‘Operation X’ afslørede listeriafusk i fiskefabrik – nu kan direktør og ansat risikere fængselsstraf

TV 2-programmet 'Operation X' afslørede for år tilbage, hvordan den nordjyske fiskefabrik Jelex Seafood havde manipuleret med en listeriatest, sådan at den fremstod negativ, selvom den i virkeligheden var positiv.

I kølvandet på programmet blev fiskefabrikken politianmeldt hele ni gange af Fødevarestyrelsen og politianmeldt af det laboratorium, som havde foretaget listeriatesten, som efterfølgende blev manipuleret.

Flere år efter har anklagemyndigheden nu valgt at rejse tiltale mod den tidligere direktør Jens Elsnab og en tidligere ansat i fiskefabrikken for at have kendt til, at der blev forfalsket dokumenter, som efterfølgende blev sendt videre til kunder.

Anklagerne fremgår af anklageskriftet i sagen, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Ansat optog direktør i skjul

Hele sagen startede, da den tidligere ansatte i fiskefabrikken Karin Silva kontaktede redaktionen bag 'Operation X' og fortalte, at der var noget helt galt.

Hun havde som medarbejder i Jelex Seafood oplevet, hvordan en listeriaprøve var blevet manipuleret, sådan at testsvaret fremstod negativt, selvom prøven i virkeligheden viste, at den testede laks indeholdt listeria.

Den rigtige test og den manipulerede test udleverede Karin Silva til TV 2 og indvilgede i at tage en skjult mikrofon på og optage et møde med direktøren og ejeren af fiskefabrikken.

Under mødet kom det frem, at direktøren Jens Elsnab godt kendte til den falske listeriatest. Sagen førte til, at danske og udenlandske kunder opsagde samarbejdet med fiskefabrikken, og Jelex Seafood er i dag gået konkurs.

Tiltalt for grov dokumentfalsk

Efter 'Operation X'-programmet gik politiet ind i sagen og begyndte at undersøge forholdene, og her fire år efter har anklagemyndigheden rejst tiltale mod den tidligere direktør Jens Elsnab og en tidligere ansat i fiskefabrikken.

Af anklageskriftet fremgår, at de begge er tiltalt for dokumentfalsk af særlig grov karakter for i to tilfælde at have sendt en falsk listeriatest til udenlandske kunder, hvor det ene tilfælde er det, som fremgik af 'Operation X'-programmet.

Derudover er de også tiltalt for i flere omgange at have sendt falske dokumenter til kunder, hvor der var ændret i produktbeskrivelsen, produktionsdatoen, holdbarhedsdatoen, autorisationsnummeret og varepartinummeret.

Det fremgår af anklageskriftet, at de falske dokumenter er sendt fra den ansattes e-mail til kunder i udlandet med direktørens vidende eller stiltiende accept.

Det fremgår ikke af anklageskriftet, hvem der rent fysisk udarbejdede de falske dokumenter. Specialanklageren i sagen, Peter Møller Nielsen, fortæller til TV 2, at dokumentfalsk er en alvorlig sag, men vil ikke kommentere sagen yderligere.

Anklagerne er så alvorlige, at det kan ende med fængselsstraf.

Nægter sig skyldige

Hverken tidligere direktør Jens Elsnab eller den tidligere ansatte i Jelex Seafood har ønsket at kommentere sagen forud for retssagen, men deres forsvarsadvokater Mogens Olesen og Jan Snogdal oplyser til TV 2, at de begge nægter sig skyldige.

Selve retssagen mod de to tiltalte begynder 8. maj ved Retten i Hjørring, hvor der er afsat to retsdage til at behandle sagen.

I aften tager britisk sundhedsstrejke endnu et skridt i en kritisk retning

I Storbritannien står sundhedsvæsenet lige nu over for sin største krise – nogensinde.

Når klokken slår 21 søndag aften dansk tid tager krisen endnu et kritisk skridt, når de britiske sygeplejersker indleder en 28 timer lang strejke, der skal vare frem til midnat 1. maj.

Det bliver ekstremt forstyrrende for patienterne

Steve Barclay, britisk sundhedsminister

For første gang vil også de ansatte på intensive afdelinger deltage i strejken, og det har givet stor bekymring for patientsikkerheden.

Blandt den britiske befolkning mærkes manglen på sundhedspersonale tydeligt, og det er blandt andet kommet frem, at folk har mistet livet, fordi ambulancer ikke er nået frem i tide, eller fordi de har holdt i kø med patienterne foran hospitalerne.

Lønkonflikt

Konflikten er blandt andet opstået efter en lang periode med alvorlig mangel på sygeplejesker.

Desuden har sygeplejerskerne oplevet en reallønsnedgang på op mod 20 procent, og det er endnu ikke lykkedes sundhedspersonalet og de forhandlende parter at blive enige om en lønstigning til en ansatte i sundhedsvæsenet.

For nylig blev regeringen og fagbosserne enige om en bonus på to procent af ens løn i regnskabsåret 2022-2023 og en fem procents lønstigning i året 2023-2024.

Noget, der ifølge den britiske sundhedsminister, Steve Barclay, er både ret og rimeligt.

Men det er altså det tilbud, som sygeplejerskerne gennem deres forbund RCN har nægtet at tage imod, og derfor udvider de nu strejken.

