Epidemikommissionen hæver det nationale risikoniveau til 4, det næsthøjeste. Det sker, efter at smitten med covid-19 er øget mærkbart.

Risikoniveau 4 dækker over den vurdering, at der er "potentiale for høj sygdomsbyrde i den kommende periode".

På regional basis er alle regioner undtagen Region Midtjylland nu på risikoniveau 4.

- Samlet set vurderes epidemien fortsat at være i vækst med udtalt samfundssmitte i alle sektorer og aldersgrupper.

- Hertil kommer at billedet er blevet yderligere kompliceret af den nye variant Omikron, hvor der i løbet af meget kort tid er tale om afledt samfundssmitte, hvor særligt en række supersprederbegivenheder har spillet en rolle, står der i den nationale risikovurdering.

Risikoniveauet har ingen direkte sammenhæng med indførsel af eventuelle nye restriktioner. Det fremgår af Coronasmitte.dk, myndighedernes portal om covid-19-pandemien.

Niveauet viser dog med hvilken alvor, myndighederne ser på situationen.

Risikovurderingen, der altså hæver risikoniveauet til 4, lægger vægt på, at antallet af smittede per 100.000 indbyggere, incidensen, steg betydeligt i uge 48.

Højere risiko for smitte blandt ikkevaccinerede

Den samlede incidens er steget fra 495 til 588 i uge 48, der sluttede med 5. december.

For ikkevaccinerede steg incidensen til 1218 fra 1030 i ugen og for vaccinerede fra 387 til 477.

- Generelt er risikoen for smitte 2,6 gange højere blandt de ikkevaccinerede grupper over 12 år i forhold til vaccinerede i uge 48.

- Risikoen for alvorlige sygdomsforløb med behov for indlæggelse var i uge 47 4,2 gange højere for ikkevaccinerede over 12 år i forhold til vaccinerede, står der i vurderingen.

Der bliver også peget på, at der er høj smitte blandt 6-11-årige skolebørn. Her var incidensen i uge 48 på 1959.

- Det svarer til, at cirka to procent af aldersgruppen blev smittet i uge 48.

- Der ses en stigning i smitten blandt personale i sundheds-, undervisnings- og socialsektoren. Der ses ligeledes en stigning i antallet af tilfælde blandt beboere på plejehjem, står der.

Onsdag indførte Folketinget og regeringen en række tiltag, der skal dæmpe smitten. Blandt andet restriktioner for nattelivet og at sende skolebørn hjem fra onsdag i næste uge.

Omikron-varianten smitter i så højt et tempo, at det er et spørgsmål om meget kort tid, før den bliver den dominerende coronavariant i Danmark.

Sådan lyder det fra flere eksperter, der med bekymring følger smittetallene for varianten, der blot fra torsdag til fredag steg fra 796 til 1280 registrerede tilfælde.

Man er ikke så beskyttet mod Omikron efter to stik. Tredje stik ser ud til at hjælpe

Mads Albertsen

Eksempelvis Mads Albertsen, der er professor ved Institut for Biokemi på Aalborg Universitet og medlem af SSI's risikovariantgruppe:

- Hvis spredningen fortsætter på denne her måde, er der grund til bekymring. Så bliver det den dominerende variant i Danmark i løbet af et par uger, siger han.

Flere indlæggelser

Igen og igen lyder det dog fra fagfolk, at der endnu ikke er nok data til at sige noget om, hvor farlig varianten egentlig er.

Indtil videre henvises der primært til data fra Sydafrika, som viser hurtige stigninger i både smittetal og indlæggelsestal – men samtidig indikerer mildere sygdomsforløb. Men datagrundlaget er endnu for småt til at sige noget nagelfast om varianten.

Og grundlaget er endnu mindre herhjemme, hvor vi har et andet sundhedsvæsen end i det sydafrikanske.

Inden længe bør vi dog blive klogere.

Sådan lyder det i hvert fald fra Viggo Andreasen, der er epidemilog ved Roskilde Universitet. For nøglen til den eftertragtede viden ligger i indlæggelserne. Og netop indlæggelser med Omikron-varianten stiger over de næste uger med al sandsynlighed så meget, at man kan begynde at analysere på et mere oplyst grundlag.

- Vi bruger jo hospitalsindlæggelser til at se, hvor alvorlig sygdommen er. Men først er vi nødt til at have så mange tilfælde, at vi kan se hospitalsmønsteret hos de forskellige aldersgrupper, siger han.

