Ved tirsdagens kommunalvalg dukkede knap hver tredje vælger ikke op.

Ifølge kommunernes landsforening er stemmeprocenten ved valget nemlig kun i omegnen af 67,2 procent.

Tallet kommer til at ændre sig med små marginaler, efterhånden som stemmerne fintælles. Men allerede nu står det klart, at valgdeltagelsen er overraskende lav.

Corona har nok også givet nogle en undskyldning for at blive væk

Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Det fortæller Roger Buch, som er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).

- Det kommer bag på mig, for det så egentlig pænt ud i løbet af dagen. Men da valghandlingen var overstået, havde vi fået et kraftigt dyk.

På kortet herunder kan du se, hvor stor valgdeltagelsen er i din kommune.

Corona har givet nogle en undskyldning

Ni af de ti laveste stemmeprocenter ved årets kommunalvalg finder man i hovedstadsområdet – heriblandt Københavns Kommune, hvor tallet er faldet med mere end tre procentpoint.

På valgaftenen ærgrede statsminister Mette Frederiksen (S) sig også over valgdeltagelsen.

- Det eneste, jeg er rigtig ked af, er, at valgdeltagelsen ser ud til at blive mindre. Som demokrat gør det ondt på mig, hvis nogen har afholdt sig fra at stemme på grund af corona, sagde hun blandt andet.

Ifølge Roger Buch kan han ikke se andre forklaringer på den lavere valgdeltagelse end den stigende coronasmitte.

Han forventer, at en del af de ældre og særligt sårbare vælgere er blevet væk fra stemmeboksen af hensyn til helbredet.

- Men corona har nok også givet nogle en undskyldning for at blive væk. Mennesker, som normalt går lidt fodslæbende ned og stemmer, har måske fået en undskyldning overfor sig selv og ægtefællen for at blive væk, siger Roger Buch.

Forventede langt mindre fald

Ifølge kommunalforskeren er den danske valgdeltagelse, der normalt ligger omkring 70 procent, ellers en af de højeste og mest stabile i verden.

Alligevel skal man ikke længere tilbage end kommunalvalget i 2009 for at finde en lavere stemmeprocent end tirsdagens.

Dengang fandt kun 65,8 procent af danskerne ned i stemmeboksene. Men det kan ikke sammenlignes med tirsdagens valg, understreger Roger Buch:

- 2009 var det første valg efter en kommunalreform. Her fik man nogle nye store kommuner, der blev set som en meget fjern størrelse, så mange vendte ryggen til demokratiet.

I år havde han dog forventet, at danskerne ville trodse smitten for at sætte deres kryds.

- Tirsdag var mit bud, at vi kunne kigge til Norge, hvor de har holdt parlamentsvalg. Der dykkede det så lidt, at det næsten ikke kunne ses, siger han.

Corona sænker valgdeltagelse verden over

Ifølge Roger Buch bliver vi først for alvor kloge på, hvad den lave valgdeltagelse skyldes, når forskere får mulighed for at dykke ned i kommunalvalget.

Men er det coronavirus, der er synderen, vil det ikke være første gang.

Ud af de cirka 100 parlamentsvalg, der globalt har været under pandemien, har to tredjedele nemlig ifølge Roger Buch set et stort dyk i valgdeltagelsen.

Andre steder har vælgerne dog trodset risikoen for at blive smittet, hvis der var tilpas meget på spil i vælgerboksene.

- Klasseeksemplet er jo præsidentvalget i USA. Det foregik under buldrende og bragende corona, men folk gik ind og stemte, fordi man havde det tætte løb mellem Biden og Trump.

En aftale, der kan betyde alverden for verdens lav- og middelindkomstlande, er kommet i stand tirsdag.

Medicinalvirksomheden Pfizer har besluttet at give sin coronapille fri til 95 lande, hvilket svarer til over halvdelen af verdens befolkning. Landene får muligheden for at sælge en generisk og billigere udgave af pillen, der viser lovende resultater.

Det skriver Pfizer i en pressemeddelelse.

- Vi skal arbejde for at sikre, at alle mennesker – uanset hvor de bor eller deres forhold – har adgang til disse gennembrud, og vi er glade for at kunne samarbejde med MPP for at fremme vores forpligtelse til retfærdighed, siger Pfizers bestyrelsesformand og administrerende direktør, Albert Bourla.

Dermed går Pfizer i fodsporene på medicinalgiganten Merck, der i slutningen af oktober tillod en generisk version af sin coronapille i 105 lande.

