Den tidligere amerikanske udenrigsminister Colin Powell er død.

Det skriver CNN.

Colin Powell blev 84 år gammel, og hans familie oplyser på Facebook, at han døde af komplikationer efter smitte med covid-19.

- Vi har mistet en bemærkelsesværdig og kærlig mand, far, bedstefar og en stor amerikaner, skriver de og tilføjer, at Powell var fuldt vaccineret mod coronavirus.

I 2000 blev Powell udnævnt til USA's 65. udenrigsminister af den daværende republikanske præsident, George W. Bush.

- General Powell er en amerikansk helt, et amerikansk forbillede og en stor amerikansk historie, sagde præsident Bush i den anledning.

Dermed blev Colin Powell den første afroamerikanske udenrigsminister i amerikansk historie.

En erfaren militærmand

Powell var en erfaren og hædret militærmand, der begyndte sin karriere med to udsendelser til Vietnam i 60'erne og 70'erne.

Under præsident Ronald Reagan blev Colin Powell i 1987 landets første afroamerikanske nationale sikkerhedsrådgiver.

Powell steg i graderne og under præsident George H.W. Bush blev han i 1989 udnævnt til USA’s forsvarschef. Hans popularitet i hjemlandet steg støt i forbindelse med den amerikanskledede koalitions sejr i Golfkrigen.

På et tidspunkt midt i 90’erne blev Colin Powell anset som det bedste bud på USA’s første sorte præsident.

Ridser i lakken

Men hans ry fik nogle dybe ridser i lakken, da han som udenrigsminister under præsident George W. Bush i 2003 holdt en kontroversiel tale i FN i et forsøg på at skabe et flertal for krigen i Irak.

Her sagde han blandt andet, at Iraks daværende præsident, Saddam Hussein, udgjorde en stor fare, fordi Irak havde masseødelæggelsesvåben.

Flere af Powells udtalelser blev senere bevist som værende baseret på upræcise eller forkerte efterretninger.

- Det er en skamplet, og det vil altid være en del af mit eftermæle. Det var smertefuldt, sagde Powell i 2005 i et interview med ABC.

Utilfreds med partilinjen

Senere i sin politiske karriere blev han i stigende grad desillusioneret og utilfreds med det, han mente, var en højredrejning i det republikanske parti.

Han brugte derfor sin politiske magt i Washington til at få stemt demokrater ind i Det Hvide Hus.

En af dem var Barack Obama, som Colin Powell i 2008 anbefalede til posten som USA's første sorte præsident.

Colin Powell blev gift med hustruen Alma i 1962. Parret fik sammen børnene Michael, Linda og Annemarie.

Ikke en af høgene

Ifølge TV 2s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster, vil Colin Powell gå over i historien som en central skikkelse i både amerikansk og international politik.

- Derfor er det også enormt tragisk og rammende, at Colin Powell tilsyneladende døde med covid-19, der i den grad har været en politisk historie i USA, siger Mirco Reimer-Elster.

Colin Powell hørte ikke til blandt høgene i amerikansk udenrigspolitik og var ikke fortaler for en aggressiv amerikanske udenrigspolitik.

- En del af Powells eftermæle er den deciderede Colin Powell-doktrin, der var på mode i amerikansk politik – især i 90'erne. Her mente Powell grundlæggende, at hvis man skulle involvere sig militært, skulle det helst være med så lille et fodaftryk som muligt, fortæller Mirco Reimer-Elster.

Efter mere end et år, hvor boligmarkedet kun er blevet varmere og varmere, er der nu sket en ret markant opbremsning i antallet af solgte boliger.

Således blev der i tredje kvartal solgt 24.205 boliger i Danmark. Det er 28 procent lavere end årets første tre måneder og 20 procent lavere end samme periode sidste år.

Det skriver Boligsiden.dk.

- I løbet af sommeren faldt der mere ro på, og selvom vi ser en let stigende handelsaktivitet i september, befinder vi os nu på et mere naturligt niveau, som minder om det, vi tidligere har set i årene inden corona, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Markedet er ikke gået i stå

Selvom salgstallene er noget lavere end de foregående måneder, er markedet langtfra gået i stå. Mens den største opbremsning er sket på markedet for sommerhuse, er det nu villaer og rækkehuse, der holder det samlede boligsalg oppe.

Og det overrasker ikke Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom hos Nykredit.

- Det akutte behov for en sommerbolig herhjemme, der opstod under pandemien, er ved at være forsvundet igen. Vi må heller ikke glemme, at priserne på sommerhusene er steget rigtig meget under pandemien. Derfor tror jeg også, at køberne sidder og afventer markedet i øjeblikket, siger hun til Ritzau.

Kan gå i begge retninger

Både i juli og august lå det samlede salg af boliger på omkring 7800, men i september steg salget til omkring 8700.

Og selvom der fortsat bliver solgt masser af huse, er kurven knækket i den første uge af oktober.

- Det kan være en indikation på, at hussalget også er på vej ned på niveauet for tiden før corona, som både lejligheds- og sommerhussalget har ligget på i lang tid, siger Birgit Daetz.

Efter at have været undervejs i ti år blev der i sommeren 2021 vedtaget et EU-direktiv, som fra nytår forbyder visse sundhedsskadelige stoffer i tatoveringsblæk.

Reglerne er dog knap blevet præsenteret for de enkelte lande, før kritikken hagler ned.

De seneste dage har tatovører givet udtryk for, at deres erhverv står for fald, hvis lovgivningen bliver til virkelighed, og en ekspert mener, at listen over skadelige stoffer er lavet uden fagligt fundament.

Sidstnævnte får nu Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, til at rette en skarp kritik af EU-Kommissionen, som har udarbejdet listen.

