Det seneste døgn er der registreret 3670 nye smittede med corona i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Antallet af dagligt smittede er det højeste i 2021. Vi skal tilbage til 18. december 2020 for at finde et højere antal daglige smittetilfælde - dengang var tallet 4508.

De positive prøver er fundet blandt i alt 151.281 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 2,43.

Antallet af indlagte stiger

Dermed stiger positivprocenten, da søndagens tal viste en værdi på 2,03.

Positivprocenten har ikke været højere siden 5. januar, hvor den ramte 2,66 procent.

Antallet af indlagte stiger med 10 personer til i alt 356. Af disse ligger 40 på en intensivafdeling, og heraf får 23 personer hjælp til at trække vejret ved hjælp af en respirator.

Yderligere fem personer er det seneste døgn døde med covid-19 i kroppen herhjemme. Det betyder, at der nu i alt er 2772 smittede personer, der er døde under coronaepidemien.

Ekspert: Smittetallet vil stige de næste dage

Ifølge Lars Østergaard, der er professor på Aarhus Universitet og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, vil vi i den kommende tid se et endnu højere antal smittede.

Det skyldes, der går noget tid, inden coronapasset opnår den ønskede effekt.

- Det er forventeligt, at flere vil lade sig teste, lade sig vaccinere og få det tredje stik efter coronapasset er blevet indfaset, siger han til Ritzau.

Han vurderer, at der vil gå flere dage og måske uger, inden vi ser virkningen af coronapasset. Han understreger dog, at det på sigt vil få smittetallet til at falde igen.

- Det vil begrænse smittespredningen i samfundet, og så vil det hindre, at nogle kommer ind et sted og bringer smitten videre, lyder det fra Lars Østergaard.

Få det store coronaoverblik fra TV 2 i denne artikel.

Et levn fra den kolde krig er nu blevet valgstof i Syddjurs Kommune.

Molen i Ebeltoft Vig, som også går under navnet ’Natomolen’, har udtjent sit formål som forsvarsfunktion. I den forbindelse har Forsvarsministeriet for et par uger siden fået penge fra Nato til at rive molen og anlæggene ned.

Det vakte glæde hos nogle af naboerne i området, som blandt andet er generet af lugt fra opsamlet tang og molens mange forskellige besøgende.

Omvendt så koldkrigsentusiaster, lokale og dykkere, at molen blev bevaret. Deres håb er, at politikerne kan blive overbevist om at overtage ’Natomolen’ og dermed undgå nedrivning.

- Jeg synes, det vil være synd at rive den ned, fordi den har en kæmpe værdi for mange forskellige, der bruger den, siger medlem af Bevar Natomolen Ivan Munk til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Det er lystfiskere, det er dykkere, det er kanoroere, det er turister og motionister. Der er altid liv her året rundt. Og så vil vi sørge for, at der ikke bliver taget en forhastet beslutning om at rive den ned.

Enhedslisten vil se på sagen igen

Kan pengene fra Nato blive brugt på andet, er Enhedslisten i Syddjurs villige til at se på sagen igen.

- Vi vil gerne have, man undersøger det. Men økonomisk vil vi ikke påtage os at give Syddjurs Kommune en stor ekstraregning for at bevare det her sted, siger byrådsmedlem Jesper Yde Knudsen (Ø).

Partiet mener, at pengene i stedet kan gå til skoler og daginstitutioner. Samtidig vil Enhedslisten også problemet med den rådnende tang omkring molen til livs.

Holder fast i nedrivning

Det er en lokal frygt, at kommunen ender med regningen, men også med det miljømæssige ansvar, hvis det viser sig, at det siver med olie fra det indbyggede røranlæg i molen.

I 2017 ledte det til, at Syddjurs Kommune opfordrede til at fjerne molen. Tidligere borgmester Claus Wistoft (V) rettede dengang henvendelse til daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at få en afklaring.

I dag holder borgmesterkandidat Claus Wistoft fast i beslutningen. Molen skal nedrives, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det har været diskuteret med Forsvaret de seneste ti år. Det er vigtigt for os, at Forsvaret påtager sig ansvaret miljømæssigt i forhold til stedet, siger Claus Wistoft.

