Chefredaktøren for det tyske ugeblad Die Aktuelle, Anne Hoffmann, er fredag blevet fyret.

Fyringen kommer efter udgivelsen af et falsk interview med den tidligere racerkører Michael Schumacher, oplyser magasinets udgiver, Funke, ifølge nyhedsbureauet dpa.

- Denne smagsløse og vildledende artikel skulle aldrig være blevet udgivet, siger Funkes generaldirektør, Bianca Pohlmann, til dpa.

- Det lever på ingen måde op til standarden for den journalistik, vi - og vores læsere - forventer af en udgiver som Funke.

Interviewet blev på forsiden lanceret som Schumachers "første interview" siden en alvorlig skiulykke i Alperne i 2013, hvor han fik en alvorlig hjerneskade.

Kunstig intelligens

Problemet var bare, at det slet ikke var Schumacher selv, der blev interviewet.

Det var i stedet baseret på en samtale med Michael Schumacher, der helt bevidst blev ført med en kunstig intelligens.

I interviewet fortalte den falske Michael Schumacher detaljer om sin genoptræning.

Men det faldt ikke i god jord hos hans familie, som ifølge nyhedsbureauet Reuters vil lægge sag an mod ugebladet.

Sparsomt med oplysninger

Det har været sparsomt med oplysninger om tyskerens helbred siden ulykken. Kun den nærmeste omgangskreds kender hans præcise tilstand.

I 2021 satte hustruen Corinna Schumacher dog lidt ord på familiens tilværelse i en dokumentar på Netflix.

- Vi bor derhjemme. Vi har terapi. Vi gør alt, hvad vi kan, for at Michael skal få det bedre, og for at sikre, at han er komfortabel, og at han mærker vores familie og bånd, sagde hun.

- Det private er privat, som han altid sagde. Det er meget vigtigt for os, at han fortsat kan nyde sit privatliv så meget som muligt. Michael beskyttede altid os, og nu beskytter vi Michael.

54-årige Schumacher vandt som racerkører syv mesterskaber i Formel 1.

Det er ikke hver dag, at man finder en karakal - også kaldet en ørkenlos - på en parkeringsplads. Ikke desto mindre skete det for Odsherred Zoo Rescue i dag.

Det fortæller Nikolai Ankergren, der er digital brand manager hos Odsherred Zoo Rescue.

- Vi blev kontaktet af en, hvis ven havde fået den importeret ulovligt til Danmark fra Tyskland. Han (ham, der indleverede kattedyret, red.) begyndte at synes, at den lugtede og kunne godt fornemme, at den var vild. Derfor kontaktede han os.

Odsherred Zoo Rescue kender ikke til den nu tidligere ejeres identitet, eftersom personen ringede fra et taletidskort. Derudover skyndte vedkommende sig at gå, lige så snart katten var afleveret på parkeringspladsen.

Vant til mennesker

Det er derfor også begrænset, hvor mange oplysninger Odsherred Zoo Rescue har om karakalen. De ved dog, at det er en hun, og at hun kun er 14 uger gammel.

- Lige nu koncentrerer vi os om at finde ud af, om hun er frisk og rask, siger Nikolai Ankergren.

Personalet kan tydeligt mærke på katten, at den fra begyndelsen er blevet vant til mennesker, da den er meget kontaktsøgende. Som zoologisk have går de dog ikke ind for, at de vilde dyr skal være tamme, og derfor vil de langsomt vænne den af med at være sammen med mennesker. Specielt fordi karakalen kan ende med at blive farlig.

- Lige så søde og små, de ser ud som unger, lige så store og farlige bliver de som voksne. Så lad være med at få en, lyder rådet fra Nikolai Ankergren.

Odsherred Zoo Rescue håber på, at katten kan blive hos dem. De har i forvejen en han af samme art. Tanken er dog ikke, at de skal gå sammen, da de heller ikke ville gøre det i naturen.

Fødevarestyrelsen er ifølge Nikolai Ankergren orienteret om sagen. Han forklarer, at det desuden er Fødevarestyrelsen, der skal anmelde sagen til politiet.

TV2 ØST har kontaktet Fødevarestyrelsen. Den er endnu ikke vendt tilbage med en kommentar.

Den svenske regering vil hurtigst muligt evakuere svenske statsborgere fra det konfliktramte afrikanske land Sudan.

Det meddeler Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, fredag på et pressemøde, skriver Aftonbladet.

- Situationen er ganske enkelt helt forfærdelig, lyder det fra statsministeren.

Den svenske regering forbereder sig både på at evakuere ambassadeansatte, de ansattes familiemedlemmer og andre svenskere, der befinder sig i landet.

Opfordrer til at søge ly

Sudan har siden 15. april været præget af voldsomme kampe mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe ved navn RSF.

Og fredag lød fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, at 413 mennesker indtil videre er blevet dræbt, mens 3551 er såret.

Mindst ni af de dræbte er børn, oplyser børneorganisationen UNICEF ifølge Reuters.

Den svenske regering har siden 15. april arbejdet på ”forberedelser til at kunne bistå med en international evakueringsmission”, fortæller Ulf Kristersson, men indtil videre er det ikke muligt at evakuere svenskere fra Sudan.

- Vi håber, at det ændrer sig meget snart. Svenskere opfordres til at fortsætte med at søge ly, så længe kampene fortsætter, siger statsministeren.

Mislykkede våbenhviler

De stridende parter - Sudans hær og den paramilitære gruppe RSF - stod egentlig bag et fælles militærkup i 2021.

Efter kuppet er de dog mildest talt blevet uenige. Særligt om hvordan Sudan skal transformeres fra et militært styre til et civilt styre.

Flere gange i løbet af de seneste dage har både Sudans hær og RSF givet udtryk for, at de har været klar til at indlede en våbenhvile.

Kampene er dog fortsat alligevel.

Senest denne fredag lyder meldingen, at parterne nu vil indgå våbenhvile i tre dage, startende fra fredag, skriver CNN og Reuters.

Ifølge Reuters har WHO registreret 11 angreb på sundhedsfaciliteter i landet og - uden held - opfordret begge parter i konflikten til at åbne en humanitær passage for sundhedsarbejdere, patienter og ambulancer.

