blandt andet, at kapaciteten på sygehusene som udgangspunkt er ”smal” for at holde udgifterne lave. Og derfor skal der ikke meget til for at presse det.

Han understreger dog, at det danske sundhedsvæsens styrke ligger i, at der relativt hurtigt kan opjusteres – blandt andet ved at inddrage sengepladser udenfor hospitalsvæsenet.

- Der bliver simpelthen behov for at aktivere alle ressourcer. Er man ikke allerede i gang med at få aftaler med kommunerne og privathospitalerne, om deres sengepladser, så skal man det.

Det vil dog gå ud over eksempelvis ældreplejen.

Brostrøm: Vi skal nok få det til at fungere

På et pressemøde onsdag eftermiddag fortalte direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm også, at danske sygehuse er pressede.

- Selvfølgelig er det kritisk allerede nu på danske sygehuse. Og vi forventer, at det bliver mere kritisk med flere coronasyge, flere influenzasyge og andet, siger han.

Søren Brostrøm understreger dog, regionerne allerede har lagt planer for håndtering af op mod 1150 patienter med covid-19 på medicinske sengepladser.

Samtidig er der lagt planer for, hvordan antallet af intensive sengepladser kan øges til 450.

- Og vi kan komme længere op end det. Det er bare ikke uden omkostninger, fordi vi mangler hænder, siger direktøren.

Flyttes ressourcer til intensivafdelingerne, vil det ifølge Søren Brostrøm betyde endnu flere udskudte behandlinger.

Og skal ”rigtig rigtig mange” intensivpladser bemandes, kan det gå ud over kvaliteten af behandlingen.

- Vi skal nok få det til at fungere. Det skal nok komme til at gå, men det kommer til at få nogle konsekvenser, siger Søren Brostrøm.

Næsten dobbelt så mange yngre, norske kvinder har oplevet en kraftigere menstruation, end de ellers har været vant til, efter at have fået en vaccination mod coronavirus.

Det fremgår af de foreløbige konklusioner af en stor befolkningsundersøgelse, som den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), har offentliggjort for gruppen af kvinder mellem 18 og 30 år.

Antallet af kvinder, der i undersøgelsen har svaret, at de oplevede kraftige blødninger, steg således fra 7,6 procent før vaccination til 13,6 procent efter vaccination.

Samtidig er antallet af kvinder, der oplevede kraftige blødninger før andet stik, steget fra 8,2 procent til 15,3 procent efter andet stik.

Kvinder med kraftige og vedvarende blødninger skal udsætte flere stik

På grund af de foreløbige resultater kommer FHI derfor nu med en række råd til kvinder, der har oplevet menstruationsforstyrrelser.

Et af rådene gælder de kvinder, der har oplevet kraftige og vedvarende blødninger efter tidligere vaccination. Og her opfordrer FHI til, at de afventer ”videre vaccination, inden årsagen er undersøgt, eller symptomerne er gået over.”

En del flere kvinder fik forstyrrelser efter første eller anden dose af coronavaccinen

Lill Trogstad, FHI

Kvinder med tilfælde af ”blødningsforstyrrelser af andre årsager end vaccine” kan blive vaccineret mod covid-19. Det samme gælder kvinder, der har oplevet forbigående menstruationsforstyrrelser.

Sådan har kvinderne svaret

Som TV 2 beskrev i juli, begyndte kvinder fra hele verden – også i Danmark - i sommeren i år at indberette blødningsforstyrrelser efter at have fået en vaccine mod coronavirus.

I Danmark steg antallet af indberetninger fra 47 til over 1000 på knap tre uger.

Også i Norge kom der indberetninger, og derfor satte myndighederne gang i en befolkningsundersøgelse.

Og delresultaterne viser altså nu, at der er en øget forekomst af menstruationsforstyrrelser hos yngre kvinder efter vaccination end før vaccination.

Flere kvinder oplevede også længerevarende blødninger, kortere interval mellem menstruationer og kraftige smerter efter vaccination end før vaccination.

Blødningsforstyrrelser oplever alle kvinder, men ...