Så du vil ikke kæmpe for Natomolens besvarelse, hvis du bliver borgmester?

- Jeg vil kæmpe for, at molen bliver ryddet op, og miljøforholdene bliver bragt i orden.

- Og så vil jeg rigtig gerne være med i en dialog om, hvordan vi kan erstatte de her faciliteter, så de samme grupper går gavn af det i fremtiden, siger Claus Wistoft.

Den akutte mangel på sygeplejersker betyder nu, at der ansættes pædagoger, fysioterapeuter og socialrådgivere på flere af landets sygehuse, som skal varetage nogle af sygeplejerskernes arbejdsopgaver.

Det fremgår af planer fra landets to største regioner, Region Midtjylland og Region Hovedstaden, skriver Berlingske.

Begge regioner oplever et stort pres på deres sygehuse som følge af et stigende antal coronapatienter, mange ubesatte stillinger og frustrationer blandt sygeplejersker, der nægter at arbejde over i kølvandet på sommerens strejke.

Derfor skal andre faggrupper tage sig af såkaldte ”patientnære opgaver”.

- Der er nogle opgaver, der løses af sygeplejersker, som godt kan løses af andre faggrupper, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), formanden for hospitalsudvalget i Region Midtjylland.

Blandt andet skal farmakonomer hjælpe med medicin, mens ergoterapeuter og fysioterapeuter kan hjælpe patienter ud af sengen og følge dem på toilettet.

Det er sket før

Og selvom det kan lyde som et nybrud, at pædagoger og socialrådgivere skal arbejde på hospitaler, er det ikke nyt, at andre faggrupper overtager sygeplejerskers arbejdsopgaver.

Op mod finanskrisen gik portører blandt andet ind og blev operationsassistenter, fordi der var mangel på sygeplejersker.

- Der er nogle arbejdsopgaver, hvor det ikke er nødvendigt, det er uddannede sygeplejersker. Tanken er ikke at ansætte en portør til at lave hjertekirurgi. Der vil være nogle arbejdsopgaver, hvor det det ikke kræver de specifikke kompetencer, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

Han vurderer derfor ikke, at det er problematisk at ansætte andre faggrupper, så længe der er mangel på sygeplejersker.

Sygeplejersker på vagt over for udvikling

Blandt sygeplejerskerne er man dog på vagt over for udviklingen med at lade andre faggrupper overtage deres job.

- Forudsætningen er, at der sikres en fagligt begrundet arbejdsdeling, så patientsikkerheden er i orden. Der er mangel på kvalificerede sundhedsfaglige medarbejdere i sundhedsvæsenet, men sygeplejerskers kerneopgave skal udføres af sygeplejersker, som kan observere den enkelte patient og handle på det, de ser, siger Kristina Robins, kredsformand for sygeplejerskerne i Region Hovedstaden, til Berlingske.

Alligevel forudser sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, at løsningen med andre faggrupper på sygehusene vil vare i mange år endnu.

- Med den demografi og de bosætningsmønstre, folk har, vil mange sygehuse blive presset endnu mere, og det er meget tænkeligt, at det er en løsning, som vil vare 10-20 år ud i fremtiden, siger han.

Ulempen ved løsningen er dog, at det vil skabe mindre fleksibilitet.

- Det er rigtig godt at have sygeplejere i organisationen, for de har en bred viden, og dem kan du flytte rundt, når der er behov for det. Andre faggrupper har en smallere viden og er for eksempel ikke trænet i sårpleje, siger Jakob Kjellberg.

Tre sneleoparder i Lincoln Children's Zoo i Nebraska er døde af komplikationer fra smitte med covid-19.

Det skriver flere medier.

De tre sneleoparder - Ranney, Everest og Makalu - begyndte ellers at blive behandlet for virussen i sidste måned. Men de kom sig altså aldrig.

- Det her tab er hjerteskærende, og vi sørger alle sammen, skriver den zoologiske have på Facebook.

