"En kritisk hændelse."

Sådan betegner Niels Würgler Hansen, direktør for Sjællands Universitetshospital, situationen med en havareret elevator i sygehusets nye sengeafsnit, Fløj R, i Køge.

Hospitalet oplyser onsdag aften til TV2 ØST, at de konkrete omstændigheder for hændelsen nu er ved at blive undersøgt, men at de foreløbige undersøgelser peger på, at elevatoren enten er kørt for hurtigt ned, eller at den er blevet udsat for et pludseligt ryk, som fik sikkerhedsbremsen til at slå til.

- Hvad der er sket, kan vi ikke helt forklare. Vi ved det ikke endnu. Men vi kan se, at elevatoren er kraftig beskadiget og elevatorskakten er beskadiget, siger Niels Würgler Hansen og tilføjer:

- Vi er ved at undersøge helt konkret, hvad der er sket – og det kan jeg ikke svare på endnu.

Ingen personer var til stede i elevatoren, da hændelsen indtraf lidt før klokken 10.30 tirsdag. Men som følge af episoden blev tre identiske elevatorer i samme afdeling taget ud af drift.

Situationen blev yderligere tilspidset af, at personalet på sygehuset tirsdag eftermiddag konstaterede mislyde på en anden elevator.

- Senere samme dag oplevede vi forstyrrelser på en sengeelevator, som er kritisk for vores patienttransport. Den var vi inde at kigge i og nødt til at tage ud af drift på grund af, at den skulle repareres, forklarer sygehusdirektøren.

Resten af tirsdagen måtte sygehuset derfor klare sig med to elevatorer, betjent med elevatorvagter, til de mest kritiske patienttransporter.

Det medførte store logistiske udfordringer.

- Vi gik næsten med det samme i beredskab, for vi kunne se, at det her var en kritisk situation. Det påvirker vores mulighed for at få patienter på operationsgangen og fra akutmodtagelsen op på sengeafsnittene, siger Niels Würgler Hansen.

Må udsætte operationer

Både tirsdag og onsdag har der været beredskabsmøder, og i samråd med Region Sjælland blev det besluttet at indføre en timeout.

Derfor blev en række akutte patienter sendt til Slagelse Sygehus. Onsdag morgen har sygehuset i Køge igen taget imod akutte patienter, hvor man samtidig er gået i gang med at se på, hvordan elevatorudfordringerne påvirker sygehuset i de kommende uger.

For der vil gå op til fire uger, før alle elevatorer virker igen.

- Det vil sige, at vi minimum en uge fra nu, står med en halvering af vores elevatorkapacitet i den nye bygning, konstaterer Niels Würgler Hansen og tilføjer:

- Vi kigger nu ind i, at vi må reducere vores behandlingsaktivitet i Køge, og vi må reducere antallet af patienter der er indlagt i den pågældende nye hospitalsfløj for at kunne drive den på en god og patientsikker måde.

Reduktionerne berører ikke kræftpatienter eller akut syge patienter.

- Men mange patienter, som ellers skulle have været inde til en planlagt operation, som godt kan vente, vil opleve, at de får udsat deres operation eller behandling.

Foreløbigt er de tre identiske elevatorer blevet testet og undersøgt – både af eksperter og myndigheder på området – uden at man har fundet fejl, oplyser Sjællands Universitetshospital onsdag aften til TV2 ØST.

Salg af fedmemidler har været med til at accelerere salget i Novo Nordisk.

I første kvartal tjente medicinalselskabet 19,8 milliarder kroner. Det viser Novo Nordisks kvartalsregnskab.

Det er en vækst på 39 procent sammenlignet med samme periode året før.

Blandt andet salget af det succesfulde vægttabsmiddel Wegovy har drevet væksten i den danske medicinalgigant. Netop det fik også Novo Nordisk til at opjustere forventningerne til året væsentligt i midten af april.

Den administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, er da også meget tilfreds med væksten i årets første tre måneder.

- Væksten er drevet af stigende efterspørgsel efter vores GLP-1-baserede diabetes- og fedmebehandlinger, især i USA, hvor recepttendensen for Wegovy viser det høje uopfyldte behov for mennesker, der lever med fedme, siger han i en kommentar til regnskabet.

GLP-1 er et hormon, der sænker blodsukkeret og hæmmer appetitten. Det bruges blandt andet til behandling af type 2-diabetes og fedme.

