Hjemmetests for coronavirus ser ud til at fungere i praksis.

Derfor bør sundhedsmyndighederne overveje, om de skal være en del af strategien for at bekæmpe smittespredningen i Danmark.

Det siger Lars Østergaard, professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, til TV 2.

Det skal gå relativt hurtigt, hvis man skal nå at få effekt af det i den pågældende sæson

Professor Lars Østergaard

Sammen med fire kolleger står han bag et nyt forskningsstudie, der har undersøgt præcisionen og brugervenligheden ved hjemmetest for coronavirus, som borgere selv udfører.

Studiet har endnu ikke været igennem en fagfællebedømmelse, så konklusionerne skal for nuværende tages med forbehold, siger Lars Østergaard selv.

Resultaterne peger dog på, at hjemmetestene i seks ud af ti tilfælde finder frem til de patienter, som tester positiv for covid-19 med velkendte pcr-tests.

Samtidig tyder forskningen på, at hjemmeselvtestene overhovedet ikke viser falske positiver.

Lange testkøer

I disse dage må danskere landet over væbne sig med tålmodighed, når de ønsker at blive testet for coronavirus.

Værst står det til i Odsherred og Asnæs Kommune, hvor borgerne må vente helt op til otte dage for at kunne få en pcr-test. Vel at mærke selvom de er nærkontakter til en smittet.

Det har mødt kritik fra politisk side, og både de konservative og Enhedslisten har været ude at efterlyse en øget testkapacitet.

Her vil hjemmetest kunne være med til at forkorte testkøerne ude i landet, siger Lars Østergaard.

Han foreslår, at borgere i sogne eller områder med høj smitte eksempelvis kunne få tilbudt hjemmetests.

Hjemmeselvtestene kunne blive postomdelt eller ligge til afhentning på et kommunekontor eller et bibliotek, foreslår professoren.

- Det ville måske gøre, at flere ville lade sig undersøge, og jo flere der lader sig undersøge, jo flere vil blive fundet positive. I sidste ende er det med til at hindre smittespredning.

Men når helt almindelige danskere selv skal lave den her test, kan man så regne med, at de kan finde ud af at gøre det ordentligt?

- Det er jo lige præcis det, vi har undersøgt, siger Lars Østergaard med henvisning til, at studiet peger på, at danskerne godt kan administrere at teste sig selv i hjemmet.

SSI er ikke afvisende

Professoren ser dog ikke for sig, at de nye hjemmetests – hvor man selv foretager testen og aflæser svaret – skal være en del af coronapasset.

- Det kræver jo, at der på en eller anden måde er nogen, der holder øje med, at man nu også rent faktisk har taget testen, siger han.

Fordelen ved hjemmetestene er, at flere borgere kan lade sig undersøge lettere, end det lader sig gøre i dag, siger Lars Østergaard.

Han opfordrer derfor nu Statens Serum Institut og sundhedsmyndighederne til at vurdere, om det kan give mening at indføre hjemmetestene.

- Jeg tænker, at det skal gå relativt hurtigt, hvis man skal nå at få effekt af det i den pågældende sæson her, siger Lars Østergaard og tilføjer, at det også er derfor, at forskerne vælger at udkomme med deres resultater, inden de er blevet fagfællebedømt.

Hjemmetests findes allerede i dag og kan købes for under 50 kroner på eksempelvis apoteket.

Alligevel mener Lars Østergaard, at det er en god idé, hvis man tilbyder dem fra offentligt hold.

- Essensen her er, at man får lavet nogle centraliserede tiltag, så man bruger det som en del i smittebekæmpelsen fra helt centralt hold, siger han.

Til TV 2 skriver direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum i en mail, at hjemmetests "sagtens kan være et godt værktøj".

- For det kan både give folk en større tryghed i hverdagen, og det kan måske også bremse smittekæder.

Han siger, at myndighederne nu må se på, hvordan det kan blive "et tilgængeligt tilbud for alle".

- Men kvaliteten af en hjemmetest, der jo er en antigentest, vil nok ikke være høj nok til at kunne bruges i coronapasset, siger Henrik Ullum.