- Det var ikke det, vi ville. Jeg havde tillid til, at Kommissionen inddrog eksperter, men det lyder som om, man er på usikker grund her, siger han til TV 2.

Morten Løkkegaard uddyber, at han vil gå til EU-Kommissionen med sin kritik i håbet om at få lovgivningen lavet om, ligesom han "går ud fra", at regeringen vil gribe ind.

Vi ender med at skylle hele tatovørbranchen ud med badevandet

Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre Ikke beviseligt

Det er blandt andet udtalelser fra Jørgen Serup, overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, der får Morten Løkkegaard til at tvivle på det nye EU-direktiv.

Ifølge Jørgen Serup er der ingen faglige argumenter for at have så mange stoffer på forbudslisten, som EU har.

- Det er faktum, at der i verdenslitteraturen ikke er beskrevet et eneste tilfælde, hvor tatoveringsfarve har givet cancer i hverken huden eller indre organer. Det er ren teori, siger Jørgen Serup til TV 2.

Han uddyber, at de omtalte stoffer kan give cancer, men det gør de ikke i tatoveringer. Det er blandt andet, fordi det kun er én gang, man får dem ind – modsat rygning, som man gør flere gange og ofte dagligt – og det er i små mængder.

Ifølge Morten Løkkegaard er det "ikke nogen god situation", at man har stoffer på en forbudsliste, som der ikke er evidens for.

- Vi ender med at skylle hele tatovørbranchen ud med badevandet, siger han.

Mere nødvendigt end nogensinde før

Formålet med at gøre visse stoffer i tatoveringsblæk forbudt er blandt andet at mindske risikoen for at udvikle allergi.

Og ifølge Jeanne Duus Johansen, professor og leder for Videncenter for Allergi, opnår man netop det. Hun er modsat Morten Løkkegaard og Jørgen Serup meget tilfreds med, at der kommer lovgivning på området.

- Lige nu er der ingen regler for, hvad man må komme i tatoveringsblæk, og det vækker stor bekymring. Jeg synes, det er godt, at man agerer ud fra et forsigtighedsprincip, siger hun til TV 2.

Professoren uddyber, at der er sket et skifte, således at langt flere og mange yngre personer får tatoveringer. Derfor er det ifølge hende mere nødvendigt endnu nogensinde før med skrappe regler.

Cirka 800.000 danskere har en eller flere tatovering.

Regeringen må gribe ind

Morten Løkkegaard køber dog ikke, at man ud fra et forsigtighedsprincip forbyder stoffer, som måske slet ikke er giftige.

Han ser hellere, at man venter, til videnskaben på området er mere klar.

- Kommissionen skal stilles til ansvar, og det vil jeg sørge for. Jeg går også ud fra, at den danske regering med ministeren i spidsen vil tage fat i det her, siger han.

Miljøminister Lea Wermelin (S) siger til TV 2, at hun bakker op om EU-direktivet, og det vigtigste for hende er, at man som forbruger føler sig sikker.

- Vi gør det for, at man kan gå ned og få sin tatovering og samtidig have en god fornemmelse i maven, fordi man ikke skal blive syg af den tatovering, man får, siger hun.

De nye regler træder i kraft 4. januar.

Siden lørdag er antal indlagte med coronavirus på de danske hospitaler steget med 10.

Der er således 120 patienter indlagt. Det er en stigning på 30 patienter de seneste 3 dage.

Det viser de daglige tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det seneste døgn er yderligere 591 personer konstateret smittet med coronavirus.

De er fundet i 50.937 PCR-prøver. Positivprocenten er dermed på 1,16, hvilket den har været tæt de seneste tre dage.

Viser en begyndende epidemi

Tallene viser en begyndende epidemi i Danmark, vurderer Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Han hæfter sig ved, at antal coronasmittede over en uge er fordoblet fra omkring 2300 til 4700 den seneste måned.

- Noget af det, vi ser nu, med en uge til ti dages forsinkelse, er en stigning i indlæggelser, fordi epidemien vokser. En del af indlæggelserne er blandt yngre, og de bliver sjældent meget syge, siger Viggo Andreasen.

Det er dog ikke overraskende, pointerer han.

- Det her er, hvad vi skulle forvente, når vi har lukket op og får en epidemi hos de yngre og først og fremmest de ikkevaccinerede.

Fokus på to grupper

Der er dog ikke noget, der peger mod et indgreb fra myndighederne igen. I stedet mener Viggo Andreasen, at særligt to grupper bør have myndighedernes opmærksomhed nu.

- De 10 procent i aldersgruppen 40 til 60, der er uvaccineret og har en pæn risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Og så en lidt speciel gruppe, der er de over 65-årige, der får hjemmehjælp. Det er en særlig målgruppe for vaccinen, og der er en ret lav vaccinedækning, siger Viggo Andreasen.

Desuden opfordrer han unge ikkevaccinerede til at blive vaccineret.

- Nu er der en pæn risiko for, at de bliver smittet. Og de kan også få kedelige sygdomsforløb.

Af de 120 indlagte er 15 personer på intensivafdelingen, hvoraf 11 får hjælp af en respirator.

Fem personer er siden lørdag døde med coronavirus.

Rusland registrerede søndag et rekordhøjt antal coronasmittetilfælde på 34.303 inden for et døgn. Det er det højeste antal smittede på 24 timer siden pandemiens begyndelse.

Antallet af coronarelaterede dødsfald blev søndag opgjort til 997, hvilket er nogle få færre end lørdagens rekordhøje dødstal på 1002.

Det officielle antal coronarelaterede dødsfald i Rusland er nu opgivet til at være 223.312, og det samlede antal af registrerede smittetilfælde er tæt på otte millioner.

Langsommelig vaccinationskampagne

De russiske myndigheder siger, at en langsommelig og ineffektiv vaccinationskampagne er årsag til den store stigning i antallet af smittetilfælde og dødsfald, som har fået hospitaler til at bede pensionerede og vaccinerede læger og sygeplejersker om at vende tilbage til deres arbejde.