Blødningsforstyrrelser og uregelmæssig menstruation er noget, som mange kvinder døjer med. Den månedlige cyklus kan nemlig blive påvirket af mange ting som eksempelvis stress og sygdom.

Fire ud af ti kvinder i den norske undersøgelse har da også angivet, at de oplevede forstyrrelser i sidste menstruation inden vaccination.

- Alligevel ser vi i denne undersøgelse, at en del flere kvinder fik forstyrrelser efter første eller anden dose af coronavaccinen, oplyser projektleder og læge i FHI, Lill Trogstad, i pressemeddelelsen.

Hovedformålet med den store befolkningsundersøgelse blandt kvinder er ifølge FHI at undersøge, om der er en sammenhæng mellem coronavaccination og forskellige typer blødningsforstyrrelser.

EMA og dansk lægemiddelstyrelse: Ingen tegn på en sammenhæng

Både den danske lægemiddelstyrelse og det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har undersøgt indberetninger om blødningsforstyrrelser fra kvinder. Her har myndighederne ikke fundet tegn på, at der er en sammenhæng mellem vaccinerne og menstruationsforstyrrelser.

Den danske lægemiddelstyrelse gjorde i november igen status over de på det tidspunkt cirka 3900 danske indberetninger om menstruationsforstyrrelser efter vaccination.

Ændringen i cyklus kan godt opstå på grund af omstændighederne omkring en vaccination

Annemette Wildfang Lykkebo, DSOG

I en pressemeddelelse 9. december lød det, at der fortsat ikke var tegn på, ”at cyklusændringer kan være en bivirkning fra covid-19 vaccinerne,” eller at der er en sammenhæng med vaccinen.

Ifølge Line Michan, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, er der ikke noget mønster i forhold til symptomer, varighed eller alder.

- Desuden er blødningsforstyrrelser så almindelige, at der meget vel kan være alle mulige andre årsager hos den enkelte, som spiller ind, oplyste Line Michan.

Fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) lød det, at forklaringen ”meget vel” kan hænge sammen med, at kvinders blødningsmønster generelt bliver let påvirket.

- Derfor kan ændringen i cyklus godt opstå på grund af omstændighederne omkring en vaccination, uden at det hænger sammen med indholdet i selve vaccinen, forklarede formand, Annemette Wildfang Lykkebo.

De indberetninger, som EMA og den danske lægemiddelstyrelse har undersøgt, er fra kvinder i alle aldersgrupper og ikke kun de 18- til 30-årige, som det er tilfældet i den norske undersøgelse.

Kontakt lægen ved vedvarende blødninger

Den norske sundhedsstyrelse kommer ikke nærmere ind på, hvordan vaccinen påvirker de 18- til 30-årige kvinders menstruation.

Men ifølge de foreløbige konklusioner kan vaccinen påvirke kvinders menstruation, ligesom der ifølge FHI er en øget forekomst af menstruationsforstyrrelser hos kvinder efter en coronavaccine.

Både danske og norske læger opfordrer til, at kvinder med vedvarende blødningsforstyrrelser kontakter lægen for at udelukke anden sygdom, ligesom bivirkningerne – som norske FHI kalder dem – er forbigående for de allerfleste.

Samtidig bør bivirkningerne ifølge den norske FHI-læge Lill Trogstad ikke forhindre kvinder i at blive vaccineret.

Coronavirus er højst sandsynligt kommet for at blive.

Sådan lød det fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, da der blev afholdt pressemøde om coronasituationen onsdag.

Ligesom influenzaen, der kommer tilbage sæson efter sæson, frygter Søren Brostrøm, at coronavirussen vil blive ved med at være der.

Han ser nemlig ligheder mellem de to virusser. Ligheder der ifølge Brostrøm gør dem svære at udrydde.

- Jeg tror desværre, hvis jeg skal være helt ærlig, ikke at vi slipper af med nogen af de to sygdomme i verden. Fordi det er virusser og sygdomme, der hopper mellem mennesker og dyr. Derfor er de umulige at udrydde, sagde han.

