Der er globalt blevet konstateret mere end 250 millioner coronatilfælde siden pandemiens begyndelse.

Det viser en opgørelse fra nyhedsbureauet AFP, der omfatter officielle tal fra sundhedsmyndigheder i alle verdens lande, mandag aften.

Langt de fleste af de smittede er blevet raske igen, men nogle fortsætter med at have symptomer i både uger og måneder efter.

En betydelig del af de mindre alvorlige coronatilfælde eller asymptomatiske tilfælde forbliver uregistrerede, selv om mange lande har udvidet deres testkapacitet de seneste mange måneder.

Derudover varierer de forskellige landes testrutiner. Det egentlige smittetal kan derfor være højere end 250 millioner smittede.

Fem millioner døde

Ifølge Johns Hopkins University har over fem millioner mistet livet med covid-19 globalt indtil nu.

Europa er det kontinent i verden med det højeste antal smittede med mere end 76 millioner covid-19-tilfælde, siden udbruddet begyndte i Kina i slutningen af 2019.

Dernæst kommer Asien med 56 millioner smittede, Nordamerika med 48 millioner smittede og Sydamerika med 46 millioner smittede.

Antallet af nye smittede på verdensplan er langsomt steget i løbet af de seneste uger.

I gennemsnit er der de seneste syv dage blevet registreret næsten 449.000 nye daglige smittede globalt. I midten af oktober lød det daglige antal på omkring 400.000 smittede.

Af de nye smittede, der er blevet registreret på verdensplan, er mere end 60 procent opdaget i Europa, som har et gennemsnit på 279.000 nye daglige tilfælde de seneste syv dage.

Stigende smitte

Også i Danmark er antallet af smittede stigende. De seneste fem dage har smittetallet ligget over 2000 daglige tilfælde.

Mandag aften holdt regeringen pressemøde, hvor det kom frem, at den ønsker at bringe coronapasset tilbage samt at betegne corona som en samfundskritisk sygdom igen.

Det sker, mindre end to måneder efter at de danske restriktioner blev droppet.

Ved fredagens pressemøde kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) epidemien mere bekymrende end hidtil.

Derfor ønsker regeringen nu at genindføre krav om coronapas på en række udvalgte lokaliteter, herunder indendørs serveringssteder og natklubber.

Men hvor hurtigt skal vi forvente at se en effekt af restriktionerne?

Vi skal forvente at se, at antallet af smittede falder i løbet af en uge til ti dage

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi

Ifølge Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, skal vi forvente at se omkring 50 procent flere smittede, før coronapassets effekt sætter ind.

- Vi ser en vækst, som er en blanding af nogen, der ikke er vaccinerede og en stor del af befolkningen, som er vaccineret. Der kan vi se, at væksten i indlagte følger efter væksten i antal smittede med cirka en uges forsinkelse, siger Viggo Andreasen til TV 2.

Det skyldes, at der ofte går lidt tid, før man ser effekten af restriktionerne, og at der også kan være en forsinkelse på, hvornår antallet af smittede viser sig.

Han vurderer, at det er "på høje tid at få grebet ind".

- Den næste 50 procent stigning i antal indlæggelser ligger i pipelinen allerede, siger han.

Holde øje med smittetallet

Viggo Andreasen vurderer dog ikke, at det er for sent.

Han fremhæver, at sygehusenes kapacitetgrænse ligger på 800 til 1000 ud fra en ekspertrapport, som regeringen baserer det på, og at der derfor er en smule kapacitet endnu.

- Men skal man lige tænke en til to uger frem, så er der ikke så mange uger før, at vi er nødt til at gribe ind, siger han.

På nuværende tidspunkt er antallet af indlagte steget med 22 procent, og Danmark har i dag rundet 300 indlagte. I starten af oktober lå antallet af indlagte omkring 80-90.

Ifølge Viggo Andreasen skal vi i den kommende tid især følge antallet af smittede nøje.