18 indlagte med Omikron

Ifølge epidemiologien tager det en uges tid, fra man tester positiv, til man potentielt bliver så syg, at det kræver hospitalsindlæggelse.

Og da det ikke er mere end en uges tid siden, at smittetallene for Omikron blot var omkring 20, tager det altså tid, før varianten også sætter sit præg på hospitalssengene.

Seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at der fredag var 18 Omikron-indlæggelser.

- Når det daglige antal af Omikron-smittede nu er omkring 500, skal vi om en uge forvente, at der dagligt er omkring fem nye indlæggelser, siger han.

Blev snydt af den britiske variant

Viggo Andreasen fortæller, at vi tidligere har konkluderet for hurtigt på en ny variant. Det skyldtes, at de indlagte aldersgrupper skævvred billedet.

- I lang tid troede vi ikke, at den britiske variant var alvorligere end den oprindelige fra Wuhan. Men vi blev snydt af, at den ældste del af befolkningen begyndte at blive vaccineret og derfor ikke blev indlagt, fortæller han.

Derfor så det ud til, at andelen af de syge med den britiske variant, der kom på sygehuset, udgjorde nogenlunde samme andel som ved Wuhan-varianten, forklarer han.

- Men kiggede vi så på hver aldersgruppe for sig, kunne man se, at den britiske faktisk var 50 procent mere hospitalskrævende, siger han.

Viggo Andreasen udsætter altså konkrete udmeldinger om den nye variant. Han forventer, at der går omkring to uger, før der kan komme mere klare meldinger.

- Det kan være, Omikron opfører sig forskelligt fra aldersgruppe til aldersgruppe. Der er altid overraskelser, når det gælder virus og biologi, siger han.

Spørger man Mads Albertsen, professor ved Institut for Biokemi på Aalborg Universitet, er meldingen ligeledes, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan konkludere meget om Omikron.

- Det eneste, vi begynder at vide, er, at man ikke er så beskyttet mod den efter to stik. Tredje stik ser ud til at hjælpe, siger han.

Fredag nåede Omikron nye højder i Danmark, hvor 1280 blev bekræftet smittet med varianten af coronavirus. Det er en stigning på 484 tilfælde siden torsdag.

Dykker man dybere ned i tallene, tegner sig et billede af, at det særligt er blandt de 20-29-årige, hvor Omikron i de seneste dage har spredt sig.

Overordnet set frygter jeg ikke, at julen skal blive ødelagt.

Allan Randrup

Ifølge en rapport fra Statens Serum Institut kommer lige over 30 procent af smittetilfældene med Omikron fra netop den aldersgruppe.

Derefter ligger alle aldersgrupperne fra 15 til 64 år (20-29-årige undtaget) på omkring 13-15 procent.

Data tager dog ikke udgangspunkt i fredagens smittetal, men fra 7. december, som er den seneste dag, rapporten går i dybden med.

Her lå de daglige smittetal på 7162, og Omikron udgjorde 4,5 procent af smitten.

Tallene peger i retning af sociale arrangementer og nattelivet, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.

- Så de nye restriktioner ser ud til at passe godt til det, siger han til TV 2.

Aldersgruppen over 64 udgør fem procent af Omikron-smittede, mens aldersgrupperne fra 14 og ned er lavere endnu.

Uvisheder om Omikron

Fredag trådte en række restriktioner i kraft, der skal bremse den hastigt stigende smitte, hvor Omikron altså er begyndt at fylde mere og mere.

Restriktionerne betyder blandt andet, at natklubber må holde lukket, og at barer og restauranter skal lukke ved midnat.

Allan Randrup påpeger, at der i forvejen var udfordringer med at håndtere Delta-varianten uden de restriktioner, der netop er indført.

- Så kommer Omikron oven i, som har et stort vækstpotentiale, så det er klart, at det var fornuftigt af myndighederne at indsætte yderligere restriktioner, siger Allan Randrup.

Torsdag meldte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ud, at Omikron-tilfælde lader til at være ”overvejende milde”.

Det er dog ikke en endelig konklusion, da der er brug for yderligere undersøgelser, lød det.

Den udmelding forholder Randrup sig kritisk over for, for Omikron-varianten er fortsat ny, og undersøgelserne har endnu ikke fået en fuldstændig forståelse af den nye coronavariant.

- Pressen fanger de første par linjer, som siger, at den ikke er så alvorlig. Det kan også være, at det er rigtigt. Vi ved det bare ikke. Vi er nødt til at agere ud fra den antagelse, at den er ligesom de andre varianter, lyder det fra Allan Randrup.

