Marie Helmer Mørck er en af de få, der har prøvet at have coronavirus to gange.

Første gang havde hun ondt i kroppen, var træt og havde feber. Hun mistede sin lugte- og smagssans, men kom sig ellers hurtigt igen.

Onsdag blev 27-årige Marie Helmer Mørck testet positiv med coronavirus – for anden gang – og cirka et år efter, at hun blev smittet første gang.

- Jeg sad og talte med min familie om, hvordan vi skulle forholde os i julen, da jeg fik det positive testsvar. Vi grinede lidt af, at jeg var testet positiv for anden gang, men de syntes selvfølgelig også, at det var synd for mig, fortæller Marie Helmer Mørck, der til daglig er jazzsanger og sanglærer.

Marie Helmer Mørck har fået en reinfektion – og er altså en af de personer, der er blevet smittet med coronavirus igen, efter at de allerede har været testet positiv for virussen.

Omikron kan have betydning

På nuværende tidspunkt har omkring 7500 danskere været smittet mere end én gang med coronavirussen. Det anslår Statens Serum Institut på baggrund af deres daglige smitteovervågning. Tallet er dog behæftet med en usikkerhed, da der også kan være folk, der ikke er blevet testet, eller som ikke ved, at de har haft sygdommen.

Da jeg blev smittet for et år siden, var sygdommen stadig ny

Marie Helmer Mørck

En reinfektion defineres som en positiv PCR-prøve, der er taget mere end 60 dage efter prøvedatoen fra tidligere infektion. Det er også muligt for en person at blive reinficeret mere end én gang.

Ifølge SSI bliver de fleste immune over for coronavirussen i en vis periode, efter at de har været smittet. Derefter, eller hvis der opstår en ny variant, kan man risikere at blive smittet på ny.

SSI oplyser samtidig på deres hjemmeside, at reinfektioner hidtil kun har udgjort en lille del af det samlede smittetal. Men de skriver også, at andelen stiger, og at Omikron-varianten muligvis kan "give anledning til flere reinfektioner i den kommende tid".

Et mere mildt forløb

Med smittetallene i hovedstadsområdet for øje kom den positive test ikke som nogen overraskelse for Marie Helmer Mørck. Men det var uventet, at hun kunne være så "uheldig" at blive testet positiv endnu engang, fortæller hun.

Det har dog gjort en stor forskel, at hun har vidst, at hun har fået sine to vaccinestik. Og hun har ikke haft værre symptomer, end hvad hun ville have under en almindelig influenza:

- Det har været meget mildere denne gang, fortæller Marie Helmer Mørck.

De fleste af os vil før eller siden møde virusset, men så er vi også beskyttet af vaccinerne

Lone Simonsen, professor i epidemiologi og leder PandemiX centeret på RUC

Der er stadig ikke meget viden om, hvorvidt man bliver mindre syg, hvis man bliver smittet, efter at man allerede har haft virussen.

Ifølge Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford University, har de foreløbige opgørelser over reinficerede vist, at nogen bliver mindre syge, mens andre får samme niveau af sygdom, og andre bliver mere syge.

- Det er meget blandet, for der er stor forskel på, hvor god en immunitet man opnår efter smitte, og på hvor sygdomsfremkaldende varianterne har været, siger hun.

Hun forklarer, at en person, der bliver smittet, men kun har få eller lette symptomer, typisk ikke vil opbygge en længerevarende immunitet, fordi deres immunsystem ikke når at komme kraftigt i gang. Er du derimod meget syg og bliver rask, kan du have opbygget en masse immunceller, der kan bekæmpe coronavirus. Især hvis du er yngre.

Men hun vurderer dog, at bliver man smittet på trods af, at man allerede har været smittet og har fået vaccinen, så vil ens sygdomsforløb være mildere i de fleste tilfælde.

I England er de begyndt at se data på, hvor hyppigt folk, der har været smittet, men ikke er vaccineret, får reinfektion med Omikron, og her er 7 procent af Omikron-tilfældene i øjeblikket reinfektioner. Til sammenligning udgjorde de 0,4 procent af Delta-infektionerne.