Et flertal i Folketingets Epidemiudvalg er klar til at støtte regeringen i at forkorte den tid, som et coronapas gælder.

Det skriver Berlingske.

Det sker, efter at sundhedsministeren Magnus Heunicke (S) på et pressemøde fredag bad Epidemikommissionen om at undersøge, hvor længe passet skal gælde.

Enhedslisten støtter blandt andre forslaget, fortæller partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, der også er dets medlem af Epidemiudvalget.

- Det, mener jeg, giver den største sikkerhed i forhold til test i den aktuelle situation. I forvejen er en kviktest forholdsvis usikker, lyder det.

Særlig betydning for uvaccinerede

En eventuel forkortelse af passets levetid skal øge antallet af gange, som borgerne blive testet, og med det vil man forsøge at kontrollere epidemiens udbredelse.

- Jeg har svært ved at se, at det vil være noget, vi stiller os på bagben overfor, hvis det bliver anbefalet, siger venstres Martin Geertsen, der også er medlem af Epidemiudvalget.

Skulle coronapassets gyldighed blive indskrænket, står det som udgangspunkt til at gælde alle borgere, men det vil særligt få betydning for dem, som ikke er vaccineret.

Med forslaget vil man forkorte gyldigheden af et coronapas efter en PCR-test fra 96 til 72 timer. For en kviktest vil det hedde fra 72 til 48 timer.

Epidemikommissionen består blandet andet af flere folk fra regeringen, og derfor forventes det, at tiltaget snart vil blive fremsat til politisk behandlingen, skriver Berlingske.

Også SF støtter op om forslaget. Sammen med Socialdemokratiet, Enhedslisten og Venstre vil flertallet således bestå af 14 medlemmer. Der er i alt 21 medlemmer i Epidemiudvalget.

Sideløbende er myndighederne ved at vurdere, om brugen af coronapas skal udvides til flere steder i Danmark.

I den tyske delstat Sachsen er hospitalerne presset af coronasmitten. Så presset, at formanden for delstatens lægekammer, Erik Bodendieck, taler om at indføre krigslignende tilstande på hospitalerne.

- Så må vi foretage triage. Det vil jeg tale om med mine kolleger på sygehusene i indeværende uge, siger han til NDR Info ifølge Flensborg Avis.

Triage er et begreb, der primært er brugt i krigstid. Det betyder, at man inddeler patienterne i grupper efter graden af alvor i deres sundhedsmæssige tilstand.

Der er ifølge avisen tale om tre grupper – en gruppe, der kan overleve uden behandling, en gruppe, der kan reddes med behandling, og de personer hvis tilstand er håbløs.

Og det er de sidste – de håbløse – der ikke kommer til at få behandling, hvis Erik Bodendiecks dystre advarsel bliver til virkelighed.

Han peger på, at det kan være personer, der ikke har fået en coronavaccine, der hører til den gruppe, skriver mediet MDR.

Analytiker: Landet halter bag efter

Sachsen er den delstat, hvor tilslutningen til vaccinerne er lavest, fortæller TV 2's Tysklands-analytiker Mirco Reimer-Elster. Og generelt er tilslutningen til vaccinerne i Tyskland ikke ret stor.

- Tyskland halter meget langt efter for eksempel Danmark i forhold til at få befolkningen vaccineret. Og samtidig er landet i en situation, hvor man politisk meget længe ikke har blandet sig i vaccinetilslutningen, siger han.

Piben har fået en anden lyd på det seneste i Europas mest folkerige nation og største økonomi.

Blandt andet har den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, på et pressemøde mandag sagt, at enhver, der har chancen for at beskytte sig selv med en af ​​vaccinerne, bør gøre det.

Ellers vil det få alvorlige konsekvenser.

- Sandsynligvis vil alle i Tyskland – sagt noget kynisk – enten være vaccineret, raskmeldt eller døde ved udgangen af ​​denne vinter, sagde Jens Spahn ifølge Der Spiegel.

Et skræmmeeksempel

Der er stadig ledige senge i Sachsen, men med den forventede udvikling, fortsætter det ikke sådan, skriver Sächsische.de.