- Det er det, der reagerer hurtigst på restriktioner. Så vi skal forvente at se, at antallet af smittede falder i løbet af en uge til ti dage. Ellers har restriktionerne ikke rigtigt virket, siger han.

Vi skal have reduceret smittespredningen med cirka 30 procent, vurderer Viggo Andreasen. Og tidligere erfaringer fra foråret antyder, at coronapas med tilhørende smitteopsporing og hyppig test måske kan reducere smittespredningen med omkring 30 procent.

- Vi skal ikke forestille os, at pandemien lige pludselig styrtdykker, men i hvert fald, at den måske bliver opbremset og måske næsten holder op med at vokse, siger han.

Udviklingen kom bag på regeringen

Ved pressemødet sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at smitteudviklingen er gået hurtigere end forventet.

- Vi ligger nu over niveauet for smittede og indlagte sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Smitten er ifølge myndighederne gået hurtigere end forventet, lød det.

Udmeldingen på mandagens pressemøde, om at epidemien er mere bekymrende end hidtil, kommer efter det femte døgn i træk, hvor flere end 2000 personer er testet positiv for coronavirus.

De seneste dage har vi haft over 2000 smittede om dagen. Det er en syvdobling

Henrik Ullum, direktør i SSI

Samme melding kom fra direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum:

- Da vi gik ind i tredje uge af september havde vi kun 300 smittetilfælde om dagen. De seneste dage har vi haft over 2000 smittede om dagen. Det er en syvdobling, siger Ullum.

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, sagde også, at den kolde tid i Danmark er kommet et par uger tidligere end i efteråret 2020, og det har også en indflydelse på tallene.

Han kaldte på pressemødet situationen for "en ny type epidemi" på grund af den måde, covid-19 nu spredes.

- Der sker groft sagt det, at epidemien spredes blandt de unge og derefter ”skvulper” over på deres forældre og bedsteforældre, siger Søren Brostrøm.

Regeringen vil genindføre krav om coronapas på blandt andet restauranter og i nattelivet.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften.

På listen er til gengæld ikke liberale erhverv som frisører, tatovører og massører samt fitnesscentre.

De var ellers omfattet af kravet, da coronapasset blev indført i starten af året.

Det er endnu uvist, hvornår coronapasset bliver genindført, da det skal falde på plads i Folketinget. Det ventes at ske i den nærmeste fremtid.

Krav ved større arrangementer

Ud over restauranter og natteliv vil der også komme krav om coronapas ved større arrangementer, hvis der er mere end 200 deltagere indendørs og 2000 udendørs.

Det kan for eksempel være håndbold- eller fodboldkampe samt koncerter.

Hvis man er vaccineret, gælder coronapasset 14 dage efter første stik med en vaccine.

Andet stik skal tages senest 42 dage senere for fortsat at være gyldigt. En vaccination vil give et gyldigt coronapas 12 måneder efter færdigvaccination.

En negativ test giver gyldigt coronapas, hvis den er taget inden for 72 eller 96 timer for henholdsvis kviktest og PCR-test.

Endelig har man et gyldigt coronapas, op til 12 måneder efter en positiv coronatest. Regeringen har dog bebudet, at det vil blive sat ned til det halve.

Da vaccinerne blev rullet ud for snart et år siden, frygtede Noa Amalie Hjørnholt, at det var gået lidt for stærkt med test af vaccinerne.

Derfor takkede hun dengang nej til en vaccine mod covid-19, fordi hun var usikker på bivirkningerne.

Men nu har den 27-årige studerende ændret mening og skal have sit første stik med coronavaccinen.

Noa Amalie Hjørnholt er stadig meget nervøs, men hun har ændret syn på situationen. Blandt andet er hun blevet mere tryg ved vaccinen, forklarer hun.

- Jeg er sindssygt bange for at blive syg, men så har jeg tænkt: ”Hvad bliver man mest syg af?”, og det er nok corona, lyder det.