- Det tyder på, at den immunitet, man har fået ved at blive smittet med de tidligere varianter, inklusiv Delta-varianten, ikke beskytter særlig godt mod at blive smittet med Omikron, siger hun.

Derfor forventer Astrid Iversen ligesom SSI, at mange vil blive smittet med Omikron-varianten herhjemme – også selvom de allerede har været smittet eller er vaccineret.

Forholder sig anderledes

Netop fordi Marie Helmer Mørck har fået coronavaccinen, har hun følt sig mere tryg omkring forløbet.

- Da jeg blev smittet for et år siden, var sygdommen stadig ny, og jeg kendte ikke så mange, der havde haft det, så jeg blev ret bange og nervøs. Denne gang har jeg været mere pragmatisk omkring det, siger hun.

Til gengæld har hende og hendes kæreste, der blev testet positiv for coronavirus dagen før hende, haft meget forskellige symptomer.

- Jeg har kunnet mærke på min kæreste, at han har været mere syg, muligvis fordi det er første gang, at han har det, fortæller Marie Helmer Mørck og henviser til, at han har haft feber, ondt i halsen, hovedpine og været meget forkølet.

Forvent at blive smittet to gange

Også Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi og leder PandemiX centeret på RUC, mener, at de fleste af os skal forvente at blive smittet flere gange med en eller flere varianter af coronavirussen.

- De fleste af os vil før eller siden møde virusset, men så er vi også beskyttet af vaccinerne og vil derfor få et mildere forløb. Begge dele hjælper os til at opbygge en robust, langtidsholdbar immunitet, siger Lone Simonsen.

Hun understreger, at man ikke skal opsøge coronasmitten, da det kan føre til alvorlig sygdom, og hvis smitten løber løbsk, kan det føre til belastning af sundhedsvæsenet og i værste fald overdødelighed.

- Men skulle det ske, at man blev smittet, er det positive, at man opbygger antistoffer og immunitet, siger hun.

Lone Simonsen har kigget på tidligere pandemier, og ud fra det forventer hun, at vi er i pandemifasen i et eller højst to år endnu.

- Når vi på et tidspunkt har den specifikke vaccinebooster mod Omikron, så får vi den oveni som en booster, og så tror jeg, at vi efter et år vil overgå til en fase, der tager mere form af en sæsonepidemi. Ligesom en sæsoninfluenza, siger hun og uddyber, at en pandemi typisk varer mellem to og fem år.

Testsystemet kan ikke følge med, i takt med at det daglige smittetryk bliver ved med at stige.

Flere eksperter advarer i den forbindelse om, at testkapaciteten ikke er tilstrækkelig til at sikre kontrol med epidemien hen over julen.

Det skriver Berlingske.

Mandag ændrede Sundhedsstyrelsen retningslinjerne for nære kontakter, så færre bliver anbefalet at lade sig teste.

- Vi må nok indse, at vi ikke har styr på epidemien

Eskild Petersen, professor i infektionssygdomme

Det skyldes dels, at udbuddet af PCR-test ikke kan følge med efterspørgslen.

Statens Serum Instituts (SSI) har aktuelt en kapacitet på 200.000 daglige prøver.

Det er samme niveau som forrige vinter. Men smittetallene er mere end tre gange så høje som dengang og i kraftig vækst.

Mørketal bliver højere og højere

SSI erkender, at det nuværende niveau ikke er nok til at dække testbehovet, men henviser til kviktest, selv om de ifølge instituttet har en stor usikkerhed.

- Vi må nok indse, at vi ikke har styr på epidemien, siger Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, til Berlingske.

Også Viggo Andreasen, lektor og forsker i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, er bekymret for udviklingen.

Hen peger på, at manglende test vil betyde, at vi får en ringere idé om, hvordan epidemien udvikler sig.

Det kan ifølge Viggo Andreasen medføre, at mørketallet over coronasmittede bliver højere og højere, og dermed at epidemien vokser hurtigere.