Det er ikke kun antallet af coronapatienter, der skaber en pukkel, men også at flere ansatte ikke kan komme på arbejde. Det kan eksempelvis skyldes, at de har børn i karantæne.

Og myndighederne i Tyskland håber ifølge Mirco Reimer-Elster på én ting. Og der er ikke mange, der er villige til at sige det højt.

- Men nu siger jeg det: Jeg tror, at en del håber, at Sachsen bliver skræmmeeksemplet. At de kan stå i en situation, der er så presset, at nogen må lade livet grundet ressourcemangel og overbelastning, siger han.

Han tilføjer, at dem, der håber på det udfald, også håber, at det vil få vaccinetilslutningen til at stige. Omkring 70 procent af den tyske befolkning er vaccineret.

Dele af det offentlige liv i delstaten er lukket ned, og samtidig er 10 procent af skolerne i Sachsen lukkede på grund af smitteudbrud.

Og patienterne kan ikke bare flyttes til de andre delstater.

- Der er man også ved at have brugt pladsen. Så i Sachsen kan man snart ende i noget coronaagtigt Hunger Games (en bog- og filmserie om overlevelse i en brutal og dystopisk fremtid, red.), hvor man skal beslutte, hvem der har bedst udsigter til behandling, siger Mirco Reimer-Elster.

Amerikanske statsborgere frarådes at rejse til Danmark og Tyskland på grund af stigende coronasmittetal i de to lande.

Udmeldingen kommer mandag fra sundhedsmyndigheden USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse (CDC).

Risikovurderingen af Danmark og Tyskland hæves til "niveau 4: meget højt".

Det betyder ifølge CDC's hjemmeside, at amerikanske statsborgere generelt anbefales at undgå rejser til landene. Hvis man alligevel tager afsted, skal man sørge for at være færdigvaccineret mod coronavirus.

Relativt lavere smittetal i USA

Danmark har den seneste uge ligget omkring knap 4000 smittede om dagen. Det svarer til cirka 69 smittede per 100.000 indbyggere om dagen.

Smittetallet i USA er relativt set mange gange lavere end i Danmark.

Søndag registrerede USA 28.719 smittede, hvilket svarer til knap 9 smittede per 100.000 indbyggere. Der er cirka 330 millioner indbyggere i USA.

Antallet af test i USA er dog også meget lavere. Ifølge statistikbanken Our World in Data udfører USA i gennemsnit cirka fire test per 1000 indbyggere om dagen, mens Danmark udfører omkring 25 test per 1000 indbyggere.

Tysklands smittetal er relativt set også lavere end Danmark. Også i Tyskland bliver der dog udført væsentligt færre test end i Danmark.

USA har i november åbnet for indrejse for færdigvaccinerede turister - også fra Danmark. Det ændrer CDC's udmelding mandag ikke umiddelbart på.

På hjemmesiden for den amerikanske ambassade i Danmark er der mandag ingen meldinger, om at der skulle være ændringer i rejsevejledningerne.

Adskillige andre lande og områder er også på CDC's øverste risikoniveau, niveau 4. Blandt dem er Norge, Island og Færøerne.

Blandt landene på niveau 3 er Frankrig, Italien, Spanien og Sverige.

Lighuset på universitetshospitalet i Rumæniens hovedstad Bukarest har normalt plads til 15 døde, men en ny bølge af coronavirus har gjort, at lighuset lige nu huser omkring 40 lig.

Derfor er hospitalsansatte nødt til at opbevare de døde i gangene uden for lighuset. Det skriver CNN.

- Det er ubarmhjertigt. Ubarmhjertigt, siger Claudiu Ionita, sygeplejerske på Bucharest University Hospital, der lige nu er presset helt i bund under Rumæniens fjerde coronabølge – landets værste til dato.

- Da jeg startede i det her job, havde jeg aldrig troet, jeg skulle gennemleve noget lignende. Jeg havde aldrig troet, at sådan en katastrofe kunne ske – at vi ville ende op med at begrave hele familier, siger Claudiu Ionita til CNN.