Præcisering af forventninger

I forbindelse med kvartalsregnskabet har selskabet præciseret sine forventninger, så det nu forventer, at salget vil vokse mellem 18 og 24 procent i kroner.

Salget af Wegovy er især gået godt i USA, hvor antallet af receptudskrivelser er steget uge efter uge i årets første fire måneder.

Men også i Danmark er midlet blevet populært. I slutningen af april oplyste Sundhedsdatastyrelsen, at Wegovy på få måneder er blevet det dominerende lægemiddel til vægttab.

Wegovy-salget har givet Novo Nordisk en omsætning på knap 4,6 milliarder kroner i første kvartal.

Det er dog stadig Novos diabetesmiddel Ozempic, der er selskabets bedst sælgende. Det kan også bruges til behandling af fedme og har givet en omsætning på 19,6 milliarder kroner.

Det samlede salg i medicinalselskabet var på 53,4 milliarder kroner i årets første kvartal. Det var en vækst på 27 procent sammenlignet med samme periode i 2022.

Salget af fedmemidler steg med 131 procent til et samlet salg på 7,8 milliarder kroner.

Novo Nordisk har hovedsæde i Bagsværd lige uden for København. På globalt plan beskæftiger selskabet i omegnen af 47.000 mennesker ifølge hjemmesiden.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) afskedigede sidste år den førende danske videnskabsmand Peter Ben Embarek for angiveligt at have begået seksuelt krænkende adfærd.

Det oplyste WHO onsdag ifølge Reuters.

Peter Ben Embarek afviser over for Reuters anklagerne og siger, at han anfægter sanktionen.

Han er særligt kendt for sin rolle som lederen af den internationalt koordinerede mission til Kina for at undersøge oprindelsen til covid-19.

Det dækkede TV2 i 2021 i dokumentaren Virusmysteriet.

- Peter Ben Embarek blev afskediget sidste år efter konstateringen af seksuelt krænkende adfærd, der blev underbygget af undersøgelser, og en tilsvarende disciplinær proces, siger WHO-talspersonen Marcia Poole.

Ifølge Marcia Poole fandt sagerne, der førte til hans afskedigelse, sted i 2015 og 2017.

WHO blev først gjort opmærksom på sagerne i 2018 og har ikke givet yderligere detaljer om anklagerne.

Ikke viden om klager

Peter Ben Embarek siger, at en enkelt hændelse i 2017 blev afklaret med det samme på en venskabelig måde.

- Jeg har ikke viden om andre klager, og ingen andre klager er nogensinde blevet bragt til min opmærksomhed, siger han i en digital besked.

- Jeg afviser behørigt anmærkningen om chikane og er håbefuld i forsvaret af mine rettigheder.

Samtidig lyder det fra Peter Ben Embarek, at han ikke kan kommentere yderligere, fordi både ham og WHO er bundet af tavshedspligt.

Han har mulighed for at anke afskedigelsen igennem FN's interne retssystem.

WHO er et FN-organ til varetagelse af international sundhed med hovedsæde i Genève i Schweiz.

Peter Ben Embarek var WHO's ledende repræsentant på missionen til Kina i 2021, hvis resultater skabte internationale overskrifter med konklusionen, at covid-19 sandsynligvis stammede fra flagermus.

Han har tit optrådt i medierne med sin viden om pandemiens oprindelse.

Dengang anslog holdet også, at spekulationer om, at virussens oprindelse stammede fra et læk i et kinesisk laboratorium, var højst usandsynlige.

Senere sagde Peter Ben Embarek, at der havde været politisk pres på holdet bag undersøgelsen - også fra andre steder end Kina - men at intet i konklusion blev ændret som følge heraf.

WHO har i de seneste år givet sin håndtering af seksuelt misbrug og ureglementeret adfærd et grundigt eftersyn.

Det er sket, efter at en undersøgelse i 2021 konkluderede, at adskillige nødhjælpsarbejdere, inklusive nogle fra WHO, havde været involveret i seksuelt misbrug under en ebola-krise i Den Demokratiske Republik Congo.

Den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly har fået lovende testresultater for et middel til at bremse hjernesygdommen Alzheimers.

Et nyt studie viser, at lægemidlet kan bremse den kognitive svækkelse hos personer med Alzheimers i et tidligt stadie med 35 procent.

Det siger Eli Lilly onsdag ifølge Reuters.