Kun 31 procent af russerne er fuldt vaccinerede ifølge hjemmesiden Gogov, som viser covid-19-data fra landets regioner.

Manglende restriktioner har medført, at virussen er blevet spredt, selvom der i nogle regioner igen er begrænset adgang til offentlige steder.

Afviser restriktioner

Den politiske ledelse omkring præsident Vladimir Putin i Kreml har afvist at genindføre omfattende restriktioner, selvom vaccinationsraten kaldes uacceptabelt lav. Der har i denne uge været politiske meldinger om, at "økonomien skal sikres".

Myndighederne siger også, at Ruslands hospitalsvæsen "ikke er overvældet af pres".

Myndighederne giver indbyggerne skylden for den tiltagende smitteudbredelse.

Kreml peger på folkets "adfærd"

Sundhedsminister Mikhail Murasjko kritiserede i denne uge befolkningens "adfærd", mens Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, sagde, at alt er blevet gjort for at give offentligheden mulighederne "for at redde deres liv ved at blive vaccineret".

Uafhængige meningsmålinger viser, at over halvdelen af russerne ikke har planer om at blive vaccineret.

Myndighederne beskyldes for at skjule de virkelige tal. I henhold til en bredere definition af dødsfald i forbindelse med coronavirus opgjorde statistikmyndigheden Rosstat sidst i august antallet af døde med corona til over 400.000 i Rusland.

- Det meste af forhuden er blevet fjernet. Fremgangsmåden er derfor forkert.

- Omskæring af fem drenge i Sverige, som alle blev indlagt akut.

- Havde omskåret to drenge, som efterfølgende blev indlagt med komplikationer i form af infektion og muligvis substanstab af glans.

Ovenstående er uddrag af indberetningerne om den dansk-syriske læge ‘Mohammad A.’, der gennem mindst 14 år har udført omskæringer af drengebørn i sin fritid.

Omskæringer, der er foregået i private hjem, på hans privatadresse og i mindst ét tilfælde på et asylcenter uden medarbejdernes kendskab.

Alligevel arbejder han i dag som medicinsk læge på et offentligt dansk sygehus.

- En skandale og et svigt

I alt har de danske myndigheder siden 2003 modtaget indberetninger om mindst 27 børn, der er blevet omskåret af lægen – heraf blev mindst 16 indlagt med alvorlige komplikationer.

Men lægen blev først stoppet i 2013, da han frivilligt indgik en aftale med sundhedsmyndighederne om at afstå fra at foretage omskæringer.

En aftale Mohammad A. dog overtrådte, da myndighederne i 2017 fik en indberetning om, at han igen havde foretaget en omskæring med komplikationer og indlæggelse til følge.

Omskæring af fem drenge i Sverige, som alle blev indlagt akut

Indberetning af Mohammad A.

Forløbet har mødt kritik fra flere læger, der mener, at sundhedsmyndighederne burde have stoppet Mohammad A. langt tidligere.

En kritik flere sundhedsordførere på Christiansborg er enig i.

- Det er jo grotesk og forfærdeligt for de børn, som måske kunne have undgået at blive omskåret af den her læge. Det er utilstedeligt, at man har ladet der gå så lang tid, siger Dansk Folkepartis Liselott Blixt.

Nye Borgerliges sundhedsordfører, Lars Boje Mathiesen, kalder det en skandale:

- Det er en skandale og et svigt, at nogle drenge har måttet gå igennem det her.

Politikere: Han skulle være stoppet tidligere

TV 2-dokumentaren ‘Omskæring bag lukkede døre’ har de seneste dage sat gang i debatten om, hvorvidt omskæring af drenge skal forbydes – eller om det offentlige sygehusvæsen skal tilbyde omskæring under ordentlige forhold.

I dokumentaren fortæller lægen Louise Henning om en aftenvagt, hvor to drenge kom ind på akutmodtagelsen, hvor hun arbejdede. Drengene var få dage forinden blevet omskåret af Mohammad A. og havde nu begge brug for akut behandling af penis.

Drengene var blot få af mange drengebørn omskåret af Mohammad A., som efterfølgende blev indlagt på hospitalet.

Først da Mohammad A. foretog en omskæring i 2017, selvom han havde forbud mod det, reagerede Styrelsen for Patientsikkerhed med en af sine strengeste sanktioner – fratagelse af lægeautorisation i to år.

- Det virker jo nærmest som lemlæstelse i nogle tilfælde. Han skulle være stoppet langt tidligere, og jeg undrer mig over, at myndighederne ikke har grebet mere håndfast ind, siger Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti.

Også Enhedslistens Peder Hvelplund finder det kritisabelt, at styrelsen ikke satte ind tidligere.

- Der skal selvfølgelig føres et grundigt tilsyn, og man skal sikre sig, at der bliver sat ind, når der er anledning til det, siger han.

Radikale Venstres Stinus Lindgren er enig:

- Det virker helt tosset, at man reagerer så langsomt.

Fejl betyder, han kan arbejde videre

Da Mohammad A. havde fået frataget sin autorisation midlertidigt i 2017, ønskede Styrelsen for Patientsikkerhed at gøre fratagelsen permanent.

Dette kræver en domstolskendelse, men fordi styrelsen ikke overholdt fristen på to år, da de skulle sende sagen videre i systemet, faldt sagen til jorden.

I 2019 fik Mohammad A. derfor sin autorisation tilbage.

Og det var ikke den eneste sag om autorisationsfratagelse, som Styrelsen for Patientsikkerhed fejlede i at føre til dørs.

På grund af en fejlfortolkning af loven var styrelsen i 2019 således nødt til at lade i alt 19 sager om autorisationsfratagelse – herunder Mohammad A.’s sag – falde bort.