Endnu ingen dansk reaktion

Danmark har ikke nogen ambassade i Sudan, men er i stedet repræsenteret gennem en ambassade i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Udenrigsministeriet om, hvorvidt Danmark også har evakueringsplaner på vej.

Det må have været med overlæg, at en række medarbejdere i Region Hovedstaden og Region Sjælland har kigget i den patientjournal, der tilhører den 13-årige pige, som i weekenden ifølge politiet blev udsat for alvorlige overgreb i Vestsjælland.

Det mener direktør i organisationen Danske Patienter, Morten Freil.

- Sundhedspersoner i Danmark burde vide, at man skal have et formål med at gå ind i journalerne, så det virker selvfølgelig som en bevidst handling, siger han til TV 2.

Seks uberettigede opslag

Onsdag aften kunne Region Sjælland og Region Hovedstaden oplyse, at en række medarbejdere var blevet hjemsendt, fordi de havde været inde i den 13-årige piges journal.

Og torsdag kunne førstnævnte oplyse, at der hos dem er konstateret i hvert fald seks uberettigede opslag.

Et tilfælde er et for meget

Morten Freil, direktør i Danske Patienter

Det betyder ikke, at medarbejderne nødvendigvis har kunnet læse journalen, da den på grund af sagens karakter var særligt skærmet, så det kun var personer direkte ansat på den afdeling, hvor hun blev undersøgt, der kunne læse den.

Alligevel forventer Morten Freil, at der bliver talt med store ord i de to regioner:

- Det er vigtigt nu, at regionerne orienterer personalet grundigt om, hvad konsekvenserne er. Det her er ulovligt, og det skal have konsekvenser, siger han og peger selv på både bøder og afskedigelser som mulige tiltag.

I dialog med politiet

Regionerne oplyste onsdag, at de har meldt sagerne til både Datastilsynet og Styrelsen for Patientklager, ligesom de har indledt dialog med ordensmagten om en mulig politianmeldelse.

Endelig har de lovet, at de nu vil se på, om der er behov for at justere i regionens kontroller med patienternes sundhedsoplysninger. Det sidste bifalder Danske Patienter:

- Vi ser gerne, at regionerne skærper tilsynet med de opslag, der er i journaler. Vi ved, at der er stikprøvekontrol. Spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt. Vi skal have forebygget, for et tilfælde er et for meget, siger Morten Freil.

Det vækker opsigt, at regeringen vil indføre et krav om at blande flere biobrændstoffer i tanken på biler og lastbiler.

Grønne aktører er mere end skeptiske. Klimarådet kalder det en lappeløsning, som kommer, fordi regeringen har travlt med at nå 2025-målet om reduktion af drivhusgasser.

- Det virker mere som en lappeløsning, fordi 2025 nærmer sig med hastige skridt, og derfor er man nødt til at gøre noget, siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard, i en skriftlig kommentar.

Han uddyber, at det i klimapolitikken er vigtigt at være ude i god tid, så man ikke "bliver tvunget til at haste løsninger igennem i sidste øjeblik."

- Det bør regeringen huske på også i forhold til 2030-målet, så vi ikke senere i årtiet står i en situation, hvor man bliver nødt til at vælge lignende hovsaløsninger, siger han.

Efter sommerferien vil regeringen præsentere sin køreplan for klimaindsatsen.

Brug for handling

Klimarådet vurderede i februar, at der er akut brug for politiske tiltag, hvis Danmark skal nå 2025-målet om reduktion af drivhusgasser.

Onsdag lød det fra regeringen, at det skulle ske med mere biobrændstof, og at man dermed kan nå målet. Den del er Klimarådet enig i, men det er alligevel en dårlig idé, for metoden gavner ikke klimaet.

- De planter og andet biomasse, man bruger til at lave biobrændstoffer, medfører i mange tilfælde direkte eller indirekte afskovning og dræning af lavbundsjorde, og så forsvinder klimagevinsten ved at fylde flere planter i benzintanken, siger Peter Møllgaard.

Regeringen vil konkret hæve fortrængningskravet for biler og lastbiler, hvilket vil sige, at CO2-indholdet af brændstoffet skal reduceres.

Samtidig vil regeringen sætte et loft for forbruget af førstegenerations-brændstoffer. De er opdyrket alene for at blive hældt på biler og lastbiler.

- Det reducerer problemet. Det vil betyde, at der vil blive brugt flere biobrændstoffer lavet på restprodukter. Problemet med dette er dog, at det kan give tilskyndelse til at lave flere restprodukter, siger Peter Møllgaard.

Hvis restprodukterne trækkes over i produktion af biobrændstof, er der en anden produktion, som mangler restprodukterne.

Også skeptisk

Rådet for Grøn Omstilling er også skeptisk.

- Det er på høje tid, at vi får stoppet brugen af foder og fødevarer til benzin og diesel og ikke lader som om, at vi gør klimaet en tjeneste ved at brænde det af i en motor.

- Bilister og vognmænd skal kunne regne med, at de gør klimaet en tjeneste, når de bliver tvunget til at betale ekstra for deres brændstof, siger klima- og transportrådgiver Rasmus Bjerring Larsen i en pressemeddelelse.

Tidligere har Socialdemokratiet kritiseret det.

/ritzau/

Danish Crown lukker sit slagteri i Sæby, og 800 medarbejdere står dermed til at miste deres job.

En nyhed borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Stenbak Hansen (S), kalder for en ”sorg”.

- Det er ikke så tit, jeg græder over politik, men i morges græd jeg, siger hun til TV 2.

Hun har ”medfølelse, for dem der mister sit job”, fortæller hun.

"Bitter pille at sluge"

Borgmesteren mener, at de mange nedlæggelser af stillinger i Sæby vil have en negativ effekt på kommunen og de omkringliggende kommuner, og at det er en ”bitter pille at sluge”.

- 800 arbejdspladser, som vi mister, er et kæmpe slag for os, siger hun.

Danish Crown lukker slagteriet i kommunen, og har i samme ombæring meddelt, at der oprettes 450 nye stillinger i virksomhedens øvrige slagterier i Horsens, Ringsted og Blans.

Tilbyder flytning

I den forbindelse tilbyder slagterivirksomheden tilskud til flytning, hvis medarbejdere fra Sæby vælger at tage en af stillingerne på de andre slagterier.