Corona i zoologiske haver

Det er ikke første gang, at en zoologisk have har kæmpet med coronasmitte.

En hunløve i den indiske zoo Arignar Anna Zoological Park mistede livet i juni, mens en hanløve fra Honolulu Zoo døde i oktober.

Imens er andre dyr også blevet smittet - både store katte og gorillaer - men langt de fleste er kommet sig.

Det gælder også to tigre fra Lincoln Children's Zoo, Axl og Kumar. De blev smittet med coronavirus nogenlunde samtidig med sneleoparderne, men er raske igen.

Det vides ikke, hvordan tigrene og sneleoparderne er blevet smittet, og om de led af sygdomme i forvejen. Men generelt er kattedyr mere modtagelige over for covid-19.

- Kattedyr er - ligesom mink - mere modtagelige over for netop covid-19, fordi deres såkaldte receptorer, som virus kan binde sig til, er næsten identiske med menneskers receptorer, forklarede Lars Erik Larsen, professor i veterinær virologi på Københavns Universitet, tidligere til TV 2.

Bekymrende smitte

Generelt ses coronavirus hos dyr i fangenskab relativt sjældent, men smitte blandt dyr er noget, der har bekymret forskere under pandemien.

Når en virus inficerer en ny art, risikerer virussen nemlig at mutere.

I slutningen af 2020, da virussen sprang over til opdrættede mink i Danmark, udviklede virussen mutationen cluster-5. Og det rejste en masse spørgsmål om, hvilke konsekvenser mutationen kunne få for mennesker eller for vaccinerne.

- Der er en risiko for, at nogle mutationer overkommer det forsvar, vi har, har Lone Simonsen, professor i folkesundhed ved RUC, tidligere forklaret til TV 2.

Måske det kan virke skørt at søge job i en biks, man egentlig helst så lukket.

Ikke desto mindre gør det sig gældende for flere end hver fjerde politiker, der har besvaret TV 2's kandidattest til regionsrådsvalget 16. november. De stiller altså op til valget, selvom de mener, at regionerne bør nedlægges.

Venstre-politikeren Bergur Løkke Rasmussen er en af dem.

- Jeg synes ikke, det er et paradoks at stille op til noget, jeg synes er overflødigt. Så længe regionsrådene eksisterer, skal Venstre selvfølgelig stadig være med og have indflydelse, siger Løkke Rasmussen, der er kandidat i Region Hovedstaden.

I forvejen stor magt på Christiansborg

Bergur Løkke Rasmussen argumenterer for, at Danmark er et forholdsvist lille land, der ikke har brug for det tredje politiske niveau, som regionerne repræsenterer.

Således mener han sagtens, at sundhedsområdet - regionernes kerneopgave - kan varetages af kommunerne og staten. Og i særdeleshed sidstnævnte.

- Langt størstedelen bliver i forvejen bestemt fra Christiansborg. Virkeligheden er, at det regionale niveau i vid udstrækning bare administrerer ud fra de aftaler, der laves fra centralt hold, siger han.

Er der ikke risiko for manglende nærhed, hvis sundhedsområdet skal styres fra statslig hånd?

- Jo, derfor er der også både nogle opgaver, der skal rykkes over til det statslige, og nogle til kommunerne, siger han.

Han nævner som eksempel, at centralisering og statslig styring er fordelagtigt, når vi taler specialbehandlinger og supersygehuse. Modsat skal eksempelvis lokale sundhedshuse styres af kommunerne eller i samarbejde mellem flere kommuner, mener han.

Men hvis flere kommuner skal samarbejde om opgaven, begynder det så ikke alligevel at nærme sig et regionalt niveau?

- Nej. Samarbejde mellem kommuner er en konstellation, der findes i stor udstrækning i forvejen. Det regionale niveau er mere eller mindre overflødigt og løser opgaver, der kan løses nationalt eller kommunalt. Så er Danmark heller ikke større, siger han.

For stor forskel i regionerne

Når det gælder holdningen til regionerne, repræsenterer Bergur Løkke Rasmussen mindretallet hos Venstre-kandidaterne til valget i Region Hovedstaden. De fleste svarer i TV 2's kandidattest, at de skal bevares, og det er da også den landspolitiske linje i partiet.

