Som bare 13-årig blev han holdt fast og bæltefikseret i 19 timer og 27 minutter. Da han var 15 år, skete det igen i 10 timer og 25 minutter.

Nu har drengen, der er blevet en ung mand, fået 223.000 kroner i erstatning fra den danske regering.

For selvom både byret, landsret og højesteret har afvist hans klage over behandlingen, så har regeringen nu indgået et forlig, før sagen er blevet taget op af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det er ikke første gang, at det sker.

Og mens den unge mand må formodes at være tilfreds med forliget, som regeringen har indgået med vurderingen om, at menneskerettighedernes forbud mod tortur og umenneskelig behandling er blevet overtrådt, så er det store spørgsmål:

Bryder vi stadig menneskerettighederne i den danske psykiatri?

- Ja, lyder det korte og klare svar fra Peter Hjaltason, der er juridisk specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder.

- Der er stadig mange sager fra psykiatrien, der finder deres vej til domstolene, og hvor domstolene vurderer, at menneskerettighederne er blevet krænket, tilføjer han.

Menneskerettighedsorganisationen Dignity, der arbejder for at stoppe tortur og vold, mener ligeledes, at der fortsat er problemer med umenneskelig behandling i den danske psykiatri, når det kommer til brugen af bæltefiksering.

Medhold i næsten hver anden klage

Patienter fik sidste år medhold i 81 klagesager om bæltefiksering i psykiatrien, viser en aktindsigt ved Det Psykiatriske Patientklagenævn. I 105 sager fik patienterne ikke medhold.

- Det er slående, at der begås fejl i så mange sager – herunder ulovlig tvang. Det sætter patienternes rettigheder under pres, siger Peter Hjaltason.

I 2021 var der til sammenligning 57 patienter, der fik medhold i klagesager om bæltefiksering, mens 189 patienter ikke fik medhold.

Mange sager bliver afgjort i klagenævnet. Nogle sager føres videre til de danske domstole, imens enkelte sager fortsætter hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

I 2020 blev den første danske sag om bæltefiksering afgjort ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Dermed fik Danmark en rettesnor for, hvornår brugen af bæltefiksering kolliderer med menneskerettighederne.

Sagen kaldes "Aggerholm mod Danmark" og handler om bæltefiksering i 22 timer og 55 minutter. Danmark blev dømt skyldig i at have krænket artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om forbud mod tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling. For den langvarige bæltefiksering blev ikke fulgt op med tilstrækkelig hyppige vurderinger af patientens farlighed, lød det blandt andet.

Både før og efter dommen har der været et stort politisk fokus på at nedbringe tvang og særligt bæltefiksering i psykiatrien herhjemme.

Men menneskerettighederne bliver stadig brudt, lyder altså vurderingen fra Institut for Menneskerettigheder.

Gab mellem dansk lov og international konvention

Den uafhængige, statsfinansierede organisation Institut for Menneskerettigheder peger på, at den danske psykiatrilov simpelthen ikke lever op til kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- Der er et gab mellem den beskyttelse, som psykiatriloven giver, og den beskyttelse, som menneskerettighederne giver, siger Peter Hjaltason.

Han henviser blandt andet til en Højesteretsdom fra februar 2021, som slog fast, at ni måneders tvangsfiksering var i orden ifølge psykiatriloven, men i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Men hvorfor er det et problem, at der er et gab mellem konventionen og den danske psykiatrilov, når nu den internationale konvention trumfer dansk lovgivning?

- Problemet er i vores øjne, at psykiatere og ansatte ude på de enkelte psykiatriske afdelinger ikke kan forventes at kende reglerne i internationale konventioner. De kender psykiatriloven og følger den. Derfor skal psykiatriloven afspejle de krav, menneskerettighederne stiller, siger Peter Hjaltason.

Han kan ikke svare klart på, hvad der helt præcist skal ændres i psykiatriloven, så den vil leve op til menneskerettighederne. Der er brug for flere afgørelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få klarhed over, hvor grænsen går, lyder det.

Et bud er, at psykiatrien bør sidestilles med det somatiske område, så godtgørelsen for fejl i psykiatrien ligner godtgørelser for fejl i det øvrige sundhedsvæsen, mener Peter Hjaltason.

Psykiatriloven er dog ikke den grundlæggende udfordring i forhold til at undgå ulovlige bæltefikseringer, lyder det.

- Selvom der er ting, man godt kan arbejde med i psykiatriloven, så er det vigtigt at have fokus på ressourcer, sengepladser og faglighed. Der er tale om et strukturelt problem, hvor systemet er presset af for få hænder og for lidt faglighed, siger han.

En stribe tiltag de seneste år

Allerede et år efter, at Danmark blev dømt skyldig i brud på menneskerettighederne i sagen "Aggerholm mod Danmark", var en ny sag om bæltefiksering på vej til Strasbourg.

Men denne gang indgik den danske regering et forlig og udbetalte en erstatning til patienten. Og nu er der altså indgået endnu et forlig med den unge mand, der som teenager blev bæltefikseret i mere end 19 og 10 timer tilbage i 2017 og 2019.

Regeringen pointerer i en orientering om det seneste forlig, at der sidste år blev indført lovændring om at vække patienter og en ny notatpligt, så personale nu jævnligt skal notere en bæltefikseret patients tilstand. Det skal sikre, at vedkommende ikke er bæltefikseret længere end højest nødvendigt.

I en vejledning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremgår det, at den faste vagt skal skrive et notat om den bæltefikserede mindst hvert 15. minut.

Men er disse tiltag nok til at forhindre, at en lignende bæltefiksering af et barn vil kunne gentages i psykiatrien i dag?

- Nej, det mener vi ikke, lyder det fra Elna Søndergaard, der er seniorrådgiver i Dignity.

- For praksis fra Europrarådets antitortur komite (CPT), som domstolen i Strasbourg lytter meget til, viser, at bæltefiksering skal være undtagelsen, og tvangsfiksering skal være så kort som muligt og normalt tælles i minutter snarere end timer. Den danske praksis med mange og til tider lange bæltefikseringer følger ikke domstolen i Strasbourgs standard, tilføjer hun.

En ting er varigheden af en bæltefiksering. Noget andet er, hvor ofte en læge vurderer nødvendigheden af bæltefikseringen.

Psykiatriloven er løbende blevet tilpasset på dette område, og i dag fremgår det af paragraf 21 styk 4, at en læge skal lave en ny vurdering af behovet for fortsat tvangsfiksering "så ofte, som forholdene tilsiger det, dog mindst tre gange i døgnet, som skal være jævnt fordelt", og at den første vurdering skal finde sted "senest fire timer efter, at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet".

I efteråret 2022 blev der også indgået en ny tiårig psykiatriaftale mellem stort set alle partier i Folketinget, som blandt andet sigter mod at forebygge brugen af tvang.

Færre lange bæltefikseringer – mere tvangsmedicinering

Da Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 2020 vurderede den danske sag med 23 timers bæltefiksering, var det den længste bæltefiksering, som domstolen endnu havde taget stilling til.

Men i dansk sammenhæng er 23 timer ikke noget særsyn.

I den seneste opgørelse fra 2021 til 2022 var der 334 tilfælde af bæltefikseringer, der varede mere end 48 timer, viser den seneste opgørelse 'Monitorering af tvang i psykiatrien'.

Disse varede i gennemsnit 118,6 timer. Altså knap 5 døgn.

Antallet af disse langvarige bæltefikseringer er godt nok blevet halvveret de seneste ti år, hvor det samlede antal personer, der er blevet bæltefikseret i Danmark, også er faldet.

Men samlet set er det ikke lykkedes at nedbringe antallet af voksne, der udsættes for tvang i psykiatrien trods stort politisk fokus og diverse tiltag. De seneste ti år er brugen af bæltefiksering, fastholdelse og tvangsmedicinering med akut beroligende medicin samlet set steget med 24 procent.

Også på børne- og ungeområdet ses der en stigning i brugen af tvang.

- Det er et område, vi er meget opmærksomme på. Ingen bør udsættes for lange bæltefikseringer, men vi ser det som særligt alvorligt, når der er tale om børn og unge, fordi de har færre ressourcer til at kunne håndtere den slags oplevelser, siger Peter Hjaltason.