"Ekstremt forstyrrende"

Et antal ansatte er af RCN blevet bedt om at møde ind og levere en minimumstandard på særligt de intensive hospitalsafdelinger og akutte afdelinger.

Tiltaget bliver hilst velkommen hos sundhedsministeren, der dog udtrykker stor bekymring for patientsikkerheden:

- De her strejker lægger endnu mere pres på NHS (det britiske sundhedsvæsen, red.), og det bliver ekstremt forstyrrende for patienterne, lyder det fra Steve Barclay.

Ministeren opfordrer samtidig den britiske befolkning til blandt andet fortsat at benytte sig af alarmtelefonen ved livstruende tilfælde.

Også Nick Hulme, administrerende direktør i en underafdeling af NHS, har udvist bekymring forud for de kommende 48 timer.

- Jeg er bekymret. Jeg er sikker på, at vi godt vil kunne yde en sikker service for patienterne, og at offentligheden kan føle sig tryg, men der vil blive voldsomme forstyrrelser, har han udtalt.

TV 2 har tidligere kunnet fortælle historien om den britiske mor til fire, Hannah Marie Houghton, der mistede livet efter at have ventet 11 timer på en ambulance.

Flere britiske medier har siden beskrevet, hvordan minimum 511 personer i England mistede livet i 2022, mens de ventede på en ambulance. Hertil kommer så patienter, der – ligesom Hannah Marie Houghton – er død efter indlæggelse, men hvor dødsfaldet måske kunne være undgået, hvis ambulancen havde været hurtigere fremme.

Ung kvinde vil ikke være mor – Steriliseret som 22-årig

Nana Nora Andersen sidder i sin grå sofa i sin lejlighed i Mårslet. På væggene rundt om hende hænger billeder af hende og hendes kæreste.

Udenpå ligner hun en helt almindelig 26-årig kvinde. Men indeni er noget anderledes. For Nana Nora Andersens æggeledere er brændt over. Hendes krop kan ikke blive gravid, og det har hun selv valgt.

- Børn har aldrig interesseret mig. Da jeg selv var barn, og de andre ville lege far, mor og børn, gad jeg ikke være med. Jeg ville hellere lege noget andet, siger Nana Nora Andersen.

For fire år siden tog Nana Nora Andersen et definitivt valg om, at hun ikke ville have børn.

- Lige så naturligt det er for nogle mennesker at få børn, lige så naturligt er det for mig, at jeg ikke skal have børn. Det ligger så dybt i mig, og det er en principsag for mig. Det er mit valg, og jeg vil bestemme over min egen krop, siger Nana Nora Andersen.

Klokkeklart nej fra lægen

Nana Nora vil ikke anvende prævention med hormoner, når hun er sikker på, at hun ikke vil have børn. Derfor undersøgte hun sine muligheder og gik til lægen. Det første møde blev dog en stor skuffelse.

- Første gang jeg gik til lægen og spørger ind til sterilisation, får jeg et klokkeklart nej, siger Nana Nora Andersen.

Men ifølge lovgivningen har kvinder over 18 år ret til sterilisation. Derfor søgte Nana Nora Andersen en ny vurdering hos en anden læge.

- Vi havde en lang diskussion om mit valg, hvor vi også vendte alternative veje som p-piller og spiral. Men fordi jeg er så sikker i mit valg, fik jeg til sidst lov at blive sendt videre til en forundersøgelse, siger Nana Nora Andersen.

De samme spørgsmål igen og igen

Til forundersøgelsen mødte Nana Nora Andersen mange af de samme spørgsmål, som hendes læge også kritisk havde stillet.

- De spurgte mange gange, om jeg var sikker. Det var hårdt at skulle igennem det igen, for jeg følte, at jeg hele tiden skulle stå ved mit valg. Det giver god mening, at lægerne er kritiske, men der må også være en grænse. Når beslutningen er taget, så skal det accepteres af lægerne, siger Nana Nora Andersen.

Jeg vil hellere fortryde ikke at få børn, end jeg vil fortryde at få børn

Nana Nora Andersen

Når en kvinde under 25 år skal steriliseres, er der en betænkningstid på seks måneder. Da de seks måneder var gået, kom dagen, hvor Nana Nora Andersen skulle steriliseres.

- Jeg glædede mig helt vildt. Jeg vidste godt, at der var en risiko forbundet med operationen, men det påvirkede mig ikke. Det er jo også farligt at føde eller bruge p-piller. Da jeg vågnede op fra narkosen, følte jeg mig fri, siger Nana Nora Andersen.

- Det er grund nok, at jeg ikke har lyst

Nana Nora Andersen har mødt mange spørgsmål, siden hun tog beslutningen om fravalget af børn. Som 18-årig fik Nana Nora Andersen diagnosen autisme. Det gjorde, at hendes tanker om valget om at få børn, gik fra overvejelse til et stensikkert valg.

I dag oplever hun, at mange stiller spørgsmålstegn ved, hvordan hun kan være sikker i sit valg.

- Jeg har ikke noget imod, at folk spørger ind til min beslutning, men folk burde bare acceptere mit valg. Jeg vil gerne slå fast, at det er mit valg. Jeg forstår mig selv bedst, og jeg ved, at jeg ikke har lyst til at få børn, og det burde være grund nok, siger Nana Nora Andersen.