Birgit Stenbak Hansen mener, at det er dårligt nyt for kommunen, hvis mange tager imod muligheden for at flytte med.

- Hvis vi også mister indbyggere, så er det en nedadgående spiral, som jo er endnu hårdere for os, end for de kommuner hvor arbejdskraft kommer lidt lettere, siger borgmesteren.

Inflation

Ifølge Danish Crown er antallet af grise sendt til slagtning i Danmark faldet markant, fordi inflationen får danske landmænd til at eksportere grisene.

En del af landmændene har også valgt at lukke deres stalde. Det sker også, fordi inflationen har gjort det svært for dem at opretholde en sund økonomi.

Foder og energi til opvarmning af stalde og bygninger er blevet dyrere. Samtidig er prisen på kødet ikke steget i samme hastighed. Og så er det blevet mere lukrativt for danske landmænd at sende grise til eksport.

Det fortæller seniorrådgiver ved institut for fødevarer- og ressourceøkonomi ved København Universitet, Henning Otte Hansen.

Tendensen er faldende

Inflationen har sat skub i en allerede eksisterende tendens, hvor flere slagterier lukker ned, fortæller seniorrådgiveren.

- Der er en rimelig klart faldende trend. Vi er gået fra 22 millioner til nu omkring 16 millioner slagtesvin fra 2005 frem til i dag, fortæller han.

Tendensen vil ifølge ham fortsætte. Og derfor vil store slagterier sandsynligvis satse på færre, men større anlæg i fremtiden, hvilket kan ramme beskæftigelsen i de enkelte kommuner.

- Det er Hannahs aske.

Ordene falder næsten for naturligt, da James Jackman skal finde noget i huset, som minder ham om Hannah.

Han kunne have peget på nogle af hendes dekorationer, et foto-album – et brev. Men nej, det er lige på og hårdt. Livet i sin mest ubarmhjertige version:

På skænken under fjernsynet blandt hvide og lyserøde kunstige blomster står en hvidmalet trækasse med en lille metalplade med følgende inskription: Hannah Marie Houghton, 22. december 2022. 36 år. I hvile.

Det er Hannah Marie Houghtons urne.

- Vi beholder nok urnen, fordi børnene og jeg har svært ved at give slip. Men en dag, når de er klar, så kan de jo beslutte, hvad der skal ske med den. Men lige nu er det rart, at hun er herhjemme, siger James Jackman stille, mens blikket bliver fjernt.

Delte skæbne med mange britere

Hannah Marie Houghton led af lungesygdommen cystisk fibrose og døde lige før jul sidste år på et hospital i Birmingham formentlig af en ubehandlet lungebetændelse.

Hun efterlod sig fire sammenbragte børn på 7, 9,12 og 16 år og så James, som hun havde boet sammen med i seks år og var forlovet med.

Det er i sig selv tragisk, men ikke en hændelse, der normalt ville ramme forsiden på mange britiske medier. Men det gjorde Hanna Marie Houghtons historie. For hun døde på hospitalet efter at have ventet i timevis på en ambulance. En skæbne hun deler med mange andre.

Hendes åndedræt var nærmest raspende. Det lød ikke godt

James Jackman Flere hundrede er døde, mens de ventede

Hele det britiske sundhedsvæsen, NHS (National Health Service) har under og efter Covid-pandemien været under enormt pres og befinder sig i en af de største kriser nogensinde.

Der er lægemangel, sygeplejerskemangel og selve ambulancetjenesten har været ramt massivt. NHS har selv ifølge en lækket arbejdskraftplan i avisen The Guardian opgjort, at personalemanglen er på cirka 154.000 i England alene.

Flere britiske medier har derudover berettet, at minimum 511 personer i England er døde i 2022, mens de ventede på en ambulance. Hertil kommer så patienter, der - ligesom Hannah Marie Houghton - er død efter indlæggelse, men hvor dødsfaldet måske kunne være undgået, hvis ambulancen havde været hurtigere fremme.

Tilstanden blev værre

Om ventetiden var det, der reelt tog livet af Hannah Marie Houghton, ved James Jackman ikke.

- Men jeg er overbevist om, at havde hun fået den rigtige penicillin ind i kroppen 11 timer tidligere, så havde hun formentligt haft en bedre chance for at overleve, siger han og indvilliger i at tage TV 2 med tilbage til de tragiske døgn i december 2022, hvor det gik galt:

- Det var den 18. december om aftenen, og da jeg kom hjem, lå Hannah her på sofaen og havde det skidt. Hendes åndedræt var nærmest raspende. Det lød ikke godt.

James Jackman ville have hende på hospitalet, men Hannah Marie Houghton ville bare i seng, så han hjalp hende op i soveværelset. Efter en rum tid blev Hannah Marie Houghtons tilstand værre, og James Jackman insisterede på at ringe efter en ambulance. Da var klokken 19.20.

- Jeg ringede, og de sagde godt nok, at der var ventetid, men ikke hvor længe.

Kom på intensiv

Timerne gik, og James Jackman blev mere og mere nervøs. Ambulancen kom stadig ikke. Først næste morgen kl. 6.15 ankom den. Paramedicinerne undskyldte og undersøgte Hannah og besluttede prompte, ifølge James Jackman, at hun skulle på hospitalet.

Her kom hun efter endnu noget ventetid endelig på intensiv, fortæller James Jackman. Hannah Marie Houghton fik bl.a. penicillin-behandling og iltmaske på, men hendes tilstand forbedredes ikke. Tværtimod.

- Jeg blev på et tidspunkt nødt til at køre hjem til vores fire børn, men var jo i konstant kontakt med hospitalet, siger James Jackman og trækker vejret tungt, mens han klapper familiens hund, der hopper op i sofaen til sin ejer, som om den ved, at nu skal der trøstes.

For nu skal James til at fortælle om Hannahs sidste timer.

Hun hviskede, at hun ikke kunne mere

James Jackman

- Det var om aftenen den 21. december, at jeg fik et opkald fra hospitalet. De sagde, at Hannah havde det hårdt, og at hun gerne ville tale med mig.

James Jackman kørte med det samme på hospitalet, og der lå Hannah Marie Houghton med iltmasken og havde næsten ikke kræfter til at tale. Men det gjorde hun, og beskeden var barsk:

- Hun hviskede, at hun ikke kunne mere. At hun elskede mig. Jeg sagde, at jeg elskede hende, og jeg lovede, at jeg nok skulle tage mig af børnene. Og ja, så fik hun hjertestop der foran mig, og hun kom ikke tilbage.

