Et antal medarbejdere i Region Hovedstaden og Region Sjælland har været inde i en patientjournal tilhørende den 13-årige pige, der i weekenden ifølge politiet var udsat for alvorlige overgreb på Vestsjælland.

Derfor er de nu hjemsendt, og sagen er anmeldt til både Datastyrelsen og Styrelsen for Patientklager, skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

- Jeg bliver virkelig både rystet og ulykkelig over, hvis der er nogle af vores medarbejdere, der ikke har kunnet styre deres nysgerrighed og har snaget i en journal, der ikke bare handler om et barn, men et barn, der har været udsat for en forfærdelig forbrydelse, udtaler hospitalsdirektør på Rigshospitalet Rasmus Møgelvang.

Overvejer at politianmelde

De ansatte er hjemsendt, mens det undersøges, om der var faglig begrundelse for de opslag, de i løbet af weekenden har lavet i patientjournalen tilhørende den 13-årige pige.

Regionerne oplyser, at Rasmus Møgelvang på deres vegne har været i kontakt med pigens mor om opslagene i datterens journal og beklaget.

De oplyser samtidig i pressemeddelelsen, at man nu overvejer, om de hjemsendte medarbejdere skal politianmeldes:

- Jeg kan ikke udtale mig om de konkrete ansættelsesretlige konsekvenser for de enkelte medarbejdere, men med de skærpende omstændigheder i den konkrete sag, så betyder det, at alle ansættelsesretlige konsekvenser – herunder afskedigelse - er i spil. Samtidig vurderes det i hver enkelt tilfælde, om der skal ske politianmeldelse af den enkelte medarbejder, siger Rasmus Møgelvang.

De to regioner vil nu undersøge, om der er behov for at justere deres kontroller med patienternes sundhedsoplysninger.

Prøverum uden forhæng, spiritusflasker bag lås og slå og sko uden makker på hylderne.

Det er nogle af de tiltag varehuschef Søren Nielsen fra Kvickly i Odense har set sig nødsaget til at gøre brug af for at komme et fortsat stigende antal butikstyverier til livs.

- Vi har aldrig fået stjålet så mange fødevarer og dagligdagsvarer, som vi gør nu. Det er dagligt det sker, siger han og viser TV 2 et synligt bevis på det tiltagende rapseri, som han netop har fundet: Tre brudte pakker, der engang indeholdt boksershorts fra Björn Borg.

Landsdækkende problem

Søren Nielsen er langt fra den eneste varehuschef, der oplever en stigning i antallet af butikstyverier.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i første kvartal af 2023 er blevet anmeldt 5960 butikstyverier, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det svarer til en stigning på ni procent i forhold til fjerde kvartal 2022.

Antallet af anmeldte butikstyverier har været markant stigende siden fjerde kvartal 2021, hvor der blev anmeldt 3735 butikstyverier, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det svarer til en stigning på 60 procent, når fjerde kvartal 2021 sammenlignes med første kvartal 2023.

Vi har altid fået stjålet meget kød, men det er ikke engang dyrt kød længere. Nu er det også sådan noget som fars til frikadeller.

Søren Nielsen, varehuschef Fars, ost og brød

Coop oplyser til TV 2, at det fortsat er velkendte produkter, som er i højest kurs hos de langfingerede kunder: Produkter til personlig pleje, energidrik, vin og spiritus, dyrt kød og slik.

Det billede bekræfter Søren Nielsen fra Odense. Han oplever dog samtidig, at der sker en stigning i antallet af tyverier af mere almindelige dagligvarer:

- Vi har altid fået stjålet meget kød, men det er ikke engang dyrt kød længere. Nu er det også sådan noget som fars til frikadeller. Der bliver også stjålet meget brød og ost, så det er helt almindelige basisvarer. Det er den store forskel i forhold til før krisen, siger han.

Ingen konsekvenser

TV 2 har tidligere haft fokus på netop stigningen i antallet af butikstyverier. Blandt andet i dokumentaren "Hvor er politiet?", hvor en række butiksejere klagede over ringe hjælp fra ordensmagten.

Og netop hjælp fra politiet er også noget, Søren Nielsen efterlyser:

- Som jeg ser det er der ingen konsekvenser overhovedet for at ”låne” noget hos os, siger han.

TV 2 arbejder på en kommentar fra Fyns Politi.

Hverdagen for alle danskere blev 11. marts 2020 fuldstændig forandret.

En pandemi var nået til Danmark, og statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet ned.

En hel verden blev vendt på hovedet – også den nu afdøde realitystjerne Sidney Lees.

Men mens flertallet af danskerne formåede at vænne sig til en hverdag med mundbind, forsamlingsforbud og senere coronavacciner, ramte restriktionerne noget helt fundamentalt hos Sidney Lee.

Det var på barer og diskoteker, at han levede sit liv, men da stederne lukkede ned, forsvandt en stor del af hans identitet også.