Noa Amalie Hjørnholt håber, at hun med sin åbenhed kan få flere uvaccinerede som hende til at lade sig vaccinere.

Stigende vaccinetilslutning

De seneste uger er antallet af smittede med covid-19 steget, men sideløbende har flere ligeledes valgt at lade sig vaccinere for første gang.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at flere end 33.000 danskere de seneste fire uger har modtaget en coronavaccine.

Og det er smittestigningen en central grund til, hvis man spørger adfærdsforsker Michael Bang Petersen.

- Mange spørger sig selv: ”Hvad er fordelene ved at blive vaccineret, og hvad er ulemperne ved at blive vaccineret”. Når smitten stiger, og indlæggelserne stiger, så vejer fordelene bare højere, forklarer han.

Under covid-19-epidemien har Michael Bang Petersen gennem projektet ‘HOPE’ indsamlet data og viden om danskernes adfærd og holdninger om pandemien - også i relation til vacciner.

Han forklarer, at det primært er unge mellem 25 og 35 år, der tidligere har frygtet bivirkningerne fra vaccinen, som nu lader sig vaccinere blandt andet for at vise samfundssind.

”Det er rigtig dejligt”

Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, er glad for udviklingen.

- Det er rigtig dejligt, at der er flere ligesom Noa, der siger ja tak til vaccinen, lyder det.

Camilla Foged forklarer, at der er flere hundrede millioner på verdensplan, der har modtaget den vaccine, man får i Danmark, og indtil videre har lægerne ikke identificeret nogen langtidsbivirkninger.

Derfor skal man ikke blive nervøs, hvis man føler sig utilpas umiddelbart efter stikket, lyder det.

- Det er ikke unaturligt. Det er bare en reaktion på, at man reagerer på den her vaccine, hvilket man også skal, siger Camilla Foged.

Den øgede vaccinetilslutning er vigtig for at passe på de sårbare i samfundet, tilføjer hun:

- Ved at blive vaccineret, som Noa nu gør, passer man på sine medmennesker i særlig risiko.

Har mærket et pres

Noa Amalie Hjørnholt er både som studerende og danselærer i kontakt med mange mennesker i sin hverdag, som hun gerne vil passe på.

Det er en af grundene til, at hun nu lader sig vaccinere.

Men hun er heller ikke bange for at fortælle, at hun har mærket et pres fra samfundet.

Se interviewet i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Regeringens støttepartier, Enhedslisten, SF og De Radikale, kommer til at stemme for Epidemikommissionens indstilling om at ophøje covid-19 til en samfundskritisk sygdom.

Dermed er der flertal for indstillingen, som regeringen også anbefalede på et pressemøde mandag aften.

Folketingets Epidemiudvalg består af 21 medlemmer, og som det sidste at støttepartierne tilslutter De Radikale sig nu anbefalingen, hvilket giver 12 stemmer i udvalget.

I en skriftlig kommentar til Ritzau oplyser Stinus Lindgreen, De Radikales sundhedsordfører, at partiet vil stemme for at opklassificere coronas status. Men hvorvidt det samme gælder for coronapasset, fremgår ikke.

- Det er klart, at vi ikke kan sidde en entydig indstilling fra Epidemikommissionen og vores sundhedsmyndigheder overhørig, når de anbefaler at opklassificere covid-19 på grund af pres på vores sundhedsvæsen, siger Stinus Lindgreen.

Mangler klar strategi

Folketingets Epidemiudvalg skal tage stilling til indstillingen på et møde tirsdag.

Men Peder Hvelplund efterlyser en plan fra regeringen og tydeligere kommunikation.

- Men det er også vigtigt at understrege, at det her ikke kan stå alene. Det er vigtigt at få en klar strategi for, hvordan vi håndterer corona gennem efteråret og vinteren.

- Det handler også om, hvordan vi bremser smittespredningen de steder, hvor coronapasset helt åbenlyst ikke virker. Det er i forhold til skoler og daginstitutioner, hvor der er behov for øget fokus på at undervise i mindre hold.