Muligt at ældre og sårbare skal vaccineres hvert år

Han sammenlignede med sygdomme som kopper, der er udryddet, og polio, der næsten er udryddet. Fælles for dem er, at de kun bæres af mennesker.

- Derfor kan vi med vacciner udrydde sygdommene. Det kan vi ikke med de sygdomme, der smutter frem og tilbage mellem mennesker og dyr.

Og netop fordi en udryddelse af coronavirussen ikke ligger lige for, er det et muligt scenarie, at særligt ældre og sårbare borgere skal vaccineres hvert år i fremtiden, sagde Brostrøm på pressemødet.

Overvejer fjerde stik

Han oplyste desuden, at myndighederne har overvejet, om man skal ty til et fjerde stik, ligesom man netop har gjort i Israel, og at man vil kigge på muligheden i Danmark efter nytår.

- Det er ikke noget, vi har besluttet endnu, men det er helt klart noget, vi kigger på, sagde han.

Søren Brostrøm sagde desuden, at der er en dialog mellem Sundhedsstyrelsen og regionerne omkring permanente rammer for massevaccination i Danmark.

- Netop for det mulige scenarie at vi skal til at vaccinere større dele af befolkningen hver sæson.

Han understregede, at det ikke er sikkert, at det kommer til at ske, men at Sundhedsstyrelsen er forberedt på det, hvis det bliver nødvendigt.

Sverige skærper i næste uge indrejsereglerne, så alle rejsende skal kunne fremvise en maksimalt 48 timer gammel negativ coronatest.

Det oplyser den svenske regering onsdag i en pressemeddelelse.

Reglerne gælder også for Sveriges nordiske naboer - og dermed også for danskere. Det gælder for voksne samt børn over 12 år, og det gælder uanset, om man er vaccineret eller har fået et boosterstik, lyder det.

Dog er personer, der rejser via Sverige mellem Bornholm og Danmark, undtaget forbuddet, lyder det i pressemeddelelsen.

Og det glæder den danske udenrigsminister Jeppe Kofod på Twitter.

- Godt nyt! Transitrejsende Bornholm/Sjælland via Ystad fritages for krav om fremvisning af negativ test og coronapas ved indrejse i Sverige.

- God konstruktiv dialog med vores svenske venner, skriver Jeppe Kofod.

Lempelser for pendlere

Der er også mere lempelige krav for personer, der pendler mellem Danmark og Sverige. De skal kunne fremvise en negativ test, der er maksimalt en uge gammelt, skriver den svenske regering.

Det er afgørende for at sikre smidig trafik over sundet, siger Øresundsbroens direktør, Linus Eriksson, i en pressemeddelelse.

- Vi har fuld forståelse for, at det er nødvendigt at stoppe smittespredningen, men det er afgørende for borgerne i Øresundsregionen, at Øresundsbroen er åben for de mennesker, der har deres liv og arbejde på begge sider af broen.

- Det gælder særligt for pendlere, som bor, arbejder og studerer på begge sider samt for rejsende til og fra Bornholm, og derfor er vi meget glade for dagens beslutning, lyder det fra Linus Eriksson.

Skiferiesæsonen er godt i gang.

Men står du og skal afsted inden for den nærmeste fremtid, skal du være opmærksom på, at du kan blive mødt af en række af krav på flere af skidestinationerne.

Senest har Østrig lempet deres restriktioner for danske skiturister, mens du i Italien nu skal kunne fremvise et bevis for færdigvaccination eller tidligere smitte for at benytte dig af liftene.

Reglerne ændrer sig hele tiden, og derfor anbefaler TV 2, at du hjemmefra orienterer dig om situationen i det land, hvor din skiferie går til. Du kan blandt andet holde dig opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside.

TV 2 har herunder samlet et overblik over gældende restriktioner på en række populære skidestinationer.

Østrig

For at undgå karantæne ved indrejse i Østrig skal alle over 12 år have bevis for at, de har fået to vaccinestik – eller et enkelt stik med vaccinen fra Johnson & Johnson.