Ikke bekymret for julen

Med en voksende variant og juleaften to uger væk kan der herske tvivl om, hvorvidt det er sikkert at holde juleaften med hele familien.

Allan Randrup mener dog, at man godt kan samle sig om juletræet i de danske stuer – hvis bare man er forsigtig.

Det gælder blandt andet at blive væk, hvis man har symptomer, og at blive testet, hvis man har været i nær kontakt med en smittet.

- Jeg tror, at vi inden for de rammer godt kan holde en almindelig og hyggelig jul. Vi skal måske holde lidt ekstra afstand, når vi skal stå og synge. Så overordnet set frygter jeg ikke for, at julen skal blive ødelagt.

Danskerne mellem 40 og 65 år kan højst sandsynligt se frem til tredje stik hurtigere end forventet.

Sundhedsstyrelsen overvejer nemlig at fremrykke revaccinationen med op til halvanden måned i forhold til den nuværende plan, hvor der skal gå seks måneder.

- Vi kigger på, hvor meget de skal fremrykkes. Er det fem måneder efter andet stik, eller er det fire en halv måned? Men det er nok deromkring, siger Helene Probst, vicedirektør for Sundhedsstyrelsen, til TV 2.

En stor logistisk opgave

De seneste uger er der da også blevet sat fart på udrulningen af det tredje stik.

Senest blev 460.000 invitationer fredag sendt afsted til borgere, der ellers først skulle inviteres de kommende uger, og i alt er omkring en femtedel af danskerne nu revaccineret.

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet, kan det sagtens være fornuftigt hurtigere at revaccinere danskerne.

For det er dokumenteret, at tredje stik har god effekt, også tre eller fire måneder efter det andet, fortæller han.

Men én ting nager ham.

- Det er klart, at jeg kan være lidt bekymret for, at det er en logistisk stor opgave at invitere så mange mennesker, siger han.

Professoren har særligt de yngre borgere i tankerne.

Regeringen og sundhedsmyndighederne har flere gange opfordret til, at forældre får deres børn vaccineret, fordi smitten blandt børn er høj, og de derfor kan risikere at bringe smitten videre i samfundet.

I alt har flere end 400.000 børn under 11 år fået en invitation til en vaccine.

- Når vi nu begynder at invitere de 40- til 65-årige, skal vi sørge for, at der hele tiden er plads til, at de børn, der ønsker at blive vaccineret, også kan få en plads derinde. Det må ikke være på bekostning af børnene, sig Jan Pravsgaard Christensen.

Ifølge regionerne er der lige nu ledig vaccinekapacitet, og myndighedernes ambition er, at der fra næste uge kan gives en halv million stik om ugen landet over.

Helene Probst er da heller ikke umiddelbart bekymret.

- Det kan godt være, at man lige første gang ikke kan få en hurtig tid. Men ret hurtigt vil vi være oppe i kapacitet, siger vicedirektøren.

Endelig anbefaling forventes mandag

Det Europæiske Lægemiddelagentur meldte torsdag ud, at det giver mening at give det tredje stik allerede tre måneder efter det andet stik.

Det er dog op til Sundhedsstyrelsen at komme med en national anbefaling, der træffes ud fra konkret data om vaccinernes beskyttelse.

Ifølge Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen topper beskyttelsen efter omkring to måneder, hvorefter den gradvist aftager og har et ”markant knæk” omkring seks måneder.

- Så kigger vi selvfølgelig på vaccineeffektiviteten i forhold til Omikron, og selvom det er meget foreløbige data, ser det ud til, at der er en øget beskyttelse ved at få det tredje stik, siger hun.

Styrelsen forventes at komme med en endelig anbefaling om fremrykning af tredje stik mandag.

På med uldsokkerne, mens du ser en halvgod julefilm i tv’et i aften. For i danseskoene kommer du ikke, nu hvor der fra i dag igen indføres en række restriktioner.

Et lukket by- og natteliv og mere omfattende brug af mundbind er blandt de restriktioner, som blev præsenteret på onsdagens pressemøde i Statsministeriet. De blev indført fra klokken 16 i dag, hvor flere restriktioner følger i den kommende uge.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi fortsætter i coronaens tegn.