De Radikale savner ligeledes en strategi.

- Det er dog problematisk, at man ikke langt tidligere har lagt en klar strategi frem, sådan som ekspertgruppen anbefalede, ligesom man har forsømt at forsøge sig med anbefalinger, inden man skrider til krav. Det er ellers en pointe i ekspertgruppens rapport, siger Stinus Lindgreen.

Konservative ser gerne coronapas uden status som samfundskritisk

Hos De Konservative er sundhedsordfører Per Larsen positiv indstillet over for genindførsel af coronapas.

Det skal dog først besluttes på et gruppemøde tirsdag.

- Jeg vil hvert fald indstille, at vi ser positivt på modellen med coronapas. Den model, der er lagt frem, ser ud til at være til at håndtere for erhvervslivet, siger Per Larsen.

Men han forestiller sig, at det kan ske, uden at covid-19 får status som samfundskritisk.

- Når man kategoriserer covid-19 som en samfundskritisk sygdom, så åbner man hele værktøjskassen, og så er det muligt at lave forsamlingsforbud og lukke samfundet ned. Det synes vi er meget drastisk, og det håber vi bestemt ikke man får brug for.

- Derfor kunne det være mere hensigtsmæssigt at lave en lovgivning specifikt på coronapasset og så se, hvordan det kommer til at gå.

Samme anbefaling om en specifik aftale om coronapasset har Dansk Erhverv.

- Vi har stadig kontrol over situationen, og vi vil være kede af, at vi allerede opgraderer situationen til samfundskritisk sygdom med alle de værktøjer, som medfølger, siger administrerende direktør Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Budskabet fra statsministeren var klokkeklart på aftenens pressemøde: Ikke-vaccinerede står med en stor del af skylden for den situation, Danmark befinder sig i lige nu.

- Der er en lille gruppe, som ikke spiller efter de spilleregler, der er, når der er en pandemi. Man bærer et ansvar for hele det danske samfund lige nu, sagde Mette Frederiksen (S).

Hun lagde heller ikke skjul på, at de nye restriktioner, regeringen vil indføre, herunder coronapas, blandt andet har til formålet at gøre livet besværligt for ikke-vaccinerede.

- For alle jer, der ikke er vaccineret, så bliver det mere besværligt, og sådan synes jeg egentlig også, det bør være, sagde hun.

Den lille gruppe ødelægger det for den store

Mette Frederiksen refererede flere gange til "den lille gruppe" - de ikke-vaccinerede - og "den store gruppe" - de vaccinerede.

- Jeg kan ikke understrege nok urimeligheden i, at en lille gruppe ødelægger det for den store, sagde hun blandt andet.

Samtidig gav Mette Frederiksen udtryk for, at hun finder det "dybt alvorligt", at de ikke-vaccinerede er begyndt at smitte de vaccinerede.

Man lever livet farligt, hvis man er uvaccineret og voksen

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Den tendens ses både i smitte- og indlæggelsestallene, fortalte direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på aftenens pressemøde.

Ifølge ham er det især to grupper, som er indlagt på hospitalerne nu. Det er de ikke-vaccinerede, og det er personer over 50 år, som formentlig er blevet smittet af ikke-vaccinerede. Det kan både være af børn og voksne, sagde han.

Nogle grupper halter efter

Søren Brostrøm var også klar i mælet overfor de ikke-vaccinerede:

- Det er ikke for at skræmme nogen, men man lever livet farligt den her vinter, hvis man er uvaccineret og voksen, sagde han.

Direktøren i Sundhedsstyrelsen kom efterfølgende med en klar opfordring til alle om at blive vaccineret.

Samtidig understregede Søren Brostrøm, at der er vacciner nok til alle, og at de er sikre og effektive.

På nuværende tidspunkt er 75,3 procent af den danske befolkning færdigvaccineret. Det er særligt de københavnske vestegnskommuner, der halter efter i vaccinetilslutningen.