Ambulancetjenesten undskylder

Tiden stod stille for James Jackman den aften i december - og nu igen i stuen i rækkehuset i Birmingham. I den ene vindueskarm står familiefotos med Hannah Marie Houghton sammen med børnene og James Jackman nærmest i lag sammen med kondolence-breve.

Det er hård læsning, og det er det også at læse brevet fra West Midlands Ambulancetjeneste, som ”oprigtigt undskylder”, og også erkender, at Hannah Marie Houghtons sag desværre ikke er enestående.

I brevet skriver myndighederne også, at de vil undersøge sagen grundigt, og at ”der har været adskillige episoder, hvor patienter har oplevet forsinkelser.”

En af årsagerne til ambulance-ventetiden er, at hospitalerne ikke har været i stand til at modtage patienterne, så de har måttet vente i timevis i ambulancen foran hospitalet med det resultat, at paramedicinerne og deres køretøjer ikke har kunnet hente og hjælpe andre imens.

Hannah ventede 11 timer, men der er tilfælde, hvor patienter har ventet i flere døgn. Og der er stadig lange køer flere steder, selv om problemet toppede i slutningen af sidste år.

Barsler med nye strejker

Årsagerne til den fundamentale krise er mange. Løn- og arbejdsvilkår er nogle af dem, og derfor har flere faggrupper strejket i de seneste måneder i historisk omfang. Nogle faggrupper har indgået nye overenskomster med myndighederne, mens andre stadig barsler med nye strejker, bl.a. sygeplejerskerne i RCN (Royal college of nurses), der lige har stemt nej til et kompromis med regeringen.

Sygeplejerskerne beskyldes nu af regeringen for at sætte patienternes liv på spil. Men den køber sygeplejerskernes formand, Pat Cullen, ikke:

- Sygeplejerskerne har håndteret risici hver eneste dag i de sidste 10 år og især under denne regering, siger hun til BBC.

At familien i Birmingham ikke er ene om at opleve tragedien, dulmer ikke sorgen, men får i stedet vreden op til overfladen.

- Det er da ikke i orden, at man i et moderne samfund skal vente 11 timer på en ambulance. Man kan hente folk ud af et krigsområde hurtigere, siger James Jackman.

Systemets skyld

Hver eftermiddag henter han børnene ved skolen. Han er tidligere bygningsarbejder, men får nu invalidepension på grund af en arbejdsskade, og derfor har han tid til at være chauffør for børnene.

Skoleelever i de traditionsrige uniformer myldrer ud, og da de to ældste børn i familien kommer, sender James Jackman dem et varmt smil. Storesøster Nikita på 16 år vil gerne fortælle, hvad hun tænker om det hele.

- Jeg synes da ikke, det er fair, det her. Men det var jo ikke ambulancefolkenes skyld. Det var ikke sygeplejerskernes skyld. Det er systemet, der ikke fungerer, siger hun stille.

Og på spørgsmålet om, hvordan familien takler det, svarer hun:

- Vi forsøger at leve så normalt, som muligt. At gøre det, vi gjorde før. For hvis vi ændrer en masse, gør det bare det hele endnu mere frygteligt.

James lytter stolt til den modne skolepige – og siger:

- Jeg har lovet Hannah at være der for børnene – så det er jeg, og det holder mig oven vande.

Normalt ligger psykologsamtaler og medicin nok øverst i den psykiatriske værktøjskasse.

Men nu har Psykiatrisk Afdeling i Vejle fået en lidt anderledes behandling – eller behandler.

For 25 år gamle og 400 kilo tunge Svølle kan nu også skrive terapihest på Psykiatrisk Afdeling på cv'et.

En gang om måneden besøger den afdelingen, så patienter med en lang række lidelser kan ae, fodre og ride for at få et afbræk fra hverdagen.

De kan slippe alt, som måske fylder, og være til stede lige nu og her

Christina Dalsgård Lage, socialpædagog og hesteterapeut

Sanseindtrykkene gør, at patienterne kommer mere ned i kroppen i stedet for i hovedet.

- Det er en kæmpe gave at se patienterne smile og se, hvad man vækker i dem. Måske får de nogle gamle minder frem. Jeg ved godt, at de er meget medicinerede, men de har stadig følelser i kroppen, og det er dem, vi arbejder med, siger Mai-Brit Nielsen.

Hun er uddannet psykoterapeut og hesteterapeut. Og igennem tiden har hun selv uddannet 60 hesteterapeuter.

Hun arbejder for virksomheden Hestekraften ved Give, hvor hun hjælper børn og voksne med forskellige lidelser og udfordringer til et bedre liv

Og nu altså også som frivillig hesteterapeut hos de psykiatriske patienter.

Jeg kan mærke det i hjertet og i maven

Charlotte Frøsig, patient, Psykiatrisk Afdeling i Vejle

Med sig har hun sin makker Christina Dalsgård Lage, som er uddannet socialpædagog og hesteterapeut.

- Det giver patienterne ro, og de bliver glade. De kan slippe alt, som måske fylder, og være til stede lige nu og her, siger Christina Dalsgård Lage.

Sanser skal stimuleres

De samarbejder om at give patienterne nogle sanseindtryk, som de ikke er vant til.

En af de patienter, der bruger Svølle som et afbræk fra indlæggelsen inde bag murene, er Charlotte Frøsig.

- Jeg kan mærke, at jeg bliver roligere og får det lidt bedre. Jeg kan mærke det i hjertet og i maven. Jeg tror, at der er mange, der har gavn af det, siger Charlotte Frøsig.

Mai-Brit og Christina er ikke i tvivl om, at de gør en forskel.

Hvordan ved I, at det virker?

- Der er desværre ikke ret meget evidens i det her endnu. Men vi kan se i patienternes ansigter og på deres vejrtrækning, at vi gør en forskel, siger Mai-Brit Nielsen.

- Og så ved vi det, fordi vi kender det fra os selv. Dyr virker, når vi er sure eller kede af det, siger Christina Dalsgård Lage.

Flere og flere terapidyr

Og Svølle, Mai-Brit Nielsen og Christina Lage er langt fra de eneste.