På landsplan bliver cirka 2.500 kvinder steriliseret om året. Til sammenligning blev der født omkring 58.000 børn i 2022.

- Jeg synes heller ikke, at folk skal forsvare, at de får tre børn eller får en abort. Det er kvindens egen krop, og den skal man selv bestemme over. Der er ingen fortrydelsesret i at få børn. De valg, man træffer, er endegyldige, og det er mit også, siger Nana Nora Andersen.

Et valg med konsekvenser

Da Nana Nora Andersen mødte sin kæreste, gjorde hun det klart for ham, at hun ikke ville have børn. Han støtter hende i i hendes beslutning, og det samme gør hendes mor.

- Man siger jo, at børnebørn er livets dessert. Men hvis man får børn, fordi man ønsker sig børnebørn, synes jeg, det er et tyndt grundlag. Min mor er glad på mine vegne og for, at jeg finder min vej i livet, siger Nana Nora Andersen.

Ikke bange for ensomheden

Det gennemgående budskab fra Nana Nora er, at hun er sikker i sit valg. At hun ikke kommer til at fortryde sterilisation, og at hun kender sin egen krop bedst.

- Folk spørger mig tit, om jeg er bange for at blive ensom. Men hvis man får børn, fordi man er bange for at være ensom, så synes jeg, man får børn på et forkert grundlag, siger Nana Nora Andersen.

Skole indfører bilfri zone

Der er kommet en kultur, hvor forældre ikke tør at lade deres børn gå i skole selv.

Det mener skoleleder på Petersmindeskolen i Vejle, Anders Hyltoft.

Han bakker derfor op om skolens nylige forsøg med at få flere til at møde i skole via cyklen eller på gåben.

Vi vil gerne have, at der er endnu flere, der cykler eller går. Det er jo godt for helbredet, og mindre kørsel i bil er generelt den vej, vi gerne vil

Gerda Haastrup Jørgensen (V), formand teknisk udvalg, Vejle Kommune

Fra mandag 1. maj vil der alle hverdage være en bilfri zone på Gemmavej syd for skolen mellem klokken 7.40 og 8.05.

Initiativet kommer fra skolens forældregruppe, som længe har følt, at forholdene ikke var sikre nok grundet biltrafik på skolens 'Kiss and ride'-kørebaner, som er ved begge skolens indgange på Petersmindevej og Gemmavej.

- Det har ikke været trygt at gå eller at cykle. Især på vintermorgener har det været slemt, siger repræsentant fra forældregruppen, Stine Rauff Søndergaard.

Stine Rauff Søndergaard har selv to børn på skolen, der går i henholdsvis 0. og 3. klasse. De bor tæt på skolen, hvor de derfor selv kan gå hjemmefra. Hendes indtryk fra andre forældre, som kører børnene, handler om utryghed.

Forældregruppen tog derfor kontakt til Vejle Kommune.

Her besluttede det tekniske udvalg, at den ene vej ind til skolen på Petersmindevej skulle bevare sin 'Kiss and ride'-kørebane, mens Gemmavej skulle laves om til en cykelvej, hvor biler ikke må køre mellem klokken 7:40 og 8:05.

- Vi vil gerne have, at der er endnu flere, der cykler eller går. Det er jo godt for helbredet, og mindre kørsel i bil er generelt den vej, vi gerne vil, fortæller formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune, Gerda Haastrup Jørgensen (V).

Med lukningen for biler på den ene side af skolen, vil der være risiko, at biltrafikken på Petersmindevej bliver større, men ifølge skolelederen har man kapacitet nok til at have de ekstra biler.

Forsøget vil vare resten af skoleåret. Herefter skal forsøget evalueres, og en beslutningen om, hvorvidt den bilfrie zone skal gøres permanent, skal tages.

Sker det ikke, synes skolelederen, at det vil være en ide at forsøge igen, når vinteren kommer. I sommerhalvåret er der generelt få elever, der bliver kørt i skole.

Forsøget løber til 23. juni i år.

Regeringen vil forbyde nyt “lovligt cannabis”

I danske kiosker og webshops kan man lige nu købe stoffet HHC, der også bliver kaldt "lovligt hash".

Det såkaldte Hexahydrocannabinol, HHC, minder på mange måder om cannabis. Men i modsætning til cannabis er HHC ikke ulovligt at købe og sælge.

Det skal der nu ændres på, for regeringen lægger op til at forbyde HHC i Danmark. Det oplyser sundhedsminister Sofie Løhde (V) i en mail til TV 2.

- Når der kommer nye stoffer på markedet, som viser sig at være farlige, skal vi reagere. Og det gør vi nu, lyder det fra Sofie Løhde.

Dermed bliver Danmark et af de første lande i Europa til at forbyde det semisyntetiske cannabisstof, som lynhurtigt har spredt sig i Danmark såvel som i Europa.

Kan gøre en skæv

Sundhedsministeren skriver yderligere i mailen, at Sundhedsstyrelsen er kommet frem til, at stoffet kan være skadeligt.

- Sundhedsstyrelsen vurderer nemlig, at HHC indebærer en alvorlig sundhedsrisiko og bør optages på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Derfor forbyder vi HHC, som kun tjener ét formål, og det er at blive anvendt som rusmiddel, lyder det fra Sundhedsministeren.