Lægemidlet, der har navnet donanemab, blev i forsøget testet på Alzheimer-patienter og sammenlignet med en placebogruppe.

Bremsede symptomerne på Alzheimers

Patienterne var inddelt i to grupper, alt efter niveauerne af nogle bestemte proteiner i hjernen, der indikerer, hvor fremskreden sygdommen er.

Kombinerer man de to grupper, viser forsøgsresultaterne, at lægemidlet bremsede symptomerne på Alzheimers med 22 procent ud fra Eli Lillys egen skala.

På en skala, der bliver brugt mere bredt, var tallet 29 procent, skriver Reuters.

I den gruppe af patienter, der modtog behandling med donanemab, fik 24 procent hjernehævelse, hvoraf kun en del oplevede symptomer. Det er ifølge medicinalselskabet en kendt bivirkning på den type behandling.

Tre døde efter hjernehævelse

Ifølge Eli Lilly var forekomsten af alvorlig hjernehævelse på 1,6 procent. Tre patienter døde som følge af eller efter en hjernehævelse.

- Der er risici ved medicin. Men jeg synes, at når man ser på resultaterne i sammenhæng med en dødelig, livstruende sygdom, er de ret meningsfulde, siger Anne White, chef for Neurovidenskab i Eli Lilly, til Reuters.

Knap en tredjedel af de patienter, der modtog behandlingen, fik en hjerneblødning. Det samme gjaldt for 13,6 procent af placebogruppen.

Eli Lilly er blandt de største konkurrenter for danske Novo Nordisk.

Logistikken på det nye sygehus i Køge er tirsdag blevet gevaldigt udfordret af en fejl på en af de nye elevatorer.

Det bekræfter Region Sjælland over for TV2 ØST.

Det drejer sig om samtlige elevatorer i sygehusets nye sengefløj, der blev indviet i marts måned i år.

Alle elevatorer i den nye sengebygning skal have et ekstra sikkerhedstjek

Region Sjælland

Ifølge regionen er ingen personer kommet til skade, men samtlige elevatorer i den pågældende afdeling af sygehuset - der formelt hedder Sjællands Universitetshospital - er sat ud af drift.

- Tirsdag formiddag blev sikkerhedsbremsen i en elevator i den nye sengefløj på Sjællands Universitetshospital i Køge, fløj R, udløst. Den tilkaldte reparatør kunne konstatere, at der var sket skader på både elevator og skakt, skriver regionen i en meddelelse til TV2 ØST.

Byggeriet af det nye Sjællands Universitetshospital er i forvejen blevet 275 millioner kroner dyrere end først ventet, ligesom det er blevet forsinket med ti måneder.

Alle elevatorer skal tjekkes

Fejlen skal nu undersøges nærmere. Herunder hvordan den kunne opstå, oplyser regionen.

- Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning har Sjællands Universitetshospital besluttet, at alle elevatorer i den nye sengebygning skal have et ekstra sikkerhedstjek.

Det betyder at pårørende til patienter på sengeafsnittet er nødt til at bruge trappen, oplyser Regionen, ligesom det i øvrigt vil påvirke hospitalets patientaktivitet, lyder det.

Region Sjælland oplyser, at der på nuværende tidspunkt er udarbejdet en plan for at sikre patientsikkerheden, og medarbejderne på de øvrige sygehuse i regionen bliver løbende holdt orienteret.

Patienter sendes til Slagelse

I første omgang vil patienter til akutindlæggelser blive sendt til Slagelse.

Det oplyser Christian Jørgensen, der er ledende oversygeplejerske ved akutafdelingen på Slagelse Sygehus, til TV2 ØST.

- Lige nu ved jeg ikke, hvor mange det drejer sig om. Det afhænger af, hvor mange, der bliver meldt ind, men frem til klokken 18 aflaster og hjælper vi Køge, siger han og tilføjer:

- Indtil videre har vi situationen under kontrol i Slagelse og den fornødne kapacitet til at understøtte i Køge. Vi er vant til at håndtere situationer, hvor vi hjælper hinanden.

Et hensyn til økonomi har betydet, at flere end 300 kræftpatienter har ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital.

En af dem er 57-årige Pia Krog, som i efteråret måtte vente dobbelt så lang tid som det tilladte på sin kræftoperation.

Tirsdag tonede regionsdirektør i Region Midtjylland, Pernille Blach Hansen, så frem på et pressemøde for at undskylde og fortælle, at sagen har kostet to direktører på Aarhus Universitetshospital jobbet.