Et andet sted på hospitalets nyligt udvidede intensivafdeling er alle senge - på nær én - optaget. En sygeplejerske er ved at skifte sengetøj på den ene ledige seng. Personen, som lå i den, ligger nu i lighuset.

Udbredt vaccineskepsis

Men hvorfor er Rumænien så hårdt ramt af den fjerede bølge af coronasmitte?

Svaret skal formentlig findes i landets lave vaccinetilslutning, der er en af de laveste i hele Europa. Kun knap 36 procent af den rumænske befolkning er fuldt vaccineret, viser tal fra Reuters.

Ifølge sundhedsmyndighederne i landet skyldes den lave vaccinetilslutning især to ting. For det første er rumænerne traditionelt set meget mistroiske over for myndighederne, og så stortrives misinformation om vaccinerne også på de sociale medier i landet.

En af landets mest åbenmundede og profilerede vaccineskeptikere er Diana Sosoaca, som er medlem af det rumænske senat. I en af sine mange happenings prøvede hun for nyligt at forhindre folk i at få adgang til et vaccinationscenter i hendes valgkreds.

- Hvis I elsker jeres børn så stop med at vaccinere dem. Lad være med at slå dem ihjel, siger Diana Sosoaca i et klip på Facebook.

Danmark købte vacciner af Rumænien

Den lave vaccinetilslutning i Rumænien betød, at Danmark i juni indgik en aftale med landet om at købe 1,1 million doser af Pfizer-vaccinen.

Da Rumænien begyndte udrulningen af vacciner i december sidste år kørte det ellers på skinner, men siden er udrulningen gået stort set i stå.

Det skyldes blandt andet dårlig infrastruktur, da mange rumænere bor i landområder, mener Flemming Konradsen, professor i Global Sundhed på Københavns Universitet:

- Hvis mange rumænere skal to timer med offentlig transport eller mere for at blive vaccineret, giver det måske god mening for mange at lade være.

Rumænien er EU's næstfattigste medlemsland målt på BNP per indbygger. Store dele af landets økonomi er bygget om migrerende arbejdskraft, hvor rumænere arbejder i andre EU-lande og sender penge hjem.

Og netop fordi så mange rumænere tager arbejde i andre EU-lande, deriblandt Danmark, er det vigtigt at hjælpe Rumænien for at have epidemikontrol i Europa, mener Flemming Konradsen fra Københavns Universitet.

Professor Allan Randrup Thomsen, der har været meget brugt som ekspert om covid-19, har selv fået corona.

Det siger han til Berlingske, hvor han fortæller, at han er blevet smittet i weekenden.

- Jeg er 68 år og ville gerne selv have haft tredje stik, men nåede det ikke. Jeg er ikke alvorligt syg, men jeg ville da gerne have nået at få invitation til tredje stik, så jeg kunne have undværet det, siger han.

Allan Randrup Thomsen er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet. Før corona spredte sig i starten af 2020 havde han derfor levet et relativt stille liv, når det kom til offentligheden.

Jeg forstår ikke, hvorfor det går så langsomt med at få rullet det tredje stik ud

Allan Randrup Thomsen, professor Ønskede ikke berømmelse

Men med coronas ankomst er han blevet en meget benyttet ekspertkilde i medierne og har fra pandemiens første tid givet sin vurdering af alt fra vaccinationsprogrammer til smittespredning.

- Det var mærkeligt. Jeg havde ikke haft noget ønske om fem minutters berømmelse. Jeg havde bare svaret på de henvendelser, jeg havde fået fra medierne.

- Jeg længes også efter at synke ned i ukendtheden igen, sagde i august til Helsingør Dagblad.

I takt med, at smitten igen har taget fart efteråret igennem, har Allan Randrup Thomsen kunnet skyde en hvid pind efter den længsel.

Går for langsomt med tredje stik

På det seneste har han talt meget for, at revaccinations-programmet blev opgraderet betydeligt. Vaccinationerne mod covid-19 mister nemlig effekt over tid, og derfor skal befolkningen have tredje stik for at holde smitten stangen.

Ikke mindst for dem, der er lidt oppe i alderen.