Men kigger vi til den anden side af det politiske spektrum har Løkke Rasmussen en ligemand i Peter La Cour fra Enhedslisten, der også stiller også op til regionrådsvalget i Region Hovedstaden.

Han mener, at regionerne giver for mange parallelle processer og for meget administration. Og så mener han, at det er problematisk, når sundhedsområdet ikke er ensartet landet over.

- Det er jo eksempelvis kun i Region Hovedstaden, at fødegangene og jordemødrenes vilkår har udviklet sig til en ren skændsel, siger han.

Særligt sygeplejersker og jordemødres løn og arbejdsforhold har fået stor opmærksomhed de seneste måneder, og ifølge Peter La Cour er netop det område et tegn på, at regionerne bør droppes.

- Staten står for deres overenskomst, men regionerne står for arbejdsforholdene på gangene. Det betyder, at tingene falder ned mellem to stole, siger han.

Som en bager med sukkersyge

Politikeren fra Enhedslisten har svært ved at svare på, hvad alternativet til regionerne skal være. Men skulle han alligevel forsøge, ser han – ligesom Løkke Rasmussen – især på staten som kandidat til at overtage sundhedsopgaverne fra regionerne.

- Det er ikke sikkert, det er den bedste løsning at styre det oppefra. Men så er der i det mindste fælles retningslinjer.

Men hvis det heller ikke er den bedste løsning, hvad mener du så, vi skal gøre?

- Det er jo spørgsmålet. Men grunden til at beholde regionerne er jo, at ingen kan komme på noget bedre. Det er en dårlig begrundelse.

Nogen vil nok mene, det kan virke absurd, at man stiller op til noget, man egentligt ikke mener, bør eksistere. Hvad siger du til det?

- Det forstår jeg fuldstændig. Men jeg har en indsigt i sundhedsvæsenet, som jeg gerne vil springe i spil. Det er ikke det samme som at sige, at jeg synes, selve strukturen er en god ide. Man kan godt arbejde på et bageri, selvom man har sukkersyge.

"Stedmoderlig" behandling af regionerne

Mens politikerne argumenterer for, at regionsrådene er overflødige, er spørgsmålet, om vælgerne mener det samme.

Valget får langtfra samme opmærksomhed i medier og på lygtepæle som kommunalvalget, der ellers foregår samme dag, og mange danskere har da heller ikke helt styr på regionernes betydning.

I en undersøgelse, som analyseinstituttet Electica har foretaget, svarer omkring en fjerdedel, at de ikke rigtig ved, hvad regionerne betyder for dem.

Rådgiver og ejer af analyseinstituttet Jesper Claus Larsen fortæller, at mange danskere ser regionerne som et administrativt mellemlag, der er svært at forholde sig til. Men alligevel er de ikke klar til at give slip på styreformen, mener han.

- Startes der diskussioner om at nedlægge dem og eksempelvis erstatte med professionelle bestyrelser, synes vi alligevel, at det demokratiske lag mangler. Der er en stedmoderlig behandling af regionerne, siger han.

Ifølge valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på SDU Ulrik Kjær burde regionerne og deres betydning blomstre netop nu, hvor coronakrisen har fået alle danskere til at tale om sundhedsvæsenet.

- Men det er jo ganske sigende, at det nylige udspil om nærhospitaler er kommet fra Christiansborg. Regionerne er ganske pressede af, at der også landspolitisk er så meget fokus på sundhedsvæsnet, siger han.

Dog understreger han, at der er "125 milliarder gode grunde" til ikke at vende det blinde øje til regionsarbejdet. Det er nemlig budgettet, som regionerne hvert år har til deres rådighed.

- Derfor burde der faktisk være mere politisk kamp om de her kroner, siger han.

Der er søndag registreret 3223 yderligere coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut.

Det betyder, at den seneste tids stigning fortsætter, og det er dermed 11. dag i træk med over 2000 smittetilfælde.