Dertil har omikronvarianten potentiale til at vokse voldsomt hurtigt, og det gør situationen ekstra "giftig", siger Viggo Andreasen ifølge Berlingske.

Berlingske har spurgt Sundhedsministeriet, om den aktuelle situation omkring test er hensigtsmæssigt. Ministeriet oplyser, at der er "fordele" og "ulemper" ved begge testtyper.

- De bør bruges på en måde, hvor de hver bidrager på den bedst mulige måde til at sikre epidemikontrol, skriver ministeriet og forklarer, at antigentest har den fordel, at de giver et hurtigt svar og kan bruges i en situation, hvor der skal testes hyppigt.

Spanien har tirsdag sat ny smitterekord med næsten 50.000 registrerede coronatilfælde.

Det oplyser landets sundhedsministerium.

I alt har myndighederne det seneste døgn registreret 49.823 nye smittede. Det er over 5000 flere end den tidligere rekord, der blev sat i januar.

De seneste 24 timer er det såkaldte incidenstal, som angiver antallet af smittede per 100.000 indbyggere over syv dage, også steget fra 377 til 424.

80 procent er færdigvaccineret

De stigende smittetal bliver primært drevet frem af den nye omikronvariant. Ifølge avisen El Pais udgør varianten allerede 80 procent af nye smittetilfælde i hovedstaden Madrid.

Myndighederne registrerede det første tilfælde af den nye variant i landet 2. december.

Den store forskel fra den seneste smittetop sidste vinter til nu er, at cirka 80 procent af Spaniens 47 millioner indbyggere er færdigvaccinerede.

Modsat dengang viser de fleste nye smittede nu ingen eller kun milde symptomer på covid-19.

Antallet af coronapatienter, der bliver behandlet på landets intensivafdelinger, ligger tirsdag på 1472. Det er en stigning på 30 i forhold til dagen før.

Catalonien har bedt om nye restriktioner

Selv om situationen er nogenlunde under kontrol, så truer den eksplosive smittestigning med omikronvarianten med at lægge pres på Spaniens hospitaler.

I Catalonien, der huser en fjerdedel af alle indlagte med covid-19 i Spanien, har myndighederne tirsdag bedt domstolene om at godkende en række nye restriktioner.

Det gælder blandt andet nedlukning af nattelivet og grænser for antal besøgene på barer, restauranter og i private hjem.

Spaniens regering og de fleste andre autonome regioner har indtil videre ikke været villige til at gå så langt.

Premierminister Pedro Sánchez planlægger onsdag eftermiddag at holde en videokonference med Spaniens regionale ledere for at diskutere, om der skal indføres nye tiltag for at inddæmme smitten.

EU og Storbritannien har tirsdag aften indgået en aftale om fiskekvoterne for 2022.

Det oplyser Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

- Jeg er meget glad for, at vi nu har en aftale på plads med Storbritannien. Nu kender de danske fiskere kvoterne for næste år, så de ved, hvad de har at gøre med. Det er hårdt tiltrængt efter et stormfuldt 2021.

Det siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) i pressemeddelelsen.

- Kvoterne for 2021 kom først på plads langt inde i året, og det ville være ekstra træls, hvis fiskerne oven på den i forvejen svære situation med begrænsende kvoter og fangstmuligheder igen skulle leve med uvished i forhold til kvoteaftalen mellem EU og Storbritannien.

Aftalen gælder for de fiskearter som forvaltes i fællesskab. Størstedelen af kvoterne for de forskellige fisk falder i EU i 2022 i forhold til 2021.

Det skyldes den brexitaftale om at forlade EU, der blev indgået mellem Storbritannien og EU i slutningen af 2020.

Eksperter kritiserer nu regeringen for ikke at have været ordentligt forberedt på Omikron-varianten.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde fredag på et pressemøde, at "ingen mig bekendt kunne forudse", at Omikron-varianten ville vise sig at være så smitsom, som den er.

Men sundhedsøkonom Jes Søgaard, professor på Syddansk Universitet, mener, at det er forkert.