Mens 223.000 kroner nu skal overføres fra den danske statskasse til den unge mand, der som 13- og 15-årig var bæltefikseret, så er endnu en sag allerede på vej mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

- Sagen handler om 12 dages bæltefiksering, og vi håber, at vi får en principiel dom i sagen og dermed svar på, om 12 dages bæltefiksering nogensinde kan forsvares, siger Peter Hjaltason.

Minister åbner for lovændring

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har sendt en skriftlig kommentar om sagen om det seneste forlig til flere medier. Her fremhæver hun, at psykiatriloven allerede slår fast, at tvang ikke bør anvendes over for mindreårige.

- Derfor er den konkrete sag dybt alvorlig og bekymrende, og det er med til at understrege udfordringerne i børne- og ungepsykiatrien, hvor vi skal gøre det bedre og anderledes end hidtil, udtaler hun.

Ministeren vil nu drøfte med Folketingets partier, om der er behov for en ændring af psykiatriloven, så mindreåriges retsstilling sikres bedre.

- I samme ombæring er det oplagt at se på, om der er brug for en mere generel ændring af reglerne for tvang og bæltefiksering på psykiatriområdet, tilføjer hun.

Ministeren fremhæver, at den tiårige psykiatriaftale fra efteråret allerede lægger op til, at Sundhedsstyrelsen skal undersøge, om handlemulighederne i psykiatrien er tidssvarende – eller om der er behov for at indføre mindre indgribende tvangsformer.

TV 2 har i en uge forsøgt at få et interview med ministeren om sagen.

TV 2 ville gerne have spurgt ministeren, om hun selv mener, at der er behov for en lovændring – og i så fald, hvilken der er behov for. På mail er ministeren også blevet spurgt til, hvad hun siger til vurderingen af, at menneskerettighederne fortsat bliver brudt i den danske psykiatri.

Hun er også blevet spurgt, hvordan psykiatriloven sikrer, at en teenager ikke igen kan ligge bæltefikseret i 19 og 10 timer.

De lange ar på kroppen minder 58-årige Lars "Lasse" Kristensen om de meget komplicerede operationer, han har været igennem for at undgå at dø af sin sygdom.

Han lider af den arvelige sygdom familiær amyloidose, som kort fortalt er en proteinaflejring, der stammer fra leveren, der får hjertet til at stivne over tid med døden til følge.

Da Lars "Lasse" Kristensen fik konstateret sygdommen i 1993, ændrede kroppen sig.

- Det første, jeg mærkede, var en smerte i håndled og hænder, hvor jeg måtte op om natten for at få smerten væk med varmt vand. Så ved man, den er i gang, fortæller Lars Kristensen til TV2 Østjylland.

Nye organer som våben

Den arvelige genfejl bliver også omtalt som Djurslandssygen, da de første, der fik konstateret sygdommen, boede på Djursland.

Leveren er et af hovedproblemerne i sygdommen, og derfor kom Lars Kristensen under kniven tilbage i 2005 for at få en ny. Men det var en meget større omgang, end han havde regnet med.

- Jeg tænkte, der går en uges tid, så jeg klar igen. Men det var jeg ikke. Jeg havde mange smerter, ingen appetit og kunne ikke sove, fortæller han.

Først efter fem måneder var han på højkant igen, og der var han usikker på, om han kunne overskue en operation igen.

Desværre fortsatte hans krop med den nye lever at producere det stof, som gjorde hans hjerte stift og hårdt.

Derfor fik han et nyt hjerte for at overleve.

- Jeg har fire sønner, som kom på hospitalet og sagde farvel. Man lægger sig til at sove, og ved ikke, om man vågner igen, siger Lars "Lasse" Kristensen.

I dag fungerer organerne, som de skal, men han tager medicin, så kroppen ikke afstøder organerne. Medicinen giver ham dog forhøjet risiko for hudkræft.

Medicin bedre end operation

Ifølge overlæge og ekspert i arvelige hjertesygdomme ved Aarhus Universitetshospital Henning Mølgaard så ville det have været mere effektivt, hvis Lars Kristensen havde fået medicin i stedet for nye organer.

- Alt tyder på, hvis vi giver medicinen, så kan vi stoppe sygdommen, og så kan vi forhindre, at de får behov for hjerte- og levertransplantation på den lange bane, siger Henning Mølgaard til TV2 Østjylland.

Man anslår, at Lars Kristensens operationer samlet har kostet fem-seks millioner kroner.

Overlægen mener, det vil være billigere for Region Midtjylland, hvis man gav medicinpræparatet tafamidis i stedet for nye organer.

- Man kan spare en stor, dyr operation med langvarig efterkontrol, siger han.

Desværre har Medicinrådet af flere omgange nægtet, at staten skal betale for medicinen, der af Henning Mølgaard anslås at koste 250.000 kroner om året for en patient.

Henning Mølgaard fortæller, at i Europa er det kun Bulgarien og Danmark, der ikke giver tafamidis-medicin til patienter.

Det forstår Lars "Lasse" Kristensen ikke.

- Hvis man gør regnskabet op - både menneskeligt og økonomisk, så er det grotesk, at man ikke kan frigive det, mener han.

Sygdom går i generation

For Lars "Lasse" Kristensen handler det ikke kun om hans overlevelse og fremtid. Han har fire sønner, hvor de to ældste allerede har fået konstateret, at de er bærere af sygdommen.

Sønnen Daniel Skak Kristensen på 32 år har selv valgt at få et barn, da han tror på, at medicinen vil kunne hjælpe både ham og hans datter, hvis hun skulle være bærer af Djurslandssygen.

- Det var en mavepuster, da jeg fik at vide, at jeg havde sygdommen. Far har altid forsøgt at holde os rolige og sagt, vi nok skal få medicinen, når vi kommer dertil. Det tror jeg på, siger Daniel Skak Kristensen.

Trods de rolige formaninger har hans fars sygdom påvirket.

- Det var hårdt, da vi fandt ud af, at han var syg og risikerede at dø. Jeg gik dengang og håbede nogen ikke havde brug for sit hjerte, så min far kunne få et nyt, fortæller han.

I forbindelse med denne historie har Lars "Lasse" Kristensen fortalt sine to yngste sønner, under 18 år, om deres mulige sygdom.

- De tog det meget stille og roligt, det gjorde jeg også. Det er først, når man får det konstateret, man forstår alvoren, siger han.

Kampen fortsætter

Sidste år afviste Medicinrådet for tredje gang at give medicinen tafamidis til danske patienter.

Men overlæge Henning Mølgaard og hans kolleger bliver ved med at prøve.

- Vi undersøger, om der er andre muligheder for at komme i dialog med Medicinrådet for at ændre den beslutning, som vi synes er forkert, siger han.

Ligeledes håber Lars "Lasse" Kristensen, at hans sønner får medicinen i tide.

Siden Rusland sidste år indledte sin invasion af Ukraine, har der været én stor ubekendt.

Hvad gør det fælles naboland Belarus?

Den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, har på ingen måde interesse i at blive trukket ind i krigen.

Men samtidig er han både økonomisk og politisk afhængig af Ruslands præsident, Vladimir Putin, og spørgsmålet har været, om Belarus derfor kunne blive tvunget aktivt ind i krigen på russisk side.

Foreløbig er det dog ikke sket.

Efter invasionens indledende fase, hvor det russiske militær brugte belarusisk territorium til at angribe Ukraine, har nabolandet mod nord primært udgjort en teoretisk trussel, som ukrainerne var nødt til at forholde sig til.

Nu fortæller lederen af den ukrainske militære efterretningstjeneste, Kyrylo Budanov, i et interview med mediet Raznye Ljudy, at Ukraine har ført hemmelige samtaler med Lukasjenko.

Resultatet har – ifølge Budanov – været så positivt, at Putin helt har mistet håbet om at involvere Lukasjenko i krigen

- Uanset om vi kan lide ham eller ej, er Lukasjenko ikke en idiot. Og han ønsker ikke en gentagelse af 24. februar 2022. Faktisk blev hans mening reelt ikke taget i betragtning dengang, og siden har han lavet sine egne konklusioner, forklarer efterretningschefen.