Derudover skal du enten:

Have modtaget et stik med en boostervaccine Kunne vise en negativ PCR-test, der højst er 72 timer gammel Eller kunne dokumentere, at du har været smittet med coronavirus indenfor de seneste 180 dage

Har du været smittet indenfor de seneste 180 dage, kan du nøjes med en negativ PCR-test – uanset om du er vaccineret eller ej.

Kan du ikke vise en negativ PCR-test ved indrejse på grund af tidligere smitte med covid-19, kan du i stedet fremvise en lægeerklæring på enten tysk eller engelsk.

Børn mellem 12 og 15 år, der hverken er vaccineret eller har overstået smitte, kan nøjes med en negativ PCR-test og det såkaldte ”Holiday Ninja pas”, som kan downloades her.

Vælger du at tage afsted, gælder der også en række restriktioner i skiområderne. Blandt andet skal restauranter, barer og cafeer lukke senest klokken 22.

For at få adgang til hoteller, restauranter, barer og skilifter skal du være færdigvaccineret med 2. stik eller være tidligere smittet. Det er en del af Østrigs 2-G-regel.

De østrigske myndigheder har annonceret, at de overvejer at ændre gyldighedsperioden for 2. vaccinestik til 180 dage for adgang til blandt andet hoteller, restauranter og skilifter fra 1. februar. Der er endnu ikke truffet en formel beslutning.

Børn og unge mellem 12 og 15 år har mulighed for at opnå 2-G-status med et ”Holiday Ninja Pass”. Det kræver blot, at de får taget en PCR-test eller kviktest. Testfaciliteterne i Østrig er gratis for turister.

Mange steder vil der være krav om at bære ansigtsmasker af typen FFP2. Maskerne er påkrævet på lifte og i køer, men ikke når du befinder dig på pisterne.

Derudover kan der være særlige regler i de enkelte områder, som du bør undersøge på forhånd.

Frankrig

Færdigvaccinerede danskere kan frit rejse til Frankrig uden testkrav.

Har du immunitet fra tidligere smitte, skal du fremvise bevis for, at det er mindst 11 dage og højst 6 måneder siden, mens du som ikkevaccineret skal fremvise en negativ PCR- eller antigen-test, der er højst 24 timer gammel. Desuden skal du i begge tilfælde fremvise en udfyldt tro- og loveerklæring ved indrejsen til Frankrig.

Fra 24. januar er det ikke længere nok at fremvise en negativ test ved besøg på blandt andet restauranter og barer. Nu skal du kunne bevise, at du er færdigvaccineret eller tidligere smittet.

Natklubber og diskoteker er lukket foreløbig frem til 16. februar.

I skiområderne vil du blive mødt af krav om at bære maske på skiskoler, i lukkede lifte og i køer. Der er også krav om maske i lukkede offentlige rum, som når du bevæger dig rundt i restauranter.

Vær opmærksom på, at fra 15. februar 2022 skal alle voksne fremvise bevis for revaccination højst fire måneder efter færdigvaccination for, at deres coronapas forbliver gyldigt i Frankrig.

Italien

Lokker de italienske pister, skal du være opmærksom på, at der er indført skærpede indrejserestriktioner for Italien gældende foreløbigt til 31. januar 2022.

Det betyder, at du skal kunne fremvise et gyldigt coronapas, og derudover skal alle - uanset vaccinationsstatus - ved indrejse kunne fremvise en PCR-test, der ikke må være mere end 48 timer gammel, eller en kviktest, der ikke må være mere end 24 timer gammel.

Har du ikke et gyldigt coronapas for enten fuld vaccination eller tidligere smitte, skal du i fem dages isolation, som kan afbrydes med en negativ PCR- eller kviktest på femtedagen.

Før indrejse skal du udfylde en elektronisk indrejseformular. Børn og unge under 18 år skal registreres på en voksen ledsagers indrejseformular.

Mange af de italienske skisteder er i december genåbnet for første gang siden marts 2020, men der gælder en række restriktioner.

Blandt andet skal du kunne fremvise et ”super green pass” for at benytte skiliftene. Det vil sige, at du enten skal være vaccineret eller tidligere smittet med covid-19. Det samme gælder på indendørssteder som restauranter og barer.