Det betyder, at Mohammad A. i dag kan arbejde som læge på et offentligt dansk sygehus. Det ærgrer Det Konservative Folkepartis Per Larsen.

- Fejlen opstår jo, fordi styrelsen ikke reagerer inden for de to år. Det er jo en væsentlig rum tid, og derfor er det kritisabelt, at man ikke får håndteret sagen, siger han.

K: Man burde have håndteret sagen inden for tidsfristen

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed har Mohammad A.’s nye arbejdsgiver ingen anmærkninger på hans arbejde, og derfor er der ikke længere grundlag for at fratage hans autorisation permanent.

Manden har så lang en historik bag sig. Er det ikke problematisk, at han stadig kan arbejde som læge?

- Man må jo bare acceptere, at det er sådan, tingene fungerer. Vi lever trods alt i et retssamfund, og der skal en form for retssikkerhed. Men man burde have håndteret sagen inden for tidsfristen, siger Per Larsen.

Liselott Blixt er enig:

- Det er selvfølgelig svært at gå ud nu, hvis arbejdsgiver nu siger, han gør sit arbejde godt. Løbet er jo kørt. Men dengang burde han være sat af.

Peder Hvelplund fra Enhedslisten sætter sin lid til, at lægen nu lever op til sit lægeløfte:

- I og med der allerede har været en sanktion, og han så øjensynligt er stoppet med sin problematiske praksis, og der ikke er nogen aktuelle klager, så må man gå ud fra, at han virker med omhu og uhildethed, som lægeløftet tilsiger, siger han.

Styrelse lover mere effektiv sagsbehandling

TV 2 ville gerne have interviewet Styrelsen for Patientsikkerhed om, hvorfor myndighederne ikke greb ind tidligere, og hvorfor man ikke har frataget Mohammad A.'s autorisation permanent.

Men Styrelsen for Patientsikkerhed afviser at stille op til interview.

Det virker helt tosset, at man reagerer så langsomt

Stinus Lindgren (R)

I en mail til TV 2 skriver styrelsen:

- Det er desværre tydeligt, at der i perioden frem til 2013 er forhold vedr. sagsbehandlingen af den pågældende læge, der er kritisable, og at der skulle være grebet ind tidligere.

Styrelsen understreger, at Mohammad A. siden 2013 har haft forbud mod at foretage omskæringer – og stadig har det.

- Styrelsen for Patientsikkerhed har siden styrelsens oprettelse i 2015 fulgt sagen tæt, samt grebet ind, når styrelsen har fået kendskab til, at sundhedspersonen har udført ikke-terapeutisk omskæring, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed.

Yderligere skriver styrelsen, at man for to år siden ændrede praksis, som skal sikre, at autorisationsfratagelser nu behandles effektivt:

- Der er blandt andet indgået en samarbejdsaftale med Retslægerådet, Sundhedsministeriet og Kammeradvokaten for at sikre, at der ikke er sager, som utilsigtet overskrider to års fristen for sagsanlæg.

DF vil stille spørgsmål til ministeren

At Mohammad A. fortsat arbejder som læge, mener styrelsen ikke er problematisk:

- Styrelsen har gennemført et uvarslet tilsyn og været i dialog med hans nuværende arbejdsgiver, der står inde for sundhedspersonens faglighed, hvorfor styrelsen vurderer, at der ikke mistanke om, at sundhedspersonen ved sit øvrige faglige virke udsætter patienter for fare.

Stinus Lindgren fra Radikale Venstre er dog stadig en smule betænkelig ved Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Vi følger styrelsen tæt, for det er potentielt meget alvorligt. Der er ingen medicinsk grund til at omskære, og derfor må vi have en endnu lavere barre for, hvad vi som samfund accepterer.

Dansk Folkepartis Liselott Blixt vil nu stille spørgsmål til sundhedsministeren for at finde ud af, om lovgivningen er, som den skal være.

- Kan det virkelig være sådan, at personer, der sætter andre folks liv på spil, kan fortsætte, fordi styrelsen laver en fejl?, siger hun.

TV 2 har opsøgt Mohammad A. på hans nuværende arbejdsplads for at spørge ham, hvorfor han fortsatte med at udføre omskæringer i årevis, selvom flere af hans patienter fik komplikationer.

- Hold da op, det er længe siden, siger han.

Du udsatte børnene for en stor risiko. Hvorfor gjorde du det?

- Det er mange år siden. Gå væk herfra, siger Mohammad A.

Dyk ned i den lange række af indberetninger om Mohammad A.'s omskæringer:

Fra nytår forbyder EU-regler tatovører at bruge farver, som er udbredt i dag.

Men reglerne gør det stort set umuligt at lave tatoveringer, og hvis udviklingen fortsætter, ser det sort ud for branchen. Sådan lyder det fra Brian Grønhøj, som er tatovør og indehaver af to tattooshops i Aalborg.

- Vi er de nye minkavlere. Vi er nødt til at dreje nøglen om, hvis vi skal leve op til lovgivningen. Det er virkelig forfærdeligt, siger han til TV 2.

Risikerer at blive et illegalt erhverv

I stedet risikerer tatoveringsbranchen, ifølge Brian Grønhøj, at blive tvunget tilbage til et skyggeerhverv, hvor tatoveringerne foregår bag lukkede døre i garager og køkkener.

Og det er et stort tilbageskridt fra de ordnede forhold, som forbrugerne kender i dag, siger han.

- Det går ud over den etablerede branche. Dansk Tatovør Laug har kæmpet for, at lovgivningen kan blive virkelig god. I dag har vi gode informationer. Vores arbejde gennem flere årtier forsvinder lige pludselig, advarer Brian Grønhøj.