Flere og flere mennesker uddannes til hesteterapeuter, og uddannelsesinstitutionen VIA udbyder nu også en formaliseret diplomuddannelse, som har fulde huse.

Dyr bliver i det hele taget brugt mere og mere. De mest almindelige terapidyr er hund og hest. Men der findes også eksempler på, at der bliver brugt alpakaer, lam og æsler.

Vi ser, at der kommer mere ro på patienternes nervesystem, efter de har været sammen med Svølle

Julie Frost, ergoterapeut, Psykiatrisk Afdeling i Vejle

Flere steder i landsdelen findes der også virksomheder, der tilbyder ridefysioterapi, der er godkendt som behandlingsform af Sundhedsstyrelsen og derfor kan betales af det offentlige.

Organisationen Danske Fysioterapeuter oplyser til TV SYD, at de har registreret 72 ridefysioterapeuter, hvor terapien i højere grad er fysisk.

Ro på nervesystemet

Idéen opstod, da Mai-Brit Nielsen så, at besøgshundene vandt Frivillighedsprisen 2022 i Region Syddanmark.

Hun tog kontakt, og interessen var gensidig.

Mai-Brit Nielsen understreger, at sessionerne ikke skal ses som egentlig behandling – det er blot et supplement.

Ikke desto mindre har det en effekt på patienterne.

- Vi ser nogle patienter, der er meget mere i ro, og det kan vi se på deres kropsholdning, deres måde at trække vejret på og måden, de bærer sig selv. Vi ser, at der kommer mere ro på patienternes nervesystem, efter at de har været sammen med Svølle, siger Julie Frost, der er ergoterapeut på Psykiatrisk Afdeling i Vejle.

Virker det?

Karen Thodberg er seniorforsker på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet. Hun forsker netop i, om dyr kan påvirke vores mentale helbred.

Selvom mange vil mene, at det er indlysende, at det er beroligende og udløser en masse rare stoffer i kroppen, så er det straks sværere at dokumentere.

- Der er nogle – ikke alle – undersøgelser, der viser, at kontakt til dyr kan sænke ens stressniveau. Forskning viser også, at hvis der er et dyr til stede, så kan det være lettere at komme i gang med at tale om svære ting. Men det afhænger altså af ens erfaringer og holdninger til de her dyr. Så hvis du er meget bange for hunde, så virker en hund formodentlig ikke beroligende, siger Karen Thodberg.

Hun mener, at Svølles besøg på Psykiatrisk Afdeling i Vejle er interessant. For Svølle er ikke bare en besøgshest, men en terapihest.

- Det er interessant, for det virker meget målrettet – det er ikke bare ren underholdning. Det lyder, som om de er meget bevidste om, hvad det er for nogle virkemidler, de bruger. Det er ikke bare: ”Det er hyggeligt”. De har et formål med Svølle, siger Karen Thodberg.

Hun er selv leder af forskningsprojektet 'Animal contact' under Trygfonden, som skal forsøge at dokumentere virkningen af dyreterapi. Hun forventer, at forskningsgruppen har resultater klar i 2024.

Hvis du er mere interesseret i emnet, kan du læse mere om Karen Thodbergs arbejde her.

246 flere voldsofre om året. Det er konklusionen i et nyt studie fra Aarhus Universitet, der har undersøgt konsekvenserne ved støj.

Flere steder i Østjylland er støjgener fra trafikerede veje et stort problem, og ved Giber Ringvej kan flere naboer nikke genkendende til det synspunkt. En af dem er Jane Juul Simonsen

Der er en konstant susen og hylen fra den 12 kilometer lange omfartsvej kun 150 meter fra Jane Juul Simonsens hus.

- Jeg slapper ikke af på samme måde længere. Der er hele tiden en irritation inde i en, siger hun.

Siden Giber Ringvej åbnede for de første trafikanter i december 2022 har hun og hendes familie dagligt været generet af støjen fra vejen.

- Vi var godt klar over, at der ville være mere støj. Men vi var ikke klar over, at det ville påvirke os så meget, at vi ikke længere kan slappe af, når vi kommer hjem fra arbejde, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Det har fået hende til at frygte, hvad den konstante støjpåvirkning betyder for hendes og familiens helbred. For støjen ser ikke ud til at blive mindre i fremtiden. Ifølge Aarhus Kommune vil strækningen omkring Jane Juul Simonsens hus i 2030 danne vej for 13.000 daglige trafikanter.

- Støj er årsag til vold

Bekymringen er heller ikke uden grund.

Trafikstøj kan nemlig øge risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og brystkræft. Det har blandt andre Kræftens Bekæmpelse peget på.

Og et nyt studie fra Aarhus Universitet viser endnu en mulig konsekvens ved støj.

Tunge støjkilder som motorveje og lufthavne er nemlig hvert år årsag til flere voldelige overfald i det område i Tyskland, hvor studiet blev lavet.

- Grunden til, at vi kan være sikre på, at støj er årsag til flere voldelige overfald, er, at vi kigger på den helt samme kommune på dage med og uden støj, siger lektor ved Aarhus Universitet og forsker bag projektet, Timo Hener, til TV2 Østjylland.

Støjen, han har undersøgt over en periode på tre år, kommer fra fly, der letter og lander i Tysklands største lufthavn – Frankfurt Lufthavn. Timo Hener har sammenlignet støjniveauet i 12 kommuner med antallet af voldsanmeldelser i de samme 12 kommuner.

Her fandt han frem til, at hvis støjen blev hævet med 4,1 decibel, så steg voldsraten i samme område med 6,6 procent. Samlet betød det 246 flere voldsofre om året i det undersøgte område.

Hvordan kan du være sikker på, at der er en sammenhæng mellem støj og voldelige overfald?

- Fordi vi sammenligner de helt samme kommuner på dage med og uden støj. Det giver os tilliden til at tro på, at støjen er årsag til volden, siger han.

Håber på støjværn

Selvom studiets konklusioner ikke direkte kan overføres til Giber Ringvej, så kan de ifølge Timo Hener fortælle noget om de generelle konsekvenser ved støjforurening, der er vigtige at kende til.

- Vi ved ikke særlig meget om konsekvenserne ved støjforurening. Dem skal vi gerne kende, for at sikre at der er en ligevægt mellem velfærd og omkostninger, siger han.