Jeg blev så ked af det, da jeg så pressemødet

Pia Krog, tidligere kræftpatient

Samtidig var TV 2 på besøg hos Pia Krog i Tjele i Midtjylland. Men hun giver ikke meget for hverken fyringer eller undskyldninger.

- Jeg synes, det er grusomt, og vil ikke ønske det for min værste fjende, at økonomi kommer forud for patienter, siger hun.

- Var jeg blevet behandlet til tiden, havde jeg ikke haft blærekræft

Sagen handler om Pia Krog og 312 andre kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital, der har ventet længere, end de skulle, på en operation.

Kræftpatienter har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger, efter at det er besluttet, at de skal opereres. Men den frist er blevet overskredet med mellem 1 og 56 dage.

Det til trods for, at de lange ventetider i værste fald har været skyld i, at patienterne endte som uhelbredeligt syge.

I Pia Krogs tilfælde måtte hun vente i fire uger. Til sidst var hun så afkræftet, at hun ikke længere kunne spise eller holde på sin afføring.

Det er jo helt ubærligt

Jesper Fisker, administrerende direktør ved Kræftens Bekæmpelse

Da hun endelig blev opereret, viste det sig, at kræften havde spredt sig til hendes blære. Så den måtte lægerne også fjerne.

- Jeg er overbevist om, at hvis jeg var blevet behandlet til tiden, så havde jeg ikke haft blærekræft og fået urostomi. Men jeg har fået livet, og så må jeg lære at leve med, at jeg har to poser på maven: én til afføring, én til urin, sagde Pia Krog i marts til Jyllands-Posten.

Skete ”med fuldt overlæg”

De lange ventetider skyldtes ifølge to rapporter, som regionen har fået udarbejdet, at Aarhus Universitetshospitals Administration har prioriteret hospitalets økonomi over patienternes rettigheder.

Det er sket ”med fuldt overlæg”, sagde regionsdirektøren på pressemødet.

I Tjele fulgte Pia Krog frustreret med på sin computerskærm.

- Jeg blev så ked af det, da jeg så pressemødet, og jeg er vred og frustreret over, at man som ledelse kan sidde og gøre noget bevidst, der sætter vores (patienternes, red.) liv over styr, siger hun.

Hospitalet lider under mangel på sygeplejersker på afdelingen. Men lægerne på afdelingen fik ifølge DR gang på gang at vide, at det ville koste én million for hver patient, der skulle sendes til udlandet.

Og det var en vej, man ikke skulle gå.

- Den ledelse har jo et eller andet sted ikke været sit ansvar bevidst, siger Pia Krog.

Patienter behandles stadig for sent, siger direktør

I regionens rapporter fremgår det, at personalet på Aarhus Universitetshospital var bevidst om risikoen for, at patienter på ventelisterne blev for syge til at operere.

Hos Kræftens Bekæmpelse kalder administrerende direktør Jesper Fisker sagen ”meget alvorlig”.

- Det er jo helt ubærligt i forhold til de patienter, som ikke har fået den behandling, de skulle have inden for den tidsramme, de skulle have det, siger han til TV 2.

Tirsdagens pressemøde og de to fyringer viser dog ifølge Jesper Fisker, at sagen tages alvorligt.

Men direktøren for Kræftens Bekæmpelse understreger samtidig, at der stadig er problemer med at behandle patienter inden for de lovbestemte tidsrammer.

- Jeg vil stadigvæk gerne se, at de patienter, som ikke bliver behandlet til tiden, faktisk bliver behandlet til tiden, slår han fast.

- Lad os nu få rettet op på vores sundhedssystem

Ifølge regionsdirektør Pernille Blach Hansen er der ikke udsigt til flere fyringer i den konkrete sag.

Men patienter kan forvente, at mulige erstatningssager vil blive set igennem, og tvivlen vil komme patienten til gode.

De to fyrede direktører kan dog også se frem til en godtgørelse på samlet set 7,5 millioner kroner igennem deres fratrædelsesaftaler.

Spørger man Pia Krog, slipper de for nemt.

- Det er for mildt. De får jo en belønning ledelsesmæssigt ved, at de får lavet en fratrædelsesordning, siger hun.

Men lige nu er der noget, den tidligere kræftpatient går mere op i end fyringer, undskyldninger og erstatninger.