- Da coronaen kom, var det ikke godt for Sidney. At byen lukkede, og vi ikke kunne gå i byen – det fratog ham hele hans verden, fortæller Mary-Ann Holm, der var kæreste med Sidney Lee i knap fem år.

Mens de færreste danskere kan have misset Sidney Lees eksistens i 2010’erne, levede han en mere anonym og også ensom tilværelse de sidste år af sit liv.

Det er den tid, som tredje og sidste afsnit af dokumentaren ‘Sidney’ handler om.

For nu fortæller nogle af Sidney Lees nærmeste om hans sidste år, der blandt andet var præget af alkohol, ensomhed og ”en besættelse” af corona.

Sidney Lee og Mary-Ann Holm mødte hinanden i 2016 på diskoteket Billy Booze.

Ugen efter aftalte de at gå i byen sammen igen, og Mary-Ann Holm husker stadig det møde i dag:

- Det fede var, at han lagde den der store arm rundt om mig. Og fra den dag af havde han den ligesom rundt om mig altid, siger hun.

Sidney Lee fortalte, at han faldt for den ni år ældre Mary-Anns modenhed, intelligens og udseende, mens hun faldt for ham, fordi han var både sjov og sød. Og de blev hurtigt kærester.

Mary-Ann Holm kunne godt mærke aldersforskellen, der kun blev tydeligere af, at Sidney Lee på mange måder hang fast i teenageårene.

Men det var faktisk også det, hun i nogen grad faldt for, da hun i starten besøgte ham på værelset hjemme hos hans forældre.

- Jeg havde det, som om jeg var teenager igen. Vi gemte os inde på hans værelse, og vi kunne ikke spille alt for højt, medmindre de ikke var hjemme.

- Og altså ... Hvor fanden får man det henne, når man er 45 år? Hvor får man lov til at føle sig som teenager igen? spørger hun.

Senere flyttede Sidney Lee ind hos Mary-Ann Holm.

Det var ifølge hendes eget udsagn ”vildt at få ham inden for dørene”.

Han startede nemlig med at skrue helt op for varmen og dække alle vinduer til, så der blev både varmt og mørkt, og på den måde kunne han game hele natten, fortæller hun.

Parret nød livet sammen og var både i byen og på den røde løber, men alt det stoppede altså i marts 2020 med coronapandemien.

Restriktionerne gjorde det umuligt for Sidney Lee at leve det liv, han ellers elskede, og det hadede han.

- Sidney og restriktioner er bare ikke godt sammen. Jeg synes, at Sidney mistede noget af det der sjove, glade gå-i-byen-Sidney, og han blev meget optaget af corona og det triste ting omkring det, fortæller Mary-Ann Holm.

Sidney Lee var meget kritisk over for både corona, restriktionerne, regeringens håndtering af sygdommen og vaccinerne.

Han delte holdningerne med sin bekendte Jarin Berthelsen.

- Vi var begge meget skeptiske omkring corona. Vi synes, at politikere og medier misbrugte deres magt til at skræmme befolkningen og sælge vacciner. Det var ikke, fordi vi ikke anerkendte, at den fandtes. Vi mente bare slet ikke, at det var så farligt, siger Jarin Berthelsen.

Ifølge Mary-Ann Holm fyldte corona pludselig meget for Sidney Lee.

- Det var det eneste, han ville tale om, og det eneste, han googlede. Han blev besat af corona, siger hun.

Det fyldte så meget, at han stødte flere venner fra sig, der ikke havde det på samme måde som ham. Og frustrationen over hele nedlukningen fyldte langt mere for Sidney, end den gjorde for Mary-Ann Holm.

Hør Sidneys ekskæreste og mor fortælle endnu mere om Sidneys svære forhold til corona og corona-isolationen i podcasten her.

Han fandt dog en løsning på sit store behov for at komme ud under den første coronanedlukning:

Dyrehavsbakken i Klampenborg.

Et nyt liv på Bakken

Forlystelsesparken kunne åbne tidligere op end mange andre steder, fordi det meste foregik udendørs.

Der var en spillehal og udendørsbeværtning, hvor man kunne drikke øl, og det gav Sidney Lee mulighed for at gøre noget af det, han holdt så meget af igen.

Nemlig at spille på maskiner og møde mennesker.

Sidney Lee begyndte at komme der så meget, at han fik sin egen stol i spillehallen og fik free play på maskinerne.

Mens Sidney Lee stod og gamede, skete det jævnligt, at han blev genkendt.

Især fordi han helt bevidst trak i sit ”Sidney-outfit”.

- Han har været ude på Bakken, hvor han havde en kasket på, og så måtte han lige bytte om til bandana, fordi han ikke fik nok opmærksomhed, hvis han ikke havde sin ”nissehue på”, som han sagde, fortæller Mary-Ann Holm.

Mary-Ann Holm havde dog ikke samme begejstring for Bakken, hvor Sidney, ifølge hende, kom mange gange om ugen.

Og efterhånden gled parret fra hinanden.