Du skal også være opmærksom på, at Italien fra 1. februar forkorter gyldigheden for ”super green pass”. I stedet for ni måneder vil det derfor kun være gyldigt seks måneder efter sidste vaccinestik.

Schweiz

Udenlandske turister er velkomne på de schweiziske skilifte, så længe de overholder gældende restriktioner, har regeringen tidligere meldt ud.

Alle indrejsende, der ikke er vaccineret, skal medbringe enten en negativ PCR-test (højst 72 timer gammel) eller en negativ kviktest (højst 24 timer gammel).

Derudover skal personer, der rejser ind i Schweiz med fly eller bus, udfylde den schweiziske indrejseformular, som kan findes her.

Der er ingen krav om vaccination på udendørsområder eller for at benytte liftene, hvor passagerer skal bære masker i de lukkede kabiner.

Men bevæger du dig indendørs, er sagen en anden. På eksempelvis restauranter er der krav om vaccination eller immunitet fra tidligere smitte.

For barer og diskoteker skal du desuden kunne fremvise en negativ test, medmindre du inden for de seneste fire måneder er blevet færdigvaccineret, har fået et booster-stik eller har været smittet.

Kravene gælder indtil videre frem til 31. marts.

Sverige

Vælger du en tur over Øresund, skal du kunne fremvise et gyldigt coronapas ved indrejse. Det betyder, at du enten skal være vaccineret, have taget en negativ test, der er maksimalt 72 timer gammel, eller have været smittet inden for de seneste seks måneder.

Når først du er fremme på skidestinationen, er der til gengæld ikke meget, der adskiller skiferien i Sverige fra tiden før covid-19. Pister, barer og restauranter er åbne, men skal senest lukke klokken 23. Desuden må der højest være otte personer per selskab.

Der er ikke krav om mundbind, men du kan opleve, at nogle varmestuer ude på pisterne kan være lukket for at undgå, at folk sidder for tæt.

Siden 23. december har restauranter og barer kun måtte servere for siddende gæster, hvilken kan betyde, at natklubber og diskoteker kan blive nødt til at lukke - i hvert fald delvist.

Norge

Alle, som rejser til Norge, skal udfylde et indrejseregistreringsskema tidligst 72 timer før ankomst til Norge samt lade sig teste ved grænsen.

I tilfælde, hvor der ikke findes en teststation ved grænseovergangen, skal testen tages inden for 24 timer efter indrejse. Du kan selv vælge, om du vil tage en kviktest ved en offentlig teststation eller benytte dig af en hjemmetest.

Testkravet gælder uanset vaccinationsstatus, og tester du positiv, skal du gå i isolation, hvilket typisk vil ske på et karantænehotel. Hvis du er ankommet i bil, har du dog mulighed for at køre tilbage til Danmark.

Karantænen kan ophæves tidligst tre dage efter indrejse, hvis du kan fremvise en negativ PCR-test.

Tidligere har ikkevaccinerede skulle gå i karantæne i ti dage efter ankomst. Men fra 26. januar frafalder det krav, således at de samme regler gælder for personer, der ikke er fuldt vaccineret, som alle andre.

Siden 14. januar er det igen tilladt for norske restauranter og barer at servere alkohol indtil klokken 23.

Der er krav om mundbind i butikker og andre steder, hvor det ikke er muligt at holde afstand til andre.

Derudover kan der gælde særlige lokale restriktioner, som du kan holde dig opdateret på her.

Der er intet belæg for, at Omikron giver et mildere sygdomsforløb end Delta.

Det siger SSI-direktør Henrik Ullum på dagens pressemøde.

- Det er primært unge og vaccinerede, der bliver smittet med Omikron, og når vi justerer for det, så kan vi ikke se, at Omikron skulle give et mildere forløb, siger han og understreger:

- Vi kan ikke planlægge vores sundhedsvæsen ud fra, at Omikron skal være mildere. Vi er nødt til at antage, at Omikron er lige så slem.

Derfor forventer Henrik Ullum også, at vi vil se ind i en januar med et stigende antal indlæggelser.