HHC er en olie, der er fremstillet syntetisk og indeholder cannabinoider, som findes naturligt i cannabisplanten. Stoffet er dog stadig så nyt, at man ikke ved ret meget om det.

HHC blev for første gang fundet i Europa i maj sidste år, og siden har EU's narkoagentur, EMCDDA, holdt stærkt øje med det nye stof.

De oplever, at HHC er populært, og at det har spredt sig hurtigt i Europa. Det fortæller Joanna De Morais, der er videnskabelig analytiker hos EU's narkoagentur (EMCDDA).

- I slutningen af maj sidste år modtog vi rapporter om, at der var identificeret HHC i 20 medlemsstater, herunder Norge – vi har også identificeret HHC i Schweiz, siger Joanna De Morais til TV 2.

Hun fortæller, at de forventer at HHC vil blive mere populært i Europa i den kommende tid. Blandt andet fordi det i dag er let tilgængeligt i butikkerne.

- HHC bliver solgt åbent, som en lovlig erstatning til THC og cannabis i en række forskellige former og farverige indpakninger, som kan tiltrække mange kunder. Det kan potentielt føre til en stor efterspørgsel efter HHC produkter – både fra eksisterende cannabisbrugere, men også nye kunder – herunder unge og andre ikkeerfarne kunder, forklarer Joanna De Morais.

Joanna De Morais peger på, at stoffet stadig er så nyt, at man ikke ved meget om, hvordan stoffet kan påvirke brugeren.

- Der har ikke været rapporter om menneskelig brug før 2021, så vi ved kun meget lidt om potentielle sundhedsrisiko, siger hun.

EMCDDA vil ikke komme med konkrete anbefalinger om, at stoffet skal forbydes, men de har gjort medlemslandene opmærksom på det nye stof. I december samledes 140 eksperter for at undersøge brugen af stoffet.

Her kom de frem til, at HHC havde stort set de samme effekter som THC i laboratorieundersøgelser. De skriver også, at "anekdotiske rapporter fra forbrugere indikerer, at stoffets effekter er sammenlignelige med cannabis".

Bør ikke forbydes

Hos Enhedslisten mener de ikke, at man bør forbyde HHC. I stedet bør man sørge for oplysning og behandling til de mennesker, som bliver afhængige af stoffet, lyder det fra retsordfører Rosa Lund (Ø).

- Vi ved fra andre euforiserende stoffer, som er forbudte, at de også har helbredsmæssige konsekvenser, men det har jo ikke stoppet folk fra at tage dem, siger Rosa Lund.

Skal man ikke reagere, når Sundhedsstyrelsen siger, det er et farligt stof?

- Vi skal bestemt reagere, men jeg synes bare, vi kan se fra andre euforiserende stoffer, eksempelvis cannabis, at forbudspolitikken ikke virker, siger Rosa Lund.

Hun peger på, at det bliver sværere at kontrollere, hvem der køber stoffet, og hvad der er i, når det er ulovligt.

Butik oplever stort salg

I cannabisbutikken Greenheaven i Lyngby nord for København er de også ærgerlige over regeringens udsigter til at gøre HHC ulovligt. Her sælger de såkaldte HHC-klumper i stort antal.

Og det er populært, fortæller butiksbestyrer Daniel Heintzelmann.

Da TV 2 var på besøg i butikken en formiddag, kom der tre kunder ind, som alle spurgte efter HHC.

- Danmark bryster sig af, at vores regering er et fremgangsland, alligevel sidder vi fast i 1960'erne i forhold til vores holdning til cannabis. Flere og flere lande begynder at legalisere det her. Jeg synes klart, vi bør se på en legalisering frem for at bandlyse ting, vi ikke bryder os om, siger Daniel Heintzelmann.

Der har været eksempler på, at HHC har været solgt i kiosker i farverige og børnevenlige indpakninger med forskellige frugt- eller sliksmag.

Dem sælger de dog ikke butikken, fortæller Daniel Heintzelman. Han understreger også, at de ikke sælger HHC til børn under 18 år.

Se overblikket: Disse forbund vil af med Risgaard

Efter sager om uønskede berøringer og seksuel chikane begået af formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, trækker flere fagforbund støtten til hende.

I skrivende stund opfordrer ni forbund Lizette Risgaard til at trække sig.

Disse forbund mener, at hun bør trække sig som formand HK Teknisk Landsforbund Kost- og Ernæringsforbundet Dansk Socialrådgiverforening Farmakonomforeningen Danmarks Lærerforening Dansk Skuespillerforbund Frie Skolers Lærerforening Dansk Musiker Forbund Disse forbund vil afvente en advokatundersøgelse FOA 3F Bupl Dansk Metal Dansk El-Forbund Dansk Sygeplejeråd Serviceforbundet Politiforbundet Malerforbundet Uddannelsesforbundet Fødevareforbundet NNF Finansforbundet Blik- og Rørarbejderforbundet Socialpædagogerne

Sagerne begyndte, da Ekstra Bladet og Berlingske bragte artikler, hvori flere mænd stod frem med anklager om, at Lizette Risgaard har opført sig upassende i flere situationer.

Fredag morgen mødtes FH's forretningsudvalg for at drøfte sagerne. Morten Skov Christensen, der er næstformand i FH fortalte efter mødet, at der ville blive iværksat en ekstern advokatundersøgelse.