Positiv effekt på smittede

Pfizer, der også står bag en af verdens mest kendte coronavacciner, har arbejdet på en coronapille til smittede personer med øget risiko, og pillens virkning har vist sig at være signifikant.

Således er der 89 procent mindre risiko for, at smittede personer ender med at dø af virussen, såfremt de begynder et forløb med coronapillen.

Personer, der tager behandlingen, skal tage pillerne mellem tre og fem dage.

Lægemidlet er endnu ikke godkendt. Tirsdag bad de den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) om en nødgodkendelse af den nye pille, skriver Pfizer.

Vil ikke give vaccine fri

At Pfizer licenserer coronapillen til lande, der er i mangel på vacciner, betyder ikke, at de vil tage skridtet og gøre det samme med deres vaccine.

Det skyldes, at en pille og vaccine er to vidt forskellige ting. Det forklarer Pfizer Danmark til TV 2.

- Det antivirale lægemiddel er et lille, kemisk fremstillet molekyle, mens vaccinen et stort, biologisk molekyle, som stiller nogle helt andre krav til produktionen. Samtidig er der tale om det første godkendte mRNA-lægemiddel i verden. At producere mRNA-vacciner af høj kvalitet er en ekstraordinært kompleks proces, som bliver endnu sværere, når den skal udføres under en pandemi, siger Pfizer Danmarks kommunikationschef, Line Emilie Fedders.

Hun tilføjer, at det kan være behæftet med udfordringer, hvis man giver vaccinen fri.

- En udvidelse af vaccineproduktionen til producenter uden den nødvendige erfaring og ekspertise medfører risiko for fejl, vacciner af lav kvalitet og en endnu større mangel på de råmaterialer, som vaccineproduktionen er afhængig af. Derfor fokuserer vi vores indsats på at maksimere vores egen vaccineproduktion, samtidig med at vi hele tiden overvejer, hvordan vi kan øge produktionen til gavn for hele verden.

Det er ikke kun 95 af verdens fattigste lande, der kan gøre brug af coronapillen. Resten af landene – heriblandt Danmark – kan købe pillen, der kommer til at hedde Paxlovid, direkte fra Pfizer til prisen 4500 kroner (700 dollar) per behandling.

Ekspert forstår Pfizers begrundelse

Selvom det udefra set ville virke oplagt, at Pfizer da bare kunne gøre det samme med deres vaccine, så de fattige lande i vaccinenød ville kunne få nemmere ved at få fat i den, er det ikke så simpelt.

Det medgiver Troels Kasper Høyer Scheel, der er lektor hos Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

- I forhold til selve teknologien er antivirale stoffer, som indgår i sådanne typer piller, nogle ’small molecule drugs’, og det er et nyt og unikt molekyle, men en type af molekyler, som mange generiske producenter har erfaring med at lave, siger lektoren til TV 2.

Han kan godt forstå Pfizers begrundelse for ikke at give vaccinen fri. Han er dog samtidig ikke afvisende for, at det ville kunne lade sig gøre, hvis medicinalgiganten insisterede på, at det skulle ske.

- Der kan man omvendt sige, at den RNA-vaccine, som er i Pfizers og Modernas vaccineplatform, er et nyere koncept. Det er første gang, at den type er på markedet, og det er rigtigt, at det er en anden produktionsplatform. Om det så skal være en fuld undskyldning for, at man ikke kan gøre det andre steder generisk, skal jeg ikke kunne gøre mig til dommer over. Men det er klart, at de ville kræve noget ny produktionskapacitet.

Fire ud af fem indlagte med covid-19 fra 1. juni til 31. oktober i år var indlagt og syge på grund af covid-19

Det viser foreløbige resultater fra en undersøgelse foretaget af Statens Serum Institut (SSI), der onsdag har udsendt en pressemeddelelse under titlen 'Langt de fleste indlagte med covid-19 er reelt syge af covid-19'

15.425 coronarelaterede indlæggelser, hvor patienten var testet positiv, i perioden er blevet undersøgt.

Her var 82,6 procent altså indlagt, fordi de var syge på grund af coronavirus.

Fraktur, graviditet eller hjernerystelser

13,9 procent af patienterne var indlagte og havde corona, men havde ikke symptomer eller sygdom foreneligt med covid-19.

De kunne eksempelvis være indlagt på grund af fraktur, graviditet eller hjernerystelser, nævnes det.