Fremhæves som foreløbig succes

I interviewet forklarer Kyrylo Budanov, at Ukraine tog alle midler i brug for at få etableret en konstruktiv dialog med Belarus.

Det omfattede blandt andet et medlem af det ukrainske parlament.

- Alt dette blev gjort for at forhindre Belarus i at blive trukket ind i denne krig, siger den ukrainske efterretningschef.

Efter at den russiske hær sidste forår trak sig tilbage fra det nordlige Ukraine, var kommunikationen med Lukasjenko "afgørende" for at forhindre nye invasionsforsøg eller angreb fra belarusisk territorium, mener Budanov.

- Tiden har vist, at vi foreløbig har været i stand til at opnå det, forklarer han.

Kontroversiel hjælp

Da Budanov bliver spurgt om identiteten på den ukrainske parlamentariker, som siges at have spillet en vigtig rolle, udpeger han Jevgenij Sjevtjenko.

Det er opsigtsvækkende, da Sjevtjenko er en kontroversiel skikkelse i Ukraine.

Ved det seneste parlamentsvalg i 2019 blev han valgt ind for præsident Volodymyr Zelenskyjs parti, Folkets tjener, men blot to år senere blev han smidt ud af partiet.

- Vi vil gå vores egen vej. Og disse svin vil ødelægge landet og præsidenten fuldstændigt, lød Sjevtjenkos reaktion dengang.

Ekskluderingen kom, efter at Jevgenij Sjevtjenko i april 2021 uautoriseret fløj til Minsk for at mødes med Aleksandr Lukasjenko, hvis præsidentskab ikker anerkendes som legitimt af Ukraines regering.

På en video fra mødet kunne man blandt andet høre Sjevtjenko fortælle, at en tredjedel af ukrainerne ønskede ham som deres præsident.

Få dage efter at han blev smidt ud af Zelenskyjs parti, vakte politikeren igen opsigt, da han roste Lukasjenko på sociale medier for en aktion, hvor Belarus tvang et Ryanair-fly til at nødlande, så en regimekritisk journalist kunne blive anholdt.

Men da Rusland indledte sin invasion, blev Sjevtjenkos forbindelser til Lukasjenko pludselig brugbare, forklarer Kyrylo Budanov.

- Det har været effektivt i denne proces. Hr. Sjevtjenko har hjulpet os i et stykke tid, lad os sige det sådan. Og han sagde aldrig nej, da vi henvendte os til ham med vores anmodninger, siger efterretningschefen.

Spekulationer om Lukasjenko

Oplysningerne om de påståede møder mellem Ukraine og Lukasjenko er ikke bekræftet fra belarusisk side.

Under krigen i Ukraine har Lukasjenko udadtil signaleret klar opbakning til Ruslands invasion og flere gange besøgt Putin i Moskva.

Senest deltog han i sidste uge i fejringen af sejrsdagen i Moskva.

Efterfølgende opstod der omfattende spekulationer om den belarusiske leders helbred, da han fremstod svækket og rejste hjem til Minsk før tid.

Den efterfølgende uge viste han sig ikke offentligt og deltog ikke i vigtige begivenheder, men mandag dukkede han igen op, da billeder og videoer viste ham under et besøg på en belarusisk luftbase.

Sygdomsrygterne har samtidig givet nyt liv til spekulationerne om, hvad der skal ske med Belarus efter Lukasjenko.

Det amerikanskbaserede Robert Lansing Institute vurderer i en analyse, at det er et sandsynligt scenarie, at Rusland vil være i stand til at indsætte en marionetregering, som kan styres fra Moskva – eller endda opsluge landet helt.

12-årige Mika Schmidt Michelsen sidder i stuens store lædersofa med bar mave og en playstationcontroller i hånden.

Hans fingre bevæger sig med lynets hast over knapperne på controlleren, imens hans 'Fortnite'-spiller adlyder hans mindste bevægelse.

Øjnene er stift rettet mod tv-skærmen.

Ved siden af sofaen står hans seksårige lillebror Silas med samme opslugte udtryk i ansigtet og kigger med.

- Har du afsluttet nu? råber hans mor, Malena Michelsen, nede fra køkkenet, hvor maden står klar.

- Det kan jeg ikke lige nu, jeg er midt i et spil, svarer Mika tilbage.

- Mika! Nu! lyder det irriteret fra hans far, Søren Schmidt.

- Hvor mange gange skal vi sige det?

Sådan fortsætter råberiet og forhandlingerne et stykke tid endnu, indtil Mika Schmidt Michelsen langt om længe indfinder sig ved spisebordet.

Lyder den situation bekendt?

Hvis du er i en familie med børn, er der en rimelig sandsynlighed for det.

Danske børn er nemlig de børn i Europa, der bruger mest tid foran en skærm.

En gennemsnitlig teenager bruger således seks timer om dagen foran en skærm.

En tre- til seksårig bruger knap to timer. Og en del af den tid går med spil på mobil, iPad, Playstation og computer.

Men der er faktisk en grund til, at dine børn slet ikke kan slippe spillet.

En lang række mobil- og computerspil er nemlig designet til at fastholde dine børn og få dem tilbage i spillet.

Det afdækker TV 2 i dokumentaren ’Spionerne bag skærmen’.

Eksperter kalder techindustrien ”det vilde vesten” og efterlyser langt flere regler på området, før det er for sent.

Samtidig bekymrer man sig for, om spilindustrien er med til at udklække helt unge ludomaner.

Malena Michelsen og Søren Schmidt så spil som en hyggelig legeaktivitet for deres to sønner, da de første gang introducerede det for dem.

Men langsomt gik det op for dem, at det havde store konsekvenser for både børnene og resten af familien.

Mika Schmidt Michelsen var blot seks år gammel, da hans forældre opdagede, at noget var galt.

Mikas far, Søren Schmidt, vågnede en nat og gik ud for at tisse, da han pludselig opdagede et underligt lys inde fra Mikas værelse.

Da han åbnede døren, så han til sin store forbavselse, at Mika sad og spillede på sin Playstation.

- Mika var vågnet op midt om natten for at tisse, og så havde han tændt sin Playstation og spillet, men han havde været snedig nok til at slukke for lyden. Han vidste jo godt, at han ikke måtte, fortæller Malena Michelsen.

Det viste sig, at Mika Schmidt Michelsen havde gjort det flere gange.

Uden at fortælle det.

Hans forældre var chokerede. Og fra den dag af røg hans Playstation ud af værelset.

Men faktisk var det ikke Mikas egen fri vilje, der fik ham til at tænde for sin Playstation den nat.

Der er nemlig langt større kræfter på spil, når dit barn konstant plager og søger sine spil, forklarer psykolog David Madsen.

I dag er rigtig mange spil nemlig designet til at kunne noget helt særligt.

De skal have dig til at bruge længst mulig tid på at spille. For de har brug for din tid for at tjene penge.

Det forklarer psykolog David Madsen, der er stifter af Dabeco (Dansk Behandling for Computer- og onlinespil, red.) og medstiller af borgerforslaget ’Stop techindustriens kommercielle udnyttelse af danske børn og unge’.

- Techindustrien er bygget op omkring nogle forretningsmodeller, som afkræver vores opmærksomhed og vores tid, fordi de ønsker at høste vores børns data og tjene penge på at vise dem reklamer, siger han.

Derfor har mange spil indbygget forskellige elementer, der skal fastholde dig og dine børn i spillet.

De er helt lovlige, men har, ifølge David Madsen, en stærk påvirkning på din psyke.

Det kan være de såkaldte loot boxes eller ”virtuelle lykkeposer”, der giver dig en tilfældig præmie i form af point, en ny spiller, et sejt våben eller noget helt fjerde.

I spillet 'FIFA' består en lykkepose af en fodbolsspiller, du ikke ved, hvem er, før "posen" åbnes.

Det kan også være muligheden for at betale dig til ekstra træk, når du har tabt en bane, så du lige får en ekstra chance for at gennemføre.

Eller det kan være et spil, hvor du har mulighed for at få opdateringer, flere point eller en præmie, hvis du altså lige kommer igen inden for et døgn.

Og dét kan børnehjerner ikke modstå. Hverken om dagen eller om natten.