- Jeg gad ikke Bakken så meget, som han havde lyst til. Jeg var ikke så optaget af, hvor frygtelige restriktionerne var. Vi havde nogle ting, der delte os på mange måder, siger hun.

Under og efter coronanedlukningerne begyndte Sidney Lee at drikke mere alkohol.

Mary-Ann Holm havde sagt til ham, at man bliver gammel, hvis han spiste dårligt, drak for meget og ikke motionerede.

Men for ham var alt sjovere, når man havde ”en lille buzz på”, som han sagde.

I de sidste år af Sidney Lees liv blev der kun skrevet meget lidt om ham i bladene og aviserne.

Det var nærmest kun, når der var Reality Awards, at fik han plads i fjernsynet og i spalterne.

Her gik det ikke ubemærket hen, at han var blevet en del større.

I 2021-udgaven af prisuddelingsshowet fik Sidney Lee hårde ord med på vejen af Ekstra Bladets såkaldte ”modediktator”.

- Ingen over og ingen ved siden af, men søde Sidney Lee, hvad er der dog gået galt? Vi kan alle tage et par kilo på her under coronalockdown, men dette er jo i en liga for sig – man kan jo knap nok kende manden, stod der i avisen.

Det var i spillehallen Mr. Muscle på Bakken, at Camilla Nielsen i foråret 2021 først fik øjenkontakt med Sidney Lee og så faldt i snak med ham.

Hun kendte ham fra medierne, og hun havde altid kunnet lide ham, fordi han virkede som et menneske, der turde være sig selv.

Blandt flippermaskiner talte de længe om deres fælles interesser for heavy metal og film fra 1980’erne, og Camilla Nielsens ene datter fik en selfie med realitystjernen.

De blev hurtigt kærester, selvom ingen af dem ledte efter en.

I hinanden genkendte de følelsen af at stikke ud og ikke at passe ind ret mange steder.

Hun husker ham som glad i den periode, men hun fortæller også, at han i den sidste tid havde ”nogle dyk, hvor det var svært at være Sidney”.

På den ene side havde han brug for opmærksomheden, men på den anden side kunne det godt være overvældende for ham.

Samtidig havde nedlukningen under coronaperioden givet ham en følelse af ensomhed.

- Sidney sagde ikke så meget om den der tristhed – andet end at han havde brug for, at jeg var der. Det var jeg selvfølgelig. Han fortalte mig, at det havde været hårdt, at det havde taget hårdt på ham, og at han følte sig ensom, fortæller Camilla Nielsen.

Den ene af Camillas to voksne døtre var gravid, hvilket betød, at Sidney Lee skulle være papmorfar.

- Han glædede sig til at blive en slags legeonkel, siger Camilla Nielsen.

Hun fortæller, at Sidney Lee foreslog, at pigen skulle hedde Angie, når hun blev født.

Sidney Lee og Camillas forhold udviklede sig, og de begyndte at lægge fremtidsplaner. Det var meningen, at de skulle flytte sammen.

Men 16. maj 2022 døde Sidney Lee.

Sidney Lee boede stadig hjemme hos sine forældre, da han døde.

Han hadede at gå til lægen og gjorde det næsten aldrig, men han fik dog tjekket nogle problemer med maven, som han havde døjet med længe.

Også forældrene troede, at det var noget maveonde, Sidney Lee havde.

Ingen vidste, at han var syg med lungebetændelse, der blev til en blodforgiftning, og som endte med at tage livet af ham.

Forældrene ringede 112, og politiet var de første, der nåede frem, men da var det for sent at hjælpe ham.

Dødsfaldet kom som et stort chok for hans familie, kæreste og venner.

- Vi havde aldrig troet, at han kunne dø nu. Aldrig. Den stærke mand, siger Sidney Lees mor, Bente.

Hverken familien, Mary-Ann Holm eller Camilla Nielsen ønsker at fortælle mere om Sidney Lees død, end de har gjort i programmet.

Selvom det snart er et år siden, at Sidney Lee døde, føles det for Camilla Nielsen, som om hun fik beskeden i går.

Siden har hun kunnet læse, hvordan han er blevet hyldet for at være original og holde fast i at være det.

Det ville have glædet ham at få den anerkendelse, tror Camilla Nielsen.

Sidney Lee nåede aldrig at blive papmorfar og “legeonkel” for hendes barnebarn, som blev født efter hans død. Den lille pige har dog fået navnet Angie.

Du kan se programmet 'Sidney' klokken 20.40 tirsdag eller allerede nu på TV 2 PLAY.

Du kan også høre familie og venner fortælle endnu mere om realitystjernens liv i tredje og fjerde afsnit af Echo Dox-podcasten 'Sidney Lee - min historie', som kan høres alle de steder, du ellers hører podcast.

Til maj skifter Sofie Carsten Nielsen Christiansborg ud med Dansk Industri (DI), når hun tiltræder stillingen som EU bio project director.

- Det er lige mig, siger hun om det nye job ved et pressemøde i Industriens Hus i København.