Mest af alt håber hun på, at man en dag ”kan have tillid til systemet”, og at andre kræftsyge fremover kan blive opereret til tiden.

- Jeg vil hellere se handling. Lad os nu få rettet op på vores sundhedssystem, siger hun.

De to topchefer, der tirsdag blev fyret fra Aarhus Universitetshospital i sagen om lange ventetider for kræftpatienter, får millionbeløb med sig ud ad døren.

Det fremgår af en aktindsigt fra Region Midtjylland, TV 2 har fået udleveret.

Beløbene er udtryk for, at den type stillinger er udsatte poster med stort ansvar

Jørn Mørup, vicedirektør fra Koncern HR i Region Midtjylland

Den nu tidligere hospitalsdirektør Poul Blaabjerg får en godtgørelse på 4.041.461 kroner med sig, mens den nu tidligere lægefaglige direktør Claus Thomsen får 3.447.282 kroner med sig.

Dermed betaler regionen samlet knap 7,5 millioner kroner til de to fyrede topchefer.

Følger kontrakter

Regionen skriver, at det er betingelserne i de to nu fyrede direktørs ansættelseskontrakter, der danner grundlag for fratrædelsesaftalerne, og at det dækker direktørernes opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelser.

Sagen, der tirsdag førte til fyringen af de to chefer, omhandler 313 kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. De har ventet længere, end de skulle, på en operation.

Overskridelserne kom frem, efter DR har afsløret for lange ventetider på afdelingerne, og at afdelingsledelserne var orienteret om det.

Selvom de lange ventetider – som i værste fald har været skyld i, at patienterne endte som uhelbredeligt syge – har været et velkendt problem hos afdelingens ansatte, har de ikke kunnet nedbringe ventetiden på grund af manglen på sygeplejersker.

Rapport med kras kritik

Kræftpatienter har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger, efter at det er besluttet, at de skal opereres. Men den frist er blevet overskredet med mellem 1 og 56 dage.

Tirsdag førte sagen til, at de to direktører blev fyret.

Det skete som reaktion på, at to rapporter, som regionen har fået udarbejdet, viser, at der har været taget hensyn til økonomi og ikke patienternes rettigheder.

- Der er sket retslige fejl, og det er gjort med fuldt overlæg, derfor er det direktionens vurdering, at der skal ske ledelsesmæssige ændringer, lød det tirsdag fra regionsdirektør Pernille Blach Hansen på pressemødet.

Det har efterfølgende ikke været muligt at få et interview med en repræsentant for Region Midtjylland i forhold til topchefernes godtgørelser, men i et skriftligt svar lyder det, at regionen blot lever op til de krav, de to medarbejdere har krav på i forhold til deres kontrakter.

- Beløbene er udtryk for, at den type stillinger er udsatte poster med stort ansvar, og det vil også afspejle sig i beløbene i en fratrædelse, tilføjer vicedirektør Jørn Mørup fra Koncern HR i Region Midtjylland i svaret.

TV 2 har i kølvandet på fyringerne været i kontakt med én af de to fyrede direktører, lægefaglig direktør Claus Thomsen.

Han oplyser, at han ikke har nogen kommentarer til sagen.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra nu tidligere hospitalsdirektør Poul Blaabjerg.

Fødevarestyrelen får for tiden flere henvendelser fra bekymrede forældre, der spørger, om det er forsvarligt at lade deres børn drikke den højt efterspurgte energidrik Prime.

Det får nu styrelsen til at gå ud med en advarsel om det amerikanske energimærke, hvis drikke har et højt indhold af enten vitaminer eller koffein.

Salget af energidrikken er nemlig ulovligt, fordi Prime ikke har gennemgået en sundhedsfaglige godkendelse, der er obligatorisk, når berigede føde- og drikkevarer skal sælges på det danske marked.

- Hvis en producent som Prime tilsætter mere vitamin, mineral, aminosyre eller koffein end tilladt, så opstår der risiko for forbrugeren. Derfor er det et krav, at produkter med tilsætninger bliver anmeldt, så Fødevarestyrelsen kan holde øje med, at sundhedsskadelige produkter ikke kommer på markedet. Hvis et produkt ikke er anmeldt, er det ulovligt at sælge i Danmark, siger enhedschef Henrik Dammand Nielsen i en pressemeddelelse.

Flere tilsætninger af vitaminer, mineraler og øvrige stoffer er blevet anmeldt og forhåndsgodkendt i specifikke mængder, men stofferne og mængderne i Prime kræver det altså en godkendelse, som ikke er landet endnu.