Ved Giber Ringvej håber Jane Juul Simonsen, at Aarhus Kommune vil overveje at sætte støjværn op langs strækningen ved hendes hus, så hun i fremtiden kan blive fri for den konstante syngen fra vejen.

- Vi håber, at det vil lykkes at få noget støjafskærmning, for det ville være en enormt stor beslutning, hvis vi skulle flytte herfra, siger hun.

Ifølge rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang (K), kan der blive åbnet op for, at flere borgere i fremtiden vil have udsigt til støjværn.

- Vi har lavet støjreducerende tiltag flere steder langs Giber Ringvej, men jeg har forståelse for, at man som nabo alligevel kan opleve støj fra vejen. Det er derfor, vi har bedt en rådgiver lave støjmålinger. Vi forventer at have resultaterne af målingerne inden sommerferien, skriver Nicolaj Bang i et skriftligt svar til TV2 Østjylland.

Ditte Elnegaard Haddaoui sidder i sin sofa med tre notesbøger i skødet. Det er hendes datter Rebekkas. Hun bladrer gennem siderne, som er fyldt med tegninger, digte og datterens tanker fra de seneste syv år.

På en af siderne har hun fundet et brev, som Rebekka Elnegaard Wiede har skrevet, men aldrig sendt.

I brevet, som indledes med ”Kære mor”, skriver Rebekka, at hun ikke længere kan være i denne verden.

Hun bønfalder sin mor om ikke at græde.

- Lov mig at komme videre. Mor, jeg elsker dig. Hvis der sker mig noget, må du aldrig beskylde dig selv, skriver hun.

Ditte Elnegaard Haddaoui snøfter, mens hun læser ordene højt. Tankerne bag datterens ord er ikke nye for hende. Tværtimod. Men brevet gør en for hende fuldstændig uvirkelig situationen mere virkelig.

Hendes 23-årige datter Rebekka Elnegaard Wiede er en af de næsten 200 psykiatriske patienter, der har forsøgt selvmord under en indlæggelse de seneste tre år. Mindst 64 patienter har taget deres eget liv i samme periode. Det er det højeste antal selvmord under indlæggelse blandt verdens OECD-lande.

Rebekka overlevede, men ikke uden mén. I dag er hun hjerneskadet, og hun ligger i en seng og kan hverken bevæge sig eller smile til sin mor længere. Ditte Elnegaard Haddaoui sidder tilbage med dagbøgerne og ét altoverskyggende spørgsmål: Hvordan kunne det gå så galt?

Det forsøger hun at finde ud af i TV 2-dokumentaren 'Hold mig fast. Før jeg forsvinder'.

Blev indlagt første gang som 11-årig

Rebekka Elnegaard Wiedes udfordringer begyndte allerede i en tidlig alder. Gennem børnehaven og de første skoleår ændrede den ellers glade pige sig.

- Hun blev mere udadreagerende, og vi kunne slet ikke styre hende. Hun begyndte at slå sig selv med en hårbørste og truede med at hoppe ud ad vinduet, husker hendes mor.

Da Rebekka var ti år, fik Ditte Elnegaard Haddaoui en dag et opkald fra hendes lærer, der havde lagt mærke til, at Rebekka havde skåret sig i armene. Udfordringerne med hende var nu blevet så store, at familien søgte hjælp. Først hos skolen, så hos kommunen og til sidst i psykiatrien.

Som 11-årig blev Rebekka Elnegaard Wiede indlagt på en psykiatrisk afdeling for første gang.

Ditte Elnegaard Haddaoui tror, at skilsmissen mellem hende og Rebekkas far var medvirkende til, at Rebekka fik det værre i den periode. For den var svær og sorgfuld for hende at gå gennem.

I en video, Rebekka Elnegaard Wiede optog flere år senere, findes også en anden mulig forklaring. En mand udsatte hende for et overgreb, da hun var ti år.

Rebekka fortalte kun til sin mor, at manden havde fulgt efter hende, og derfor fandt Ditte Elnegaard Haddaoui først ud af, hvad hendes datter havde været udsat for, da hun mange år senere læste dagbøgerne og så videoen.

- Hvis jeg ikke får hjælp, tager jeg livet af mig selv

I løbet af sin første indlæggelse udviklede Rebekka Elnegaard Wiede symptomer på anoreksi. På grund af pladsmangel var hun blevet flyttet til en stue med en pige, der havde en spiseforstyrrelse.

I sin dagbog skrev hun mange sider om fordelene ved at være tynd. Hun lavede detaljerede diætplaner og listede ting op, hun kunne lave for at aflede sine tanker, når hun mærkede sult.

Og som tiden gik, fyldte hun flere af siderne med sine mørke tanker. Hun skrev blandt andet om dem, der siger, at livet er nemt, at der må "være noget, de har glemt".

Rebekka Elnegaard Wiede blev udskrevet fra sin første indlæggelse efter et halvt år, men de svære tanker havde bidt sig fast. Hun havde det så svært, at hun ikke længere kunne bo hjemme hos sin mor eller far.

Derfor levede hun et teenageliv, hvor hun skiftevis var indlagt i psykiatrien og boede på behandlingshjem.

I dagbogen beskrev hun, hvordan en umenneskelig smerte indeni blev til fysisk smerte.

Ditte Elnegaard Haddaoui husker, hvor forpint Rebekka var på det tidspunkt. I perioden, fra hun var 12 til 17 år, fik hun 4 forskellige diagnoser. Først adhd og Aspergers syndrom. Som 12-årig fik hun diagnosen anoreksi og som 14-årig skizofreni.

Hverken Ditte eller Rebekka selv følte, at der var nogen, der kunne hjælpe hende. Hver gang, hun fik en ny diagnose, skiftede behandlingen.

Peter Handest er psykiater og tidligere overlæge på blandt andet den psykiatriske afdeling på Hvidovre Hospital. Han har læst Rebekka Elnegaard Wiedes journaler fra hendes tid i psykiatrien og mener, at hendes sag er et billede på en psykiatri, der ikke fungerer.

- Hele forløbet er præget af kaos. Hun får jo så mange forskellige diagnoser, som tydeligt vidner om, at der ikke er nogen, der har overblik over hendes forløb, siger Peter Handest.

Det skyldes blandt andet, at psykiatrien er en "rodebunke" med mangel på faglig kunnen, mener Peter Handest.