- Kombinationen af grønne løsninger, viden og forskning. Et virkelig progressivt dansk erhvervsliv og så selvfølgelig EU, som skal være med til at løfte det her. Jeg glæder mig rigtig, rigtig meget til at komme i gang.

EU er bagud

Den tidligere radikale leder skal arbejde med biosolutions, som hun kalder "naturens egne løsninger" på "klimaudfordringer, naturudfordringer, udfordringer med mangel på fødevarer eller fødevarer, der tager alt for meget plads, så der bliver plads til endnu mere biodiversitet og CO₂-reduktioner".

- Der er danske og europæiske virksomheder, der er i front her, men til gengæld er EU ikke ligefrem i front på det her område, fortæller Sofie Carsten Nielsen.

DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, uddyber, at danske såvel som europæiske virksomheder søger uden for EU, når de skal lancere nye biosolutions-produkter, fordi godkendelsesprocedurerne er for langsommelige.

Jeg har siddet i Folketinget i godt 11 år og gjort alt, hvad jeg kunne, for at løfte det, som jeg troede på. Nu er tiden kommet til at lave noget andet

Sofie Carsten Nielsen, afgående folketingsmedlem og tidligere partileder, Radikale Venstre

Det kan tage syv år i EU, mens det kun tager to i USA.

- Vi regulerer det hele, som om det er gammeldags kemi. Men det er jo netop det, der skal erstatte farlig kemi og få langt flere grønne løsninger. Så det er det, jeg skal lande i løb og være med til at løse her fra 1. maj, lyder det fra Sofie Carsten Nielsen på pressemødet med den kommende chef.

Radikal var interesseret i andre opgaver

Kontakten mellem de to er opstået, efter at hun i november trådte af som politisk leder for Radikale Venstre.

Det gjorde hun som konsekvens af valgresultatet, der efterlod partiet halveret og hende selv med så få personlige stemmer, at hun var på nippet til slet ikke at blive genvalgt.

Det tog Sofie Carsten Nielsen som et tegn på, at der ikke var tillid til hende længere.

- Mandatet er for svagt. Vælgernes stemmer vil noget andet, og det har jeg den største respekt for. Derfor kan jeg selvfølgelig heller ikke fortsætte som politisk leder, sagde hun, da hun trådte af som partileder dagen efter valget.

DI-direktøren fortæller på pressemødet, at han med udsigt til den nye opgave kiggede ud i landskabet efter nogen, der kunne have erfaringen og kompetencerne "til virkelig at kunne flytte det her".

- Og så var det – som det er i livet nogle gange – heldigt, at Sofie Carsten Nielsen var interesseret i andre opgaver, siger Lars Sandahl Sørensen.

Den radikale profil var ikke den eneste kandidat til jobbet, fortæller han.

Det er aldrig et godt tidspunkt

- Det er altid svært at finde den rigtige timing for sådan noget, svarer Sofie Carsten Nielsen en journalist, der spørger, om jobskiftet ikke er respektløst over for vælgerne, der stemte hende i Folketinget for bare et halvt år siden.

Det er en beslutning, som er forståelig, og som jeg respekterer. Men jeg kommer til at savne Sofie

Martin Lidegaard, leder af Radikale Venstre

Hun synes, at det er "fair og ordentligt" at give sin efterfølger muligheden for at komme videre og få god tid til det.

- Timingen i forhold til, hvornår sådan nogle chancer opstår, kan man ikke selv styre, og nu var den der. Jeg tror aldrig, at der er et godt tidspunkt.

Sofie Carsten Nielsen har selv fået begge reaktioner, fortæller hun. Altså både dem, der mener, at det er for dårligt, og dem, der under hende at komme videre.

Men synes du, at det er helt uproblematisk?

- Jeg synes, at det er rimeligt, at jeg nu griber den her mulighed. Det har jeg det rigtig godt med. Jeg glæder mig. Det er meningsfuldt for mig, siger Sofie Carsten Nielsen og tilføjer, at jobbet er i harmoni med alt det, hun hidtil har stået for.

- Hvorfor er det her job mere attraktivt end at sidde i Folketinget for Radikale Venstre? spørger en anden journalist.

- Det er bare noget andet. Jeg har siddet i Folketinget i godt 11 år og gjort alt, hvad jeg kunne for at løfte det, som jeg troede på. Nu er tiden kommet til at lave noget andet.

- Jeg kommer til at savne Sofie

Udmeldingen kom ikke som noget stort chok for Radikale Venstres leder, Martin Lidegaard.

- Det kommer ikke helt bag på mig det her. Og jeg synes, at det er en beslutning, som er både forståelig, og som jeg respekterer. Men jeg kommer til at savne Sofie, siger han til TV 2.

Han uddyber, at Sofie Carsten Nielsen formåede at samle Radikale Venstre på et "meget svært" tidspunkt, da den tidligere leder Morten Østergaard trak sig fra posten som konsekvens af, at han havde krænket en partifælle og forsøgt at skjule det.

- Det vil vi altid huske hende for, siger Martin Lidegaard.