- Ud over at vurdere hvert enkelt produkts mulige effekter på sundheden, så vurderer DTU Fødevareinstituttet også forbrugerens indtag i kombination med den øvrige kost, som jo også indeholder for eksempel vitaminer og mineraler, siger Henrik Dammand Nielsen.

Højt koffein- og vitaminindhold

Fødevarestyrelsen skriver, at nogle drikke fra Prime har et højt indhold af A-vitamin, som danskerne i forvejen får store mængder af fra blandt andet gulerødder, leverpostej og mange andre fødevarer.

Derfor er der ikke plads til meget mere i form af tilsætninger. På længere sigt kan et for stort indtag af A-vitaminer skade leveren.

Styrelsen skriver videre, at nogle af Primes energidrikke har tilsat koffein i mængder, der kraftigt overstiger de 32 milligram koffein per 100 milliliter, som er tilladt i energidrik.

Fødevarestyrelsen fraråder desuden energidrikke til børn, fordi de er mere overfølsomme over for koffein.

Styrelsens rejsehold har den seneste uge nedlagt forbud mod videre salg af Prime fra fem registrerede og uregistrerede virksomheder.

Populære Youtubere står bag

TV 2 beskrev i slutningen af april, hvordan politiet ad flere omgange måtte dukke op for at få styr på en flok unge mennesker, da en butik på Amagerbrogade i København udlovede gratis Prime-drikke. Ifølge butiksindehaveren opstod der kø fire til fem timer før uddelingen.

Bag det hypede energidrikmærke står internetstjernerne Logan Paul og KSI, som tilsammen har mere end 40 millioner følgere på Youtube.

Prime kan både fås som energidrik og som såkaldt "hydration drink" - begge i høj kurs på DBA, hvor en enkelt halvliters Prime Hydration er prissat til over 100 kroner, og en enkelt dåse energidrik fra mærket kan købes for 90 kroner.

Fødevarestyrelsen skriver også, at Prime i stigende grad bliver solgt ulovligt på blandt andet DBA og Facebook.

Hjemmesiden Nikopouches.dk har tidligere solgt én flaske Prime Hydration for 99 kroner, men sælger foreløbig ikke flere af drikkene, indtil godkendelsen er på plads.

På Primes egen hjemmeside, hvor energi- og hydreringsdrikkene sælges i et mere almindeligt prisleje, meldes alt udsolgt. Her sælges 12 drinks samlet for 30 dollar (cirka 200 kroner - altså 17 kroner per flaske eller dåse).

Sagen om lange ventetider for kræftpatienter koster to direktører på Aarhus Universitetshospital jobbet.

Det siger Pernille Blach Hansen, regionsdirektør i Region Midtjylland, på et pressemøde foran regionshuset i Aarhus tirsdag formiddag.

De to direktører er hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen.

- Gjort med fuldt overlæg

- Der er sket retslige fejl, og det er gjort med fuldt overlæg, derfor er det direktionens vurdering, at der skal ske ledelsesmæssige ændringer, siger regionsdirektør Pernille Blach Hansen.

Der har været taget hensyn til økonomi og ikke patienterne, lyder den skarpe kritik i de to reporter, som regionen har fået udarbejdet, ifølge regionsdirektøren.

- Sagen om de meget lange ventetider berører mig dybt og har gjort det, siden det kom frem på DR for nogle uger siden, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner og regionsrådsformand Region Midtjylland på pressemødet.

Mulige erstatningssager

Adspurgt, om der er udsigt til flere fyringer i sagen, svarer Pernille Blach Hansen:

- Nej, det er der ikke.

Rapporterne er barsk læsning, siger regionsdirektøren.

Derfor kan patienter også forvente, at mulige erstatningssager vil blive set igennem, og tvivlen vil komme patienten til gode, understreger Pernille Blach Hansen.

- Det er Patienterstatningsnævnet, der i sidste ende vurderer, om patienter skal have erstatning, siger hun.

Regionsrådsformand har overvejet, om han kan fortsætte

- Jeg er en del af den politiske ledelse, og det er i sidste ende os i Regionsrådet, der har det sidste ansvar. Vi har manglet informationer, men nu påtager vi os ansvaret for at udbedre problemerne.

Sådan lyder det fra regionsrådsformand Anders Kühnau, der selv har overvejet, om han kunne fortsætte.