Det forklarer David Madsen, der forholder sig til Mikas natspil.

- Det er ikke hans egen fri vilje, der gør, at han lyver sig til at ligge og spille spil midt om natten. Det er ikke hans ønske. Det er techindustriens ønske, siger han.

Der findes firmaer, der hjælper spiludbyderne med at fastholde brugerne hos sig.

Et af dem er det amerikanske dataselskab Wappier, der reklamerer med at kunne forudsige og påvirke spillernes adfærd.

Via skjulte optagelser på en international spilkonference i Barcelona afslører TV 2, hvordan firmaet arbejder.

Ifølge eget udsagn har Wappier deres software integreret i spil fra hvert tredje globale spilfirma.

Deres spidskompetence er at indsamle data på brugere i spil og analysere hver enkel spillers adfærd og bruge den information til konstant at forme spillet, så de fastholder spilleren længst muligt.

- Når du har fået en person ind i dit spil, handler det om at holde vedkommende så længe som muligt i spillet, fortæller vicedirektøren hos Wappier, Ted Verani.

- Vi kan ofte sige, hvornår en spiller vil begynde at kede sig, før de selv aner det, siger han.

Når først folkene hos Wappier kender alt til spillerens adfærd, ændrer de sværhedsgrader, priser, farver, billeder og tekst, så det appellerer bedst muligt til den enkelte spiller, så de kan fastholde dem.

Wappier beskriver selv, at de laver en fremtidsanalyse af folk.

- Så ud fra denne fremtidsanalyse er det bare at bruge de oplysninger, vi har, til at forstå, hvad spilleren vil, så vi kan prøve at ændre spillerens adfærd, forklarer Ted Verani.

Wappier fortæller, at de blandt andet findes i populære børnespil såsom 'Cookie Jam', 'Jam City', 'Genies and Gems', 'Harry Potter' og 'Ninja Turtles'.

De findes også i nogle af de spil, som Mika og Silas Schmidt Michelsen spiller derhjemme.

Men selvom Mika og Silas’ forældre lavede en fast regel om at holde Playstation, iPad og mobiler ude af børneværelset, var de dog langt fra færdige med at mærke konsekvenserne af spilleriet.

For som årene gik, begyndte Malena og Søren at mærke, at deres sønner ændrede adfærd, når de spillede. De blev hurtigt vrede og kede af det og blev uvenner, når de lige havde spillet.

- De havde svært ved at regulere deres følelser og også tage imod beskeder, fortæller Malena Michelsen.

Derfor lavede familien en række skærmtidsregler og satte også en tracker-app på Mikas telefon, så de kunne holde øje med, om han overholdte reglerne.

Men Mika Schmidt Michelsen havde hele tiden et behov for at spille og gjorde alt for at komme på.

Silas Schmidt Michelsen bliver tydeligt frustreret, da han ikke når det antal point i spillet, han havde håbet på.

Han sørgede for at slette appen eller de spilapps, som appen skulle holde øje med.

- Til sidst prøvede jeg også at blokere internettet, men det tog ham 30 sekunder at få det slået til igen, siger hans mor opgivende, men fortæller, at det dog lykkedes hende at få ham til at overholde den aftalte tid til sidst.

Og for en stund var der fred omkring spillene i hjemmet.

Indtil Mikas far en dag fik kigget på sit kontoudtog.

En kæmpe regning

4500 kroner.

Så mange penge var der blevet overført fra Søren Schmidts konto til Playstation Network, som han har et abonnement på gennem familiens fælles Playstation.

Pengene viste sig at komme fra et utal af småoverførsler i spillet 'Fortnite'.

Her havde Mika Schmidt Michelsen nemlig løbende købt ting som våben og skinz (en virtuel påklædningsgenstand, red.) for 20 og 10 kroner ad gangen.

Og det havde han så gjort rigtig mange gange.

Denne gang var det ikke blot Mikas forældre, men også Mika selv, der var rystet

- Han blev simpelthen så ked af det. Han havde overhovedet ingen fornemmelse af det. For ham var det bare et spil, og pengene var ikke virkelighed for ham, siger Malena Michelsen.

Hos Forskningsklinikken for Ludomani kender man kun alt for godt til netop dette problem.

Her ser man det dog først flere år senere, når det er blevet endnu mere alvorligt.

I dag er gambling forbudt for børn under 18 år.

Alligevel findes der personer, der allerede har fået så store problemer med ludomani, at de må søge hjælp som 18-19-årige.

Nogle af dem kommer hos forskningsklinikken for Ludomani, hvor klinisk psykolog Johan Eklund arbejder.

Her spørger han sine klienter, hvornår problemet med spil begyndte.

- Når jeg møder vores 18-19-årige klienter, fortæller de oftere og oftere, at problemet begyndte med spil og ofte de digitale lykkeposer, som de lige pludselig fik brugt hele konfirmationsopsparingen på, fortæller han.

Ifølge Johan Eklund er de digitale lykkeposer at sammenligne med enarmede tyveknægte eller en roulette – du betaler for noget, men indholdet, du får, er tilfældigt.

Lige nu hører lykkeposer og lignende ikke ind under gamblinglovgivningen. De er altså helt lovlige at bruge i børnespil.

Men Johan Eklund mener, at man burde kigge på det.

For selvom man ikke får ægte penge ud af en lykkepose, symboliserer point, skinz, fodboldspillere, skateboard og våben en stor psykologisk værdi for børn.

- Jeg synes, at det burde gå ind under gamblinglovgivningen, og spilvirksomhederne burde pålægges ansvaret for at sikre sig, at børn ikke kan deltage i spil med lykkeposer, forklarer han.

Han foreslår desuden, at forældre spørger deres børn, om de bruger penge på lykkeposer og lignende i deres spil.

- Hvis de siger ja, så skal man forholde sig til, at ens barn gambler, for mekanismen er den samme, som hvis man købte et skrabelod, siger han.

I dag har Mika og Silas Schmidt Michelsens forældre taget konsekvensen af de mange problemer med spil i hjemmet.

Selvom de oprindeligt tænkte, at spil var hygge og leg, må de konstatere, at det har haft en stor slagside.

- Det kom meget bag på mig, at det fik så stor betydning på deres humør, siger Malena Michelsen og tilføjer:

- Jeg synes, at det er skræmmende, at spilvirksomhedernes mål er at fastholde vores børn. Vi så det bare som leg.

Derfor har forældrene sat skarpe regler for skærmforbruget.

Børnene må nu maksimalt få spil en halv time i hverdagene og en time om dagen i weekender og ferie. Og det overholder de som regel.

Den begrænsede brug af spil har hjulpet på humøret og konflikterne derhjemme.

At droppe spil fuldstændig har dog ikke været en mulighed.

- For spil er bare en meget vigtig del af den måde, de er sammen med deres venner på, forklarer Malena Michelsen.

Derfor må drengene fortsat spille inden for de fastsatte rammer.

Men selvom regler kan være fornuftige, er det ikke den enkelte families ansvar at komme spilproblemerne til livs.

Der skal langt skrappere midler i brug, fastslår eksperter.

Og vi er allerede alt for sent ude.

For der er og har længe været et totalt fravær på regler i techindustrien.

Det mener Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale transformationer hos CBS.

Han er en af de personer i Danmark, der ved allermest om techområdet.

- Jeg tror, at vi kommer til at tænke tilbage på det her som et af århundredets allerstørste fejltagelser – at vi ikke tænkte techindustrien som alle andre industrier.

Han kalder techområdet ”det vilde vesten”, fordi der, ifølge ham, er mangel på regler og effektiv håndhævelse.

Det skyldes to ting, fortæller han.

For det første gik techindustriens udvikling så hurtigt, at man glemte at lave regler. For det andet er mange af spillene gratis.

- Og det betyder, at vi ikke rigtig har tænkt dem som produkter, vi kan kræve noget af, siger han.

Han mener, at de designpraksisser, der skal fastholde både børn og voksne i spil, er at sammenligne med skadelige stoffer i for eksempel fødevarer.

- Normalt vil vi gerne vide, hvad der er i det produkt, vi køber, men det er fuldstændig manglende på det her område, siger han.