- Vi vidste jo, at der på et tidspunkt ville komme en ny mutation. Vi vidste også, at den formentlig ville være mere smitsom end Delta-varianten. Det kan ikke komme bag på nogen, siger Jes Søgaard.

Han bakkes op af Jens Lundgren, professor på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet i København. Han er med i en ekspertgruppe, som tidligere i en rapport har advaret regeringen om, at nye smitsomme varianter af coronavirus kunne dukke op.

- Virus ændrer sig i sin genetiske sammensætning. Det har den gjort nogle gange, efter vi skrev det, og det måtte man forvente, at den ville gøre igen, og at der ville komme en ny variant. Man skulle i hvert fald være forberedt på, at Delta-varianten ikke var den sidste variant i den her pandemi, siger Jens Lundgren.

Store konsekvenser

Det, at regeringen ikke har været forberedt på Omikron-varianten, har haft konsekvenser for sundhedsvæsenet, mener Jes Søgaard. I går blev udrednings- og behandlingsgarantien suspenderet for at sikre, at sygehusene har kapacitet til at håndtere covid-19-patienter.

I weekenden kunne Berlingske afsløre, at sundhedsvæsenets beredskab er svagere, end det var sidste år.

På et pressemøde i torsdags med sundhedsmyndighederne kom det frem, at der indtil nu er planer for i alt 1000 indlagte på de medicinske afdelinger og 200 covid-19-patienter indlagt på intensivafdelinger.

Ifølge Berlingske var kapaciteten for et år siden 1330 indlagte patienter med covid-19 og dertil op til 300 intensivpatienter. Da smitten steg i december 2020, blev kapaciteten øget.

Jes Søgaard mener, at regeringen noget tidligere kunne have fokuseret på at gøre sundhedsvæsenet mere robust, mens smittetallene stadig var lave.

- Vi har haft en ret katastrofal udvikling på intensivområdet, hvor vi har tabt 25 procent af kapaciteten fra februar i år og frem til december, siger Jes Søgaard.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men i en mail til TV 2 afviser han kritikken.

- Det er eksperternes vurdering, at nye varianter vil kunne ændre epidemiens udvikling. Men ingen kan forudse, hvornår disse varianter opstår, eller hvordan de opfører sig, skriver Magnus Heunicke blandt andet.

I alt 26.362 smittede med Omikron-variant

Omikron-varianten har spredt sig i Danmark siden slutningen af november. Her blev varianten fundet første gang. Det var hos rejsende fra Sydafrika. Data tyder på, at den er mere smitsom end andre varianter.

Smittespredning med varianten er gået hurtigere, end det er set med tidligere varianter af coronavirus, som har været dominerende i Danmark.

I løbet af december er der næsten dagligt blevet sat rekorder for, hvor mange personer i Danmark der er konstateret smittede over et døgn.

Ifølge tirsdagens smittetal fra Statens Serum Institut er der det seneste døgn konstateret smitte hos 13.558 personer i Danmark. Tirsdag er der også registreret 3324 nye smittede med Omikron-varianten, og det betyder ifølge Statens Serum Institut (SSI), at antallet af bekræftede tilfælde med varianten nu i alt er 26.362 herhjemme.

Tirsdag kom sundhedsminister Magnus Heunickes (S) ugentlige melding om kontakttallet.

Det var ikke godt nyt. Det er nemlig steget til 1,2.

Sidste uge var det på 1,1.

Kontakttallet siger noget om, hvorvidt epidemien er i vækst. Med et kontakttal som vi har nu, betyder det altså, at 10 mennesker smitter 12 andre.

- Vi ser en epidemi i vækst, og i dag rekordhøj smitte med 13.558 bekræftede tilfælde inklusiv reinfektioner, skriver han.

Men hvad betyder det i realiteten, når kontakttallet stiger med 0,1?

- Der er ret stor forskel

En talknuser, der igen og igen har kigget på coronamatematikken, er Viggo Andreasen. Han er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Og det kan lyde som om, at man ikke bør blive meget rystet over en stigning på 0,1 procent i kontakttallet, fordi stigningen er så lille. Men det er ikke helt så ufarligt, som det lyder, siger han.