Kort tid efter meddelte fagforbundet HK, at forbundet ikke længere har tillid til Lizette Risgaard som formand.

Også fagforeningen Teknisk Lansforbund nærede mistillid til Risgaard og hendes fortsatte formandspost, og siden fulgte flere trop.

Læger tiltalt: Gav piloter helbredsattester uden autorisation

Gennem flere år foretog læger på samme klinik helbredsundersøgelser af piloter og udstedte flyvetilladelser, selv om de manglede den fornødne autorisation til det.

Langt over 1000 ulovlige attester blev udstedt, mener anklagemyndigheden ved Københavns Politi, der har rejst tiltale mod ti læger, herunder ejeren af klinikken.

De tiltales for at have afgivet urigtige erklæringer.

Skaffede afgørende stempler

Den ulovlige praksis begyndte ifølge tiltalen i januar 2017, hvor klinikejeren angiveligt skaffede de stempler, man som læge skal bruge for at udstede helbredsattester inden for luftfart.

Ejeren kunne bestille stemplerne, da den pågældende også var ansat i en offentlig styrelse, og de blev ifølge anklagemyndigheden skaffet, med henblik på at ikkecertificerede læger kunne udstede attesterne.

I alt blev der i perioden fra 17. januar 2017 til 5. april 2019 udstedt 1713 ugyldige helbredsattester til brug for luftfart, fremgår det af anklageskriftet.

Den læge, der er tiltalt for færrest overtrædelser, er tiltalt for 31, mens den, der er tiltalt for flest, er tiltalt for 544.

Tjek en gang om året

Piloter skal en gang om året til grundige undersøgelser for at sikre, at de mentalt og fysisk er i stand til at udføre deres arbejde. I sagen var piloterne angiveligt uvidende om, at lægerne manglede kompetencerne, og at attesterne dermed var ugyldige.

Det førte ifølge anklageskriftet til, at de led et samlet tab på 802.393,23 kroner.

Specialanklager Anders Larsson går efter at få alle lægerne idømt en fængselsstraf i sagen.

Han har desuden taget forbehold for at nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse for alle lægerne. De risikerer med andre ord at miste retten til at arbejde som læger i en periode, såfremt de kendes skyldige.

De ni ansatte har ifølge Avisen Danmark titler af reservelæge, overlæge, praktiserende læge, speciallæge i mave- og tarmsygdomme samt hjertelæge.

Særligt groft bedrageri

Ifølge tiltalen skete lægernes undersøgelser i forening eller efter fælles forståelse med klinikejeren, der havde sikret, at det kunne finde sted.

Ejerens sag behandles særskilt.

Vedkommende er foruden afgivelse af urigtige erklæringer også tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed og for at have deltaget aktivt i drift af klinikken, selv om det var forbudt jævnfør hendes kontrakt med den offentlige styrelse.

Styrelsen anmeldte i april 2019 den pågældende ansatte til politiet.

Klinikejeren nægter sig skyldig. Det fortæller hendes forsvarer, advokat Kim Bagge, til Avisen Danmark.

Det er uvist, hvordan de øvrige tiltalte forholder sig til anklagerne mod dem.

Sagen skal behandles ved Københavns Byret, hvor sagen endnu ikke er berammet.

PFAS kan skade kvinders fertilitet markant, viser ny forskning

De evighedskemikalier, som er fundet overalt i miljøet herhjemme fra drikkevandet og regnen til dyr, jord og planter, er dårligt nyt for kvinder, der forsøger at blive gravide.

En række undersøgelser viser nemlig, at PFAS-kemikalierne kan kædes sammen med nedsat fertilitet.

Senest har en undersøgelse offentliggjort i det internationale tidsskrift Science of the Total Environment påvist, at stofferne kan give en markant nedsat fertilitet hos kvinder.

Forskerne bag studiet granskede data for 382 kvinder i den fødedygtige alder fra Singapore, som forsøgte at blive gravide. De så på tre forhold:

sandsynligheden for at blive gravid hvor lang tid det tog at blive gravid sandsynligheden for at føde et levende barn.

Samlet set var resultatet, at kvinder med forhøjede niveauer af PFAS i blodet gennemsnitligt havde en 40 procent lavere chance for at blive gravide inden for et år.

- Vores undersøgelse viser, at PFAS-eksponeringer kan nedsætte fertiliteten hos kvinder, der generelt er sunde og forsøger at blive gravide naturligt, siger Dania Valvi, der er lektor ved Icahn School of Medicine i New York og en af forskerne bag studiet.

Hun peger på, at verdenssundhedsorganisationen WHO for nylig konkluderede, at en stor andel af jordens befolkning oplever nedsat fertilitet.

- Vores resultater er meget bekymrende, i betragtning af at et ud af seks mennesker globalt er ramt af nedsat frugtbarhed i dag. Den allestedsnærværende eksponering for PFAS og mange andre hormonforstyrrende kemikalier kan svække det kvindelige reproduktionssystem og kan have bidraget til denne pandemi, siger Dania Valvi til TV 2.

PFAS-eksponeringer kan nedsætte fertiliteten hos kvinder, der generelt er sunde

Dania Valvi, lektor ved Icahn Schhol of Medicine i New York.

Forskeren mener, at det er bydende nødvendigt at sætte en stopper for PFAS-eksponeringen.