- Det hele drejer sig om, at det skal være billigere. Der mangler gamle overlæger med megen erfaring og stor viden. Så i dagens psykiatri er det psykologer, sygeplejersker og medicinstuderende, der varetager en del af den specialopgave, det er at diagnosticere, siger han.

Det er Peter Handests vurdering, at det manglende overblik har været medvirkende til at forværre Rebekka Elnegaard Wiedes lidelse.

Overgrebet

Da Rebekka Elnegaard Wiede som 20-årig var indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling på Frederiksberg Hospital, skete der noget, som forværrede situationen yderligere.

Rebekka var så selvmordstruet, at hun fik skærpet fastvagt. Det betyder, at der sad en medarbejder på stuen og passede på hende. Sørgede for, at hun ikke handlede på sine selvmordstanker.

Men en af medarbejderne, hendes kontaktperson, gjorde det modsatte af at passe på hende. Han udsatte hende for andet seksuelt overgreb end voldtægt tre gange.

4. december 2019 skrev Rebekka i sin dagbog, at selvom hendes familie ville blive ked af det, var det nødvendigt at se, hvordan hun fik fred. Hun var træt af altid at skulle kæmpe.

To uger senere skrev hun brevet til sin mor. Det, hvor hun bad hende om at love at komme videre. Ditte Elnegaard Haddaoui måtte aldrig beskylde sig selv, hvis der skete Rebekka noget.

- Det er mit valg, skrev hun og bad sin mor om at skåne Rebekkas lillebror, Hugo, for sandheden. I stedet skulle han vide, at hun var taget på ferie.

Yderligere to uger senere forsøgte Rebekka Elnegaard Wiede at tage sit liv på sin stue på Frederiksberg Hospital.

Denne gang gik det så galt, at hun endte i respirator.

Rebekka kom ud af respiratoren efter et døgn, og i tiden efter oplevede Ditte Elnegaard Haddaoui det som om, at datteren fik det bedre.

Men på det tidspunkt vidste hun ikke, at hendes datter gik med hemmeligheden om, hvad kontaktpersonen havde gjort ved hende.

Syv måneder efter overgrebene fandt Rebekka Elnegaard Wiede dog modet til at fortælle det til personalet på Frederiksberg Hospital.

Manden blev meldt til politiet, og Rebekka blev udskrevet. Hun fik sin egen lejlighed, som hun boede i frem til august 2021, hvor hun igen blev indlagt.

- Jeg ved ikke, om jeg bare er tabt nu

Rebekka Elnegaard Wiede skrev flere sider i sin dagbog om, hvad overgrebet havde gjort ved hende. Hun var ødelagt og kunne ikke se meningen med sit "ensomme og latterlige liv", ligesom hun ikke troede på, at det ville give hende livsglæden tilbage, når retssagen blev afgjort.

I juni 2021 blev kontaktpersonen dømt for forsøg på voldtægt samt andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse. Ved strafudmålingen i december samme år fik han halvandet års fængsel og blev frataget rettigheden til at arbejde som sosu-assistent. En dom, som Østre Landsret 13. marts 2023 skærpede til to års fængsel.

At en medarbejder udsætter en patient for overgreb, er både ulykkeligt og uacceptabelt, siger Line Duelund, som er centerchef på Psykiatrisk Center København.

- Det må jo ikke ske. Vi er virkelig kede af det. Da vi blev opmærksomme på sagen, blev den ansatte fyret med det samme, siger hun.

- Der er kun en ting at sige til Rebekka og hendes forældre, og det er undskyld, siger Line Duelund.

Den undskyldning er Ditte Elnegaard Haddaoui glad for. Men hun har stadig svært ved at acceptere, at det overhovedet kunne ske.

- Det er grotesk. Særligt, når vi ved, hvad hans handlinger har betydet for, hvordan Rebekka havde det til sidst, siger Ditte.

I sin dagbog skrev Rebekka, at kontaktpersonen havde ødelagt den sidste glæde, hun havde i livet.

Mellem jul og nytår 2021 optog Rebekka Elnegaard Wiede en video fra sin seng på Psykiatrisk Center København.

Videoen skulle vise sig at blive hendes sidste.

Det sidste selvmordsforsøg

Ditte Elnegaard Haddaoui kunne med det samme mærke, at der var noget galt, da lægen fra Psykiatrisk Center København præsenterede sig i telefonen.

- Der er ikke sket noget med Rebekka, vel? spurgte hun bekymret.

- Jo, det er der desværre, svarede lægen.

Ditte Elnegaard Haddaoui tabte pusten. Hendes hænder rystede, men hun kunne ikke mærke det. Lægens ord forsvandt længere og længere væk.

- Jeg kan ikke huske meget andet fra den samtale, end at han sagde, at hun havde fået hjertestop, og at de havde fået gang i hjertet igen.

Tidligere samme dag havde hun sms'et med Rebekka, som havde sendt et selfie fra Fælledparken, hvor hun var ude for at gå en tur. Men da Ditte Elnegaard Haddaoui og hendes mand kom ind på Rigshospitalet, lå Rebekka i kunstig koma.

Rebekka Elnegaard Wiede lå i respirator i tre uger, mens lægerne undersøgte hende. De forberedte Ditte på, at hun kunne komme til at stå i en situation, hvor hun skulle beslutte, om der skulle slukkes for respiratoren.

Der kom det ikke til. Rebekka overlevede. Igen.

Men hun blev hjerneskadet og er i dag indlagt på et rehabiliteringshjem.

Rebekka kan hverken tale, holde sit hoved selv eller bevæge arme og ben. Og lægerne er usikre på, hvor meget af det, der sker omkring hende, hun opfanger og forstår. De tror, at hun kan genkende sine forældre.

Ditte Elnegaard Haddaoui besøger Rebekka næsten hver dag. Selvom hun ser hende ligge i sengen og have brug for hjælp til alt, føles det indimellem, som om det ikke er virkeligt. Som om Rebekka snart vågner og kan drikke kaffe og sladre om drenge med sin datter igen.

Men vreden er virkelig. Den fylder Ditte, når hun forlader sin datters stue.

For da Rebekka Elnegaard Wiede forsøgte at tage sit liv, var hun indlagt på en såkaldt nulstue på Rigshospitalet.