Han synes, at det er "helt naturligt", at Sofie Carsten Nielsen "lige skulle ryste hovedet og sondere, hvad der var af muligheder" efter valget.

- Det er helt forståeligt, og jeg respekterer fuldt ud hendes beslutning, selvom jeg også er lidt ked af den.

Hestehale og faglig indsigt

Lidegaard trøster sig med, at Sofie Carsten Nielsens afgang betyder et gensyn med det tidligere folketingsmedlem Stinus Lindgreen.

Han sad i Folketinget for partiet i sidste valgperiode, men opnåede lige akkurat ikke genvalg til fordel for Sofie Carsten Nielsen.

- Det er jo en kæmpestor trøst, at vi får en så dedikeret og erfaren mand som Stinus Lindgreen tilbage i dansk politik. Jeg ved, at han vil fylde pladsen godt ud for Sofie, og jeg ved, at han har en masse at byde på.

- Jeg tror, at alle kan huske Stinus fra tiden under corona, hvor han var formand for epidemiudvalget. Han er en mand, folk kender med sin hestehale og dybe faglige indsigt, siger Martin Lidegaard.

Glæder sig til at komme tilbage

Stinus Lindgreen siger til TV 2, at han glæder sig til at komme tilbage til Folketinget. Han var heller ikke voldsomt overrasket, da Sofie Carsten Nielsen ringede til ham søndag aften og overbragte ham nyheden om det nye job.

- Jeg har brugt tiden på at nyde den barsel, som jeg ikke nåede at få under sidste valgperiode. Og så har jeg selvfølgelig gået og tænkt på, hvad der skulle ske med mit liv her fremover, siger han i sin have, hvor hønsene går og kagler i baggrunden.

- Men det er klart, at jeg kunne også godt læse valgets tale. Jeg vidste, at det var jo ikke urealistisk, at jeg ville komme tilbage igen før tid.

Sofie Carsten Nielsen har siddet i Folketinget siden 2011 og var partileder fra 2020 til 2022. Hun forlader Folketinget ved udgangen af april.

Sofie Carsten Nielsen (RV) har fået nyt job i Dansk Industri (DI), hvor hun skal være såkaldt EU bio project director.

Hun tiltræder i sin nye stilling 1. maj og forlader derfor Folketinget.

DI holder pressemøde om udnævnelsen klokken 11.30 i Industriens Hus i København, hvor både Sofie Carsten Nielsen og DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, vil være til stede.

Tog ansvar for valgresultatet

Sofie Carsten Nielsen gik af som leder for Radikale Venstre dagen efter folketingsvalget i november, hvor det var uklart, om hun overhovedet var blevet valgt ind.

Blot 2467 personer i Københavns Omegns Storkreds havde sat kryds ved den daværende partileder.

- Stemmetallene viser meget tydeligt, at der ikke er tillid til mig. Og uanset om jeg bliver valgt ind eller ej, så er mandatet for svagt, sagde hun.

- Vælgernes stemmer vil noget andet, og det har jeg den største respekt for. Derfor kan jeg selvfølgelig heller ikke fortsætte som politisk leder.

Radikale Venstre blev halveret ved valget og gik fra 16 til 7 mandater. Sofie Carsten Nielsen tog ansvaret for valgresultatet i sin tale.

Exit giver plads til erfaren suppleant

Det var Sofie Carsten Nielsen, som i begyndelsen af juli sidste år – efter Mink-kommissionens hårde kritik af regeringen – satte statsminister Mette Frederiksen (S) stolen for døren og truede med et mistillidsvotum, hvis ikke hun udskrev folketingsvalg senest ved Folketingets åbning i oktober.

Sofie Carsten Nielsen har været medlem af Folketinget siden 2011. Hun har i alle årene været en fremtrædende figur i partiets folketingsgruppe og var også uddannelses- og forskningsminister fra februar 2014 til folketingsvalget i juni 2015.

Hun blev politisk leder i oktober 2020, efter at den daværende formand, Morten Østergaard, trak sig fra posten som konsekvens af, at han havde krænket en partifælle og forsøgt at skjule det. Hun blev valgt ved et kampvalg mellem hende og Martin Lidegaard.

Sofie Carsten Nielsens exit fra Folketinget giver plads til Stinus Lindgren, der er hendes suppleant.

Han sad i Folketinget fra 2019 frem til valget i november, hvor han var en markant sundhedsordfører for partiet. Han var blandt andet formand for epidemiudvalget i en periode under coronakrisen.

TV 2 arbejder på at få en kommentar fra Sofie Carsten Nielsen, Stinus Lindgren og Radikale Venstres leder, Martin Lidegaard.

Mindst 83 er døde og 1126 er kommet til skade efter intense kampe mellem militæret og den paramilitære gruppe RSF i Sudan.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ifølge nyhedsbureauet dpa.

Hospitalerne i hovedstaden, Khartoum, er under pres på grund af de mange tilskadekomne og døde.

Derudover mangler hospitalerne blod og lægemidler til blandt andet transfusion.