- PFAS udgør en sundhedsrisiko for kvinder og deres børn, når eksponeringen sker i den følsomme periode op til undfangelsen og under selve graviditeten, siger lektor Dania Valvi.

Kvinder, der ønsker at blive gravide, kan forsøge at nedbringe deres PFAS-eksponering, men det er begrænset, hvor stor effekt det for eksempel har at undgå gryder og pander med slip-let-overflader, der ofte indeholder PFAS, eller undgå kontakt med vand- og smudsafvisende materialer i tøj og møbler, der ofte er behandlet med PFAS af producenten.

- På egen hånd kan vi ikke fuldstændig undgå PFAS-eksponering. Det er også afgørende med regler og lovgivning, der både begrænser produktionen og brugen af ​​PFAS og renser stofferne op i miljøet, lyder det fra Dania Valvi.

Bør tages alvorligt

Ved Statens Institut for Folkesundhed er meldingen, at de nye fund støtter op om den eksisterende viden på området.

- Jo mere PFAS kvinderne havde i blodet, jo lavere var deres fertilitet, siger adjunkt Amalie Timmermann fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet om undersøgelsens resultater.

Hun peger desuden på, at der i forvejen er videnskabelig evidens for, at PFAS forringer den reproduktive sundhed på en række fronter.

- Vi ved, at PFAS er hormonforstyrrende, og vi ved, at det har en række andre sundhedsskadelige effekter. Dette studie er endnu en indikation på, at vi skal være opmærksomme på de negative effekter af disse stoffer, siger Amalie Timmermann.

Ifølge forskeren bør man tage de nye resultater ganske alvorligt.

- Jeg er absolut bekymret. Det var jeg i forvejen, men det her lægger yderligere til min bekymring for de effekter, PFAS kan have, siger Amalie Timmermann.

Vi skal være opmærksomme på de negative effekter af disse stoffer

Amalie Timmermann, adjunkt ved Statens Institut for Folkesundhed

Derfor er det nødvendigt – også i Danmark – at gøre noget for at imødegå truslen fra evighedskemikalierne, mener hun.

- Vi bør hurtigst muligt finde en løsning på, hvordan vi undgår at poste flere af disse kemikalier ud i vores miljø, hvor vi bliver udsat for dem.

Risiko for spontan abort

Tina Kold Jensen, der er professor i Miljømedicin ved Syddansk Universitet, er enig i betragtningerne.

- PFAS er noget, vi alle sammen udsættes for, og der er så mange infertile, så det er bestemt noget, man skal tage alvorligt, siger Tina Kold Jensen.

Hun mener, det er på sin plads at bekymre sig på grund af resultaterne.

- Studiet viser, at PFAS kan give en markant reduktion i kvinders frugtbarhed. Det synes jeg er tankevækkende, for det passer med, hvad tidligere studier har fundet, siger professor Tina Kold Jensen.

Der er så mange infertile, så det er bestemt noget, man skal tage alvorligt

Tina Kold Jensen, professor ved Syddansk Universitet.

Hun har selv været med til at undersøge sammenhængen mellem spontane aborter blandt odenseanske kvinder og PFAS-niveauet i deres blod.

- I mit studie fandt vi, at de gravide kvinder, der havde de højeste koncentrationer af PFAS i kroppen, havde en væsentligt højere risiko for at få en spontan abort i forhold til dem, der lå lavt i forhold til PFAS, siger Tina Kold Jensen.

Ifølge professoren er situationen svær for de kvinder, der ønsker at slippe af med evighedskemikalierne i blodet, fordi de ønsker at blive gravide.

- De koncentrationer, kvinderne har i blodet, er en akkumulering af det, de har været udsat for igennem en årrække, siger Tina Kold Jensen.

Som enkeltindivid kan man ikke gøre ret meget ved den PFAS-eksponering, man udsættes for.

- Det her er nogle grimme stoffer, som vi som samfund skal gøre noget ved. Det er en myndighedsopgave at lovgive om det, for det er ganske umuligt for den enkelte at finde ud af, hvor man udsættes for stofferne, og hvordan man kan undgå dem, siger professoren.

Styrelsen er skeptisk

Sundhedsstyrelsen oplyser, at man har gennemgået flere store litteraturstudier, der ser på, hvordan PFAS påvirker helbredet. Men hverken den eksisterende viden eller det nye studie giver umiddelbart anledning til panderynker.

- I de reviews, som Sundhedsstyrelsen har gennemgået, har der ikke været grundlag for at konkludere, at PFAS nedsætter fertiliteten. Det skyldes, at resultaterne er inkonsistente – altså at de peger i forskellige retninger, siger sektionsleder Charlotte Kira Kimby, der dermed er lodret uenig med de forskere, som TV 2 har talt med.

Sundhedsstyrelsen erkender dog, at man ikke har gennemgået nogen litteraturstudier på området siden 2022 og ikke kendte til det nyeste, udført af forskere fra Southeast University i Nanjing i Kina.

I det kinesiske studie sammenlignede forskerne resultater fra 13 eksisterende undersøgelser om påvirkningen af PFAS på kvinders fertilitet.

- De beviser, som fremlægges i dette studie, viser, at forøgede niveauer af PFAS-eksponering er forbundet med nedsat fertilitet hos kvinder, skrev de kinesiske forskere i deres konklusion.