Sundhedsstyrelsen overvejer at fremrykke tredje stik igen

Den mere smitsomme virusvariant Omikron spreder sig i øjeblikket hurtigt. Det har fået Sundhedsstyrelsen til at overveje at fremrykke det tredje vaccinestik mod coronavirus for personer over 40 år.

Styrelsen forventer, at vaccinerede personer mellem 40 og 65 år inden årets udgang modtager en invitation til det tredje stik. Udmeldingen kommer, efter Det Europæiske Lægemiddelagentur, (EMA), har udtalt, at det vil give mening at forkorte intervallet mellem andet og tredje vaccinestik til tre måneder.

Ifølge Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, er man ved at lave en faglig vurdering af fremrykkelsen. Hun tilføjer, at der i øjeblikket er begrænset viden om Omikron-varianten, men at data viser, at tredje stik giver bedre beskyttelse mod et alvorligt sygdomsforløb.

Dyrby forlader B.T.

Michael Dyrby har i den seneste tid været i det offentlige søgelys, efter dokumentaren 'MeToo: Sexisme Bag Skærmen' berettede om krænkelser og sexisme på TV 2 i tiden, hvor han var nyhedsdirektør på TV 2. Nu træder Dyrby tilbage fra sin stilling som ansvarshavende chefredaktør på B.T. Det skriver han selv i en klumme på bt.dk.

- Jeg har ikke levet op til den standard, som vi normalt forlanger af andre kilder. Det går ikke, for det svækker hele grundlaget for journalisternes daglige virke. Ikke bare på B.T. - men i hele Berlingske Media, skriver Michael Dyrby.

Michael Dyrby bliver ikke nævnt ved navn i dokumentaren, men optræder med en skriftlig kommentar. Tirsdag erkendte den nu forhenværende chefredaktør, at han havde haft "upassende forhold" og "har overskredet grænser og udvist virkelig dårlig dømmekraft" i sin tid som chef på TV 2.

I fredagens klumme skriver Dyrby, at han ikke mener, at der er plads til nuancer i debatten om metoo og krænkelser, efter han har "forsøgt at bekende min fortid på TV 2".

WikiLeaks-stifteren kan udleveres til USA

Stifteren af WikiLeaks, Julian Assange, er et skridt tættere på at blive udleveret fra Storbritannien til USA. Det sker, efter USA fredag har vundet en appelsag ved en britisk domstol i London.

I USA er den 50-årige Assange blandt andet tiltalt for brud på landets spionagelovgivning ved at have offentliggjort tusinder af hemmelige og fortrolige dokumenter om USA’s krigsførelse i Irak og Afghanistan via WikiLeaks og for at hacke regeringens computere. Han risikerer adskillige årtier i fængsel, hvis han kendes skyldig i USA’s retssystem.

En lavere domstol i London blokerede i januar for udvisningen af Assange. Dengang skete det med henvisning til bekymringer for Julian Assanges mentale helbred i det barske fængselssystem i USA. Det var den dom, som USA appellerede. Ifølge dommeren i High Court har USA givet en række garantier for fængslingen af Julian Assange.

Julian Assanges forlovede har allerede sagt, at han vil anke dommen.

Dyrere at være dansker

Det er blevet dyrere at være dansker det seneste år. I november er der nemlig set den højeste stigning i forbrugerpriserne i over 13 år. Forbrugerprisindekset, der måler inflationen i Danmark, var 3,4 procent højere sammenlignet med året før.

Det svarer til, at en børnefamilie i dag skal bruge 15.500 kroner mere for at købe de samme varer og tjenester som for et år siden. Men det afhænger selvfølgelig også af familiens forbrugssammensætning.

Men én ting er sikkert – stigningen gør lige nu ondt på mange danskeres økonomi. Årsagerne til de højere forbrugerpriser skal findes uden for landets grænser – blandt andet ses en eksplosion i energipriser og et spring i råvare- og fragtpriser. De stigende priser på benzin, el og dagligvarer betyder også, at rekordmange børnefamilier har søgt julehjælp i år.

Lange testkøer og pressede podere

Podere i testcentrene arbejder i øjeblikket på højtryk for at imødekomme et stigende antal borgere, der vil testes for corona. Flere steder i landet er der fredag eftermiddag massive køer uden for testcentrene med ventetider på over en time.

Det gælder også i Region Hovedstaden, hvor udbyderen Copenhagen Medical tilbyder hurtigtests til borgerne. Hos fem af deres centre i det centrale København er der en estimeret ventetid på over 60 minutter. Hos Falck Healthcare, som opererer flere testcentre i Jylland og på Sjælland, oplever man også ventetider på op mod 60 minutter.