- Der er ret stor forskel. Et kontakttal på 1,2 vil svare til, at epidemien vokser dobbelt så hurtigt som ved 1,1, siger Viggo Andreasen.

Forventer "væsentligt højere" kontakttal

Han undrer sig over, hvordan SSI udregner kontakttallet, fordi i Viggo Andreasens øjne burde det ligge en del højere.

- For mig at se har kontakttallet længe haft problemer. Jeg tror, at det har at gøre med den måde, Statens Serum Institut korrigerer for hvor mange test, der bliver lavet, siger han og peger på, at der bliver foretaget flere test nu, end det længe har været tilfældet.

Han uddyber, at nu, hvor Omikron-varianten formentlig er den dominerende, kommer kontakttallet til at ændre sig væsentligt.

- Hvis man kigger på, hvor hurtigt Omikron vokser i Danmark med en fordoblingstid på cirka to dage, svarer det til et kontakttal på omkring 4 for Omikron alene, siger han.

Han forventer, at kontakttallet i næste uge vil være ”væsentligt højere”, da Omikron nu er dominerende.

- Det er spændende at se, hvor meget vores restriktioner har hjulpet, siger Viggo Andreasen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra SSI tirsdag aften men uden held.

Rekordmange smittede

Tirsdag satte smittetallet en ny, kedelig rekord. I alt var der registreret 13.558 smittetilfælde.

17 personer er døde med virussen det seneste døgn.

Der er konstateret 3324 nye tilfælde af Omikron-varianten i Danmark det seneste døgn. Dermed er antallet af bekræftede tilfælde med varianten nu i alt 26.362 herhjemme.

Ifølge Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, må vi indse, at Omikron-varianten nu er vidt udbredt i samfundet.

- Jeg kan ikke se, hvad man ellers skulle gøre for at bremse yderligere. Det må gå, som det går, hen over jul og nytår, siger han til Ritzau.

Antallet af ikkevaccinerede coronapatienter fylder sengepladserne op i de amerikanske hospitaler.

Det har nu fået seks sundhedstjenester i staten Ohio til at sende en bøn til borgerne via en annonce i statens største avis, The Plain Dealer, oplyser The Washington Post.

Vi ved, at denne variant er mere smitsom, og det beviser den øgede smittespredning i vores samfund

Cleveland Clinic

- Hjælp, står der med stort i annoncen, som fylder en hel side.

- Vi har nu flere covid-19-patienter på vores hospitaler end nogensinde før, og det overvældende flertal er ikkevaccinerede. Det kan forebygges, står der længere nede.

Næsten halvdelen er færdigvaccineret

De seks sundhedstjenester bag annoncen er Cleveland Clinic, MetroHealth, Summa Health, St. Vincent Charity Medical Center, University Hospitals og det amerikanske ministerium for veterananliggender.

Tilsammen behandler de næsten 2,8 millioner mennesker i storbyen Cleveland.

- Vi har brug for, at du bekymrer dig så meget, som vi gør, skriver de.

I Ohio er mindre end 55 procent af borgerne færdigvaccineret, mens 36 procent har fået tredje stik.

Mangler sundhedsarbejdere

På bare en uge er antallet af smittetilfælde steget med 30 procent, oplyser The Washington Post. Samtidig er antallet af dødsfald med covid-19 steget med 16 procent.

Sygehuset Cleveland Clinic meddelte i fredags, at omtrent halvdelen af dem, som testede positiv på klinikkens testcenter, var smittede med Omikron-varianten.

- Vi ved, at denne variant er mere smitsom, og det beviser den øgede smittespredning i vores samfund, skriver Cleveland Clinic i avisannoncen.

I lyset af de høje smittetal oplever Ohio i øjeblikket en mangel på sundhedsarbejdere. Det har fået guvernør Mike DeWine til at indsætte 1000 personer fra Nationalgarden på tværs af staten, så de kan assistere og lette presset.

Advarer om smitteeksplosion

Også i staten Minnesota lavede sundhedstjenester en lignende avisannonce i sidste uge, hvor de beskrev sundhedsarbejderne som "hjerteknuste" og "overvældede", skriver The Washington Post.