Den korte reaktionstid betyder også, at flere tatoveringer risikerer ikke at kunne færdiggøres. Eksempelvis tager det, ifølge Brian Grønhøj, et halvt til et helt år at tatovere en ryg.

Han er ikke i tvivl om, at folk vil fortsætte med at opsøge illegale tatovører, hvis de de ikke kan få tuscherne på lovlig vis.

- Folk vil dekoreres. Det har de gjort i tusind af år, og det bliver de ved med, siger Brian Grønhøj.

EU-politiker har selv tatoveringer

Medlem af Europa-Parlamentet for Konservative, Pernille Weiss, er selv en af de tusindvis af danskere, som er glade for tatoveringer.

Og ifølge politikeren har tatovørmarkedet hidtil været det vilde vesten. Der har ikke været restriktive regler nok til, at folk har kunnet føle sig trygge uden at risikere at få kræft, allergi eller påvirkning af arvemassen på længere sigt.

- Jeg fokuserer på, at europæiske borgere kan være mere trygge, når de går ind i en tatoveringsklinik for at få sig en tusch, siger hun til TV 2.

Pernille Weiss mener derfor, at det er på tide og nødvendigt, at der sker en "sundhedsmæssig disruption".

Hun glæder sig over, at producenterne af tatoveringsfarver tilsyneladende er begyndt at sadle om efter de nye regler, som træder i kraft 4. januar 2022.

Samtidig medgiver Pernille Weiss, at politikerne skal forholde sig til, hvordan processen har været, frem til at mere end 4000 stoffer i tatoveringer nu bliver gjort ulovlige.

- Her er fokus lagt på stoffet og ikke så meget på, hvem der bruger det. Måske skal man vende bøtten og få kigget på, hvordan man får lavet nogle gode løsninger, så man ikke ødelægger et erhverv og risikerer, at borgere tager andre steder hen og stadig får de her stoffer indenbords, siger hun.

Stoffer kan give kræft - men ikke i tatoveringer

Mere end 4000 stoffer i tatoveringer og permanent makeup skal fra nytår reguleres og forbydes, fordi der er mistanke om, at de kan være allergi- og kræftfremkaldende.

Men ifølge professor og overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital Jørgen Serup er der ingen sundhedsfaglige argumenter for at forbyde tatoveringsblækket.

- Det er det faktum, at der i verdenslitteraturen ikke er beskrevet et eneste tilfælde, hvor tatoveringsfarve har givet kræft i hverken huden eller indre organer. Det er ren teori, siger Jørgen Serup.

Han forklarer, at de omtalte stoffer kan give kræft, men det gør de ikke i tatoveringer. Det er blandt andet, fordi at det kun er én gang, man får dem ind – modsat rygning, som man gør flere gange og ofte dagligt – og det er i små mængder.

I forhold til at udvikle kræft er der altså ikke noget ved de pigmenter, som tatovører bruger nu, der gør, at man skal frygte at få kræft.

- De har andre risici som for eksempel allergier, men de er ikke omfattet af de nye regler. Så de problemer, vi ser nu, ser vi også efter 4. januar, siger Jørgen Serup.

Vil gerne finde en løsning

I Bruxelles understreger Pernille Weiss, at hun med stor alvor ser på de danske tatovørers bekymring for deres erhverv. Dansk Tatovør Laug skal nu mødes med Miljøstyrelsen om sagen, men Pernille Weiss undrer sig over, at det møde ikke har fundet sted tidligere.

Som EU-parlamentariker sidder hun med i det udvalg, der arbejder med tatoveringsområdet, og hun opfordrer derfor både Dansk Tatovør Laug og overlæge Jørgen Serup til at kontakte hende.

- Jeg vil meget gerne medvirke til at finde en god løsning, så man ikke generer et helt erhverv i Danmark og resten af EU, siger hun.

Det var tre dage siden, at de to drenge var blevet omskåret på stuegulvet, fortalte forældrene.

Louise Hennings er læge og havde aftenvagt, da hun modtog drengene og deres forældre på en større dansk akutmodtagelse.

Hun undersøgte først det ældste barn.

- Drengen mangler over halvdelen af sin penis. Det, der skulle være hans kønsorgan, er omdannet til et stort blødende sår, som lugter forfærdeligt. Det lignede et krater, fortæller Louise Hennings.

Også den yngste dreng har skader på penis. Den var præget af svær infektion.

- Da jeg ser det her, går det op for mig, hvor svært dårlige de her børn er. De er begge ramt af svær blodforgiftning, fortæller hun.

Louise Hennings indberettede sagen til sundhedsmyndighederne i håbet om, at de ville stoppe lægen bag omskæringerne.

Men det gjorde de ikke.

Det viser sig nu, at Louise Hennings indberetning på netop den læge langtfra er enestående.

For gennem 14 år har myndighederne fået alvorlige indberetninger om omskæringer udført af den medicinske læge – uden at gøre nok for at stoppe ham, mener flere læger, som TV 2 har talt med.

Der er for mange drenge, der har måttet gå igennem det her, før der bliver sagt stop

Michael Borre, professor og urinvejskirurg Arbejder i dag som læge

TV 2-dokumentaren ‘Omskæringer bag lukkede døre’ har de seneste dage sat gang i debatten om, hvorvidt omskæring af drenge skal forbydes – eller om det offentlige sygehusvæsen skal tilbyde omskæring under ordentlige forhold.

I dokumentaren fortæller Louise Hennings om sin oplevelse med de to drenge, der kom ind på akutmodtagelsen, og nu kan TV 2 afdække, at lægen bag omskæringerne er den dansk-syriske læge Mohammad A..

Siden 2003 har de danske sundhedsmyndigheder modtaget alvorlige og kritiske indberetninger om lægens omskæringsvirksomhed, der er foregået i private hjem, på hans privatadresse og i mindst ét tilfælde på et asylcenter uden medarbejdernes kendskab.