Efter TV 2 har forelagt Sundhedsstyrelsen studiet, lyder meldingen nu, at man følger området løbende.

- Og vi vil i den forbindelse se grundigt på det tilsendte kinesiske review og vurdere, om det giver anledning til ændringer, siger sektionsleder Charlotte Kira Kimby.

De danske myndigheder har på nuværende tidspunkt ingen specifikke anbefalinger omkring PFAS til kvinder, der ønsker at blive gravide.

- PFAS findes overalt i miljøet, og Sundhedsstyrelsen peger derfor på, at det er vigtigt at undgå yderligere forurening med PFAS samt at forebygge, at mennesker udsættes for PFAS-forureninger, siger Charlotte Kira Kimby.

Den nuværende regering har meldt ud, at man vil udarbejde en national handlingsplan for at afværge, inddæmme og oprense PFAS.

Denne handlingsplan har dog ikke taget form endnu.

Lizette Risgaard efterlader en fagbevægelse i “granatchok”

Fredag meddelte formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, at hun går på selvvalgt orlov, indtil der foreligger et resultat af den advokatundersøgelse, som FH har iværksat.

Det betyder dog ikke, at hverken hende selv eller fagbevægelsen kan se frem til nogle rolige dage, indtil undersøgelsen er færdig.

Det vurderer Henny Christensen, der er redaktør på TV 2 News og har stort kendskab til fagbevægelsen.

- Lizette Risgaard efterlader en fagbevægelse i granatchok, siger hun.

Indtil videre har fire medlemsforbund trukket støtten til formanden, og Henny Christensen fortæller, at situationen med Lizette Risgaard vil være det altoverskyggende tema i alle FH's 65 medlemsorganisationer i den kommende tid.

- Det bliver meget interessant at følge de kommende dages udmeldinger fra flere forbund. Det kan også være, at der kommer flere beretninger om, hvordan Lizette Risgaard har ageret som formand. Det kan vi ikke udelukke, siger Henny Christensen.

Voldsomt pres

Lizette Risgaards udmelding kommer, efter at hun er blevet beskyldt for en række krænkelser af yngre mænd med forskellig tilknytning til fagbevægelsen. Krænkelserne er afdækket i en række artikler i Ekstra Bladet og Berlingske.

Fredag morgen blev der afholdt et hastemøde, hvor formanden blev bedt forholde sig til beskyldningerne.

På mødet blev det besluttet, at Lizette Risgaard skulle blive på posten, mens der gennemføres en ekstern undersøgelse.

Men anklagerne fik i løbet af fredag fire forskellige medlemsforbund til at meddele, at de ikke længere havde tillid til Lizette Risgaard. Et af dem var HK, der med over 215.000 medlemmer er Danmarks næststørste fagforbund. De andre var Teknisk Landsforbund, Kost- og Ernæringsforbundet samt Danmarks Lærerforening.

Hun er ikke en kvinde, der giver op

Ole Krohn, TV 2s erhvervskommentator

Til sidst måtte Lizette Risgaard indse, at hun stod over for en 1. maj, hvor sagen og hendes ageren ville fylde alt, vurderer TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn.

- Det er en håbløs udgangsposition at gå ud på arbejderbevægelsens store festdag og forsøge at sælge andre politiske budskaber. Og det er efter min mening årsagen til, at hun trækker sig. Presset er blevet voldsomt, siger han.

"Gennemhullet troværdighed"

Henny Christensen vurderer også, at presset på Lizette Risgaard blev så stort, at hun til sidst indså, at hendes tilstedeværelse kun ville skabe endnu flere problemer.

Det er dog ikke, fordi Lizette Risgaard står stærkere, efter at hun meddelte, at hun går på selvvalgt orlov, lyder det fra redaktøren.

- Hun er i modvind uanset hvad. Men det havde måske været bedre for FH, hvis hun havde valgt at gå på orlov i det øjeblik, de valgte at undersøge sagen, siger hun.

Ifølge Henny Christensen står Lizette Risgaard fredag aften tilbage "meget forpjusket og med en gennemhullet troværdighed".

- Lizette Risgaard er ekstremt presset og kæmper i den grad for sit politiske liv. I løbet af få timer fredag har fire forbund udtrykt mistillid til hende, heriblandt HK, der er FH's næststørste. Det ser svært ud for hende, lyder vurderingen.

Holder vinduet åbent

Selvom Lizette Risgaard har lidt ”et meget stor tilbageslag”, er det dog for tidligt at erklære hende færdig som formand for FH, lyder det fra Ole Krohn.

- Hun er ikke en kvinde, der giver op. Hun har været igennem helt ufattelige kampe i FH, og hun har under store bededags-kampene vist, at hun er en gudbenådet fighter, siger Ole Krohn, der har fulgt Lizette Risgaards karriere tæt i mange år.

Han opfatter hendes valg om at gå på orlov som et forsøg på at holde "vinduet åbent".

- Lizette Risgaard forsøger at gøre sagen så lille som mulig, og hun håber, at hvis advokatredegørelsen kan minimere skaderne og få nogle af anklagerne til at skrumpe, så har hun en chance.

Det vides endnu ikke, hvor længe Lizette Risgaard skal være på orlov, da den skal vare, indtil advokatundersøgelsen er færdig. Næstformand Morten Skov Christiansen tiltræder nu som fungerende formand.