De sidste 3,5 procent af patienterne i undersøgelse havde symptomer foreneligt med covid-19, men var ikke diagnosticeret med det. De var derfor kun muligvis indlagt på grund af corona.

Undersøgelsen er relevant, da daglige antal indlæggelser og nyindlæggelser med coronavirus er et vigtigt tal i epidemiovervågningen.

Men i SSI's daglige tal er der ikke taget højde for om patienten er indlagt på grund af covid-19 eller med covid-19.

Der er det seneste døgn fundet 3907 nye tilfælde af coronavirus herhjemme.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SS).

Det er det højeste antal coronasmittede i 2021 og overgår tallet fra tirsdag, som lå på 3899.

De positive prøver er fundet blandt 162.741 PCR-test. Det giver en positivprocent på 2,4, som er lidt mindre end tirsdag, hvor den lå på 2,59 procent.

Derudover er der blevet foretaget 129.577 lyntest, som er de test, hvor man bliver podet i næsen.

SSI medregner dog ikke de positive lyntest, da der er for stor usikkerhed med resultaterne.

Fem personer er døde

83 personer er blevet indlagt siden tirsdag, hvilket er et fald på to. Det betyder, at der i alt er 369 indlagte på de danske hospitaler.

Blandt dem er 47 på en intensivafdeling, mens 24 får hjælp til at trække vejret gennem en respirator.

Fem personer er døde det seneste døgn. Dermed løbet de samlede coronarelaterede dødsfald i løbet af hele epidemien op på 2786.

Tirsdag oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter, at kontakttallet er beregnet til 1,1.

Kontakttallet er et udtryk for, om smitten i samfundet er stigende eller aftagende.

Når tallet er 1,1, svarer det til, at 10 smittede vurderes at sende smitten videre til 11 andre.

En dramatisk stigning i antallet af coronatilfælde i Tyskland har sået tvivl om, hvorvidt landets traditionelle julemarkeder kan åbne denne december.

Det skriver nyhedsbureauet AFP onsdag.

Julemarkederne er sædvanligvis et stort trækplaster i Tyskland. Før coronapandemien besøgte op mod 160 millioner personer markederne om året, og de mange boder omsatte for omkring fem milliarder euro.

Nogle byer har allerede aflyst deres julemarked i år på grund af en ny coronabølge. Andre afventer i spænding myndighedernes afgørelse.

- Jeg kan slet ikke beskrive, hvad vi går igennem lige for tiden, siger Karin Hantsche, der har solgt peberkager på et marked i Dresden de seneste 32 år.

- Vi kan ikke sove om natten, fordi vi er så nervøse, siger hun.

Forsamlingsloft

Tysklands regering og delstaternes 16 ministerpræsidenter skal efter planen mødes denne uge for at diskutere mulige restriktioner i Tyskland.

Det ventes blandt andet at inkludere et form for forsamlingsloft, der gælder folk, som ikke er vaccineret mod coronavirus eller er tidligere smittet.

Sidste år aflyste de fleste byer deres julemarked på grund af stigende smitte.

I år har storbyen München også valgt at aflyse sit marked.

Oktoberfest

Den officielle Oktoberfest, der normalt afholdes i München i oktober, blev i øvrigt også aflyst i år. Det gjorde den også sidste år.

Mens nogle allerede har aflyst, så planlægger andre fortsat at åbne.

I Leipzig bliver det dog uden juleøl og formentlig med en alternativ udgave af den varme, alkoholiske drik glühwein. Her er der nemlig ingen alkohol.

I Nürnberg bliver markedet delt i flere små afdelinger og spredt i byen.

- Vi står i en rigtig svær situation i øjeblikket. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske som det næste. Kan vi overhovedet åbne? Vil der ske ændringer i restriktionerne, spørger Markus Harich fra Dresden.

Tyskland har onsdag registreret 52.826 nye coronasmittede. Det svarer til godt 63 smittede per 100.000 indbyggere.

Det er nogenlunde samme niveau som den nuværende smittespredning i Danmark. Her blev 3899 personer tirsdag testet positive for coronavirus, hvilket svarer til knap 67 smittede per 100.000 indbyggere.

I Storbritannien har tre ud af fire pubber, restauranter og hoteller været nødsaget til at lukke enten helt eller delvist på grund af mangel på personale.

Og i USA lyder det fra over halvdelen af de små virksomheder, at de ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for.

For flere amerikanske virksomheder betyder det, at de har måttet lokke nye medarbejdere med eksempelvis flere feriedage, bedre bonusser og børnepasning.