Situationen forværres blot yderligere af strømafbrydelser og mangel på vand som følge af weekendens temperaturer på omkring 40 grader.

Kampene mellem RSF og den sudanske hær brød ud lørdag morgen.

Hovedstaden er hårdest ramt

Der har været kampe flere steder i Sudan, men hovedstaden er indtil videre hårdest ramt.

Uroen er opstået efter flere dages spændinger og magtkampe mellem hæren og den paramilitære organisation RSF.

Parterne stod i fællesskab bag et kup i efteråret 2021.

Siden da er de dog blevet uenige om, hvordan Sudan skal transformeres fra et militært styre til et civilt styre.

Et at stridspunkterne er angiveligt, hvorvidt RSF skal integreres som en del af den sudanske hær.

Søndag eftermiddag skulle en kortvarig våbenhvile have fundet sted, men kampene fortsatte ifølge avisen The Guardian.

Våbenhvile søndag eftermiddag

Våbenhvilen blev iværksat på FN's initiativ og skulle vare fra klokken 16 til 19 lokal tid.

Også tre ansatte i FN's fødevareprogram, WFP, har mistet livet som følge af kampene.

Sudan, der arealmæssigt er Afrikas tredjestørste land, har flere gange i løbet af de seneste par årtier været ramt af uro.

I december 2018 blev der indledt masseprotester mod stigende fødevarepriser, og i april 2019 blev præsident Omar al-Bashir væltet.

To og et halvt år senere stod Sudans hær sammen med RSF bag et kup.

Siden kuppet i oktober 2021 har Sudan været ledet af et råd bestående af generaler.

På et pressemøde kunne politiinspektør Kim Kliver søndag eftermiddag meddele, at 13-årige Filippa er blevet fundet i live og ved bevidsthed.

- For få minutter siden kunne vi meddele Filippas forældre, at Filippa er fundet i live, sagde Kim Kliver på pressemødet.

I den forbindelse oplyste politiet, at man har anholdt en 32-årig.

Selvom politiet nu har fundet Filippa, så understregede Kim Kliver, at politiet stadig ser med ”stor alvor” på sagen.

- Vi skal behandle denne her sag med den akkuratesse, der skal til i forhold til det, og dermed skal vi ikke bagatellisere det, Filippa har måtte være udsat for, sagde han ved pressemødet.

Et stort politiarbejde forude

Politiet har siden lørdag arbejdet intensivt på at finde Filippa. På trods af det store arbejde venter der stadig politiet et stort arbejde. Der er nemlig rigtig meget efterforskning, der skal laves færdig nu, siger tidligere drabschef Jens Møller.

- Nu skal man have fastlagt, hvad det er, der sker, fra det øjeblik hun forsvinder, hvorfor hun forsvinder, og hvad formålet har været, siger Jens Møller.

Derudover skal man kortlægge, hvor Filippa har befundet sig det seneste døgn.

Her har politiet nogle tekniske muligheder med at spore telehistorik, og så har de en masse vidneudsagn, de skal arbejde videre med, fortæller den tidligere drabschef.

Han peger også på, at der er foretaget et væld af tekniske undersøgelser, som man nu venter svar på. Politiet skal også have ransaget de ejendomme, der er sat i forbindelse med forbrydelsen, hvor politiet skal sikre DNA og fingeraftryk.

Afhøringer og grundlovsforhør

Udover at kortlægge det seneste døgn, så skal de involverede i sagen afhøres. Det er ifølge Jens Møller svært at sige, hvornår det kan lade sige gøre.

- Helt standardmæssigt så vil Filippa blive kørt til undersøgelser hos en retsmediciner for at kigge på eventuelle skader, siger den tidligere drabschef.

Efterfølgende vil hun ifølge Jens Møller modtage den hjælp, hun behøver, og så skal hun have mulighed for at være sammen med sin familie, inden en afhøring kan finde sted.

- Man skal altid tage de lægefaglige hensyn til en person alvorligt, og det går før sporsikring og andet. Lige nu er det Filippas mentale helbred, der er rigtig vigtigt, siger Jens Møller.

Der skal også foretages en afhøring af den anholdte mand. Han skal ligeledes forbi en retsmediciner, og så vil der blive foretaget en personundersøgelse af den 32-årige.

Politiet oplyste ved pressemødet, at der også er foretaget andre anholdelser i sagen. På nuværende tidspunkt har politiet ikke oplyst, hvilken forbindelse de har til sagen, men vedkommende skal også afhøres.

Jens Møller vurderer, at det som minimum, må være sigtelsen frihedsberøvelse, der skal være grundlaget for grundlovsforhøret af den 32-årige. Politiet har efterfølgende meddelt, at grundlovsforhøret finder sted i morgen.

Det er for tidligt at spekulere om, hvilke andre sigtelser der kan komme, understreger den tidligere drabschef.

En fængslet ekspolitiker fra Indien og hans bror er begge blevet skudt og dræbt under et tv-interview.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den tidligere politiker, 61-årige Atiq Ahmed, har været fængslet siden 2019 for kidnapning.