Men det er ikke smittetallet, der bekymrer professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, mest.

- Det er tallet for indlagte, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

250 flere indlagte på en måned

Antallet af indlagte stiger med 27 til 346, hvilket er det højeste niveau siden februar. Til sammenligning hed tallet for blot en måned siden 91.

Det tal er også Christian Wamberg, der er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, bekymret over.

- Vi har ikke styr på epidemien. Man kan godt blive bekymret for, hvor det skal ende henne, siger han til TV 2.

Han frygter, at intensivlægerne kommer til at løbe rigtig stærkt de kommende måneder.

- Jeg er bange for, at flere læger end normalt ikke kommer til at kunne holde jul igen, siger han.

Stabilitet i en lille periode

Der er syv yderligere dødsfald. Det betyder, at det samlede antal coronarelaterede dødsfald ligger på 2767. Det er anden dag i træk, at der registreres syv dødsfald.

Selv om det seneste døgns smittetal ligger højt, er der ikke tale "en voldsom stigning", mener Allan Randrup Thomsen. Men det større billede giver anledning til løftede øjenbryn hos professoren.

- Vi har været stabile i en lille periode. Men jeg er bekymret for den stigning, vi generelt har set på det seneste, siger han.

Positivprocent over to

De smittede er fundet på baggrund af 158.514 PCR-prøver. Her testes man for coronavirus ved at blive podet i svælget.

Dermed lander andelen af smittede blandt de testede på 2,03 procent.

Det seneste døgn er der blevet foretaget blot 5523 revaccinationer, hvor folk modtager tredje stik mod coronavirus. Det er dog typisk for weekender, at niveauet daler.

Samlet set har 469.964 nu modtaget tredje stik. Det svarer til otte procent af befolkningen.

Virkningen af restriktioner er endnu uvis

I fredags blev coronapasset genindført i visse dele af samfundet, og det digitale pas er nu et krav for for eksempel at gå i biografen eller på restaurant. Og for nyligt blev testkapaciteten opjusteret, så op til 370.000 danskere hver dag kan blive PCR-testet.

De to tiltag håber Allan Randrup Thomsen på, kan være med til at bremse stigningen af smittede og indlagte. Men det kræver tid, før vi kan se, om det er tilfældet.

- Vi har ikke set effekten af de seneste tiltag endnu. Men hvis ikke vi kommer til at se, at smittekurven knækker snart, vil det give mening at genindføre brugen af mundbind i offentlig transport, siger han.

En nedlukning for ikkevaccinerede skal gælde fra denne mandag i Østrig.

Det har de østrigske delstatsregeringer søndag besluttet sammen med landets forbundskansler, Alexander Schallenberg.

Det er vores job som Østrigs regering at beskytte folket

Alexander Schallenberg, Østrigs forbundskansler

Det skriver nyhedsbureauerne dpa og Reuters.

Ifølge det østrigske medie Die Presse skal beslutningen endeligt godkendes søndag aften i et udvalg i Nationalrådet, som er et af to kamre i det østrigske parlament.

Landet kæmper imod rekordhøje smittetal, hvor omkring 65 procent af befolkningen er vaccineret. Det er en af de laveste vaccinerater i Vesteuropa, skriver Reuters.

- Vi skal hæve vaccineraterne. Den er skamfuldt lav, siger Alexander Schallenberg ifølge Reuters.

Påvirker millioner af mennesker

Tiltaget forhindrer ikkevaccinerede i at bevæge sig uden for deres hjem, medmindre der er tale om vigtige ærinder som arbejde, indkøb, gåture – eller for at blive vaccineret.

Det får dermed en direkte indflydelse på omkring to millioner menneskers liv i den østrigske befolkning, der samlet tæller cirka 8,9 millioner, skriver nyhedsbureaet AP.

Nedlukningen gælder ikke for børn under 12, da de ikke får tilbudt vaccinen.

Flere politikere, nogle også fra Schallenbergs eget parti, har udtrykt tvivl om, hvorvidt man rent faktisk vil kunne håndhæve en nedlukning, der kun gælder for en del af befolkningen. Men politiet er blevet instrueret i at undersøge, om folk, der bevæger sig udendørs, er blevet vaccineret, forklarer Alexander Schallenberg.