I de kommende 14 dage skal Copenhagen Medical hæve kapaciteten i antallet af daglige tests fra 74.000 til 111.000. Det sker på foranledning af Region Hovedstaden. For at imødekomme kravet er Copenhagen Medical i gang med at rekruttere 550 nye podere.

***

Vi slutter i Saudi-Arabien, hvor mere end 40 deltagere er blevet diskvalificeret fra en populær skønhedskonkurrence for kameler. Kamelerne er nemlig blevet forskønnet mere end rigeligt ved at få botox-indsprøjtninger og andre kosmetiske forbedringer fra deres opdrættere, mener dommerne.

Så nu kan de vinke farvel til præmiepriserne på mere end 434 millioner danske kroner, som går til de mest velskabte kameler med lange, hængende læber, stor næse og en velskabt pukkel.

Vi læses ved. Rigtig god weekend.

I lyset af høje smittetal og den nye Omikron-variant forsøger myndighederne i disse dage at sætte endnu mere fart på test- og vaccinationsindsatsen.

Således er der fredag blevet sendt 460.000 invitationer til revaccination afsted til borgeres eBokse rundt omkring i Danmark.

Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet på Twitter.

Fredagens mange invitationer er et resultat af, at personer, der stod til at blive inviteret i den kommende eller næste uge, har fået fremrykket deres invitationer.

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvilke grupper de 460.000 inviterede dækker over.

40- til 65-årige får snart invitation

Sundhedsstyrelsen oplyste tidligere fredag, at potentielt op mod tre millioner borgere vil være inviteret til revaccination inden jul.

Målet er, at vaccinerede mellem 40 og 65 år inden længe kan forvente at få en invitation til det tredje stik, lød det. Det fortalte Helene Probst, som er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

- I lyset af det, vi står i nu, så har vi haft en drøftelse med vores faglige ekspertgruppe om at fremrykke revaccination for de grupper, der har en øget risiko for at få et alvorligt forløb, sagde Helene Probst.

Få stikket hurtigst muligt

Og man behøver ikke sidde og vente på en invitation derhjemme, så længe der er gået nok tiden siden andet stik.

Sådan lyder det fredag aften fra Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Ministerieret opfordrer "kraftigt alle, der er vaccineret for 5,5 måneder eller længere tid siden, til at blive revaccineret hurtigst muligt".

- Der er ledig kapacitet i vores vaccinationscentre, så det er bare med at få tredje stik hurtigst muligt, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

Testindsats øges

Derudover bliver der også skruet op for testindsatsen i den kommende uge.

På landsplan vil der nu kunne foretages 490.000 test om dagen. Den seneste uges gennemsnit var 330.000 test om dagen. Det oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed.

Opskaleringen er fordelt sådan, at PCR-kapaciteten øges fra 170.000 til 190.000 test om dagen. Antallet af hurtigtest øges fra 200.000 til 300.000 test om dagen.

I lyset af de skyhøje smittetal overvejer Sundhedsstyrelsen nu at fremrykke det tredje vaccinestik mod covid-19 for personer over 40 år.

Det fortæller Helene Probst, som er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Vi ønsker at sikre, at borgerne får en hurtigere og stærkere beskyttelse

Helene Probst, Sundhedsstyrelsens vicedirektør

Hun forventer, at vaccinerede personer mellem 40 og 65 år inden længe modtager en invitation til det tredje stik.

Borgerne skal have bedre beskyttelse

Onsdag vedtog Epidemiudvalget, at coronapassets gyldighed forkortes fra 12 måneder til 7 måneder for alle personer over 18 år, og at revaccination kan forlænge gyldigheden af coronapasset.

I dag bliver man inviteret til revaccination 5 måneder og 14 dage efter andet stik, men det skal der ændres på, mener Sundhedsstyrelsen.

- På grund af den smitsomme variant af covid-19, Omikron, er vi i gang med at lave en faglig vurdering af, hvorvidt vi skal fremrykke revaccinationstidspunktet for personer, som er i øget risiko for at få et særligt forløb med covid-19 - altså dem, som er omkring 40 år, siger Helene Probst til TV 2.

Hun tilføjer, at der i øjeblikket er begrænset viden om Omikron-varianten, men at data viser, at tredje stik giver bedre beskyttelse mod et alvorligt sygdomsforløb.