Dagen i dag har været præget af corona, for smittetallene stiger fortsat over hele landet. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har haft partiernes sundhedsordførere indkaldt til møde mandag klokken 18.

Statsministeriet har netop afholdt pressemøde om status på coronasituationen i Danmark. Her meddelte statsminister Mette Frederiksne, at regeringen har indstillet til Folketinget, at corona igen kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og at der igen indføres coronapas.

Velkommen til dagens overblik.

Høje smittetal præger valgkampen

De høje smittetal påvirker valgkampen i flere kommuner. Den stigende smitte fører nemlig til, at flere aflyser vælgerarrangementer, valgfester og andre begivenheder for kandidaterne til det kommende kommunalvalg.

I Lemvig Kommune er flere kandidater blevet smittet med coronavirus, og det betyder, at de ikke kan gå på gaden og føre kampagne for sig selv.

Det samme er tilfældet i Vordingborg Kommune. Her menes en smittet at have deltaget i et vælgermøde på Bogø, og flere partier har derfor indstillet deres valgkamp i kommunen.

Skal pårørende bidrage mere til ældreplejen?

En række borgmestre kommer nu med en opfordring om, at vi skal se på, hvordan pårørende skal spille en større rolle i ældreplejen.

Én af dem er Rudersdal Kommunes borgmester, Jens Ive (V). Han mener, at man skal tale med familien om, at de kan tage sig af nogle opgaver, så kommunerne kan fokusere på kerneopgaverne. En lignende melding kommer fra to andre borgmestre.

De oplever nemlig, at det er svært at få enderne til at mødes. Frem mod 2030 stiger antallet af 80+-årige op mod 60 procent, hvilket vil få udgifterne til at stige og kræve langt flere uddannede social- og sundhedsansatte.

Datter hjælper frivilligt på plejehjem

Vi bliver ved debatten om ældreplejen. For pårørende Susanne Keldgaard er netop et eksempel på noget af det, som borgmestrene efterspørger.

Hun bor tæt på sin mors plejehjem Pulshøj i Rødvig og bruger derfor gerne en del af sin fritid på at give en hånd med. Hun hjælper blandt andet med at lægge tøj sammen og rydde op på morens værelse.

Og det er en stor hjælp, lyder det fra lederen på plejehjemmet. Det giver nemlig de ansatte tid til andre opgaver.

Kan coronapasset nedbringe smitten?

Coronapasset er netop blevet genindført mandag aften. Men nytter det noget, når over 75 procent af landets befolkning er færdigvaccineret og dermed allerede har adgang, hvor coronapasset er et krav? Ja, mener to eksperter.

De vurderer begge, at en genindførsel af coronapasset vil have en stor effekt, da de ikkevaccinerede så skal testes for at kunne deltage, og det kan nedbringe spredningen af smitte.

Ifølge professor i immunologi Jan Pravsgaard Christensen viser studier, at de ikkevaccinerede smitter langt flere end de vaccinerede. Sagen er nemlig den, at de vaccinerede både smittes mindre, smitter mindre og har kortere sygdomsforløb, lyder det fra coronaeksperterne.

Kandidat ekskluderet fra DF

Byrådskandidat i Hjørring Kommune Tommy Sørensen (DF) er blevet ekskluderet fra Dansk Folkeparti. Det skyldes, at Tommy Sørensen i forbindelse med et vælgermøde lørdag i sidste uge kaldte SF-byrådskandidaten Anna-Mette Skovgaard Pedersen for "feltmadras".

Det oplyser DF-partisekretær Steen Thomsen mandag til Nordjyske. Han fortæller samtidig, at det ikke er et "sprogbrug, vi kan acceptere i Dansk Folkeparti", og at eksklusionen ifølge ham også sker, fordi det ikke er første gang, at Tommy Sørensen har anvendt uacceptable ord i debatter.

Anna-Mette Skovgaard Pedersen siger til Nordjyske, at hun mener, at ordet "feltmadras" er særligt nedsættende.