500-800 daglige indlæggelser

Tidligere onsdag fortalte faglig direktør for SSI Tyra Grove Krause til TV 2, at januar bliver "den værste måned i pandemien".

Ifølge en fremskrivning på SSI-tal fra december vil vi nå over 9000-45.000 dagligt smittede. Samtidig vil antal daglige nyindlæggelser nå 500 - i værste tilfælde 800 - i midten af januar, fortæller Tyra Grove Krause.

Beregningerne er lavet før fredagens restriktioner, der blandt andet lukkede kulturlivet ned, men Tyra Grove Krause mener alligevel, at de holder.

Henrik Ullum er delvist enig med sin faglige direktør.

- Jeg håber og tror ikke, vi når dertil, men det er vigtigt at sige, at det er det værste scenarie.

Henrik Ullum tillægger de netop indførte restriktioner stor betydning, og så tror han på, at vi selv kan gøre meget for at undgå så høje smitte- og indlæggelsestal, som SSI-scenarierne forudser.

- Hvis vi nærmer os så høje indlæggelsestal, så tror jeg på, at vi vil ændre vores adfærd og reagere, siger han.

Nye restriktioner på vej

Der blev samtidig præsenteret en række nye tiltag på onsdagens pressemøde. De vil forhåbentlig også bidrage til at nedbringe smittetrykket, siger Henrik Ullum.

Det ene tiltag er et krav om coronapas i fitnesscentre, og det andet er, at alle indrejsende fra udlandet skal have en negativ coronatest.

For at blive til virkelighed skal tiltagene godkendes i Epidemiudvalget.

Derudover fremrykkes tredje stik nu også for aldersgruppen 18-39 år. Dermed kan alle borgere over 18 år få det såkaldte booster-stik efter fire og en halv måned.

Regeringen er klar til at indføre to nye tiltag, der skal dæmpe smitten.

Det fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde onsdag.

Det ene tiltag er et krav om coronapas i fitnesscentre, og det andet handler om indrejse fra udlandet.

- For at sikre, at dem der kommer til Danmark, lader sig teste, vil vi indføre krav om, at man skal være i besiddelse af en negativ test før ankomst til Danmark, siger ministeren.

Begge de to tiltag kræver opbakning i Epidemiudvalget, før de kan føres ud i livet.

Vil også gælde for danskere

Det skal gælde både for danske og udenlandske statsborgere - uanset vaccinationsstatus.

Men, siger Magnus Heunicke, er man bosiddende i Danmark, kan man tage testen op til 24 timer efter, at man er ankommet til Danmark.

Samtidig vil der vil være undtagelser for grænselandet og for godstransport.

- Det er ikke sådan, at man ikke har ret til at komme til Danmark. Men man kan så få en bødestraf, hvis man ikke overholder det. Der er flere lande, der gør det i øjeblikket, siger ministeren.

Flere lande indfører testkrav

Danmark er lige nu et af de lande med størst smitte med Omikron-varianten.

Men ifølge Magnus Heunicke indføres kravet om test ved de danske grænser, fordi "meget få lande" tester ligeså meget som Danmark.

- Sammenlignet med mange, mange andre lande tester vi virkelig meget, og det giver ikke så meget mening, at vi tester så meget, hvis så fuldstændigt utestede folk kommer ind, siger han.

Flere andre lande har også gennem den seneste tid indført krav om test ved sine grænser.

Blandt andet skal man i Norge lade sig teste ved ankomst eller senest 24 timer efter indrejse.

Testkravet gælder uanset vaccinationsstatus, og tester du positiv, skal du gå i isolation, hvilket typisk vil ske på et karantænehotel.

Og i Schweiz skal alle indrejsende medbringe enten en negativ PCR-test eller kviktest

Der er det seneste døgn registreret 13.386 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde.

Det er det næsthøjeste antal smittetilfælde, der er registreret på et døgn under pandemien. Tirsdag var der 13.558 nye tilfælde, hvilket er det hidtil højeste.

- Det er meget høje smittetal. Det skyldes, at Omikron er blevet den dominerende variant i Danmark, siger han på pressemødet.