- Vi ønsker at sikre, at borgerne får en hurtigere og stærkere beskyttelse, siger Sundhedsstyrelsens vicedirektør.

Hun kan endnu ikke sige noget om, hvor meget revaccinationen skal fremskyndes, men det er Sundhedsstyrelsen nu ved at undersøge.

Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur, (EMA), giver det mening at få tredje stik allerede tre måneder efter det andet.

For tidligt at sige noget om fjerde stik

I udgangen af november blev det muligt for børn fra 5 til 11 år at blive vaccineret mod covid-19, og siden har man opskaleret vaccinekapaciteten.

Men det kan godt opskaleres yderligere, mener Helene Probst.

- Vi vil invitere op mod en million mennesker til vaccination inden månedens udgang, og en væsentlig del af invitationerne vil komme i næste uge.

I øjeblikket undersøger Sundhedsstyrelsen, om fremskyndelsen af det tredje stik vil være effektivt, og om det vil have bivirkninger.

Helene Probst afviser ikke, at det kan blive nødvendigt at få et fjerde vaccinestik i fremtiden.

- Vi ved endnu ikke, hvor god en beskyttelse tredje stik vil give, og hvor langvarigt det vil blive, men vi vil følge nøje med. Vi ved dog fra andre vacciner, at man skal have tre stik for at få en langvarig beskyttelse, siger hun.

Der er registreret yderligere 6599 tilfælde af covid-19 i Danmark.

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af indlagte stiger med 12 til 472, og 13 har mistet livet med covid-19.

65 af de indlagte ligger på intensiv, mens 35 af dem får hjælp til at trække vejret af en respirator.

- Disse tal er små i forhold til antallet af smittede. Det skyldes i høj grad, at det er børn, som driver smitten, siger Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Han tilføjer, at antallet af dødsfald med covid-19 er højere i dag, end det var i efteråret. Det betyder, at det stiger i takt med det voksende smittetal.

Smittetallet er faldet

For femte dag i træk er det daglige smittetal med covid-19 i Danmark på over 6000.

Men for første gang siden i tirsdags er smittetallet faldet.

Fredagens smittetal er fundet blandt 220.383 PCR-tests.

Det betyder, at positivprocenten – andelen af tests, som er positive – er på 2,99 procent.

- Vi har to smitsomme varianter af covid-19 – Delta og Omikron. Langt de fleste er smittede med Delta, men Omikron er på vej op. Det betyder, at der stadig er godt blus på epidemien, siger Hans Jørn Kolmos til TV 2.

Nye restriktioner

Som følge af de høje smittetal de seneste par uger har regeringen indført nye restriktioner, som træder i kraft i dag:

Nattelivet bliver lukket ned. Det gælder natklubber, diskoteker og lignende. Alle indendørs og udendørs serveringssteder skal lukke senest ved midnat. Forbud mod at samle flere end 50 stående gæster ved indendørs koncerter og lignende. Indførelse af krav om mundbind eller visir for både gæster og ansatte på serveringssteder. Dog med undtagelse af siddende gæster samt ansatte med coronapas. Der indføres forbud mod at købe alkohol i butikker fra midnat til klokken 05.00. Vil fremrykke tredje stik

Ifølge Sundhedsmyndighederne skyldes de stigende smittetal den nye og mere smitsomme variant af covid-19, Omikron.

Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, sagde fredag formiddag, at der i øjeblikket er begrænset viden om Omikron-varianten, men data viser, at tredje stik giver bedre beskyttelse mod et alvorligt sygdomsforløb.

I dag bliver man inviteret til revaccination 5 måneder og 14 dage efter andet stik, men det overvejer Sundhedsstyrelsen nu at forkorte.

- Vi ønsker at sikre, at borgerne får en hurtigere og stærkere beskyttelse, fortalte Helene Probst til TV 2.

Hun kan endnu ikke sige noget om, hvor meget revaccinationen skal fremskyndes, men det er Sundhedsstyrelsen ved at undersøge.

Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) giver det mening at få tredje stik allerede tre måneder efter det andet.

- Immuniteten aftager i den ældre målgruppe, som er blandt de første vaccinerede. De komplicerede infektionsforløb findes hovedsageligt i den målgruppe, så derfor er fremrykningen af tredje stik en god ide, lyder det fra Hans Jørn Kolmos.

- I øjeblikket er der et kapløb mellem tredje stik og virussen, så det handler om, hvem der kommer først af de to.

Når vinteren er overstået, er det tid til igen at se på, om man kan genoptage minkavl i Danmark i 2023.