Seneste skud på stammen er nu sætningen "ingen vaccine påkrævet", som florerer i flere amerikanske jobannoncer i øjeblikket. Det skriver CNN.

Fik antallet af ansøgere til at stige

En af de virksomheder, der gør brug af det løfte, er hudplejevirksomheden Primal Life Organics.

I en jobannonce skriver virksomheden med store bogstaver, at "INGEN VACCINE ER PÅKRÆVET",

Og spørger man direktøren, Trina Felber, fik det antallet af ansøgere til at stige fra kun nogle enkelte til 30-40 stykker.

- Det var først, da vi gjorde det, at vi kunne ansætte nye medarbejdere, siger hun til CNN.

Direktøren fortæller desuden, at seks nye medarbejdere er blevet ansat, efter de gjorde det tydeligt, at der ingen vaccinekrav var.

Virksomheden forholder sig dog retten til at ændre vaccinepolitik på et senere tidspunkt.

Det er ellers ikke mere end knap to uger siden, at USA's præsident, Joe Biden, krævede alle medarbejdere i virksomheder med flere end 100 ansatte fuldt vaccinerede fra 4. januar.

Et krav, der dog indtil videre har vist sig at være strandet hos domstolene.

Første store danske virksomhed med vaccinekrav

Herhjemme valgte Mærsk som den første store, danske virksomhed at indføre vaccinekrav for ansatte i begyndelsen af november.

Et krav, der i første omgang skulle gælde for ansatte på kontorer i Danmark og en række andre lande, men dog ikke for Mærsk-ansatte på havne og i lagerbygninger.

Kravet blev med det samme kaldt for udansk, og flere store danske virksomheder nægtede desuden at følge trop.

Enhedslisten stormer frem på klippeøen, hvor de er blevet det største parti med 23,1 procent af stemmerne.

Partiet får dermed syv ud af 23 mandater i Bornholms Regionskommune, hvilket er en fremgang på fem fra seneste valg.

Men trods det gode valg løber Enhedslisten ikke med borgmesterposten. Det bliver i stedet Jacob Trøst fra de konservative.

- Bornholmerne må have set, at det er et frisk pust, samtidig med at Konservative klarer sig godt på landsplan, siger Jacob Trøst, da han træder ud af forhandlingslokalet.

- Jeg er ny, og det er en kæmpe tillid, der bliver vist mig.

Morten Riis fra Enhedslisten fortsætter på viceborgmesterposten.

Konstitueringen består foruden de konservative af Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Drama på klippeøen skyld i nederlag

Afgående borgmester Thomas Thors parti, Socialdemokratiet, får 15,3 procent og går 19 procent tilbage. Partiet bliver derfor halveret til fire mandater.

En række sager på øen kan være skyld i Socialdemokratiets nederlag.

Heriblandt besparelser på næste års budget og indførelsen af en ”spærretid”, der før valget begrænsede pressens adgang til kommunale institutioner.

Det kan ligeledes skyldes, at Winni Grosbøll, der var en meget populær S-borgmester på øen, i januar i år trådte tilbage efter 11 år på posten, da hun fik en stilling som direktør i Friluftsrådet.

Thomas Thors overtog roret og erkendte inden valget, at arven efter Grosbøll kunne blive tung at løfte. Og han fik ret. Han har ikke kunnet sikre samme opbakning som sin forgænger.

Skiftet fra en meget populær borgmester kan også have rykket på mange stemmer. Det forudså Hans Redder allerede før, stemmerne var talt op.

- Havde Winnie Grosbøll (S) besluttet sig for at genopstille, var det svært at se for sig, at nogen skulle kunne have udfordret hende, skrev Hans Redder i en lynanalyse.

Thomas Thors erkender over for TV 2 Bornholm, at løbet er kørt, og 11 års socialdemokratisk styre ser dermed ud til at være ovre.

- Nu er jeg valgt ind jo, men som alle ved, så har jeg gjort plads til en kommende borgmester, og det håber jeg at gøre i den kommende periode, siger han til TV 2 Bornholm.

Alternativet og SF ude

Det er heller ikke gået godt for Alternativet, der mister sit eneste mandat og derfor ryger ud af kommunalbestyrelsen på klippeøen.

Det samme gælder for SF. Begge partier har fået under tre procent af stemmerne.

De konservative vinder tre mandater i kommunalbestyrelsen, hvor partiet ikke har været repræsenteret de seneste år.