- Advokatundersøgelsen blev sat i gang øjeblikkeligt, og den skal gennemføres så hurtigt, det kan lade sig gøre på en grundig og saglig måde, lød det fra FH i en pressemeddelelse fredag aften.

Siger undskyld

Det er Ekstra Bladet og Berlingske, der bringer vidnesbyrd fra anonymiserede kilder, der har været udsat for uønsket berøring fra fagbossen.

TV 2 har været i kontakt med flere af disse mænd, som af frygt for konsekvenserne for deres fremtidige arbejdsliv har ønsket at optræde anonymt.

TV 2 er dog bekendt med deres identitet, ligesom Lizette Risgaard og FH er gjort opmærksomme på deres fulde identitet og anklager.

I et Facebook-opslag torsdag aften erkendte fagbossen, at hun “har udvist en upassende adfærd” og “har handlet upassende som leder”. Her undskyldte hun også og skrev, at hun ikke har været bevidst om sin egen position og den magt, der naturligt følger med.

Fredag har fagbossen i et interview med TV 2 gentaget sin undskyldning.

- Jeg beklager dybt, og jeg giver en uforbeholden undskyldning til dem, der har oplevet, at jeg har udført upassende opførsel, sagde Lizette Risgaard blandt andet.

Slut med tilskud: Heidi skal betale 24.000 kroner om året

Hun har kæmpet med vægten i hele sit voksenliv. 21 år med overvægt og den ene slankekur efter den anden.

Æggekur, suppekur, juicekur, kalorietælling, kostplaner og motion. Hun har typisk været på kur tre-fire gange om året i to årtier. Der er intet, der for alvor har virket. Ikke før nu, hvor Heidi Donvild har taget vægttabsmidlet Wegovy.

Derfor er hun også virkelig ærgerlig over, at Sygeforsikring Danmark, som hun er medlem af, om som indtil nu har finansieret cirka halvdelen af den dyre medicin, har meldt ud, at tilskuddet stopper.

- Jeg synes godt nok en ærgerlig nyhed. Jeg må se, om jeg kan finde pengene. Det kan jeg lige nu. Men det er ikke sikkert, jeg bliver ved med at have mulighed for det, siger Heidi Donvild fra Lystrup ved Aarhus.

På halvandet år tabte hun ved hjælp af Wegovy og kostomlægning 25 kilo og er siden lykkedes med at holde vægten på nogenlunde samme niveau.

- Mæthedsfornemmelsen har denne gang været helt afgørende. Jeg er ikke sulten, og jeg går ikke og tænker på mad hele tiden og bøvler heller ikke med trang til søde sager. Jeg skal selvfølgelig stadig tænke meget over, hvad jeg putter i munden, men det er en kæmpe hjælp at få mindsket appetitten, har hun tidligere fortalt om sit store vægttab.

Voldsom efterspørgsel

Efter medicinalfirmaet Novo Nordisk i december lancerede vægttabsmidlet Wegovy på det danske marked, er interessen eksploderet,

I december indløste 3149 danskere recept til præparatet, men allerede måneden efter var det tal steget til 26.838.

Og det er baggrunden for, at Sygeforsikringen Danmark fra 1. januar 2024 ikke længere generelt vil give tilskud til vægttabsmedicin.

Kun hvis et medlem via lægen har fået bevilget enkelttilskud hos Lægemiddelstyrelsen, kan der opnås tilskud fra sygeforsikringen.

- Stigningen i tilskud til vægttabsmedicin har siden årsskiftet desværre været i et sådant omfang, at Sygeforsikringen Danmark har været nødt til at se nærmere på, hvordan vi som forening bedst muligt sikrer vores medlemmer bredt set, siger administrerende direktør Allan Luplau i en pressemeddelelse.

Dem, der har råd, kan få hjælp til at tabe sig og få bedre livskvalitet, mens de, der ikke har penge, må undvære.

Heidi Donvild Kritiserer manglende tilskud

Heidi Donvild forstår godt, at det er dyrt for Sygeforsikring Danmark, men hun kritiserer alligevel beslutningen.

- Jeg har betalt for at være medlem, siden jeg var 15 år i det tilfælde, at jeg en dag skulle få brug for sygeforsikringen. Det har jeg nu. Så det er virkelig træls, at tilskuddet stopper. Som minimum kunne man vel have nøjedes med at gøre tilskuddet mindre, siger hun.

Selvom hun til nytår regner med at have råd til at betale de cirka 2.000 kroner om måneden for medicinen, ærgrer hun sig over, at det ikke er alle, der har den mulighed.

- Hvis man skal vende hver en krone - og i disse tider er der mange, der kæmper ekstra på grund af inflation - er der jo ikke råd til medicinen. Det skaber et a- og b-hold. Dem, der har råd, kan få hjælp til at tabe sig og få bedre livskvalitet, mens de, der ikke har penge, må undvære. Det er synd, siger hun.

Heidi Donvild håber, at hun på et tidspunkt kan stoppe med medicinen.

- Jeg har fået det markant bedre af at tabe mig. Jeg har fået mere energi, fordi jeg skal slæbe rundt på færre kilo, og min livskvalitet er øget. Jeg vil gerne holde vægttabet, men jeg håber, jeg kan komme ud af medicinen igen, når min krop har vænnet sig til den nye vægt, siger hun.