Men hvor vi stiller skrappe regler til medicinal- og fødevareindustrien, er der næsten ingen på techområdet.

Men det burde der være, mener han.

Mikkel Flyverbom efterlyser, at man undersøger og oplyser om bivirkninger og ”indhold” i spillene, ligesom man deklarerer bivirkninger i medicin og næringsindhold i fødevarer.

Og så vil han gerne have effektive aldersbegrænsninger på spil.

Samtidig foreslår han, at man udvikler et digitalt pas i Europa, der skal sikre, at børn ikke spiller spil, der ikke er rettet til deres målgruppe.

- Lige nu kan man bare skrive, at man er 15 eller 18 år, når man skal spille et spil, selvom man faktisk er yngre, siger han.

Psykolog David Madsen så helst, at de små adfærdsdesigns, der skal få børn til at blive i spillet, kommer helt væk.

David Madsen foreslår, at man forbyder al datahøst.

For så vil spilfirmaerne, ifølge ham, ikke have et incitament til hele tiden at fastholde spillerne.

- Jeg kan slet ikke forstå, at vi ikke har ulovliggjort det endnu. Det er stukket helt af, og det skal reguleres, for det er vores børn, der betaler prisen, siger han.

Men indtil videre er loot boxes, nedtællinger, ”døgntilbud” og lignende altså stadigvæk lovligt.

Og hvad gør man så som forælder, når man føler, at spillene har taget overhånd derhjemme?

Selvom David Madsen helst ser, at der kommer lovgivning på området snarest, har han et råd:

- Det første, jeg altid anbefaler forældre, er at stoppe med at se det som et isoleret problem i den enkelte familie, siger han.

I stedet foreslår han, at man går sammen med børnenes venner og deres forældre og aftaler tidsrum, hvor man må spille.

Så skaber man skærmfri åndehuller, hvor børnene ikke skal bekymre sig om, hvorvidt alle vennerne sidder og spiller.

Samtidig er der tidsrum, hvor det er helt ok at spille.

Og så har han lige et sidste råd på falderebet til forældrene.

- Husk at kigge på dine egne digitale vaner. Få computer, laptops, iPads og telefoner ud af de rum, hvor I færdes med jeres børn.

TV 2 har kontaktet EA Games, der står bag spil som Fifa, som er et af de mange spil, der bruger loot box’es. Vi har spurgt dem, hvorfor de bruger loot boxes og hvad de tænker om eksperternes kritik om, at det kan være afhængighedsskabende. De er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Du kan se 'Spionerne bag skærmen' på TV 2 klokken 20 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

I Inger Hansens lettere ramponerede hus i Sorø var der ægte rummelighed.

For ’Ingers pensionat’ havde plads til alle, der manglede husly. Uanset hvilken livssituation, hygiejniske tilstand eller sindsstemning, de befandt sig i.

I mere end 50 år dannede den hvidmalede murermestervilla nær Sorø Station rammen om et helt særligt bofællesskab bestående af alle slags skæve eksistenser.

Hos den 80-årige ildsjæl var næstekærligheden og fællesskabet nemlig i højsædet.

- Det slog mig, at stemningen i huset næsten altid var varm, lystig og kærlig på grund af Ingers særlige evne til at få folk til at betragte livet fra en mere positiv vinkel og opmuntre dem til at tilgive sig selv og andre, siger Jella Bethmann, der har instrueret den prisbelønnede dokumentarfilm ’Inger og det dårlige selskab’.

Gennem to år fulgte dokumentaren op- og nedture blandt beboere og gæster i det livlige hus.

Men alt godt har en ende.

Under optagelserne sidste forår blev Inger Hansen alvorligt syg og døde få måneder senere. Til stor sorg for de mennesker, hun havde holdt sammen på.

Vi har talt med en række af husets beboere og faste gæster for at høre, hvordan det går dem her et år senere.

38-årige Martin "Gassen" Rasmussen havde et helt særligt forhold til Inger Hansen.

Når de var sammen, lyste energien op omkring dem som en aura i alle regnbuens farver.

Nogle gange kunne hun se helt forelsket ud, når han sang Elvis-sange for hende med sin smørbløde stemme. Andre gange måtte hun tage den skrappe lærerinde-attitude på, hvis han brugte for mange penge.

80-årige Inger Hansen udfyldte kort sagt mange vigtige roller i den halvt så gamle Martins liv:

- Hun har været både en mor, bedstemor, bedste ven og bankrådgiver for mig. Faktisk var hun nok mest som en bedstemor, siger Martin Rasmussen, der allerede som 15-årig flyttede hjemmefra og måtte stå på egne ben.

Martin Rasmussen nåede at bo i Ingers ”pensionat” i sammenlagt ti år – fra november 2010 og indtil januar 2021, hvor han fik sit eget, lille rækkehus.

Efterfølgende fortsatte han med at komme forbi huset i Sorø hver dag.

Det var fast rutine, når han vendte hjem fra dagens flaskeindsamling, at han og Inger sammen kørte hen til den lokale brugs for at veksle panten, hente overskudsmad og sortere affald fra containerne.

Men alt det var pludselig forbi, da Inger Hansen sidste forår fik konstateret fremskreden tarmkræft og efter et kort sygdomsforløb gik bort i juni 2022.

Hendes død efterlod Martin Rasmussen ikke alene med en stor sorg, men også med en nagende ensomhedsfølelse og tomhed.

- Det var altid Inger, der samlede os alle sammen til jul og nytår. Selvom vi andre aftalte, at vi stadigvæk skulle være én stor familie, så kniber det sgu med det. Så denne gang har jeg oplevet at være alene både juleaften og nytårsaften, fortæller han stille.

Dét har han lært af Inger

Når Martin Rasmussen ser tilbage på, hvad han har taget med sig fra sin mangeårige relation til Inger Hansen, er det især hendes antivoldelige livsindstilling, der har gjort indtryk.

- Hun har lært mig at vende den anden kind til. Hvis nogen kommer og provokerer mig, tænker jeg på Ingers ord om, at folk der opfører sig dårligt, ofte har det dårligt. Jeg har hverken udøvet vold eller været i fængsel, siden jeg mødte Inger, siger han.

En anden vigtig ting, han har lært, er at spare så meget som muligt. Blandt andet genbruger han cigaretskod fra gaden ved at tømme dem for tobak og rulle det til nye cigaretter.

Han holder desuden fast i sin rutine med at samle pant for at skaffe en ekstra indtjening til de faste udgifter.

- Jeg tager til Roskilde hver every day og samler flasker i seks timer i træk. Det giver mellem 70 og 150 kroner om dagen, fortæller han.

Selvom det endnu ikke er lykkedes ham at finde en erstatning for det fællesskab, han oplevede i Ingers hus, er han dog ret fortrøstningsfuld for fremtiden.

- Jeg har en masse venner i Svendborg, så der kunne jeg godt tænke mig at flytte ned, når jeg forhåbentlig snart får tilkendt førtidspension, lyder det fra Martin Rasmussen.

For 45-årige Tina Johansen betød Inger Hansens død ikke bare, at hun mistede en vigtig omsorgsgiver, men også at hun stod akut uden tag over hovedet.

Heldigvis trådte Ingers datter, Lisbeth Nielsen, til og hjalp hende med at tage kontakt til et misbrugscenter i Ringsted, så hun kunne komme i behandling for sit alkoholmisbrug.

- Jeg drak jo for meget, og min lever og mine nyrer kunne ikke holde til det længere. Nu har jeg været på Saxenhøj i et halvt år og har ikke drukket i al den tid, siger Tina Johansen om behandlingscentret på Lolland, hvor hun fik en plads, umiddelbart efter at huset i Sorø blev solgt.

På sigt har Tina Johansen planer om at opbygge et nyt liv sammen med en mand. Denne gang én, som ikke drikker, og som vil behandle hende ordentligt.

I første omgang vil hun dog fokusere på sig selv og sine egne behov. 1. juli flytter hun ind i sin egen lejlighed. En pensionistbolig, som kommunen har skaffet hende midt i Sorø.

Selvom hun ikke længere kan komme i Ingers hus, er hun ikke så bekymret for sit sociale liv.