Hvordan kunne det ske?

På en nulstue må der ikke være noget, som kan bruges til at gøre skade på sig selv. Rebekka var blevet indlagt der få dage forinden, fordi hun havde så mange selvmordstanker. Hun skulle tilses af personalet hvert kvarter.

Men personalet på Psykiatrisk Center København havde overset noget hospitalsudstyr på hendes stue. 12. januar 2022 brugte Rebekka Elnegaard Wiede det hospitalsudstyr til at forsøge at strangulere sig selv.

Da lægerne fandt Rebekka, fik de genoplivet hende. Men i dag er hun hjerneskadet som følge af selvmordsforsøget, fordi hun i en periode ikke fik ilt nok til hjernen.

Ditte Elnegaard Haddaoui kan ikke forstå, at det kunne ske lige der, hvor hendes datter skulle være mest beskyttet. Der, hvor nogen skulle passe på hende, fordi hun ikke kunne passe på sig selv.

Jeg har så meget vrede i mig, selvom de har undskyldt nu

Ditte Elnegaard Haddaoui

Det burde heller ikke kunne lade sig gøre, fastslår Anders Fink Jensen, der er professor og cheflæge på Psykiatrisk Center København.

- Det er ekstremt ulykkeligt, når en patient forsøger at tage sit eget liv under indlæggelse. Men det kan desværre ikke undgås fuldstændig. Psykiatrien er jo ikke et fængsel, hvor vi bare spærrer patienterne inde. Vi kan ikke have fast vagt på patienterne hele tiden, fordi det også er vigtigt, at de udvikler sig, siger Anders Fink Jensen.

I Region Hovedstaden afdækker de hele tiden mulighederne for at forhindre det, men det sker altså, at de opdager, at der er noget, de har overset, forklarer han.

Psykiatrisk Center København vil ikke forholde sig til den konkrete sag over for TV 2. Men Ditte Elnegaard Haddaoui og hendes mand har været til møde med dem, hvor de ifølge Ditte har erkendt, at Rebekka Elnegaard Wiede var så selvmordstruet, at hun ikke skulle have haft adgang til hospitalsudstyret.

Psykiatrisk Center København oplyser til TV 2, at de efter Rebekka Elnegaard Wiedes selvmordsforsøg har ændret praksis for, hvilke ting der må være tilgængelige for patienter på deres lukkede afdelinger.

Midt i sorgen er det en lettelse for Ditte Elnegaard Haddaoui, hvis Region Hovedstadens tiltag om at fjerne den specifikke slags hospitalsudstyr kan forhindre, at andre familier kommer til at havne i samme situation. Men det fjerner ikke den frustration, der hver dag buldrer rundt i hende.

- Jeg har så meget vrede i mig, selvom de har undskyldt nu. Ledelsen har sagt, at de selvfølgelig skulle have passet bedre på Rebekka og lyttet bedre til os, men det er jo ikke godt nok. Vi får hende jo ikke tilbage, siger Ditte Elnegaard Haddaoui.

Den erkendelse kæmper hun med at holde fast i. Ofte overtager håbet om, at hun en dag igen kan få besøg af Rebekka og tale med hende som før. Det er lettest sådan. At lade håbet fylde.

Til Rebekkas 23-årsfødselsdag blev det dog tydeligt for hende, at det håb har lange udsigter.

Normalt ville fejringen af Rebekka være fyldt med grin. Hun og lillebroren ville have danset til sange fra Tiktok og fortalt masser af vittigheder. Men denne gang lå Rebekka stille i sin seng. Den var tiltet og drejet, så hun kunne se over på sin familie. De sad på række, hendes mor, mormor og morfar, som var kommet for at fejre hende.

Ved siden af på bordet lå gaverne. Hugo pakkede op.

Gaven fra ham selv var en drømmefanger, som skal jage alle de grimme tanker væk om natten.

Fra mor og papfar Riffi var en poncho.

Ditte krammede Rebekka og forklarede, at hun havde købt det, hun tænkte, der kunne bruges lige nu. Der havde jo ikke været en ønskeseddel så kilometer lang, som til den fødselsdag, hvor hun ønskede sig en trenchcoat og at få lavet negle.

Sådan vil det nok være de næste mange fødselsdage.

For Frank Humle, der er neuropsykolog på Center for Hjerneskader, har undersøgt Rebekka Elnegaard Wiede og set hendes journaler og scanningsbilleder.

Det må have været et råb om hjælp

Frank Humle vurderer, at de skader, Rebekkas hjerne fik under selvmordsforsøget, er blivende. Det betyder, at den svære fysiske påvirkning af hendes arme og ben vil vare ved, og at hendes indlæring, opmærksomhed og hukommelse vil være påvirket. Rebekka vil have brug for massiv pleje resten af sit liv.

Neuropsykologen forventer heller ikke, at hun vil komme til at kunne kommunikere almindeligt igen.

Det er en realitet, Ditte Elnegaard Haddaoui har svært ved at se i øjnene. Alligevel er hun lettet over, at hendes datter stadig er her i en eller anden forstand.

For hun er overbevist om, at Rebekkas sidste selvmordsforsøg udelukkende var et råb om hjælp. Hun føler sig sikker på, at hendes datter ikke ville dø.

- Hun fortrød altid bagefter og var så ked af det.

Ved hvert selvmordsforsøg er Rebekka altid blevet reddet, og Ditte Elnegaard Haddaoui har en fornemmelse af, at hun har planlagt forsøgene efter, hvornår hun vidste, at personalet eller familien ville tjekke til hende.

- Hun har jo altid formået at gøre noget, lige inden de kom. Tit har hun ringet på klokken efter dem eller ringet til mig, så jeg kunne ringe til afdelingen. Så hun har altid haft denne der livline ude, fordi hun ikke ville det.

Men 12. januar 2022 gik det galt. Og nu får Rebekka aldrig det liv uden dæmoner og selvmordstanker, hun drømte om.

Hvis du eller en, du kender, har selvmordstanker, kan du kontakte Livslinien på 70 201 201 alle dage mellem 11.00 og 05.00. Du kan også skrive til Livsliniens mail eller chatrådgivning her og her.

Du kan se dokumentaren 'Hold mig fast. Før jeg forsvinder' torsdag klokken 20.40 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 Play.