Men folkesundheden kommer i første række, er budskabet fra fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S).

Derfor besluttede hans ministerium i efteråret at udskyde en veterinær risikovurdering, forklarede Prehn i et samråd fredag, hvor især Venstre ville vide, hvorfor ministeren afviste at igangsætte denne risikovurdering.

- Regeringens præmis er, at vi først kan genoptage minkproduktion i Danmark, når det er forsvarligt i forhold til folkesundheden. Vi skal ikke risikere danskernes liv og helbred, siger Prehn.

Forbud blev forlænget

Folketinget vedtog sidste år et midlertidigt forbud mod minkavl frem til 31. december 2021. Det forbud er regeringen og støttepartierne blevet enige om at forlænge med et år.

Det vil sige, at formelt kan minkavl - som tingene står nu - genoptages 1. januar 2023.

Med de aktuelt stigende smittetal og med usikkerheden omkring Omikron-variatens effekt er det ifølge ministeren ikke tid til at ændre noget.

- Når vinterperioden er overstået, og SSI (Statens Serum Institut, red.) har høstet mere viden og erfaring, vil det være tid til igen at vurdere, om det af hensyn til folkesundheden igen vil være muligt at genoptage minkproduktion i Danmark i 2023, altså om lidt over et år, siger Prehn.

Oppositionen er utilfreds

Partier i oppositionen er utilfredse over, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udskudt en veterinær risikovurdering fra Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) på Københavns Universitet.

Prehn forklarede, at han ikke selv var involveret i den beslutning.

- Jeg har haft tillid til, at embedsmændene håndterer det på den rigtige måde. Jeg har ikke været inde i den beslutning.

Møder kritik

Det kritiserer formand for Miljø- og Fødevareudvalget Rene Christensen (DF). Man skal ikke skubbe ansvaret over på myndighederne, mener han.

- Ministeren er dog minister, og så får ministeren nogle input fra myndighederne. Men det er ministeren, der konkluderer, hvad han vil bruge de oplysninger til.

DF'eren henviser til et brev, som udvalget fik fra SSI, om at instituttet ikke ville optræde i fremsættelsestalen for lovforslaget om at slå alle mink ned.

For det var ikke SSI, der foreslog at slå alle mink ned. Derfor ville SSI - ifølge udvalgsformanden - ikke nævnes.

Indtil nu har det mere været af nød, end det har været velovervejet, hvis folk har fået forskellige typer af vacciner mod coronavirus.

Men i denne uge har det europæiske lægemiddelagentur, EMA, sagt god for muligheden for at mixe forskellige vaccinetyper. Og studier viser, at det kan give gode resultater, hvis man blander – det gælder i hvert fald visse kombinationer.

De, der har været afhængige af drypvise doser fra andre lande, får et ekstra kort på hånden

Flemming Konradsen, professor i global sundhed

Alligevel bliver det udelukkende doser fra mRNA-producenterne, Pfizer og Moderna, som danskere får tilbudt som tredje stik.

Den strategi er der ifølge Sundhedsstyrelsen og eksperter flere gode grunde til at holde fast i lige nu. Men på længere sigt kan det vise sig at være fornuftigt at udvide vaccineporteføljen, lyder det.

Bedste af begge verdener

Det giver god mening, at der er gevinst ved at vaccinere med flere forskellige teknologier, mener Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

På den måde får man nemlig det bedste fra begge verdener.

- Så får man både mRNA-vaccinernes høje effekt og en bredere beskyttelse og sandsynligvis længerevarende beskyttelse fra adenovaccinerne, siger han.

Han peger på, at adenovaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson ser ud til at aktivere flere af immunforsvarets beskyttende T-celler, mens mRNA-vaccinerne, som Pfizer og Moderna, især producerer et højt niveau af antistoffer. Derfor supplerer vaccinerne hinanden.

Både Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, og Jan Pravsgaard Christensen understreger dog, at man også har studier, der viser, at effekten af tre mRNA-stik er rigtigt god. Og det er den model, man holder sig til i Danmark for nu.

Forhistorien begrænser danske muligheder

Men spørgsmålet om, hvilke vacciner man bruger hvornår, handler ikke kun om teknologien.

Der ligger også en afvejning af bivirkninger og politiske beslutninger bag dem, siger Allan Randrup Thomsen.

- Vi har reelt ikke noget at vælge mellem i Danmark ud over mRNA-vaccinerne, siger han.