- Jeg må sige, jeg får lidt ondt i maven, når jeg hører de tal, for jeg er selv over 65 år og er ikke indkaldt til tredje stik endnu.

- Tallene viser, at det er så meget mere relevant at speede processen med tredje stik op. Jeg forstår ikke, hvorfor det går så langsomt med at få rullet det tredje stik ud, sagde han ifølge Berlingske om smitteudviklingen sidste uge.

Mandag aften har Sundhedsministeriet oplyst, at man vil forøge vaccinationsprogrammet, så 300.000 borgere kan vaccineres om ugen.

Der er nu et år til, at VM-slutrunden bliver sat i gang i Qatar i 2022.

DBU har intensiveret presset på Qatar, og senest har Amnesty udgivet en rapport, der konkluderer, at migrantarbejdernes forhold ikke er blevet meget bedre.

Det samme oplever TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt, der har talt med migrantarbejdere. Men han siger også, at migrantarbejderne har et opråb til omverdenen om, at de faktisk er "glade for deres arbejde".

Velkommen til dagens overblik.

Antallet af indlagte presser hospitalerne

Hospitalerne landet over er pressede, og det skyldes blandt andet det stigende antal indlagte med covid-19 samt manglen på sundhedspersonale.

Og det bekymrer formanden i Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, der nu slår alarm. Hun fortæller, at det kræver mere arbejde og tid at passe patienterne indlagt med covid-19.

Hun ønsker, at man tilbyder sundhedspersonale det tredje booster-vaccinestik, så de bliver mindre tilbøjelige til at blive syge. Derudover opfordrer hun til, at lægestuderende sættes ind på de belastede hospitaler, og at folk, der ønsker det, tilbydes en fastansættelse.

Solrød får ny borgmester efter endnu et kup

Videre til en historie om, at endnu en borgmester har måttet se sig indhentet af virkeligheden.

For selvom konstitueringen var faldet på plads i Solrød Kommune, og socialdemokraten Jonas Ring Madsen stod til at blive borgmester på selve valgnatten, er det nu faldet anderledes ud.

I stedet bliver 28-årige Emil Blücher fra Liberal Alliance borgmester i kommunen. Det er nemlig lykkedes ham at samle flertal bestående af Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Venstre og lokallisten Havdruplisten. Han bliver samtidig manden, der sikrer Liberal Alliance sin første borgmesterpost ved valget.

Lang ventetid på test landet over

Den seneste tid har der været timelange køer foran kviktestscentrene landet over. For flere steder kan testcentrene ikke følge med.

Meget bedre står det ikke til med at få tid til en pcr-test. I Odsherred og Asnæs Kommune skal borgere eksempelvis vente i op til otte dage på at få tid til en test - også selvom de er nærkontakter.

Og det møder nu kritik fra flere sundhedsordførere, der mener, at testkapaciteten skal øges markant.

Lisbet Zilmer-Johns, direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, afviser ikke, at testkapaciteten kan blive opskaleret yderligere. Men styrelsen opfordrer samtidig til, at det kun er folk med symptomer eller som er nære kontakter, der tager en pcr-test. Resten skal tage en hurtigtest, lyder det.

Lukasjenko: Det skal ikke eskalere

Den aktuelle migrantkrise på grænsen mellem Hviderusland og Polen fortsætter sin optrapning. Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, har udtrykt bekymring for, at det kan være "optakten til noget meget værre".

Men ifølge Hvideruslands præsident, Alexander Lukasjenko, er han ikke interesseret i, at tingene eskalerer. Præsidenten ved godt, at "går de for langt, vil krig være uundgåeligt", og at det vil være en "katastrofe", siger han.

EU beskylder Hviderusland for bevidst at flyve migranter ind fra Mellemøsten og presse dem mod grænsen som en modreaktion på EU's sanktioner mod Hviderusland. Men Lukasjenkos regering afviser at have ansporet krisen.

Minkkommission havde "ingen indflydelse" på åbning af sms-kuverter

Videre til sagaen om statsminister Mette Frederiksens (S) slettede sms'er.