- Jeg snakker jo stadigvæk med dem, der boede hos Inger, plus at jeg har fået nye venner der, hvor jeg er nu (Saxenhøj, red.). Jeg har ikke lyst til at være med i fællesskaber, hvor folk drikker meget, siger hun.

Har lært ikke at blive sur

I de ti år, Tina Johansen boede i Mor-Ingers hus – kun afbrudt af et års ophold i Viborg med en mand, der var mest interesseret i hendes penge – nåede hun at komme tæt på den godhjertede ildsjæl.

- Inger var som en mor for mig, og hun har lært mig utroligt meget. Hun sagde altid: ”Vi skal være gode ved hinanden”, så jeg sørger for hurtigt at blive gode venner igen, hvis jeg er blevet uvenner med nogen, siger Tina Johansen og fortsætter.

- Tidligere blev jeg sur, når folk drillede mig. Men det gør jeg ikke mere. For nu tænker jeg, at det er for sjov, og jeg går ikke så meget op i, hvad andre siger.

Tina Johansen har beholdt nogle enkelte genstande fra Ingers pensionat som et minde om tiden der. Blandt andet et askebæger af metal, der havde sin faste plads på skuffedariet i forgangen, hvor folk altid stod og røg.

Foreløbig er hendes ting opmagasineret hos en bekendt til Ingers datter. Men hun glæder sig til et snarligt gensyn, når hun flytter ind i sin nye lejlighed.

En af husets faste gæster gennem fire årtier, 52-årige Thomas Pedersen, bor nu på Fyn.

Gennem det meste af sit liv har han været vagabond og narkoman, og siden han var 16 år, har han boet on and off hos Inger i Sorø.

Det var også hér han mødte sin kone, Lotte, som han nåede at være gift med i ti år, indtil hun fik kræft og døde for lidt over to år siden.

Sorgen fik han hjælp til at bearbejde gennem fællesskabet hos Inger – og nu, hvor hun heller ikke er der længere, føler han, at en væsentlig del af fundamentet under hans fødder er revet væk.

- For mig var Inger ikke en ”mor”, som andre kalder hende, men en støtte i livet. Og det bliver aldrig det samme at tage til Sjælland igen. For man skulle jo altid lige forbi Inger og se, hvordan det hele stod til. Selvom hun bestemt også havde sine fejl, elskede jeg hende jo over alt på jorden, siger Thomas Pedersen.

Men i virkeligheden er Ingers død slet ikke rigtigt gået op for ham endnu.

- Jeg er nok sådan en person, der er ret længe om at komme ind til kernen af min sorg. Jeg sørger også stadig over min kone og savner hende i de store, tomme rum, siger Thomas Pedersen.

Han holder stadig kontakt til flere af beboerne fra huset i Sorø, deriblandt Tina Johansen, som var veninde med hans kone. Hun tog turen fra Lolland, hvor hun bor nu, for at deltage i bisættelsen.

Fik gode råd om økonomi

Ligesom alle andre, der har haft en relation til ildsjælen Inger Hansen, har også Thomas Pedersen taget en masse med sig fra hendes jordnære livsfilosofi og velvalgte citater.

- Jeg kan huske, at hun flere gange har sagt sådan her: ”Det er bedre at have 300 kroner i ti dage, end 1500 kroner i to dage og så slet ingen i de næste otte”, fortæller Thomas Pedersen.

Denne ligning har lært ham at holde igen på sit pengeforbrug og ikke mindst sin spillelidenskab.

- Jeg har oprettet en spilkonto, hvor jeg sætter 3000 kroner ind om måneden, og så hæver jeg kontantbeløb fra den. Når jeg har brugt 2000, ved jeg, at jeg skal til at passe på, for jeg må ikke spille for mere, end der står på den konto, siger han.

Økonomisk klarer han sig godt for sin invalidepension, som han fik tildelt allerede som ung, efter at han smadrede sin hofte ved et fald på gaden i Sorø.

Han er godt klar over, at han ikke kan undvære sin hash og sit spil, der begge er store pengeslugere. Og netop derfor er han glad for Ingers gode råd om at administrere sin økonomi, siger han.

I dag kan han bare kigge op på væggen, når han vil mindes Inger. Han fik nemlig to fine billeder af hende med fra huset i Sorø – ét, hvor hun er i fyrrerne, og ét i trediverne. Sidstnævnte er et udklip fra en artikel i Billed-Bladet, hvor der står: ”Ingers dør er altid åben”.

Også for 66-årige Helle Elisabeth Christensen har Inger Hansens død været en stor omvæltning.

Hun har kendt Inger i over 20 år og er kommet meget i hendes hus. Især i de sidste fem år, hvor hun fungerede som Ingers højre hånd og praktiske støtte.

Savnet er derfor tilsvarende stort nu, hvor husets og fællesskabets naturlige omdrejningspunkt er væk.

- Det har jo været forfærdeligt trist. Vi savner hende jo alle sammen meget. Det gør vi helt bestemt, siger Helle Elisabeth Christensen, som bor i en lejlighed et stykke fra Sorø.

I dag fylder hun hverdagen ud ved at hjælpe Ingers datter, Lisbeth Nielsen, med at føre Mor-Ingers sparsommelige og økovenlige livsstil videre.

- Vi kører hver dag ned og henter overskudsvarer fra Brugsen. Så sorterer vi dét fra, der kan spises af mennesker, og resten giver vi til dyrene på en gård i nærheden, fortæller Helle Elisabeth Christensen.

- Det er selvfølgelig småting i forhold til, hvad Inger gjorde. Vi kan jo ikke gøre det hele, men vi kan gøre noget. Vi er også jævnligt i kontakt med de forskellige fra huset, tilføjer hun.

Hjalp med at tømme huset

Efter Inger Hansens bisættelse i juni sidste år ventede en større opgave forude: Huset skulle tømmes.

Et projekt, der virkede næsten uoverskueligt, da Mor-Inger var kendt for at gemme stort set alt, hun fandt.

- Der var virkelig meget, det var der. Jeg hjalp Lisbeth med at rydde op, sortere og køre en masse på genbrugspladsen, siger Helle Elisabeth Christensen.

Da huset blev solgt sidste efterår, var det støvsuget for ting. Og de nye ejere kunne gå i gang med en større renovering.

Kun René, som holdt til nede i husets kælder med alle sine katte, blev boende længe efter, at alle andre var væk. Ingers datter skaffede ham en gammel campingvogn, og efter noget overtalelse flyttede han og kattene ud for at skabe et nyt hjem på en campingplads.

I dag kommer Helle Elisabeth Christensen på sine køreture med Lisbeth stadig næsten dagligt forbi ’Ingers pensionat’. Det er nu er tæt på uigenkendeligt.

Det hvide puds er skrabet af facaden, så husets oprindelige, gule mursten er blotlagt, og indvendigt er alle etageadskillelser brudt ned, så der nu kun er ét stort rum tilbage.

- Lisbeth har flere gange været inde og kigge i huset for at følge udviklingen. Det har hun fået lov til af de nye ejere. Jeg bliver dog helst i bilen, siger Helle Elisabeth Christensen.

Se ’Inger og det dårlige selskab’ lige nu på TV 2 Play.

Det er nok de færreste, der har lyst til at bade i sort og ildelugtende vand. Tilføj også en giftig høj mængde tungmetaller, og badevandet er decideret farligt.

Det er netop denne blanding, som gør, at Lea Gram Jacobi, der er næstformand i Danmarks Naturfredningsforening, sjældent bader i Charlottenlund Søbad længere.

Det er ikke et almindeligt koncentrationsniveau.

Martin Mørk, forsker i marin biodiversitet ved Århus Universite

Normalt er Charlottenlund Søbad ellers en fornøjelse, som Lea Gram Jacobi nyder året rundt.

Men opdagelsen, som hun gjorde sig en januardag sidste år, har ændret hendes syn på søbadet for altid.

- Allerede flere hundrede meter væk stank der af rådne æg, og da vi kom ned til vandet, så så vi, at vandet var helt mørkt, siger hun til TV 2 Kosmopol og tilføjer:

- Der var noget fuldstændig galt.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Lea Gram Jacobi er til dagligt bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening. Og da lugten og synet af det mørke badevand var så slem, så fik hun en miljøbiolog til at tage en vandprøve fra søbadet dagen efter, hvor vandet var blevet klart igen.