Vores lille udvalg skyldes, at vi først droppede AstraZenecas og siden Johnson & Johnsons vaccine fra det brede vaccinationsprogram, fordi vaccinerne blev koblet til en række sjældne men alvorlige bivirkninger – det, der blev døbt VITT.

Det her understreger, at vi kan tænke lidt ud af boksen

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Hverken Allan Randrup Thomsen eller Jan Pravsgaard Christensen finder det realistisk, at de to droppede vacciner kan komme tilbage i det danske vaccinationsprogram.

Vaccinerne er blevet synonym med bivirkningen, og derfor vil det være en "enorm kommunikationsopgave" at få overbevist folk om, at det er fornuftigt at tage imod en dosis derfra, siger Jan Pravsgaard Christensen.

- Det er for mig at se helt urealistisk, medmindre der sker noget meget ekstraordinært – for eksempel at Pfizers fabrikker brænder ned.

200.000 danskere får mix

Mere end 150.000 danskere nåede at få en dosis fra AstraZeneca, mens Johnson & Johnson-vaccinen blev tilbudt gennem et frivilligt spor, som godt 50.000 danskere benyttede sig af.

De 200.000 danskere er blevet sat blandt de første i revaccinationskøen, og her får de tilbudt en dosis fra enten Pfizer eller Moderna. Dermed bliver denne gruppe de eneste i Danmark, der får forskellige vacciner.

- De her mennesker løb en risiko i begyndelsen, men det kan vise sig at blive dem, der har den største fordel på sigt, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Rækkefølgen har betydning for effekt

Sundhedsstyrelsen hæfter sig også ved, at studierne understøtter, at de 200.000 krydsvaccinerede danskere har en bedre beskyttelse, end de ville have haft, hvis de havde fået samme type vaccine.

Derudover har Sundhedsstyrelsen "noteret sig de overordnede budskaber og overvejelser" i udmeldingen fra EMA.

Men de mere end fire millioner danskere, som er blevet vaccineret med enten Modernas eller Pfizers vaccine, får tilbudt et tredje stik fra samme producent, lyder det fra overlæge Marie Louise Schougaard Christiansen fra Sundhedsstyrelsen.

Det skyldes både, at der er "meget begrænset data", og at den foreløbige konklusion er, at det "kan give en lavere effekt". Og så er det kun én vaccineteknologi i det danske generelle vaccinationsprogram – mRNA-vaccinerne.

Så selvom kombinationen af en adenovektorvaccine efterfulgt af mRNA-vaccine giver et godt resultat, kan man ikke konkludere, at det samme gælder den anden vej rundt, forklarer hun til TV 2.

Plads til at tænke ud af boksen

Den nye viden om at blande vaccinerne får altså ikke stor betydning herhjemme i første omgang – men den kan få det på længere sigt, mener Allan Randrup Thomsen.

Han nævner Bavarian Nordics coronavaccine, som man lige nu er i gang med de kliniske studier af. Den er baseret på en tredje teknologi – vektorlignende partikler – og er indtil videre støttet med 800 millioner kroner fra den danske stat.

Holdet bag vaccinen har især fremhævet, at den sandsynligvis vil fungere godt som booster og give en længerevarende immunitet.

Hvis det holder vand, er det "helt oplagt" at tænke den ind i et dansk vaccinationsprogram, mener Allan Randrup Thomsen.

- Under alle omstændigheder: Det her understreger, at vi kan tænke lidt ud af boksen, siger han.

Sundhedsstyrelsen siger til TV 2, at "det på sigt kan være en strategi at kombinere forskellige vaccineteknologier".

Men det bliver først, når der er mere viden om de vacciner, som kan få en EMA-godkendelse, lyder det fra Marie Louise Schougaard Christiansen.

Et ekstra kort på hånden

Det er også fleksibiliteten, Flemming Kondradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet, fremhæver.

Ifølge ham er de nye studier og anbefalinger særligt godt nyt for lav- og mellemindkomstlande, som har haft dårligere og mere ustabil adgang til vacciner mod coronavirus.

- De, der har været afhængige af drypvise doser fra andre lande, får et ekstra kort på hånden, siger Flemming Konradsen og peger på en anden god nyhed for de samme lande:

At det ser ud til, at tidligere smittede, der efterfølgende bliver vaccineret, er ekstra beskyttet.

- Tilsammen stiller det de lande, der ikke har været så godt beskyttet i de første bølger, en del bedre, siger Flemming Konradsen.