Inden optællingen var der flere, der spåede, at Dansk Folkeparti kunne få et godt valg på Bornholm.

Sådan endte det dog ikke. Men partiet har holdt stand på solskinsøen, og på grund af Socialdemokratiets tilbagegang er det nu det næststørste parti på Bornholm målt i procent af stemmerne.

DF får fire mandater ligesom Socialdemokratiet.

Det er hverken lykkedes De Radikale, Nye Borgerlige, Veganerpartiet eller partiet Lavere skatter og afgifter at sikre sig nok stemmer til et mandat i kommunalbestyrelsen på Bornholm.

Da både SF og Socialdemokratiet går fra valget med et nederlag, er der blåt flertal på Bornholm. Det flertal dækker over mandater fra DF, de konservative, Venstre, Bornholmerlisten og Kristendemokraterne.

KMDs data viser, at knap 73 procent af borgerne har været nede og afgive deres stemme.

Venstres afgående borgmester i Kolding, Jørn Pedersen, har ikke stemt på partiets spidskandidat i kommunen, Eva Kjer Hansen.

Det fortæller han til DR.

- Jeg har sikret, at min stemme går til Eva Kjer Hansen, som er spidskandidaten, men jeg har stemt på Jakob Ville, siger han.

Jørn Pedersen, der har været borgmester i Kolding siden 2010, pegede netop på Jakob Ville, da der skulle vælges borgmesterkandidat.

Han gav her udtryk for, at han ikke var tilhænger af at flyve kendisser ind udefra i kampen om borgmesterposten.

Eva Kjer Hansen har tidligere været minister for blandt andet fødevarer, landbrug og fiskeri og er nuværende folketingsmedlem.

Et flertal valgte at se bort fra den afgående borgmesters anbefaling og valgte hende som partiets borgmesterkandidat i kommunen.

Et "præsidentvalg"

Netop Kolding er af mange blevet udnævnt til at være det nærmeste, vi kommer et "præsidentvalg" ved valget.

Også Villy Søvndal (SF), der ligeledes har en fortid som minister, har lagt billet ind på at afløse Jørn Pedersen som borgmester.

Mens Eva Kjer Hansen ikke har boet i Kolding, før hun sidste år flyttede til kommunen, er historien med Villy Søvndal en anden. Han sad i byrådet i Kolding fra 1982 og er nu regionsrådsmedlem.

Jørn Pedersen kom til i 2010, efter at Socialdemokratiet havde styret kommunen helt tilbage fra 1962.

Siden har det ikke været gode tider for det gamle borgmesterparti, og ved valget i 2017 fik Venstres absolut flertal i kommunen.

Venstre sidder dog aktuelt på 12 af byrådets 25 pladser. Socialdemokratiet sidder på 4, mens SF har 3 pladser i byrådet.

DF har 3 pladser i byrådet, mens De Radikale og Enhedslisten sidder på 1 plads hver. Derudover er der en løsgænger.

Alle seks byrådspartier var i 2017 med i konstitueringen. DF fik 1.- viceborgmesterposten, mens posten som 2. viceborgmester blev givet til Socialdemokratiet.

Coronasmitte blev spredt fra Sverige til nabolandene i det første år af pandemien.

Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af svenske, norske og australske forskere.

Forskerne har analyseret over 71.000 smitteprøver fra de nordiske lande.

- I det første år af coronapandemien var Sverige faktisk en nettoeksportør af coronavirusset til vores nordiske nabolande, siger John Pettersson, der er forsker ved Zoonosis science center ved universitetet i Uppsala, til tv-stationen SVT.

Skyldes formentlig manglende restriktioner

Coronavirus muterer løbende. Ved at bruge oplysninger om hvornår prøverne er taget - samt detaljerede data om virussets arvemasse - kan man lave en slags "tidskalibreret genetisk stamtræ" for, hvordan virusset har spredt sig i Norden i det første år, forklarer John Pettersson.

Undersøgelsen viser, at Sverige har flest forgreninger på virussets stamtræ. Det vil sige flest tilfælde af smitte, der er vandret videre til de øvrige lande.

Det gælder både, når man ser på de absolutte tal og i forhold til antal indbyggere.

Ifølge forskerne bag studiet skyldes det formentlig, at Sverige ikke indførte samme restriktioner som de øvrige nordiske lande i begyndelsen af pandemien.

Derfor var antallet af smittede også højere i Sverige. Det gav ifølge forskerne virusset bedre muligheder for at mutere.