- Derfor skal vi selvfølgelig også overveje, om vi har skyld i det her. Kunne vi have gjort det anderledes, siger han.

Analyse vil give flere svar

Region Midtjylland vil frem mod sommerferien udarbejde en analyse, der kan give flere svar, men de har allerede fået nogle svar, lyder det fra Anders Kühnau.

- Vi er blevet opmærksomme på, at vi har en kultur, der hedder, at vi ordner tingene på det ledelsesniveau, man er på, og vi har været for dårlige til at spørge ind oven fra, siger han.

Samtidig peger han på, at hospitaler skal blive bedre til at hjælpe hinanden.

Mandag var der ekstraordinært møde i forretningsudvalget i Region Midtjylland omkring de mange kritisable forhold på tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, og det var ventet, at der ville komme nyt omkring de ledelsesmæssige konsekvenser.

Konsekvenser for 313 kræftpatienter

Sagen, der har fået bolden til at rulle, omhandler 313 kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital. De har ventet længere, end de skulle, på en operation.

Men selvom de lange ventetider – som i værste fald har været skyld i, at patienterne endte som uhelbredeligt syge – har været et velkendt problem hos afdelingens ansatte, har de ikke kunnet nedbringe ventetiden på grund af manglen på sygeplejersker.

Kræftpatienter har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger, efter at det er besluttet, at de skal opereres. Men den frist er blevet overskredet med mellem 1 og 56 dage.

Det ville koste én million for hver patient, der skulle sendes til udlandet, fik lægerne på afdelingen gang på gang at vide, ifølge DR. Og det var en vej, man ikke skulle gå.

Siden har AUH forklaret til DR, at økonomi ikke står i vejen for at sende patienter til udlandet i konkrete tilfælde.

Fyret direktør har ingen kommentarer

TV 2 har været i kontakt med én af de to fyrede direktører, lægefaglig direktør Claus Thomsen.

Han oplyser, at han ikke har nogen kommentarer til sagen.

TV 2 forsøger fortsat at få en kommentar fra hospitalsdirektør Poul Blaabjerg.

Danskerne skal vide, hvad de kan regne med efter et hårdt og langt arbejdsliv.

Sådan lød det fra Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, i hendes 1. maj-tale på Arbejdermuseet i København.

- Det er præcis her, at der er brug for vished, sagde hun og langede ud efter "tre af Folketingets partier" – Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, der i forrige uge tonede frem sammen i en "reformalliance", der blandt andet vil afskaffe Arne-pensionen og efterlønnen og til gengæld vil bevare og styrke seniorpensionen.

- Det er ikke min vej, understregede Mette Frederiksen på Arbejdermuseet.

Men det er spin, mener TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

- Der bliver smurt tykt med spinpenslen, siger han.

- Hallo, hvorfor er det, at der er blevet skabt utryghed? Det er da, fordi hendes regering har skrevet i regeringsgrundlaget, at de vil afskaffe seniorpensionen, fastslår han.

Regeringen vil lave permanent trepart

Vi ved endnu ikke, hvad der bliver Mette Frederiksens – eller regeringens – vej, for i sidste uge medgav hun på talerstolen i Folketinget, at der ikke er opbakning til regeringens planer om at slå seniorpension og Arne-pensionen sammen til én model.

- Derfor overvejer vi også i regeringen, hvad det næste skridt så er på det her spørgsmål, sagde hun tirsdag.

I weekenden kom så et bud: Regeringens tre partiledere uddybede i en kronik i Politiken et andet punkt fra regeringsgrundlaget. Nemlig, at regeringen vil indkalde arbejdsmarkedets parter til en "permanent trepartsinstitution", der skal ”fremme et kontinuerligt samarbejde” og ”løbende følge op på centrale reformspor og nødvendige omstillinger”.

Jeg respekterer fagbevægelsen – også når det handlede om store bededag. Vi var blot uenige

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Regeringen vil indkalde parterne til et indledende møde inden sommer.

- Det bliver ikke let, medgav Mette Frederiksen i sin tale på Arbejdermuseet.

Kammeratlige samtaler og værre

Talen kommer på et tidspunkt, hvor der er elendig stemning mellem regeringen og fagbevægelsen. Dels på grund af regeringens planer om at skrotte seniorpensionen og så afskaffelsen af store bededag.

Det gjorde flere fagforbund så vrede, at Socialdemokratiets politikere er blevet bedt om at holde sig væk fra 1. maj-arrangementer i store dele af landet.