- Det er vores job som Østrigs regering at beskytte folket, siger han ifølge AP.

I første omgang vil nedlukningen vare ti dage.

Over en uge er smitteraten per 100.000 indbygger på 775,5 blandt østrigerne. I nabolandet Tyskland er raten på 289, og her har man allerede ringet med alarmklokkerne.

Storbritanniens dronning Elizabeth melder fra til en gudstjeneste ved krigsmindesmærket The Cenotaph denne søndag.

Aflysningen, der kommer med særdeles kort varsel, skyldes rygproblemer.

Det oplyser Buckingham Palace søndag formiddag.

- Hendes Majestæt er skuffet over, at hun ikke kommer til gudstjenesten, står der i en meddelelse fra Buckingham Palace.

Den 95-årige britiske monark tilbragte en nat på hospitalet den 20. oktober. Hun har siden taget det med ro efter råd fra lægerne.

Gudstjenesten skulle have været hendes første offentlige optræden siden da.

Flere aflyste arrangementer

Dronningens planlagte deltagelse i flere offentlige arrangementer og begivenheder er blevet aflyst i de seneste uger. Det har givet anledning til spekulationer om hendes helbredstilstand.

Arrangementet, som dronningen skulle have deltaget i, finder sted ved krigsmindesmærket The Cenotaph i London på Remembrance Sunday.

Det er en årlig markering for civile og soldater fra de to verdenskrige og senere konflikter.

Dronning Elizabeth er verdens ældste monark. Hun er også den, der har siddet i længst tid.

I forbindelse med de seneste helbredsproblemer har hun blandt andet meldt fra til klimatopmødet COP26. Det sluttede lørdag.

Hun meldte også fra til aftenarrangementet Festival of Remembrance dagen inden gudstjenesten. Det gjorde hun for cirka to uger siden.

Femårige Clara Steffensen lever meget af sit liv i mørke med solbriller på. Det skyldes, at hun lider af en sjælden form for epilepsi, der hedder Dravet Syndrom.

Sygdommen har gjort hende meget sensitiv overfor blandt andet lys og temperaturskift, som kan udløse krampeanfald, der i værste tilfælde sender hende på hospitalet i respirator. Hele familiens liv er indrettet efter, at Clara Steffensen skal have så få anfald som muligt for at beskytte hendes hjerne mod anfaldene.

Du kan læse hele Clara Steffensens historie her.

Ude i verden findes der dog ny medicin, som potentielt kan ændre Clara Steffensens liv drastisk til det bedre. Fenfluramin, hedder det. Undersøgelser peger på, at medicinen kan fjerne tre ud af fire anfald hos børn, der lider af Dravet Syndrom.

Medicinen er godkendt i USA og hos det Europæiske Lægemiddelagentur, men i Danmark har Medicinrådet endnu ikke taget stilling til, om det skal tages i brug. Den proces er nemlig trukket i langdrag.

- Ventetiden er ulidelig. Jeg tror, vi har set frem til medicinen de sidste tre år, hvor vi løbende har snakket med epilepsihospitalet. De har sagt, at det nok bliver indenfor et halvt år, så blev det så ikke det – og så blev det nok til foråret, men det skete så heller ikke. Sådan er tiden gået, siger Jessica Steffensen, der er mor til Clara Steffensen.

Lang ventetid i Medicinrådet

Godkendelsesprocessen begyndte officielt den 9. september 2020, hvor firmaet bag præparatet, Zogenix, indsendte det, der hedder en foreløbig ansøgning. Inden da har firmaet og Medicinrådet dog holdt flere møder om processen.

Da det er det første præparat, som behandler epilepsi, der skal igennem Medicinrådet, skulle der først nedsættes et såkaldt fagudvalg. Det er udvalgets opgave at stille firmaet kvalificerede spørgsmål til økonomi, virkning og bivirkninger. Nedsættelsen af fagudvalget tog fra den 2. september 2020 til den 24. februar 2021.