De to brødre var lørdag kortvarigt ude af fængslet i forbindelse med en helbredsundersøgelse.

Mens de i håndjern blev transporteret mod et hospital, svarede de på spørgsmål fra fremmødte journalister.

Under interviewet bliver der pludselig holdt en pistol op for Atiq Ahmeds hoved. Begge brødre bliver kort efter skudt på klos hold.

- Ifølge vores foreløbige oplysninger var der tre personer, som udgav sig for at være journalister, der henvendte sig til dem og åbnede ild.

- Angrebsmændene er tilbageholdt og bliver afhørt, siger Prashant Kumar, der er repræsentant for det lokale politi ifølge AFP.

Involveret i Indiens kriminelle underverden

Hændelsen fandt sted i Prayagraj i det nordlige Indien.

Begge dræbte brødre var dybt involverede i Indiens kriminelle underverden, skriver AFP. Atiq Ahmed var angiveligt anklaget i mere end 100 forskellige sager.

Ifølge lokale medier havde en af lørdagens gerningsmænd et tv-kamera, mens en anden holdt en mikrofon med et logo fra en tv-station.

En politibetjent skal være kommet til skade i angrebet.

Frygter voldelige protester

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har dobbeltdrabet skabt frygt for, at der opstår voldelige protester. Derfor har delstaten Uttar Pradesh indført et midlertidigt forbud mod forsamlinger på mere end fire personer.

- Vi ønsker ikke, at der er nogen former for protest, der får momentum, siger en unavngiven embedsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I sidste uge blev 61-årige Atiq Ahmeds søn dræbt.

Sønnen havde været efterlyst i en drabssag, der blev efterforsket som en del af en større operation mod mafiagrupper i Indien, skriver Reuters.

Når dronning Margrethe søndag fejrer sin 83-årsfødselsdag, bliver det ikke kun markeret herhjemme.

Godt 1600 kilometer fra Amalienborg har den ukrainske by Mykolajiv lavet en videohilsen i dagens anledning.

Her synger elever fra den lokale musikskole en ny version af den kendte danske fødselsdagssang 'I dag er det Oles fødselsdag...', mens de vifter med danske flag.

Melodien er blevet udstyret med en original ukrainsk tekst, der i anledning af dronningens fødselsdag er blevet forfattet af medarbejdere i bykulturforvaltningen og tv-kanalen MART.

Det oplyser bystyret på Facebook, hvor det har delt videoen, der også viser de ukrainske børn danse ballet, læse bøger, male og tegne.

- Deres majestæt dronning Margrethe. På Deres fødselsdag overbringer jeg hermed de oprigtigste lykønskninger fra alle borgere i den ukrainske by Mykolajiv. Vi ønsker Dem og hele det danske folk godt helbred, lykke, fred, harmoni og velstand, siger byens borgmester, Oleksandr Sjenkevytj, i videoen.

Ifølge bystyret har det også sendt videohilsenen til det danske hof via Danmarks ambassade i Ukraine.

- Så snart der igen hersker fred på ukrainsk jord, vil vi med glæde byde Dem velkommen i vores solrige land mod syd. Deres majestæt, tillykke med fødselsdagen, siger Oleksandr Sjenkevytj.

Hilsen er tegn på taknemmelighed

Det er ikke tilfældigt, at det er lige netop Mykolajiv, der sender en hilsen til den danske regent.

Mykolajiv er nemlig Danmarks venskabsby i Ukraine.

Det betyder, at vi i Danmark har påtaget os et særligt ansvar for at være med til at genopbygge den sydukrainske by efter krigen.

En "kæmpe, kæmpe, kæmpe opgave", som statsminister Mette Frederiksen (S) udtrykte det, da hun i januar besøgte Mykolajiv sammen med forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

- Der er tale om kæmpemæssige ødelæggelser og meget, meget store flygtningestrømme herfra. Men der er også tale om en by, hvor folk begynder at komme tilbage til blandt andet på grund af det arbejde, som Danmark står bag og har engageret sig i, sagde den danske statsminister under besøgt.

Mykolajiv var blandt de første byer, der blev angrebet af russiske styrker, da Rusland sidste år indledte sin invasion af Ukraine.

Danmark har i første omgang afsat 100 millioner kroner til en genopbygningen af byen – et beløb, der ifølge regeringen vil stige.

På Facebook skriver det ukrainske bystyre da også, at fødselsdagshilsenen til Danmarks dronning er lavet "som et tegn på taknemmelighed for den støtte, som Mykolajiv modtager fra det danske folk".

- Vi er hjerteligt taknemmelige for den stærke støtte, som Deres land har givet os i disse vanskelige tider, siger Oleksandr Sjenkevytj i videoen.

En amerikansk mand, som sidste år blev fundet død i sin fængselscelle, døde efter at være blevet "spist levende" af insekter.

Det mener den afdøde Lashawn Thompsons familie og deres advokat, Michael Harper.