Omskæringer, der har medført, at en lang række ellers raske drenge måtte indlægges på hospitalet med alvorlige komplikationer.

Alligevel arbejder han i dag som læge på et dansk sygehus.

Indberetningerne stammer fra både Danmark og Sverige og omfatter ifølge aktindsigter, som TV 2 har fået, mindst 27 drenge.

Heraf mindst 16 drenge, der blev indlagt som følge af omskæringer udført af Mohammad A.

En af sagerne handler om en toårig dreng, der i 2017 blev indlagt på Rigshospitalet med smerter og hævelser i penis. Af indberetningen fremgik det, at penis var ildelugtende, og at forhuden stort set var væk.

Kun en meget lille del af forhuden var tilbage helt nede ved roden.

Alle steder løfter man en pegefinger, men ikke højere, end at han kan gentage det og blive ved med at gentage det

Michael Borre, professor og urinvejskirurg Læge: Svært at forstå, at han kunne fortsætte

I en anden sag fra Sverige beskriver myndighederne Mohammad A.'s metode som grov og traumatiserende i forbindelse med omskæringen af en to måneder gammel dreng.

Drengen blev efterfølgende opereret for at rette op på skaderne, da penis havde trukket sig ind i underlivet som følge af ardannelse.

I Sverige besøgte politiet også en lejlighed ejet af Mohammad A.'s far, hvor politiet vurderede, at han foretog omskæringer under stærkt kritisable forhold:

- I køkkenet lå der en masse medicin og medicinsk udstyr på køkkenbordet. Det var tydeligt for politiet, at køkkenbordet blev brugt som et sted for omskæring. Badeværelset var under renovering, og der var et skilt inde i den ydre enhed, hvor der stod "ADVARSEL – ASBEST", skriver de svenske myndigheder om sagen.

Louise Hennings har læst Mohammad A.'s historik og undrer sig over, at han har fået lov at fortsætte med at foretage omskæringer i så mange år, når de danske myndigheder har kendt til den lange række af komplikationer.

- Jeg har svært ved at forstå, hvordan vedkommende kan praktisere som læge, når han gang på gang praktiserer langt under dansk lægefaglig standard og påfører adskillige patienter svære komplikationer. Særligt når patienterne i dette tilfælde er små børn, siger hun.

Mellem 2007 og 2009 kom lægen under skærpet tilsyn hos myndighederne, men de kritisable omskæringer fortsatte med indlæggelser til følge.

I 2013 meddelte Mohammad A., at han frivilligt ville stoppe med at foretage omskæringer – og derfor så myndighederne ikke grund til at gøre yderligere.

Alligevel fik Styrelsen for Patientsikkerhed i 2017 indberetningen om den toårige dreng, der blev akut indlagt og opereret på Rigshospitalet.

Styrelsen reagerede med at fratage Mohammad A.'s lægeautorisation for en toårig periode.

Jeg er overrasket og skuffet over, at min indberetning ikke satte en stopper for hans praksis

Louise Hennings, læge Forsøg på permanent fratagelse af autorisation fejlede

TV 2 har også vist Mohammad A.'s bagkatalog til Michael Borre, der er klinisk professor og urinvejskirurg ved Aarhus Universitetshospital.

Han forstår ikke, at den ansvarlige myndighed, der frem til 2015 var Sundhedsstyrelsen, og som nu er Styrelsen for Patientsikkerhed, ikke greb ind langt tidligere.

- Han får lov til at bevæge sig rundt i flere lande og lave det her. Alle steder løfter man en pegefinger, men ikke højere, end at han kan blive ved med at gentage det – indtil man endelig siger: "Nu er det nok". Det tog altså rigtig mange år, siger Michael Borre.

Styrelsen for Patientsikkerhed meldte lægen til politiet i forbindelse med autorisationsfratagelsen i 2017, hvilket endte med en dom og en bøde på 25.000 kroner ved først byretten og efterfølgende landsretten i 2018.

Styrelsen vurderede, at Mohammad A. udgjorde en fare for patientsikkerheden, hvorfor den ønskede at anlægge en sag ved domstolene for permanent at fratage ham hans autorisation.

Men styrelsen sendte først sagen videre til Kammeradvokaten, som skulle føre sagen, et år og fire måneder efter den midlertidige autorisationsfratagelse. Det betød, at de gældende tidsfrister ikke kunne overholdes.

Dermed faldt sagen mod Mohammad A. til jorden.

I 2019 fik han sin autorisation tilbage, og han arbejder i dag som læge på et offentligt hospital.

Mohammad A. har dog fortsat forbud mod at foretage omskæringer på ubestemt tid.

Der skulle være grebet ind tidligere

Styrelsen for Patientsikkerhed Skuffet over, at lægen ikke blev stoppet

Selvom sundhedsmyndighederne altså umiddelbart fik sat en stopper for Mohammad A.'s omskæringer i 2017, mener Michael Borre, at forløbet er kritisabelt.

- Jeg havde nok en forventning om, at en patientsikkerhedsstyrelse ville have grebet hårdere og mere effektivt ind på et tidligere tidspunkt. Der er for mange drenge, der har måttet gå igennem det her, før der bliver sagt stop.

Året efter, at Louise Hennings indberettede sagen om de to drenge på akutmodtagelsen, kom Mohammad A. under skærpet tilsyn. Hun er imidlertid uforstående over, at myndighedernes reaktion ikke var mere resolut.

- Jeg er overrasket og skuffet over, at min indberetning ikke satte en stopper for hans praksis, siger hun.

Var skærpet tilsyn ikke nok?

- Jeg ville da være urolig på børns vegne, hvis der var den mindste risiko for, at de kunne blive udsat for noget, der svarer til det, som mine patienter oplevede. Så mit umiddelbare svar er nej, siger Louise Hennings.