For Minkkommissionen havde "ingen indflydelse" på, hvornår konvolutterne med svar på genskabelse af Mette Frederiksens (S) sms'er kunne åbnes. Det skriver landsdommer Michael Kistrup i et skriftligt svar sendt til en række medier, herunder TV 2.

Politiets teknikere var færdige med at genskabe sms'erne 12. november og videregav samme dag det forseglede materiale til Justitsministeriet. Alligevel blev kuverterne ifølge Nick Hækkerup (S) først åbnet onsdag.

***

Vi slutter med at besvare et spørgsmål, som du måske har haft i løbet af weekenden.

For på de sociale medier har mange oplevet at få besked om, at de var den heldige vinder af en "Dyson Supersonic hårtørrer". I virkeligheden er der tale om et stort såkaldt 'phising'-nummer, hvor svindlerne har udgivet sig for at være fra virksomheden Dyson med formål om at franarre folk penge. Du kan læse mere om, hvorfor så mange angiveligt har "vundet" en hårtørrer, her.

Det var alt for dagens overblik i dag.

Vi læses ved.

Flere danskere skal hurtigere kunne få deres første, andet eller tredje stik med vaccine imod covid-19.

Derfor skruer alle regioner nu op for vaccinationskapaciteten. Det oplyses i en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet.

Målsætningen er, at 300.000 borgere nu skal vaccineres om ugen. Allerede fra næste uge forventes regionerne at nærme sig en kapacitet på 300.000.

- Vi opskalerer vaccinationskapaciteten, så vi snart kan vaccinere 300.000 danskere om ugen, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Effektiv vaccination og revaccination af danskerne er det vigtigste værktøj i vores epidemiindsats lige nu, og vi ved, at vaccinen beskytter mod infektion og alvorlige sygdomsforløb.

- Regionerne har oplyst, at de nu opjusterer deres vaccinationskapacitet, og det betyder, at danskerne hurtigere kan få deres 1., 2. eller 3. stik, siger han i pressemeddelelsen.

10,2 procent har fået tredje stik

Siden 30. august har det været muligt at få et tredje stik imod covid-19. Det er det, der også kaldes en revaccination.

Indtil videre er 598.231 borgere revaccineret, svarende til 10,2 procent af befolkningen. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

I sidste uge blev 123.517 personer revaccineret. Samtidig blev 450.000 borgere indkaldt til deres tredje stik.

Derfor kan der ifølge Sundhedsministeriet også i en kortere periode forventes en smule ventetid, indtil vaccinationsstederne har fået opbygget den fornødne kapacitet.

I øjeblikket inviteres primært personer over 65 år, sundhedspersonale og personer i særlig øget risiko til at få et tredje vaccinestik.

Sundhedsstyrelsen har tidligere i november fortalt, at den i starten af december vil komme med en plan for revaccination af alle voksne i Danmark.

Aktuelt planlægges der efter, at alle over 18 år, der måtte ønske det, skal revaccineres imod covid-19.

Som mange andre europæiske lande kæmper Tyskland i øjeblikket mod en fjerde bølge af coronasmitten, og i den forgangne uge har de daglige smittetal sat nye rekorder.

På tværs af landets 16 delstater forsøger myndighederne at bryde smitten ved at tilbyde et tredje vaccinestik, ved at genindføre udvalgte restriktioner og ved at appellere til de ikke-vaccinerede.

Mandag siger den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, på et pressemøde, at enhver, der har chancen for at beskytte sig selv med en af ​​vaccinerne, bør gøre det.

Ellers får det alvorlige konsekvenser.

- Sandsynligvis vil alle i Tyskland – sagt noget kynisk – enten være vaccineret, raskmeldt eller døde ved udgangen af ​​denne vinter, siger Jens Spahn ifølge Der Spiegel.

Rolls-Royce og Mercedes

På pressemødet fortæller sundhedsministeren, at Tyskland vil forsøge at promovere Moderna-vaccinen over for de tyskere, der tager imod tilbuddet om et tredje vaccinestik - et såkaldt boostershot.

Det skyldes blandt andet, at tyskerne risikerer at brænde inde med omkring 16 millioner Moderna-vacciner, som står til at udløbe i første kvartal af 2022.