Billederne er virkelig forfærdelige, de er svære at kigge på

Brad McCrae, bror til afdøde

Familien kræver nu en efterforskning af dødsfaldet, og at fængslet i Fulton County i Atlanta bliver lukket.

35-årige Thompson blev fundet død 13. september 2022. Hans celle var ifølge dokumenter fra fængslet så beskidt, at en ansat iførte sig en beskyttelsesdragt, inden vedkommende gik ind i cellen, skriver The Washington Post.

Fængselsbetjente forsøgte forgæves at genoplive ham i cellen, og en efterfølgende obduktion kunne ikke fastslå dødsårsagen.

Obduktionsrapporten beskrev dog et "ekstremt alvorligt" angreb af små insekter rundt om på Lashawn Thompsons krop. Hans ansigt og forskellige kropsdele var dækket af små sår og læsioner fra gentagen pillen i huden, lød det i rapporten.

Advokaten Michael Harper har med tilladelse fra de pårørende offentliggjort billeder af Thompsons insektinficerede lig og den uhumske celle, hvor han blev fundet.

Ifølge fængslets egen rapport om hændelsen var cellen dækket af skidt og lus, da betjente fandt Lashawn Thompson livløs. En rapport fra en retsmediciner har beskrevet insekterne som væggelus.

Familien er derfor ikke i tvivl om dødsårsagen.

- Fængselscellen, som hr. Thompson var anbragt i, var ikke egnet til et sygt dyr. Han fortjente ikke dette, siger Michael Harper i en erklæring udsendt i denne uge.

Ansatte så forværring i helbred

Advokaten fortæller, at Lashawn Thompson ikke havde nogen problemer med helbredet, inden at han blev fængslet.

Han blev anholdt i Atlanta i juni i en sag om vold og placeret i fængslet i Fulton County.

Da det blev fastslået, at Thompson havde psykiske problemer, blev han overført til den psykiatriske fløj i fængslet. Her sad han, indtil han tre måneder senere blev fundet død.

De satte den mand i den celle, og efterlod ham der til at dø. Og det er præcis, hvad der skete

Michael Harper, advokat

Ifølge familiens advokat viser dokumenter fra fængslet, at både fængselsbetjente og sundhedspersonale havde noteret sig, at Lashawn Thompsons helbred var forværret, men at der ikke blev gjort noget for at hjælpe ham.

- De overværede bogstaveligt talt hans helbred forfalde, indtil han døde. Da hans lig blev fundet, nægtede en af fængselsbetjentene at udføre hjertemassage, fordi hun med egne ord "flippede ud", forklarer Michael Harper i sin erklæring.

Thompsons familie samarbejder nu med læger for at undersøge hans død, forklarer advokaten.

Brad McCrae, der er bror til den afdøde, fortæller til The Washington Post, at familien er rystet over forholdene, der beskrives i fængselsrapporten, og billederne, der viser omfanget af insektinficeringen på brorens krop.

Han forklarer, at familien har valgt at offentliggøre billederne for at illustrere den mishandling, de mener, at broren har været udsat for.

- Det er hjerteskærende. Billederne er virkelig forfærdelige, de er svære at kigge på, siger han til avisen.

Fængsel erkender store problemer

Thompsons familie bor i delstaten Alabama, og de fortæller, at de slet ikke var bekendt med anholdelsen, før de modtog et opkald, der informerede dem om hans død.

Det fortalte de på et pressemøde torsdag sammen med deres advokat.

Ifølge advokaten har familien først for nylig fået indsigt i papirerne omhandlende Lashawn Thompsons død, og derfor reagerer de først nu.

En talsmand fra Fulton County Sheriff’s Office, som er ansvarlig for driften af fængslet, oplyser i en erklæring til lokalmediet WSB-TV, at de er i gang med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet.

Talsmanden tilføjer, at der allerede er blevet afsat midler til at håndtere insektangreb og sundhedsproblemer i fængslet. Samtidig udtrykker myndigheden støtte til familiens ønske om at få erstattet fængslet med nye faciliteter.

- Det er ingen hemmelighed, at de forfaldne og hastigt forværrede forhold i den nuværende bygning gør det utroligt vanskeligt at nå målet om at give et rent, vedligeholdt og sundt miljø for alle indsatte og ansatte, står der i erklæringen.

Advokaten Michael Harper siger til The Washington Post, at familien værdsætter, at der allerede nu bliver gjort noget for at forbedre forholdene i fængslet. Men der er behov for yderligere handling, understreger de.

- Hvis du ser på de billeder, hvor uværdig den celle var, hvordan kom det så overhovedet dertil i første omgang? spørger Harper.

- De satte den mand i den celle, og efterlod ham der til at dø. Og det er præcis, hvad der skete, sagde han på pressemødet.

Thompsons familie har endnu ikke taget juridiske skridt i sagen, men det har de tænkt sig at gøre, når de har fået svar fra de læger, der nu undersøger de nærmere forhold bag dødsfaldet.