Og den viste noget overraskende.

Badevandet indeholdt nemlig giftige og høje mængder tungmetaller, hvor særligt værdierne af arsen og cadmium var alt for høje.

Men også mængden af bly, kviksølv, nikkel og zink var for høj.

- Det viste sig, at der var giftige tungmetaller op til hundrede gange et normalt niveau, forklarer Lea Gorm Jacobi.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Alarmerende høje mængder tungmetaller

Værdierne fra prøven var så høje, at de bekymrer Martin Mørk, der forsker i marin biodiversitet ved Århus Universitet.

- Det er ikke et almindeligt koncentrationsniveau. Det er meget høje koncentrationer, som vi ser her, siger han til TV 2 Kosmopol.

Tungmetaller er farlige for mennesker i for høje mængder.

Ingen skal være tjent med at risikere at hoppe i en suppe af giftige tungmetaller

Lea Gram Jacobi, næstformand, Danmarks Naturfredningsforening

Nogle tungmetaller såsom zink findes naturligt i kroppen, mens andre ikke har nogen nytte i vores krop og vil skade os selv ved eksponering for små mængder.

Herunder falder blandt andet cadmium, som for alvor slog ud på vandprøven fra Charlottenlund Søbad.

Cadmium ophobes primært i lever og nyrer, og giftvirkningen påvirker især nyrerne. Det kan derfor medføre nyresygdomme.

Det kan også medføre knogleskørhed og skader på åndedrætssystemet efter vedvarende udsættelse, oplyser Miljøstyrelsen på deres hjemmeside.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Lynetteholm mistænkes

Lea Gram Jacobi var derfor opsat på at finde kilden til forureningen.

- Ingen skal være tjent med at risikere at hoppe i en suppe af giftige tungmetaller. Derfor er det vigtigt, at finde kilden på de her forureninger, siger hun.

Vandprøverne blev taget den 23. januar 2022 blot 18 dage efter udgravningen af fase et til Lynetteholm var begyndt.

Derfor mener Lea Gram Jacobi, at der er sammenhæng mellem Lynetteholm-projektet og de høje mængder af tungmetaller i badevandet ved Charlottenlund Søbad.

- Vi kan ikke sige klokkeklart, hvor det kommer fra, men det kunne være fra gravearbejdet med Lynetteholm, siger hun.

Lynetteholm kan ikke udelukkes

Og spørger man Martin Mørk, så er det slet ikke utænkeligt.

- Det er svært at sige hundrede procent, men det kan ikke udelukkes. Koncentrationerne var meget høje på de her metaller, siger han.

Kan der være andre kilder til den her forurening i nærheden?

- Der er nogle spildevandsudløb til Øresund, men det er sjældent, at de kommer op på de her koncentrationer. Så det vil være usandsynligt, svarer han.

Men hvis det er usandsynligt, så kan det vel ikke være andet?

- Ikke medmindre der har været andet gravearbejde ude i Øresund. Men man kan ikke koble det hundrede procent, svarer han.

Grundet mistanken om at forureningen kommer fra arbejde forbundet med Lynetteholm-projektet, så har Danmarks Naturfredningsforening gjort opmærksom på deres bekymringer ved at sende et høringssvar til Trafikstyrelsen, der står bag Lynetteholm-projektet.

Kommunen vil tage flere prøver

Det er By og Havn, der er bygherre på Lynetteholm. De ønsker ikke at udtale sig til TV 2 Kosmopol fredag, men henviser til at sagen er under behandling i Trafikstyrelsen.

Trafikstyrelsen oplyser til TV 2 Kosmopol, at man ikke har kommentarer til en igangværende høring.

En, der dog gerne vil udtale sig i sagen, er Gentoftes konservative borgmester, Michael Fenger.

Han forsikrer, at der fremover vil blive taget flere dybdegående vandprøver fra badevandet i kommunen.

Normalt bliver der nemlig ikke kontrolleret for tungmetaller ved de regelmæssige målinger.

- Det er meget bekymrende for os. Der er mange, der kommer til at bruge badevandet nu. Derfor er det vigtigt for os at undersøge, hvordan kvaliteten af vandet er, siger han til TV 2 Kosmopol.

Han frygter for, at badevandet vil blive forurenet, hver gang der graves i forbindelse med Lynetteholm-projektet.

- Jeg er ret sikker på, at forureningen kommer derfra, men det er jo det, som vi skal finde ud af, siger han.

Derfor vil han nu kontakte Trafikstyrelsen for at høre, hvad styrelsen har tænkt sig at gøre ved den mulige forurening.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Rene prøver

Trods de alarmerende vandprøver fra Charlottenlund Søbad i januar sidste år, så tyder noget dog på, at vandet er rent igen.

En vandprøve fra september sidste år viser, at mængden af tungmetaller er faldet tilbage til normalen igen.

Men det giver ikke anledning til, at ånde lettet op, mener Lea Gram Jacobi.

- Havvandet er som det vilde vesten. Ingen ved, hvornår der er noget, og hvornår der ikke er noget. Tungmetaller kan man ikke se eller lugte. Derfor er det så vigtigt, at vi finder ud af, hvor de kommer fra, siger hun.

Udgravningen af Lynetteholms fase to begynder snart og i den anledning, mener hun og Danmarks Naturfredningsforening, at der fremover skal føres mere opsyn på netop tungmetaller i badevand.

- I dag måler man kun for bakterier i badevandet. Vi anbefaler, at man laver nye grænseværdier for badevandet, hvor man inkluderer tungmetaller, og desuden skal man gøre det klokkeklart, hvem der har ansvaret for badevandskvaliteten, lyder det.

Da Rie Vangsgaards mand lå for døden i deres fælles hjem og hen på aftenen fik stærke smerter, havde vagtlægen ikke tid til at komme forbi. Han havde nemlig snart fri.

- Jeg var simpelthen utroligt vred, fortvivlet og ked af det. Jeg synes, at det var så uværdigt, at de sidste seks timer den nat skulle blive så forfærdelige, når vi havde troet, at han kunne få lov til at sove stille og fredeligt ind, fortæller Rie Vangsgaard.

Vi havde forestillet os en stille, fredelig og værdig hensoven, og sådan gik det jo slet ikke

Rie Vangsgaard

Rie Vangsgaard havde ellers fået det indtryk af hjemmesygeplejersken, at hun roligt kunne holde sin døende mand i hjemmet i Klitmøller.

Og det passede dem begge godt, for hun havde lovet sin mand, 91-årige Jens Vangsgaard, at han kunne få lov til at dø i hjemmet.

Det havde familien selv gjort klar til. De havde købt en seng, som de havde stillet i stuen, for i den sidste tid kunne han ikke længere klare trapperne op til soveværelset.

Helbredet var begyndt at skrante, efter at Jens Vangsgaard i december måned 2022 fik corona. Det kom han sig aldrig rigtigt over.

- En gang i marts var han på sygehuset i en dags tid. Lægerne ville have ham ud til noget undersøgelse, for de troede, at han havde lungeødem. Og da han kom hjem derfra, så sagde han, at nu ville han ikke på sygehuset mere, for han ville dø herhjemme, fortæller Rie Vangsgaard.

Den sidste nat

Jens Vangsgaard døde en fredag formiddag klokken 10, men natten op til blev ikke, som hverken Rie Vangsgaard eller hendes mand havde håbet. Om aftenen havde han sagt farvel til sin hustru og sine børn, og smerterne blev værre og værre.

Senere omkring klokken 21 havde ægteparret besøg af en sosu-assistent. Hun ringede til vagtlægen, og parret fik at vide, at han ville komme inden længe. Derefter skulle Rie Vangsgaard igen kontakte sosu-assistenten.

Men vagtlægen kom ikke. I stedet ringede han til Rie Vangsgaard klokken 22.41.

Samtalen endte med, at vagtlægen ikke ville komme forbi.

Han havde fri klokken 23, så han mente, at ægteparret skulle kontakte deres egen læge den følgende dag, fortæller Rie Vangsgaard. Vagtlægen sagde, at hun skulle give sin mand noget smertestillende. Det havde hun allerede gjort, men uden at det hjalp på smerterne.