Antallet af indlæggelser med coronavirus er onsdag på 553 indlagte, hvilket er én lavere end tirsdag.

Omkring otte procent af de patienter, der er indlagt i øjeblikket, har Omikron-varianten, mens de resterende har Delta-varianten.

Forventer flere indlæggelser

- Vi forventer en stigning i antallet af indlæggelser. Det er særligt de unge, der er blevet smittet med Omikron, og det er først, når den spreder sig mellem generationerne, at vi forventer en effekt på indlæggelserne, siger Magnus Heunicke på pressemødet.

På nuværende tidspunkt er antallet af indlæggelser med coronavirus et godt stykke fra niveauet sidste vinter, selvom antallet af smittede i øjeblikket er langt højere end for et år siden.

Sidste år toppede antallet af coronaindlagte på de danske hospitaler på 964 patienter i starten af januar.

Sundhedsvæsenet har meldt ud, at robustheden denne vinter ikke er lige så god som sidste vinter.

Det skyldes blandt andet, at der er mangel på sygeplejersker efter sommerens strejke - herunder på grund af ferieafvikling.

De danske hospitaler forbereder sig på et stigende antal coronaindlagte den kommende tid, og at der derfor kommer pres på.

Det fortæller Kasper Karmark Iversen, der er professor og overlæge på Københavns Universitet og Herlev-Gentofte Hospital.

- Når man ser på coronatallene over en periode, så er der ingen tvivl om, at vi har en epidemi i udvikling, og at der vil komme flere indlagte.

- På det nuværende niveau går det an, men det er ingen tvivl om, at vi bliver pressede de kommende uger.

- Vi har endnu ikke set en stigning i indlagte, som man kunne forvente, hvis omikron skulle være mere farlig end delta.

- Men vi bekymrer os primært om, hvor mange der i sidste ende kommer på hospitalet. Hvis vi har ti gange så mange smittede, så vil også kunne mærke det på hospitalerne, siger Kasper Karmark Iversen.

Den stigende coronasmitte får nu myndighederne til at fremrykke planen for, hvornår de 18- til 39-årige kan få det tredje vaccinestik.

Hidtil har meldingen været, at de skulle vente fem en halv måned efter andet vaccinestik.

Men nu kan målgruppen booke tid fire en halv måned efter andet stik. På samme måde som personer på 40 år og derover.

- Vi står midt i en epidemi med eskalerende smitte, og vi har brug for at forebygge både smitte og sygdom med omikronvarianten. Det er begrundelsen, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

Tid kan bookes i juledagene

Omikronvarianten er på kort tid blevet dominerende herhjemme. Myndighederne holder onsdag klokken 13 pressemøde om situationen.

Vaccinetiderne frigives, så det er muligt at booke tid til det tredje vaccinestik - også i jule- og nytårsdagene.

- Det gør vi, fordi det er vigtigt at få det tredje vaccinestik nu og her. Præcis hvor vi står i Danmark nu. Midt i vinteren, hvor der alt andet lige forventes, at der kommer mere omikronsmitte, mere sygdom og også noget influenza.

- Alt i alt giver det en belastning af sygehusvæsenet, som vi gerne vil være på forkant af, siger Søren Brostrøm.

Andet stik "okay effektiv" i et par måneder

Ifølge Brostrøm er der tegn på vigende immunitet over for omikronvarianten et par måneder efter andet vaccinestik.

- Vi får løbende data på vaccinernes effektivitet i forhold til omikronvarianten.

- Efter andet stik er immuniteten okay effektiv, også over for omikron. Men kun de første par måneder. Så aftager den.

- Men det, vi også kan se, er at hvis man så får det tredje stik, er man oppe på en høj beskyttelse både mod smitte og alvorlig sygdom.

- Derfor vil vi gerne give det til den her aldersgruppe, der har meget smitte lige nu, siger Søren Brostrøm.

De 18- til 39-årige står ifølge direktøren lige nu for halvdelen af smittetilfældene.

Lægemiddelmyndighederne har på nuværende tidspunkt ikke godkendt, at det tredje vaccinestik kan gives til personer under 18 år.