***

Vi slutter med et lille tilbageblik på ugen. TV 2 har nemlig samlet otte billeder fra ugen, der gik. Se dem her.

Det var alt for dagens overblik på en dag, der var præget af corona. Vi læses ved i morgen.

På et pressemøde om coronasituationen mandag aften sendte statsminister Mette Frederiksen (S) en særlig appel til sundhedspersonalet.

- Danmark har igen brug for jer.

Fra talerstolen henvendte statsministeren sig direkte til det i forvejen pressede sundhedsvæsen, og beskeden var klar:

- Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede. Men også en ekstra indsats igen, siger hun.

Det er gået hurtigere end forventet

Mette Frederiksen Mangel på hænder

Appellen kommer ovenpå, at sundhedsvæsenet i forvejen er presset. Sygeplejerskerne har strejket for bedre løn og arbejdsvilkår, og der er problemer med at rekruttere personale nok på landets sygehuse.

Noget Mette Frederiksen også italesatte på pressemødet. Blandt andet konstaterede hun, at det allerede flere steder i sundhedsvæsnet er svært "at få vagtplanerne til at hænge sammen."

- Jeg ved, at en del af jer er frustrerede. Ikke bare over løn og arbejdsvilkår, men også over den udvikling I mange steder oplever. At der er blevet mindre tid til det, der er det vigtigste, tid med patienter, omsorg og behandling, siger hun og fortsætter:

- Jeg kender godt jeres bekymringer, og jeg deler dem.

Men ifølge statsministeren kan problemerne med at rekruttere nok til sundhedsvæsenet samt lønudfordringerne ikke løses "så hurtigt, som det nogle gange bliver efterspurgt".

- Presset på sygehuset er gået hurtigere end forventet

Mette Frederiksen slog på mødet fast, at der bliver hårdt brug for sygeplejerskerne i den kommende tid. For ifølge hende går vi ind i en sæson med ekstra travlhed på sygehusene.

- Nu er vi der, hvor vi kan se antallet af indlæggelser stige hurtigt, og der må vi appellere til, at man løfter i flok.

Det er særligt presset på sundhedsvæsenet, der lige nu er den største bekymring, lyder det.

Antallet af indlagte er steget med 22 procent, og Danmark har i dag rundet 300 indlagte. I starten af oktober lå antallet af indlagte omkring 80-90.

Og sundhedsmyndighederne forventer, at smitten vil blive ved med at stige i de kommende måneder, og at influenza og andre sygdomme vil betyde en større belastning af sundhedsvæsenet.

- Samlet set vurderer sundhedsstyrelsen, at situationen vedrørende sygehuskapaciteten på mange måder er mere bekymrende end under de foregående epidemibølger med covid-19, siger Mette Frederiksen.

Samtidig fremhæver statsministeren, at presset på sundhedsvæsenet er forsinket, og at de indlæggelser og dødsfald, man ser nu, derfor er resultatet af den smitte, der allerede ligger bag os.

Derfor har vi ifølge statsministeren ikke set hele konsekvensen endnu.

- Sundhedsvæsenet havde forventet, at der ville komme flere smittede og indlagte henover efteråret, men det er gået hurtigere end forventet, siger Mette Frederiksen.

Sygeplejerskernes ti ugers strejke endte i august med et lovindgreb fra Folketingets partier, der betød, at de vil stige 5,02 procent i løn over de næste tre år.

Der er mandag klokken 21 knap 8000 i kø for at booke tid til en vaccine. Det fremgår af hjemmesiden vacciner.dk.

Køen er opstået, efter at regeringen mandag aften har varslet, at man genindfører coronapas og igen har opfordret uvaccinerede til at tage stikket.

Kravet om coronapas kommer til at gælde på restauranter, barer og diskoteker samt større arrangementer, hvis der er mere end 200 deltagere indendørs og 2000 udendørs.

Kræver negativ test

Man får et gyldigt coronapas, hvis man er vaccineret, tidligere har været smittet eller kan fremvise en negativ test.