Udvalget har som opgave at udarbejde en protokol, der herefter sendes til ansøgeren – altså Zogenix. Protokollen, der er 22 sider lang, blev færdig den 13. juli 2021, hvor Medicinrådet sendte den til firmaet.

Protokollen danner grundlag for firmaets endelige ansøgning.

En aktindsigt i mailudveksling mellem Zogenix og Medicinrådet viser dog, at protokollen gentagne gange er blevet forsinket. I starten af april 2021 lovede Medicinrådet, at protokollen ville være færdig til maj. Det skete som bekendt ikke.

Derfor rykker firmaet endnu engang Medicinrådet for protokollen i slutningen af maj, hvor de ligeledes tilbyder deres hjælp, hvis Medicinrådet mangler oplysninger. Her bliver de stillet i udsigt, at protokollen nok er færdig i midten af juni.

TV2 ØSTJYLLAND har ad flere omgange bedt Medicinrådet om et interview for at få svar på, hvorfor processen har været så lang. De har ikke ønsket at stille op.

Firmaet bag Fenfluramin, Zogenix, har heller ikke ønsket at stille op til et interview, men skriver i en mail, at de "vil fortsætte med at arbejde i partnerskab med Medicinrådet for at få behandling ud til danske patienter i nød så hurtigt som muligt".

- Det har taget fortvivlende lang tid

Selvom bolden lige nu er hos firmaet, kan der stadig gå op mod et halvt år, før medicinen bliver godkendt i Danmark. Ansøgningen kan nemlig tage flere måneder at lave, og når Medicinrådet modtager den, er sagsbehandlingen typisk 12 uger.

At processen ender med at være så lang, er under alt kritik, mener Epilepsiforeningen.

- Der har taget fortvivlende lang tid, og man skal være lavet af sten for ikke at forstå den frustration, de berørte familier står med nu, siger Per Olesen, der er direktør i Epilepsiforeningen.

Foreningen mener, at myndighederne ud fra et alvorlighedsprincip ved sygdommen, bør sikre, at de berørte får medicinen hurtigst muligt.

Er det ikke forudsætning for ny medicin, at man er grundig – og det dermed tager lidt længere tid?

- Altid. Det er meget vigtigt, men der er også en grænse, og i vores optik, er den her grænse længe overskredet. Produktet er godkendt i det Europæiske Lægemiddelagentur, det fik markedsføringsgodkendelse i EU i december 2020 og præparatet bruges verden rundt. Her synes vi, man er ude over grænsen for rimelighed, siger Per Olesen.

Medicinrådet er dog ikke den eneste adgangsbillet til at få medicinen i brug.

Søger mod udlandet

Den Regionale Lægemiddelkomité, der hører under Region Midtjylland, kan også vælge at tage medicinen i brug, hvis Clara Steffensens læger ansøger om det. Her skal medicinen dog også igennem en ansøgningsproces, der kan tage flere måneder.

Formanden for Den Regionale Lægemiddelkomité, Jørgen Schøler Kristensen, er desuden også formand for Medicinrådet.

Familien har derfor valgt at gå en anden vej. De har startet en indsamling, hvor de, hvis de lykkes med at indsamle 220.000 kroner, kan købe behandlingen i Tyskland.

Jessica Steffensen er nemlig overbevist om, at medicinen kan være med til at sænke antallet af anfald betydeligt.

- Alle de ting, hun er blevet frarøvet i sin barndom, som børn ellers plejer at skulle – lege på legepladsen, komme i zoologisk have eller tage med til en fødselsdag – vil pludselig kunne lade sig gøre. Jeg vil bare så gerne give hende alle de gode oplevelser, jeg kan, siger Jessica Steffensen.

Indsamlingen nærmer sig lige nu de 170.000 kroner.

Risikoen for at blive smittet med coronavirus er tre gange så høj, hvis du ikke er vaccineret, som den er hvis du er vaccineret. Og de danskere, der ikke er vaccinerede, bidrager op til 6 til 9 gange så meget til smitten med coronavirus i Danmark, som de danskere, der er vaccinerede.