Sen smertelindring

Efterfølgende talte hun med hjemmeplejen, som undrede sig over, at vagtlægen ikke havde været forbi.

I løbet af natten kom en hjemmesygeplejerske, som konstaterede, at Jens Vangsgaard havde en liter urin i sin blære. Det blev fjernet ved at lægge et kateder, og Jens Vangsgaard fik også noget andet smertemedicin, som fik ham til at falde til ro.

Herefter kom der en sygeplejeske med nogle timers mellemrum, så resten af natten og frem til, at Jens Vangsgaard sov ind om formiddagen, var han smertedækket og havde ro. Alligevel har den sidste nat sat sine spor i enken:

- Vi havde forestillet os en stille, fredelig og værdig hensoven, og sådan gik det jo slet ikke.

- Organiseringen er ikke god nok

Hos Ældre Sagen kender man til lignende tilfælde:

- Vi ser desværre mange steder, at organiseringen ikke er god nok – mange ældre får måske ikke den smertelindring, som de har brug for – og at man sætter ind med indsatser for sent i forløbet, fortæller Anna Wilroth, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen.

Ældre Sagen mærker, at flere ældre gerne vil dø i deres eget hjem. En undersøgelse, de selv har lavet i 2019, viser, at omkring 37 procent over 70 år gerne vil dø hjemme.

Ifølge Ældre Sagen er der brug for bedre planlægning, så folk har mulighed for at sove ind i deres eget hjem, og der skal sættes tidligere ind.

Det nordjyske folketingsmedlem og sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti, Per Larsen, bakker op om, at der skal være en plan, så folk kan dø hjemme:

- Helt overordnet set skal vi sikre, at folk, der skal dø, også bliver smertelindret på en måde, så de kan være tjent med det – også så det kan foregå på en betryggende måde i hjemmet.

Vagtlægens svar

TV MIDTVEST har forgæves forsøgt at få kontakt til vagtlægen, der var på vagt den aften.

Men til Nordjyske oplyser han, at han kun havde 19 minutter tilbage af sin vagt, hvorefter natvagtlægen ville tage over og først ville kunne besøge patienten klokken 01.30.

Hvis patienten sov, var det begrænset, hvad der kunne gøres ud over at give tabletter, når han vågnede, siden han ikke ville indlægges.

I første halvdel af 2022 blev 57,83 procent af alle unge mænd, der var til Forsvarets Dag, tidligere kaldet session, erklæret uegnede til militærtjeneste.

Det skriver Berlingske på baggrund af tal fra Forsvarets Personalestyrelse.

Andelen af unge mænd, der bliver kasseret, har været stigende siden 1995, hvor 30 procent blev erklæret uegnede.

Særlig diagnose i spil

En værnepligtsevaluering fra 2021 viser ifølge visen, at Forsvaret vurderer, at det stigende antal af unge, der afvises, skyldes, at flere unge har psykiske diagnoser.

I 2017 blev 22 procent af de unge, der blev erklæret uegnede til værnepligt, erklæret uegnede på grund af psykiske diagnoser som adhd, angst eller depression.

Andelen af svært overvægtige blandt nutidens unge gør også en forskel, vurderer Forsvaret ifølge Berlingske.

Ved Forsvarets Dag introduceres de mulige værnepligtige for Forsvaret, tager en skriftlig prøve og får deres helbred undersøgt.

Efterfølgende får de unge at vide, om de er egnet til militærtjeneste.

Ikke nødvendigvis svagere

Selv om der altså er færre i dag end for 27 år siden, der erklæres egnede til militærtjeneste, er det altså ikke ensbetydende med, at ungdommen i dag er svagere.

Det siger Anna Illemann Christensen, der er seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed.

Hun har undersøgt sundheden blandt 17.000 personer, der er mellem 16 og 24 år.

Seniorforskeren siger, at både mistrivsel, overvægt og allergi kan være årsager.

Eksempelvis var fem procent af de unge svært overvægtige i 2010. I 2021 var andelen ti procent ifølge Berlingske.

- Andelen af unge, der har langvarig sygdom eller dårligt helbred, er uændret. De unges sundhedsadfærd har heller ikke ændret sig bemærkelsesværdigt - ud over at der er færre, der drikker alkohol, siger Anne Illemann Christensen.

Trods stigende aktivitet på landets sygehuse varsler indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) længere ventelister i en periode, før "kurven knækker".

Det siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Meldingen kommer, inden Sophie Løhde onsdag mødes med de fem regioner for at gøre status på akutplanen for sundhedsvæsenet.

Akutplanen blev vedtaget mellem regeringen og Danske Regioner i februar.

Hurtigere end ventet

Mandag oplyste Danske Regioner til Jyllands-Posten, at det er gået hurtigere end ventet med at få gang i planlagte operationer.

Alene i første kvartal af 2023 blev der udført 245.300 planlagte operationer i det offentlige. Det er ti procent flere end første kvartal af 2022 og betydeligt over det aftalte niveau.

Det viser, at initiativer fra akutplanen "er begyndt at virke", lyder det fra Sophie Løhde.

- Det er positivt, men selv om det tyder på, at udviklingen går den rigtige vej, så er vi langt fra i mål, og det er vigtigt, at dampen holdes oppe, så vi når de aftalte mål.

- Det gælder ikke mindst målet om, at ventetiderne på operationer, der har været stigende de senere år, skal blive kortere, så de mange patienter, der venter på en operation, kan komme hurtigere til.

- Jeg er ikke i hvert fald ikke tilfreds, før ventetiderne er bragt ned. Og så længe, vi er i gang med at afvikle udskudte operationer, kommer vi desværre nok til at se en yderligere stigning, før kurven knækker.

- Det er derfor helt afgørende, at vi fastholder en høj aktivitet i år og i 2024, siger Sophie Løhde til Ritzau.

Løber tør for penge

Akutplanen fra februar tilføjer blandt andet to milliarder kroner i sygehusvæsenet frem til 2024. Målet er, at ventelister skal være nedbragt, inden 2024 er omme.

Regionerne forventer dog at løbe tør for penge afsat til 2023 i slutningen af sommeren.

Derfor opfordrer Danske Regioner til, at regeringen fremrykker nogle af de penge, der er afsat til at afvikle udskudte operationer i 2024.

- Det giver ikke mening at stoppe op for så at sætte ekstra skub i det hele igen, så snart kalenderen viser 2024. Og det er bestemt heller ikke til gavn for de patienter, der har ventet alt for længe.

- Det håber jeg, regeringen også kan se, sagde Anders Kühnau (S), der er formand for Danske Regioner, til Jyllands Posten.

Mandag skrev avisen, at Sophie Løhde på nuværende tidspunkt ikke ønsker at frigive pengene før 2024.

En direktør og en medarbejder fra den nu lukkede fiskefabrik Jelex Seafood blev tirsdag eftermiddag idømt tre måneders betinget fængsel for dokumentfalsk.

De to mænd havde forfalsket laboratorierapporter fra den tidligere Hirtshals-virksomhed, så positive listeriatest for laks i stedet fremstod negative, hvilket kan være livsfarligt.

Blandt de danskere, der bliver syge som følge af en listeriainfektion, er dødeligheden 25 procent.

Nægtede sig skyldig

Forsvarerne til de to nu dømte mænd gik i deres procedurer efter at begge klienter skulle frifindes og stillede sig særdeles kritiske over for troværdigheden hos det vidne, der havde anmeldt virksomheden for at have fusket med dokumenter.

- Jeg mener, hun er utroværdig, lød det fra forsvarer Mogens Mogensen Olesen.

Den anden forsvarsadvokat Jan Snogdal mente i sin procedure, at vidnets forklaring har karakter af en kulørt kriminalroman.

- Hendes forklaringer er for langt ude, sagde han.

Sagen blev oprullet i TV 2-programmet Operation X i 2018, hvor vidnet lavede skjulte lydoptagelser og udleverede virksomhedens forfalskede dokumenter, hvilket fik både Fødevarestyrelsen og laboratoriet bag de oprindelige listeriatest til at politianmelde fiskefabrikken.

Ingen af de dømte valgte at anke deres domme.