Desuden opfordrede de til, at statens borgere lader sig vaccinere og bliver testet.

I søndags advarede amerikanske sundhedsmyndigheder om, at antallet af smittetilfælde vil blive tårnhøj, i og med at Omikron-varianten cirkulerer.

Faktisk kan op mod en million amerikanere blive smittet om dagen, sagde Francis Collins, som er direktør hos det nationale sundhedsinstitut i USA.

Den amerikanske regerings ledende virolog, Anthony Fauci, sagde, at det ville blive svært at holde smitten under kontrol, da omkring 50 millioner amerikanere har takket nej til tilbuddet om vaccination.

Storbritanniens premierminister Boris Johnson oplever lige nu sit politiske livs værste krise.

Folk kigger på Storbritannien og siger, ”hvad fanden sker der”

Alastair Campbell, tidligere toprådgiver for Tony Blair

Skandalesagerne står i kø, han er historisk upopulær i meningsmålingerne og selv hans egne partifæller vender ham ryggen.

Alastair Campbell, tidligere toprådgiver for den forhenværende premierminister Tony Blair og Labour-partiet, er i dag en anerkendt iagttager af britisk politik.

Han gæstede tirsdag programmet ’Lippert’ på TV 2, hvor han gjorde det klart, at han ikke er fan af Boris Johnson.

Går tilbage til Brexit

Alastair Campbell mener, at chancen for at Boris Johnson er færdig som premierminister ved næste valg i 2024, er ”ret stor”.

Til gengæld er chancen for, at han forlader posten i den nærmeste fremtid ”ret lille”.

Ifølge Alastair Campbell går Boris Johnsons problemer tilbage til hele miseren omkring Brexit, som Johnson var varm fortaler for.

- Det er uholdbart i et ægte demokrati, når man fører og vinder en kampagne ved at fortælle en række åbenlyse løgne. Det, der sker nu, er, at Boris Johnsons manglende evne til at tale sandt, fokusere på sit arbejde og tage ansvar bliver åbenlys på et tidspunkt, hvor landet på grund af pandemien og konsekvenserne af Brexit har brug for det modsatte, siger den tidligere toprådgiver til TV 2.

Hvad fanden sker der?

Alastair Campbell ser sig selv som 100 procent Labour, selvom han i 2019 blev smidt ud af partiet for at have stemt på Liberaldemokraterne ved et valg til EU-Parlamentet.

Selvom han er stor modstander af Boris Johnson og hans konservative politik, mener han, det er muligt at have venskaber på tværs af partier.

- Jeg kigger ikke på alle konservative og siger ”jeg hader dig”, men med Boris Johnson er det anderledes. Dem, som kommer til tops er normalt dem med talent og en stærk overbevisning. Boris Johnson tror ikke på noget - andet end sig selv, lyder kritikken fra Alastair Campbell.

Når Boris Johnsons mange møgsager for tiden er forsidestof i de britiske medier, er der ikke tale om mediehetz, siger Alastair Campbell:

- Folk kigger på Storbritannien og siger: "Hvad fanden sker der?" Stort set alle vores problemer bunder i, at vi har folk i toppen af vores regering, som har mere travlt med at lede det konservative parti og føre intern politik, end de har med at lede landet.

Den politiske kommentator mener, at Boris Johnsons afløser på posten som premierminister bliver den person eller det parti, som kan tilbyde alt det, Boris Johnson ikke kunne.

- Det handler blandt andet om at være ærlig, være åben og være objektiv, når det kommer til brugen af data og fakta, lyder det fra Alastair Campbell.

Johnsons hårde julemåned

Presset på Boris Johnson er steget markant i løbet af de seneste par måneder, men især december har været hård for den britiske premierminister.

Så sent som fredag tabte Boris Johnsons parti ved et såkaldt suppleringsvalg den konservative højborg North Shropshire. Det Konservative Parti har aldrig tabt valgkredsen i de næsten 200 år, den har eksisteret.