På pressemødet gjorde statsminister Mette Frederiksen et stort nummer ud af at opfordre ikke-vaccinerede til at få bestilt en test.

– De bærer ansvaret for hele det danske samfund lige nu. Vi er et godt samfund, der har fået meget af det liv tilbage, som mange andre lande ikke har.

– Regeringen står side om side med de knap 90 procent, som gør, som man skal. Den sidste gruppe skal ikke ødelægge det for resten, siger Mette Frederiksen på et pressemøde.

Alle over 12 år

Blandt alle de personer over 12 år, der er inviteret til vaccination, er 86 procent færdigvaccineret. Yderligere 1,4 procent har fået taget første stik, viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.

Det svarer til, at omkring 650.000 personer i Danmark over 12 år ikke er vaccineret.

Fredag aften på et pressemøde om coronasituationen i Danmark udtrykker statsminister Mette Frederiksen (S) bekymring for den nuværende bølge af smitte.

- Samlet set vurderer Sundhedsstyrelsen, at situationen vedrørende sygehuskapaciteten er markant anderledes og på mange måder mere bekymrende end under de foregående epidemibølger, siger statsministeren.

Hun advarer mod, at smitten ikke må "løbe løbsk".

- Vi har et ansvar overfor hinanden og samfundet som helhed for at vores sundhedsvæsen ikke knækker sammen, og det gælder stadigvæk, siger hun.

Udmeldingen på mandagens pressemøde kommer efter det femte døgn i træk, hvor flere end 2000 personer er testet positiv for coronavirus.

Mette Frederiksen sender i den forbindelse en bøn til de danskere, der endnu ikke har ladet sig vaccinere.

- I, der ikke er vaccinerede: Bliv det. Jer, der nu er tilbudt et tredje stik: Gør det, lyder det.

Brostrøm takker vaccinerede danskere: - I er skyld i, at situationen ikke er værre

På pressemødet, hvor også direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm deltog, blev der sendt en tak til de mange danskere, der har valgt at lade sig vaccinere mod covid-19.

- Hvis vi ikke havde den høje vaccinedækning i Danmark, så var situationen endnu værre. siger Søren Brostrøm.

På trods af at knap end 88 procent af de personer, der har fået tilbudt vaccinen, har takket ja, ser det danske samfund ind i en alvorlig situation, lyder det.

- Vaccinerne virker. Det har intet med den nuværende situation at gøre. De er dog ikke 100 procent effektive i forhold til at bryde smittekæderne. Det har vi hele tiden vidst, og derfor tilbydes revaccination efter et halvt år, siger han.

Det er ifølge direktøren i Sundhedsstyrelsen den ene forklaring på stigningen i smitte.

- Den anden forklaring er, at der stadig er en uvaccineret del af befolkningen. Vi har også hele tiden vidst, at epidemien ville udvikle sig blandt de uvaccinerede, og det er det, vi ser nu, siger han.

Slutteligt nævner han, at den kolde tid i Danmark er kommet et par uger tidligere end i efteråret 2020, og det har også en indflydelse på tallene.

En accelererende epidemi, siger Henrik Ullum

Direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum var også tilstede på pressemødet. Han oplyser, at der er udsigt til endnu højere smitte.

- Vi har en accelererende epidemi, når det kommer til smitte og indlæggelser, siger han.

Han understreger samtidig, at resten af Europa er ramt af den samme situation.

Søren Brostrøm kalder på pressemødet situationen for "en ny type epidemi" på grund af den måde, covid-19 nu spredes.

- Der sker groft sagt det, at epidemien spredes blandt de unge og derefter ”skvulper” over på deres forældre og bedsteforældre, siger Søren Brostrøm.

Han understreger samtidig, at stort set ingen færdigvaccinerede under 50 er indlagte.

Regeringen ønsker at genindføre krav om coronapas på en række udvalgte lokaliteter, herunder indendørs serveringssteder og natklubber.