Det viser sig også, at smittekæder med ophav i Sverige har krydset landegrænser i flere hundrede tilfælde.

Danmark er også transitland

Det er især gået ud over Finland, der modtog det meste af denne viruseksport fra Sverige, forklarer John Pettersson.

- Formentlig var det finner, der ikke var omfattet af det finske indrejseforbud, der bragte smitten med sig fra Sverige, når de vendte tilbage til hjemlandet, siger han.

- Omvendt ser vi næsten ingen viruseksport overhovedet fra Finland til Sverige.

Også Danmark har været en nettoeksportør af virusset, viser undersøgelsen. Dog ikke i samme grad som Sverige.

Forskerne peger også på, at både Danmark og Sverige er transitlande.

Studiet er offentliggjort i Eurosurveillance. Det er et tidsskrift udgivet af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).

Kommunalvalget bliver også kaldt demokratiets festdag. Sikkert er det, at valget mange steder bliver både dramatisk og spændende, når der på 1383 valgsteder skal stemmes på i alt 9167 kandidater.

Du kan naturligvis følge udviklingen aftenen igennem på alle TV 2s platforme, hvor vi har et stort hold af reportere i sving med en væg-til-væg dækning over hele landet og ikke mindst livebloggen på tv2.dk.

10 ting, analytiker særligt vil holde øje med på valgnatten

Kommunalvalget er lig med små og store dramaer, når der skal fordeles borgmesterposter.

Det er samtidig en pejling af partiernes "kampform" i det mere landspolitiske perspektiv.

Venstre har under Jakob Ellemann-Jensens ledelse været igennem en vælgermæssig krise, de konservative har omvendt været i fremgang, og det samme gælder Enhedslisten, som kan blive det største parti i København, mens Socialdemokratiet har sit at slås med på mink-fronten.

TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren har givet sit bud på 10 ting, der er særligt værd at holde øje med.

I år kan optællingen tage længere tid - her er forklaringen

At åbne et brev er i udgangspunktet ikke noget, der tager meget mere end ti sekunder. Men jo større bunken af breve bliver, jo længere tid tager det selvsagt at åbne dem.

I år er antallet af brevstemmer landet over steget, og der er 63 procent flere, som har stemt på den måde sammenlignet med valget i 2017. Det kan få betydning for, hvornår resultaterne fra kommunalvalget er klar.

TV 2 har været i kontakt med landets fire største kommuner, og her er der flere steder en klar formodning om, at stemmeoptællingen vil tage længere tid.

Graf viser eksplosiv stigning i smitten hos unge - på én skole er tæt på hver anden smittet

På blot to uger er smitten fordoblet blandt de 6-11-årige. Styrelsen for Patientsikkerhed har som følge deraf lukket i alt seks skoler landet over.

Der er på nuværende tidspunkt kendskab til mindst 273 smitteudbrud på dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Ifølge Statens Serum Institut er incidenstallet blandt børn i alderen 6 til 11 år 1199, som er antallet af smittetilfælde per 100.000 borgere.

Det svarer til, at 1,1 procent af de testede børn i aldersgruppen er smittet med coronavirus.

Ikonisk paradis-ø genåbner – men det er ikke på grund af pandemien

Øen kendt fra filmen ’The Beach’ har været lukket siden 2018 for at genoprette koralrev, som en voldsom turisme beskadigede.

Det paradisiske udseende sted blev kendt, da en purung Leonardo DiCaprio var hovedrolleindehaver i den stilsikre Hollywood-film fra 2000.

Siden tog interessen for øen Phi Phi Leh og dens kridhvide eventyrstrand i Maya Bay for alvor fart. Og det tvang myndighederne til at skrue ned for turistblusset for tre år siden.

Når øen nu genåbner, må kun otte speedbåde lægge til ad gangen, og besøgende er begrænset til en time med maksimalt 300 turister - under en tiendedel af den tidligere kvote.

Hundreder stukket af skorpioner efter egyptisk storm

Storm, oversvømmelse og aggressive skorpioner.

Det lyder som en plage af bibelske dimensioner. Men det er ikke desto mindre, hvad der har ramt den sydegyptiske by Aswan, der ligger tæt på den store flod Nilen.

Stormen har revet en stor mængde skorpioner væk fra deres naturlige skjulesteder og med sig ind til beboede områder, hvor de efterfølgende har fundet vej ind i folks huse.

Siden fredag er over 500 mennesker blevet indlagt som følge af skorpionstik, der dog alle kan behandles og ikke har været livstruende.

***