Medlemmer af Johnsons eget konservative parti advarer nu Boris Johnson om, at regeringen skal ændre retning, hvis de fortsat skal bakke op om ham.

Johnson er udsat

Valgnederlaget i North Shropshire kom få dage efter premierministeren oplevede et større oprør fra sit bagland, da 100 konservative parlamentsmedlemmer stemte imod regeringens forslag til nye coronarestriktioner.

- Når du taler om, at 100 menige medlemmer af Underhuset har besluttet at stemme imod ham … Når parlamentarikere først stemmer imod indpiskeren, kan det ende med at blive en vane, og det kan også få andre medbejlere til at bringe sig i stilling. Så Boris Johnson er i en udsat position, siger Alastair Campbell til TV 2.

Tidligere på måneden blev Boris Johnson voldsomt kritiseret, fordi det kom frem, at han og hans medarbejdere sidste år så stort på de strenge coronarestriktioner, som resten af briterne måtte leve under, og at konservative politikere holdt julefrokoster, mens landet var lukket ned.

Inden da havde Boris Johnsons parti fået en bøde, fordi den konservative partikasse havde finansieret premierministerens renovering af en lejlighed i Downing Street nummer 11.

Tirsdag var dagen, hvor Folketinget med stort flertal besluttede, at den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er uværdig til at sidde i Folketinget, efter at hun for otte dage siden ved Rigsretten blev idømt 60 dages ubetinget fængsel.

På et pressemøde kom børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) med det for mange forældre positive budskab, at det er regeringens klare forventning, at de børn, der blev sendt hjem inden jul, kan komme tilbage i skole lige efter nytår – 5. januar.

Men vi starter et helt andet sted – med historien om fem familier, der trodser pandemien og holder jul sammen uden krav om coronapas.

Fem familier til juleaften uden coronapas

Når 11 personer om få dage samles til juleaften på en sjællandsk gård, bliver det meste helt, som julen er for de fleste: Der er flæskesteg, risalamande, juletræ og gaver under det.

Og så alligevel ikke helt. De fleste af gæsterne kender nemlig ikke hinanden – og de færreste af dem har coronapas.

Kvinden bag arrangementet er Karen Møller Venge. Hun har åbnet sit hjem for syv mennesker fra fire andre familier, hvor spørgsmålet om vacciner og coronatest står i vejen for julehyggen.

- Jeg er fuldstændig ligeglad med, om folk er vaccineret eller ej – jeg er for det frie valg. Men mest af alt er jeg for, at alle skal have et fællesskab at holde jul i, siger Karen Møller Venge.

Minister forventer genåbning af skoler 5. januar

Det er klart forventningen, at danske skolebørn kan vende tilbage på skolebænken 5. januar.

Det sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på et pressemøde tirsdag.

- Vi kan jo ikke udstede nagelfaste garantier under en pandemi. Men til forskel fra sidste år, hvor den lange nedlukning var nødvendig, står vi i en anden situation i år, sagde hun blandt andet.

Men skolegangen bliver ikke, som den var, inden danske skoleelever 15. december blev sendt hjem for at bremse smitten.

Støjberg uværdig til Folketinget

Efter en flere timer lang debat i Folketinget blev tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) tirsdag stemt hjem. Folketinget besluttede med et stort flertal, at hun er uværdig til at sidde i Folketinget.

For otte dage siden blev Støjberg idømt 60 dages ubetinget fængsel ved Rigsretten, og det er den dom, der har ført til, at hun nu ikke længere kan sidde i Folketinget.

Støjberg var selv til stede under debatten og afstemningen, men havde på forhånd tilkendegivet, at hun hverken ville deltage i debatten eller stemme selv.

- Jeg ved, hvad der skal ske, det er jeg helt afklaret med. Jeg skal forlade salen lige efter afstemningen, sagde hun i en kort kommentar til TV 2, lige inden hun gik ind til debatten.

Spænding om hvid jul fortsætter

2021 er en helt usædvanlig vejrgyser, når det drejer sig om udsigterne til en hvid jul på fredag.