Styrelse erkender kritisable forhold

TV 2 ville gerne have interviewet Styrelsen for Patientsikkerhed om, hvorfor myndighederne ikke greb ind tidligere, og hvorfor man ikke har frataget Mohammad A.'s autorisation permanent.

Men Styrelsen for Patientsikkerhed afviser at stille op til interview.

I en mail til TV 2 skriver styrelsen:

- Det er desværre tydeligt, at der i perioden frem til 2013 er forhold vedrørende sagsbehandlingen af den pågældende læge, der er kritisable, og at der skulle være grebet ind tidligere.

Det er mange år siden. Gå væk herfra

Mohammad A., læge

Styrelsen understreger, at Mohammad A. siden 2013 har haft forbud mod at foretage omskæringer.

- Styrelsen for Patientsikkerhed har siden styrelsens oprettelse i 2015 fulgt sagen tæt, samt grebet ind, når styrelsen har fået kendskab til, at sundhedspersonen har udført ikke-terapeutisk omskæring, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed.

Yderligere skriver styrelsen, at man for to år siden ændrede sagsgange, som skal sikre, at autorisationsfratagelser nu behandles effektivt.

- Gå væk herfra

At Mohammad A. fortsat arbejder som læge, mener styrelsen ikke er problematisk:

- Styrelsen har gennemført et uvarslet tilsyn og været i dialog med hans nuværende arbejdsgiver, der står inde for sundhedspersonens faglighed, hvorfor styrelsen vurderer, at der ikke mistanke om, at sundhedspersonen ved sit øvrige faglige virke udsætter patienter for fare.

TV 2 har opsøgt Mohammad A. på hans nuværende arbejdsplads for at spørge ham, hvorfor han fortsatte med at udføre omskæringer i årevis, selvom flere af hans patienter fik komplikationer.

- Hold da op, det er længe siden, siger han.

Du udsatte børnene for en stor risiko. Hvorfor gjorde du det?

- Det er mange år siden. Gå væk herfra, siger Mohammad A.

Dyk ned i den lange række af indberetninger om Mohammad A.'s omskæringer:

Hvis man går rundt og har en halvfærdig drage på ryggen, skal man måske tænke over at bestille tid hos en tatovør.

Fordi snart kan det være slut med at have ordene ’MOR’ skrevet på overarmen – i hvert fald hvis det skal laves med lovligt blæk.

4. januar træder EU's nye kemikalielovgivning nemlig i kraft. Med den nye lov, der hedder REACH, bliver mere end 4000 stoffer i tatoveringer og permanent makeup nemlig forbudt og reguleret. Man mistænker nemlig, at de kan være allergi- og kræftfremkaldende. Samtidig skal blækket også mærkes efter nye regler.

For tatovører og tatoveringsindehavere betyder det, at mange af de farver, som man har brugt i årevis, kan blive gjort ulovlige, fordi de kan indeholde et eller flere af de snart forbudte stoffer.

Tatovørerne selv siger, at de ikke længere kan tatovere, fordi alle deres farver forbydes.

- 4. januar må jeg smide mit farvelager ud. Og jeg har ikke de nye farver, som er godkendte, 4. januar, siger Frank Rosenkilde, der er formand for Dansk Tatovør Laug.

Overlæge: Ufagligt grundlag

Jørgen Serup er overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, hvor man har en klinik, der tager sig særligt af komplikationer med tatoveringer.

Ifølge ham er det uden fagligt fundament, at EU har indført den nye lov.

- Der er faktum, at der i verdenslitteraturen ikke er beskrevet et eneste tilfælde, hvor tatoveringsfarve har givet cancer i hverken huden eller indre organer. Det er ren teori, siger Jørgen Serup.

Han siger, at de omtalte stoffer kan give cancer, men det gør de ikke i tatoveringer. Det er blandt andet, fordi det kun er én gang, man får dem ind – modsat rygning, som man gør flere gange og ofte dagligt – og det er i små mængder.

I forhold til at udvikle kræft er der altså ikke noget ved de pigmenter, som tatovører bruger nu, der gør, at man skal frygte at få kræft.

- De har andre risici som for eksempel allergier, men de er ikke omfattet af de nye regler. Så de problemer, vi ser nu, ser vi også efter 4. januar, siger Jørgen Serup.

Kritik af Miljøstyrelsen

En del af problemet for danske tatovører er, at de nye farver, der ikke skulle indeholde de snart forbudte stoffer, ikke er at finde på den officielle liste over tilladte farver. Den kaldes CTL-listen, fortæller Frank Rosenkilde.

- De nye regler har været længe undervejs, og vi har været klar over, at de ville komme. Men ikke, at de ville være så grelle, siger han.

Miljøstyrelsen bakker op om EU-direktivet, men kan lørdag ikke stille op til interview. Styrelsen siger dog, at man vil indkalde tatovørerne til møde om, hvordan erhvervet skal drives fremover.

Overlægen retter kritik mod styrelsen og slår ned på, at Miljøstyrelsen siger, at der findes alternative former for blæk derude.

- Hvis du spørger dem om en liste over pigmenter, som tatovørerne kan bruge i sit sortiment og er tilstrækkeligt farvekraftige, får du ikke noget svar. Miljøstyrelsen svarer i overskrifter, men der er ikke noget substans, lyder det fra Jørgen Serup.

Hvordan kan det være kommet så vidt, at man laver et EU-direktiv, der ikke står på en faglig platform?

- Det er ren og skær naivitet og populisme. Man kan altid jagte cancer i alle mulige sammenhænge. Det myldrer frem med cancerpåstande. Der er ingen faglighed forbundet med det her.