- Det er et vigtigt aspekt, men ikke det mest afgørende. Det essentielle er, at vores forsyning af Pfizer/Biontech-vacciner udtømmes så hurtigt, at vi fra næste uge ikke vil kunne give mere end to-tre millioner doser om ugen, siger Jens Spahn.

Ifølge ministeren skyldes den tyske præference for Pfizer/Biontech-vaccinen, at mange tyskere er misinformeret om de enkelte vacciners effekt.

Men hvis Pfizer/Biontech er vaccinernes svar på Mercedes, er Moderna deres Rolls-Royce, forklarede Spahn.

Stor forskel i tysk vaccinetilslutning

I øjeblikket er 68 procent af tyskerne færdigvaccineret, mens det tilsvarende tal for Danmark er 76 procent.

Der er dog store forskelle på tværs af de enkelte delstater.

I top ligger Bremen med en vaccinetilslutning på 79,6 procent, mens delstaten Sachsen i bunden af listen kun kan fremvise en tilslutning på 57,7 procent af befolkningen.

Syv procent af tyskerne har indtil videre modtaget et boostershot, og ifølge sundhedsministeren vil det tage omkring to uger, før booster-effekten vil kunne ses, så kurverne flader ud.

Gaderne er tomme og stemningen er trykket i den østrigske hovedstad Wien, efter at en ny restriktiv nedlukning af landet startede mandag morgen.

Det fortæller René Dinesen, som er ambassadør på den danske ambassade i Wien i Østrig.

- Det er en noget anderledes by at vågne op til. Det er kun supermarkeder, tankstationer og lignede, som må have åbent, og man skal have en grund til at færdes på gaden, derfor er gaderne meget tomme igen, siger han.

Nedlukningen af samfundet kommer efter meget høje smittetal i en længere periode og varer foreløbigt i ti dage, men det forventes at den vil vare 20 dage frem til den 13. december og gælder for både vaccinerede og uvaccinerede.

En vigtigt årsag til, at nedlukningen kommer nu er, at den østrigske regering forsøger at sikre en nogenlunde normal juletid, mener René Dinesen.

Stor demonstration lørdag

Allerede for en uge siden startede en nedlukning kun for de uvaccinerede.

Men lørdag gik 40.000 mennesker på gaden i Wien i protest mod de nye regler om nedlukning, vaccination og coronapas.

- Følelserne er i kog hos mange østrigere nu, og det er en svær situation, som de står i, siger René Dinesen.

Ved demonstrationerne kastede enkelte demonstranter med flasker mod politiet, mens der blev foretaget adskillige anholdelser.

- Jeg tror, at det er rigtigt at sige at størstedelen af dem som demonstrerer, mener, at de mange forbud er for indgribende, og at man tager friheden fra folk. Det tror jeg er de fleste demonstranters bekymring.

- Det er mest den tone, som vi også kender fra andre lande, hvor man mener, at staten overskrider nogle grænser for frihedsrettigheder, når man laver hård lockdown og tvinger folk til vacciner, siger han.

Vaccination bliver obligatorisk

Omkring to tredjedele af Østrigs befolkning er færdigvaccineret. Det er en af de laveste vaccinationsrater i Europa.

Men fra 1. februar næste år vil Østrig som det første land i EU gøre vaccination mod coronavirus obligatorisk.

Ifølge flere østrigske medier betyder vaccinekravet, at østrigere som ikke er vaccineret, risikerer en bøde eller fængselsstraf efter den 1. februar.

Mange østrigere er meget skeptiske over for coronavaccinerne. Det er en skepsis, der især er blevet fremmet af det højreorienterede Frihedsparti, som ved det seneste valg fik 20 procent af stemmerne, forklarer René Dinesen.

- Tiltaget i sin karakter er ganske opsigtsvækkende, og der er mange følelser i spil for mange borgere i Østrig. Det er en meget kontroversiel situation med den hårde lockdown, da de vaccinerede egentlig var blevet lovet, at de ville undgå endnu en nedlukning, siger René Dinesen.

Også i andre europæiske lande som Belgien og Holland har der i de seneste dage været store demonstrationer mod regeringernes seneste coronatiltag.