Det er ikke første gang, at der er dårlig stemning mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet.

Mette Frederiksen kom selv ind på det i sin tale – at "Socialdemokratiet og fagbevægelsen igennem tiden har haft kammeratlige samtaler og det, der er værre".

- Blot for at sige, at jeg respekterer fagbevægelsen, forsikrede hun.

- Også når det handlede om store bededag. Vi var blot uenige. Betyder det så, at det skal bestemme fremtiden for vores samarbejde? Overhovedet ikke. Vi har meget, vi skal nå sammen. Rigtigt meget. Det er jeg også sikker på, at vi vil.

Man skal være i stand til at komme videre

Hun er sikker på, at Socialdemokratiet og fagbevægelsen kan komme videre sammen. Det baserer hun blandt andet på, at det ikke kom til skældsord, selvom bølgerne gik højt om store bededag.

- Nogle husker måske, at Anker Jørgensen som statsminister blev kaldt en lille lort?

- Jeg er – særligt i høje hæle – noget højere end Anker, så jeg var nervøs for, hvad jeg kunne blive kaldt. Så langt kom det dog ikke, sagde Mette Frederiksen og fik folk i salen til at grine.

- Gode kammerater ved, at selv efter en følelsesladet og ophidset diskussion skal man være i stand til at komme videre. Det ønsker jeg. Det har Danmark brug for, sagde hun og fik store klapsalver fra tilhørerne.

En venstremand, en moderat og en socialdemokrat går ind på et bar. Bartenderen ser op på de tre og siger: "Er det her en joke?"

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Det var også et smart træk, mener TV 2s politiske kommentator Pernille Skipper, der selv har en fortid i front for Enhedslisten.

- Hun taler om uenigheden med fagbevægelen og store bededag. Hun laver sjov med sig selv og insinuerer, at de måske kunne finde på at kalde hende en stor lort. Så griner vi og kan komme videre. Det er meget klogt, siger hun.

Ret og pligt

Det var i det hele taget en tale fyldt med "klassisk Mette Frederiksen"-jokes.

Da Mette Frederiksen – foran alle socialdemokraterne i salen – skulle forsvare, at hun nu står i spidsen for en bred regering med partiets tidligere hovedfjende, Venstre, og hendes egen tidligere hovedmodstander, Lars Løkke Rasmussen (M), medgav hun, at det kan lyde som en dårlig vittighed.

- En venstremand, en moderat og en socialdemokrat går ind på et bar. Bartenderen ser op på de tre og siger: ”Er det her en joke?"

Hun kom også ind på den historisk høje beskæftigelse trods pandemi og krig, at der er brug for at lave grundlæggende om på hele beskæftigelsesindsatsen og parolen om "ret og pligt".

- Det står på vores røde faner. Og er i dag er det vel en af de vigtigste danske værdier. Alle, der kan, de skal, sagde hun og nævnte forslaget om 37 timers arbejdspligt for særligt kvinder med ikke-vestlig baggrund, der står uden for arbejdsmarkedet.

Der er et stykke vej endnu

Derimod nævnte hun ikke Lizette Risgaards navn, selvom denne 1. maj om noget står i skyggen af, at FH-formanden gik af søndag efter anklager om upassende opførsel.

Hun lagde derimod ud med at sige, at hun godt ved, at det er en ualmindeligt svær dag for den danske fagbevægelse, og at hun af princip ikke kommenterer på personsager i andre organisationer eller virksomheder.

- Men det er tydeligt, at vi som samfund fortsat har et stort arbejde foran os. Vi er ikke kommet langt nok endnu.

Et historisk tilbageskridt

Før Mette Frederiksen gik på scenen, fik hun hårde ord fra de to tidligere støttepartier, Enhedslisten og SF.

- Hvorfor en fortælling om, at vi står i en stor krise, der kræver ofre fra lønmodtagerne, når vi samtidig giver skattelettelser? Jeg forstår det ikke, siger sagde Pia Olsen Dyhr (SF).

Mai Villadsen (Ø) anklagede Mette Frederiksen for at have "valgt side" og "vendt ryggen til arbejderbevægelsen" ved at stå i front for en regering, der med inddragelsen af store bededag har hævet arbejdstiden i Danmark for første gang i mere end hundrede år.

- Det er et historisk tilbageskridt, sagde Mai Villadsen.