Flere steder på tværs af USA bliver der i disse uger indført krav om, at politifolk skal lade sig vaccinere mod covid-19, hvis de vil beholde deres arbejde.

Men i takt med at vaccinekravene træder i kraft, vokser modstanden.

Politifolkene indgiver søgsmål mod myndighederne, opfordrer til ulydighed og truer med at sige op i protest.

I San Diego i det sydlige Californien har modstanden været så stor, at myndighederne har valgt at udskyde deadline for et varslet vaccinekrav til 1. december.

Op mod 500 af byens betjente har endnu ikke ladet sig vaccinere, og fredag kunne lokalmediet KUSI-TV rapportere, at flere hundrede har givet udtryk for, at de er klar til at forlade jobbet, hvis kravet bliver en realitet.

Tidligere har en undersøgelse blandt byens betjente vist, at 90 procent var imod et vaccinekrav, og at halvdelen af dem var klar til at miste jobbet.

Rachel Ashlee arbejder på alarmcentralen i San Diego og udtrykker over for CBS nervøsitet for konsekvenserne, hvis store dele af politistyrken forsvinder.

- Det værste opkald, jeg kunne forestille mig at få, er, hvis nogen desperat har brug for hjælp, og jeg ikke har nogen at sende ud til dem, siger hun til mediet.

Kan ikke tåle at miste betjente

Billedet er det samme i flere andre store byer.

Som TV 2 kunne fortælle i sidste uge, har en række af landets sheriffer meldt sig klar til at trodse vaccinekrav mod deres ansatte. Blandt andet i Los Angeles County hvor sherif Alex Villanueva har slået fast, at han ikke vil tvinge sine 18.000 ansatte til at blive vaccineret, selvom det her har været et krav fra 1. oktober.

- Emnet er blevet så politiseret, at der er hele grupper af ansatte, som hellere lader sig afskedige end at blive vaccineret. Jeg vil ikke stå i en position, hvor jeg mister fem eller ti procent af min arbejdsstyrke på grund af et vaccinekrav, siger han.

Vi kan ikke tåle at miste flere

Mike Solan, formand for Seattles politifagforening

I Seattle i det nordvestlige USA risikerer næsten 300 ud af godt 1000 betjente at blive fyret, hvis de ikke senest 18. oktober efterlever et krav om at lade sig vaccinere.

Her er situationen ifølge lokalmediet KOMO allerede kritisk, efter at politiafdelingen har måttet sige farvel til over 300 betjente over det seneste år. På det seneste har politiet her været nødsaget til at sende blandt andet efterforskere på gaden i almindelige patruljefunktioner.

- Vi kan ikke tåle at miste flere, så vi er desperate for at fastholde folk. Hvis vi mister flere betjente, vil den offentlige sikkerhedssituation blive meget mere uholdbar, siger Mike Solan, formand for den lokale politifagforening, til mediet.

I San Francisco er der indført vaccinekrav gældende fra onsdag i denne uge, og ifølge KRON4 er flere end 100 politifolk her blevet sendt hjem, fordi de ikke har ladet sig vaccinere inden deadline.

Sammenligner krav med diktatur

I Chicago har formanden for den lokale politifagforening, John Catanzara, i denne uge opfordret byens 12.000 politifolk til at trodse myndighedernes deadline om senest fredag at indrapportere deres vaccinestatus.

Hvis bystyret herefter forsøger at straffe betjente for ikke at adlyde, forudser formanden, at kun omkring halvdelen af styrken vil møde op og patruljere i gaderne.

- Du har ret til at afvise den ordre, sagde han i en video på foreningens Youtube-side fredag.

Chicagos borgmester, Lori Lightfood, reagerede fredag ved at hive Catanzara i retten med anklage om, at han opfordrer til en ulovlig arbejdsnedlæggelse.

Ifølge borgmesteren vil det blive anset som ulydighed, hvis ikke betjentene oplyser deres vaccinestatus, og de, der nægter, vil blive sendt på orlov uden løn, skriver nyhedsbureauet AP.

I et interview på Fox News sammenligner politiformanden kravet fra borgmesteren med et diktatur. Han siger, at omkring halvdelen af hans medlemmer endnu ikke er vaccineret.

- De er villige til fra midnat at overgå til en situation uden løn og blive sendt hjem, hvis det er det, som sker.

Sagsøger myndighederne

I landets største politistyrke i New York har kun to tredjedele af betjentene ladet sig stikke, selvom der siden september har været krav om, at offentligt ansatte enten er vaccineret eller lader sig teste ugentligt.

Her har den lokale politikommissær støttet et decideret vaccinekrav, og byens borgmester har ikke villet afvise, at det kan ske på sigt, selvom fagforeningerne kæmper imod.

Foruden lokale myndigheders krav har præsident Joe Biden underskrevet et dekret, der dikterer offentligt ansatte på føderalt niveau at lade sig vaccinere, hvis de vil beholde deres job.

Dekretet har medført kritik fra formanden for den føderale organisation for politibetjente i USA, Larry Cosme.

Han kritiserer vaccinekravet for at udskamme medarbejdere på baggrund af "rimelige bekymringer og tøven".

- Folk bør ikke skulle føle ubehag for at træffe et rimeligt medicinsk valg. Vi vil fortsat gennemgå det juridiske landskab for denne bekendtgørelse og handle efter behov for at støtte vores medlemmer og lade deres bekymringer komme til udtryk, har Cosme sagt til Newsweek.

Ifølge betjentene handler det om retten til at bestemme over egen krop, og flere steder i landet har fagforeninger lagt sag an og forsøgt at få blokeret vaccinekravene i retten. Indtil videre uden held.

Over de seneste uger har domstole afvist klager fra politibetjente i Denver, Colorado og i delstaten Oregon. I Denver endte 15 betjente med at sige op, da kravet trådte i kraft 30. september.