Det viser analyser, som Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet (RUC), har lavet på baggrund af blandt andet data fra Statens Serum Institut (SSI) og en hollandsk undersøgelse.

- Risikoen for at blive smittet er tre gange så stor, hvis man er uvaccineret. Og risikoen for at smitte andre, hvis man selv er uvaccineret, er to til tre gange højere, siger Viggo Andreasen til TV 2.

På den baggrund kan man regne sig frem til, at uvaccinerede danskere bidrager op til seks til ni gange mere til smitten med coronavirus i Danmark end vaccinerede danskere. Viggo Andreasen understreger dog, at tallene for risikoen for at smitte andre er behæftet med usikkerhed.

Derfor coronapas er tilbage

På baggrund af de tal giver det mening, at coronapasset har fået comeback, forklarer han.

- Det er derfor, vi nu har indført coronapas for de uvaccinerede. Fordi de bidrager mere til at sprede smitten end de vaccinerede, siger Viggo Andreasen.

Tyra Grove Krause, afdelingschef på infektionsberedskabsafdelingen på SSI, mener også beregningerne viser, at myndighedernes initiativer er berettigede.

- Det ligger fint i tråd med vores opfodringer til de danskere, der endnu ikke er vaccineret, om at blive det. Og det ligger også fint i tråd med indførelsen af coronapasset, siger Tyra Grove Krause til TV 2.

Gennemsnitsalderen for vaccinerede smittede er 48

Viggo Andreasen siger dog, at de danskere, der er vaccinerede, hverken kan føle sig helt fri for risiko eller ansvar for at blive smittet og viderebringe den.

- Vi andre skal ikke kravle alt for højt i op i tårnene, for vi kan stadig også bidrage til smitten. De uvaccinerede bidrager bare mere, siger Viggo Andreasen.

Fredag udgav SSI en rapport, der blandt andet viser, at 38.587 danskere er blevet smittet med coronavirus, selv om de er fuldt vaccinerede. Det svarer til 0,93 procent af samtlige smittede i Danmark.

Tallene i rapporten viser også, at gennemsnitsalderen for de fuldt vaccinerede, der er blevet smittet, er 48.

De fleste i aldersklassen omkring 48 år i Danmark er blevet fuldt vaccinerede for kortere tid siden end de seks måneder, der lige nu skal gå, før får man får invitationen til det tredje boosterstik. Det kunne pege i retning af, at det tredje stik med fordel kunne gives tidligere end det sker nu.

Viggo Andreasen siger, at han ikke har kigget nærmere på tallene med det for øje - men:

- Det virker som om, at de seks en halv måned er lige på kanten af, hvor længe vaccinen holder, siger han.

Retningslinjer fra EMA

Sundhedsstyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at man får invitationen til tredje stik, når "der er gået 6 måneder, siden at du afsluttede dit første vaccinationsforløb mod COVID-19".

Når man lægger den tid, der går, fra man får invitationen, til man er blevet vaccineret, når man op på de seks en halv måneder, Viggo Andreasen taler om.

Tyra Grove Krause siger, at det er Sundhedsstyrelsen, der afgør, hvor lang tid, der går, efter man er færdigvaccineret, til man bliver tilbudt det tredje boosterstik.

Indtil videre er der ikke meldt ud om en plan for revaccination til under 65 år.

- Den retter sig efter retningslinjer fra det europæiske lægemiddelagentur (EMA), som siger, der skal gå mindst seks måneder, fra man er færdigvaccineret, til man bliver tilbudt et tredje stik, siger Tyra Grove Krause.

Hun vil ikke tage stilling til, om boosterstikket bør tilbydes danskerne tidligere end det sker nu.

- Der er stadig god effekt af vaccinen efter for eksempel fire-fem måneder, og jeg synes, vi skal følge Sundhedsstyrelsens og EMA's retningslinjer, siger Tyra Grove Krause.

Kun 0,1 procent af de i alt over 275.000 danskere, der har fået tredje stik, er blevet smittet med coronavirus alligevel.