Det skriver TV 2 VEJR, der siger, at prognoserne peger på, at mange vil kunne se hvidt på jorden, når aftenen falder på 24. december.

Og nogle steder endda en del mere end bare lige et tyndt lag – fredag kan nogle steder byde på 10 til 15 centimeter sne.

Som det ser ud nu, får det meste af Jylland og Sjælland hvid jul. Bornholm får næsten sikkert hvid jul, mens Fyn er på vippen.

Over 13.000 nye smittede

Smitten med coronavirus fortsætter med at stige i Danmark frem mod jul.

Tirsdag blev der endnu en gang sat rekord med 13.558 nye smittede.

SSI vurderer, at Omikron nu er den dominerende variant i Danmark. Og epidemien er fortsat i vækst - i det seneste døgn er der konstateret 3324 smittede med varianten.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er kontakttallet tirsdag på 1,2. Det svarer til, at 10 smittede danskere giver virussen videre til 12 andre.

I årevis er vi blevet lært, at sukkerholdige produkter er usunde for mennesket. Men det viser sig nu, at det ikke gælder alle mennesker.

Omtrent 2-3 procent af den grønlandske befolkning bærer nemlig på en særlig genvariant, som gør, at de ikke optager sukker på samme måde som andre mennesker.

- Det er sjældent, at man finder en mutation med en gavnlig effekt, siger Anders Albrectsen, som er professor i bioinformatik og RNA-biologi på Københavns Universitet.

De har sandsynligvis meget lettere ved at få sixpack

Anders Albrectsen

Han har foretaget undersøgelsen i samarbejde med kolleger fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet og en række forskningsinstitutioner og myndigheder i Grønland.

Har lettere ved at få sixpack

Undersøgelsens resultater viser, at bærere af genvarianten har såkaldt sucrase-isomaltase deficiency. Mens det gennemsnitlige menneske optager hvidt sukker i blodet, ryger sukkeret direkte ned i tyktarmen hos dem med genvarianten.

- Tarmbakterierne omdanner sukkeret til stoffet acetat, som reducerer appetitten, øger energiomsætningen og styrker immunforsvaret, lyder det fra professoren.

Og listen over sundhedsfordele stopper ikke der.

- De har også lavere BMI, vægt og kolesteroltal. Deres fedtprocent er også lavere, og derfor har de sandsynligvis meget lettere ved at få sixpack, fortæller Anders Albrectsen.

Sukkerfri diæt

Genvariantens udbredelse kan formentlig spores tilbage til grønlændernes kost, som adskiller sig fra resten af verden.

- Gennem årtusinder har grønlændernes inuit-forfædre ikke haft ret meget sukker i deres diæt, da de hovedsageligt har levet af kød fra pattedyr og fisk, siger Anders Albrectsen.

- Enkelte gange har de måske spist et bær eller to med lidt sukkerindhold.

Det minimale behov for at optage sukker i blodet er højst sandsynlig årsagen bag genvariantens hyppighed, mener professoren.

Grønlandske børn bliver syge

Selvom genvarianten har sundhedsmæssige fordele for de voksne grønlændere, ser det ikke ligeledes ud for børnene, fortæller Anders Albrectsen.

- Mennesker med genvarianten bliver faktisk syge af den, når de er børn. De får problemer med diarré og oplever oppustethed. De kan dog blive behandlet for det ved at fjerne sukker fra kosten.

Ligesom de andre forskere gætter Anders Albrectsen på, at børnene tilpasser sig genvarianten ved, at deres tarmbakterier med alderen vænner sig til sukkeret og omdanner det til energi.

Forskerholdet bag undersøgelsen håber, at man kan bruge opdagelsen af genvarianten til at udvikle ny medicin, som skal forebygge hjertekarsygdomme og overvægt i fremtiden.

- Man kan fremstille et molekyle, der kan optages i pilleform, og som har samme effekt som genvarianten – nemlig at stoppe optaget af hvidt sukker. Det vil måske også kræve en transplantation af tarmbakterier for at få samme gavnlige effekt, siger Anders Albrectsen.